Biokraft A/S muligheder i samspil på Bornholm

Transkript

1 Biokraft A/S muligheder i samspil på Bornholm Biokraft A/S analyse af biogas og Biokrafts betydning for Bornholm Mindsker udledning af drivhusgasser Energi af høj kvalitet Biogas - en del af løsningen på fremtidens fossilfri energisystem Biokraft laver fossilfri energi Biogas kan laves til brændstof for lastbiler Biogas kan lagres OVERSIGTSNOTAT NOTAT ER UDARBEJDET SOM LED EN DEL AF PROJEKTET DEMONSTRATION AF STRATEGISK ENERGIPLANLÆGNING PÅ BORNHOLM SOM AFGRÆNSET Ø-SAMFUND PROJEKTEJER: EUB - ENERGIUDVIKLING BORNHOLM JUNI 2014

2 Indholdsfortegnelse Konklusion... 3 Indledning... 5 Formål og målgruppe... 6 Biogas i fremtidens natur- klima- og energistrategi i Danmark... 7 Landbrug, klima, natur og miljø... 8 Biogas energi af høj kvalitet... 9 Forretningspotentiale... 9 Biokraft i dag Biokraft og Bornholm Landbrug Organisk affald fra BOFA Affald fra slagteri Biogas og Biokraft muligheder fremover Referencer Demonstration af strategisk energiplanlægning på Bornholm som afgrænset ø-samfund Side 2

3 Konklusion Biokraft A/S producerer biogas primært på basis af forgasset husdyrgødning og energiafgrøder. Produktion af biogas har en betragtelig klimaforbedrende effekt, idet den mindsker udledning af drivhusgasser fra gylle i landbrug med op til 50 %, og det færdige produkt kan erstatte fossile brændstoffer. Samtidig kan man med bioforgasning udnytte energi og næringsstoffer i affaldsfraktioner og forbedre gødningsværdien af gyllen. Biogas anses for at være en CO 2 -neutral vedvarende energiform på linje med fx vindenergi. Biogas indeholder en blanding af metan (CH 4 ) og kulilte (CO 2 ). Biokraft bruger biogassen til produktion af el og varme. Hvis man betragter Biokraft alene som en kraftvarmeproducerende enhed, udgør Biokrafts andel,godt 9,3 MWH el og 6,5 MWH varme, svarende til knap 4 % af kraft-varmeproduktionen på Bornholm. Det er mere end det nuværende Energi af høj kvalitet landsgennemsnit. Økonomien pr. produceret kwh ligger ca. 1/3 højere end for kraftvarme produceret på basis af kul, olie og flis. Der er 4 arbejdspladser på Biokraft og anslås at være 4 afledte arbejdspladser med kørsel mv. Biokraft løser allerede i dag en række samfundsmæssige, miljømæssige og ressourcemæssige udfordringer på Bornholm som et afgrænset ø-samfund med en væsentlig husdyrproduktion. Gylle fra landbrug nyttiggøres således til energiproduktion, og restproduktet udgør en bedre, og næsten lugtfri, gødningskilde, der erfaringsmæssigt kan forøge høstudbyttet mærkbart. Biogasanlægget fungerer desuden som en slags fordelingscentral for afgasset gylle, hvor afgasset gylle afsættes til f.eks. planteavlere i området. Dermed hjælpes landmænd af med overskydende gylle, og får mulighed for at opnå en højere produktion i forhold til det areal, der er til rådighed. Biokraft har mulighed for yderligere at bidrage til løsning af en række særlige udfordringer for Bornholm som afgrænset ø-samfund. Nye fraktioner af organisk affald vil kunne nyttiggøres i højere grad. Som et led i ressourcestrategien for affald vil Biokraft kunne forgasse organisk affald fra husholdninger, institutioner samt industri. Samtidig vil den bredere udnyttelse af Biokrafts potentiale bidrage til Bornholms strategi som grøn test-ø ved at demonstrere løsninger på bæredygtighed i bred forstand, og samtidig demonstrere indpasning af denne form for vedvarende energi i det eksisterende el- og varmenet. Endelig vil Biokraft kunne bidrage til at skabe attraktive rammebetingelser for Bornholms erhvervsliv ved at tilbyde bæredygtige affaldsløsninger for organiske affaldsfraktioner og således bidrage til at tiltrække og fastholde nye erhvervsvirksomheder og dermed arbejdspladser på Bornholm. Demonstration af strategisk energiplanlægning på Bornholm som afgrænset ø-samfund Side 3

4 Biogas forventes at spille en væsentlig rolle på landsplan for at nå målene i regeringens Energistrategi fra 2011 og Ressourcestrategi fra Det er vanskeligt at se, hvordan Bornholm kan nå disse mål uden et biogasanlæg. For at opnå disse mål er det nødvendigt med etablering af en hygiejniseringsenhed på Bornholm, evt. i tilknytning til Biokraft, samt muligvis en udbygning af Biokraft med separate linjer til andre fraktioner. Mulighederne kan formentlig realiseres, hvis investeringerne baseres på et bredere driftsøkonomisk fundament. Biogas kan lagres Biogas og Biokraft skal medtænkes i Bornholms Strategiske energiplan således, at beslutninger vedrørende biogas og Biokraft ses i en sammenhæng og ud fra et langsigtet perspektiv for at nå de opstillede mål. Således undgås, at uhensigtsmæssige ad hoc beslutninger vanskeliggør udnyttelse af de muligheder som biogas kan have for Bornholm, miljømæssigt og energimæssigt. Demonstration af strategisk energiplanlægning på Bornholm som afgrænset ø-samfund Side 4

5 Indledning Dette notat er udarbejdet som led i projekt Demonstration af strategisk energiplanlægning på Bornholm som afgrænset ø-samfund. Bag projektet står et partnerskab med den erhvervsdrivende forening EUB Energiudvikling Bornholm, som projektejer. EUB har som formål at indfri visionen om, at der på Bornholm investeres, implementeres og testes nye teknologier i fuld samfundsskala i et samarbejdende energisystem. Notatet er udarbejdet af projektleder Anna Sofie Poulsen og konsulent Gitte Goldschmidt i samarbejde med og med input fra 1. Biokraft A/S Jan Damkilde Christensen, John Laursen, Karsten Westh 2. BRK Jesper Preuss Justesen, Henrik Jespersen, Louise Lyng Bojesen, Helle Thers 3. Bornholms Forsyning Per Martlev Hansen, Torben Jørgensen 4. Dale Energi ApS Kjeld Dale 5. Bornholms Landbrug Henry Jespersen, Carsten Mouritzen, Andreas Peter Ipsen 6. BOFA Jens Hjul-Nielsen 7. Fødevarekontrol Douglas Henningsen I notatet benyttes tallene fra oversigten herover som kildehenvisning. Biogas og Biokraft på Bornholm er et komplekst emne med mange interessenter. I dette notat har vi forsøgt at komme godt rundt om forskellige synsvinkler og perspektiver for Bornholm. Tak for alle input, materialer og forslag Demonstration af strategisk energiplanlægning på Bornholm som afgrænset ø-samfund Side 5

6 Formål og målgruppe Dette oversigtsnotat er en sammenskrivning af eksisterende materiale og viden med det formål at skabe overblik over mulige indsatsområder, der skal bearbejdes yderligere i Projekt Demonstration af strategisk energiplanlægning på Bornholm som afgrænset ø-samfund - eller som en videreudvikling af projektet. Biogas kan laves til brændstof for lastbiler Notatet berører forskellige vinkler af biogas og Biokrafts aktuelle rolle og mulige fremtidige betydning i relation til erhvervsliv, energiforsyning og natur på Bornholm se skema herunder. Notatet vil blive fulgt af en kortlægning af strømmene af biomasse omkring Biokraft og andre relevante virksomheder på Bornholm, og en afsøgning af mulighederne for grønne industrisymbioser. Område Erhvervsliv Energiforsyning Natur Biokrafts betydning for Husdyrproduktion, fødevarevirksomheder, forsyningsvirksomheder (rensningsanlæg og affald) Biokrafts nuværende og mulige fremtidige funktion som producent af el og varme. Reduktion af udledning af drivhusgasser og mindsket udledning af forurenende stoffer til vandmiljøet Det er komplekse problemstillinger, som i dette notat blot skitseres. De mennesker, som dagligt har deres virke på Biokraft eller i forbindelse med de andre involverede og berørte virksomheder, er naturligvis mest kompetente og vidende om drift- og udviklingsmuligheder. Dette notat har forsøgt at inddrage mange aktørers viden og se på de store linjer. Skal mulighederne konkretiseres, vil det ske bedst i samarbejde med de aktuelle aktører også de, der ikke kunne inddrages i dette notat eksempelvis bornholmske virksomheder med mulige affaldsfraktioner, hvor bioforgasning vil kunne bidrage til håndtering af deres våde affaldsfraktioner. Biokraft laver fossilfri energi Demonstration af strategisk energiplanlægning på Bornholm som afgrænset ø-samfund Side 6

7 Biogas i fremtidens natur- klima- og energistrategi i Danmark Regeringens Energistrategi 2050 fra kul, olie og gas til grøn energi A er en strategi for, hvordan Danmark kan gøre sig uafhængig af fossilt brændstof. Denne strategi skal ses sammen med principperne om at Danmark fastholder høj forsyningssikkerhed Danmark yder sit til at bremse global opvarmning Danmark får mulighed for grøn vækst og beskæftigelse Biogas ud fra biomasse udgør et centralt element i Energistrategiens vigtigste initiativer i omstillingssporet. Regeringen ønsker i henhold til aftalen om Grøn Vækst at udnytte op til 50 pct. af husdyrgødningen i 2020 til energiformål. B Varme svarende til varmeforbruget i 1600 parcelhuse Regeringens Ressourcestrategi fra 2013, Danmark uden affald C, forventes at betyde, at organisk affald ikke i samme omfang som nu afbrændes, men i stedet skal forgasses, så energien udnyttes bedre, og ressourcerne føres tilbage i næringsstofkredsløbet. Strategien indeholder en række forpligtelser for landets kommuner. Et af målene er, at mindst 50 % af husholdningsaffaldet skal genanvendes i I 2013 blev kun 22 % genanvendt på nationalt plan. Her forventes bioforgasning af det organiske affald fra husholdninger at udgøre en central proces for at realisere strategien. Strategien indeholder også, at fosfor i spildevandsslam skal genanvendes med minimum 80 % i Der forventes mangel på fosfor i fremtiden, så tilbageføring af fosfor vil være en af måderne at sikre tilstrækkeligt med denne ressource. Biogas består af en blanding af metan (CH 4 ) og kulilte (CO 2 ). Biogas kan produceres af husdyrgødning samt en række andre våde affaldsfraktioner fra private husholdninger og erhvervsliv. Endelig anvendes ofte energitætte afgrøder som f.eks. majs, roer mv. til biogasproduktion. I 2020 må højst 12 % stamme fra energiafgrøder, og disse skal dyrkes bæredygtigt. Det forventes at der fremover kræves dokumentation for dette. Demonstration af strategisk energiplanlægning på Bornholm som afgrænset ø-samfund Side 7

8 Landbrug, klima, natur og miljø Bioforgasning af gylle er til gavn for landbrugserhvervet samt klima, natur og vandmiljø. Ved bioforgasning ændrer kvælstof-forbindelserne sig, så de efterfølgende nemmere optages af planterne. Det giver større udbytte for landbruget. Endvidere giver biogas mulighed for at næringsstofferne fra biomassen omfordeles, så gødningsstofferne i den afgassede biomasse benyttes på de arealer og afgrøder, der har brug for dem og dermed udnytter dem. På Bornholm rapporterer landmænd om op til 20 % større udbytte, når der gødes med afgasset gylle. (5) Strøm svarende til elforbruget i 1900 parcelhuse Med forgasning af gylle nedsættes risikoen for udvaskning af næringsstoffer til vandmiljøet. Bedre optagelse og reduktion af udvaskning af næringsstoffer gavner natur- og vandmiljø. Forgasning af gylle giver op til 50 % mindre drivhusgas end andre bortskaffelsesmetoder. (Energinet). Bioforgasning af efterafgrøder vil yderligere kunne bidrage til et bedre miljø. Høslæt fra naturarealer kan anvendes i biogasanlæg på samme måde som halm. Ved at fjerne næringsstoffer fra naturarealerne forbedres naturkvaliteten, og næringsstofferne kan via biogasanlægget anvendes til energi- og fødevareproduktion. Det er dog vanskeligt at gøre denne udnyttelse rentabel. Demonstration af strategisk energiplanlægning på Bornholm som afgrænset ø-samfund Side 8

9 Biogas energi af høj kvalitet Afbrænding af eksempelvis organisk affald udnytter energien dårligt pga. det høje vandindhold. Det betyder at denne form for varme ud fra en energi-betragtning anses for at være af lavere kvalitet. Ved forbrænding går næringsstofferne samtidig tabt for kredsløbet. Våde organiske affaldsfraktioner kan omdannes til biogas, som kan lagres og transporteres. Biogas kan benyttes som energikilde for biler og kan dermed omsættes til bevægelse med en relativt høj effektivitet. Biogas kan bruges til produktion af el og varme, som også er en energikilde af relativ høj kvalitet. Elektricitet er vanskeligt at lagre, men det kan lade sig gøre i batterier. El omsættes nemt til bevægelse elbiler. Og el kan drive eksempelvis varmepumper, der udnytter energiindholdet til opvarmning op til 3-4 gange i forhold til el-radiatorer. Energiform Lagring Flytbar Omdanne til bevægelse Varme Gas El Forretningspotentiale Når biogas har fået en central rolle i regeringens energi- og klimastrategier hænger det bl.a. sammen med, at biogas anses som en bæredygtig vedvarende energikilde, som skaber energi af høj kvalitet på basis af husdyrgødning, rest- og affaldsprodukter. Biogas forventes på sigt at gøre nytte som VE-brændstof til transport. Samtidig vil biogas kunne anvendes til hurtigt-regulerende el-produktion i energiforsynings systemer med fluktuerende energikilder, fx vindmøller og solceller. Biogas-produktion som en del af et VEforsyningssystem er endnu i sin vorden men Danmark og Bornholm er langt i forhold til andre lande. Erfaringer fra biogasindustrien har derfor forretningsmæssigt potentiale internationalt set når opbygning af VE-systemer opprioriteres internationalt. Omfordeling af gødning Demonstration af strategisk energiplanlægning på Bornholm som afgrænset ø-samfund Side 9

10 Biokraft i dag 2014 Biokraft blev etableret omkring år 2006 som højteknologisk biogasanlæg. Vanskeligheder med at få de højteknologiske dele af anlægget til at fungere førte til, at det i 2009 blev sat i drift og fortsat drives som konventionelt biogasanlæg uden hygiejniseringsenhed og højteknologisk efterbearbejdning af slamdelen. Dele af hygiejniseringsenheden bruges i dag som varmeveksler, så fødestrømmen til reaktorerne opvarmes af procesvarme fra gasmotorerne. Nøgletal fra anlæggets råvarer og produktion fra 2013 El produktion Varmeproduktion Rågylle Sep. gylle m.v. Øvrige biomasser Enhed MWH MWH ton ton ton I alt Kilde: Østkraft leverede 249 GWH el i Biokrafts produktion udgør knapt 4 % af dette. Det er en væsentlig større andel af elforbruget end på landsplan. Varmen leveres til Aakirkeby Flisvarmeværk, der ejes af Bornholms Varme A/S. Energien fra Biokraft svarer til forbruget af varme i 1600 parcelhuse og forbruget af strøm i 1900 parcelhuse. Anlægget kører på gylle (blanding af kvæg- og svinegylle), separeret svinegylle samt andet organisk materiale primært majs. Kvæggyllen udgør omkring 50 %. (1), og energiafgrøden majs udgjorde ca. 8 % af råstofferne i 2013, svarende til tons, jf. ovenstående tabel. Varme svarende til varmeforbruget i 1600 parcelhuse Svinegylle indeholder kun omkring 5 % tørstof, mens kvæggylle har 8 %. Der skal helst være 9-11 % tørstof i biomassen, for at biogasanlægget fungerer bedst. En del svineavlere separerer tørstof fra den vandige del af gyllen. Så er det alene den separerede gylle den såkaldte fiber der leveres til Biokraft. Herved undgår man at transportere store mængder vand. Kvæggyllen leveres som den er. (1, Energinet) Anlægget kører bedst, hvis der sammen med gyllen også er et højenergiholdigt organisk materiale til rådighed. I dag benyttes hovedsageligt fintsnittet majs (dyrket på ca. 175 ha). Majs er energitæt ligesom glycerol og blod. En overgang blev der anvendt glycerol indkøbt i Sverige. Det fungerede glimrende, men prisen er steget, så det er ikke aktuelt at anvende mere. I nogle måneder i 2013 har anlægget modtaget blod fra svineslagteriet. Det er energirigt og fungerer problemløst i processen. Men da anlægget ikke har et hygiejniseringsmodul, blev det stoppet i oktober 2013 af Fødevarekontrollen. Demonstration af strategisk energiplanlægning på Bornholm som afgrænset ø-samfund Side 10

11 Biokraft er som de fleste andre biogasanlæg i Danmark udfordret af, at det er svært at få skabt en tilfredsstillende økonomi i driften. Omkostning til produktion af 1 kwh koster omkring 1/3 mere, når den kommer fra et biogasanlæg sammenlignet med konventionel kraftproduktion (1). Bedre næringsstofoptagelse hos afgrøder Det er almindeligt anerkendt, at biogasanlæg er svære at drive økonomisk bæredygtigt som kraft/varme-producerende enheder. Derfor er der igennem årene på landsplan etableret forskellige former for tilskudsordninger, senest i forbindelse med energiforliget fra 2012, for at sikre den fortsatte udvikling af biogasproduktion som vedvarende energikilde. For Biokraft er der den særlige udfordring, at den seneste nationale støtteordning er udformet med sigte på levering til naturgasnettet. Det stiller Biokraft dårligere end andre biogasanlæg, da Bornholm jo ikke har naturgasnet. Demonstration af strategisk energiplanlægning på Bornholm som afgrænset ø-samfund Side 11

12 Biokraft og Bornholm Selvom biogas fra Biokraft kun udgør en mindre andel af kraft- og varmeproduktionen på Bornholm, må det forventes, at der er samme potentiale for energiproduktion som på landsplan, hvor der arbejdes med scenarier på op til 10 pct. af energiproduktionen fra biogas. Samtidig kan Biokraft komme til at spille en vigtig rolle inden for en samlet energi- ressource- og naturbevarelsesstrategi på Bornholm. Biokraft kan derigennem bidrage til bedre rammebetingelser for erhvervslivet på Bornholm ved at være en miljørigtig og omkostningsbesparende mulighed for at afsætte bi- og affaldsprodukter. Det forventes, at der vil blive stillet krav centralt fra om at håndtere gylle og affaldsfraktioner ved bioforgasning. Som det påpeges i det følgende, er der grund til at se på Biokraft i denne udvidede kontekst for bedre at kunne vurdere Biokrafts betydning for Bornholm. Landbrug Der behandles ca. 40 % af den samlede gyllemængde på Bornholm. Omkring 30 husdyrsproducenter heraf 12 kvægproducenter - afleverer deres gylle til Biokraft. Det er hovedsageligt de store producenter, der bidrager, grundet kravet om friskhed på gyllen. (1) Når der ikke er flere landmænd, som deltager, hænger det sammen med, at de fleste landmænd på Bornholm har jord nok til at komme af med deres gylle. Herved går det bornholmske samfund glip af energien fra forgasset gylle hensigtsmæssig omfordeling af gødning gødningsnæringsstoffer, der nemmere optages og dermed mindre udvaskning Op til 20% større høstudbytte nedsat udledning af drivhusgasser Hvis Bornholm skal bidrage ligeligt til at nå det fastsatte mål, om at 50 pct. af husdyrgødningen i 2020 skal anvendes til energiformål, skal der findes en forretningsmodel, der kan motivere husdyrproducenterne, så den indsamlede gyllemængde til forgasning kan øges. I forbindelse med ansøgning om miljøgodkendelse skal der opstilles et gødningsregnskab, som systematisk redegør for produceret husdyrgødning samt hvor stort husdyrtryk (DE/ha), der må være på bedriftens udbringningsarealer, for at beskyttelsesniveauet for nitrat og fosfor kan overholdes. Biokraft kan bidrage til at husdyrproducenter enklere kan få en miljøgodkendelse, fordi Biokraft kan aftage husdyrgødningen. Hermed overtager Biokraft ansvaret for fordelingen af husdyrgødningen til eksempelvis planteavlere. Miljøgodkendelsen skal således ikke indeholde en arealdel, og dermed kan der hentes tid i sagsbehandlingen. Det betyder, at Biokraft kontraktmæssigt kan overtage formidlingen af dyreenheder(de) for den enkelte landmand. Set i lyset af dette vil unge landmænd hurtigere kunne komme i gang med svineproduktion, fordi ejendomme med et stort jordtillæggende ikke nødvendigvis er et krav. Demonstration af strategisk energiplanlægning på Bornholm som afgrænset ø-samfund Side 12

13 Biokraft vil således kunne være en central forudsætning for miljøtilladelser til udvidelse af svineavlen og dermed for bevarelsen af slagteriet Danish Crown på Bornholm. Biokraft fungerer som en slags fordelingscentral for afgasset gylle, så der kan produceres ekstra svin på Bornholm. Organisk affald fra BOFA Ressourcestrategien C er ved at blive implementeret af BOFA. Strategien bygger på princippet om: Genanvend mere og brænd mindre. BOFA forventer at sætte ind over for to områder. Husstandsbaseret sortering og indsamling af plast- samt madaffald. Plastaffaldet forventes sorteret yderligere på anlæg i Vestermarie. Organisk madaffald forventes at skulle bioforgasses på Biokraft. Næringsstofferne i det afgassede slam skal derefter indgå i næringsstofkredsløbet igen. Mindsker udledning af drivhusgasser Det forventes, at der vil blive indsamlet omkring ton organisk affald pr. år herunder madaffald. Før videre behandling skal det organiske bioaffald hygiejniseres og sorteres, så det bliver til en grødagtig masse, bl.a. for at sikre at det ikke rummer større genstande, som kan skade i den videre forarbejdning eller føres ud på markerne. (6) Hvis det indsamlede bioaffald alene består af køkken- og madaffald, er der ikke myndighedskrav om, at det bliver hygiejniseret inden det bioforgasses. Det forgassede bioaffald må gerne udbringes på jord, hvor der dyrkes foder til malkekvæg, jfr. Arlas kvalitetskoncept Arlagården, forudsat at det ikke indeholder tungmetaller. (2) Slam fra rensningsanlæg behandles ikke af Biokraft i dag. Bornholms Forsyning betaler entreprenører for at afhente slam fra seks rensningsanlæg og køre det ud på markerne. Der betales i gennemsnit i 2014 knapt 500 kr. pr. ton afhentet slam. Der afhentes 7000 ton pr. år og afregnes med knap 3,5 mio. kr. (eks. moms). (3) Hvis Biokraft fremover skal kunne modtage slam, vil der med baggrund i kravene fra Arlagården formentlig skulle etableres en ekstra linje helt adskilt fra det eksisterende, da det afgassede materiale fra slam ikke må udbringes på marker, hvor der dyrkes foder til malkekvæg. Som anlægget er opbygget nu, vil man ikke kunne adskille forgasning og opsamling af slam fra de øvrige fraktioner. Det må undersøges nærmere, om slam med fordel kan forgasses hos Biokraft inden udbringning herunder hvordan andre biogasanlæg håndterer denne type slam. Affald fra slagteri Svineslagteriet Danish Crown i Rønne producerer flere typer organiske biprodukter og affaldsfraktioner, Demonstration af strategisk energiplanlægning på Bornholm som afgrænset ø-samfund Side 13

14 som fx blod, mave/tarmindhold mm. Blod har været modtaget på Biokraft fra juni til oktober De modtagne mængder fra svineslagteriet har et energiindhold, der kunne øge produktionen af el og varme. Imidlertid har tilsyn fra Fødevarekontrollen med baggrund i biproduktforordningen ført til et påbud om, at blod skal hygiejniseres, inden det sendes gennem Biokraft. Eventuelle patogene (sygdomsfremkaldende) bakterier skal uskadeliggøres ved en opvarmning til minimum 70 o C i 1 time. Andet affald fra slagteriet skal også hygiejniseres inden det forgasses.(7) Etablering af et hygiejniseringsmodul, så det organiske affald eksempelvis fra slagteriet steriliseres, vil kræve en investering på 1,6-1,8 mio. kr. (1) En hygiejniseringsmulighed på Bornholm, evt. i tilknytning til Biokraft, vil kunne behandle og sterilisere ca. 30 ton pr. dag svarende til godt ton pr. år. Blodet fra svineslagteriet behandles nu i stedet på rensningsanlæg. Herved beslaglægger blodet kapacitet på rensningsanlæggene, så affald fra andre industrier må afvises. Det belaster generelt erhvervslivet og samfundsøkonomien på Bornholm, når behandling af vandige fraktioner på øens rensningsanlæg må afvises. Hvis blodet fra slagteriet igen kan bioforgasses, vil Biokraft modtage en energitæt råvare, og der bliver igen kapacitet på rensningsanlæggene til andre opgaver eksempelvis for erhvervslivet. Færre næringsstoffer udvaskes til vandmiljøet Affald fra andre industrier Andre industrier på Bornholm har organiske affaldsfraktioner, som muligvis med fordel vil kunne behandles af Biokraft på samme måde, som det sker i resten af landet. Virksomheder som Fish-Pro og Espersen har forskellige fraktioner med organisk indhold, der vil kunne behandles af Biokraft. Udledningstilladelserne er under opstramning, og det betyder, at virksomheder, der ikke hidtil har udledt spildevand via rensningsanlæg, nu ønsker tilladelse til at gøre det. Kapaciteten på de kommunale rensningsanlæg kan imidlertid være en barriere herfor. Det må overvejes, om en evt. udbygning af rensningsanlæg som følge af skærpede krav til spildevand måske kan undgås, og om en løsning i form af forgasning måske er samfunds- og selskabsøkonomisk mere hensigtsmæssigt. Demonstration af strategisk energiplanlægning på Bornholm som afgrænset ø-samfund Side 14

15 Biogas og Biokraft muligheder fremover På baggrund af den internationale klima-debat, målene, som Danmark har forpligtet sig til internationalt samt regeringens Energiaftale fra 2012 D og Energistrategi 2015 A forventes et øget fokus på biogasanlæg. Det forventes, at de samlede omkostninger til et energisystem uden fossile brændsler vil blive større, hvis ikke bioforgasning inddrages og løser nogle opgaver. Derfor er der en generel forventning om, at den samfundsmæssige værdi af biogas vil stige. Biogasanlæg skal bidrage til udnyttelse af samfundets, herunder erhvervslivets, strømme af biomasse i form af affald og restprodukter til at udvinde energi på en bæredygtig måde og samtidig sikre, at ressourcerne tilbageføres til næringsstofkredsløbet - gerne i forædlet form. Der kan forventes lovgivningsinitiativer/ tilskudsordninger m.v. der tager sigte på at skabe incitament og motivation til at omlægge samfundets energiproduktion og affaldshåndtering. Regeringens Organisk affald til biogas Ressourcestrategi fra 2013, Danmark uden affald, samt den grønne omstillingsfonds fokus på grønne industrisymbioser er blot nogle af tiltagene for at realisere Energi- og klimastrategien. Det er derfor svært at forestille sig et bornholmsk samfund med mange landbrug, en stor husdyrproduktion, store naturarealer og fødevareproducerende virksomheder uden et biogasanlæg. Hvis ikke Biokraft eller et andet biogasanlæg - opererer på Bornholm, så vil en række problemstillinger have sværere ved at finde en bæredygtig løsning. Energien i husdyrgødning og organiske affaldsfraktioner vil ikke blive udnyttet, og det vil blive dyrere og mere ressourcekrævende at komme af med affaldet, hvis det skal transporteres til det øvrige Danmark. For ikke at tale om eksport af arbejdspladser. Samlet set vil det være sværere at realisere en energirigtig ressource-strategi, og biogasanlægget vil mangle som et element i Bornholms samlede strategiske energiudvikling. Biogas kan bidrage til at løse en del af det bornholmske samfunds udfordringer med mange slags organisk affald. Biokraft vil kunne fungere som samlings- og fordelingscentral for husdyrgødning og andre organiske affaldsfraktioner. Samtidig vil Biokraft bidrage til, at affaldet kan udnyttes som værdiskabelse i form af kraft og varme. Og Biokraft kan udgøre en væsentlig rammebetingelse for landbrug og industri på Bornholm. Bornholm som test-ø har brug for biogas til at demonstrere samspil mellem forskellige VE-former. Det forventes, at der vil kunne være et forretningsmæssigt potentiale internationalt set for Bornholms erfaringer med biogas som led i en samlet strategiplan når opbygning af VE-systemer forventeligt vil blive opprioriteret internationalt. Hvis Biokraft bliver lukket, så vil alle hidtidige investeringer i anlægget formentlig være så godt som tabte. Derudover skal bygningerne fjernes og grunden retableres, en udgift på omkring 8-10 mio. kr. Demonstration af strategisk energiplanlægning på Bornholm som afgrænset ø-samfund Side 15

16 Referencer A Energistrategi 2050 fra kul, olie og gas til grøn energi Sammenfatning Klima- og Energiministeriet Februar 2011:6 B Aftalen om Grøn Vækst fra 2009, indgået af Regeringen (Venstre, De Konservative) og Dansk Folkeparti. MST.dk C Regeringens (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti) ressourcestrategi for affaldshåndtering Danmark uden affald, Miljøstyrelsen 2013 D Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om den danske energipolitik Biokraft laver fossilfri energi Færre lugtgener på landet Op til 20% større høstudbytte Mindsker udledning af drivhusgasser Færre næringsstoffer udvaskes til vandmiljøet Bedre næringsstofoptagelse hos afgrøder Demonstration af strategisk energiplanlægning på Bornholm som afgrænset ø-samfund Side 16