Hoved søgeord: Udskillelse af affaldsstoffer.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hoved søgeord: Udskillelse af affaldsstoffer."

Transkript

1 Titel Søgeord Klinisk retningslinje for afvask af meatusområdet, valg af permanente katetertyper (kateter à demeure/kad) og ballonvæske hos voksne (> 18 år) indlagte eller ambulante patienter. Hoved søgeord: Udskillelse af affaldsstoffer. Andre søgeord: kateter à demeure (KAD), permanent kateter, korttidskateter, langtidskateter, anlæggelse af permanent kateter, kateterrelaterede infektioner, afvask af meatusområdet, væske i kateterballon. Arbejdsgruppe Godkendelse Brigitta R. Villumsen, projektsygeplejerske, cand.cur. Bente Møller Pedersen, oversygeplejerske urinvejskirurgisk afdeling Regionshospitalet Holstebro, Master i arbejdsmarkeds- og personalemanagement, MPA, MLP. Marianne Svejstrup, kvalitetskoordinator. MLP. Helle Bro, kontinenssygeplejerske. Steen Lomborg, overlæge Klinisk Mikrobiologisk afdeling, Midt-Vest. Kontaktperson: Brigitta R. Villumsen, Urinvejskirurgisk afdeling, Regionshospitalet Holstebro. Tlf Godkendt af Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer, efter intern og ekstern bedømmelse. Den kliniske retningslinje er kvalitetsvurderet i henhold til retningslinjer fastlagt af centrets Videnskabelige Råd og vedtaget af Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer. (www.kliniskeretningslinjer.dk/godkendelsesprocedurer) Dato Bedømt af Godkendt dato: Revisions dato: HØRINGSEKSEMPLAR Ophørs dato: (Dette udfyldes af Center for kliniske Retningslinjer men teksten skrives ind.) Den kliniske retningslinje lever op til kvalitetsniveauet for kliniske retningslinjer, som er beskrevet af Center for Kliniske Retningslinjer. Bedømmelsen er foretaget både internt og eksternt og ved en offentlig høring. Bedømmelsesprocessen er beskrevet på:

2 Målgruppe Baggrund Plejepersonale og læger der varetager behandling og pleje af indlagte og ambulante voksne patienter med behov for permanent kateter (KAD). Problemstilling: Problem: En elektronisk søgning på diverse danske instrukser om kateter a demeure viser, at der ikke er overensstemmelse hvad angår hvilken væske, der fyldes i kateterballonen. Desuden er der kun nævnt et udpluk af de katetre, som kan anvendes til drænage af urinblæren (1,2,3,4). Endvidere fremgår det af litteraturen på området, at brugen af KAD udgør den største enkeltstående risikofaktor for udvikling af sygehuserhvervede urinvejsinfektioner(2). Og af instrukserne fremgår det, at afvask af meatusområdet kan foretages med vand og sæbe før anlæggelse, men findes der mere fordelagtige midler og metoder i forebyggelsen af kateterrelaterede infektioner? De ovennævnte kliniske problemstillinger ønskes nærmere afdækket medførende udarbejdelse af anbefalinger til klinisk praksis primært med henblik på at minimere risikoen for erhvervelse af kateterrelaterede sygehusinfektioner og sekundært med henblik på at afdække hvilken væske, der bør anvendes i kateterballonen. Hovedområderne der ønskes afdækket i retningslinjen er: Hvilke midler der anvendes til afvask før anlæggelse. Hvilke intervaller meatusområdet anbefales afvasket med i kateteriseringsperioden. Valg af katetertyper. Valg af væske i kateterballonen. Problemets omfang: En amerikansk undersøgelse viser, at ca. 25 % af alle indlagte patienter får anlagt permanent kateter (5). Incidensen af bakteriuri varierer fra % afhængig af behandlingstiden med KAD (6) % af nosokomielle infektioner er urinvejsinfektioner og er i de fleste tilfælde

3 relateret til kateter (7). Kateterrelaterede infektioner er et signifikant problem, og op til 30 % af personer med langtidskateter får symptomer, som kræver behandling (8). Komplikationerne til kateterisering varierer fra kronisk renal inflammation, sten i urinvejene, inkontinens, blærespasmer, bakteriæmi, sepsis og død (9). Incidensen af bakteriuri estimeres til at stige med 3-10 % pr dag efter anlæggelse af kateteret, og derfor har næsten alle patienter forventet bakteriuri en måned efter anlæggelse (10,11). Årsager: Årsagerne til bakteriuri er blandt andet indføring af koloniserede bakterier fra meatusområdet eller distale urethra under anlæggelse af kateteret, bakterievandring på den ekstraluminale side af kateteret i kateteriseringsperioden samt refluks af organismer i kateterlumen i kateteriseringsperioden (10,12). Konsekvens af kateterelaterede infektioner: For patientens vedkommende associeres kateterrelateret bakteriuri med øget morbiditet og mortalitet. Samfundsøkonomisk medfører tilstanden øgede hospitalsudgifter samt øget indlæggelsestid (11,13). Forebyggelsestiltag: Risikoen for at erhverve urinvejsinfektion afhænger blandt andet af kvaliteten af kateterpleje, og en af interventionerne for at nedbringe denne risiko er ved at uddanne personale i anlæggelse og pleje af kateteret (14). Målet er, at udarbejdelse og implementering af en evidensbaseret klinisk retningslinje med anbefalinger til plejepersonale og læger om afvask af meatusområdet før anlæggelse og i kateteriseringsperioden kan reducere forekomsten af kateterrelaterede infektioner. Patientgruppen: Voksne patienter (18 år eller derover), som er indlagte eller behandles ambulant og har behov for permanent kateter. Det vurderes, at der er forskellige hygiejniske forhold at tage i betragtning i primær og sekundær sektor, og

4 desuden har vi valgt at beskæftige os med, hvilke tiltag, der kan gøres på hospitalerne for at reducere konsekvenserne af kateterrelaterede infektioner, hvorfor vi har valgt udelukkende at have fokus på sekundær sektor i denne evidensbaserede kliniske retningslinje. Artikler over studier foretaget i kombination mellem primær- og sekundær sektor har dog bidraget med så værdifuld viden, at de er inkluderet i denne kliniske retningslinje. Patientens perspektiv: At leve med et permanent kateter har stor indflydelse på patienternes liv (15). Men litteratursøgningerne har dog ikke frembrudt med nogen dokumentation af patienters oplevelse af netop de fokusområder, som denne kliniske retningslinje indeholder. Definition af anvendte begreber og termer: Kateter: Et hult, rørformet instrument som drænerer urinblæren via urethra (16). Kateter à demeure: kateter som forbliver i urinrøret i længere tid (17) Katetertyper: Korttidskateter: et kateter der må ligge i op til 3 uger. Langtidskateter: et kateter der må ligge i op til 12 uger (18). Latex belagt med vævsvenligt materiale f.eks. silikoneelastomerbelægning. Har mindre drænagekanal end silikonekatetre. Må Ifølge Bond ligge i op til 12 uger (19). Silikonekateter (100 % silikone). Mere vævsvenligt end latexkatetre (anvendes altid hos patienter med latexallergi). Har større drænagekanal end latexkatetre. Må ligge i op til12 uger (18,19,20). Silikonekateter (100 %) med sølvcoating. Må ligge i op til 28 dage (21). Nuværende evidens angiver, at sølvcoatede katetre kan forebygge asymptomatisk bakteriuri ved kort

5 tids anvendelse (22). Silikonekateter med antibiotikaimprægnering. Må ligge i op til 28 dage (21,22). Nuværende evidens angiver, at antiotikaimprægnerede katetre (uanset antibiotikatype) signifikant reducerer risikoen for asymptomatisk bakteriuri (22). Softsimplastic (PVC). Stor drænagekanal. Må ligge i op til 7 dage (21). Alle silikone og hydrogel katetre er mindre tilbøjelige til at danne kalkudfældninger (enkrustere) end katetre fremstillet af ren latex (22). Fra tid til anden sker det, at silikoneballoner tillader en grad af diffusion af vand, hvilket kan resultere i, at kateteret falder ud (22). Silikonekatetre blokkerer senere, fordi de har større lumen end latexbaserede coatede katetre af samme størrelse (22). En række katetertyper findes i forskellige længder. Ca cm til kvinder og cm til mænd (21). Udvalget af katetertyper er stort, og med udgangspunkt i ovenstående er målsætningen, at udarbejde og implementere en klinisk retningslinje med anbefalinger til læger og plejepersonale for at skabe et overblik om de forskellige typers rette anvendelse. Dermed kan lægen vælge rette katetertype med baggrund i hver patients behandlingsbehov. Bakteriuri: Tilstedeværelsen af bakterier i urinen (1). Den mest anvendte definition af urinvejsinfektion er bakteriuri med 10 5 eller mere Colony Forming Units per ml (CFU/ml) sammen med symptomer som f.eks. feber (7). Kateterrelaterede infektioner: infektioner opstået på baggrund af brugen af kateter (MeSH term). Nosokomielle infektioner: enhver infektion som en patient pådrager sig på et sygehus (MeSH term). Meatus: Åbning eller passage (23). For eksempel urethral meatus. Meatusområdet er området omkring den urethrale åbning. Kateteriseringsperiode: den periode, hvor patienten er

6 udstyret med permanent kateter. Aseptisk teknik: Procedure, hvor materialer, udstyr og personaleadfærd er reguleret med henblik på at holde kontamination på et acceptabelt niveau (6). Dette indebærer blandt andet brug af sterile handsker og steril udstyr (24). Sterile engangshandsker: Sterile handsker skal anvendes, hvor kontaminering af aktionsfeltet er en risiko, som skal elimineres (25). Usterile engangshandsker: handsker, der anvendes i sundhedssektoren med henblik på at beskytte patient og personale mod kontaminering med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer (26). Glycerin: 10 % glycerinopløsning i forfyldt sprøjte (27). Indikation for anlæggelse af kateter à demeure: Korttidskatetre: kirurgiske indgreb undersøgelse af urinvejene (røntgen, urodynamisk undersøgelse) løbende diuresemåling akut sygdom såsom AMI apopleksi og lignende akut urinretention. Langtidskatetre 1: kronisk retention pga. afløbshindring: benign prostata hyperplasi cancer prostata urethral striktur. Langtidskatetre 2: kronisk retention grundet blæredysfunktion: myogen dekompensation (overdistension) denerveret blære: 1. operations sequela 2. neurologisk sygdom 3. diabetes 4. detrusor sphincter dyssynergi (18). Plejebehov: hos terminale patienter meget svær inkontinens (hvor andre behandlingsmuligheder er udtømte og patienten

7 ønsker kateter i stedet for ble eller ren intermitterende kateterisation) (28). Det er et krav, at der skal foreligge medicinsk indikation for anlæggelse - f.eks. akut obstruktion af nedre urinveje kraftig hæmaturi neurologisk dysfunktion af blæren akut urinretention, hvor intermitterende kateterisation ikke er muligt langvarige operative indgreb og/eller operative indgreb som kræver blæretomhed (29,30). Formål Metode Formålet med denne kliniske retningslinje er at give anbefalinger til afvask af meatusområdet før anlæggelse og i kateteriseringsperioden, at give anbefalinger til valg af katetertype samt give anbefalinger til valg af væske i kateterballonen hos voksne (> 18 år) indlagte eller ambulante patienter. Dette er med henblik på reducering af kateterrelaterede infektioner samt minimering af behovet for genopfyldning af kateterballonen i kateteriseringsperioden. De Fokuserede spørgsmål: I. Hvilken effekt har brug af sterilt saltvand eller sterilt vand sammenlignet med vand og sæbe til vask af meatusområdet hos den voksne (18 år eller derover) indlagte patient før anlæggelse af KAD med henblik på reducering af kateterrelaterede infektioner? II. Hvilke afvaskningsmidler kan anbefales til rengøring af meatusområdet, og hvor ofte bør meatusområdet rengøres i kateteriseringsperioden med henblik på reducering af kateterrelaterede infektioner hos den voksne (18 år eller derover) indlagte eller ambulante patient, der bærer permanent kateter? III. A) Hvilken permanent katetertype (korttidskateter) og størrelse kan anbefales til brug hos den voksne (18 år eller derover) indlagte eller ambulante patient med henblik på at reducere forekomsten af

8 kateterrelaterede infektioner? B) Hvilken permanent katetertype (langtidskateter) og størrelse kan anbefales til brug hos den voksne (18 år eller derover) indlagte eller ambulante patient med henblik på at reducere forekomsten af kateterrelaterede infektioner? IV. Hvilken væske kan anbefales til opfyldning af ballonen i det permanente kateter hos voksne (18 år eller derover) indlagte eller ambulante patienter med henblik på at minimere behovet for genopfyldning i kateteriseringsperioden? Strategi for systematisk litteratursøgning: Søgeord er afgrænset og udvalgt i forhold til de fokuserede spørgsmål. Ordene er valgt med udgangspunkt i MESHtermer fra PubMed databasen. Det har dog ikke været muligt at fremsøge alle søgeord som MeSH-termer, hvorfor der også er søgt med fritekst. MESH-termer Urinary catheterization, urethral catheterization, silver-alloyed catheter, short-term urinary catheter, catheter size, health care associated infections, surgical gloves, protective gloves, glycerine, sterile water, sodium chloride. Søgeord: urethral catheter, urethral catheter type, indwelling catheter, indwelling urinary catheter, urinary catheter, urinary catherisation, bacteriuria, nosokomial infections, catheter related infections, antiseptic technique, catheter management, catheter maintain, catheter maintains, urinary catheter care, meatal care, meatal cleansing, urinary catheter balloon, glycerol, glycerine, meatus cleaning, meatal cleaning, health care associated infections, quality of life, evidence based nursing, patient lived experience. Søgninger i guidelinedatabaser: Scottish Intercollegiate Guideline Network (SIGN). Guidelines International Network. Joanna Briggs Institute. National Guideline Clearinghouse.

9 Royal College of Nursing. Søgninger i databaser: Søgninger i Embase, PubMed, Cinahl og Cochrane Library Søgninger i tidsskrifter: Urologic Nursing. Urology Times. Eau-Ebu update Series. Urologic Clinics of North America. Der Urologie A Søgning på websites: WHO Guidelines on Hand Hygiene in Health Care _eng.pdf Søgning i Dansk Standard: Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren - Del 7: Krav til brug af katetre, der efterlades som urinvejsdrænage. Der er ikke anvendt håndsøgning. Afgrænsninger (limits): humans, adults, Søgeperiode: Søgningerne er primært udført på årstallene , sekundært 2011 med henblik på at fremskaffe den nyeste litteratur. Ældre, relevant litteratur forventes at fremgå af referencelisterne på de nyeste artikler. Der er fremkommet 536 relevante artikler ved søgningerne, som blev foretaget i tidsrummet Udvælgelse af litteratur: Der blev udarbejdet følgende inklusionskriterier: Studierne skal være udført på voksne over 18 år. Studiernes outcome skal omhandle incidencen af bakteriuri i forhold til anlæggelsesprocedure og rengøring af meatusområdet i kateteriseringsperioden. Studiernes outcome skal omhandle katetertyper med

10 henblik på at reducere forekomsten af kateterrelaterede infektioner Studiernes outcome skal omhandle hvilken type væske, der anvendes i ballonen med henblik på at få mindst mulig diffusion af væske til blæren som overhovedet muligt. Der blev udarbejdet følgende eksklusionskriterier: Studier foretaget i primærsektoren (dog med undtagelse, at systematiske reviews, hvor der indgår studier både fra primær-og sekundærsektor). Studier med ikke-generaliserbare eller usikre resultater. Studier hvor effekten af antibiotikabehandling mod urinvejsinfektion er outcome. Studier uden abstracts. Studier udelukkende omhandlende engang- eller suprabubiske skatetre Sprog har ikke været et formelt eksklusionskriterium, men litteratur der ikke har været på skandinavisk eller engelsk er ekskluderet. Resultat af litteratursøgning: Søgningerne gav i alt hits, hvoraf 536 umiddelbart relevante artikler, reviews, standarder og kliniske retningslinier blev taget i betragtning på baggrund af læste abstracts. Heraf blev 36 udvalgt til grundigere gennemlæsning og vurdering på baggrund af undersøgelsesdesign. Af disse opfyldte 33 kriterierne for at udgøre materialet bag hele retningslinjen. Slutteligt opfyldte 10 artikler kriterierne for at danne baggrund for anbefalingerne på baggrund af svar på fokuserede spørgsmål, vurdering ud fra tjeklister og evidensniveau.

11 hits på søgningerne hvoraf 536 blev vurderet som umiddelbart relevante på baggrund af læste abstracts. Øvrige artikler ekskluderet pga. population (primær sektor) og andet outcome end svar på fokuserede spørgsmål. 36 udvalgt til grundigere gennemlæsning og vurdering på baggrund af undersøgelsesdesign. Øvrig litteratur ekskluderet pga. andet outcome end svar på fokuserede spørgsmål. 33 opfyldte kriterierne for at udgøre materialet bag retningslinjen på baggrund af population og svar på fokuserede spørgsmål. 10 artikler opfyldte kriterierne for at danne baggrund for anbefalingerne på baggrund af svar på fokuserede spørgsmål, vurdering ud fra tjeklister og evidensniveau. De 23 hits der ikke udgør en del af anbefalingerne er blevet fravalgt på baggrund af design (eksisterende guidelines og instrukser, ordforklaringer/opslagsværk) samt mangelfuld svar på fokuserede spørgsmål ved grundig gennemlæsning. Der er primært søgt efter litteratur med evidensstyrke A, hvilket betyder metaanalyser, systematiske reviews og randomiserede kontrollerede undersøgelser. Litteratur med svagere evidens er inddraget, hvor det ikke har været muligt at fremskaffe evidens med styrke A. Hvor metoden har gjort det muligt, er inkluderede artikler vurderet i henhold til checklister udarbejdet af Sekretariatet for Referenceprogrammer. Øvrig litteratur er blevet kritisk analyseret og placeret på evidensniveau på baggrund af analysen.

12 Al litteratur, der danner baggrund for anbefalingerne, er vurderet af to forfattere, og der er efterfølgende opnået konsensus om evidensens styrke. Der har ikke været uenigheder i arbejdsgruppen om litteraturen. Anbefalingerne er formuleret af hovedforfatteren, drøftet og godkendt af gruppens øvrige medlemmer. Litteratur gennemgang Hvilken effekt har brug af sterilt saltvand eller sterilt vand sammenlignet med postevand og sæbe til vask af meatusområdet hos den voksne indlagte patient før anlæggelse af KAD med henblik på reducering af kateterrelaterede infektioner? Randomiserede studier viser, at afvask med desinficerende midler eller sterilt vand ikke formindsker forekomsten af bakterier i urinen (9,14,) (Ia*). Derimod indikerer evidensen, at genital hygiejne med vand og sæbe er tilstrækkelig til at opnå renhed i meatusområdet. Afvask af området før anlæggelse af kateter foretages hovedsageligt med henblik på en mekanisk rengøring for at sikre, at det ikke er forurenet, men der forsøges ikke at opnå aseptiske forhold (32) (IIb). Efter afvask udføres proceduren med aseptisk teknik, hvor der anvendes sterile handsker. Men der er ikke evidens for, at anvendelse af kirurgisk håndvask, mundbind, hue og forklæde har nogen indflydelse på forekomsten af kateterrelaterede infektioner (9,14) (Ia*). Hvilke afvaskningsmidler kan anbefales til rengøring af meatusområdet, og hvor ofte bør meatusområdet rengøres i kateteriseringsperioden med henblik på reducering af kateterrelaterede infektioner hos den voksne (18 år eller derover) indlagte eller ambulante patient, der bærer permanent kateter? Dagligt rengøres omkring meatus med vand og evt. sæbe eller vaskecreme (32) (IIb). Undersøgelser viser, at rengøring med desinficerende opløsninger eller salver ikke er fordelagtig i rengøring af meatusområdet. F.eks. har en undersøgelse vist, at patienter behandlet to gange dagligt med desinfektionsmiddel ved afvask og applicering af desinficerende salve giver signifikant højere bakteriurirate end patienter, som ikke følger et fastlagt hygiejnisk regime (14) (Ia*). Reviewet af Willson et al indeholder seks studier, med fokus på rengøring af meatusområdet og infektionsprofylakse. Evidensen i disse studier viser, at

13 brugen af desinfektionsmidler, salver og cremer ikke giver bedre infektionsprofylakse end rutinemæssig genital hygiejne. Helt paradoksalt er der evidens for, at antiseptiske salver og cremer kan øge forekomsten af bakteriuri i stedet for at formindske den hos patienten med KAD (14) (Ia*). A) Hvilken permanent katetertype (korttidskateter) og størrelse kan anbefales til brug hos den voksne (18 år eller derover) indlagte eller ambulante patient med henblik på at reducere forekomsten af kateterrelaterede infektioner? Ifølge et Cochrane review af Schumm et Lam (22) (Ia) kan nogle katetertyper reducere forekomsten af urinvejsinfektioner hos indlagte patienter, men mere forskning på området er påkrævet. Cochrane reviewet viser, at der er evidens for, at sølvcoatede katetre reducerer forekomsten af asymptomatisk bakteriuri (22) (Ia). Dette understøttes af Parker et al, som konkluderer, at sølvcoatede katetre kan reducere bakteriuri og risikoen for urinvejsinfektion i op til to uger (5) (Ia*). I samme review konkluderes der, at antibiotikaimprægnerede katetre kan reducere bakteriuri og risikoen for urinvejsinfektion i op til syv dage (5) (Ia*). Dette ses i sammenhæng med Cochrane reviewet, der viser, at antibiotikaimprægnerede katetre (uanset antibiotikatype) signifikant reducerer risikoen for asymptomatisk bakteriuri ved kateterisering i mindre end én uge (22) (Ia). Silikonekatetre reducerer måske forekomsten af bivirkninger såsom brændende fornemmelse i urethra og urethritis. Når 100 % silikonekatetre sammenlignes med hydrogelcoated latex er forekomsten af reaktioner i urethra mindst ved brug af 100 % silikone katetre (22) (Ia). Ifølge Gray er der i to studier undersøgt cost-effectiveness af sølvcoatede katetre. Disse studier viser en reducering af forekomsten af symptomatisk urinvejsinfektion med 47 %, hvilket medfører en 44 % reduktion i associeret urosepsis (9) (Ia*). B) Hvilken permanent katetertype (langtidskateter) og størrelse kan anbefales til brug hos den voksne (18 år eller derover) indlagte eller ambulante

14 patient med henblik på at reducere forekomsten af kateterrelaterede infektioner? Ifølge Parker et al er der manglende evidens for at fastslå om valget af hydrogelcoated latexkateter, silikonecoated latexkateter eller 100 % silikone kateter har indflydelse på forekomsten af kateterrelaterede infektioner. Ifølge samme review er der manglende evidens for, om regelmæssig brug af antimikrobielle katetre reducerer risikoen for urinvejsinfektion ved langtidskaterisering (5) (Ia*). Ifølge Cochrane reviewet af Jahn et al findes der to studier, som sammenligner standardkatetre. Data fra de to studier kan desværre ikke kombineres. Derfor er det ikke muligt at konkludere en signifikant forskel på de forskellige typer katetre med henblik på reducering af urinvejsinfektion (7) (Ia). Størrelse: På nuværende tidspunkt har det ikke været muligt at fremskaffe evidens for valg af den optimale kateterstørrelse. Der anbefales lille størrelse, hvor det er muligt. Parker henviser til, at katetre størrelse Ch 18 eller højere skaber mere inflammation i den urethrale mucosa, som muligvis kan føre til bakteriel kolonisation og dermed urinvejsinfektion (5) (Ia*). Men Ch 18 og derover bør være tilgængelig for brug i udvalgte situationer såsom ved patienter, der gennemgår urologiske procedurer (5) (Ia*). Hvilken væske kan anbefales til opfyldning af ballonen i det permanente kateter hos voksne (18 år eller derover) indlagte eller ambulante patienter Ballonen kan fyldes med sterilt vand, sterilt saltvand eller glycerin (34) (Ib). Laboratorieundersøgelser har testet brugen af disse på mængden af aspireret væske samt mislykket aspiration efter nogle ugers ophold i kar med vand eller kemiske opløsninger lignende urin (33,34) (Ib). Ifølge Hui et al er der fra et kemisk synspunkt kun en lille chance for krystallisering ved anvendelsen af sterilt saltvand i ballonen, og der kan ikke drages konklusioner på, hvilken væske, der er at foretrække frem for en anden, når der er tale om sterilt vand eller saltvand (34) (Ib). Et ramdomiseret, kontrolleret studie, hvor man tester hypotesen om at balloner fyldt med sterilt vand, sterilt saltvand eller glycerin viser, at der er lige stor rater af mislykket aspiration. Ifølge dette studie er der ingen

15 forskel på disse væsker. Samme undersøgelse viser signifikant forskel mellem sterilt vand og sterilt saltvand samt mellem sterilt vand og glycerin hvad angår antal milliliter, der aspireres. Men der forklares ikke yderligere, hvori denne forskel består (34) (Ib). Håndhygiejne For litteratur om håndhygiejne i forbindelse med anlæggelse af KAD henvises til godkendt klinisk retningslinje for håndhygiejne (26). Eksisterende kliniske retningslinjer på området Meget af den litteratur, der er udarbejdet om rengøring af meatusområdet før og efter anlæggelse samt selve anlæggelsesproceduren og seponering af permanente katetre har fokus på minimering af urinvejsinfektioner og bakteriuri hos kateterbæreren. Der er udarbejdet en Dansk Standard (6), regional klinisk retningslinje for anlæggelse og pleje af blærekateter (Region Midtjylland) (35) en række andre instrukser på området (1,2,3,4) og udenlandske kliniske retningslinjer på området (13,21,30,36). Fælles for disse kliniske retningslinjer og Dansk Standard er, at kvaliteten af den bagvedliggende litteratur varierer fra randomiserede kontrollerede studier til ekspertvurderinger. Søgestrategierne er ikke klart beskrevet i disse retningslinjer og Dansk Standard. Én af forfatterne til Dansk Standard er kontaktet med henblik på at få afklaret spørgsmålet om den anvendte søgestrategi. Under litteratursøgningerne til denne kliniske retningslinje ses en særdeles stor mængde litteratur på området, men det ses ligeledes, at kvaliteten af studier på området er varierende på grund af manglende metodologisk beskrivelse og manglende confounder-kontrol. Økonomiske konsekvenser Det er ikke muligt at offentliggøre stykprisen på sølvcoatede og anbibiotika-imprægnerede katetre, men de er dyrere end andre katetertyper. Studier har dog vist, at merudgiften på sølv-coatede katetre opvejes af besparelsen på forebyggede urinvejsinfektioner, og derved er anvendelsen costeffective (37,38).

16 Anbefalinger Håndhygiejne For anbefalinger om håndhygiejne i forbindelse med anlæggelse af KAD henvises til Klinisk retningslinje for håndhygiejne (26). Anlæggelse: Før anlæggelse af kateter skal meatusområdet afvaskes med postevand og eventuelt sæbe (9,14) (Ia, B*). Rengøring af meatusområdet i kateteriseringsperioden Rengøring af meatusområdet bør foregå dagligt med vand og evt. sæbe eller vaskecreme (14,32) (Ia og IIb, B*). Katetertyper Sølv coatede katetre bør anvendes ved korttids kateterisering (22) (Ia, A). Antibiotika-imprægnerede katetre bør anvendes hos patienter, som kateteriseres i op til én uge (22) (Ia, A). Ved langtidskateterisering bør anvendes hydrogelcoated latexkateter, silikonecoated latexkateter eller 100 % silikone kateter (5) (Ia, B*). Der bør anvendes mindst mulig kateterstørrelse, som sikrer drænage (5) (Ia, B*). Fyldning af ballon Ballonen bør fyldes med sterilt vand, sterilt saltvand eller glycerin 10 % opløsning (33,34) (1b, A). Monitorering I forhold til monitorering fokuseres der primært på procesindikatorer, der er markører for, om personalet efterlever anbefalingerne i den kliniske retningslinje. Litteraturen bag denne kliniske retningslinje viser, at de nævnte anbefalinger forbindes med reduktion i kateterrelaterede infektioner. For at al personale er bekendt med og følger anbefalingerne i den daglige kliniske praksis anbefaler vi, at alle nyansatte får undervisning i retningslinjens anbefalinger indarbejdet i et oplæringsprogram.

17 Anbefalingerne kan indarbejdes i lokale introduktionsprogrammer og instrukser. Som opfølgning kan der afholdes afdelingsundervisning for alle ansatte. Herved forventes det, at al personalet følger anbefalingerne i den kliniske retningslinje. Valg af katetertype forventes ikke at kunne opnå så højt mål for standard som de øvrige. Dette skyldes, at katetre med sølv coatning og antibiotika imprægnerede katetre ikke nævnes i før omtalte instrukser, hvilket ses som et udtryk for, at disse typer katetre ikke anvendes rutinemæssigt i afdelingerne på nuværende tidspunkt. Indikatorer (standarder angivet i %): Andel af personale der udfører anlæggelse i henhold til anbefalingerne (95 %). Andel af personale der udfører rengøring af meatusområdet i kateteriseringsperioden i henhold til anbefalingerne (95 %). Andelen af katetertyper der bliver anlagt i henhold til anbefalingerne 70 %. Hvert halve år kan der udføres observationsaudit på de nævnte områder i den kliniske retningslinje. Resultatindikatorer på det patientoplevede plan er vanskeligt at formulere på nuværende tidspunkt, da det vil kræve en undersøgelse af patienters oplevelse af symptomgivende, kateterrelaterede infektioner. Målet er, at der kan ses en nedgang i incidensen af patientoplevede, kateterrelaterede infektioner. Resultatindikatorer kan dog gøres op i mikrobiologisk regi ved en undersøgelse af incidensen af kateterrelaterede infektioner f.eks. et år efter implementeringen af den kliniske retningslinje i en afdeling. Sammenligningsgrundlaget vil da være eksisterende/baseline opgørelser. Målet er ligeledes her nedgang i incidensen af kateterrelaterede infektioner målt på mikrobiologiske faktorer med 10 5 eller mere Colony Forming Units per ml (CFU/ml). Referencer 1. Anlæggelse af kateter á demeure. Instruks fra

18 Bispebjerg Hospital orthopædkirurgisk afdeling. 2. Kateter á demeure. Vejledning Rigshospitalet. 749EE181BA10C Kateter á demeure, transuretralt blærekateter til den voksne patient. Instruks Regions Nordjylland. https://pri.rn.dk/pri/asider/282f49ce-fd16-407e- 90cdcd9b97ed7deb.aspx 4. Transuretralt blærekateter hygiejniske forholdsregler, regional instruks. 80F8BD6C8505C CB22 5. Parker D, Callan L, Harwood J, Thompson DL, Wilde M, Gray M. Nursing interventions to reduce the risk of catheter-associated urinary tract infection. J WONC 2009; Dansk Standard. 2001; Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren - Del 7: Krav til brug af katetre, der efterlades som urinvejsdrænage. 7. Jahn P, Preuss M, Kerning A, Langer G, Seifert- Huehmer A. Types of indwelling urinary catheters for long-term bladder drainage in adults. Cochrane Database of Systematic Reviews 2007, Issue 3. Art. No. CD DOI: / CD pub2. 8. Sinclair, Cross S, Hagen S, Niël-weise BS. Washout policies for the management of long-term indwelling urinary catheterisation in adults. Cochrane Database og Systematic Reviews 2006, Issue 1 Art. No.: CD DOI: / CD pub3. 9. Gray M. What nursing interventions reduce the risk of symptomatic urinary tract infection in the patient

19 with an indwelling catheter? Journal of wound ostomy continence nursing 2004; 31 (1): Warren JW, Tenney JH, Hoopes JM, Muncie HL, Anthony WC. A prospective microbiologic study of bacteria in patients with chronic indwelling urethral catheters. Journal of infectious diseases 1982; 146: Koskeroglu N, Durmaz G, Bahar M, Kural M, Yelken B. The role of meatal disinfection in preventin catheter-related bacteriuria in an intensive care unit: a pilot study in turkey. Journal of Hospital Infection 2004; 56: Warren JW. Catheter-associated urinary tract infections. International journal of antimicrobial agents 2001; 17: Gould CV, Umscheid CA, Argawal RK, Kuntz G, Pegues DA, Healtcare Infection Control Practices Advisory Committee (HICPAC) Søgedato: Willson M, Wilde M, Webb M-L, Thompson D, Parker D, Harwood J, Callan L, Gray M. Nursing interventions to reduce the risk of catheterassociated urinary tract infection Part 2: staff education, monitoring and care techniques. Journal of wound ostomy continence nursing 2009; 36: Fraczyk L, Godfrey H, Feleney R. A pilot study of users experience of urinary catheter drainage bags. British journal of community nursing 2003; 8: Holm-Nielsen N. Klinisk Ordbog. København. Munksgaard Nørgaard J.R. Medicinske fagudtryk. København. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck

20 18. Coloplast A/S, Holtedam 1, 3050 Humlebæk. 19. Bond P, Harris C. Best practice in urinary catheterisation and catheter care. Nursing Times 2005; vol.1, no. 8: Robinson J. Selecting a urinary catheter and drainage system. British Journal of Nursing 2006; 15: Stewart E. 2008; TRUST guidelines for urinary cateter care. Guy s and St Thomas Hospital, London. 22. Schumm K, Lam TBL. Types of urethral catheters for management of short-term voiding problems in hospitalised adults. Cochrane Database of Systematic Reviews 2008, Issue 4. Art. No.: CD DOI: / CD pub Medicinske termer. (http://www.medterms.com/script/main/art.asp?arti clekey=4306). 24.Flores A. Sterile versus non-sterile glove use and aseptic technique. Nursing standard 2008; 23 (6): Sterile handsker Søgedato: Klinisk retningslinje for håndhygiejne /Godkendt.pdf Søgedato: Oriola A/S, Hørsvinget 5-7, 2630 Taastrup. 28.Statens Serum Institut. Kateterrelaterede urinvejsinfektioner retningslinjer. Søgedato: Niël-Weise BS, van den Broek PJ. Urinary catheter

Hoved søgeord: Udskillelse af affaldsstoffer.

Hoved søgeord: Udskillelse af affaldsstoffer. Titel Indeksering Klinisk retningslinie for afvask af meatusområdet, valg af transuretrale, permanente katetertyper (kateter à demeure/kad) og ballonvæske hos voksne (> 18 år) indlagte eller ambulante

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Afvask af meatusområdet, valg af transuretrale, permanente katetertyper (kateter à demeure/kad) og ballonvæske hos voksne (> 18 år) indlagte eller ambulante patienter. CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Læs mere

Program. 13.15 Præsentation. 13.20 Oplæg om infektionspakken. 13.25 Håndhygiejne. 13.45 Gruppearbejde. 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde

Program. 13.15 Præsentation. 13.20 Oplæg om infektionspakken. 13.25 Håndhygiejne. 13.45 Gruppearbejde. 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde Infektionspakken Program 13.15 Præsentation 13.20 Oplæg om infektionspakken 13.25 Håndhygiejne 13.45 Gruppearbejde 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde 14.15 Information om E-learning Mål på plejecentrene

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Resume Titel: Klinisk retningslinje for perioperativ desinfektion af øje og øjenomgivelser til patienter til øjenoperation Forfattergruppe: Birgith Jakobsen, Udviklings- og uddannelsesansvarlig

Læs mere

Alumnedag Campus Næstved 09-05 -2012

Alumnedag Campus Næstved 09-05 -2012 Alumnedag Campus Næstved 09-05 -2012 PROHIP Udvikling af et E-Health koncept på baggrund af kompetenceudvikling af det sundhedsfaglige personales kvalifikationer i Øresundsregionen indenfor rehabilitering

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

Baggrund og evidens Infektionspakken Baggrund og evidens Version 1, udgivet april 2015

Baggrund og evidens Infektionspakken Baggrund og evidens Version 1, udgivet april 2015 Baggrund og evidens Version 1, udgivet april 2015 www.isikrehænder.dk Infektionspakken Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Layout: Herrmann & Fischer Grafik: India Infektionspakken vil løbende

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 6: Krav til brug af urinvejskatetre og urininkontinenshjælpemidler

Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 6: Krav til brug af urinvejskatetre og urininkontinenshjælpemidler Dansk standard DS 2451-6 2. udgave 2012-10-01 Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 6: Krav til brug af urinvejskatetre og urininkontinenshjælpemidler Infection control in the health care

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 5: Krav til perioperativ infektionsprofylakse

Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 5: Krav til perioperativ infektionsprofylakse Dansk Standard DS 2451-5 1. udgave 2001-08-21 Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 5: Krav til perioperativ infektionsprofylakse Infection control in the health care sector Part 5: Requirements

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING

ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING Kvalitetssikring på hospitaler i drift Hygiejnesygeplejerske Helle Amtsbiller SSI / Central Enhed for Infektionshygiejne SEMMELWEIS OG FLORENCE NIGHTINGALE FOREBYG

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem?

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? v/ Professor, overlæge dr.med. Jens Kjølseth Møller Klinisk mikrobiologisk afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus Hvad ved vi om Håndhygiejne og Adfærd?

Læs mere

Isolation af patienter med hæmatologisk cancer og neutropeni

Isolation af patienter med hæmatologisk cancer og neutropeni Titel Isolation af patienter med hæmatologisk cancer og neutropeni Søgeord Hovedsøgeord: Viden og udvikling Andre søgeord: Hæmatologi, neutropeni, isolation, infektion, infektionsforebyggelse, beskyttende

Læs mere

Målet med infektionspakken er at reducere antallet af infektioner

Målet med infektionspakken er at reducere antallet af infektioner Målet med infektionspakken er at reducere antallet af infektioner Infektionspakken Introduktion og indhold Version 1, udgivet april 2015 www.isikrehænder.dk Infektionspakken Udgivet af Dansk Selskab for

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE BILAG 1 RESUME Klinisk retningslinje for pleje og håndtering af centralt venekateter og permanent central intravenøs port hos voksne (>19 år) patienter Arbejdsgruppe Projektansvarlige: Udviklingssygeplejerske

Læs mere

Viden og udvikling Andre søgeord: Rygning, operationer, komplikationer, postoperativt, præoperativ, rygestopintervention.

Viden og udvikling Andre søgeord: Rygning, operationer, komplikationer, postoperativt, præoperativ, rygestopintervention. Titel Søgeord Arbejdsgruppe Klinisk retningslinje for rygestopinterventioner i relation til et kirurgisk indgreb hos patienter der er daglige rygere. Hoved søgeord: Viden og udvikling Andre søgeord: Rygning,

Læs mere

Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014

Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Fra klinisk retningslinje til klinisk praksis Strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Vision: Center for Kliniske Retningslinjer

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Klinisk retningslinje for pleje og håndtering af centralt venekateter og permanent central intravenøs port hos voksne (>19 år) patienter

Klinisk retningslinje for pleje og håndtering af centralt venekateter og permanent central intravenøs port hos voksne (>19 år) patienter Titel Søgeord Arbejdsgruppe Klinisk retningslinje for pleje og håndtering af centralt venekateter og permanent central intravenøs port hos voksne (>19 år) patienter Hoved søgeord: Hud og slimhinder Andre

Læs mere

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens?

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? Juni 2011 Årgang 4 Nummer 2 Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? af Palle Larsen Ph.d. studerende, Britta Hørdam Ph.d., Projektleder, Steen Boesby,

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Pilotprojekt for indførelse af standarder for styring af infektionshygiejne i det Fynske Sygehusvæsen

Pilotprojekt for indførelse af standarder for styring af infektionshygiejne i det Fynske Sygehusvæsen 051219 Sygehus Fyn 41 Hygiejneprojekt lang version 1 Pilotprojekt for indførelse af standarder for styring af infektionshygiejne i det Fynske Sygehusvæsen Hospital: Sygehus Fyn Svendborg Afdeling: Intensiv

Læs mere

Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering

Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering CINAHL Plus Udgiver Cinahl Information Systems, California Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering Omfang

Læs mere

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH 1 Baggrund: Hvad viser reviews af økonomiske studier af telemedicin? Forfatter Antal studier Andel

Læs mere

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark Valgfag modul 13 Formulering af det gode kliniske spørgsmål 1 Hvorfor kunne formulere et fokuseret spørgsm rgsmål? Det er et af læringsudbytterne på dette valgfag. Det er en forudsætning for at kunne udvikle

Læs mere

Mini-vejledning til. PubMed

Mini-vejledning til. PubMed Mini-vejledning til PubMed Udarbejdet af bibliotekar Helen Grundtvig Kristensen. Revideret Januar 2010 1 Indholdsfortegnelse Pubmed: introduktionsside side 3 Enkel søgning side 4 Advanced Search side 4

Læs mere

National klinisk retningslinje: Alkoholbehandling Behandling af alkoholafhængighed og skadeligt forbrug af alkohol i en alkoholinstitution

National klinisk retningslinje: Alkoholbehandling Behandling af alkoholafhængighed og skadeligt forbrug af alkohol i en alkoholinstitution National klinisk retningslinje: Alkoholbehandling Behandling af alkoholafhængighed og skadeligt forbrug af alkohol i en alkoholinstitution Helene Bygholm Risager Centerchef, Center for alkoholbehandling,

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER LITTERATURSØGT OMRÅDE Titel Indeksering Baggrund Newborn Individualized Developmental Care and Assessment program (NIDCAP) til præmature børn (børn født før 37 gestationsuge) Hovedsøgeord: Observation

Læs mere

Kimberly-Clark Mic-Key udskiftningssonde

Kimberly-Clark Mic-Key udskiftningssonde Kimberly-Clark Mic-Key udskiftningssonde Trouble shooter Indholdsfortegnelse Spørgsmål vedr. brug og pleje Side Mic-Key sonden 1. Det er svært at få Mic-Key knappen sat i igen, hvorfor?... 2 2. Skal Mic-Key

Læs mere

Læringsforløb for social- og sundhedsassistentelever i Læringscenter Midt Dag 1 Fredag, mandag eller tirsdag d. 14., 17. eller 18.

Læringsforløb for social- og sundhedsassistentelever i Læringscenter Midt Dag 1 Fredag, mandag eller tirsdag d. 14., 17. eller 18. Læringsforløb for social- og sundhedsassistentelever i Læringscenter Midt Dag 1 Fredag, mandag eller tirsdag d. 14., 17. eller 18. august 2015 Formål og forberedelse Læringsforløbet i Læringscenter Midt

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Præsentation/Forforståelse Hygiejnesygeplejerske HE Midt Leder i primærkommune

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

Litteratursøgning. Litteratursøgning 1

Litteratursøgning. Litteratursøgning 1 Litteratursøgning Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen, Aalborg Sygehus Litteratursøgning

Læs mere

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

Sundhedsstyrelsen 14.10.2013

Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 fobs@sst.dk K/131014-a NKR II okt. 2013.doc Høringssvar over udkast til national klinisk retningslinje for behandling af sygdomme i væv omkring tænder og tandimplantater. SST

Læs mere

Urinvejsinfektion hos ældre 16. og 23. marts 2011. Tove Højbjerg overlæge KMA Aalborg sygehus

Urinvejsinfektion hos ældre 16. og 23. marts 2011. Tove Højbjerg overlæge KMA Aalborg sygehus Urinvejsinfektion hos ældre 16. og 23. marts 2011 Tove Højbjerg overlæge KMA Aalborg sygehus Urinvejsinfektion (UVI) baggrund definition anatomi inddeling ætiologi signifikansgrænser diagnostik og behandling

Læs mere

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score

Læs mere

SKABELON OG MANUAL TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER

SKABELON OG MANUAL TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER SKABELON OG MANUAL TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER Skabelonen er udarbejdet af: Center for Kliniske retningslinjer Anbefalet af centrets Videnskabelige Råd, den: 18. juni 2009

Læs mere

CINAHL er en forkortelse for Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature.

CINAHL er en forkortelse for Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature. 0 Indhold 1) Basens indhold... 1 2) Adgang til basen... 1 3) Sign In / My EBSCOhost... 2 4) Søgemetoder... 3 4.a Fritekstsøgning... 3 4. b Begrænsning / afgrænsning... 4 4.c Er der adgang til artiklens

Læs mere

CINAHL Complete. Indhold. Find vejen frem VIA University College

CINAHL Complete. Indhold. Find vejen frem VIA University College Find vejen frem VIA University College Dato: 9. februar 2015 Ref.: Charlotte Qvist - VIA Bibliotekerne CINAHL Complete Indhold Om CINAHL Complete 2 Søging..2 Advanced Search 3 Basic Sarch 7 CINAHL Headings.8

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Er der evidens for sygeplejeinterventioner ved peristomale hudproblemer hos stomipatienter?

Er der evidens for sygeplejeinterventioner ved peristomale hudproblemer hos stomipatienter? MASTERUDDANNELSEN I KLINISK SYGEPLEJE Navn: Ulla Skræp Studienr.: 20100150 Modulnr.: Modul 2 Måned og år: Juni 2011 Vejleder: Annette de Thurah Typeenheder: 32.107 Er der evidens for sygeplejeinterventioner

Læs mere

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden 2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium

Læs mere

Etablering og uddannelse af hygiejnenøglepersoner i Sundhedsvæsenet

Etablering og uddannelse af hygiejnenøglepersoner i Sundhedsvæsenet Etablering og uddannelse af hygiejnenøglepersoner i Sundhedsvæsenet Ann Filippa Madsen Baggrund for oprettelse af kurser inden for infektionshygiejne RegH s infektionskontrolprogram er anført, at der skal

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER...

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER... Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2013 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...

Læs mere

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet!

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! Udvikling og test af en app for forældre udskrevet tidligt efter fødsel, et Participatory Design projekt. 1 BAGGRUND FOR PROJEKTET 3 Problemstillingen

Læs mere

Produktion og formidling af systematiske reviews på Dansk Clearinghouse for. Uddannelsesforskning

Produktion og formidling af systematiske reviews på Dansk Clearinghouse for. Uddannelsesforskning Produktion og formidling af systematiske reviews på Michael Søgaard Larsen Daglig leder, lektor. 1 Evidens Bred betydning: At en konklusion, en praksis eller en politik i uddannelse er baseret på eller

Læs mere

VURDERING AF KLINISKE VEJLEDNINGER AGREE*-INSTRUMENTET

VURDERING AF KLINISKE VEJLEDNINGER AGREE*-INSTRUMENTET VURDERING AF KLINISKE VEJLEDNINGER AGREE*-INSTRUMENTET THE AGREE COLLABORATION JUNI 2001 (*AGREE: Appraisal of Guidelines for Research & Evaluation) COPYRIGHT OG KOPIERING Dette dokument er et resultat

Læs mere

Elektroniske tidsskrifter og databaser via Regionslicenser

Elektroniske tidsskrifter og databaser via Regionslicenser Vejledning Elektroniske tidsskrifter og databaser via Regionslicenser Via Regionslicenser kan hver region tilbyde alle hospitalsansatte og praksissektoren adgang til en række elektroniske ressourcer Adgangen

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 1 Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 2010-2012 Baggrund Med oprettelsen af Center for Kliniske

Læs mere

Hjerte- og lungefysioterapi:

Hjerte- og lungefysioterapi: Beskrivelse af specialet Hjerte- og lungefysioterapi Specialets problemfelter og metoder Specialet omhandler specifikke problemfelter og benytter sig af specifikke metoder. Specialet dækker en række problemfelter

Læs mere

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters Kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Lungesygdom Dette er en kort oversigt over anbefalinger til fysioterapeuter, der Dette

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINIER FOR RENGØRING OG DESINFEKTION AF FLEKSIBLE ENDOSKOPER

KLINISKE RETNINGSLINIER FOR RENGØRING OG DESINFEKTION AF FLEKSIBLE ENDOSKOPER Side 1 af 11 KLINISKE RETNINGSLINIER FOR Side 2 af 11 Procedurer for rengøring og desinfektion af fleksible endoskoper Baggrund Fleksible endoskoper er med deres lange tynde kanaler vanskelige at rengøre.

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette?

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? november 20134 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort

Læs mere

Kvalitetsdata anvendt som strategisk ledelsesredskab i sundhedssektoren -en analyse set ud fra bureaukratiets tre ledelsesperspektiver

Kvalitetsdata anvendt som strategisk ledelsesredskab i sundhedssektoren -en analyse set ud fra bureaukratiets tre ledelsesperspektiver Kvalitetsdata anvendt som strategisk ledelsesredskab i sundhedssektoren -en analyse set ud fra bureaukratiets tre ledelsesperspektiver Anne-Mette Buhl, kvalitetskoordinator, Herlev Hospital Hanne Stegemann

Læs mere

Kompetencekort som uddannelsesredskab på operationsafdelinger

Kompetencekort som uddannelsesredskab på operationsafdelinger Kompetencekort som uddannelsesredskab på operationsafdelinger Status for implementering af Kompetencevurdering i praksis FS SASMO Vejle Center Hotel 29. oktober 2013 Sidsel Nikolaisen, Klinisk sygeplejespecialist,

Læs mere

PLEJEHJEMMET SOLGÅRDEN. Jammerbugt kommune

PLEJEHJEMMET SOLGÅRDEN. Jammerbugt kommune Jr. nr.: 1-17-140/7 P-nr.: 1003377423 SST-id: PHJSYN-00001085 Tilsynsførende: Karen Marie Dencker Ansvarlig embedslæge: Karen Marie Dencker Embedslægeinstitution: Embedslægerne Nordjylland Besøgsdato:

Læs mere

Rundt om en tidlig palliativ indsats

Rundt om en tidlig palliativ indsats Fri innkommet artikkel Karen Marie Dalgaard Rundt om en tidlig palliativ indsats tidlig palliativ indsats, metoder, barrierer, hospitaler Denne artikel bidrager til en forståelse af de udfordringer, det

Læs mere

Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark

Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark Take your cleaning and Hygiene standards to an entirely new level with the revolutionizing, three- step effect of Guardian Technology. G-Line Tattoo - Rengøringsskema

Læs mere

Minimum datasæt indenfor sygeplejen - ERNÆRING

Minimum datasæt indenfor sygeplejen - ERNÆRING Minimum datasæt indenfor sygeplejen - ERNÆRING v/ Sasja Jul Håkonsen Videnskabelige medarbejder Center for Kliniske Retningslinjer Sygepleje Minimum Datasæt (Nursing Minimum data set NMDS) A NMDS is comprised

Læs mere

PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM

PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM Formål Projektets overordnede formål er at forbedre håndteringen af vold og aggressioner på psykiatriske

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis Hanne Lisby, Koordinator 1 Hvorfor. http://www.youtube.com/watch?v=tw6o60hpl5o Aalborg Universitetshospital: Handleplan 2014: Et lærende hospital: September

Læs mere

Engangshandsker: Handsker, der anvendes for at beskytte borgere og personale mod kontaminering med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

Engangshandsker: Handsker, der anvendes for at beskytte borgere og personale mod kontaminering med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Håndhygiejne Sygeplejefaglig instruks. Udarbejdet af: Gitte Friis, Ghita Felding Jensen, Christina Christens, Hanne Jensen Godkendt: Revideres: September 2013 Ansvarlig for revidering af dokument: Tovholder

Læs mere

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Seminar om implementeringen af EU direktivet 2910/32/EU af 10. maj 2010 Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Skal forbedringer

Læs mere

Audit på henvisninger

Audit på henvisninger Audit på henvisninger Radiograf Pia Baasch Baggrund Røntgenbekendtgørelse nr. 975, 1998. Tværfaglig temadag i 2003 med fokus på kvalitetsudvikling. Brainstorm som problemidentifikation 3 arbejdsgrupper

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 5: Krav til perioperativ infektionsprofylakse

Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 5: Krav til perioperativ infektionsprofylakse Dansk standard DS 2451-5 2. udgave 2014-05-14 Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 5: Krav til perioperativ infektionsprofylakse Infection control in the health care sector Part 5: Requirements

Læs mere

Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin. Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm

Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin. Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm Baggrund: Telemedicin er på vej ind i sundhedsvæsenet Regeringens

Læs mere

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt 1. Indledning. I henhold til målbeskrivelse

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Inspirationskatalog for skriftlige opgaver. Social- og sundhedshjælperelever. Ikast-Brande Kommune

Inspirationskatalog for skriftlige opgaver. Social- og sundhedshjælperelever. Ikast-Brande Kommune Indledning Inspirationskatalog for skriftlige opgaver Social- og sundhedshjælperelever Ikast-Brande Kommune Velkommen til dette inspirationskatalog med forslag til opgaver i elevtiden for social og sundhedshjælperne.

Læs mere

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Study VURDERING AF KVANTITATIV VIDENSKABELIG ARTIKEL Afsnit

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER 16 EKSTERNE RISIKOFAKTORER Epidemiologiske undersøgelser baseret på forskellige studiedesign som f.eks. immigrationsstudier og korrelationsstudier

Læs mere

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer

Læs mere

Dødelighed i ét tal giver det mening?

Dødelighed i ét tal giver det mening? Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal

Læs mere