Sørestaurering i Danmark

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sørestaurering i Danmark"

Transkript

1 Sørestaurering i Danmark Martin Søndergaard, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Vodtræk Furesøen

2 Resultater fra en analyse af danske sørestaureringer To dele: I: Tværgående analyse II: Eksempelsamling (26 søer) findes kun elektronisk (+ artikler i Vand og Jord, 2007, nr. 4)

3 Indhold Lidt baggrund Gennemgang af de 5 hovedtyper i DK: Fjerne sediment (store søer) ( 1 sø) Tilsætning af aluminium (6 søer) Iltning i dybe søer (6 søer) Udsætning af geddeyngel (65 søer) Opfiskning (skalle og brasen) (50 søer) Øvrige metoder Konklusioner

4 Hvorfor sørestaurering?

5 Øget eutrofiering gennem de sidste år eller mere

6 Indløbskoncentrationer Totalfosfor Totalkvælstof Udviklingen i indløbskonc. af totalfosfor og totalkvælstof i de 13 søer, som er fulgt siden (Fra Jørgensen et al. 2010).

7 Totalfosfor Søkoncentrationer og sigtdybde Sigtdybde Udviklingen i totalfosfor og sigtdybde i de 19 søer, som er fulgt siden (Fra Jørgensen et al. 2010).

8 Kvælstof- og fosfortilførsel fra punktkilder Nitrogen Phosphorus

9 Målsætning opfyldt (%) Men stadigvæk generelt en ringe vandkvalitet i de fleste danske søer Kun 1/3 af danske søer opfyldte målsætning i 2004 Ændres fremover i forhold til krav i Vandrammedirektiv? År

10 Så hvordan får vi flere klarvandede søer? Yderligere reduktion i næringsstofbelastning nødvendig (især fosfor) Men derudover ofte en forsinket reaktion p.g.a. kemiske (intern fosforbelastning) og biologiske (fiskebestand domineret af fredfisk) mekanismer Sørestaurering en mulighed for at skubbe i den rigtige retning.

11 Undervandsplanter er vigtige i lavvandede søer

12 To hovedtyper restaureringsmetoder i relation til eutrofiering Indgreb, der mindsker fosfortilgængeligheden og algernes vækst (bottom up control). Fysisk-kemiske metoder. Indgreb, der forøger dyreplanktonets græsning på planteplankton (top-down control). Biologiske metoder.

13 Antal sørestaureringer i Danmark gennem de sidste 30 år

14 Sørestaureringer i Danmark Samlet antal = ca. 80

15 Formål: Sedimentfjernelse At mindske den interne fosforbelastning (+ evt. forhindre tilgroning) Opgravning sediment Brabrand Sø

16 Intern fosforbelastning i søer

17 Intern fosforbelastning i søer: eksempel fra sediment Søbygaard Sø

18 Intern fosforbelastning i søer: eksempel fra sediment Søbygaard Sø

19 Sedimentfjernelse fra Brabrand Sø m3 sediment fjernet fra

20 Sedimentfjernelse (og deponering) Brabrand Sø

21 Sedimentfjernelse: hovedresultater Positive: Tager fat ved ondets rod og fjerner permanent puljen med næringsrigt sediment. Uddyber tilgroningstruede søer (og vandhuller). Negative: Dyr. Forstyrrelser/oprodning i forbindelse med indgrebet. Kræver plads til deponering/opbevaring/udbringning af sediment.

22 Aluminiumstilsætning Formål: At øge fosforbindingspotentialet og mindske den interne fosforbelastning Al-tilsætning Kollelev Mose

23 Aluminiumtilsætning Sø År Lyngby Sø 1974 Sønderby Sø 2001 Kollelev Mose 2003 Frederiksborg Slotssø 2005 Glumsø 2006 Nordborg Sø planer om flere Fra Hedeselskabet

24 Totalfosfor og orthofosfat i Sønderby Sø (Fyn) før og efter Al-tilsætning i oktober 2001 Fra: Jonas Hansen (Fyns amt)

25 3,290 2,4 0 1,6 3,2 0,8 2,4 1,6 0,0 0,8 3,2 0,0 2,4 3,2 1,6 2,4 0,8 1,6 0,0 0,8 0, Total-fosfor, mg/l Total-kvælstof, mg/l Total-kvælstof, mg/l Alkalinitet, mekv/l Alkalinitet, mekv/l TP TN Alkalinitet FØR EFTER FØR EFTER 0 3,2 Koncentrationer i søvandet i Sønderby Sø ,4 1,6 0,8 4,5 0,0 Total-kvælstof, Sigtdybde, m mg/l 3,6 3,2 2,7 2,4 1,8 1,6 0,9 0,8 0,00 Klorofyl-a, µg/l Alkalinitet, mekv/l ,2 2,4 1,6 0,8 0,0 Total-fosfor, mg/l Total-fosfor, mg/l FØR EFTER middel middelmedian og min/max-v ærdier median og min/max-v ærdier Sigtdybde Klorofyl Fra: Jonas Hansen (Fyns amt)

26 Fosforindhold efter tilsætning af aluminium (år 0 = tilsætning)

27 Aluminiumstilsætning: hovedresultater Positive: Umiddelbar og meget markant positiv effekt på vandkvalitet (øget sigtdybde, mindsket P indhold, mm). Flerårig effekter. Negative: Langtidseffekter usikre (afhænger af ekstern belastning + aldring af aluminium?). Aluminium potentiel toksisk (både ved for lavt og for høj ph (kan primært anvendes i kalkrige søer og søer hvor ph ikke bliver for høj under doseringen).

28 Formål: Iltning af bundvand At forbedre fosforbindingspotentialet og levevilkår for liv i bundvandet Manifold og diffusorslanger ved Furesøen

29 Iltindhold i Furesøen før og efter iltning

30 Fosforindhold i Furesøen før og efter iltning

31 Iltindhold i bundvandet før og efter iltning

32 Temperatur i bundvandet før og efter iltning

33 Risiko for at lagdeling brydes

34 Fosfor i bundvandet før og efter iltning

35 Kvælstof i bundvandet før og efter iltning

36 Fosfor i bundvandet i to søer, hvis iltningen stoppes i et år

37 Positive: Iltning: hovedresultater Mindsket ophobning af fosfor og ammonium i bundvandet Forbedrede levevilkår for dyr i dybe dele af søen Negative: Kun relevant i dybe, lagdelte søer Risiko for at lagdeling brydes (især lidt lavvandede) Lang tids iltning nødvendig (mange år) Risiko for øget mobil fosforpulje pga. øget mineralisering. Indtil videre er der kun set begrænsede effekter på overfladevandets kvalitet.

38 Udsætning af geddeyngel Formål: At mindske mængden af fredfiskeyngel

39 Resultater fra 47 søer med udsætning af geddeyngel (Danmarks Fiskeriundersøgelser) Reducerende effekt på karpefiskeyngel? Ja Muligvis Vides ikke Sandsynligvis ikke Nej

40 Udsætning geddeyngel: hovedresultater Positive: Billig og bestandsophjælpende Negative: Kun registrerede effekter i meget få søer. Kræver præcis timing af udsætning i forhold til fremkost af skalle- og brasenyngel. Anbefales ikke længere som et selvstændig restaureringsindgreb.

41 Opfiskning af fredfisk (især skaller og brasen) Formål: At øge græsningstrykket fra dyreplankton på planteplankton

42 Eksempel fra Kina Ingen opfiskning + Opfiskning Biomanipulation in Huizhou West Lake. From: Z. Liu, P. Zhong, X. Zhang;

43 Analyse af 40 danske søer, hvor der er fjernet fisk Baggrundsdata. Før-værdier er gennemsnit af 1-3 år før indgrebet. Variabel Middel Min Median Max Areal (ha) Middeldybde (m) 2,4 0,7 1,8 15 Max-dybde (m) 4,9 0,8 3,25 37,7 TP- før (mg l -1 ) 0,170 0,061 0,157 0,437 TN - efter (mg l -1 ) 1,99 0,69 1,91 4,09 Klorofyl a før (mg l -1 ) 0,087 0,017 0,082 0,208

44 Hvad er der så opnået?

45 Fosfortilførsel og fosforindhold i danske søer er reduceret gennem de sidste 20 år Komplicerer tolkningen af data. Hvad er effekt af reduceret fosfortilførsel og hvad er effekt fiskeindgreb?

46 mg P/l Præsentation af data Relative enheder (relativ i forhold til før indgreb) 0.10 Signifikant forskel markeret med lyseblå farve Logaritmisk skala 0.05 Korrigeret for generel belastningsnedgang % 75 % Median 25 % 10 % Sep Oct No

47 Sigtdybde Suspenderet stof Klorofyl a

48 Næringsstoffer efter indgreb Totalfosfor Totalkvælstof

49 Ændringer i algeklassernes relative andel Kiselalger Blågrønalger Rekylalger Grønalger

50 Ændringer i fiskebestand: brasen Vægt Antal

51 Ændringer i fiskebestand: skalle Vægt Antal

52 Hvor mange fisk skal der fjernes?

53 Sigtdybde Susp. stof Klorofyl Fosfor Kvælstof Sandsynlighed for overlevelse

54 Opfiskning Væng Sø (eksempel)

55 Væng Sø opfiskning af skalle/brasen Størrelse: 16 ha Middeldybde: 1,2 m Max. dybde: 1,8 m Opfiskning: Opfisket antal: Opfisket kg: kg

56 Fiskebiomasse før og efter opfiskning Skalle Brasen Aborre Gedde Andre

57 Klorofyl, sigtdybde, fosfor og kvælstof Klorofyl Fosfor Sigtdybde Kvælstof

58 Fisk og undervandsplanter Skalle Alle fisk Aborre Dækning undervandsplanter

59 Totalfosfor i søvandet under klarvandet fase og under uklar fase

60 Opfiskning: hovedresultater Positive: Markante effekter på vandkvalitet i de fleste søer hvis tilstrækkelige mængde fisk fjernes sigtdybde næsten fordobles klorofyl, suspenderet stof, næringsstoffer reduceres reduceres med 30-50% andel blågrønalger reduceres brasenbestand reduceres (effekt på suspenderet stof), varig reduktion? Negative: Effekten fortager sig efter 5-10 år i de fleste søer, dvs. mere pleje end restaurering (lange tidsserier dog begrænsede og data mest fra næringsrige søer). Risiko for tilbagevenden af intern fosforbelastning ved skift til uklar tilstand

61 Hvad koster det? Udgifter i 1000 kkr per hektar sø. N = antal søer. Standard afvigelse vist i parentes. Priser ikke nødvendigvis sammenlignelige. Type N Min Middel (sd) Median Opfiskning (11) 9 44 Iltning (9) Al-tilsætning (10) Max

62 Overordnede konklusioner vedr. sørestaurering Type Udsætning geddeyngel Antal søer Økologisk effekt Bemærkninger 50 Få søer med effekter, timing meget vigtig Opfiskning 40 Klare effekter, men gentagne opfiskninger ofte nødvendigt efter 5-10 år Aluminiumstilsætning 6 Hurtige og markante effekter, men langtidseffekter dårligt belyste Iltning af bundvand Sediment fjernelse 6 Nogle effekter, men lang tids iltning nødvendigt og permanente effekter usikre 1 Effekter på intern belastning. Få erfaringer i Danmark. Dyr.

63 Øvrige metoder Phoslock (kemiske fældning og binding af fosfor til et bentonit-ler og lanthanium produkt). Markedsføres i disse år. Dokumentation for (langvarige) effekter indtil videre begrænsede. Effekter af vandremuslinger. Potentielt store positive effekter på søers sigtdybde, men invasiv art. Udplantning undervandsplanter. Diverse alternative løsninger, som popper op jævnligt, men ofte viser sig utilstrækkelige eller svært gennemførlige (bølgehøvl, halmballer, bakterietilsætning, opfiskning fiskeæg, tildækning med sand, etc.)

64 Hovedkonklusioner Danske søer har generelt fået det lidt bedre de seneste år, men flertallet er stadigvæk næringsrige og uklare. Mindsket fosfortilførsel er afgørende for, om søer kan have en god vandkvalitet. Intern frigivelse af fosfor kan forsinke effekten af reduceret ekstern fosfortilførsel. Både kemiske og biologiske restaureringsmetoder kan forbedre tilstanden, men varighed er ofte begrænset til 5-10 år. Fremtidige udfordringer: øget/intensiveret landbrugsdrift, klimaforandringer, Vandrammedirektivets implementering.

Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det?

Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Lone Liboriussen D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Ferskvandsøkologi

Læs mere

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer)

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Martin Søndergaard Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet April 2010 Vandrammedirektivet Overordnet formål:

Læs mere

Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne

Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Fosforfældning, bassiner, vådområder? Temadag SDU, 7. juni 2011 Formålet med vandplanerne

Læs mere

Danske søer og deres restaurering. TEMA-rapport fra DMU

Danske søer og deres restaurering. TEMA-rapport fra DMU Danske søer og deres restaurering TEMA-rapport fra DMU Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser 24/1999 m Danske søer og deres restaurering Martin Søndergaard Erik Jeppesen Jens Peder Jensen

Læs mere

DCE Nationalt center for miljø og energi

DCE Nationalt center for miljø og energi DCE Nationalt center for miljø og energi Liselotte Sander Johansson AARHUS NOVANA Søer 2013 AARHUS Foto: Martin søndergaard Liselotte Sander Johansson Foto: Martin Søndergaard Kilde: Århus Amt AARHUS Liselotte

Læs mere

Søerne er levested for mange plante- og dyrarter

Søerne er levested for mange plante- og dyrarter Martin Søndergaard Søernes biodiversitet status, udvikling og trusler Søerne er levested for mange plante- og dyrarter Vertebrater tilknyttet søer Antal arter 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Pattedyr Padder

Læs mere

Fosfors påvirkning af vandmiljøet

Fosfors påvirkning af vandmiljøet Fosfors påvirkning af vandmiljøet Søer - 40 min pause Fjorde 20 min Diplomuddannelse modul IV. 31. marts 2009 Flemming Gertz, Landscentret Påvirkning - søer Påvirkning 27 overvågningssøer 1989-2003 Indløbs

Læs mere

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende

Læs mere

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Metodenotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer

Læs mere

Miljøtilstand og udvikling i Viborgsøerne 1985-2005

Miljøtilstand og udvikling i Viborgsøerne 1985-2005 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Faglig rapport fra DMU nr. 67, 26 Miljøtilstand og udvikling i Viborgsøerne 1985-25 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Faglig rapport fra

Læs mere

CB Vand & Miljø. - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb

CB Vand & Miljø. - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb CB Vand & Miljø Ferskvandsbiologiske konsulenter - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb 1 Indhold Fiskeundersøgelser Side 4 Fugletællinger Side 5 Planktonanalyse Side 6 Vegetationsundersøgelser Side

Læs mere

Brakvandssøer: struktur og funktion

Brakvandssøer: struktur og funktion Brakvandssøer: struktur og funktion Hvad er en brakvandssø? Sø, der modtager fortyndet havvand (i modsætning til saltsøer, hvor salte opkoncentreres ved fordampning). Danske eksempler: Vejlerne, Saltbæk

Læs mere

FORUNDERSØGELSE AF ORMSTRUP SØ

FORUNDERSØGELSE AF ORMSTRUP SØ FORUNDERSØGELSE AF ORMSTRUP SØ Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 175 2015 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] FORUNDERSØGELSE

Læs mere

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Værktøjsnotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer

Læs mere

Miljøindsats i søer Rudersdal Kommune

Miljøindsats i søer Rudersdal Kommune Miljøindsats i søer Rudersdal Kommune Formål Det er Rudersdal Kommunes mål, at vandløb og søer beliggende i kommunen skal være et godt levested for dyr og planter ved løbende forbedring af vandkvaliteten

Læs mere

Restaurering af De Indre Søer

Restaurering af De Indre Søer Restaurering af De Indre Søer -6 Statusnotat Udarbejdet af Helle Jerl Jensen & Jens Peter Müller, maj 7 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse. Sammenfatning,

Læs mere

Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt

Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt Christian Skov, Søren Berg & Lene Jacobsen Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdeling for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Bagsværd Sø 2012. Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard

Bagsværd Sø 2012. Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard Bagsværd Sø 2012 Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse

Læs mere

målet mere ambitiøst, nemlig at der højst må være en overløbshændel-

målet mere ambitiøst, nemlig at der højst må være en overløbshændel- 17-12-2012 Bilag 1: Fakta om Utterslev Mose i forhold til kommunens udkast til vandhandleplan Status i forhold til statenss vandplaner Vandmiljøet Tilstanden i Utterslev Mose i dag beskrives som dårlig

Læs mere

Notat om Sørup Sø med henblik på sørestaurering jf. indsatsprogrammet i statens Vandplan 2010-2015, Det Sydfynske Øhav

Notat om Sørup Sø med henblik på sørestaurering jf. indsatsprogrammet i statens Vandplan 2010-2015, Det Sydfynske Øhav Miljø og Teknik September 2012/TBC Acadra sag: 12/8204 Notat om Sørup Sø med henblik på sørestaurering jf. indsatsprogrammet i statens Vandplan 2010-2015, Det Sydfynske Øhav Staten har med Vandplan 2010-2015,

Læs mere

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Valideringsnotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer

Læs mere

Klimaforandringers effekter på søer. Torben Lauridsen, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet

Klimaforandringers effekter på søer. Torben Lauridsen, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Klimaforandringers effekter på søer Torben Lauridsen, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Næringsstof-effekter på biologien i søer : Reagerer søerne på klima-effekter? Klimaændringer

Læs mere

Hørsholm Kommune. Oprensning af Ulddam

Hørsholm Kommune. Oprensning af Ulddam Hørsholm Kommune November 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Analyser og baggrundsdata... 4 2. METODER TIL FJERNELSE AF FOSFOR... 6 2.1 Biologiske metoder... 6 2.2 Kemiske

Læs mere

Kan oplandsdata anvendes til beskrivelse af vandkvalitet og biologi i søer?

Kan oplandsdata anvendes til beskrivelse af vandkvalitet og biologi i søer? Kan oplandsdata anvendes til beskrivelse af vandkvalitet og biologi i søer? Torben L. Lauridsen Indhold hvor står vi lige nu i forhold til at beskrive vandkvalitet på baggrund af oplandsdata hvad vi skal

Læs mere

Sørestaurering i Danmark

Sørestaurering i Danmark Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 636, 27 Sørestaurering i Danmark Del I: Tværgående analyser [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport

Læs mere

AFGØRELSE i sag om genoptagelse af sag om biomanipulation i Sjælsø

AFGØRELSE i sag om genoptagelse af sag om biomanipulation i Sjælsø Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 8. juli 2014 J.nr.: NMK-510-00590 Ref.: PCH/CASRI/LOREH-NMKN AFGØRELSE i sag om genoptagelse af sag om biomanipulation i

Læs mere

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord 5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.

Læs mere

Kollelev Mose Naturgenopretning (Rapport med målinger til og med 2006)

Kollelev Mose Naturgenopretning (Rapport med målinger til og med 2006) Kollelev Mose Naturgenopretning (Rapport med målinger til og med 26) 1 Sønavn Kollelev Mose 2 Forfatter(e) Søren Gabriel og Thomas Aabling, Orbicon; N.J. Drisdal Hansen, Lyngby-Taarbæk Kommune; Eva Nissen,

Læs mere

Restaurering af Furesø

Restaurering af Furesø .. et EU LIFE-Nature projekt Opfiskning af fredfisk og iltning af bundvandet. Projektperiode: 03-06 Restaurering af Furesø Der var engang... Gedde Kransnålalge Tilbage omkring år 1900 var Furesø kendt

Læs mere

Lyngby Sø 2012 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M

Lyngby Sø 2012 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M Lyngby Sø 212 Notat udarbejdet for Lyngby-Tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, december 213. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard. F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U

Læs mere

ANVENDELSEN AF KVALITETSELEMENTER I IKKE-INTERKALIBREREDE DANSKE SØTYPER

ANVENDELSEN AF KVALITETSELEMENTER I IKKE-INTERKALIBREREDE DANSKE SØTYPER ANVENDELSEN AF KVALITETSELEMENTER I IKKE-INTERKALIBREREDE DANSKE SØTYPER Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 139 215 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ

Læs mere

Limfjorden og vandmiljøproblemer

Limfjorden og vandmiljøproblemer Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen

Læs mere

1. Introduktion 3. 2. Lokalitet 3. 3. Undersøgelser 6. 4. Resultater 7. 4.1 Vandkemi 7. 4.2 Vandplanter 9. 4.3 Fiskebestanden 11

1. Introduktion 3. 2. Lokalitet 3. 3. Undersøgelser 6. 4. Resultater 7. 4.1 Vandkemi 7. 4.2 Vandplanter 9. 4.3 Fiskebestanden 11 Nydam 2011-12 2011 Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, Laboratorium januar 2013. Konsulenter: Helle Jerl Jensen og Stig Rostgaard F I S K E Ø KO L O G I S K L A B O R

Læs mere

Kommentarer til NST-udkast om retningslinier til Basisanalyse 2013 i søer

Kommentarer til NST-udkast om retningslinier til Basisanalyse 2013 i søer Kommentarer til NST-udkast om retningslinier til Basisanalyse 2013 i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2013 Martin Søndergaard og Torben L. Lauridsen Institut

Læs mere

Rent vand i Mølleåsystemet Resumé

Rent vand i Mølleåsystemet Resumé Rent vand i Mølleåsystemet Resumé Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Driftsregion Øst - Landsdelcenteret Nordsjælland Resume rapport Rent vand i Mølleåsystemet Resumé. Agern Allé 5 2970 Hørsholm

Læs mere

Vejledning for gennemførelse af sørestaurering

Vejledning for gennemførelse af sørestaurering Vejledning for gennemførelse af sørestaurering April 2013 Kolofon Titel Vejledning i sørestaurering Emneord Udgiver Copyright Forfattere Sprog Sørestaurering, biomanipulation, fosforfældning, aluminium

Læs mere

Sørestaurering i Danmark

Sørestaurering i Danmark Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 636, 27 Sørestaurering i Danmark Del II: Eksempelsamling [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport

Læs mere

FUGLE OG KARPERS PÅVIRKNING AF SØER

FUGLE OG KARPERS PÅVIRKNING AF SØER FUGLE OG KARPERS PÅVIRKNING AF SØER Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 84 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] FUGLE OG KARPERS

Læs mere

Bassiner og effektiv fosforfjernelse. Sara Egemose, Biologisk Institut, SDU

Bassiner og effektiv fosforfjernelse. Sara Egemose, Biologisk Institut, SDU Bassiner og effektiv fosforfjernelse Sara Egemose, Biologisk Institut, SDU Hvorfor fokusere på bassiner og fosfor (P)? P er ofte begrænsende for algevæksten i søer og fjorde I forbindelse med sørestaurering

Læs mere

Reduktionsmål for tilførslen af kvælstof og fosfor til projektområde Ravn Sø. Del af task 1.1 i EU- LIFE projektet AGWAPLAN

Reduktionsmål for tilførslen af kvælstof og fosfor til projektområde Ravn Sø. Del af task 1.1 i EU- LIFE projektet AGWAPLAN AGWAPLAN Reduktionsmål for tilførslen af kvælstof og fosfor til projektområde Ravn Sø. Del af task 1.1 i EU- LIFE projektet AGWAPLAN Gennemført af Torben Jørgensen og Henrik Skovgaard Århus Amt Maj 2006!"#$%

Læs mere

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA Søer Faglig rapport fra DMU, nr. 377

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA Søer Faglig rapport fra DMU, nr. 377 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA 23 Søer 2 Faglig rapport fra DMU, nr. 377 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA 23 Søer 2 Faglig rapport fra DMU, nr. 377 21 Jens

Læs mere

Interkalibreringen i søer

Interkalibreringen i søer Martin Søndergaard, Aarhus Universitet, Bioscience/DCE Martin Søndergaard April 1 Interkalibreringen i søer Baggrund 1 Arealtyper jf. vandplaner (9 søer) Omfatter: alle danske søer over hektar ca. 1% af

Læs mere

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Klima og vandplaner. Er der truende skyer for vores vandmiljø?? Baggrund Indlægget baseret på en rapport udarbejdet til Miljøministeriet: Klimaforandringernes

Læs mere

VEJLEDNING FOR GENNEMFØRELSE AF SØRESTAURERING

VEJLEDNING FOR GENNEMFØRELSE AF SØRESTAURERING VEJLEDNING FOR GENNEMFØRELSE AF SØRESTAURERING Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 149 2015 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side]

Læs mere

Fiskeplejens forskning i søer gennem 12 år

Fiskeplejens forskning i søer gennem 12 år Af Søren Berg, Christian Skov & Lene Jacobsen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Ferskvandsfiskeri Fiskeplejens forskning i søer gennem 12 år Godt rekreativt fiskeri i vore søer hænger uløseligt sammen

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 2 2 MÅLSÆTNINGER, RESTAURERINGSMETODE OG MÅLEPROGRAM 2 3 MASSEBALANCEN 5 4 FOSFOR I SEDIMENTERNE 7

INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 2 2 MÅLSÆTNINGER, RESTAURERINGSMETODE OG MÅLEPROGRAM 2 3 MASSEBALANCEN 5 4 FOSFOR I SEDIMENTERNE 7 Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 2 2 MÅLSÆTNINGER, RESTAURERINGSMETODE OG MÅLEPROGRAM 2 3 MASSEBALANCEN 5 4 FOSFOR I SEDIMENTERNE 7 5 SØRESTAURERING OG DEN EKSTERNE BELASTNING 8 6 SØRESTAURERING

Læs mere

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande

Læs mere

Stilling-Solbjerg Sø ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ

Stilling-Solbjerg Sø ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Stilling-Solbjerg Sø ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ 1 2 Stilling- Solbjerg Sø Er Stilling-Solbjerg Sø dannet, fordi trolden i Solbjerget blev vred, da menneskene i den lille by neden for bakken ville bygge en

Læs mere

Varde Kommune. Videregående vurdering af de natur- og miljømæssige konsekvenser for Karlsgårde Sø ved afskæring af vandet fra Holme Å

Varde Kommune. Videregående vurdering af de natur- og miljømæssige konsekvenser for Karlsgårde Sø ved afskæring af vandet fra Holme Å Varde Kommune for Karlsgårde Sø ved afskæring af vandet fra Holme Å Rekvirent Varde Kommune att. Jan Pedersen Teknik og Miljø Toften 2 6818 Årre Rådgiver Orbicon A/S Natur og Plan Jens Juuls Vej 16 8260

Læs mere

Høringssvar til forslag til vandplan

Høringssvar til forslag til vandplan Naturstyrelsen Naturstyrelsen, Roskilde Høringssvar til forslag til vandplan Generelt Side 1/7 Virkemidler Med de foreslåede virkemidler for opnåelse af god økologisk tilstand i søer og vandløb i 2015

Læs mere

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA Søer Faglig rapport fra DMU, nr. 469

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA Søer Faglig rapport fra DMU, nr. 469 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA 23 Søer 22 Faglig rapport fra DMU, nr. 469 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA 23 Søer 22 Faglig rapport fra DMU, nr. 469 23 Jens

Læs mere

B4: Arealændringer i risikoområder

B4: Arealændringer i risikoområder Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark B4: Arealændringer i risikoområder Foto: Martin Søndergaard Foto: Sten Porse Søer er økosystemer, der naturligt tilbageholder næringsstoffer (fosfor

Læs mere

SAMMENHÆNGE MELLEM NÆRINGSSTOFINDHOLD OG BIOLOGISKE KVALITETSELEMENTER I DANSKE SØER

SAMMENHÆNGE MELLEM NÆRINGSSTOFINDHOLD OG BIOLOGISKE KVALITETSELEMENTER I DANSKE SØER SAMMENHÆNGE MELLEM NÆRINGSSTOFINDHOLD OG BIOLOGISKE KVALITETSELEMENTER I DANSKE SØER Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 136 215 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER

Læs mere

FISKEBESTANDE GUDENÅ-SYSTEMETS SØER

FISKEBESTANDE GUDENÅ-SYSTEMETS SØER FISKEBESTANDE GUDENÅ-SYSTEMETS SØER FISKEBESTANDE I GUDENÅ-SYSTEMETS SØER GUDENAKOMITEEN - RAPPORT NR. 18 MARTS 1996 Fiskebestande i Gudenå-systemets søer Indholdsfortegnelse: SIDE 1. INDLEDNING 2 1.1.

Læs mere

Konsekvensanalyse vedrørende vurdering af økologisk tilstand ved anvendelse af kvalitetselementerne fytoplankton og makrofytter i søer

Konsekvensanalyse vedrørende vurdering af økologisk tilstand ved anvendelse af kvalitetselementerne fytoplankton og makrofytter i søer Konsekvensanalyse vedrørende vurdering af økologisk tilstand ved anvendelse af kvalitetselementerne fytoplankton og makrofytter i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 3. maj

Læs mere

Furesø Kommune. Furesø Effekt af ilttilførsel

Furesø Kommune. Furesø Effekt af ilttilførsel Furesø Kommune Furesø 2007-2008 Effekt af ilttilførsel Furesø Kommune Furesø 2007-2008 Effekt af ilttilførsel Ref 840 6052 Dato 2009-05-25 Udarbejdet af INGT Kontrolleret af LISC Godkendt af OG Rambøll

Læs mere

Næringsstofdynamik i søer

Næringsstofdynamik i søer Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Næringsstofdynamik i søer med fokus på fosfor, sedimentet og restaurering af søer Doktordisputats, 27 Martin Søndergaard Lav/naturlig tilførsel Forhøjet belastning

Læs mere

Giver mindre kvælstof renere vand i søer og fjorde?

Giver mindre kvælstof renere vand i søer og fjorde? Giver mindre kvælstof renere vand i søer og fjorde? Vandplanernes mål om at mindske kvælstofudledning af hensyn til kystvandene bygger på et paradigme, det vil sige en vedtagen arbejdsmodel, der ikke er

Læs mere

Lyngby Sø 2014 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M

Lyngby Sø 2014 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M yngby Sø 214 otat udarbejdet for yngby-tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk aboratorium, december 214. Konsulenter: Jens eter Müller, Stig ostgaard og Mikkel Stener etersen. F S K Ø K O O S K B O T O U M ndholdsfortegnelse

Læs mere

HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB?

HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB? Plantekongres 2010, Herning HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB? Forsknings Professor Brian Kronvang Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet

Læs mere

Forslag til opnåelse af rene Viborg søer

Forslag til opnåelse af rene Viborg søer Viborg Kommune Forslag til opnåelse af rene Viborg søer - Etablering af nye rensedamme på separatkloakken - Afskæring af separatkloakken - Mekanisk/kemisk rensning af overflade- og søvand - Reduktion af

Læs mere

SØER 2007 NOVANA DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. Faglig rapport fra DMU nr AU AARHUS UNIVERSITET

SØER 2007 NOVANA DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. Faglig rapport fra DMU nr AU AARHUS UNIVERSITET SØER 27 NOVANA Faglig rapport fra DMU nr. 71 29 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] SØER 27 NOVANA Faglig rapport fra DMU nr. 71 29 Torben Bramming Jørgensen Jens Clausen Rikke

Læs mere

Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark

Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark formål: At udvikle et standardiseret koncept i GIS til regionale årlige beregninger af baggrundstabet af kvælstof og fosfor til overfladevand i Danmark.

Læs mere

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA Søer Faglig rapport fra DMU, nr. 421

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA Søer Faglig rapport fra DMU, nr. 421 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA 23 Søer 21 Faglig rapport fra DMU, nr. 421 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA 23 Søer 21 Faglig rapport fra DMU, nr. 421 22 Jens

Læs mere

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2

Læs mere

Badevandsprofil for strand ved Skanderborg Sø Camping, Vrold Sø

Badevandsprofil for strand ved Skanderborg Sø Camping, Vrold Sø Badevandsprofil for strand ved Skanderborg Sø Camping, Vrold Sø Ansvarlig myndighed Skanderborg Kommune Knudsvej 34 8680 Ry Tlf. 87-947000 www.skanderborg.dk Fysiske forhold Skanderborg sø camping strand

Læs mere

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Lake Relief TM - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, august 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Badevandsprofil for Holmens Camping Strand, Gudensø Ansvarlig myndighed

Badevandsprofil for Holmens Camping Strand, Gudensø Ansvarlig myndighed Badevandsprofil for Holmens Camping Strand, Gudensø Ansvarlig myndighed Skanderborg Kommune Knudsvej 34 8680 Ry Tlf. 87-947000 www.skanderborg.dk Fysiske forhold Holmens Camping Strand Stranden ligger

Læs mere

DANSKE RÅSTOFSØER VANDKVALITET OG BIOLOGISK TILSTAND

DANSKE RÅSTOFSØER VANDKVALITET OG BIOLOGISK TILSTAND DANSKE RÅSTOFSØER VANDKVALITET OG BIOLOGISK TILSTAND Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 235 2017 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom

Læs mere

DYNAMISKE SØMODELLER 3 årigt forsknings- og udviklingsprojekt

DYNAMISKE SØMODELLER 3 årigt forsknings- og udviklingsprojekt Faglig referencegruppe 29. september 2017 DYNAMISKE SØMODELLER 3 årigt forsknings- og udviklingsprojekt Anders Nielsen & Dennis Trolle PROJEKTETS FORMÅL Udvikling og analyse af modelværktøj med henblik

Læs mere

Handleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag

Handleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag Handleplan for vandområderne i København 2012-2020 Sammendrag 1 Indledning EU's vandrammedirektiv kræver, at alle EU-lande skal sikre, at de har et godt vandmiljø. Derfor har den danske stat lavet vandplaner

Læs mere

Sønderjyllands Amt. Nordborg Sø 2002. Teknisk rapport November 2003. Teknisk Forvaltning Miljøområdet

Sønderjyllands Amt. Nordborg Sø 2002. Teknisk rapport November 2003. Teknisk Forvaltning Miljøområdet Sønderjyllands Amt Nordborg Sø 2002 Teknisk rapport November 2003 Teknisk Forvaltning Miljøområdet Datablad Titel Nordborg Sø 2002 Udgiver Sønderjyllands Amt, Miljøområdet, Jomfrustien 2, 6270 Tønder Udgivelsesår

Læs mere

Stoftilbageholdelse i våde regnvandsbassiner (Life Treasure projektet) Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet

Stoftilbageholdelse i våde regnvandsbassiner (Life Treasure projektet) Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet 1 Stoftilbageholdelse i våde regnvandsbassiner (Life Treasure projektet) Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet Håndtering af problemstoffer i regnvand 2 3 Resultater fra LIFE Treasure

Læs mere

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle, Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand,

Læs mere

Sørestaurering i Det Nordlige Recipientsystem

Sørestaurering i Det Nordlige Recipientsystem Sørestaurering i Det Nordlige Recipientsystem -Med fokus på Utterslev Mose Speciale i miljøbiologi Institut for Miljø, Samfund og Rumlig forandring RUC Af Emil Blichfeldt Vejledere Morten Foldager Pedersen

Læs mere

HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006

HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 Ca. 10.00 Ankomst Esrum Kloster Ca. 10.15 Organisering af vandplanlægningen i Danmark Peter B. Jørgensen, Landskabsafdelingen, Frederiksborg Amt Ca.

Læs mere

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord 22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Fiskebestanden i Ørstedparkens Sø 2011

Fiskebestanden i Ørstedparkens Sø 2011 Fiskebestanden i Ørstedparkens Sø 211 Udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium - Januar 212 Konsulenter: Helle Jerl Jensen & Stig Rostgaard FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM 2 Indholdsfortegnelse. Indledning

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Fiskebestanden i Emdrup Sø

Fiskebestanden i Emdrup Sø Fiskebestanden i Emdrup Sø 211 Udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium i januar 212. Konsulenter: Jens Peter Müller F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M 2 Indholdsfortegnelse. Indledning

Læs mere

Brabrand. I Årslev Markbog fra 1683 finder man en fin beskrivelse af Brabrand Sø (teksten tilrettet) :

Brabrand. I Årslev Markbog fra 1683 finder man en fin beskrivelse af Brabrand Sø (teksten tilrettet) : 1 Brabrand Sø I Årslev Markbog fra 1683 finder man en fin beskrivelse af Brabrand Sø (teksten tilrettet) : Det berettes af alle mænd i Årslev at Brabrant Siøe (Brabrand Sø) nedenfor Årslev er til liden

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

Miljøtilstanden i privat sø v. Søvang 6, 2970 Hørsholm August 2007

Miljøtilstanden i privat sø v. Søvang 6, 2970 Hørsholm August 2007 Miljøtilstanden i privat sø v. Søvang 6, 2970 Hørsholm August 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, oktober 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indledning Miljøtilstanden i den private sø beliggende ved

Læs mere

Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø

Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø August 2005 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, september 2005. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse RESUMÉ...2 MATERIALER OG METODER...3 RESULTATER...5

Læs mere

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Erfaringer med aluminiumbehandling af danske søer

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Erfaringer med aluminiumbehandling af danske søer Miljøministeriet Naturstyrelsen Erfaringer med aluminiumbehandling af danske søer 17. maj 2011 Kolofon Titel: Emneord: Projektmidler: Udgiver: Ansvarlig institution: Copyright: Forfattere: Anden bidragyder:

Læs mere

Miljøtilstanden i 22 mindre søer i Københavns Amt 2003

Miljøtilstanden i 22 mindre søer i Københavns Amt 2003 Miljøtilstanden i 22 mindre søer i Københavns Amt 2003 Vurderet på baggrund af vandkemiske og biologiske forhold. Stokkerup Dam, august 2003 Rapport udarbejdet af: F.N.Miljø, december 2003 Konsulent: Flemming

Læs mere

Notat vedr. fosfors betydning for miljøtilstanden i Ringkøbing Fjord

Notat vedr. fosfors betydning for miljøtilstanden i Ringkøbing Fjord 27. oktober 2011 Notat vedr. fosfors betydning for miljøtilstanden i Ringkøbing Fjord Sammenfatning Styring af slusen, som har øget saltholdighed i fjorden og dermed muliggjort filtrering fra sandmuslinger

Læs mere

BIOLOGIEKSKURSION TIL FERSKVANDSCENTRET AQUA, SILKEBORG Tirsdag den 30.4.2013

BIOLOGIEKSKURSION TIL FERSKVANDSCENTRET AQUA, SILKEBORG Tirsdag den 30.4.2013 BIOLOGI Øvelsesvejledning En rig natur BIOLOGIEKSKURSION TIL FERSKVANDSCENTRET AQUA, SILKEBORG Tirsdag den 30.4.2013 Ekskursionen går til AQUA i Silkeborg, adressen er Vejlsøvej 55, 8600 Silkeborg, tlf.

Læs mere

Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner

Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner Plantekongres 17. 18. januar 2017. Herning Kongrescenter Målrettet indsats Ny fosforregulering Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef,

Læs mere

Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer

Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer Henrik Fossing Aarhus Universitet Institut for Bioscience Aftensejlads på Limfjorden 16.8.5 www.lemvig.com/luftfotos.htm Indledning Fjordbundens

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen

Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Betydningen af kvælstof for miljøtilstanden? Karen Timmermann Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Myter Man skal måle ikke

Læs mere

SAMMENHÆNGE MELLEM NÆRINGSSTOF- TILFØRSEL OG SØKONCENTRATIONER I DANSKE SØER

SAMMENHÆNGE MELLEM NÆRINGSSTOF- TILFØRSEL OG SØKONCENTRATIONER I DANSKE SØER SAMMENHÆNGE MELLEM NÆRINGSSTOF- TILFØRSEL OG SØKONCENTRATIONER I DANSKE SØER Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 138 215 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR

Læs mere

Overfladevandsindvinding i Tissø løsning af en kompliceret udfordring med en holistisk tilgang

Overfladevandsindvinding i Tissø løsning af en kompliceret udfordring med en holistisk tilgang 1 Overfladevandsindvinding i Tissø løsning af en kompliceret udfordring med en holistisk tilgang Facts Udfordringer og "løsninger" vandbehov Udfordringer og "løsninger" vandkvalitet Anders Refsgaard, COWI.

Læs mere

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Kvælstof og andre miljøtrusler i det marine miljø Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Laden på Vestermølle

Læs mere

Sømodelrapport Udvikling og anvendelse af empiriske og dynamiske sømodeller

Sømodelrapport Udvikling og anvendelse af empiriske og dynamiske sømodeller Sømodelrapport 21 Udvikling og anvendelse af empiriske og dynamiske sømodeller Kolofon Titel: Udvikling og anvendelse af empiriske og dynamiske sømodeller Emneord: Søer, sømodeller, dynamiske, empiriske,

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Torsdag den 10. august 2000 kl. 9.00-14.00

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Torsdag den 10. august 2000 kl. 9.00-14.00 STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2000 2000-6-2 BIOLOGI HØJT NIVEAU Torsdag den 10. august 2000 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5, 6 og 7 må kun to besvares.

Læs mere

Naturtilstanden i vandløb og søer

Naturtilstanden i vandløb og søer Naturtilstanden i vandløb og søer Morten Lauge Pedersen AAU Trusler mod naturtilstanden i vandløb og søer Søer: Næringsstoffer Kun 50% af søerne opfylder deres målsætning Vandløb: Udledning af organisk

Læs mere