Biokraft A/S muligheder i samspil på Bornholm

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Biokraft A/S muligheder i samspil på Bornholm"

Transkript

1 Biokraft A/S muligheder i samspil på Bornholm Biokraft A/S analyse af biogas og Biokrafts betydning for Bornholm Mindsker udledning af drivhusgasser Energi af høj kvalitet Biogas - en del af løsningen på fremtidens fossilfri energisystem Biokraft laver fossilfri energi Biogas kan laves til brændstof for lastbiler Biogas kan lagres OVERSIGTSNOTAT NOTAT ER UDARBEJDET SOM LED EN DEL AF PROJEKTET DEMONSTRATION AF STRATEGISK ENERGIPLANLÆGNING PÅ BORNHOLM SOM AFGRÆNSET Ø-SAMFUND PROJEKTEJER: EUB - ENERGIUDVIKLING BORNHOLM JUNI 2014

2 Indholdsfortegnelse Konklusion... 3 Indledning... 5 Formål og målgruppe... 6 Biogas i fremtidens natur- klima- og energistrategi i Danmark... 7 Landbrug, klima, natur og miljø... 8 Biogas energi af høj kvalitet... 9 Forretningspotentiale... 9 Biokraft i dag Biokraft og Bornholm Landbrug Organisk affald fra BOFA Affald fra slagteri Biogas og Biokraft muligheder fremover Referencer Demonstration af strategisk energiplanlægning på Bornholm som afgrænset ø-samfund Side 2

3 Konklusion Biokraft A/S producerer biogas primært på basis af forgasset husdyrgødning og energiafgrøder. Produktion af biogas har en betragtelig klimaforbedrende effekt, idet den mindsker udledning af drivhusgasser fra gylle i landbrug med op til 50 %, og det færdige produkt kan erstatte fossile brændstoffer. Samtidig kan man med bioforgasning udnytte energi og næringsstoffer i affaldsfraktioner og forbedre gødningsværdien af gyllen. Biogas anses for at være en CO 2 -neutral vedvarende energiform på linje med fx vindenergi. Biogas indeholder en blanding af metan (CH 4 ) og kulilte (CO 2 ). Biokraft bruger biogassen til produktion af el og varme. Hvis man betragter Biokraft alene som en kraftvarmeproducerende enhed, udgør Biokrafts andel,godt 9,3 MWH el og 6,5 MWH varme, svarende til knap 4 % af kraft-varmeproduktionen på Bornholm. Det er mere end det nuværende Energi af høj kvalitet landsgennemsnit. Økonomien pr. produceret kwh ligger ca. 1/3 højere end for kraftvarme produceret på basis af kul, olie og flis. Der er 4 arbejdspladser på Biokraft og anslås at være 4 afledte arbejdspladser med kørsel mv. Biokraft løser allerede i dag en række samfundsmæssige, miljømæssige og ressourcemæssige udfordringer på Bornholm som et afgrænset ø-samfund med en væsentlig husdyrproduktion. Gylle fra landbrug nyttiggøres således til energiproduktion, og restproduktet udgør en bedre, og næsten lugtfri, gødningskilde, der erfaringsmæssigt kan forøge høstudbyttet mærkbart. Biogasanlægget fungerer desuden som en slags fordelingscentral for afgasset gylle, hvor afgasset gylle afsættes til f.eks. planteavlere i området. Dermed hjælpes landmænd af med overskydende gylle, og får mulighed for at opnå en højere produktion i forhold til det areal, der er til rådighed. Biokraft har mulighed for yderligere at bidrage til løsning af en række særlige udfordringer for Bornholm som afgrænset ø-samfund. Nye fraktioner af organisk affald vil kunne nyttiggøres i højere grad. Som et led i ressourcestrategien for affald vil Biokraft kunne forgasse organisk affald fra husholdninger, institutioner samt industri. Samtidig vil den bredere udnyttelse af Biokrafts potentiale bidrage til Bornholms strategi som grøn test-ø ved at demonstrere løsninger på bæredygtighed i bred forstand, og samtidig demonstrere indpasning af denne form for vedvarende energi i det eksisterende el- og varmenet. Endelig vil Biokraft kunne bidrage til at skabe attraktive rammebetingelser for Bornholms erhvervsliv ved at tilbyde bæredygtige affaldsløsninger for organiske affaldsfraktioner og således bidrage til at tiltrække og fastholde nye erhvervsvirksomheder og dermed arbejdspladser på Bornholm. Demonstration af strategisk energiplanlægning på Bornholm som afgrænset ø-samfund Side 3

4 Biogas forventes at spille en væsentlig rolle på landsplan for at nå målene i regeringens Energistrategi fra 2011 og Ressourcestrategi fra Det er vanskeligt at se, hvordan Bornholm kan nå disse mål uden et biogasanlæg. For at opnå disse mål er det nødvendigt med etablering af en hygiejniseringsenhed på Bornholm, evt. i tilknytning til Biokraft, samt muligvis en udbygning af Biokraft med separate linjer til andre fraktioner. Mulighederne kan formentlig realiseres, hvis investeringerne baseres på et bredere driftsøkonomisk fundament. Biogas kan lagres Biogas og Biokraft skal medtænkes i Bornholms Strategiske energiplan således, at beslutninger vedrørende biogas og Biokraft ses i en sammenhæng og ud fra et langsigtet perspektiv for at nå de opstillede mål. Således undgås, at uhensigtsmæssige ad hoc beslutninger vanskeliggør udnyttelse af de muligheder som biogas kan have for Bornholm, miljømæssigt og energimæssigt. Demonstration af strategisk energiplanlægning på Bornholm som afgrænset ø-samfund Side 4

5 Indledning Dette notat er udarbejdet som led i projekt Demonstration af strategisk energiplanlægning på Bornholm som afgrænset ø-samfund. Bag projektet står et partnerskab med den erhvervsdrivende forening EUB Energiudvikling Bornholm, som projektejer. EUB har som formål at indfri visionen om, at der på Bornholm investeres, implementeres og testes nye teknologier i fuld samfundsskala i et samarbejdende energisystem. Notatet er udarbejdet af projektleder Anna Sofie Poulsen og konsulent Gitte Goldschmidt i samarbejde med og med input fra 1. Biokraft A/S Jan Damkilde Christensen, John Laursen, Karsten Westh 2. BRK Jesper Preuss Justesen, Henrik Jespersen, Louise Lyng Bojesen, Helle Thers 3. Bornholms Forsyning Per Martlev Hansen, Torben Jørgensen 4. Dale Energi ApS Kjeld Dale 5. Bornholms Landbrug Henry Jespersen, Carsten Mouritzen, Andreas Peter Ipsen 6. BOFA Jens Hjul-Nielsen 7. Fødevarekontrol Douglas Henningsen I notatet benyttes tallene fra oversigten herover som kildehenvisning. Biogas og Biokraft på Bornholm er et komplekst emne med mange interessenter. I dette notat har vi forsøgt at komme godt rundt om forskellige synsvinkler og perspektiver for Bornholm. Tak for alle input, materialer og forslag Demonstration af strategisk energiplanlægning på Bornholm som afgrænset ø-samfund Side 5

6 Formål og målgruppe Dette oversigtsnotat er en sammenskrivning af eksisterende materiale og viden med det formål at skabe overblik over mulige indsatsområder, der skal bearbejdes yderligere i Projekt Demonstration af strategisk energiplanlægning på Bornholm som afgrænset ø-samfund - eller som en videreudvikling af projektet. Biogas kan laves til brændstof for lastbiler Notatet berører forskellige vinkler af biogas og Biokrafts aktuelle rolle og mulige fremtidige betydning i relation til erhvervsliv, energiforsyning og natur på Bornholm se skema herunder. Notatet vil blive fulgt af en kortlægning af strømmene af biomasse omkring Biokraft og andre relevante virksomheder på Bornholm, og en afsøgning af mulighederne for grønne industrisymbioser. Område Erhvervsliv Energiforsyning Natur Biokrafts betydning for Husdyrproduktion, fødevarevirksomheder, forsyningsvirksomheder (rensningsanlæg og affald) Biokrafts nuværende og mulige fremtidige funktion som producent af el og varme. Reduktion af udledning af drivhusgasser og mindsket udledning af forurenende stoffer til vandmiljøet Det er komplekse problemstillinger, som i dette notat blot skitseres. De mennesker, som dagligt har deres virke på Biokraft eller i forbindelse med de andre involverede og berørte virksomheder, er naturligvis mest kompetente og vidende om drift- og udviklingsmuligheder. Dette notat har forsøgt at inddrage mange aktørers viden og se på de store linjer. Skal mulighederne konkretiseres, vil det ske bedst i samarbejde med de aktuelle aktører også de, der ikke kunne inddrages i dette notat eksempelvis bornholmske virksomheder med mulige affaldsfraktioner, hvor bioforgasning vil kunne bidrage til håndtering af deres våde affaldsfraktioner. Biokraft laver fossilfri energi Demonstration af strategisk energiplanlægning på Bornholm som afgrænset ø-samfund Side 6

7 Biogas i fremtidens natur- klima- og energistrategi i Danmark Regeringens Energistrategi 2050 fra kul, olie og gas til grøn energi A er en strategi for, hvordan Danmark kan gøre sig uafhængig af fossilt brændstof. Denne strategi skal ses sammen med principperne om at Danmark fastholder høj forsyningssikkerhed Danmark yder sit til at bremse global opvarmning Danmark får mulighed for grøn vækst og beskæftigelse Biogas ud fra biomasse udgør et centralt element i Energistrategiens vigtigste initiativer i omstillingssporet. Regeringen ønsker i henhold til aftalen om Grøn Vækst at udnytte op til 50 pct. af husdyrgødningen i 2020 til energiformål. B Varme svarende til varmeforbruget i 1600 parcelhuse Regeringens Ressourcestrategi fra 2013, Danmark uden affald C, forventes at betyde, at organisk affald ikke i samme omfang som nu afbrændes, men i stedet skal forgasses, så energien udnyttes bedre, og ressourcerne føres tilbage i næringsstofkredsløbet. Strategien indeholder en række forpligtelser for landets kommuner. Et af målene er, at mindst 50 % af husholdningsaffaldet skal genanvendes i I 2013 blev kun 22 % genanvendt på nationalt plan. Her forventes bioforgasning af det organiske affald fra husholdninger at udgøre en central proces for at realisere strategien. Strategien indeholder også, at fosfor i spildevandsslam skal genanvendes med minimum 80 % i Der forventes mangel på fosfor i fremtiden, så tilbageføring af fosfor vil være en af måderne at sikre tilstrækkeligt med denne ressource. Biogas består af en blanding af metan (CH 4 ) og kulilte (CO 2 ). Biogas kan produceres af husdyrgødning samt en række andre våde affaldsfraktioner fra private husholdninger og erhvervsliv. Endelig anvendes ofte energitætte afgrøder som f.eks. majs, roer mv. til biogasproduktion. I 2020 må højst 12 % stamme fra energiafgrøder, og disse skal dyrkes bæredygtigt. Det forventes at der fremover kræves dokumentation for dette. Demonstration af strategisk energiplanlægning på Bornholm som afgrænset ø-samfund Side 7

8 Landbrug, klima, natur og miljø Bioforgasning af gylle er til gavn for landbrugserhvervet samt klima, natur og vandmiljø. Ved bioforgasning ændrer kvælstof-forbindelserne sig, så de efterfølgende nemmere optages af planterne. Det giver større udbytte for landbruget. Endvidere giver biogas mulighed for at næringsstofferne fra biomassen omfordeles, så gødningsstofferne i den afgassede biomasse benyttes på de arealer og afgrøder, der har brug for dem og dermed udnytter dem. På Bornholm rapporterer landmænd om op til 20 % større udbytte, når der gødes med afgasset gylle. (5) Strøm svarende til elforbruget i 1900 parcelhuse Med forgasning af gylle nedsættes risikoen for udvaskning af næringsstoffer til vandmiljøet. Bedre optagelse og reduktion af udvaskning af næringsstoffer gavner natur- og vandmiljø. Forgasning af gylle giver op til 50 % mindre drivhusgas end andre bortskaffelsesmetoder. (Energinet). Bioforgasning af efterafgrøder vil yderligere kunne bidrage til et bedre miljø. Høslæt fra naturarealer kan anvendes i biogasanlæg på samme måde som halm. Ved at fjerne næringsstoffer fra naturarealerne forbedres naturkvaliteten, og næringsstofferne kan via biogasanlægget anvendes til energi- og fødevareproduktion. Det er dog vanskeligt at gøre denne udnyttelse rentabel. Demonstration af strategisk energiplanlægning på Bornholm som afgrænset ø-samfund Side 8

9 Biogas energi af høj kvalitet Afbrænding af eksempelvis organisk affald udnytter energien dårligt pga. det høje vandindhold. Det betyder at denne form for varme ud fra en energi-betragtning anses for at være af lavere kvalitet. Ved forbrænding går næringsstofferne samtidig tabt for kredsløbet. Våde organiske affaldsfraktioner kan omdannes til biogas, som kan lagres og transporteres. Biogas kan benyttes som energikilde for biler og kan dermed omsættes til bevægelse med en relativt høj effektivitet. Biogas kan bruges til produktion af el og varme, som også er en energikilde af relativ høj kvalitet. Elektricitet er vanskeligt at lagre, men det kan lade sig gøre i batterier. El omsættes nemt til bevægelse elbiler. Og el kan drive eksempelvis varmepumper, der udnytter energiindholdet til opvarmning op til 3-4 gange i forhold til el-radiatorer. Energiform Lagring Flytbar Omdanne til bevægelse Varme Gas El Forretningspotentiale Når biogas har fået en central rolle i regeringens energi- og klimastrategier hænger det bl.a. sammen med, at biogas anses som en bæredygtig vedvarende energikilde, som skaber energi af høj kvalitet på basis af husdyrgødning, rest- og affaldsprodukter. Biogas forventes på sigt at gøre nytte som VE-brændstof til transport. Samtidig vil biogas kunne anvendes til hurtigt-regulerende el-produktion i energiforsynings systemer med fluktuerende energikilder, fx vindmøller og solceller. Biogas-produktion som en del af et VEforsyningssystem er endnu i sin vorden men Danmark og Bornholm er langt i forhold til andre lande. Erfaringer fra biogasindustrien har derfor forretningsmæssigt potentiale internationalt set når opbygning af VE-systemer opprioriteres internationalt. Omfordeling af gødning Demonstration af strategisk energiplanlægning på Bornholm som afgrænset ø-samfund Side 9

10 Biokraft i dag 2014 Biokraft blev etableret omkring år 2006 som højteknologisk biogasanlæg. Vanskeligheder med at få de højteknologiske dele af anlægget til at fungere førte til, at det i 2009 blev sat i drift og fortsat drives som konventionelt biogasanlæg uden hygiejniseringsenhed og højteknologisk efterbearbejdning af slamdelen. Dele af hygiejniseringsenheden bruges i dag som varmeveksler, så fødestrømmen til reaktorerne opvarmes af procesvarme fra gasmotorerne. Nøgletal fra anlæggets råvarer og produktion fra 2013 El produktion Varmeproduktion Rågylle Sep. gylle m.v. Øvrige biomasser Enhed MWH MWH ton ton ton I alt Kilde: Østkraft leverede 249 GWH el i Biokrafts produktion udgør knapt 4 % af dette. Det er en væsentlig større andel af elforbruget end på landsplan. Varmen leveres til Aakirkeby Flisvarmeværk, der ejes af Bornholms Varme A/S. Energien fra Biokraft svarer til forbruget af varme i 1600 parcelhuse og forbruget af strøm i 1900 parcelhuse. Anlægget kører på gylle (blanding af kvæg- og svinegylle), separeret svinegylle samt andet organisk materiale primært majs. Kvæggyllen udgør omkring 50 %. (1), og energiafgrøden majs udgjorde ca. 8 % af råstofferne i 2013, svarende til tons, jf. ovenstående tabel. Varme svarende til varmeforbruget i 1600 parcelhuse Svinegylle indeholder kun omkring 5 % tørstof, mens kvæggylle har 8 %. Der skal helst være 9-11 % tørstof i biomassen, for at biogasanlægget fungerer bedst. En del svineavlere separerer tørstof fra den vandige del af gyllen. Så er det alene den separerede gylle den såkaldte fiber der leveres til Biokraft. Herved undgår man at transportere store mængder vand. Kvæggyllen leveres som den er. (1, Energinet) Anlægget kører bedst, hvis der sammen med gyllen også er et højenergiholdigt organisk materiale til rådighed. I dag benyttes hovedsageligt fintsnittet majs (dyrket på ca. 175 ha). Majs er energitæt ligesom glycerol og blod. En overgang blev der anvendt glycerol indkøbt i Sverige. Det fungerede glimrende, men prisen er steget, så det er ikke aktuelt at anvende mere. I nogle måneder i 2013 har anlægget modtaget blod fra svineslagteriet. Det er energirigt og fungerer problemløst i processen. Men da anlægget ikke har et hygiejniseringsmodul, blev det stoppet i oktober 2013 af Fødevarekontrollen. Demonstration af strategisk energiplanlægning på Bornholm som afgrænset ø-samfund Side 10

11 Biokraft er som de fleste andre biogasanlæg i Danmark udfordret af, at det er svært at få skabt en tilfredsstillende økonomi i driften. Omkostning til produktion af 1 kwh koster omkring 1/3 mere, når den kommer fra et biogasanlæg sammenlignet med konventionel kraftproduktion (1). Bedre næringsstofoptagelse hos afgrøder Det er almindeligt anerkendt, at biogasanlæg er svære at drive økonomisk bæredygtigt som kraft/varme-producerende enheder. Derfor er der igennem årene på landsplan etableret forskellige former for tilskudsordninger, senest i forbindelse med energiforliget fra 2012, for at sikre den fortsatte udvikling af biogasproduktion som vedvarende energikilde. For Biokraft er der den særlige udfordring, at den seneste nationale støtteordning er udformet med sigte på levering til naturgasnettet. Det stiller Biokraft dårligere end andre biogasanlæg, da Bornholm jo ikke har naturgasnet. Demonstration af strategisk energiplanlægning på Bornholm som afgrænset ø-samfund Side 11

12 Biokraft og Bornholm Selvom biogas fra Biokraft kun udgør en mindre andel af kraft- og varmeproduktionen på Bornholm, må det forventes, at der er samme potentiale for energiproduktion som på landsplan, hvor der arbejdes med scenarier på op til 10 pct. af energiproduktionen fra biogas. Samtidig kan Biokraft komme til at spille en vigtig rolle inden for en samlet energi- ressource- og naturbevarelsesstrategi på Bornholm. Biokraft kan derigennem bidrage til bedre rammebetingelser for erhvervslivet på Bornholm ved at være en miljørigtig og omkostningsbesparende mulighed for at afsætte bi- og affaldsprodukter. Det forventes, at der vil blive stillet krav centralt fra om at håndtere gylle og affaldsfraktioner ved bioforgasning. Som det påpeges i det følgende, er der grund til at se på Biokraft i denne udvidede kontekst for bedre at kunne vurdere Biokrafts betydning for Bornholm. Landbrug Der behandles ca. 40 % af den samlede gyllemængde på Bornholm. Omkring 30 husdyrsproducenter heraf 12 kvægproducenter - afleverer deres gylle til Biokraft. Det er hovedsageligt de store producenter, der bidrager, grundet kravet om friskhed på gyllen. (1) Når der ikke er flere landmænd, som deltager, hænger det sammen med, at de fleste landmænd på Bornholm har jord nok til at komme af med deres gylle. Herved går det bornholmske samfund glip af energien fra forgasset gylle hensigtsmæssig omfordeling af gødning gødningsnæringsstoffer, der nemmere optages og dermed mindre udvaskning Op til 20% større høstudbytte nedsat udledning af drivhusgasser Hvis Bornholm skal bidrage ligeligt til at nå det fastsatte mål, om at 50 pct. af husdyrgødningen i 2020 skal anvendes til energiformål, skal der findes en forretningsmodel, der kan motivere husdyrproducenterne, så den indsamlede gyllemængde til forgasning kan øges. I forbindelse med ansøgning om miljøgodkendelse skal der opstilles et gødningsregnskab, som systematisk redegør for produceret husdyrgødning samt hvor stort husdyrtryk (DE/ha), der må være på bedriftens udbringningsarealer, for at beskyttelsesniveauet for nitrat og fosfor kan overholdes. Biokraft kan bidrage til at husdyrproducenter enklere kan få en miljøgodkendelse, fordi Biokraft kan aftage husdyrgødningen. Hermed overtager Biokraft ansvaret for fordelingen af husdyrgødningen til eksempelvis planteavlere. Miljøgodkendelsen skal således ikke indeholde en arealdel, og dermed kan der hentes tid i sagsbehandlingen. Det betyder, at Biokraft kontraktmæssigt kan overtage formidlingen af dyreenheder(de) for den enkelte landmand. Set i lyset af dette vil unge landmænd hurtigere kunne komme i gang med svineproduktion, fordi ejendomme med et stort jordtillæggende ikke nødvendigvis er et krav. Demonstration af strategisk energiplanlægning på Bornholm som afgrænset ø-samfund Side 12

13 Biokraft vil således kunne være en central forudsætning for miljøtilladelser til udvidelse af svineavlen og dermed for bevarelsen af slagteriet Danish Crown på Bornholm. Biokraft fungerer som en slags fordelingscentral for afgasset gylle, så der kan produceres ekstra svin på Bornholm. Organisk affald fra BOFA Ressourcestrategien C er ved at blive implementeret af BOFA. Strategien bygger på princippet om: Genanvend mere og brænd mindre. BOFA forventer at sætte ind over for to områder. Husstandsbaseret sortering og indsamling af plast- samt madaffald. Plastaffaldet forventes sorteret yderligere på anlæg i Vestermarie. Organisk madaffald forventes at skulle bioforgasses på Biokraft. Næringsstofferne i det afgassede slam skal derefter indgå i næringsstofkredsløbet igen. Mindsker udledning af drivhusgasser Det forventes, at der vil blive indsamlet omkring ton organisk affald pr. år herunder madaffald. Før videre behandling skal det organiske bioaffald hygiejniseres og sorteres, så det bliver til en grødagtig masse, bl.a. for at sikre at det ikke rummer større genstande, som kan skade i den videre forarbejdning eller føres ud på markerne. (6) Hvis det indsamlede bioaffald alene består af køkken- og madaffald, er der ikke myndighedskrav om, at det bliver hygiejniseret inden det bioforgasses. Det forgassede bioaffald må gerne udbringes på jord, hvor der dyrkes foder til malkekvæg, jfr. Arlas kvalitetskoncept Arlagården, forudsat at det ikke indeholder tungmetaller. (2) Slam fra rensningsanlæg behandles ikke af Biokraft i dag. Bornholms Forsyning betaler entreprenører for at afhente slam fra seks rensningsanlæg og køre det ud på markerne. Der betales i gennemsnit i 2014 knapt 500 kr. pr. ton afhentet slam. Der afhentes 7000 ton pr. år og afregnes med knap 3,5 mio. kr. (eks. moms). (3) Hvis Biokraft fremover skal kunne modtage slam, vil der med baggrund i kravene fra Arlagården formentlig skulle etableres en ekstra linje helt adskilt fra det eksisterende, da det afgassede materiale fra slam ikke må udbringes på marker, hvor der dyrkes foder til malkekvæg. Som anlægget er opbygget nu, vil man ikke kunne adskille forgasning og opsamling af slam fra de øvrige fraktioner. Det må undersøges nærmere, om slam med fordel kan forgasses hos Biokraft inden udbringning herunder hvordan andre biogasanlæg håndterer denne type slam. Affald fra slagteri Svineslagteriet Danish Crown i Rønne producerer flere typer organiske biprodukter og affaldsfraktioner, Demonstration af strategisk energiplanlægning på Bornholm som afgrænset ø-samfund Side 13

14 som fx blod, mave/tarmindhold mm. Blod har været modtaget på Biokraft fra juni til oktober De modtagne mængder fra svineslagteriet har et energiindhold, der kunne øge produktionen af el og varme. Imidlertid har tilsyn fra Fødevarekontrollen med baggrund i biproduktforordningen ført til et påbud om, at blod skal hygiejniseres, inden det sendes gennem Biokraft. Eventuelle patogene (sygdomsfremkaldende) bakterier skal uskadeliggøres ved en opvarmning til minimum 70 o C i 1 time. Andet affald fra slagteriet skal også hygiejniseres inden det forgasses.(7) Etablering af et hygiejniseringsmodul, så det organiske affald eksempelvis fra slagteriet steriliseres, vil kræve en investering på 1,6-1,8 mio. kr. (1) En hygiejniseringsmulighed på Bornholm, evt. i tilknytning til Biokraft, vil kunne behandle og sterilisere ca. 30 ton pr. dag svarende til godt ton pr. år. Blodet fra svineslagteriet behandles nu i stedet på rensningsanlæg. Herved beslaglægger blodet kapacitet på rensningsanlæggene, så affald fra andre industrier må afvises. Det belaster generelt erhvervslivet og samfundsøkonomien på Bornholm, når behandling af vandige fraktioner på øens rensningsanlæg må afvises. Hvis blodet fra slagteriet igen kan bioforgasses, vil Biokraft modtage en energitæt råvare, og der bliver igen kapacitet på rensningsanlæggene til andre opgaver eksempelvis for erhvervslivet. Færre næringsstoffer udvaskes til vandmiljøet Affald fra andre industrier Andre industrier på Bornholm har organiske affaldsfraktioner, som muligvis med fordel vil kunne behandles af Biokraft på samme måde, som det sker i resten af landet. Virksomheder som Fish-Pro og Espersen har forskellige fraktioner med organisk indhold, der vil kunne behandles af Biokraft. Udledningstilladelserne er under opstramning, og det betyder, at virksomheder, der ikke hidtil har udledt spildevand via rensningsanlæg, nu ønsker tilladelse til at gøre det. Kapaciteten på de kommunale rensningsanlæg kan imidlertid være en barriere herfor. Det må overvejes, om en evt. udbygning af rensningsanlæg som følge af skærpede krav til spildevand måske kan undgås, og om en løsning i form af forgasning måske er samfunds- og selskabsøkonomisk mere hensigtsmæssigt. Demonstration af strategisk energiplanlægning på Bornholm som afgrænset ø-samfund Side 14

15 Biogas og Biokraft muligheder fremover På baggrund af den internationale klima-debat, målene, som Danmark har forpligtet sig til internationalt samt regeringens Energiaftale fra 2012 D og Energistrategi 2015 A forventes et øget fokus på biogasanlæg. Det forventes, at de samlede omkostninger til et energisystem uden fossile brændsler vil blive større, hvis ikke bioforgasning inddrages og løser nogle opgaver. Derfor er der en generel forventning om, at den samfundsmæssige værdi af biogas vil stige. Biogasanlæg skal bidrage til udnyttelse af samfundets, herunder erhvervslivets, strømme af biomasse i form af affald og restprodukter til at udvinde energi på en bæredygtig måde og samtidig sikre, at ressourcerne tilbageføres til næringsstofkredsløbet - gerne i forædlet form. Der kan forventes lovgivningsinitiativer/ tilskudsordninger m.v. der tager sigte på at skabe incitament og motivation til at omlægge samfundets energiproduktion og affaldshåndtering. Regeringens Organisk affald til biogas Ressourcestrategi fra 2013, Danmark uden affald, samt den grønne omstillingsfonds fokus på grønne industrisymbioser er blot nogle af tiltagene for at realisere Energi- og klimastrategien. Det er derfor svært at forestille sig et bornholmsk samfund med mange landbrug, en stor husdyrproduktion, store naturarealer og fødevareproducerende virksomheder uden et biogasanlæg. Hvis ikke Biokraft eller et andet biogasanlæg - opererer på Bornholm, så vil en række problemstillinger have sværere ved at finde en bæredygtig løsning. Energien i husdyrgødning og organiske affaldsfraktioner vil ikke blive udnyttet, og det vil blive dyrere og mere ressourcekrævende at komme af med affaldet, hvis det skal transporteres til det øvrige Danmark. For ikke at tale om eksport af arbejdspladser. Samlet set vil det være sværere at realisere en energirigtig ressource-strategi, og biogasanlægget vil mangle som et element i Bornholms samlede strategiske energiudvikling. Biogas kan bidrage til at løse en del af det bornholmske samfunds udfordringer med mange slags organisk affald. Biokraft vil kunne fungere som samlings- og fordelingscentral for husdyrgødning og andre organiske affaldsfraktioner. Samtidig vil Biokraft bidrage til, at affaldet kan udnyttes som værdiskabelse i form af kraft og varme. Og Biokraft kan udgøre en væsentlig rammebetingelse for landbrug og industri på Bornholm. Bornholm som test-ø har brug for biogas til at demonstrere samspil mellem forskellige VE-former. Det forventes, at der vil kunne være et forretningsmæssigt potentiale internationalt set for Bornholms erfaringer med biogas som led i en samlet strategiplan når opbygning af VE-systemer forventeligt vil blive opprioriteret internationalt. Hvis Biokraft bliver lukket, så vil alle hidtidige investeringer i anlægget formentlig være så godt som tabte. Derudover skal bygningerne fjernes og grunden retableres, en udgift på omkring 8-10 mio. kr. Demonstration af strategisk energiplanlægning på Bornholm som afgrænset ø-samfund Side 15

16 Referencer A Energistrategi 2050 fra kul, olie og gas til grøn energi Sammenfatning Klima- og Energiministeriet Februar 2011:6 B Aftalen om Grøn Vækst fra 2009, indgået af Regeringen (Venstre, De Konservative) og Dansk Folkeparti. MST.dk C Regeringens (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti) ressourcestrategi for affaldshåndtering Danmark uden affald, Miljøstyrelsen 2013 D Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om den danske energipolitik Biokraft laver fossilfri energi Færre lugtgener på landet Op til 20% større høstudbytte Mindsker udledning af drivhusgasser Færre næringsstoffer udvaskes til vandmiljøet Bedre næringsstofoptagelse hos afgrøder Demonstration af strategisk energiplanlægning på Bornholm som afgrænset ø-samfund Side 16

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Den strategisk energiplanlægning

Den strategisk energiplanlægning Energiens fremtid i Region Sjælland Den strategisk energiplanlægning Fra: Landsplanredegørelsen 2013 afsnittet vedr. Vækst og grøn omstilling Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet Hvad kan det bruges

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013 Den strategisk energiplan Hvad kan den strategiske energiplanlægning gøre for energiselskaberne, og hvad kan energiselskaberne gøre for den strategiske energiplanlægning? Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde

Læs mere

Bioenergi Konference. 27. april 2010

Bioenergi Konference. 27. april 2010 Indlæg på: Bioenergi Konference 27. april 2010 Præsenteret af: Henrik V. Laursen 1 Indlæg på Bioenergi konference Kort præsentation af Xergi Hvorfor biogas? Opbygning af et biogasanlæg Organisering af

Læs mere

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1 NGF NATURE ENERGY / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015 24-04-2015 1 BAGGRUND OG EJERSTRUKTUR Tidligere Naturgas Fyn, aktiv i hele landet

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

Er der økonomi i Biogas?

Er der økonomi i Biogas? Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,

Læs mere

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

RKSK-Modellen for biogas

RKSK-Modellen for biogas RKSK-Modellen for biogas Energinet.dk 18.8 2009 Lars Byberg, Bioenergikoordinator Ringkøbing-Skjern Kommune Selvforsynende med Vedvarende Energi i 2020 Bioenergi Vind Bioenergi Transport 100 % VE Byggeri

Læs mere

Robust og bæredygtig bioenergi

Robust og bæredygtig bioenergi Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012 En by på biogas Planlægning, drift og udvidelser Gass-Konferensan i Bergen d. 23. maj 2012 Kommunalbestyrelsesmedlem Steffen Husted Damsgaard Næstformand Teknik & Miljø-udvalget Bestyrelsesmedlem i Lemvig

Læs mere

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,!

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! MILJØEFFEKTER!OG#ØKONOMI#FOR# BIOGASANLÆG! Modelbeskrivelse,og,vejledning,til,regnearksmodel,, SamarbejdsprojektmellemBiogassekretariatetogRoskildeUniversitet AndersM.Fredenslund&TygeKjær

Læs mere

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat Energiens Tingsted 2013 Samlet resultat Biomasseressourcen Gruppe 1 Mål Hvad vil vi opnå for brug af biomasse i energisystemet i Danmark i 2035? En samlet energi fra biomasse på 250-300 PJ. En væsentlig

Læs mere

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Dr. Kurt Möller Institute of Crop Science Plant Nutrition Universität Hohenheim (Oversat til dansk

Læs mere

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Teknik & Miljø Plan Dato: 9. september 2014 Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Sagsnr.: 12/134511 / Sagsbehandler: RAK Under Klima- og Miljøudvalgets

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

SYMBIOSEMULIG- HEDER FOR BIOGAS GENERISK CASE

SYMBIOSEMULIG- HEDER FOR BIOGAS GENERISK CASE SYMBIOSEMULIG- HEDER FOR BIOGAS GENERISK CASE Efterår 2014 1 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input

Læs mere

Biogasdating for fjerkræproducenter. - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden

Biogasdating for fjerkræproducenter. - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden Biogasdating for fjerkræproducenter - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden Forfattere: studentermedhjælper Tina Clausen og konsulent Simon Bahrndorff

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Galgebakken Genbruger

Galgebakken Genbruger Nyt om Galgebakken Genbruger Nyhedsbrev 1 Marts 2014 TEMA: Madaffald Galgebakkens Drift og Afdelingsbestyrelse Galgebakken Genbruger - Og sætter turbo på affaldssorteringen Alle beboere i Galgebakken går

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Partnerskabet for brint og brændselsceller Hobro den 3. april 2014 Margrethe Høstgaard Udviklingskonsulent Regionens opgaver Regional Udviklingsplan: Ny plan

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

strategisk energiplan 2015-2025

strategisk energiplan 2015-2025 strategisk energiplan 2015-2025 Vision: Bornholm er et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi i 2025 OSTKRAFT Samarbejde om vækst og udvikling på Bornholm. Understøtte kommunens

Læs mere

strategisk energiplan 2015-2025

strategisk energiplan 2015-2025 strategisk energiplan 2015-2025 Vision: Bornholm er et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi i 2025 e i b ENERGY INNOVATION BORNHOLM 1 Forord e i b ENERGY INNOVATION BORNHOLM

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer STRATEGI 2024 Der findes ikke affald - kun ressourcer Juni 2014 Baggrund I perioden frem til 2024 vil der fortsat ske ændringer i samfundets udvikling, herunder i hvordan affalds- og energiopgaver defineres

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Varmepumper i Lejre Kommune

Varmepumper i Lejre Kommune Varmepumper i Lejre Kommune version 0.2 Flemming Bjerke i samarbejde med Niels Hansen, NH-Soft Dette notat behandler brugen af varmepumper i Lejre Kommune som supplement til Klimaplanen 2011-2020 for Lejre

Læs mere

Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen.

Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen. Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen. Dette notat indeholder en gennemgang af udvalgte misvisende og fejlbehæftede informationer fra Amagerforbrænding

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Klimaplan 2025 Favrskov Kommune

Klimaplan 2025 Favrskov Kommune Klimaplan 2025 Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse Favrskov Kommune forstærker klimaarbejdet Forord...3 Indledning...4 Internationale og nationale mål...6 Mål, forbrug og CO 2 -udledning...8 Indhold i

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Klimaplan 2025 Favrskov Kommune

Klimaplan 2025 Favrskov Kommune Klimaplan 2025 Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse Forord...3 Indledning...4 Internationale og nationale mål...6 Mål, forbrug og CO 2 -udledning...8 Indhold i Klimaplan 2025...12 Tema 1 - Energiplanlægning...14

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Hvilke roller og opgaver skal kommunernes energiselskaber have i udvikling af optimale rammer for fjernvarmen, og hvordan skal selskaberne samarbejde på tværs af kommuner?

Læs mere

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassens rolle på kort og lang sigt Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassystemets rolle fra 2012 til 2050 Energiaftale 2012 Klimalov 2013 Lov om transport 2013 Gasinfrastrukturens rolle

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Biogas. Vidundermiddel eller mere svineri? NOAHs Forlag

Biogas. Vidundermiddel eller mere svineri? NOAHs Forlag Biogas Vidundermiddel eller mere svineri? Vi producerer mange svin i Danmark. Cirka 25 millioner årligt. De afleverer hvert år millioner af ton gylle, som bliver spredt ud over marker i hele Danmark. Men

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Hovedaftale om Klimapartnerskab

Hovedaftale om Klimapartnerskab Hovedaftale om Klimapartnerskab Denne aftale er indgået mellem: Vejen Kommune og SE Service A/S Ravnevej 12 6705 Esbjerg Ø CVR-nr. 20 70 58 33 (i det følgende kaldet SE Big Blue ) Til denne Hovedaftale

Læs mere

Spor Center 2 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen Frichs A/S og PurFil ApS, den 19. november. 15. august 2013. kl. 13-15

Spor Center 2 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen Frichs A/S og PurFil ApS, den 19. november. 15. august 2013. kl. 13-15 Referat Sara Korzen, af teknisk Specialkonsulent dialog Spor Center 2 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen Frichs A/S og PurFil ApS, den 19. november 15. august 2013 kl. 13-15 1 Indhold Deltagere Formål

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Intelligent nyttiggørelse af restprodukter

Intelligent nyttiggørelse af restprodukter Intelligent nyttiggørelse af restprodukter Spildevandsslam Vegetabilske restprodukter Animalske restprodukter Mineralske restprodukter Biprodukter til foder Vi gør det nemt for dig HedeDanmarks målsætning

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Er der penge i skidtet?

Er der penge i skidtet? Er der penge i skidtet? Gasnettet, oprindelsescertifikater og ny støtteordning Foreningen for Danske Biogasanlæg Dorte Gren Kristiansen dgk@energinet.dk Dato - Dok.nr. 1 Indhold 1. Energinet.dk s opgaver

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI Frem mod 2020 er der markante samfundsøkonomiske gevinster ved at udnytte disponibel kapacitet i de danske affaldsenergianlæg. Øget import af affald

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere