Hoved søgeord: Udskillelse af affaldsstoffer.
|
|
|
- Jan Jespersen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Titel Indeksering Klinisk retningslinie for afvask af meatusområdet, valg af transuretrale, permanente katetertyper (kateter à demeure/kad) og ballonvæske hos voksne (> 18 år) indlagte eller ambulante patienter. Hoved søgeord: Udskillelse af affaldsstoffer. Indeks søgeord: urethrale katetre, kateter à demeure (KAD), permanent kateter, korttidskateter, langtidskateter, anlæggelse af permanent kateter, kateterrelaterede infektioner, afvask af meatusområdet, væske i kateterballon. Arbejdsgruppe Godkendelse Brigitta R. Villumsen, projektsygeplejerske, cand.cur. Bente Møller Pedersen, oversygeplejerske urinvejskirurgisk afdeling Regionshospitalet Holstebro, Master i arbejdsmarkeds- og personalemanagement, MPA, MLP. Marianne Svejstrup, kvalitetskoordinator. MLP. Helle Bro, kontinenssygeplejerske. Steen Lomborg, ledende overlæge Klinisk Mikrobiologisk afdeling, Midt-Vest. Kontaktperson: Brigitta R. Villumsen, Urinvejskirurgisk afdeling, Regionshospitalet Holstebro. Tlf [email protected] Godkendt af Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer, efter intern og ekstern bedømmelse. Den kliniske retningslinje er kvalitetsvurderet i henhold til retningslinjer fastlagt af centrets Videnskabelige Råd og vedtaget af Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer. ( Dato Godkendt dato: Revisions dato: Ophørs dato: Bedømt af Den kliniske retningslinje lever op til kvalitetsniveauet for kliniske retningslinjer, som er beskrevet af Center for Kliniske Retningslinjer. Bedømmelsen er foretaget både internt og eksternt og ved en offentlig høring. Bedømmelsesprocessen er beskrevet på: 1
2 Målgruppe Resumé Resumé Baggrund Sundhedspersonaleder varetager behandling og pleje af indlagte og ambulante voksne patienter med behov for permanent kateter (KAD). Her følger et kort resumé af baggrund, formål,anbefalinger og monitorering. Resumé er ligeledes vedlagt som bilag 1. Problemstilling: En elektronisk søgning efter danske instrukser om kateter a demeure viser, at der kun er nævnt et udpluk af de katetre, som kan anvendes til drænage af urinblæren (1-4). Desuden er der ikke overensstemmelse mellem hvilken væske, der fyldes i kateterballonen. Der anbefales sterilt vand,steril saltvand eller glycerin 10 % opløsning til opfyldning af ballonen (1-4). Endvidere fremgår det af litteraturen på området, at brugen af KAD udgør den største enkeltstående risikofaktor for udvikling af sygehuserhvervede urinvejsinfektioner (2). I instrukserne anbefales at afvask af meatusområdet kan foretages med postevand og sæbe før anlæggelse, men findes der evidens for denne praksis? De ovennævnte kliniske problemstillinger ønskes nærmere afdækket mhp udarbejdelse af anbefalinger til klinisk praksis primært med henblik på at minimere risikoen for erhvervelse af kateterrelaterede infektioner (er det næste ikke også med henblik på reduktion af infektioner??og sekundært med henblik på at afdække hvilken væske, der bør anvendes i kateterballonen. Patientgruppen: Voksne patienter (18 år eller derover), som er indlagte eller behandles ambulant og har behov for uretral, permanent kateter. Resumé Formål Formålet med denne kliniske retningslinje er at give anbefalinger til afvask af meatusområdet før anlæggelse og i kateteriseringsperioden, at give anbefalinger til valg af katetertype samt give anbefalinger til valg af væske i kateterballonen hos voksne (> 18 år) indlagte eller ambulante patienter. Dette er med henblik på reducering af kateterrelaterede infektioner samt minimering af behovet for genopfyldning af kateterballonen i 2
3 kateteriseringsperioden. Resumé Anbefalinger Håndhygiejne: For anbefalinger om håndhygiejne i forbindelse med anlæggelse af KAD henvises til Klinisk retningslinje for håndhygiejne (28). Anlæggelse: Før anlæggelse af kateter skal meatusområdet afvaskes med postevand og eventuelt sæbe (9,14) (A). Rengøring af meatusområdet i kateteriseringsperioden Rengøring af meatusområdet bør foregå dagligt med postevand og evt. sæbe eller vaskecreme (14,32) (B). Katetertyper Sølv coatede katetre bør ikke anvendes til rutinemæssig brug i klinisk praksis men kan anvendes i forbindelse med kliniske kontrollerede forsøg af stærk metodisk kvalitet (24) (A). Antibiotika-imprægnerede katetre bør ikke anvendes til rutinemæssig brug i klinisk praksis men kan anvendes i forbindelse med kliniske kontrollerede forsøg af stærk metodisk kvalitet (24) (A). Ved kateterisering i en lang periode bør anvendes hydrogelcoated latexkateter, silikonecoated latexkateter eller 100 % silikone kateter (5) (A). Der bør anvendes mindst mulig kateterstørrelse, som sikrer drænage (5) (A). Fyldning af ballon Ballonen bør fyldes med sterilt vand, sterilt saltvand eller glycerin 10 % opløsning (33,34) (B). Resumé Monitorering I forhold til monitorering fokuseres der primært på procesindikatorer, der er markører for, om personalet efterlever anbefalingerne i den kliniske retningslinje. Litteraturen bag denne kliniske retningslinje viser, at de nævnte anbefalinger fører til reduktion i kateterrelaterede infektioner. For at al personale er bekendt med og følger 3
4 anbefalingerne i den daglige kliniske praksis anbefaler vi, at alle nyansatte får undervisning i retningslinjens anbefalinger indarbejdet i et oplæringsprogram. Anbefalingerne kan indarbejdes i lokale introduktionsprogrammer og instrukser. Som opfølgning kan der afholdes afdelingsundervisning for alle ansatte. Herved forventes det, at al personalet følger anbefalingerne i den kliniske retningslinje. Indikatorer (standarder angivet i %): Andel af personale der udfører anlæggelse i henhold til anbefalingerne (95 %). Andel af personale der udfører rengøring af meatusområdet i kateteriseringsperioden i henhold til anbefalingerne (95 %). Andelen af katetertyper der bliver anlagt i henhold til anbefalingerne 95 %. Hvert halve år kan der udføres observationsaudit på de nævnte områder i den kliniske retningslinje. Resultatindikatorer på det patientoplevede plan er vanskeligt at formulere på nuværende tidspunkt, da det vil kræve en undersøgelse af patienters oplevelse af symptomgivende, kateterrelaterede infektioner. Målet er, at der kan ses en nedgang i incidensen af patientoplevede, kateterrelaterede infektioner. Resultatindikatorer kan dog gøres op i mikrobiologisk regi ved en undersøgelse af incidensen af kateterrelaterede infektioner f.eks. et år efter implementeringen af den kliniske retningslinje i en afdeling. Sammenligningsgrundlaget vil da være eksisterende/baseline opgørelser. Målet er ligeledes her nedgang i incidensen af kateterrelaterede infektioner målt på mikrobiologiske faktorer med 10 5 eller mere Colony Forming Units per ml (CFU/mL). 4
5 Baggrund Problemstilling: En elektronisk søgning på diverse danske instrukser om kateter a demeure (KAD) viser, at der kun er nogle nævnt et udpluk af de katetre, som kan anvendes til drænage af urinblæren (1,2,3,4). Desuden er der ikke overensstemmelse omkring hvilken væske, der fyldes i kateterballonen. I nogle instrukser er nævnt sterilt vand og steril saltvand til opfyldning af ballonen, mens der i andre er nævnt glycerin 10 % opløsning (1,2,3,4). Endvidere fremgår det af litteraturen på området, at brugen af KAD udgør den største enkeltstående risikofaktor for udvikling af sygehuserhvervede urinvejsinfektioner(2). Af instrukserne fremgår det, at afvask af meatusområdet kan foretages med postevand og sæbe før anlæggelse, men findes der mere fordelagtige midler og metoder i forebyggelsen af kateterrelaterede infektioner? Det er tydeligt at der i praksis er behov for, at ensarte plejen af patienter med KAD med henblik på, at minimere risikoen for erhvervelse af kateterrelaterede sygehusinfektioner såvel som at undgå gener og evt. utidig seponering af kateteret som følge af uhensigtsmæssig afvask og/eller væske i ballon. Hovedområderne der ønskes afdækket i denne kliniske retningslinje er: Hvilke midler der bør anvendes til afvask før anlæggelse. Hvilke intervaller meatusområdet anbefales afvasket i kateteriseringsperioden. Valg af katetertyper. Valg af væske i kateterballonen. Problemets omfang: En amerikansk undersøgelse viser, at ca. 25 % af alle indlagte patienter får anlagt uretral, permanent kateter (5). Incidensen af bakteriuri varierer fra0-100 % afhængigaf behandlingstiden med KAD (6). 30-Op til 40 % af nosokomielle infektioner er urinvejsinfektioner og er i de fleste tilfælderelateret til kateter (7). Kateterrelaterede infektioner er et alvorligt problem, og op til 30 % af personer med langtidskateter får symptomer, som kræver behandling (8). 5
6 Komplikationerne til kateterisering varierer fra kronisk renal inflammation, sten i urinvejene, inkontinens, blærespasmer, bakteriæmi, sepsis og død (9). Incidensen af bakteriuri estimeres til at stige med 3-10 % pr dag efter anlæggelse af kateteret, og derfor har næsten alle patienter forventet bakteriuri en måned efter anlæggelse (10,11). Årsagerne til bakteriuri er blandt andet indføring af bakterier fra meatusområdet eller distale urethra under anlæggelse af kateteret, bakterievandring på den ekstraluminale side af kateteret i kateteriseringsperioden samt refluks af organismer i kateterlumen i kateteriseringsperioden (10,12). Konsekvens af kateterelaterede infektioner: For patientens vedkommende associeres kateterrelateret bakteriuri med øget morbiditet og mortalitet (11,13). Samfundsøkonomisk medfører tilstanden øgede hospitalsudgifter samt øget indlæggelsestid (11,13). Forebyggelsestiltag: Risikoen for at erhverve urinvejsinfektion afhænger blandt andet af kvaliteten af kateterpleje, og en af interventionerne for at nedbringe denne risiko er ved at uddanne personale i anlæggelse og pleje af kateteret (14). Målet er, at udarbejdelse og implementering af en evidensbaseret klinisk retningslinje med anbefalinger til plejepersonale og læger om afvask af meatusområdet før anlæggelse og i kateteriseringsperioden kan reducere forekomsten af kateterrelaterede infektioner. Patientgruppen: Indlagte eller ambulante voksne patienter (18 år eller derover) med behov for permanent urinvejskateter. Det vurderes, at der er forskellige hygiejniske forhold at tage i betragtning i primær og sekundær sektor. Vi har valgt at beskæftige os med, hvilke tiltag, der kan gøres på hospitalerne for at reducere forekomsten og konsekvenserne af kateterrelaterede infektioner. Derfor har vi valgt udelukkende at have fokus på sekundær sektor i denne evidensbaserede kliniske retningslinje. 6
7 Artikler over studier foretaget i kombination mellem primær- og sekundær sektor har dog bidraget med så værdifuld viden, at de er inkluderet i denne kliniske retningslinje. Patientens perspektiv: Litteratursøgninger har ikke frembudt nogen dokumentation af patienters oplevelse af netop de fokusområder, som denne kliniske retningslinje indeholder. Definition af anvendte begreber og termer: Uretralt kateter: Et hult, rørformet instrument som drænerer urinblæren via urethra (16). Kateter à demeure: kateter som forbliver i urinrøret i længere tid (17). Da der i denne kliniske retningslinje er tale om uretrale katetre til længere tids drænage af urin anvendes permanent kateter som synonymt med kateter à demeure i modsætning til engangskateter. Katetres liggetid og kateter typer: I denne kliniske retningslinje er der tale om kateter à demeure med to forskellige længder af liggetid. Katetres liggetid opdeles i kort og lang. Liggetiden afhænger af indikationen for anlæggelsen. Kort liggetid er en periode på maksimalt 14 dage. Lang liggetid overstiger de første 14 dage (18). Katetertyper: Latex fremstillet af naturligt gummi med høj friktion og evne til hurtig enkrustation. Har mindre lumen end silikonekatetre. Kan anvendes ved kort liggetid men pga. ulemperne ved materialet undgås anvendelsen af dem sædvanligvis (19,20). Latex belagt med vævsvenligt materiale f.eks. silikoneelastomercoating eller hydrogelcoating. Har mindre drænagekanal end silikonekatetre (22). 7
8 Silikonekateter (100 % silikone). Mere vævsvenligt end latexkatetre (anvendes altid hos patienter med latexallergi). Har større drænagekanal end latexkatetre. Fra tid til anden sker det, at silikoneballoner tillader en grad af diffusion af vand, hvilket kan resultere i, at kateteret falder ud (24). Silikonekatetre blokerer senere, fordi de har større lumen end latexbaserede coatede katetre af samme størrelse (21). Anvendes ved lang liggetid (7,21,22,20). Alle silikone-elastomercoatede og hydrogelcoatede latexkatetre er mindre tilbøjelige til at danne kalkudfældninger (enkrustere) end katetre fremstillet af ren latex (24). Silikonekateter (100 %) med sølvcoating. Må ligge i op til 28 dage (23). Silikonekateter med antibiotikaimprægnering. Må ligge i op til 28 dage (23,24). Softsimplastic (PVC). Stor drænagekanal. Må ligge i op til 7 dage (23). En række katetertyper findes i forskellige længder. Ca cm til kvinder og cm til mænd (23). Udvalget af katetertyper er stort, og med udgangspunkt i ovenstående er målsætningen, at udarbejde og implementere en klinisk retningslinje med anbefalinger til sundhedspersonalefor at skabe et overblik om de forskellige typers rette anvendelse. Dermed kan der vælges den rette katetertype med baggrund i hver patients behandlingsbehov. Bakteriuri: Tilstedeværelsen af bakterier i urinen (1). Vi følger denne definition: Den mest anvendte definition af urinvejsinfektion er bakteriuri med 105 eller mere Colony Forming Units per ml (CFU/mL) sammen med symptomer som f.eks. feber (7). Kateterrelaterede infektioner: infektioner opstået på 8
9 baggrund af brugen af kateter (MeSH term). Nosokomielle infektioner: enhver infektion som en patient pådrager sig på et sygehus (MeSH term). Meatus: Åbning eller passage (25). For eksempel urethral meatus. Meatusområdet er området omkring den urethrale åbning. Kateteriseringsperiode: den periode, hvor patienten er udstyret med uretral, permanent kateter. Aseptisk teknik: Procedure, hvor materialer, udstyr og personaleadfærd er reguleret med henblik på at holde kontamination på et acceptabelt niveau (6). Dette indebærer blandt andet brug af sterile handsker og steril udstyr (26). Sterile engangshandsker: Sterile handsker skal anvendes, hvor kontaminering af aktionsfeltet er en risiko, som skal elimineres (27). Usterile engangshandsker: handsker, der anvendes i sundhedssektoren med henblik på at beskytte patient og personale mod kontaminering med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer (28). Glycerin: en trihydroxy sukker alkohol som er placeret mellem carbohydrat og lipid omsætning (kemisk rækkefølge). Den anvendes som solvent, blødgørende middel, farmaceutisk middel og sødemiddel (29). 10 % opløsning anvendes til opfyldninger af kateterballoner. Indikation for anlæggelse af kateter à demeure: Korttidskatetre: kirurgiske indgreb undersøgelse af urinvejene (røntgen, urodynamisk undersøgelse) løbende diuresemåling ved sygdomme: AMI og lignende i den akutte fase akut urinretention. Langtidskatetre som følge af: kronisk retention pga. afløbshindring: benign prostata hyperplasi cancer prostata urethral striktur. 9
10 Langtidskatetre som følge af: kronisk retention grundet blæredysfunktion: myogen dekompensation (overdistension) denerveret blære: operations sequela neurologisk sygdom diabetes detrusor sphincter dyssynergi (21). Plejebehov: hos terminale patienter: meget svær inkontinens (hvor andre behandlingsmuligheder er udtømte og patienten ønsker kateter i stedet for ble eller ren intermitterende kateterisation) (30). Det er et krav, at der skal foreligge medicinsk indikation for anlæggelse - f.eks. akut obstruktion af nedre urinveje kraftig hæmaturi neurologisk dysfunktion af blæren akut urinretention, hvor intermitterende kateterisation ikke er muligt langvarige operative indgreb og/eller operative indgreb som kræver blæretomhed (18,19). Formål Metode Formålet med denne kliniske retningslinje er: -at give anbefalinger til afvask af meatusområdet før anlæggelse og i kateteriseringsperioden, -at give anbefalinger til valg af katetertype -at give anbefalinger til valg af væske i kateterballonen hos voksne (> 18 år) indlagte eller ambulante patienter, med henblik på reducering af kateterrelaterede infektioner samt minimering risikoen for at kateteret glider ud kateteriseringsperioden. I. Hvilken effekt har brug af sterilt saltvand eller sterilt vand sammenlignet med postevand og sæbe til vask af meatusområdet hos den voksne (18 år eller derover) indlagte patient før anlæggelse af KAD med henblik på reducering af kateterrelaterede infektioner? 10
11 II. Hvilke afvaskningsmidler kan anbefales til rengøring af meatusområdet, og hvor ofte bør meatusområdet rengøres i kateteriseringsperioden med henblik på reducering af kateterrelaterede infektioner hos den voksne (18 år eller derover) indlagte eller ambulante patient, der bærer permanent kateter? III. A) Hvilken uretral, permanent katetertype og størrelse kan anbefales til korttidsbrug hos den voksne (18 år eller derover) indlagte eller ambulante patient med henblik på at reducere forekomsten af kateterrelaterede infektioner? B) Hvilken uretral, permanent katetertype og størrelse kan anbefales til langtidsbrug hos den voksne (18 år eller derover) indlagte eller ambulante patient med henblik på at reducere forekomsten af kateterrelaterede infektioner? IV. Hvilken væske kan anbefales til opfyldning af ballonen i det permanente kateter hos voksne (18 år eller derover) indlagte eller ambulante patienter med henblik på at minimere behovet for genopfyldning i kateteriseringsperioden? Strategi for systematisk litteratursøgning: Søgeord er afgrænset og udvalgt i forhold til de fokuserede spørgsmål. Ordene er valgt med udgangspunkt i MESHtermer fra PubMed databasen. Det har dog ikke været muligt at fremsøge alle søgeord som MeSH-termer, hvorfor der også er søgt med fritekst. MESH-termer Urinary catheterization, urethral catheterization, silver-alloyed catheter, short-term urinary catheter, catheter size, health care associated infections, surgical gloves, protective gloves, glycerine, sterile water, sodium chloride. 11
12 Søgeord: urethral catheter, urethral catheter type, indwelling catheter, indwelling urinary catheter, urinary catheter, urinary catherisation, bacteriuria, nosokomial infections, catheter related infections, antiseptic technique, catheter management, catheter maintain, catheter maintains, urinary catheter care, meatal care, meatal cleansing, urinary catheter balloon, glycerol, glycerine, meatus cleaning, meatal cleaning, health care associated infections, quality of life, evidence based nursing, patient lived experience. Søgninger i guidelinedatabaser: Scottish Intercollegiate Guideline Network (SIGN). Guidelines International Network. Joanna Briggs Institute. National Guideline Clearinghouse. Royal College of Nursing. Søgninger i databaser: Søgninger i Embase, PubMed, Cinahl og Cochrane Library Søgninger i tidsskrifter: Urologic Nursing. Urology Times. Eau-Ebu update Series. Urologic Clinics of North America. Der Urologie A Søgning på websites: WHO Guidelines on Hand Hygiene in Health Care _eng.pdf Søgning i Dansk Standard: Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren - Del 7: Krav til brug af katetre, der efterlades som urinvejsdrænage (6). Der er ikke anvendt håndsøgning. 12
13 Afgrænsninger (limits): humans, adults, Søgeperiode: Søgningerne er primært udført på årstallene , sekundært 2011 med henblik på at fremskaffe den nyeste litteratur. Ældre, relevant litteratur forventes at fremgå af referencelisterne på de nyeste artikler. Der er fremkommet 536 relevante artikler ved søgningerne, som blev foretaget i tidsrummet Udvælgelse af litteratur: Der blev udarbejdet følgende inklusionskriterier: Studierne skal være udført på voksne over 18 år. Studiernes outcome skal omhandle incidencen af bakteriuri og/eller urinvejsinfektion i forhold til anlæggelsesprocedure og rengøring af meatusområdet i kateteriseringsperioden. Studiernes outcome skal omhandle katetertyper med henblik på at reducere forekomsten af kateterrelaterede infektioner Studiernes outcome skal omhandle hvilken type væske, der anvendes i ballonen med henblik på at få mindst mulig diffusion af væske til blæren som overhovedet muligt. Der blev udarbejdet følgende eksklusionskriterier: Studier foretaget i primærsektoren (dog med undtagelse, at systematiske reviews, hvor der indgår studier både fra primær-og sekundærsektor). Studier med ikke-generaliserbare eller usikre resultater. Studier hvor effekten af antibiotikabehandling mod urinvejsinfektion er outcome. Studier uden abstracts. Studier udelukkende omhandlende engang- eller suprabubiskekatetre Sprog har ikke været et formelt eksklusionskriterium, men litteratur der ikke har været på skandinavisk eller engelsk er ekskluderet. Resultat af litteratursøgning: Søgningerne gav i alt hits, hvoraf 536 umiddelbart relevante artikler, 13
14 reviews, standarder og kliniske retningslinier blev taget i betragtning på baggrund af læste abstracts. Heraf blev 36 udvalgt til grundigere gennemlæsning og vurdering på baggrund af undersøgelsesdesign. De 500 abstracts blev ekskluderet på baggrund af de fokuserede spørgsmål samt in- og eksklusionskriterierne. Af de 36 opfyldte 33 kriterierne for at udgøre materialet bag hele retningslinjen. Slutteligt opfyldte 9 artikler kriterierne for at danne baggrund for anbefalingerne på baggrund af svar på fokuserede spørgsmål, vurdering ud fra tjeklister og evidensniveau hits på søgningerne hvoraf 536 blev vurderet som umiddelbart relevante på baggrund af læste abstracts. Øvrige artikler ekskluderet pga. population (primær sektor) og andet outcome end svar på fokuserede spørgsmål. 36 udvalgt til grundigere gennemlæsning og vurdering på baggrund af undersøgelsesdesign. Øvrig litteratur ekskluderet pga. andet outcome end svar på fokuserede spørgsmål. 33 opfyldte kriterierne for at udgøre materialet bag retningslinjen på baggrund af population og svar på fokuserede spørgsmål. 9 artikler opfyldte kriterierne for at danne baggrund for anbefalingerne på baggrund af svar på fokuserede spørgsmål, vurdering ud fra tjeklister og evidensniveau. De 24 hits der ikke udgør en del af anbefalingerne er blevet fravalgt på baggrund af design (eksisterende guidelines og instrukser, ordforklaringer/opslagsværk) samt mangelfuld svar på fokuserede spørgsmål ved grundig gennemlæsning. 14
15 Der er primært søgt efter litteratur med evidensstyrke A, hvilket betyder metaanalyser, systematiske reviews og randomiserede kontrollerede undersøgelser. Litteratur med svagere evidens er inddraget, hvor det ikke har været muligt at fremskaffe evidens med styrke A. Hvor metoden har gjort det muligt, er inkluderede artikler vurderet i henhold til checklister udarbejdet af Sekretariatet for Referenceprogrammer. Øvrig litteratur er blevet kritisk analyseret og placeret på evidensniveau på baggrund af analysen. Al litteratur, der danner baggrund for anbefalingerne, er vurderet af to forfattere, og der er efterfølgende opnået konsensus om evidensens styrke. Der har ikke været uenigheder i arbejdsgruppen om litteraturen. Anbefalingerne er formuleret af hovedforfatteren, drøftet og godkendt af gruppens øvrige medlemmer. Litteratur gennemgang Eksisterende kliniske retningslinjer på området Meget af den litteratur, der er udarbejdet om rengøring af meatusområdet før og efter anlæggelse samt selve anlæggelsesproceduren og seponering af permanente katetre har fokus på minimering af urinvejsinfektioner og bakteriuri hos kateterbæreren. Der er udarbejdet en Dansk Standard (6), regional klinisk retningslinje for anlæggelse og pleje af blærekateter (Region Midtjylland) (35) en række andre instrukser på området (1,2,3,4) og udenlandske kliniske retningslinjer på området (13,19, 23,36). Fælles for disse kliniske retningslinjer og Dansk Standard er, at kvaliteten af den bagvedliggende litteratur varierer fra randomiserede kontrollerede studier til ekspertvurderinger. Med undtagelse af den europæiske retningslinje, som er udgivet for nylig, er søgestrategierne ikke klart beskrevet i disse retningslinjer og Dansk Standard. Én af forfatterne til Dansk Standard er kontaktet med henblik på at få afklaret spørgsmålet om den anvendte søgestrategi. Under litteratursøgningerne til denne kliniske retningslinje ses en særdeles stor mængde litteratur på området, men det ses ligeledes, at kvaliteten af studier på området er varierende på grund af manglende metodologisk beskrivelse og manglende confounder-kontrol. 15
16 Fokuseret spørgsmål I: Hvilken effekt har brug af sterilt saltvand eller sterilt vand sammenlignet med postevand og sæbe til vask af meatusområdet hos den voksne indlagte patient før anlæggelse af KAD med henblik på reducering af kateterrelaterede infektioner? Randomiserede studier viser, at afvask med desinficerende midler eller sterilt vand ikke formindsker forekomsten af bakterier i urinen (9,14,) (Ib). Anvendelse af antiseptiske midler og antimikrobielle cremer reducerer ikke patientens risiko for at erhverve urinvejsinfektion under kateterisering eller mens kateter er in situ (31) (V). Derimod indikerer evidensen, at genital hygiejne med postevand og sæbe er tilstrækkelig til at opnå renhed i meatusområdet. Afvask af området før anlæggelse af kateter foretages hovedsageligt med henblik på en mekanisk rengøring for at sikre, at det ikke er forurenet, men der forsøges ikke at opnå aseptiske forhold (32) (IIb). Efter afvask udføres proceduren med aseptisk teknik, hvor der anvendes sterile handsker med baggrund i, at der kræves sterile forhold for det, der kommer inden for urinrørsåbningen i modsætning til det udenfor. (9,14) (Ib). Fokuseret spørgsmål II: Hvilke afvaskningsmidler kan anbefales til rengøring af meatusområdet, og hvor ofte bør meatusområdet rengøres i kateteriseringsperioden med henblik på reducering af kateterrelaterede infektioner hos den voksne (18 år eller derover) indlagte eller ambulante patient, der bærer uretral, permanent kateter? Dagligt rengøres omkring meatus med postevand og evt. sæbe eller vaskecreme (32) (IIb). Undersøgelser viser, at rengøring med desinficerende opløsninger eller salver ikke er fordelagtig i rengøring af meatusområdet. F.eks. har en undersøgelse vist, at patienter behandlet to gange dagligt med desinfektionsmiddel ved afvask og applicering af desinficerende salve giver signifikant højere bakteriurirate end patienter, som ikke følger et fastlagt hygiejnisk regime (14) (Ib). Reviewet af Willson et al indeholder seks studier, med fokus på rengøring af meatusområdet og infektionsprofylakse. Evidensen i disse studier viser, at brugen af desinfektionsmidler, salver og cremer ikke giver bedre infektionsprofylakse end rutinemæssig genital 16
17 hygiejne. Helt paradoksalt er der evidens for, at antiseptiske salver og cremer kan øge forekomsten af bakteriuri i stedet for at formindske den hos patienten med KAD (14) (Ib). Fokuseret spørgsmål III: A) Hvilken uretral, permanent katetertype og størrelse kan anbefales til korttidsbrug hos den voksne (18 år eller derover) indlagte eller ambulante patient med henblik på at reducere forekomsten af kateterrelaterede infektioner? Ifølge et Cochrane review af Schumm et Lam (24) (Ia) kan nogle katetertyper reducere forekomsten af urinvejsinfektioner hos indlagte patienter, men mere forskning på området er påkrævet, da den eksisterende forskning har store metodiske svagheder. Cochrane reviewet viser, at der er evidens for, at sølvcoatede katetre reducerer forekomsten af asymptomatisk bakteriuri (24) (Ia). Dette understøttes af Parker et al, som konkluderer, at sølvcoatede katetre kan reducere bakteriuri og risikoen for urinvejsinfektion i op til to uger (5) (Ia). I samme review konkluderes der, at antibiotikaimprægnerede katetre kan reducere bakteriuri og risikoen for urinvejsinfektion i op til syv dage (5) (Ia). Dette ses i sammenhæng med Cochrane reviewet, der viser, at antibiotikaimprægnerede katetre (uanset antibiotikatype) signifikant reducerer risikoen for asymptomatisk bakteriuri ved kateterisering i mindre end én uge (24) (Ia). Ifølge Gray er der i to studier undersøgt cost-effectiveness af sølvcoatede katetre. Disse studier viser en reducering af forekomsten af symptomatisk urinvejsinfektion med 47 %, hvilket medfører en 44 % reduktion i associeret urosepsis (9) (Ib). Samlet set er der på nuværende tidspunkt problemer med at afdække evidensen såsom forebyggelsen af urinvejsinfektioner (og ikke blot bakteriuri), udvikling af antibiotikaresistens og anvendelsen af disse katetertyper i forhold til merpris. Det er uafklarede områder omkring anvendelsen af sølvcoatede og antibiotika impregnerede katetre, som betyder at disse typer ikke kan anbefales til rutinemæssig anvendelse i praksis på nuværende tidspunkt. 17
18 Silikonekatetre kan reducerer forekomsten af bivirkninger såsom brændende fornemmelse i urethra og urethritis. Når 100 % silikonekatetre sammenlignes med hydrogelcoated latex er forekomsten af reaktioner i urethra mindst ved brug af 100 % silikone katetre (24) (Ia). B) Hvilken uretral, permanent katetertype og størrelse kan anbefales til langtidsbrug hos den voksne (18 år eller derover) indlagte eller ambulante patient med henblik på at reducere forekomsten af kateterrelaterede infektioner? Ifølge Parker et al er der manglende evidens for at fastslå om valget af hydrogelcoated latexkateter, silikonecoated latexkateter eller 100 % silikone kateter har indflydelse på forekomsten af kateterrelaterede infektioner. Ifølge samme review er der manglende evidens for, om regelmæssig brug af antimikrobielle katetre reducerer risikoen for urinvejsinfektion ved langtidskaterisering (5) (Ib). Ifølge Cochrane reviewet af Jahn et al findes der tre studier, som sammenligner standardkatetre. Data fra to af de tre studier kan desværre ikke kombineres. Derfor er det ikke muligt at konkludere en signifikant forskel på de forskellige typer katetre med henblik på reducering af urinvejsinfektion (7) (Ia). Størrelse: På nuværende tidspunkt har det ikke været muligt at fremskaffe evidens for valg af den optimale kateterstørrelse til drænage i korte og lange perioder. Der anbefales lille størrelse, hvor det er muligt. Parker henviser til, at katetre størrelse Ch 18 eller højere skaber mere inflammation i den urethrale mucosa, som muligvis kan føre til bakteriel kolonisation og dermed urinvejsinfektion (5) (Ib). Men Ch 18 og derover bør være tilgængelig for brug i udvalgte situationer såsom ved patienter, der gennemgår urologiske procedurer (5) (Ib). Fokuseret spørgsmål IV: Hvilken væske kan anbefales til opfyldning af ballonen i det permanente kateter hos voksne (18 år 18
19 eller derover) indlagte eller ambulante patienter Ballonen kan fyldes med sterilt vand, sterilt saltvand eller glycerin (34) (Ib). Laboratorieundersøgelser har testet brugen af disse på mængden af aspireret væske samt mislykket aspiration efter nogle ugers ophold i kar med vand eller kemiske opløsninger lignende urin. Der blev anvendt henholdsvis 4000 latex katetre og 600 hydrogel coatede latex katetre (33,34) (Ib). Ifølge Hui et al er der fra et kemisk synspunkt kun en lille chance for krystallisering ved anvendelsen af sterilt saltvand i ballonen, og der kan ikke drages konklusioner på, hvilken væske, der er at foretrække frem for en anden, når der er tale om sterilt vand eller saltvand (34) (Ib). Et randomiseret, kontrolleret studie, hvor man tester hypotesen om at balloner fyldt med sterilt vand, sterilt saltvand eller glycerin viser, at der er lige stor rater af mislykket aspiration. Ifølge dette studie er der ingen forskel på disse væsker. Samme undersøgelse viser signifikant forskel mellem sterilt vand og sterilt saltvand samt mellem sterilt vand og glycerin hvad angår antal milliliter, der aspireres. Men der forklares ikke yderligere, hvori denne forskel består (34) (Ib). Håndhygiejne For litteratur om håndhygiejne i forbindelse med anlæggelse af KAD henvises til Klinisk retningslinje for håndhygiejne (28). Økonomiske konsekvenser Det er ikke muligt at offentliggøre stykprisen på sølvcoatede og anbibiotika-imprægnerede katetre, men de er dyrere end andre katetertyper. Udenlandske studier har dog vist, at merudgiften på sølvcoatede katetre opvejes af besparelsen på forebyggede urinvejsinfektioner, og derved er anvendelsen costeffective (37,38). Der savnes dog flere internationale og danske studier på området. 19
20 Anbefalinger Håndhygiejne For anbefalinger om håndhygiejne i forbindelse med anlæggelse af KAD henvises til Klinisk retningslinje for håndhygiejne (28). Anlæggelse: Før anlæggelse af kateter skal meatusområdet afvaskes med postevand og eventuelt sæbe (9,14) (A). Rengøring af meatusområdet i kateteriseringsperioden Rengøring af meatusområdet bør foregå dagligt med postevand og evt. sæbe eller vaskecreme (14,32) (B). Katetertyper Sølv coatede katetre bør ikke anvendes til rutinemæssig brug i klinisk praksis men kan anvendes i forbindelse med kliniske kontrollerede forsøg af stærk metodisk kvalitet (24) (A). Antibiotika-imprægnerede katetre bør ikke anvendes til rutinemæssig brug i klinisk praksis men kan anvendes i forbindelse med kliniske kontrollerede forsøg af stærk metodisk kvalitet (24) (A). Ved kateterisering i en lang periode bør anvendes hydrogelcoated latexkateter, silikonecoated latexkateter eller 100 % silikone kateter (5) (A). Der bør anvendes mindst mulig kateterstørrelse, som sikrer drænage (5) (A). Fyldning af ballon Ballonen bør fyldes med sterilt vand, sterilt saltvand eller glycerin 10 % opløsning (33,34) (B). Monitorering I forhold til monitorering fokuseres der primært på procesindikatorer, der er markører for, om personalet efterlever anbefalingerne i den kliniske retningslinje. Litteraturen bag denne kliniske retningslinje viser, at de nævnte anbefalinger forbindes med reduktion i kateterrelaterede infektioner. For at al personale er bekendt med og følger anbefalingerne i den daglige kliniske praksis anbefaler vi, 20
21 at alle nyansatte får undervisning i retningslinjens anbefalinger indarbejdet i et oplæringsprogram. Anbefalingerne kan indarbejdes i lokale introduktionsprogrammer og instrukser. Som opfølgning kan der afholdes afdelingsundervisning for alle ansatte. Herved forventes det, at al personalet følger anbefalingerne i den kliniske retningslinje. Indikatorer (standarder angivet i %): Andel af personale der udfører anlæggelse i henhold til anbefalingerne (95 %). Andel af personale der udfører rengøring af meatusområdet i kateteriseringsperioden i henhold til anbefalingerne (95 %). Andelen af katetertyper der bliver anlagt i henhold til anbefalingerne 95 %. Hvert halve år kan der udføres observationsaudit på de nævnte områder i den kliniske retningslinje. Resultatindikatorer på det patientoplevede plan er vanskeligt at formulere på nuværende tidspunkt, da det vil kræve en undersøgelse af patienters oplevelse af symptomgivende, kateterrelaterede infektioner. Målet er, at der kan ses en nedgang i incidensen af patientoplevede, kateterrelaterede infektioner. Resultatindikatorer kan dog gøres op i mikrobiologisk regi ved en undersøgelse af incidensen af kateterrelaterede infektioner f.eks. et år efter implementeringen af den kliniske retningslinje i en afdeling. Sammenligningsgrundlaget vil da være eksisterende/baseline opgørelser. Målet er ligeledes her nedgang i incidensen af kateterrelaterede infektioner målt på mikrobiologiske faktorer med 10 5 eller mere Colony Forming Units per ml (CFU/mL). Referencer 1. Anlæggelse af kateter á demeure. Instruks fra Bispebjerg Hospital ortopædkirurgisk afdeling Kateter á demeure. Vejledning Rigshospitalet. 21
22 vejledninger.dkc1256ff60028fe3a/(printview)0d56 749EE181BA10C Kateter á demeure, transuretralt blærekateter til den voksne patient. Instruks Regions Nordjylland. 90cdcd9b97ed7deb.aspx 4. Transuretralt blærekateter hygiejniske forholdsregler, regional instruks. 80F8BD6C8505C CB22 5. Parker D, Callan L, Harwood J, Thompson DL, Wilde M, Gray M. Nursing interventions to reduce the risk of catheter-associated urinary tract infection. J WONC 2009; Dansk Standard. 2001; Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren - Del 7: Krav til brug af katetre, der efterlades som urinvejsdrænage. 7. Jahn P, Preuss M, Kerning A, Langer G, Seifert- Huehmer A. Types of indwelling urinary catheters for long-term bladder drainage in adults. Cochrane Database of Systematic Reviews 2007, Issue 3. Art. No. CD DOI: / CD pub2. 8. Sinclair, Cross S, Hagen S, Niël-weise BS. Washout policies for the management of long-term indwelling urinary catheterisation in adults. Cochrane Database og Systematic Reviews 2006, Issue 1 Art. No.: CD DOI: / CD pub3. 9. Gray M. What nursing interventions reduce the risk of symptomatic urinary tract infection in the patient with an indwelling catheter? Journal of wound ostomy continence nursing 2004; 31 (1): Warren JW, Tenney JH, Hoopes JM, Muncie HL, 22
23 Anthony WC. A prospective microbiologic study of bacteria in patients with chronic indwelling urethral catheters. Journal of infectious diseases 1982; 146: Koskeroglu N, Durmaz G, Bahar M, Kural M, Yelken B. The role of meatal disinfection in preventin catheter-related bacteriuria in an intensive care unit: a pilot study in turkey. Journal of Hospital Infection 2004; 56: Warren JW. Catheter-associated urinary tract infections. International journal of antimicrobial agents 2001; 17: Gould CV, Umscheid CA, Argawal RK, Kuntz G, Pegues DA, Healtcare Infection Control Practices Advisory Committee (HICPAC). Guideline for prevention of catheter-associated urinary tract infections Søgedato: Willson M, Wilde M, Webb M-L, Thompson D, Parker D, Harwood J, Callan L, Gray M. Nursing interventions to reduce the risk of catheterassociated urinary tract infection Part 2: staff education, monitoring and care techniques. Journal of wound ostomy continence nursing 2009; 36: Fraczyk L, Godfrey H, Feleney R. A pilot study of users experience of urinary catheter drainage bags. British journal of community nursing 2003; 8: Holm-Nielsen N. Klinisk Ordbog. København. Munksgaard Nørgaard J.R. Medicinske fagudtryk. København. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck Niël-Weise BS, van den Broek PJ. Urinary catheter policies for long-term bladder drainage. cochrane Database of Systematic Reviews 2005, Issue 1. Art. 23
24 No.: CD DOI: / CD pub2 19.European Association of Urology Nurses. Catheterisation: Indwelling catheters in adults. AUN_Paris_Guideline_2012_LR_online_file.pdf Uddelt ved EAUN i Paris februar Robinson J. Selecting a urinary catheter and drainage system. British Journal of Nursing 2006; 15: Coloplast A/S, Holtedam 1, 3050 Humlebæk. 22. Bond P, Harris C. Best practice in urinary catheterisation and catheter care. Nursing Times 2005; vol.1, no. 8: Stewart E. 2008; TRUST guidelines for urinary cateter care. Guy s and St Thomas Hospital, London. 24. Schumm K, Lam TBL. Types of urethral catheters for management of short-term voiding problems in hospitalised adults. Cochrane Database of Systematic Reviews 2008, Issue 4. Art. No.: CD DOI: / CD pub Medicinske termer. ( clekey=4306). 26.Flores A. Sterile versus non-sterile glove use and aseptic technique. Nursing standard 2008; 23 (6): Sterile handsker Søgedato: Klinisk retningslinje for håndhygiejne /Godkendt.pdf 24
25 Søgedato: MeSH term på PubMed søgedatabasen Statens Serum Institut. Kateterrelaterede urinvejsinfektioner retningslinjer. Søgedato: Leaver RB. The evidence for urethral meatal cleansing. Nursing standard 2007; 21 (41): Tsuchida T, Makimoto K, Ohsako S, Fujino M, Kaneda M, Miyazaki T, Fujiwara F, Sugimoto T. Relationship between catheter care and catheterassociated urinary tract infection at Japanese general hospitals: A prospective observational study. International Journal of Nursing Studies 2008; 45: Huang JG, Ooi J, Lawrentschuk N, Chan STF, Travis D, Wong L-M. Urinary catheter balloons should only be filled with water: testing the myth. Journal of the British Association of Urological Surgeons 2009; 104: Hui J, Ng C, Chan L, Chan P. Can normal saline be used to fill the balloon of a Foley catheter? The experience of a prospective randomized study in China. International Journal of Urology 2004; 11: Anlæggelse og pleje af blærekateter - hygiejniske forholdsregler, regional retningslinie /DB5055F8507E6C52C A 9120 Søgedato: Catheter-associated urinary tract infections. In: Guideline on the management of urinary and male 25
26 genital tract infections ss=15&doc_id=12583&nbr=6491 Søgedato: Rupp ME, Fitzgerald, Marion N, Helget V, Puumala S, Anderson JR, Fey PD. Effect of silver-coated urinary catheters: efficacy, cost-effectiveness, and antimicrobial resistance. American journal of infection control 2004;32: Seymour C. Audit of catheter-associated UTI using silver alloy-coated Foley catheters. British journal of Nursing 2006;15: Bilag Redaktionel uafhængighed Interessekonflikt Bilag 1: Resumé af den kliniske retningslinje Bilag 2: Print af søgehistorier Bilag 3: Evidenstabel Den kliniske retningslinje er udviklet uden ekstern støtte og den bidrag ydende organisations synspunkter eller interesser har ikke haft indflydelse på de endelige anbefalinger. Ingen af gruppens medlemmer har interessekonflikter i forhold til den udarbejdede klinisk retningslinje. BILAG Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Resume Print af søgehistorier Evidenstabel 26
27 RESUME Titel Klinisk retningslinie for afvask af meatusområdet, valg af transuretrale, permanente katetertyper (kateter à demeure/kad) og ballonvæske hos voksne (> 18 år) indlagte eller ambulante patienter. Arbejdsgruppe Godkendt af Baggrund Brigitta R. Villumsen, projektsygeplejerske, cand.cur. Bente Møller Pedersen, oversygeplejerske urinvejskirurgisk afdeling Regionshospitalet Holstebro, Master i arbejdsmarkeds- og personalemanagement, MPA, MLP. Marianne Svejstrup, kvalitetskoordinator. MLP. Helle Bro, kontinenssygeplejerske. Steen Lomborg, ledende overlæge Mikrobiologisk afdeling Midt-Vest. Kontaktperson: Brigitta R. Villumsen, Urinvejskirurgisk afdeling, Regionshospitalet Holstebro. Tlf [email protected] Godkendt af Center for Kliniske retningslinjer, den Dato for revision: Ophørs dato: Problemstilling: En elektronisk søgning på diverse danske instrukser om kateter a demeure viser, at der kun er nævnt et udpluk af de katetre, som kan anvendes til drænage af urinblæren (1,2,3,4). Desuden er der ikke overensstemmelse omkring hvilken væske, der fyldes i kateterballonen. I nogle instrukser er nævnt sterilt vand og steril saltvand til opfyldning af ballonen, mens der i andre er nævnt glycerin 10 % opløsning (1,2,3,4). Endvidere fremgår det af litteraturen på området, at brugen af KAD udgør den største enkeltstående risikofaktor for udvikling af sygehuserhvervede urinvejsinfektioner (2). Og af instrukserne fremgår det, at afvask af meatusområdet kan foretages med postevand og sæbe før anlæggelse, men findes der evidens for denne praksis? De ovennævnte kliniske problemstillinger ønskes nærmere afdækket medførende udarbejdelse af anbefalinger til klinisk praksis primært med henblik på at minimere risikoen for erhvervelse af kateterrelaterede infektioner og sekundært med henblik på at afdække hvilken væske, der bør anvendes i kateterballonen. 27
28 Patientgruppen: Voksne patienter (18 år eller derover), som er indlagte eller behandles ambulant og har behov for uretral, permanent kateter. Formål Anbefalinger Formålet med denne kliniske retningslinje er at give anbefalinger til afvask af meatusområdet før anlæggelse og i kateteriseringsperioden, at give anbefalinger til valg af katetertype samt give anbefalinger til valg af væske i kateterballonen hos voksne (> 18 år) indlagte eller ambulante patienter. Dette er med henblik på reducering af kateterrelaterede infektioner samt minimering af behovet for genopfyldning af kateterballonen i kateteriseringsperioden. Håndhygiejne For anbefalinger om håndhygiejne i forbindelse med anlæggelse af KAD henvises til Klinisk retningslinje for håndhygiejne (5). Anlæggelse: Før anlæggelse af kateter afvaskes meatusområdet med postevand og eventuelt sæbe (6,7) (B). Rengøring af meatusområdet i kateteriseringsperioden Rengøring af meatusområdet bør foregå dagligt med postevand og evt. sæbe eller vaskecreme (6,8) (B) Katetertyper Katetertyper Sølv coatede katetre bør ikke anvendes til rutinemæssig brug i klinisk praksis men kan anvendes i forbindelse med kliniske kontrollerede forsøg af stærk metodisk kvalitet (9) (A). Antibiotika-imprægnerede katetre bør ikke anvendes til rutinemæssig brug i klinisk praksis men kan anvendes i forbindelse med kliniske kontrollerede forsøg af stærk metodisk kvalitet (9) (A). Ved kateterisering i en lang periode bør anvendes hydrogelcoated latexkateter, silikonecoated latexkateter eller 100 % silikone kateter (10) (A). Der bør anvendes mindst mulig kateterstørrelse, som sikrer drænage (10) (A). Fyldning af ballon Ballonen fyldes med sterilt vand, sterilt saltvand eller glycerin 10 % opløsning (11,12) (B). 28
29 Monitorering For at al personale er bekendt med og følger anbefalingerne i den daglige kliniske praksis anbefaler vi, at alle nyansatte får undervisning i retningslinjens anbefalinger indarbejdet i et oplæringsprogram. Anbefalingerne kan indarbejdes i lokale introduktionsprogrammer og instrukser. Som opfølgning kan der afholdes afdelingsundervisning for alle ansatte. Herved forventes det, at al personalet følger anbefalingerne i den kliniske retningslinje. Indikatorer (standarder angivet i %): Andel af personale der udfører anlæggelse i henhold til anbefalingerne (95 %). Andel af personale der udfører rengøring af meatusområdet i kateteriseringsperioden i henhold til anbefalingerne (95 %). Andelen af katetertyper der bliver anlagt i henhold til anbefalingerne 95%. Hvert halve år kan der udføres observationsaudit på de nævnte områder i den kliniske retningslinje. Referencer 1. Anlæggelse af kateter á demeure. Instruks fra Bispebjerg Hospital orthopædkirurgisk afdeling Kateter á demeure. Vejledning Rigshospitalet. A10C Kateter á demeure, transuretralt blærekateter til den voksne patient. Instruks Regions Nordjylland. 90cdcd9b97ed7deb.aspx 4. Transuretralt blærekateter hygiejniske forholdsregler, regional instruks C CB22 5. Klinisk retningslinje for håndhygiejne /Godkendt.pdf Søgedato:
30 6. Willson M, Wilde M, Webb M-L, Thompson D, Parker D, Harwood J, Callan L, Gray M. Nursing interventions to reduce the risk of catheter-associated urinary tract infection Part 2: staff education, monitoring and care techniques. Journal of wound ostomy continence nursing 2009; 36: Gray M. What nursing interventions reduce the risk of symptomatic urinary tract infection in the patient with an indwelling catheter? Journal of wound ostomy continence nursing 2004; 31 (1): Tsuchida T, Makimoto K, Ohsako S, Fujino M, Kaneda M, Miyazaki T, Fujiwara F, Sugimoto T. Relationship between catheter care and catheter-associated urinary tract infection at Japanese general hospitals: A prospective observational study. International Journal of Nursing Studies 2008; 45: Schumm K, Lam TBL. Types of urethral catheters for management of short-term voiding problems in hospitalised adults. Cochrane Database of Systematic Reviews 2008, Issue 4. Art. No.: CD DOI: / CD pub3. 10.Parker D, Callan L, Harwood J, Thompson DL, Wilde M, Gray M. Nursing interventions to reduce the risk of catheter-associated urinary tract infection. J WONC 2009; Huang JG, Ooi J, Lawrentschuk N, Chan STF, Travis D, Wong L- M. Urinary catheter balloons should only be filled with water: testing the myth. Journal of the British Association of Urological Surgeons 2009; 104: Hui J, Ng C, Chan L, Chan P. Can normal saline be used to fill the balloon of a Foley catheter? The experience of a prospective randomized study in China. International Journal of Urology 2004; 11:
31 Bilag 3 Søgestrategi Fokuseret spørgsmål 1: Hvilken effekt har brug af sterilt saltvand eller sterilt vand sammenlignet med postevand og sæbe til vask af meatusområdet hos den voksne indlagte patient før anlæggelse af KAD med henblik på reducering af kateterrelaterede infektioner? Population Intervention Alternativ Outcome Alle voksne > 18 år Anlæggelse af kateter á demeure hvor patient afvaskes med steril vand eller steril saltvand. Anlæggelse af kateter á demeure hvor patient afvaskes med postevand og sæbe. Minimering af forekomsten af urinvejsinfektion grundet kontaminering ved anlæggelse. MeSH-term: Urinary catheterization, urethral catheterization, bacteriuria, nosokomial infections, catheter related infections. Fritekst: Indwelling urinary catheter, indwelling catheter, management, indwelling MeSH-term: Urinary catheterization, urethral catheterization, bacteriuria, nosokomial infections, catheter related infections. Fritekst: Indwelling urinary catheter, indwelling catheter, management, urethral catheter 31
32 urethral catheter Alle voksne > 18 år Anvendelse af sterile handsker ved anlæggelse af kateter á demeure. Anvendelse af rene handsker ved anlæggelse af kateter á demeure. MeSH-term: Surgical gloves MeSH-term: Protective gloves MeSH- og fritekstsøgning: Urethral catheterization 738 Urinary catheterization 4629 Bacteriuria 2458 Indwelling catheter 3779 Indwelling urinary catheter 453 Indwelling catheter management 3144 Indwelling urethral catheter 1004 Urethral catheter 1060 Management Nosocomial infections Catheter related infections 3421 Protective gloves 1437 Surgical gloves 1560 I alt Kombinationer: Indwelling urethral catheter AND management 71 Indwelling urinary catheter AND bacteriuria 4 Indwelling urinary catheter AND nosocomial infections 2 Indwelling urinary catheter AND catheter related infections 5 Indwelling urinary catheter AND management 8 Urinary catheterization AND bacteriuria 173 Urinary catheterization AND nosocomial infections 335 Urinary catheterization AND catheter related infections 186 Urinary catheterization AND management 1006 Urinary catheterization AND protective gloves 2 Urinary catheterization AND surgical gloves 1 Urethral catheterization AND bacteriuria 153 Urethral catheterization AND nosocomial infection 326 Urethral catheterization AND catheter related infections 154 Minimering af forekomsten af urinvejsinfektion grundet kontaminering ved anlæggelse. 32
33 Urethral catheterization AND protective gloves 2 Urethral catheterization AND surgical gloves 1 Urethral catheter AND bacteriuria 1 Urethral catheter AND nosocomial infections 0 Urethral catheter AND catheter related infections 0 Urethral catheter AND management 5 I alt 2435 Limits: PubMed: Litteratur publiceret Cochrane: Litteratur publiceret Embase: Litteratur publiceret Cinahl: Litteratur publiceret Fokuseret spørgsmål 2: Hvilke afvaskningsmidler kan anbefales til rengøring af meatusområdet, og hvor ofte bør meatusområdet rengøres i kateteriseringsperioden med henblik på reducering af kateterrelaterede infektioner hos den voksne (18 år eller derover) indlagte eller ambulante patient, der bærer uretral, permanent kateter? Population Intervention Alternativ Outcome Alle voksne > 18 år 1) Afvask efter fastlagt skema en eller flere gange dagligt. 2) Afvask med postevand og sæbe. 1) Ingen rutinemæssig afvask. 2) Afvask med andre midler. Minimering af forekomsten af urinvejsinfektion grundet kontaminering i kateteriseringsperioden. MeSH-term: Urinary catheterization, indwelling catheter, bacteriuria, nosokomial infections, catheter related MeSH-term: Urinary catherization, indwelling catheter, bacteriuria, nosokomial infections, catheter related 33
34 infections. infections. Fritekst: Fritekst: Catheter maintain, catheter maintains, catheter maintaince, indwelling catheter, quality of life, evidence based nursing, urethral catheter, patient lived experience, urinary catheter care, meatal care, meatal cleansing, meatus cleaning, urinary catherization, urinary catherisation, indwelling urinary catheter, catheter associated urinary tract infection, catheter associated urinary tract infection prevention, antiseptic technique Fritekst: Catheter maintain, catheter maintains, indwelling catheter, quality of life, evidence based nursing, urethral catheter, patient lived experience, urinary catheter care, meatal care, meatal cleansing, meatus cleaning, urinary catherization, urinary catherisation, indwelling urinary catheter Antal hits: Urethral catheter 1322 Indwelling urinary catheter 831 Urinary catheterization 4749 Indwelling urinary catheterization 425 Urethral catheterization 2082 meatus cleaning 12 meatal cleaning 5 34
35 meatal cleansing 4 meatal care 30 antiseptic technique 381 Evidence based nursing 5220 Catheter maintain 870 Catheter maintains 356 Catheter maintaince 0 Catheter management 4452 Urinary catheter care 786 Catheter associated urinary tract infection 548 Catheter associated urinary tract infection prevention 129 Catheter related infection 6282 Catheter related infections 6850 Bacteriuria 1836 Nosocomial infections Quality of life Patient lived experience 2346 I alt Kombinationer: Urethral catheter AND catheter maintains 2 Urethral catheter AND catheter maintain 8 Urethral catheter AND catheter maintaince 0 Urethral catheter AND catheter management 164 Urethral catheter AND evidence based nursing 6 Urethral catheter AND catheter associated urinary tract infection 38 Urethral catheter AND catheter associated urinary tract infection prevention 13 Urethral catheter AND catheter related infection 44 Urethral catheter AND catheter related infections 43 Urethral catheter AND bacteriuria 53 Urethral catheter AND nosocomial infections 23 Urethral catheter AND quality of life 152 Urethral catheter AND patient lived experience 1 Indwelling urinary catheter AND catheter maintain 9 Indwelling urinary catheter AND catheter maintains 0 Indwelling urinary catheter AND catheter maintaince 0 Indwelling urinary catheter AND catheter management 154 Indwelling urinary catheter AND evidence based nursing 17 Indwelling urinary catheter AND catheter associated urinary tract infection 135 Indwelling urinary AND catheter associated urinary tract infection prevention 33 Indwelling urinary catheter AND catheter related infection 106 Indwelling urinary catheter AND catheter related infections 99 35
36 Indwelling urinary catheter AND bacteriuria 94 Indwelling urinary catheter AND nosocomial infections 88 Indwelling urinary catheter AND quality of life 65 Indwelling urinary catheter AND patient lived experience 3 Urinary catheterization AND meatal cleaning 0 Urinary catheterization AND meatal cleansing 2 Urinary catheterization AND meatus cleaning 1 Urinary catheterization AND antiseptic technique 2 Urinary catheterization AND evidence based nursing 17 Urinary catheterization AND catheter associated urinary tract infection 157 Urinary catheterization AND catheter associated urinary tract infection prevention 52 Urinary catheterization AND catheter related infection 84 Urinary catheterization AND catheter related infections 142 Urinary catheterization AND bacteriuria 131 Urinary catheterization AND nosocomial infections 173 Indwelling urinary catheterization AND meatal cleaning 0 Indwelling urinary catheterization AND meatal cleansing 0 Indwelling urinary catheterization AND meatus cleaning 1 Indwelling urinary catheterization AND antiseptic technique 0 Indwelling urinary catheterization AND evidence based nursing 13 Indwelling urinary catheterization AND catheter associated urinary tract infection 76 Indwelling urinary catheterization AND catheter associated urinary tract infection prevention 27 Indwelling urinary catheterization AND catheter related infection 35 Indwelling urinary catheterization AND catheter related infections 31 Indwelling urinary catheterization AND bacteriuria 42 Indwelling urinary catheterization AND nosocomial infections 54 Urethral catheterization AND meatal cleaning 0 Urethral catheterization AND meatal cleansing 0 Urethral catheterization AND meatus cleaning 1 Urethral catheterization AND antiseptic technique 2 Urethral catheterization AND evidence based nursing 17 Urethral catheterization AND catheter associated urinary tract infection 144 Urethral catheterization AND catheter associated urinary tract infection prevention 50 Urethral catheterization AND catheter related infection 74 Urethral catheterization AND catheter related infections 66 Urethral catheterization AND bacteriuria 101 Urethral catheterization AND nosocomial infections 161 I alt
37 Limits: PubMed: Adult year, litteratur publiceret Cochrane: Litteratur publiceret Embase: Litteratur publiceret Cinahl: All adult, litteratur publiceret Fokuseret spørgsmål 3: Hvilken uretral, permanent katetertype og størrelse kan anbefales til brug hos den voksne (18 år eller derover) indlagte eller ambulante patient med henblik på at reducere forekomsten af kateterrelaterede infektioner? Population Intervention Alternativ Outcome Alle voksne > 18 år Anvendelse af sølvcoatet kateter ved anlæggelse af kateter á demeure. MeSH-term: Silver alloyed catheter, bacteriuria, nosocomial infections, catheter related infections. Ingen fundet for short-term eller long-term catheter. Fritekst: Short-term urinary catheter, urinary catheter, size, urethral catheter, urethral catheter type, indwelling urethral catheter type, indwelling foley catheter, Anvendelse af andre katetertyper ved anlæggelse af kateter á demeure. MeSH-term: Ingen fundet for short-term og long-term catheter, bacteriuria, nosokomial infections, catheter related infections. Fritekst: Short term urinary catheter Hvilken type kateter minimerer kateterrelateret urinvejsinfektion ved henholdsvis korttidsog langtidskateterisering. 37
38 foley catheter, health care associated infections MeSH- og fritekstsøgning: Antal hits: health care associated infections bacteriuria 6961 nosocomial infections catheter related infections 2526 urinary catheter urinary catheter size 256 Short term urinary catheter 169 indwelling urethral catheter type 53 indwelling foley catheter 156 foley catheter 2393 urethral catheter 1372 urethral catheter type 262 silver alloy catheters 31 I alt Kombinationer: Silver alloy catheters AND bacteriuria 4 Silver alloy catheters AND nosocomial infections 1 Silver alloy catheters AND catheter related infections 0 Silver alloy catheters AND health care associated infections 0 Urethral catheter AND bacteriuria 16 Urethral catheter AND nosocomial infections 9 Urethral catheter AND catheter related infections 5 Urethral catheter AND health care related infections 0 Indwelling urethral catheter type AND bacteriuria 23 Indwelling urethral catheter type AND nosocomial infections 5 Indwelling urethral catheter type AND catheter related infections 4 Indwelling urethral catheter type AND health care related infections 0 Indwelling foley catheter AND bacteriuria 8 Indwelling foley catheter AND nosocomial infections 6 Indwelling foley catheter AND catheter related infections 1 Indwelling foley catheter AND health care related infections 4 Foley catheter AND bacteriuria 36 Foley catheter AND nosocomial infections 31 Foley catheter AND catheter related infections 5 38
39 Foley catheter AND health care associated infections 5 Short term urinary catheter AND bacteriuria 8 Short term urinary catheter AND nosocomial infections 10 Short term urinary catheter AND catheter related infections 9 Short term urinary catheter AND health care associated infections 2 Urinary catheter size AND bacteriuria 2 Urinary catheter size AND nosocomial infections 12 Urinary catheter size AND catheter related infections 7 Urinary catheter size AND health care associated infections 3 I alt 216 Limits: PubMed. Humans, all adult 19+ years, published in the last 10 years Cochrane: Litteratur publiceret Embase: No limits Fokuseret spørgsmål 4: Hvilken væske kan anbefales til opfyldning af ballonen i det permanente kateter hos voksne (18 år eller derover) indlagte eller ambulante patienter? Population Intervention Alternativ Outcome Alle voksne > 18 år Anvendelse af glycerin ved opfyldning af kateterballon. MeSH-term: Glycerine Fritekst: Glycerine, urinary catheter balloon, urinary catherization, urethral catheter, urinary catheter Anvendelse af sterilt vand eller sterilt saltvand ved opfyldning af kateterballon. MeSH-term: Sterile water Sodium chloride Fritekst: Urinary catheter balloon, urinary catherization, urethral catheter, urinary catheter Fritekst: urinary catheter balloon. 140 urethral catheter 2279 Diffusion af væske fra ballonen. Forekomst af problemer med at tømme ballon ved seponering. 39
40 urinary catheter 3480 urinary catheterization 2763 glycerine 2453 Sterile water 425 Sodium chloride I alt Kombinationer: Antal hits: glycerine and urinary catheter balloon 0 glycerine and urinary catherization 0 glycerine and urethral catheter 0 glycerine and urinary catheter 2 sterile water and urinary catheter 0 sterile water and urinary catheterization 6 sterile water and urethral catheter 1 sterile water and urinary catheter 3 sodium chloride and urinary catheter balloon 0 sodium chloride and urinary catheterization 21 sodium chloride and urethral catheter 54 sodium chloride and urinary catheter 54 balloon and urinary catheter. 90 I alt 231 Limits: PubMed. Humans, all adult 19+ years, published Cochrane: Litteratur publiceret Embase: No limits Udover databasesøgninger er der søgt i følgende materialer: Søgninger i tidsskrifter: Urologic Nursing. Urology Times. Eau-Ebu update Series. Urologic Clinics of North America. Der Urologie A Søgning på websites: 40
41 WHO Guidelines on Hand Hygiene in Health Care Søgning i Dansk Standard: Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren - Del 7: Krav til brug af katetre, der efterlades som urinvejsdrænage. 41
42 Evidenstabel Bilag 4 Fokuseret spørgsmål 1: Hvilken effekt har brug af sterilt saltvand eller sterilt vand sammenlignet med postevand og sæbe til vask af meatusområdet hos den voksne indlagte patient før anlæggelse af KAD med henblik på reducering af kateterrelaterede infektioner? Forfatter, år Willson et al., (14). Gray et al., (9). Leaver, (31). Studiedesign Intervention Outcome Bemærkninger Systematisk oversigtsartikel + Systematisk oversigtsartikel + Ekspertudtalels e Steril kontra ikke-steril afvask af meatusområdet forud for kateteranlæggels e i forhold til forekomsten af urinvejsinfektion. Steril kontra ikke-steril afvask af meatusområdet forud for kateteranlæggels e i forhold til forekomsten af urinvejsinfektion. Afvask af meatusområdet før kateterisering i forhold til forekomsten af urinvejsinfektion. Afvask med descinificerende midler eller sterilt vand formindsker ikke forekomsten af urinvejsinfektion. Ren afvaskningstekni k bør anvendes forud for anlæggelse. Der er utilstrækkelig evidens til at foreslå steril afvask. Anvendelse af antiseptiske midler og antimikrobielle cremer reducerer ikke patientens risiko for at Manglende kriterier til bedømmelse af de individuelle studier. Bliver hermed evidensstyrke B. Manglende søgning på Embase. Manglende eksplicitte in- og eksklusionskriterie r for de inkluderede studier. Bliver hermed evidensstyrke B Evidensniveau V. 42
43 erhverve urinvejsinfektion under kateterisering eller mens kateter er in situ. Evidenstabel Fokuseret spørgsmål 2: Hvilke afvaskningsmidler kan anbefales til rengøring af meatusområdet, og hvor ofte bør meatusområdet rengøres hos den voksne (18 år eller derover) indlagte eller ambulante patient, der bærer uretral, permanent kateter? Forfatter, år Tsuchida, (32). Studiedesign Intervention Outcome Bemærkninger Prospektiv observationsstudie + Observation af - Demografiske data - Anlæggelsesprocedure - Symptomer på urinvejsinfektion - Patientens tilstand - Kateter management. 12 fold forskel i forekomsten af urinvejsinfektion blandt hospitalerne. Signifikant højere andel af uhensigtsmæssig og forkert håndtering af kateter blev observeret på hospitaler med højeste forekomst af urinvejsinfektion. Evidensniveau II. En uddybning af hvor mange patienter, der udgik og årsag hertil er ikke forklaret. Manglende forklaring på, hvorfor man har fordelt de statistiske analyser som man har. Willson et al, 2009 (14). Systematisk oversigtsartikel + Undersøgelse af om rutinerengøring af meatusområdet reducerer forekomsten af urinvejsinfektion. Brugen af antiseptiske eller antimikrobielle midler reducerer ikke forekomsten af bakteriuri eller urinvejsinfektion. Manglende beskrivelse af den anvendte metodologi. Manglende kriterier til bedømmelse af de individuelle studier. Bliver 43
44 hermed evidensstyrke B Evidenstabel Fokuseret spørgsmål 3: Hvilken uretral, permanent katetertype og størrelse kan anbefales til brug hos den voksne (18 år eller derover) indlagte eller ambulante patient med henblik på at reducere forekomsten af kateterrelaterede infektioner? Forfatte r, år Schumm et al., (22). Parker et al., (5). Studiedesi gn Systematisk review ++ Systematisk review + Intervention Outcome Bemærkninge r Sammenligning af Sølvcoatede katetre Review af høj forskellige reducerer signifikant kvalitet. katetertypers effekt forekomsten af Evidensniveau i forhold til risikoen asymptomatisk Ia. for erhvervelse af bakteriuri. urinvejsinfektion Antibiotikaimprægner under ede katetre reducerer korttidskateteriseri signifikant risikoen for ng. asymptomatisk bakteriuri ved kateterisering i Sammenligning af katetertyper og kateterstørrelse. mindre end én uge. Katetertyper: Sølvcoatede katetre kan reducere forekomsten af bakteriuri og risikoen for urinvejsinfektion i op til to uger. Antibiotikaimprægner ede katetre kan reducere bakteriuri og risikoen for urinvejsinfektion i op til syv dage. Manglende evidens for at fastslå om valget af hydrogelcoated latexkateter, silikonecoated latexkateter eller 100 Undersøgelsern es kvalitet er ikke fyldestgørende vurderet og taget i betragtning. Bliver derfor evidensstyrke B 44
45 % silikone kateter har indflydelse på forekomsten af kateterrelaterede infektioner. Manglende evidens for om regelmæssig brug af antimikrobielle katetre reducerer risikoen for urinvejsinfektion ved kateterisering. Jahn et al., 2007, (7) Systematisk review ++ Sammenligning af katetertyper til drængage i mere end 30 dage. Kateterstørrelse: Der anbefales lille kateterstørrelse, hvor det er muligt, men denne anbefaling udspringer af ekspertmeninger dannet på baggrund af akademiske lærebøger. I henhold til klinisk ekspertise menes der, at Ch 18 eller derover skaber mere inflammation i den urethrale mucosa, som muligvis kan føre til bakteriel kolonisation og dermed urinvejsinfektion. Ch 18 eller derover bør være tilgængelig for brug i udvalgte situationer såsom ved patienter, der gennemgår urologiske procedurer. Tre studier med 102 patienter blev inkluderet i reviewet. Alle var for små til at levere troværdig Review af høj kvalitet men desværre ubrugelige resultater. 45
46 evidens i forhold til at indikere, hvilken katetertype, der er bedst at anvende. Fokuseret spørgsmål 4: Hvilken væske kan anbefales til opfyldning af ballonen i det permanente kateter hos voksne (18 år eller derover) indlagte eller ambulante patienter? Forfatter, år Studiedesign Intervention Outcome Bemærkninger Hui et al., (34). Huang et al., (33). Randomiseret kontrolleret forsøg ++ Randomiseret kontrolleret forsøg ++ Sammenligning af sterilt vand og sterilt saltvand i balloner med hensyn til diffusion af væske fra ballonerne efter 4 uger og mislykket aspiration. Sammenligning af sterilt vand, sterilt saltvand og glycerin i balloner med hensyn til Fra et kemisk synspunkt er der kun en lille risiko for krystallisering ved anvendelse af sterilt saltvand i ballonen, og der kan ikke drages konklusioner på, hvilken væske, der er at foretrække frem for en anden, når der er tale om sterilt vand eller saltvant. Sterilt vand, sterilt saltvand eller glycerin har lige store rater af mislykket aspiration. Rationalet for at anvende vand i karret med katetre i stedet for en opløsning lignende urin mangler. Evidensniveau Ib. Man har beskrevet, at der er signifikant forskel mellem sterilt vand og 46
47 diffusion af væske fra ballonerne og mislykket aspiration efter 6 uger. Signifikant forskel mellem sterilt vand og sterilt saltvand angående aspireret mængde væske. Mindst aspireret mængde sterilt vand. samt mellem steril vand og glycerin hvad angår antal milliliter, der aspireres. sterilt saltvand samt mellem sterilt vand og glycerin hvad angår antal milliliter, der aaspireres men der mangler beskrivelse af, hvorledes man er kommet frem til den signifikante forskel. Evidensniveau Ib. 47
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 1- RESUME Afvask af meatusområdet, valg af transuretrale, permanente katetertyper (kateter à demeure/kad) og ballonvæske hos voksne (> 18 år) indlagte eller ambulante patienter. Arbejdsgruppe Brigitta
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Afvask af meatusområdet, valg af transuretrale, permanente katetertyper (kateter à demeure/kad) og ballonvæske hos voksne (> 18 år) indlagte eller ambulante patienter. CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
Hoved søgeord: Udskillelse af affaldsstoffer.
Titel Søgeord Klinisk retningslinje for afvask af meatusområdet, valg af permanente katetertyper (kateter à demeure/kad) og ballonvæske hos voksne (> 18 år) indlagte eller ambulante patienter. Hoved søgeord:
SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER
SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER Skabelonen er udarbejdet af: Center for Kliniske retningslinjer april 2009 Anbefalet af centrets Videnskabelige Råd, den: 5. maj 2009
Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats
Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk
Forebyggelse af urinvejsinfektioner
Forebyggelse af urinvejsinfektioner Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH [email protected] 06-11-2013 Mie Andersen 1 Definition på urinvejsinfektion Positiv urindyrkning med >10 4 kolonier/ml urin med
Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie
Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund
Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?
Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012
Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD)
Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD) Tina Wang Vedelø, udviklingsansvarlig sygeplejerske, cand. cur. Neurokirurgisk Afdeling NK, Aarhus Universitetshospital
Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer
Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,
Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning
Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Hanne Agerskov, Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk forskningsenhed Odense Universitetshospital Introduktion til litteratursøgning og søgeprotokol
Dokumentationskonference 6 7 september 2012
Dokumentationskonference 6 7 september 2012 Tværfaglige kliniske retningslinjer i kommunalt regi Sygeplejerske Klinisk vejleder, S.d. Niels Torp Kastrup Hillerød Kommune Sygeplejerske Klinisk vejleder,
1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer
Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik
Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi.
Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi. Indhold 1. Hvad er en KKR? 2. Hvordan skal en KKR udarbejdes? 3. Årshjul for udarbejdelse
Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis
Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus
Forebyggelse af urinvejsinfektioner
Forebyggelse af urinvejsinfektioner Hvorfor fokus på UVI? Udsagn fra hjemmeplejen og plejecentre jeg synes vi har så mange urinvejsinfektioner Undervisning gav indikation på flere indsatsområder: Opbevaring
Udarbejdelse af en klinisk retningslinje
Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,
Sydvestjysk Sygehus Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner
Sydvestjysk Sygehus Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner SVS Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner Bidrage til det at nå det regionale mål om nedbringelse
Patientsikkert Sygehus sætter ambitiøse mål for patientsikkerhed og tilbyder og metoder til at minimere antallet af skader og unødige dødsfald.
Formålet med KAD-pakken er, at reducere antallet af sygehuserhvervede, kateterrelaterede urinvejsinfektioner hos patienter, der har fået anlagt transurethralt blærekateter á demeure (KAD). Patientsikkert
Designet til hurtig* og bekvem indføring af kateter. *Ingen ekstra ventetid, når kateteret er fugtet.
Designet til hurtig* og bekvem indføring af kateter *Ingen ekstra ventetid, når kateteret er fugtet. Kom i gang For nogle kvinder kan det at skulle begynde på at bruge kateter give anledning til bekymringer.
PROCEDURE Nefrostomikateter
Hospice Sønderjylland Oprettet d. 01-08-2010 af: HLE Sidst revideret d. 23.04.2014 af: TS Nefrostomikateter Godkendt d. 23.04.2014 af: HLE/IAB Skal revideres d. 23.04.2016 af KIG Formål: At sikre korrekt
Nationale referenceprogrammer og SFI
Nationale referenceprogrammer og SFI Lisbeth Høeg-Jensen Sekretariatet for Referenceprogrammer, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering www.sst.dk/sfr Sekretariatet for Referenceprogrammer
Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser
Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret
Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.
Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev
Program. 13.15 Præsentation. 13.20 Oplæg om infektionspakken. 13.25 Håndhygiejne. 13.45 Gruppearbejde. 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde
Infektionspakken Program 13.15 Præsentation 13.20 Oplæg om infektionspakken 13.25 Håndhygiejne 13.45 Gruppearbejde 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde 14.15 Information om E-learning Mål på plejecentrene
Man fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at
DEL III A Metode Introduktion Denne kliniske retningslinje for fysioterapi til patenter med KOL blev udarbejdet i perioden september 2006 til januar 2007 efter en model, som i 2004 blev vedtaget i den
The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning
The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til
Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning
Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning Redskaber til evidensbaseret praksis Hans Lund, Carsten Juhl, Jane Andreasen & Ann Møller Munksgaard Kapitel i. Introduktion til evidensbaseret praksis og
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 7: Resume Titel: Klinisk retningslinje for perioperativ desinfektion af øje og øjenomgivelser til patienter til øjenoperation Forfattergruppe: Birgith Jakobsen, Udviklings- og uddannelsesansvarlig
Bedømmelse af kliniske retningslinjer
www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,
Urinvejsinfektioner og katetre set fra mikrobiologens perspektiv
Urinvejsinfektioner og katetre set fra mikrobiologens perspektiv Valeria Antsupova Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Herlev og Gentofte Hospital FSUIS Landskursus 2018 Hvem skal behandles?
Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013
Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,
Erfaringer med udvikling af en klinisk retningslinje. Evidensbaseret praksis konference Professionshøjskolen Metropol Susanne Zielke,
Erfaringer med udvikling af en klinisk retningslinje konference Professionshøjskolen Metropol Susanne Zielke, Vision for evidensbaseret praksis på BBH Empiriske og teoretiske kundskaber Patientens præferencer
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE
Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som
Implementering og effekt af kliniske retningslinjer
Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut
RETNINGSLINJERNE Regionale Infektionshygiejnisk retningslinje Intravaskulære katetre (5.1)
PLEJE AF IV ADGANGE RETNINGSLINJERNE Regionale Infektionshygiejnisk retningslinje Intravaskulære katetre (5.1) https://pri.rn.dk/sider/16238.aspx Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for brug
DYSFUNKTIONER AF KATETER Á DEMEURE - HVAD GØR VI? CASES FRA KLINIKKEN
DYSFUNKTIONER AF KATETER Á DEMEURE - HVAD GØR VI? CASES FRA KLINIKKEN Bente Holmgaard Larsen, kontinenssygeplejerske, Viborg Kommune Vicki Buitenhuis, uroterapeut, Gentofte Hospital tirsdag d. 19. september
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value
Urinvejsinfektioner (UVI) diagnostik. Efterår 2016 Claus Østergaard Overlæge Klinisk Mikrobiologi Sygehus Lillebælt, Vejle
Urinvejsinfektioner (UVI) diagnostik Efterår 2016 Claus Østergaard Overlæge Klinisk Mikrobiologi Sygehus Lillebælt, Vejle Pointer ~50% af behandlinger for urinvejsinfektion er overflødige Positiv urinstix
Studieplan Forskningsmetodologi 2. semester Kære Studerende
Studieplan Forskningsmetodologi 2. semester Kære Studerende Forskningsmetodologi er et væsentligt fag i sygepleje, idet I skal kunne begrunde jeres observationer og handlinger ud fra viden. Der er fokus
Afholdt d. 22. maj 2015
NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER - erfaringer fra processen Brian Kristensen Fagchef, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne NIR: EN STOR INDSATS FRA MANGE PARTER Retningslinje Antal
Høring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient
Dansk Selskab for Fysioterapi 11. juni 2014 Høring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient Til: Center for Kliniske Retningslinjer Dansk Selskab for Fysioterapi ønsker
Kliniske retningslinjer er de vigtige eller kan vi bruge vores erfaringer?
Kliniske retningslinjer er de vigtige eller kan vi bruge vores erfaringer? Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Center for Kliniske Retningslinjer Ejerskab og finansiering Center for Kliniske Retningslinjer
Patienten kan ikke tisse... Hvad så??
Patienten kan ikke tisse... Hvad så?? Interessekonflikter Ingen Den akutte urologiske patient Den akutte urologiske patient Nyre og urinveje Scrotum Penis Den akutte urologiske patient Nyre/urinveje Retention
Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning til patienter i opvågningsafsnit. Regionshospitalet Randers/Grenaa
Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning til patienter i opvågningsafsnit Regionshospitalet Randers/Grenaa Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning (PONV) til
Krig mod bakterier i munden
Krig mod bakterier i munden ANITA TRACEY, PROJEKTSYGEPLEJERSKE, MKS, SD, KVALITET OG SAMMENHÆNG, AALBORG UH ET KVALITETS UDVIKLINGS PROJEKT Implementering af anbefalinger fra: Klinisk retningslinje om
Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)
Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering
Krig mod bakterier i munden
Krig mod bakterier i munden AN I TA T R AC E Y, P R O J E K T S Y G E P L E J E R S K E, M K S, S D, K VAL I T E T O G S AM M E N H Æ N G, AAL B O R G U H ET KVALITETS UDVIKLINGS PROJEKT Implementering
Vedvarende kvalitetsudvikling gennem innovation
Vedvarende kvalitetsudvikling gennem innovation Jens Kjølseth Møller Specialechef, Professor dr.med. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Rådet for Bedre Hygiejne DTU, Mødelokale 1,
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with
Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning
Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital
hi-slip Brugervejledning hi-slip. hi-slip plus. hi-slip kit
hi-slip Brugervejledning hi-slip. hi-slip plus. hi-slip kit 2 Denne folder indeholder informationer, som skal lette udførelsen af intermitterende kateterisation. Vi har gjort vort bedste for at forklare,
Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 6: Krav til brug af urinvejskatetre og urininkontinenshjælpemidler
Dansk standard DS 2451-6 2. udgave 2012-10-01 Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 6: Krav til brug af urinvejskatetre og urininkontinenshjælpemidler Infection control in the health care
Registrering af nosokomielle infektioner efter norsk webbaseret metode
Registrering af nosokomielle infektioner efter norsk webbaseret metode Rapport over baggrund, formål, metode, registrering og perspektiv Kilde: www.fhi.no Rapport udarbejdet af Infektionshygiejnisk Enhed
Status. Center for kliniske retningslinjer. - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer
Status Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Resume Titel: Struktureret anfaldsobservation af epileptiske og non-epileptiske anfald. Arbejdsgruppe Pia Lentz Henriksen, Udviklingssygeplejerske, Center for Neurorehabilitering Kurhus, Trine
NKR LITTERATURSØGNINGSPROCESSEN
NKR LITTERATURSØGNINGSPROCESSEN Fagkonsulentens version 22. januar 2018 Den systematiske søgning Søgeprocessen planlægges i tæt samarbejde mellem søgespecialisten, fagkonsulenten, metodekonsulenten og
Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser
Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser Preben Ulrich Pedersen Professor, phd Hvad er en klinisk retningslinje? En klinisk retningslinje defineres som systematisk udarbejdede
Livet er bedst, når du selv har kontrollen. Lad ikke blæren styre dit liv længere
Livet er bedst, når du selv har kontrollen Lad ikke blæren styre dit liv længere Tag kontrollen én gang for altid Overaktiv blære At leve med en overaktiv blære er ikke let. Det kan ændre dit syn på, hvordan
Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser
Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til
Traumatologisk forskning
Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er
Cochrane Library. o Other Reviews (DARE) (Databasen over resuméer af systematiske oversigtsartikler)
Dato: 11. juli 2016 Ref.: Charlotte Qvist, VIA Bibliotekerne Cochrane Library Cochrane-biblioteket indeholder seks databaser, to hoveddatabaser og fire specialdatabaser. De to hoveddatabaser indeholder
Kost med modificeret konsistens et godt tilbud ved dysfagi?
Kost med modificeret konsistens et godt tilbud ved dysfagi? Anne Marie Beck LIFE Dias 1 Introduktion Følger efter slagtilfælde..kraftigt underernæret. ikke udvist tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed
HYGIEJNE GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER
HYGIEJNE GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER Jette Holt Hygiejnesygeplejerske, cand.pæd.pæd Central enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut [email protected] INFEKTIONSHYGIEJNE OG SMITTE Smitte sker fx gennem
Målet med infektionspakken er at reducere antallet af infektioner
Målet med infektionspakken er at reducere antallet af infektioner Infektionspakken Introduktion og indhold Version 1, udgivet april 2015 www.isikrehænder.dk Infektionspakken Udgivet af Dansk Selskab for
Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem?
Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? v/ Professor, overlæge dr.med. Jens Kjølseth Møller Klinisk mikrobiologisk afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus Hvad ved vi om Håndhygiejne og Adfærd?
Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving
Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige
Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser
Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser, som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvilke faktorer forårsagede denne hændelse?, og inddrager
Formulering af anbefalinger
KLINISKE RETNINGSLINJER KRÆFT Vejledning Formulering af anbefalinger Version 1.1 0 Hvem Anbefalingen formuleres af den enkelte DMCG/retningslinjegruppe, evt. med sparring fra kvalitetskonsulent i Retningslinjesekretariatet.
Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 5: Krav til perioperativ infektionsprofylakse
Dansk Standard DS 2451-5 1. udgave 2001-08-21 Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 5: Krav til perioperativ infektionsprofylakse Infection control in the health care sector Part 5: Requirements
Baggrund og evidens Infektionspakken Baggrund og evidens Version 1, udgivet april 2015
Baggrund og evidens Version 1, udgivet april 2015 www.isikrehænder.dk Infektionspakken Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Layout: Herrmann & Fischer Grafik: India Infektionspakken vil løbende
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 3: Inkluderede studier De inkluderede studiers evidensniveau og styrke er vurderet udfra det klassiske medicinske evidenshierarki. Publikation Evidensniveau Evidensstyrke Metaanalyse, systematisk
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 4: Resume Titel: Injektion af insulin til voksne med diabetes Arbejdsgruppe Heidi Nissen, MKS, klinisk sygeplejespecialist, Endokrinologisk afdeling M, Diabetesklinikken, Odense Universitetshospital
Fik vi svar på vores spørgsmål? - Debat og erfaringsudveksling v/deltagere og Planlægningsgruppen
Fik vi svar på vores spørgsmål? - Debat og erfaringsudveksling v/deltagere og Planlægningsgruppen Temadag for hygiejnesygeplejersker den 4. marts 2015 Den dagkirurgiske patient Phønix Fremtidens hus for
The Joanna Briggs Institute EBP Database
The Joanna Briggs Institute EBP Database JBI blev etableret i 1995 og er et verdensomspændende netværk, som søger at skabe videnskabeligt baserede, standardiserede arbejdsmetoder for sygeplejersker i store
Implementering af NKR. Claus Munk Jensen Ledende overlæge Ortopædkirurgisk afdeling Gentofte Hospital
Implementering af NKR Claus Munk Jensen Ledende overlæge Ortopædkirurgisk afdeling Gentofte Hospital Formål At give den enkelte patient den rette behandling - på rette tid. Hvordan? Kliniske vejledninger
SIK kontra KAD er der evidens for lavere forekomst af UVI? Hoftenærfrakturer/THA. Tine, Åsa, Bettan & Hélène
SIK kontra KAD er der evidens for lavere forekomst af UVI? Hoftenærfrakturer/THA Tine, Åsa, Bettan & Hélène Publikationstype Evidens Styrke Metaanalyse eller systematisk oversigt over randomiserede forsøg.
Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri
Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Titel Titel på guidelines skal være kortfattet, men alligevel tydeligt angive det emne der behandles, f.eks.: Medikamentel behandling af skizofreni
Velkommen til hygiejnekursus
Velkommen til hygiejnekursus 15/11 og 16/11 2016 Tine Bentzen Hygiejnesygeplejerske Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologi AUH 15. november 2016 8.00-8.20 Velkomst med præsentation af: Infektionshygiejnisk
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 6 Bilag 6 Resumé Titel: Klinisk retningslinje om farmakologisk behandling af patienter i tidlig og sen palliativ fase med Cancer Relateret Fatigue (CRF). Arbejdsgruppe Marianne Spile, klinisk sygeplejespecialist,
Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for fedmekirurgi
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for fedmekirurgi Baggrund og formål Der har i Danmark været en kraftig udvikling i antallet af personer med svær overvægt i løbet af de
Velkommen til hygiejnekursus
Velkommen til hygiejnekursus 30/11 og 1/12 2015 Tine Bentzen Hygiejnesygeplejerske Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, AUH 30. november 2015 8.00-8.30 Velkomst, præsentation af
National klinisk retningslinje: Alkoholbehandling Behandling af alkoholafhængighed og skadeligt forbrug af alkohol i en alkoholinstitution
National klinisk retningslinje: Alkoholbehandling Behandling af alkoholafhængighed og skadeligt forbrug af alkohol i en alkoholinstitution Helene Bygholm Risager Centerchef, Center for alkoholbehandling,
Afdelingen for Kvalitet & Forskning. v/ afdelingschef Lisbeth L. Rasmussen
Afdelingen for Kvalitet & Forskning v/ afdelingschef Lisbeth L. Rasmussen Fremtidige udfordringer Studier fra USA og Holland viser at 30% - 40% af patienterne ikke modtager behandling, der er baseret på
