Biokraft A/S muligheder i samspil på Bornholm

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Biokraft A/S muligheder i samspil på Bornholm"

Transkript

1 Biokraft A/S muligheder i samspil på Bornholm Biokraft A/S analyse af biogas og Biokrafts betydning for Bornholm Mindsker udledning af drivhusgasser Energi af høj kvalitet Biogas - en del af løsningen på fremtidens fossilfri energisystem Biokraft laver fossilfri energi Biogas kan laves til brændstof for lastbiler Biogas kan lagres OVERSIGTSNOTAT NOTAT ER UDARBEJDET SOM LED EN DEL AF PROJEKTET DEMONSTRATION AF STRATEGISK ENERGIPLANLÆGNING PÅ BORNHOLM SOM AFGRÆNSET Ø-SAMFUND PROJEKTEJER: EUB - ENERGIUDVIKLING BORNHOLM JUNI 2014

2 Indholdsfortegnelse Konklusion... 3 Indledning... 5 Formål og målgruppe... 6 Biogas i fremtidens natur- klima- og energistrategi i Danmark... 7 Landbrug, klima, natur og miljø... 8 Biogas energi af høj kvalitet... 9 Forretningspotentiale... 9 Biokraft i dag Biokraft og Bornholm Landbrug Organisk affald fra BOFA Affald fra slagteri Biogas og Biokraft muligheder fremover Referencer Demonstration af strategisk energiplanlægning på Bornholm som afgrænset ø-samfund Side 2

3 Konklusion Biokraft A/S producerer biogas primært på basis af forgasset husdyrgødning og energiafgrøder. Produktion af biogas har en betragtelig klimaforbedrende effekt, idet den mindsker udledning af drivhusgasser fra gylle i landbrug med op til 50 %, og det færdige produkt kan erstatte fossile brændstoffer. Samtidig kan man med bioforgasning udnytte energi og næringsstoffer i affaldsfraktioner og forbedre gødningsværdien af gyllen. Biogas anses for at være en CO 2 -neutral vedvarende energiform på linje med fx vindenergi. Biogas indeholder en blanding af metan (CH 4 ) og kulilte (CO 2 ). Biokraft bruger biogassen til produktion af el og varme. Hvis man betragter Biokraft alene som en kraftvarmeproducerende enhed, udgør Biokrafts andel,godt 9,3 MWH el og 6,5 MWH varme, svarende til knap 4 % af kraft-varmeproduktionen på Bornholm. Det er mere end det nuværende Energi af høj kvalitet landsgennemsnit. Økonomien pr. produceret kwh ligger ca. 1/3 højere end for kraftvarme produceret på basis af kul, olie og flis. Der er 4 arbejdspladser på Biokraft og anslås at være 4 afledte arbejdspladser med kørsel mv. Biokraft løser allerede i dag en række samfundsmæssige, miljømæssige og ressourcemæssige udfordringer på Bornholm som et afgrænset ø-samfund med en væsentlig husdyrproduktion. Gylle fra landbrug nyttiggøres således til energiproduktion, og restproduktet udgør en bedre, og næsten lugtfri, gødningskilde, der erfaringsmæssigt kan forøge høstudbyttet mærkbart. Biogasanlægget fungerer desuden som en slags fordelingscentral for afgasset gylle, hvor afgasset gylle afsættes til f.eks. planteavlere i området. Dermed hjælpes landmænd af med overskydende gylle, og får mulighed for at opnå en højere produktion i forhold til det areal, der er til rådighed. Biokraft har mulighed for yderligere at bidrage til løsning af en række særlige udfordringer for Bornholm som afgrænset ø-samfund. Nye fraktioner af organisk affald vil kunne nyttiggøres i højere grad. Som et led i ressourcestrategien for affald vil Biokraft kunne forgasse organisk affald fra husholdninger, institutioner samt industri. Samtidig vil den bredere udnyttelse af Biokrafts potentiale bidrage til Bornholms strategi som grøn test-ø ved at demonstrere løsninger på bæredygtighed i bred forstand, og samtidig demonstrere indpasning af denne form for vedvarende energi i det eksisterende el- og varmenet. Endelig vil Biokraft kunne bidrage til at skabe attraktive rammebetingelser for Bornholms erhvervsliv ved at tilbyde bæredygtige affaldsløsninger for organiske affaldsfraktioner og således bidrage til at tiltrække og fastholde nye erhvervsvirksomheder og dermed arbejdspladser på Bornholm. Demonstration af strategisk energiplanlægning på Bornholm som afgrænset ø-samfund Side 3

4 Biogas forventes at spille en væsentlig rolle på landsplan for at nå målene i regeringens Energistrategi fra 2011 og Ressourcestrategi fra Det er vanskeligt at se, hvordan Bornholm kan nå disse mål uden et biogasanlæg. For at opnå disse mål er det nødvendigt med etablering af en hygiejniseringsenhed på Bornholm, evt. i tilknytning til Biokraft, samt muligvis en udbygning af Biokraft med separate linjer til andre fraktioner. Mulighederne kan formentlig realiseres, hvis investeringerne baseres på et bredere driftsøkonomisk fundament. Biogas kan lagres Biogas og Biokraft skal medtænkes i Bornholms Strategiske energiplan således, at beslutninger vedrørende biogas og Biokraft ses i en sammenhæng og ud fra et langsigtet perspektiv for at nå de opstillede mål. Således undgås, at uhensigtsmæssige ad hoc beslutninger vanskeliggør udnyttelse af de muligheder som biogas kan have for Bornholm, miljømæssigt og energimæssigt. Demonstration af strategisk energiplanlægning på Bornholm som afgrænset ø-samfund Side 4

5 Indledning Dette notat er udarbejdet som led i projekt Demonstration af strategisk energiplanlægning på Bornholm som afgrænset ø-samfund. Bag projektet står et partnerskab med den erhvervsdrivende forening EUB Energiudvikling Bornholm, som projektejer. EUB har som formål at indfri visionen om, at der på Bornholm investeres, implementeres og testes nye teknologier i fuld samfundsskala i et samarbejdende energisystem. Notatet er udarbejdet af projektleder Anna Sofie Poulsen og konsulent Gitte Goldschmidt i samarbejde med og med input fra 1. Biokraft A/S Jan Damkilde Christensen, John Laursen, Karsten Westh 2. BRK Jesper Preuss Justesen, Henrik Jespersen, Louise Lyng Bojesen, Helle Thers 3. Bornholms Forsyning Per Martlev Hansen, Torben Jørgensen 4. Dale Energi ApS Kjeld Dale 5. Bornholms Landbrug Henry Jespersen, Carsten Mouritzen, Andreas Peter Ipsen 6. BOFA Jens Hjul-Nielsen 7. Fødevarekontrol Douglas Henningsen I notatet benyttes tallene fra oversigten herover som kildehenvisning. Biogas og Biokraft på Bornholm er et komplekst emne med mange interessenter. I dette notat har vi forsøgt at komme godt rundt om forskellige synsvinkler og perspektiver for Bornholm. Tak for alle input, materialer og forslag Demonstration af strategisk energiplanlægning på Bornholm som afgrænset ø-samfund Side 5

6 Formål og målgruppe Dette oversigtsnotat er en sammenskrivning af eksisterende materiale og viden med det formål at skabe overblik over mulige indsatsområder, der skal bearbejdes yderligere i Projekt Demonstration af strategisk energiplanlægning på Bornholm som afgrænset ø-samfund - eller som en videreudvikling af projektet. Biogas kan laves til brændstof for lastbiler Notatet berører forskellige vinkler af biogas og Biokrafts aktuelle rolle og mulige fremtidige betydning i relation til erhvervsliv, energiforsyning og natur på Bornholm se skema herunder. Notatet vil blive fulgt af en kortlægning af strømmene af biomasse omkring Biokraft og andre relevante virksomheder på Bornholm, og en afsøgning af mulighederne for grønne industrisymbioser. Område Erhvervsliv Energiforsyning Natur Biokrafts betydning for Husdyrproduktion, fødevarevirksomheder, forsyningsvirksomheder (rensningsanlæg og affald) Biokrafts nuværende og mulige fremtidige funktion som producent af el og varme. Reduktion af udledning af drivhusgasser og mindsket udledning af forurenende stoffer til vandmiljøet Det er komplekse problemstillinger, som i dette notat blot skitseres. De mennesker, som dagligt har deres virke på Biokraft eller i forbindelse med de andre involverede og berørte virksomheder, er naturligvis mest kompetente og vidende om drift- og udviklingsmuligheder. Dette notat har forsøgt at inddrage mange aktørers viden og se på de store linjer. Skal mulighederne konkretiseres, vil det ske bedst i samarbejde med de aktuelle aktører også de, der ikke kunne inddrages i dette notat eksempelvis bornholmske virksomheder med mulige affaldsfraktioner, hvor bioforgasning vil kunne bidrage til håndtering af deres våde affaldsfraktioner. Biokraft laver fossilfri energi Demonstration af strategisk energiplanlægning på Bornholm som afgrænset ø-samfund Side 6

7 Biogas i fremtidens natur- klima- og energistrategi i Danmark Regeringens Energistrategi 2050 fra kul, olie og gas til grøn energi A er en strategi for, hvordan Danmark kan gøre sig uafhængig af fossilt brændstof. Denne strategi skal ses sammen med principperne om at Danmark fastholder høj forsyningssikkerhed Danmark yder sit til at bremse global opvarmning Danmark får mulighed for grøn vækst og beskæftigelse Biogas ud fra biomasse udgør et centralt element i Energistrategiens vigtigste initiativer i omstillingssporet. Regeringen ønsker i henhold til aftalen om Grøn Vækst at udnytte op til 50 pct. af husdyrgødningen i 2020 til energiformål. B Varme svarende til varmeforbruget i 1600 parcelhuse Regeringens Ressourcestrategi fra 2013, Danmark uden affald C, forventes at betyde, at organisk affald ikke i samme omfang som nu afbrændes, men i stedet skal forgasses, så energien udnyttes bedre, og ressourcerne føres tilbage i næringsstofkredsløbet. Strategien indeholder en række forpligtelser for landets kommuner. Et af målene er, at mindst 50 % af husholdningsaffaldet skal genanvendes i I 2013 blev kun 22 % genanvendt på nationalt plan. Her forventes bioforgasning af det organiske affald fra husholdninger at udgøre en central proces for at realisere strategien. Strategien indeholder også, at fosfor i spildevandsslam skal genanvendes med minimum 80 % i Der forventes mangel på fosfor i fremtiden, så tilbageføring af fosfor vil være en af måderne at sikre tilstrækkeligt med denne ressource. Biogas består af en blanding af metan (CH 4 ) og kulilte (CO 2 ). Biogas kan produceres af husdyrgødning samt en række andre våde affaldsfraktioner fra private husholdninger og erhvervsliv. Endelig anvendes ofte energitætte afgrøder som f.eks. majs, roer mv. til biogasproduktion. I 2020 må højst 12 % stamme fra energiafgrøder, og disse skal dyrkes bæredygtigt. Det forventes at der fremover kræves dokumentation for dette. Demonstration af strategisk energiplanlægning på Bornholm som afgrænset ø-samfund Side 7

8 Landbrug, klima, natur og miljø Bioforgasning af gylle er til gavn for landbrugserhvervet samt klima, natur og vandmiljø. Ved bioforgasning ændrer kvælstof-forbindelserne sig, så de efterfølgende nemmere optages af planterne. Det giver større udbytte for landbruget. Endvidere giver biogas mulighed for at næringsstofferne fra biomassen omfordeles, så gødningsstofferne i den afgassede biomasse benyttes på de arealer og afgrøder, der har brug for dem og dermed udnytter dem. På Bornholm rapporterer landmænd om op til 20 % større udbytte, når der gødes med afgasset gylle. (5) Strøm svarende til elforbruget i 1900 parcelhuse Med forgasning af gylle nedsættes risikoen for udvaskning af næringsstoffer til vandmiljøet. Bedre optagelse og reduktion af udvaskning af næringsstoffer gavner natur- og vandmiljø. Forgasning af gylle giver op til 50 % mindre drivhusgas end andre bortskaffelsesmetoder. (Energinet). Bioforgasning af efterafgrøder vil yderligere kunne bidrage til et bedre miljø. Høslæt fra naturarealer kan anvendes i biogasanlæg på samme måde som halm. Ved at fjerne næringsstoffer fra naturarealerne forbedres naturkvaliteten, og næringsstofferne kan via biogasanlægget anvendes til energi- og fødevareproduktion. Det er dog vanskeligt at gøre denne udnyttelse rentabel. Demonstration af strategisk energiplanlægning på Bornholm som afgrænset ø-samfund Side 8

9 Biogas energi af høj kvalitet Afbrænding af eksempelvis organisk affald udnytter energien dårligt pga. det høje vandindhold. Det betyder at denne form for varme ud fra en energi-betragtning anses for at være af lavere kvalitet. Ved forbrænding går næringsstofferne samtidig tabt for kredsløbet. Våde organiske affaldsfraktioner kan omdannes til biogas, som kan lagres og transporteres. Biogas kan benyttes som energikilde for biler og kan dermed omsættes til bevægelse med en relativt høj effektivitet. Biogas kan bruges til produktion af el og varme, som også er en energikilde af relativ høj kvalitet. Elektricitet er vanskeligt at lagre, men det kan lade sig gøre i batterier. El omsættes nemt til bevægelse elbiler. Og el kan drive eksempelvis varmepumper, der udnytter energiindholdet til opvarmning op til 3-4 gange i forhold til el-radiatorer. Energiform Lagring Flytbar Omdanne til bevægelse Varme Gas El Forretningspotentiale Når biogas har fået en central rolle i regeringens energi- og klimastrategier hænger det bl.a. sammen med, at biogas anses som en bæredygtig vedvarende energikilde, som skaber energi af høj kvalitet på basis af husdyrgødning, rest- og affaldsprodukter. Biogas forventes på sigt at gøre nytte som VE-brændstof til transport. Samtidig vil biogas kunne anvendes til hurtigt-regulerende el-produktion i energiforsynings systemer med fluktuerende energikilder, fx vindmøller og solceller. Biogas-produktion som en del af et VEforsyningssystem er endnu i sin vorden men Danmark og Bornholm er langt i forhold til andre lande. Erfaringer fra biogasindustrien har derfor forretningsmæssigt potentiale internationalt set når opbygning af VE-systemer opprioriteres internationalt. Omfordeling af gødning Demonstration af strategisk energiplanlægning på Bornholm som afgrænset ø-samfund Side 9

10 Biokraft i dag 2014 Biokraft blev etableret omkring år 2006 som højteknologisk biogasanlæg. Vanskeligheder med at få de højteknologiske dele af anlægget til at fungere førte til, at det i 2009 blev sat i drift og fortsat drives som konventionelt biogasanlæg uden hygiejniseringsenhed og højteknologisk efterbearbejdning af slamdelen. Dele af hygiejniseringsenheden bruges i dag som varmeveksler, så fødestrømmen til reaktorerne opvarmes af procesvarme fra gasmotorerne. Nøgletal fra anlæggets råvarer og produktion fra 2013 El produktion Varmeproduktion Rågylle Sep. gylle m.v. Øvrige biomasser Enhed MWH MWH ton ton ton I alt Kilde: Østkraft leverede 249 GWH el i Biokrafts produktion udgør knapt 4 % af dette. Det er en væsentlig større andel af elforbruget end på landsplan. Varmen leveres til Aakirkeby Flisvarmeværk, der ejes af Bornholms Varme A/S. Energien fra Biokraft svarer til forbruget af varme i 1600 parcelhuse og forbruget af strøm i 1900 parcelhuse. Anlægget kører på gylle (blanding af kvæg- og svinegylle), separeret svinegylle samt andet organisk materiale primært majs. Kvæggyllen udgør omkring 50 %. (1), og energiafgrøden majs udgjorde ca. 8 % af råstofferne i 2013, svarende til tons, jf. ovenstående tabel. Varme svarende til varmeforbruget i 1600 parcelhuse Svinegylle indeholder kun omkring 5 % tørstof, mens kvæggylle har 8 %. Der skal helst være 9-11 % tørstof i biomassen, for at biogasanlægget fungerer bedst. En del svineavlere separerer tørstof fra den vandige del af gyllen. Så er det alene den separerede gylle den såkaldte fiber der leveres til Biokraft. Herved undgår man at transportere store mængder vand. Kvæggyllen leveres som den er. (1, Energinet) Anlægget kører bedst, hvis der sammen med gyllen også er et højenergiholdigt organisk materiale til rådighed. I dag benyttes hovedsageligt fintsnittet majs (dyrket på ca. 175 ha). Majs er energitæt ligesom glycerol og blod. En overgang blev der anvendt glycerol indkøbt i Sverige. Det fungerede glimrende, men prisen er steget, så det er ikke aktuelt at anvende mere. I nogle måneder i 2013 har anlægget modtaget blod fra svineslagteriet. Det er energirigt og fungerer problemløst i processen. Men da anlægget ikke har et hygiejniseringsmodul, blev det stoppet i oktober 2013 af Fødevarekontrollen. Demonstration af strategisk energiplanlægning på Bornholm som afgrænset ø-samfund Side 10

11 Biokraft er som de fleste andre biogasanlæg i Danmark udfordret af, at det er svært at få skabt en tilfredsstillende økonomi i driften. Omkostning til produktion af 1 kwh koster omkring 1/3 mere, når den kommer fra et biogasanlæg sammenlignet med konventionel kraftproduktion (1). Bedre næringsstofoptagelse hos afgrøder Det er almindeligt anerkendt, at biogasanlæg er svære at drive økonomisk bæredygtigt som kraft/varme-producerende enheder. Derfor er der igennem årene på landsplan etableret forskellige former for tilskudsordninger, senest i forbindelse med energiforliget fra 2012, for at sikre den fortsatte udvikling af biogasproduktion som vedvarende energikilde. For Biokraft er der den særlige udfordring, at den seneste nationale støtteordning er udformet med sigte på levering til naturgasnettet. Det stiller Biokraft dårligere end andre biogasanlæg, da Bornholm jo ikke har naturgasnet. Demonstration af strategisk energiplanlægning på Bornholm som afgrænset ø-samfund Side 11

12 Biokraft og Bornholm Selvom biogas fra Biokraft kun udgør en mindre andel af kraft- og varmeproduktionen på Bornholm, må det forventes, at der er samme potentiale for energiproduktion som på landsplan, hvor der arbejdes med scenarier på op til 10 pct. af energiproduktionen fra biogas. Samtidig kan Biokraft komme til at spille en vigtig rolle inden for en samlet energi- ressource- og naturbevarelsesstrategi på Bornholm. Biokraft kan derigennem bidrage til bedre rammebetingelser for erhvervslivet på Bornholm ved at være en miljørigtig og omkostningsbesparende mulighed for at afsætte bi- og affaldsprodukter. Det forventes, at der vil blive stillet krav centralt fra om at håndtere gylle og affaldsfraktioner ved bioforgasning. Som det påpeges i det følgende, er der grund til at se på Biokraft i denne udvidede kontekst for bedre at kunne vurdere Biokrafts betydning for Bornholm. Landbrug Der behandles ca. 40 % af den samlede gyllemængde på Bornholm. Omkring 30 husdyrsproducenter heraf 12 kvægproducenter - afleverer deres gylle til Biokraft. Det er hovedsageligt de store producenter, der bidrager, grundet kravet om friskhed på gyllen. (1) Når der ikke er flere landmænd, som deltager, hænger det sammen med, at de fleste landmænd på Bornholm har jord nok til at komme af med deres gylle. Herved går det bornholmske samfund glip af energien fra forgasset gylle hensigtsmæssig omfordeling af gødning gødningsnæringsstoffer, der nemmere optages og dermed mindre udvaskning Op til 20% større høstudbytte nedsat udledning af drivhusgasser Hvis Bornholm skal bidrage ligeligt til at nå det fastsatte mål, om at 50 pct. af husdyrgødningen i 2020 skal anvendes til energiformål, skal der findes en forretningsmodel, der kan motivere husdyrproducenterne, så den indsamlede gyllemængde til forgasning kan øges. I forbindelse med ansøgning om miljøgodkendelse skal der opstilles et gødningsregnskab, som systematisk redegør for produceret husdyrgødning samt hvor stort husdyrtryk (DE/ha), der må være på bedriftens udbringningsarealer, for at beskyttelsesniveauet for nitrat og fosfor kan overholdes. Biokraft kan bidrage til at husdyrproducenter enklere kan få en miljøgodkendelse, fordi Biokraft kan aftage husdyrgødningen. Hermed overtager Biokraft ansvaret for fordelingen af husdyrgødningen til eksempelvis planteavlere. Miljøgodkendelsen skal således ikke indeholde en arealdel, og dermed kan der hentes tid i sagsbehandlingen. Det betyder, at Biokraft kontraktmæssigt kan overtage formidlingen af dyreenheder(de) for den enkelte landmand. Set i lyset af dette vil unge landmænd hurtigere kunne komme i gang med svineproduktion, fordi ejendomme med et stort jordtillæggende ikke nødvendigvis er et krav. Demonstration af strategisk energiplanlægning på Bornholm som afgrænset ø-samfund Side 12

13 Biokraft vil således kunne være en central forudsætning for miljøtilladelser til udvidelse af svineavlen og dermed for bevarelsen af slagteriet Danish Crown på Bornholm. Biokraft fungerer som en slags fordelingscentral for afgasset gylle, så der kan produceres ekstra svin på Bornholm. Organisk affald fra BOFA Ressourcestrategien C er ved at blive implementeret af BOFA. Strategien bygger på princippet om: Genanvend mere og brænd mindre. BOFA forventer at sætte ind over for to områder. Husstandsbaseret sortering og indsamling af plast- samt madaffald. Plastaffaldet forventes sorteret yderligere på anlæg i Vestermarie. Organisk madaffald forventes at skulle bioforgasses på Biokraft. Næringsstofferne i det afgassede slam skal derefter indgå i næringsstofkredsløbet igen. Mindsker udledning af drivhusgasser Det forventes, at der vil blive indsamlet omkring ton organisk affald pr. år herunder madaffald. Før videre behandling skal det organiske bioaffald hygiejniseres og sorteres, så det bliver til en grødagtig masse, bl.a. for at sikre at det ikke rummer større genstande, som kan skade i den videre forarbejdning eller føres ud på markerne. (6) Hvis det indsamlede bioaffald alene består af køkken- og madaffald, er der ikke myndighedskrav om, at det bliver hygiejniseret inden det bioforgasses. Det forgassede bioaffald må gerne udbringes på jord, hvor der dyrkes foder til malkekvæg, jfr. Arlas kvalitetskoncept Arlagården, forudsat at det ikke indeholder tungmetaller. (2) Slam fra rensningsanlæg behandles ikke af Biokraft i dag. Bornholms Forsyning betaler entreprenører for at afhente slam fra seks rensningsanlæg og køre det ud på markerne. Der betales i gennemsnit i 2014 knapt 500 kr. pr. ton afhentet slam. Der afhentes 7000 ton pr. år og afregnes med knap 3,5 mio. kr. (eks. moms). (3) Hvis Biokraft fremover skal kunne modtage slam, vil der med baggrund i kravene fra Arlagården formentlig skulle etableres en ekstra linje helt adskilt fra det eksisterende, da det afgassede materiale fra slam ikke må udbringes på marker, hvor der dyrkes foder til malkekvæg. Som anlægget er opbygget nu, vil man ikke kunne adskille forgasning og opsamling af slam fra de øvrige fraktioner. Det må undersøges nærmere, om slam med fordel kan forgasses hos Biokraft inden udbringning herunder hvordan andre biogasanlæg håndterer denne type slam. Affald fra slagteri Svineslagteriet Danish Crown i Rønne producerer flere typer organiske biprodukter og affaldsfraktioner, Demonstration af strategisk energiplanlægning på Bornholm som afgrænset ø-samfund Side 13

14 som fx blod, mave/tarmindhold mm. Blod har været modtaget på Biokraft fra juni til oktober De modtagne mængder fra svineslagteriet har et energiindhold, der kunne øge produktionen af el og varme. Imidlertid har tilsyn fra Fødevarekontrollen med baggrund i biproduktforordningen ført til et påbud om, at blod skal hygiejniseres, inden det sendes gennem Biokraft. Eventuelle patogene (sygdomsfremkaldende) bakterier skal uskadeliggøres ved en opvarmning til minimum 70 o C i 1 time. Andet affald fra slagteriet skal også hygiejniseres inden det forgasses.(7) Etablering af et hygiejniseringsmodul, så det organiske affald eksempelvis fra slagteriet steriliseres, vil kræve en investering på 1,6-1,8 mio. kr. (1) En hygiejniseringsmulighed på Bornholm, evt. i tilknytning til Biokraft, vil kunne behandle og sterilisere ca. 30 ton pr. dag svarende til godt ton pr. år. Blodet fra svineslagteriet behandles nu i stedet på rensningsanlæg. Herved beslaglægger blodet kapacitet på rensningsanlæggene, så affald fra andre industrier må afvises. Det belaster generelt erhvervslivet og samfundsøkonomien på Bornholm, når behandling af vandige fraktioner på øens rensningsanlæg må afvises. Hvis blodet fra slagteriet igen kan bioforgasses, vil Biokraft modtage en energitæt råvare, og der bliver igen kapacitet på rensningsanlæggene til andre opgaver eksempelvis for erhvervslivet. Færre næringsstoffer udvaskes til vandmiljøet Affald fra andre industrier Andre industrier på Bornholm har organiske affaldsfraktioner, som muligvis med fordel vil kunne behandles af Biokraft på samme måde, som det sker i resten af landet. Virksomheder som Fish-Pro og Espersen har forskellige fraktioner med organisk indhold, der vil kunne behandles af Biokraft. Udledningstilladelserne er under opstramning, og det betyder, at virksomheder, der ikke hidtil har udledt spildevand via rensningsanlæg, nu ønsker tilladelse til at gøre det. Kapaciteten på de kommunale rensningsanlæg kan imidlertid være en barriere herfor. Det må overvejes, om en evt. udbygning af rensningsanlæg som følge af skærpede krav til spildevand måske kan undgås, og om en løsning i form af forgasning måske er samfunds- og selskabsøkonomisk mere hensigtsmæssigt. Demonstration af strategisk energiplanlægning på Bornholm som afgrænset ø-samfund Side 14

15 Biogas og Biokraft muligheder fremover På baggrund af den internationale klima-debat, målene, som Danmark har forpligtet sig til internationalt samt regeringens Energiaftale fra 2012 D og Energistrategi 2015 A forventes et øget fokus på biogasanlæg. Det forventes, at de samlede omkostninger til et energisystem uden fossile brændsler vil blive større, hvis ikke bioforgasning inddrages og løser nogle opgaver. Derfor er der en generel forventning om, at den samfundsmæssige værdi af biogas vil stige. Biogasanlæg skal bidrage til udnyttelse af samfundets, herunder erhvervslivets, strømme af biomasse i form af affald og restprodukter til at udvinde energi på en bæredygtig måde og samtidig sikre, at ressourcerne tilbageføres til næringsstofkredsløbet - gerne i forædlet form. Der kan forventes lovgivningsinitiativer/ tilskudsordninger m.v. der tager sigte på at skabe incitament og motivation til at omlægge samfundets energiproduktion og affaldshåndtering. Regeringens Organisk affald til biogas Ressourcestrategi fra 2013, Danmark uden affald, samt den grønne omstillingsfonds fokus på grønne industrisymbioser er blot nogle af tiltagene for at realisere Energi- og klimastrategien. Det er derfor svært at forestille sig et bornholmsk samfund med mange landbrug, en stor husdyrproduktion, store naturarealer og fødevareproducerende virksomheder uden et biogasanlæg. Hvis ikke Biokraft eller et andet biogasanlæg - opererer på Bornholm, så vil en række problemstillinger have sværere ved at finde en bæredygtig løsning. Energien i husdyrgødning og organiske affaldsfraktioner vil ikke blive udnyttet, og det vil blive dyrere og mere ressourcekrævende at komme af med affaldet, hvis det skal transporteres til det øvrige Danmark. For ikke at tale om eksport af arbejdspladser. Samlet set vil det være sværere at realisere en energirigtig ressource-strategi, og biogasanlægget vil mangle som et element i Bornholms samlede strategiske energiudvikling. Biogas kan bidrage til at løse en del af det bornholmske samfunds udfordringer med mange slags organisk affald. Biokraft vil kunne fungere som samlings- og fordelingscentral for husdyrgødning og andre organiske affaldsfraktioner. Samtidig vil Biokraft bidrage til, at affaldet kan udnyttes som værdiskabelse i form af kraft og varme. Og Biokraft kan udgøre en væsentlig rammebetingelse for landbrug og industri på Bornholm. Bornholm som test-ø har brug for biogas til at demonstrere samspil mellem forskellige VE-former. Det forventes, at der vil kunne være et forretningsmæssigt potentiale internationalt set for Bornholms erfaringer med biogas som led i en samlet strategiplan når opbygning af VE-systemer forventeligt vil blive opprioriteret internationalt. Hvis Biokraft bliver lukket, så vil alle hidtidige investeringer i anlægget formentlig være så godt som tabte. Derudover skal bygningerne fjernes og grunden retableres, en udgift på omkring 8-10 mio. kr. Demonstration af strategisk energiplanlægning på Bornholm som afgrænset ø-samfund Side 15

16 Referencer A Energistrategi 2050 fra kul, olie og gas til grøn energi Sammenfatning Klima- og Energiministeriet Februar 2011:6 B Aftalen om Grøn Vækst fra 2009, indgået af Regeringen (Venstre, De Konservative) og Dansk Folkeparti. MST.dk C Regeringens (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti) ressourcestrategi for affaldshåndtering Danmark uden affald, Miljøstyrelsen 2013 D Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om den danske energipolitik Biokraft laver fossilfri energi Færre lugtgener på landet Op til 20% større høstudbytte Mindsker udledning af drivhusgasser Færre næringsstoffer udvaskes til vandmiljøet Bedre næringsstofoptagelse hos afgrøder Demonstration af strategisk energiplanlægning på Bornholm som afgrænset ø-samfund Side 16

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Jordbrugets potentiale som energileverandør Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Status på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen

Status på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen Status på biogasanlæg i Danmark Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen Biogasrejseholdet Biogasrejseholdet Hovedopgaven er, at hjælpe kommuner med at planlægge for biogas. Etableret som følge

Læs mere

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES Biogasanlæg Affaldssektoren Landbruget Brancheforeningen for Biogas Energisektoren NY RAPPORT FRA AGROTECH OG SEGES TIL ERHVERVS- STYRELSEN

Læs mere

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD

Læs mere

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen Biogas Taskforce - aktørgruppe 2. oktober 2014, Energistyrelsen Dagsorden 1. Præsentationsrunde 2. Siden sidst 3. Den politiske drøftelse om biogas i 2014 4. Aktørgruppens fremtid 5. Statsstøttegodkendelse

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Energistyrelsens arbejde med biogas Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Odense 3. september 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen BIOGAS TASKFORCE Energiaftalen

Læs mere

Statusnotat: Biogasanlæg

Statusnotat: Biogasanlæg 8. juni 2012 Jette Sonny Nielsen Statusnotat: Biogasanlæg Energiforliget gør det interessant at fokusere på biogasanlæg Energiforliget 2012 har biogas som et indsatsområde, fordi det er en vigtig kilde

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/biogas/sider/regler_for_biomasser_til_bioga...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/biogas/sider/regler_for_biomasser_til_bioga... Page 1 of 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Biogas > Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas Oprettet: 02-12-2015 Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Thomas Budde Christensen og Tyge Kjær Roskilde Universitet, ENSPAC Introduktion I forbindelse med et møde i Roskilde Klimaråd i marts 2012 blev der bl.a. foreslået

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Margrethe Askegaard SEGES, Økologi MADAFFALD HAR VÆRDI FOR OS

Margrethe Askegaard SEGES, Økologi MADAFFALD HAR VÆRDI FOR OS Madaffald, seminar og møde, Dansk Affaldsforening Silkeborg, 8. juni 2016 Margrethe Askegaard SEGES, Økologi mga@seges.dk MADAFFALD HAR VÆRDI FOR OS ØKOLOGIEN I DANMARK VOKSER Det økologiske areal i Danmark

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

Biogasutvecklingen i Danmark

Biogasutvecklingen i Danmark Årsmøde Biogas Syd, Malmø, 17. september 2013 Biogasutvecklingen i Danmark Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Hvem er Brancheforeningen? Rådgivere Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings--

Læs mere

Biogasanlægget. - vejen til fuld recirkulering af næringsstofferne. Bruno Sander Nielsen. Økologikongres 2013 C5: Recirkulering af næringsstoffer

Biogasanlægget. - vejen til fuld recirkulering af næringsstofferne. Bruno Sander Nielsen. Økologikongres 2013 C5: Recirkulering af næringsstoffer Økologikongres 2013 C5: Recirkulering af næringsstoffer Biogasanlægget - vejen til fuld recirkulering af næringsstofferne Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Brancheforeningen for Biogas Hvem er Brancheforeningen?

Læs mere

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Ressourcestrategi med fokus på organisk affald v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Køreplan for et ressourceeffektivt EU fra 2011 - Vision frem til 2050 I 2020 bliver affald forvaltet som en ressource. Affaldet

Læs mere

REnescience et affaldsraffinaderi

REnescience et affaldsraffinaderi REnescience et affaldsraffinaderi Renewables, Science and Renaissance of the energy system v/georg Ørnskov Rønsch, REnescience REnescience et affaldsraffinaderi Målet med REnescienceprojektet er at opgradere

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Det danske biogassamfund

Det danske biogassamfund Biogasseminar afdækning af forsknings- og udviklingsbehov Energinet.dk 28. august 2008 Det danske biogassamfund - anno 2015 Sekretariatsleder Bruno Sander Nielsen leverandører Biogasfællesanlæg Gårdbiogasanlæg

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. IDA Miljø Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. november 2013 Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund Chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Ressourcer Ressourcestrategien og

Læs mere

Sønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas

Sønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas Sønderjysk Biogas Vi gi r byen gas Sønderjysk Landboforening og Nordic BioEnergy underskrev i april 2008 samarbejdsaftalen vedrørende projektet Sønderjysk Biogas 2008 Med det formål at etablere 1 4 biogasanlæg

Læs mere

Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet

Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet Biogas og gylleseparation, DØR/SDU 13. oktober 2010 Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet Sekretariatsleder Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings--

Læs mere

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt

Læs mere

Hvor går Ressourcestrategien hen? Linda Bagge, Miljøstyrelsen

Hvor går Ressourcestrategien hen? Linda Bagge, Miljøstyrelsen Hvor går Ressourcestrategien hen? Linda Bagge, Miljøstyrelsen Organisk affald Omfatter: - affald fra husholdninger - affald fra servicesektoren (restauranter, supermarkeder, dagligvarebutikker mv.) - restprodukter

Læs mere

Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende:

Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende: Notat Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger I forbindelse med indgåelse af aftale om etablering af nyt forbrændingsanlæg på Amagerforbrænding, skal

Læs mere

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd NOTAT 10 Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd 12. Januar 2015 Dette notat beskriver antagelser og beregninger af den klima-effekt,

Læs mere

Energiforligt eller energiforladt

Energiforligt eller energiforladt Temadag 2012 13. marts 2012 Energiforligt eller energiforladt - hvor står biogassen pt i energipolitikken? Bruno Sander Nielsen Biogas aktuelt og potentiale 13. marts 2012 Biogas - aktuelt og potentiale

Læs mere

Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen.

Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen. Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen. Øget anvendelse af gylleseparation og efterafgrøder på Bornholm til bioenergi vil kunne reducere udvaskningen af næringsstoffer til

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering , sekretariatsleder Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering Dansk Affaldsforening 16.4.2013 De politiske intentioner Et blankt stykke papir! Regeringen har bebudet en klimaplan og klimalov Den

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i

Læs mere

Ringsted Biogas i symbiose og synergi med erhverv.

Ringsted Biogas i symbiose og synergi med erhverv. Ringsted Biogas i symbiose og synergi med erhverv. Overordnet mål Hvordan forbedre vi de økonomiske vilkår for landbruget, fødevareindustrien samt beskæftigelsen i de tilknyttede erhvervs- og servicevirksomheder

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

SPILDEVANDS- SLAM GENERISK CASE

SPILDEVANDS- SLAM GENERISK CASE SPILDEVANDS- SLAM GENERISK CASE Efterår 2014 1 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input i en anden

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Rapport fra Biogas Taskforce. Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen

Rapport fra Biogas Taskforce. Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen Rapport fra Biogas Taskforce Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen Energiaftalen af 22. marts 2012: Biogas Taskforce skal undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter med

Læs mere

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Indsatsområder Mere genanvendelse af materialer fra husholdninger og servicesektor Mere genanvendelse af materialer fra elektronikaffald og shredderaffald

Læs mere

Biogasanlæg ved Østervrå

Biogasanlæg ved Østervrå Debatoplæg Biogasanlæg ved Østervrå Offentlig debat - 11. juni til 9. juli 2014 Debatoplæg Biogasanlæg ved Østervrå LandboNord har den 23. april 2014 fremsendt en VVM-anmeldelse for etablering af et biogasanlæg

Læs mere

Er der økonomi i Biogas?

Er der økonomi i Biogas? Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,

Læs mere

Danmark uden affald. Genanvend mere. forbrænd mindre

Danmark uden affald. Genanvend mere. forbrænd mindre Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Indsatsområder Mere genanvendelse af materialer fra husholdninger og servicesektor Mere genanvendelse af materialer fra elektronikaffald og shredderaffald

Læs mere

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for erhvervene og samfundet Økonomi og investeringsovervejelser.

Læs mere

ManagEnergy 18-03-2014

ManagEnergy 18-03-2014 ManagEnergy 18-03-2014 1 Nationale målsætninger 2020: Halvdelen af vores elforbrug dækkes af vind 2030: Kul udfases fra de centrale kraftværker 2035: El- og varmeforsyningen dækkes af vedvarende energi

Læs mere

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro 4. april 2016 tog energi-, forsynings- og klimaminister

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

www.energiogmiljo.dk Greenlab opgraderingstilskud til biogas Folketingets Energi-, Forsynings-, og Klimaudvalg

www.energiogmiljo.dk Greenlab opgraderingstilskud til biogas Folketingets Energi-, Forsynings-, og Klimaudvalg Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 95 Offentligt Greenlab opgraderingstilskud til biogas Folketingets Energi-, Forsynings-, og Klimaudvalg 1 Greenlab Skive Projektets

Læs mere

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud

Læs mere

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 204045 Brevid. 1932920 Ref. ANSE Dir. tlf. 46 31 37 88 Anettesej@roskilde.dk Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien 12. august 2014 Den endelig

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

klimastrategi for danish crown koncernen

klimastrategi for danish crown koncernen klimastrategi for danish crown koncernen klimastrategi for danish crown koncernen De senere års stigende opmærksomhed på udledning af drivhusgasser og påvirkning af det globale klima gør det naturligt,

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Af Torkild Birkmose NOTAT Januar 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund... 3 2. Eksisterende og planlagte biogasanlæg... 3 3. Nye anlæg... 4 4.

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Det Energipolitiske Udvalg 2007-08 (2. samling) EPU alm. del Bilag 104 Offentligt Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Hvor er biogassen og gassystemet i det fremtidige energisystem

Hvor er biogassen og gassystemet i det fremtidige energisystem Hvor er biogassen og gassystemet i det fremtidige energisystem Økonomiseminar 2016 Rune Duban Grandal, rdg@energinet.dk Energianalytiker Afdeling for forskning og udvikling Energinet.dk 2016-11-17 Gasperspektiver

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Ønsker til folketinget Jørgen Lindgaard Olesen. Seminar midt.energistrategi marts 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Ønsker til folketinget Jørgen Lindgaard Olesen. Seminar midt.energistrategi marts 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Ønsker til folketinget Jørgen Lindgaard Olesen 1 Ønsker til folketinget 1. Strategisk energiplanlægning 2. Fjernvarme 3. Vindkraft 4. Biogas 5. Biomasse 6. Energieffektivisering og transport 2 Strategisk

Læs mere

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1 NGF NATURE ENERGY / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015 24-04-2015 1 BAGGRUND OG EJERSTRUKTUR Tidligere Naturgas Fyn, aktiv i hele landet

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 Ærø CO2-opgørelse 2010 April 2011 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

Velkommen til borgermøde 7. januar 2015. Biogasanlæg ved Grarupvej Øst, Brande. www.ikast-brande.dk

Velkommen til borgermøde 7. januar 2015. Biogasanlæg ved Grarupvej Øst, Brande. www.ikast-brande.dk Velkommen til borgermøde 7. januar 2015 Biogasanlæg ved Grarupvej Øst, Brande www.ikast-brande.dk Program for borgermødet 16.00 16.05 16.15 16.25 16.35 16.55 17.05 17.15 17.20 17.40 Velkomst - Carsten

Læs mere

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Biomasse behandling og energiproduktion Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Disposition Introduktion Mors Morsø Bioenergi Biogas på Mors historie Hvem hvorfor hvor og Hvordan

Læs mere

Robust og bæredygtig bioenergi

Robust og bæredygtig bioenergi Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet

Læs mere

remtidens biogas med høj tørstof

remtidens biogas med høj tørstof en vision remtidens biogas med høj tørstof Aske Palsberg - askepal@ruc.dk Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet + Problemstillingen 50 % af husdyrgødningen skal udnyttes til biogas i 2020. En øge

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013 Den strategisk energiplan Hvad kan den strategiske energiplanlægning gøre for energiselskaberne, og hvad kan energiselskaberne gøre for den strategiske energiplanlægning? Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde

Læs mere

Bioenergi Konference. 27. april 2010

Bioenergi Konference. 27. april 2010 Indlæg på: Bioenergi Konference 27. april 2010 Præsenteret af: Henrik V. Laursen 1 Indlæg på Bioenergi konference Kort præsentation af Xergi Hvorfor biogas? Opbygning af et biogasanlæg Organisering af

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem Mere energi Mindre CO2 Sund økonomi Affald som ressource bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund.

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune 2012 Maj 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Sjælland Syd området: Biomasseressourcer Vordingborg, Faxe & Næstved kommune Den 4. juni 2013

Sjælland Syd området: Biomasseressourcer Vordingborg, Faxe & Næstved kommune Den 4. juni 2013 Bio.Dok.2.2 Sjælland Syd området: Biomasseressourcer Vordingborg, Faxe & Næstved kommune Den 4. juni 2013 Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand, Cristina C. Landt og Tyge Kjær, ENSPAC, Roskilde Universitet 1.

Læs mere

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Kortlægning af udledningen af drivhusgasser i Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 17. april 2016,

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

Den strategisk energiplanlægning

Den strategisk energiplanlægning Energiens fremtid i Region Sjælland Den strategisk energiplanlægning Fra: Landsplanredegørelsen 2013 afsnittet vedr. Vækst og grøn omstilling Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet Hvad kan det bruges

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark?

Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark? Økologisk biogas på vej frem 12. marts 2016 Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark? Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører,

Læs mere

Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig

Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig Jette Skaarup Justesen Miljøstyrelsen Ressourcestrategien kommer! Strategi for affaldshåndtering den vil komme i høring. Vi har en god

Læs mere

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Partnerskabet for brint og brændselsceller Hobro den 3. april 2014 Margrethe Høstgaard Udviklingskonsulent Regionens opgaver Regional Udviklingsplan: Ny plan

Læs mere