Nye vilkår for Konfirmationsforberedelsen. "Førstehjælp" til de strukturelle og pædagogiske udfordringer. Teologisk Pædagogisk Center Løgumkloster

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nye vilkår for Konfirmationsforberedelsen. "Førstehjælp" til de strukturelle og pædagogiske udfordringer. Teologisk Pædagogisk Center Løgumkloster"

Transkript

1 Nye vilkår for Konfirmationsforberedelsen "Førstehjælp" til de strukturelle og pædagogiske udfordringer Teologisk Pædagogisk Center Løgumkloster

2

3 Nye vilkår for konfirmationsforberedelsen "Førstehjælp" til de strukturelle og pædagogiske udfordringer Teologisk Pædagogisk Center Løgumkloster 2011

4 2 Nye vilkår for konfirmationsforberedelsen 2011 Forfatterne og Teologisk Pædagogisk Center Løgumkloster Kirkeallé 2, 6240 Løgumkloster ISBN ISSN Værkstedshæfte nr udgave, 1. oplag 2011 Ekspedition: Teologisk Pædagogisk Center Folkekirkens Pædagogiske Institut Kirkeallé 2 DK-6240 Løgumkloster Tlf Fax

5 3 Forord De religionspædagogiske stiftskonsulenter over hele landet har de sidste år fået et stadig stigende antal henvendelser fra præster og sogne, der spørger efter gode råd og vejledning omkring konfirmationsforberedelsens struktur. Det hænger sammen med, at den traditionelle struktur omkring konfirmationsforberedelsen på stedet er i opbrud. Oftest er det initiativer fra folkeskolen eller fra politisk hold, der gør det nødvendigt at forandre og tænke nyt. Men henvendelserne kommer i disse år samtidig med, at præster og konfirmandundervisere selv efterspørger en bredere vifte af strukturformer for at kunne udfolde de mål, de selv har med konfirmanderne. Stiftskonsulenterne har sammen med Teologisk Pædagogisk Center gennemtænkt problematikken og udsender nu et hæfte i TPC s værkstedsserie. Heftet rummer forskellige bud på en række mulige modeller til ændret struktur for konfirmationsforberedelsen. Der er tale om modeller, der kan tilpasses ændrede vilkår og samtidig styrke målet med konfirmationsforberedelsen. Dertil kommer i hæftet grundovervejelser over situationen og den pædagogiske udfordring, samt en række konkrete undervisningsforløb, der kan bringes i spil inden for nye strukturer. Materialet har i høj grad sin baggrund i de situationer og strukturer, som stiftskonsulenterne har mødt i deres virksomhed i stiftet, og bygger på bidrag fra en lang række sogne og præster, der har afprøvet og udviklet dem. Det juridiske afsnit er udarbejdet af fhv. stiftskontorchef Benedikte Holm, Ribe. Alt sammen har som mål at inspirere både til samtaler og konstruktive forhandlinger i sogn og menighedsråd og lokalsamfund og til udvikling af konfirmationsforberedelsen. Løgumkloster, 1.november 2011 Fritze Steiner-Johnsen, stiftskonsulent i Fyns stift Kasper Høyer, stiftskonsulent i Lolland-Falster stift Lars Nymark, stiftskonsulent i Århus stift Leise Christensen, lektor på Teologisk Pædagogisk Center Pernille Nærvig Petersen, stiftskonsulent i Helsingør stift Povl Götke, lektor på Teologisk Pædagogisk Center Stinna Ahrenst, stiftskonsulent i Roskilde stift Tina Brixtofte Andersen, stiftskonsulent i Århus stift

6 4

7 5 Indhold Konfirmation i kirken og samfundet s. 7 Konfirmationsforberedelsens mål og kvaliteter s.11 Præsten som underviser s.19 Hvad er reglerne? s.21 Forhandlingssituationen mellem skolen og kirken s.29 Forhandlingsvejledning s.29 Strukturforhandlingernes nødvendige udgangspunkt s.30 Løsningsmodeller for en ændret struktur s.33 Folkeskolen ændrer skemastruktur s.33 Samfundet ændrer skolestruktur s.37 Undervisningseksempler i alternative strukturer s.41 Konfirmandweekends og konfirmandlejr s.51 Weekendlejr med overnatning s.52 Weekendlejr uden overnatning s.55 Konfirmandlejr s.57 Hvad bør en konfirmand koste? S.63 Der er en vej til fremtiden s.65 Litteratur s.67 Nyttige links s.69

8 6

9 7 Konfirmation i kirken og samfundet Hvert forår rummer medierne artikler og indslag om konfirmationen. De handler f.eks. om unges motivation for at lade sig konfirmere, om gavebudgettets størrelse, om modebevidstheden omkring konfirmationen eller om familiære vanskeligheder og konflikter, som konfirmationsdagen kan bringe i spil. Alt sammen er det udtryk for, at konfirmationen er en fast del af kirkens rytme på de lokale steder, og at den spiller en afgørende rolle også på det kulturelle plan, så afgørende at stort set alle medier må beskæftige sig med den for at dække deres målgrupper. Konfirmationen er afgørende for kirken Målet med konfirmationsforberedelsen er i følge Den kongelige Anordning ikke at føre konfirmanden til tro. Det er kirkens bud på elementær dåbsoplæring for den døbte eller den, der er på vej til dåb. Det er således en bred og sammensat dannelsesproces. Siden 2008 har en række sociologiske undersøgelser givet ny indsigt i konfirmationens og konfirmationsforberedelsens betydning både for kirken og civilsamfundet. En omfattende europæisk undersøgelse med konfirmander og 2300 undervisere fra syv deltagerlande, herunder de skandinaviske lande og Tyskland 1, konkluderer entydigt, at konfirmation og konfirmationsforberedelse i de lutherske kirker har en altafgørende betydning for kirken. Det er en af de bredeste kontakter mellem kirken og dens medlemmer. Det er den centrale socialisation ind i kirkens og kristendommens ritualer, gudstjeneste- og menighedsliv og refleksionsrum. Her er tale om kirkelig og kristen dannelse. Som oftest vil der i den henseende indgå et overordnet kendskab til bibel og salmebog, en rudimentær viden om kirkeårets gang, udenadslære i forhold til Fadervor og Trosbekendelsen og en grundig gennemgang af udvalgte bibelske fortællinger og salmer i Den danske Salmebog. Samtidig giver konfirmationsforberedelsen refleksions- og erfaringsrum til konfirmanden i forhold til de ting. Konfirmationsforberedelsen spiller altså en afgørende rolle for den religiøse og kirkelige dannelse. Undersøgelsens konklusioner på det felt støttes af to danske undersøgelser 2 fra samme periode. 1 Friedrich Schweitzer m.fl. (red.): Confirmation Work in Europe. Gütersloher Verlag Søren Østergaard & Suzette Schurmann Munksgaard: Mere end blot forberedelsen til en fest? Kon4mandprojekt i Roskilde stift. En sociologisk undersøgelse på baggrund af 1000 konfirmander. Center for Ungdomsstudier og Religionspædaogik, CUR, Steen Marquard Rasmussen m.fl.: Rapport om den kirkelige undervisning 2009 i Dåbsoplæring i folkekirken. Beretning fra den af biskopperne nedsatte arbejdsgruppe om dåbsoplæring 2010.

10 8 Konfirmationen er dannelse og netværk i civilsamfundet Samtidig dokumenterer den store europæiske undersøgelse noget, som har været underbelyst, nemlig at konfirmationen også spiller en afgørende rolle for civilsamfundet. Omkring en halv million unge om året i de syv lande, som indgår i undersøgelsen, deltager gennem konfirmationsforberedelsen i et fælles dannelsesprojekt, hvor bl.a. kulturel og personlig identitet og etiske overvejelser er på dagsordenen. Konfirmationsforberedelsens dannelse er ikke kun kirkelig og kristen. Den er samtidig også alment dannende. Den er alment æstetisk dannende. Konfirmanderne beskæftiger sig med fortællinger og historier, sang og musik, som ikke bare har sat afgørende præg på fortidens kulturelle udtryk, men som også moderne populærkultur trækker på. Og sidstnævnte inddrages ofte i konfirmationsforberedelsen. Konfirmationsforberedelsen har en kulturarvsvedligeholdende funktion. Det gælder ikke bare i forhold til den immaterielle kultur, men også i forhold til konkrete, menneskeskabte kulturudtryk som kirke og kirkegård. Kirker og kirkegårde afspejler skiftende tiders moder og luner, vaner og traditioner, æstetikker og kulturelle udtryk, som vi i dag fører mere eller mindre bevidst videre. Konfirmationsforberedelsen omfatter også en form for dannelse på det rituelle område. Det rituelle knytter sig til den folkekirkelige gudstjeneste. Men det rituelle knytter sig desuden til almendannende erfaringer og oplevelser, for ritualer har til alle tider spillet en grundlæggende rolle i alle kulturer. Endelig er konfirmationsforberedelse og konfirmation i et luthersk menighedsperspektiv voksenmyndiggørende og placerer sig derfor også samtidig helt naturligt og uløseligt folkeligt set som et overgangsritual fra barn til voksen. Piger bliver kvinder, drenge bliver mænd, og det åbner for en masse nye følelser og spørgsmål angående frihed og ansvar, krop og seksualitet og meget andet. Konfirmationsforberedelse og konfirmation er og erfares som en vej ind i de voksnes rækker både kirkeligt og folkeligt. Konfirmationsforberedelse er således en afgørende faktor i et civilsamfund. I Danmark, hvor 7 ud af 10 (2009) i en ungdomsårgang bliver konfirmeret, er konfirmationsforberedelsen den væsentligste fælles dannelsessammenhæng ved siden af folkeskolen, som den i den sammenhæng åbner for en lang række væsentlige samarbejdsmuligheder med. Skole-kirke-samarbejdet er et udtryk for det.

11 9 Desuden har konfirmationsfesten en konstituerende funktion i familierne. Der er et meget stort antal danske familier, som hvert år deltager i en eller flere familiekonfirmationer i maj måned. Dermed synliggøres og styrkes familienetværket både for deltagerne og for konfirmanden. Det er ikke mindst konfirmationens kulturelle betydning, der afspejler sig i mediernes omfattende dækning i forårsmånederne. Det lægger op til samtale og forhandling Set ud fra kirkens synspunkt er konfirmationen med den tilknyttede forberedelse af så stor betydning, at det må kalde på en maksimal indsats for at sikre og styrke dens kvalitet både på det indholdsmæssige og på det strukturelle plan. Set ud fra civilsamfundets synspunkt er konfirmationen og konfirmationsforberedelsen så afgørende en dannelsesfaktor og netværkskonstituerende faktor, at den må kalde både på respekt og plads. Når det gælder konfirmationsforberedelsens placering i forhold til folkeskolens undervisning er der altså argumenter for en forhandlingssituation, hvor interesserne i gode løsninger aldrig er ensidige, men gensidige.

12 10

13 11 Konfirmationsforberedelsens mål og kvaliteter Konfirmationsforberedelse har i næsten fyrre år været afviklet som en ugentlig morgendobbeltlektion i størsteparten af landets sogne undtagen København, hvor de to ugentlige timer har ligget efter skoletid. Det lægger op til en bestemt undervisning à la fagtimen i skolen. Form og indhold hænger sammen og betinger hinanden. Den traditionelle struktur giver både muligheder og begrænsninger. En dobbelttime inde i 7. eller 8.klasses skoledag fra august og til maj svarer ganske godt til det mål, som konfirmationsforberedelsen i et par generationer har haft: indlæring og oplæring i kristendommens stofområde. Men målsætningen ændrer sig nødvendigvis. Formidlingen i konfirmationsforberedelsen må tage bestik af de vilkår, kristendommen p.t. møder konfirmanderne på. De aktuelle årige og den situation, de udfolder deres liv i, afstikker nogle afgørende retningslinjer. Der er derfor grund til hele tiden at holde det spørgsmål åbent, om form og struktur står i et optimalt forhold til det mål og indhold, som kirken gerne vil give konfirmationsforberedelsen. Og omvendt: hvilke udfordringer og muligheder får underviserne pludselig spillet i hænde for måske at styrke den kirkelige undervisning, hvis der bliver ændret på den traditionelle struktur? Mål og indhold Den kongelige anordning om konfirmation fra 1989 fastslår i 4, at konfirmationsforberedelsens sigte er "at styrke konfirmandens fortrolighed med den kristne børnelærdom og folkekirkens gudstjeneste." I den sammenhæng er det vigtigt at gøre sig klart, at "den kristne børnelærdom og folkekirkens gudstjeneste" ikke er udtryk for en bestemt pensummængde. Den kristne børnelærdom markerer et fokus, et brændpunkt. Det er det enkle, elementære, centrale 3. Og gudstjenesten er først og fremmest en praksissammenhæng og altså heller ikke en pensummængde. Det er på samme måde vigtigt at hæfte sig ved ordet "fortrolighed" i konfirmationsforberedelsens formålsformulering. "Fortrolighed" signalerer, at det drejer sig om at få mulighed for at komme i et personligt forhold til sagen, så man kan afgøre sig for, om man vil tage det til sig og gøre det til sit eget eller lade det ligge. Præster har som konfirmandundervisere en udstrakt frihed til at nå det mål, altså til at gribe 3 Jf. fortalen til Luthers Store Katekismus

14 12 forberedelsen an på måder, hvor de kan engagere det aktuelle konfirmandhold omkring sagen. Det kunne også vendes om og siges på en anden måde; et menneske, som er døbt ind i den kristne menighed, har i forhold til kirken og menigheden et krav på 1) at få mulighed for at lære den hellige historie at kende, Guds handlen med verden i Kristus 2) at blive gjort fortrolig med kristen tro og praksis, både den liturgiske, gudstjenestelige, og kristenliv i dagligdag og samfund 3) at få mulighed for hele vejen igennem at arbejde med og overveje disse ting i forhold til sit eget personlige liv den eksistentielle dimension. Konfirmationsforberedelsen er oplæringens, refleksionens, uddybelsens og fordybelsens sted. Det er samtidig et sted for en grundlæggende dannelse til at være en del af et samfundsfællesskab. Det er stedet, hvor konfirmander i fællesskab med hinanden - og under vejledning - har mulighed for at spørge til det, som de hører i kristendommen og dens forkyndelse og gudstjeneste, og gøre sig perspektiverende erfaringer med det. Kritisk og selvstændig stillingtagen Kristendommen vil kun være til i kommunikation med mennesker. Det er dens eneste mål. Fra en gruppe af unge, som både hjemmefra og fra folkeskolen er opdraget til at blive spurgt og tildelt ansvar for dagligdag og egen læreproces, ligger der et ønske om medinddragelse, medansvar og måske frem for alt et ønske om selvvirksomhed som en integreret side af undervisningen. I følge den europæiske konfirmandundersøgelse har 72 % af de danske konfirmander selv truffet afgørelsen om, at de vil konfirmeres. 55 % peger bevidst på, at motivet er, at de selv er døbte. De prioriterer almene livsemner. Venskab får den højeste score, og når det gælder arbejdsformer, foretrækker de kreative, personligt, kropsligt og socialt orienterede læringsstile. Der er en pædagogisk pointe i det. Dels gælder det, at det, som man selv er ansvarlig for og kan se en mening med, er man samtidig tilbøjelig til at lade sig motivere for og foranlediget til at engagere sig i. Samtidig er egen erfaring i sig selv en afgørende side af læreprocessen. Det er vanskeligere for en skuespiller at lære en replik, mens han står passivt hen på scenen, end hvis han er i bevægelse. Det, som går gennem kroppen, bliver en del af en selv. Eller det, som man ikke gør sig egne erfaringer og refleksioner med, sidder måske nok et sted i hjernestrukturen, men uden at det lader

15 13 sig aktivere. Det gælder også konfirmandstuens stof. Men der er også en teologisk pointe i at lade konfirmandernes egne erfaringer og refleksioner med den kristendom, som de er døbt ind i, være en integreret del af konfirmationsforberedelsen. Dels hænger liv og lære uløseligt sammen i kristentroen, dels er konfirmanderne ikke bare tilhørere eller elever i en undervisningssituation; F.eks. signalerer den minigudstjeneste, som er almindelig indledning i konfirmationsforberedelsen, at både præst og konfirmander er "Guds hus og kirke nu". Konfirmandernes egne erfaringer og refleksioner sikrer det, der er evangelisk-luthersk kristendoms adelsmærke: at kunne forholde sig kritisk til det, der bliver sagt og overleveret om troen. Kristendommen har en læresammenhæng Konfirmationsforberedelsens konfirmandrettede perspektiv flytter ikke på, at undervisningen selvfølgelig har et læringsindhold. Kristendommen har mennesker ikke fra sig selv. Den har et lærestof, man som kristen og døbt må bringes i forbindelse med. Hvad drejer det sig egentlig om, alt det her med Gud og Jesus?. Det er et spørgsmål konfirmanderne har krav på at få belyst. Allerede Augustin formulerede den kirkelige elementærundervisnings program med ordene om, at en kristen med nødvendighed må kende og kunne gøre rede for "den hellige historie" (Guds frelsende historie i verden med Kristus). Konfirmanderne ved det selv. De forventer læringsorienterede aktiviteter i konfirmandstuen og ikke bare underholdning. I en af de danske, kirkesociologiske undersøgelser svarer 3/4 af konfirmanderne, at de forventer at lære Fadervor og Trosbekendelsen, og 2/3 deler den næststørste forventning, at de lærer at sætte ord på, hvad jeg tror på. Konfirmationsforberedelsen på ugeskemaet? En erfaringstæt og erfaringsskabende konfirmationsforberedelse har det ikke altid nemt, hvis hele undervisningsforløbet skal foregå som dobbelttimer i forbindelse med den øvrige skoleplan. Der er ting, som kan lykkes dér, men bestemt også det, der vanskeligt kan. Undervisningen kommer til forveksling til at ligne en dobbeltlektion i tysk, engelsk og matematik, som forældregenerationen selv husker det fra skoleskemaet. Folkeskolen har gjort sig tilsvarende erfaring med den fagopdelte, klassebundne, bogligt orienterede undervisning, der skifter emne time for time, og hvor et fag først vender tilbage med

16 14 et par timer i næste uge. For at kunne skabe rammer omkring en erfaringstæt og erfaringsskabende undervisning har man i folkeskolen i de sidste 15 år omstruktureret undervisningen med øget vægt på tværfaglighed, temaundervisning/projektarbejde i samlede blokke, opbrydning af den stive lektionsopdeling. Der er grund til at lade sig inspirere af den udvikling, samtidig med at ændringen i det traditionelle skoleskemas struktur netop byder på nye udfordringer og muligheder i konfirmandstuen. Således er det ikke mere en selvfølge, at konfirmationsforberedelsen udelukkende skal være 2 timer om ugen i 8 måneder. Måske kan noget af den samles i blokke, hvor intensiteten og fordybelsesmuligheden bliver meget større. Der er perspektiv i at trække på de gode erfaringer fra ekskursionsdage, "lang lørdag" i konfirmandstuen med temaundervisning, samvær og fællesspisning eller weekendture. Der er sider af konfirmationsforberedelsens mål, der bedst - eller måske kun - lader sig udfolde i en struktur, hvor der er mere tid til at arbejde og være sammen. Man kunne overveje, om det endda vil tjene konfirmationsforberedelsen at komme helt ud af skoleskemaet, hvor den efter traditionen og juridisk er sikret en plads. F.eks. eftermiddags- eller aftenundervisning, der kunne blive klubpræget, og hvor inddragelsen af andre ressourcepersoner i konfirmandarbejdet ville have bedre vilkår. Der ligger erfaringer mange steder, især fra hovedstadsområdet, der dokumenterer, at den struktur kan opfylde konfirmationsforberedelsens formål og med lige så højt deltagerantal og tilmed netop lægge en række andre undervisningsmuligheder til. Over 90 % af landets sogne har bevaret konfirmationsforberedelsen inden for skoleskemaet, og de fleste af de steder har samtidig en meget høj deltagerprocent. Den skemamæssige integration af folkekirkens konfirmationsforberedelse og folkeskolens undervisning udtrykker her, at begge dele betragtes som grundlæggende folkelig dannelse. Konfirmationsforberedelsen inden for åriges almindelige "arbejdsdag" (skoledagen) placerer forberedelsen på en anden plads end samfundets øvrige fritidstilbud, som unge har at vælge imellem uden for skoletid. Det er signaleret, at det er lige så selvfølgeligt at gå til konfirmationsforberedelse som i skole, for begge dele er udtryk for grundlæggende dannelse. Dér hvor man har konfirmationsforberedelsen integreret i forhold til folkeskolens skema, gælder det imidlertid om at være vågen for de gode muligheder, som skolernes ændringer i den traditionelle skemastruktur i øjeblikket åbner op for. To ugentlige timer, der ofte reelt kun er fem

17 15 kvarter inklusiv pause, lægger store pædagogiske begrænsninger. De egner sig bedst til hovedsagelig lærerstyret klasseundervisning, information og træningsopgaver. Hvem finder på at lukke op for pensler og maling? Hvem finder på at tage en tur ud af konfirmandstuen? Hvornår kan man overhovedet tillade, at konfirmanderne bruger en halv time - og netop en nødvendig halv time - bare på at spore sig ind på et emne og stille deres egne spørgsmål og selv planlægge deres arbejdsforløb? Udfordringer og muligheder Det ser anderledes ud, hvis man i en periode måske har 3-4 timer i træk eller en hel dag. Der vil være emner i konfirmandstuen, der ville vinde ved at blive taget op i samlede dage, måske en hel uges intensiv undervisning. Ikke mindst fordybelsen vil kunne øges. Der ligger en række positivt beskrevne forsøgsforløb, hvor konfirmationsforberedelsen i Danmark er afviklet i form af ugelejre. Og ikke mindst i de nordiske nabolande ligger der en hel række dokumenterede gode erfaringer med at strukturere store dele af konfirmationsforberedelsen som lejr. Når der alligevel er grund til at overveje, om det er løsningen at samle alle konfirmationsforberedelsens 56 timer til blot et par ugers undervisning i året, eller der bør tænkes kombinationer, hænger det sammen med, at der er andre sider af det, der hører til konfirmationsforberedelsen i Danmark, som er vanskelig at tilgodese i den form. Forholdet til søndagsgudstjenesten og menigheden i sognet, opbygningen af forholdet mellem præst og konfirmander, der ligesom alle andre mellemmenneskelige forhold må have sin tid, den vigtige erfaring af en livsrytme med kirken, kirkeåret og kristendommen. Det er det, som ugeforløb over en periode har mulighed for at give. Til gengæld åbner det øgede skole-kirke-samarbejde i dag muligheden for at give et temaforløb i konfirmandstuen en bredere basis i samarbejde med nogle af skolens fag, hvor parallelle ugeforløb kan trække på fælles ressourcer. Eksempelvis kan et forløb omkring døden både have kirke- og skole-vinkler, der uddyber hinanden og skaber bedre helhedsforståelse. Strukturændringer har konsekvenser for pædagogikken Nye strukturmuligheder giver under alle omstændigheder helt andre muligheder for konfirmandernes selvvirksomhed og for at gøre konfirmationsforberedelsen til mere end arbejdet

18 16 med en lærebog. Det lukker op for en større vifte af læringsstile (høre, se, røre, mærke) og arbejdsformer (drama/rollespil, filmarbejde, billedskabende virksomhed, projektarbejde, ud-afhuset). Det er helt essentielt, at præsten gør sin undervisning varieret og skifter mellem flere måder at undervise på og være sammen med konfirmanderne på. Til dette formål kunne man bruge tanken om de mange læringsstile og sørge for, at man de dage, hvor man mødes i blokke og hele dage, altid i sin undervisning har elementer, der taler til alle sanserne. Der skal være plads til fysisk udfoldelse såvel som stille stunder; der skal være kreative tiltag såvel som fortælling; der skal være sang og musik samt quizzer og konkurrencer; der skal være oplevelser og undervisning ude såvel som inde. Der skal være alt det, der engagerer både hjerte og hjerne hos præst såvel som konfirmand! Bl.a. kan ideen om Cooperative Learning, det man i folkekirkelig sammenhæng kan kalde for samvirkende læring, tilgodese det pædagogiske behov for at variere undervisningen og kan med held anvendes i konfirmationsforberedelsen. Som metode er Cooperative Learning relativt kognitivt anlagt og kan bruges som variationsmulighed i en halve og heldags undervisning. Samarbejde styrker undervisningen Øget, sammenhængende undervisningstid og de arbejdsformer, det kalder på, kræver flere personressourcer omkring undervisningen. Undervisning i andre strukturer og måske på andre tidspunkter end dobbelttimer inden for folkeskolens normalskema giver samtidig muligheden for samarbejde. I en tidsmæssigt udstrakt blok og i eftermiddags- og aftentimer og i weekender kan der ofte lettere samarbejdes med andre om forløbene. Det giver kolleger mulighed for at gå sammen og i dialogen styrke undervisningen og udvide dens former. Det gør det samtidig praktisk muligt at inddrage kirkelige medarbejdere, kirkelige ungdomsorganisationer, menigheden, andre institutioner (museer, biblioteker osv.) og konfirmandernes forældre. Opbruddet i skolelukninger og samling af overbygningsklasser på de centrale byers skoler giver mulighed for samarbejde over sognegrænserne. Flere præster kan nu i fællesskab planlægge, tilrettelægge og udføre konfirmationsforberedelse. Strukturer handler altid både om begrænsninger, der skal bruges som konstruktive udfordringer til

19 17 at skabe god undervisning, og om muligheder, der åbner for nye former og veje til det samme. Frivillige i undervisningen I Danmark har der ikke i væsentlig grad været tradition for at involvere mange frivillige i konfirmationsforberedelsen. Ofte hviler forberedelsen alene på præsten, sommetider med hjælp fra en sognemedhjælper. Dette skyldes bl.a., at frivilliges deltagelse er vanskelig, hvis forberedelsen finder sted i to ugentlige morgentimer, hvor mange mennesker enten er på arbejde eller i skole. Et øget samarbejde med frivillige til gavn for alle kunne etableres de steder, hvor forberedelsen enten ligger i blokke om eftermiddagen, om aftenen eller om lørdagen eller i forbindelse med weekender og lejre. Det er de færreste, der vil forpligte sig til at være frivillig i et helt forløb, men de fleste vil gerne komme en gang eller to og være behjælpelig med de ting, som de har særlige kompetencer indenfor. Det kunne være en lokal kunstner; en tømrer, der skal arbejde med træ med konfirmanderne; en kok, man kan lave nadverforløb med; en kirkevant ældre, der gerne vil dele ud af sine kirkeerfaringer og grunde til at holde fast i kirken; en brud og/eller gom, der fortæller om, hvorfor det er vigtigt for dem at blive gift i kirken; en musiker osv. De frivillige kunne også hverves blandt flokken af sidste års konfirmander. I de nordiske nabolande bruger man i langt større omfang frivillige i konfirmationsforberedelsen end hos os. I Finland, f.eks., siger to ud af tre konfirmander, at de gerne vil hjælpe til på frivillig basis ved næste års konfirmationsforberedelse, og mange af dem gør det rent faktisk i én-tre sæsoner. At have unge med som rollemodeller for konfirmanderne i forberedelsen øger konfirmandernes interesse for sagen, og de frivillige unge spiller i Finland en uundværlig rolle i konfirmandernes dannelsesproces, som er en vigtig del af konfirmationsforberedelsen.

20 18

21 19 Præsten som underviser I forbindelse med strukturændringer af konfirmationsforberedelsen stilles der nye krav til præsten som underviser. Det gælder især, hvis de to ugentlige undervisningsmoduler ændres til blokke á tre til fem timer og/eller til hele dage. Præstens identitet som underviser Konfirmanderne møder op med en forestilling og nysgerrighed om, hvem præsten egentlig er. Det er et vigtigt møde, og ofte husker konfirmanderne deres konfirmationspræst for resten af livet. Når de helt uden undtagelse taler om at gå til præst, er det vigtigt at vedkende sig, at noget af det afgørende for dem i det møde, er, at underviseren ikke bare er pædagog eller lærer, men samtidig er ritualforvalter, der står for alteret ved gudstjenesten, måske har døbt og konfirmeret og viet i konfirmandernes familie og siden er den, der er præsten ved deres konfirmation 4. Strukturændringer sætter fokus på fortsat at imødekomme konfirmandernes forventninger om at gå til præst. Autenticiteten i undervisningssituationen Konfirmationsforberedelsen er et møde mellem mennesker. Undervisere med en god relation til eleverne og i denne sammenhæng præster med en god relation til konfirmanderne, opleves som inspirerende samtidig med, at den gode relation er med til at motivere eleverne i selve undervisningssituationen. Når man ved strukturændringer ikke mere kan klare sig igennem med det forholdsvis korte møde i dobbelttimen foran katederet, stiller det krav til en tydeliggørelse af det personlige og relationelle forhold til konfirmanderne. Det er det, der bærer undervisningen igennem for dem. Underviseren skal sætte sig selv i spil, ikke fordi man finder sig selv og sine egne erfaringer uovertrufne, men fordi man i den indsigt og erfaring, man kan komme med, finder noget, der kan have betydning for dem, man underviser. Det personlige, engagerede nærvær omkring sagen fra underviserens side er konfirmandernes chance for at se, hvad det drejer sig om, og forstå det og forholde sig til det selv. 4 Jf. Kirstine Helboe Pedersen: Det hellige, almindelige præsteembede i Kritisk Forum for Praktisk Teologi 121/september 2010, s.61-72

22 20 Vejlederrollen En ændret struktur med mange forskellige arbejdsformer og læringsstile og øget fokus på konfirmandernes selvstændige arbejde, stiller også på en anden måde krav til præsten som underviser. Vejlederrollen skal tænkes tydeligt ind. Af vejlederens mange forskellige roller tænkes her især på den superviserende og rådgivende rolle, hvor vejlederen viser vejen. Men også den coachende rolle, hvor vejlederen ikke kender vejen men arbejder procesorienteret, er en vigtig rolle som netop er mulig at udfylde i nogle af de nye strukturer. Vejleder betyder at se og høre dem, der skal lære, dér hvor de er, og at være i stand til at spørge ind til konfirmanderne og deres tanker og holdninger og byde kristentroen ind som en mulighed. Præsten får derigennem både indblik og forståelse for den enkelte konfirmand, og vigtigst af alt konfirmanden oplever at blive set og hørt. Klasserumsledelse Når undervisningen i forhold til den traditionelle klasseundervisning udfolder sig i en langt større variation af former, betyder det umiddelbart, at den får en løsere struktur, som det er afgørende at kunne holde sammen og skabe konstruktive rammer for. Det er en underviseropgave. Det er underviserens ansvar at udøve klasserumsledelse, for hvis ikke underviseren tager ledelsesrollen på sig, vil der være konfirmander, der forsøger at overtage ledelsesrollen. At lede en undervisningssituation med konfirmander handler om, at man som underviser skaber et positivt klima i klassen, etablerer arbejdsro og motiverer til engagement og deltagelse i konfirmationsforberedelsen. Der er ikke et modsætningsforhold mellem den gode relation og klasseledelse. Man kan som underviser godt have kontrol og struktur på situationen, samtidig med at man har en god relation til konfirmanderne.

23 21 Hvad er reglerne? Når man vil nytænke tilrettelæggelsen af konfirmationsforberedelsen, er det vigtigt at gøre sig klart, hvilke muligheder og begrænsninger de gældende regler på området indebærer. Udover reglerne i den gældende anordning om konfirmation af 2. december 1989, som er nærmere uddybet ved Kirkeministeriets vejledning om konfirmation af 23. januar 1990, er der fastsat regler i folkeskolelovens 53. Ingen af disse regler har været ændret gennem nu mere end 20 år, og med den udvikling, der i øvrigt er sket i samfundet i denne periode, kan de på nogle punkter virke lidt ude af trit med dagens behov. Der foreligger et udkast til ny anordning, formuleret af et af biskopperne nedsat udvalg, som hvis det vedtages vil give bredere rammer for tilrettelæggelsen, men om eller hvornår disse regler bliver til virkelighed, vides ikke. Derfor bygger den følgende gennemgang på de gældende regler, og de fortolkningsmuligheder, som kan ligge inden for disse. Netop med hensyn til fortolkning af regler, der har virket gennem så mange år i et skiftende samfund, er det nødvendigt også at se på den praksis, der har udviklet sig inden for de enkelte bestemmelsers område, og ikke alene se på bestemmelsernes bogstav. Hvad kan aftales med kommunalbestyrelsen? I folkeskoleloven står, at tiden for konfirmationsforberedelsen fastsættes ved forhandling mellem kommunalbestyrelsen og præsterne i kommunen. Kan der ikke opnås enighed mellem parterne, træffes afgørelsen af kommunalbestyrelsen efter forhandling med de berørte menighedsråd. Der står også, at der skal sikres konfirmationsforberedelsen den nødvendige tid inden for de rammer, kommunalbestyrelsen og skolebestyrelsen i øvrigt har fastsat. De hensyn, kommunalbestyrelsen her skal varetage, er aftaler om antallet af skoledage, rammer for klassedannelsen, undervisningens organisering, herunder elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin, skoledagens længde, udbud af valgfag, specialundervisning på skolen og elevernes placering i klasser. Det vil altså altid være kommunalbestyrelsen, der ved uenighed har det sidste og afgørende ord, men der skal ske et forsøg på at opnå enighed, før der træffes afgørelse. Kommunalbestyrelsen kan, som led i den almindelige adgang til kommunal delegation, have delegeret beføjelsen helt

Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2

Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Baggrund: På MR mødet d. 26. april blev Berit og Simon givet opgaven med at udarbejde oplæg til høringssvar på Kirkeministeriets

Læs mere

Til kommunalbestyrelser, alle biskopper, alle provster og alle præster. Kære kommunalbestyrelser, biskopper, provster og præster

Til kommunalbestyrelser, alle biskopper, alle provster og alle præster. Kære kommunalbestyrelser, biskopper, provster og præster Til kommunalbestyrelser, alle biskopper, alle provster og alle præster Kirkeministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 3390 Fax 3392 3913 E-mail km@km.dk www.km.dk Kære kommunalbestyrelser,

Læs mere

Skolens målsætning og værdigrundlag

Skolens målsætning og værdigrundlag Skolens målsætning og værdigrundlag Indhold Skolens målsætning...2 Skolens værdigrundlag...2 Skoledagens planlægning...2 Før og efter skoledagen...2 Børnehaveklassen...3 Forældresamarbejde /- indflydelse...3

Læs mere

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; ) Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det

Læs mere

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag Religionspædagogik Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag at møde børnene og de unge, hvor de er d. 24. november 2013 d. 14. december 2013 v. sognepræst Lene Sander Baggrund Friedrich

Læs mere

Guide til konfirmandprojekt

Guide til konfirmandprojekt Guide til konfirmandprojekt - møde mellem konfirmander og unge muslimer Præster siger om projektet... Konfirmanderne blev meget glade og stolte af deres egen tro. Det var en helt anden måde at snakke om

Læs mere

Kirke og udviklingshæmmede i Haderslev stift - en rapport på baggrund af spørgeskemaer udsendt til præster og institutioner i Haderslev stift.

Kirke og udviklingshæmmede i Haderslev stift - en rapport på baggrund af spørgeskemaer udsendt til præster og institutioner i Haderslev stift. Stiftsudvalg for funktionshæmmede og opmærksomhedsforstyrrede (SUFO) Kirke og udviklingshæmmede i Haderslev stift - en rapport på baggrund af spørgeskemaer udsendt til præster og institutioner i Haderslev

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen. Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med

Læs mere

Notat. Spørgsmål nr. B E til mundtlig besvarelse i samråd i KIU onsdag den 14. januar 2015

Notat. Spørgsmål nr. B E til mundtlig besvarelse i samråd i KIU onsdag den 14. januar 2015 Kirkeudvalget 2014-15 KIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt Notat Spørgsmål nr. B E til mundtlig besvarelse i samråd i KIU onsdag den 14. januar 2015 Der er tale om et fælles samråd med undervisningsministeren.

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1 Lørdag den 23. februar 2013 1 Vi skal snakke om Hvad skal vi i grunden som menighedsråd? Hvad gør vi ved det der med målsætninger og visioner? Hvad skal vi stille op med de andre sogne? En formiddag med

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning om muligheder for afkortning af

Læs mere

Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift

Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift Ribe Stift, marts 2013 Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift Hermed det halvårlige nyhedsbrev fra Det Religionspædagogiske Sekretariat, som holder til i Hundehuset ved Tårnborg i Ribe. Der er fortsat

Læs mere

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015 BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra

Læs mere

Dialogmøde 13.09.2011. BUK og skolebestyrelserne i Odder kommune

Dialogmøde 13.09.2011. BUK og skolebestyrelserne i Odder kommune Dialogmøde 13.09.2011 BUK og skolebestyrelserne i Odder kommune Velkommen ved Mikkel Braae-Andersen Skolebestyrelserne vil gerne indlede med at rose politikerne og BUK udvalget for at gribe arbejdet med

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig

Læs mere

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti Vedtægt For samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 42a (lovbekendtgørelse nr. 9 af 03.01.2007) om Ungdomspræst- & Kirke-skole-samarbejde i Undertegnede menighedsråd i,

Læs mere

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning om muligheder for afkortning af

Læs mere

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip

Læs mere

Vedtægter for Lolland-Falster Kirken

Vedtægter for Lolland-Falster Kirken Grundlæggende om menigheden Navn og hjemsted 1 Menighedens navn er Lolland-Falster kirken. Menigheden har hjemsted på Lolland-Falster. Grundlag 2 Menigheden er en evangelisk luthersk frimenighed, der bygger

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

Dåbsoplæring i folkekirken

Dåbsoplæring i folkekirken Dåbsoplæring i folkekirken Beretning fra den af biskopperne nedsatte arbejdsgruppe om dåbsoplæring 2010 2 3 Forord Biskopperne har på møde den 9. april 2008 besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe vedrørende

Læs mere

Vejledning til børnekonfirmandundervisning og konfirmationsforberedelse

Vejledning til børnekonfirmandundervisning og konfirmationsforberedelse Vejledning til børnekonfirmandundervisning og konfirmationsforberedelse Sognets børnekonfirmandundervisning og konfirmationsforberedelse Anordning nr. 1027 af 24. september 2014 om børnekonfirmandundervisning

Læs mere

Den gældende ordning for folkekirkens styre

Den gældende ordning for folkekirkens styre Den gældende ordning for folkekirkens styre Oplæg ved departementschef Henrik Nepper-Christensen Indledning Når man skal drøfte, om noget skal forandres, er det altid nyttigt at begynde med et overblik

Læs mere

Indførelse af linjer i udskolingen skal understøtte opnåelsen af følgende mål:

Indførelse af linjer i udskolingen skal understøtte opnåelsen af følgende mål: SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 27. oktober 2016 Tlf. dir.: 4477 2892 E-mail: mtk@balk.dk Kontakt: Mette Kristensen Sagsid: 17.01.15-A00-1-15 Udkast til ny udskolingsmodel for Ballerup Kommune Mål

Læs mere

RAMS - Menighedsrådenes Skoletjeneste Ribe Stift

RAMS - Menighedsrådenes Skoletjeneste Ribe Stift Vedtægter for samarbejde mellem menighedsråd i medfør af bekendtgørelse nr. 164 af 16. marts 2004 af lov om menighedsråd om RAMS - Menighedsrådenes Skoletjeneste Ribe Stift De menighedsråd i sogne beliggende

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

!"#$%&"'"()%#"%)* +#%,%#"$(-./&(*!0'0/*12* 3.()4.$(*1215* 2627*!84%'-09'*!:*

!#$%&'()%#%)* +#%,%#$(-./&(*!0'0/*12* 3.()4.$(*1215* 2627*!84%'-09'*!:* !"#$%&"'"()%#"%)* +#%,%#"$(-./&(*!0'0/*12* 3.()4.$(*1215* 2627*!84%'-09'*!:* 12:*&0;*1622* *!"#$#%%#&'()"*+&*,(-&(.#&*/-"01+23(!)!3(4#%5*"(4-$*2%#+6*"+*(#(/-"5%7&*+*(#(2805-9%:"#+&512, $7%&*'5("799-"'($*%;-

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Brug af tekstvejledningerne 8 Oversigt over vejledningerne: 9 børnearbejdet. De følgende lederbøger er udkommet i en 3-årig pe-

Indholdsfortegnelse. Brug af tekstvejledningerne 8 Oversigt over vejledningerne: 9 børnearbejdet. De følgende lederbøger er udkommet i en 3-årig pe- Indholdsfortegnelse Forord Side Nr. 6 ud af 10 Forord 4 Dette er sjette lederbog af ti. Her Præsentation af hjælpemidler 6 bringes vejledninger til Søndagsskolernes 3-årige tekstrække for Brug af tekstvejledningerne

Læs mere

Ny skolereform og konfirmationsforberedelse. En kortlægning af konfirmationsforberedelsen i Silkeborg Provsti 2014

Ny skolereform og konfirmationsforberedelse. En kortlægning af konfirmationsforberedelsen i Silkeborg Provsti 2014 Ny skolereform og konfirmationsforberedelse En kortlægning af konfirmationsforberedelsen i Silkeborg Provsti 2014 1 Indhold Om skolereformen Om konfirmationsforberedelsen Præsentation af rammeaftalen Overvejelser

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

SAMTALEOPLÆG OM PRÆSTEUDDANNELSE

SAMTALEOPLÆG OM PRÆSTEUDDANNELSE SAMTALEOPLÆG OM PRÆSTEUDDANNELSE - I ET SAMFUND MED FORSKELLIGE RELIGIONER OG LIVSSYN BAGGRUND EN PRÆSTS DANNELSE RUMMER MANGE FACETTER Præster er under stadig dannelse. Man lærer sig færdigheder, får

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar.

3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar. Styrelsesvedtægt J.nr.: 17.01.00.A21 Sagsnr.: 14/2086 ANBEFALING: Skoleafdelingen anbefaler: 1. at udkast til en ny styrelsesvedtægt for folkeskoleområdet og SFO i Dragør Kommune sendes i høring i skolebestyrelserne,

Læs mere

Principper for trivsel

Principper for trivsel Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Vedtægter for Skive Bykirke

Vedtægter for Skive Bykirke - 1 - Vedtægter for Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed 1. Navn Menighedens navn er Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed. Skive Bykirke er hjemhørende i Skive Kommune. 2. Grundlag

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Vedtægter for. A. Grundlæggende om menigheden. B. Medlemskab

Vedtægter for. A. Grundlæggende om menigheden. B. Medlemskab Vedtægter for A. Grundlæggende om menigheden Navn og hjemsted. 1. Menighedens navn er Luthersk Missionsforenings Frimenighed, Emdrup (kaldet Nordvestkirken). Stk. 2. Menigheden har hjemsted i Københavns

Læs mere

Opbygning af Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus

Opbygning af Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus Opbygning af Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus REPRÆSENTANTSKAB ( 1 gang årligt i begyndelsen af oktober) (Vælger bestyrelse, vedtægtsændringer). Alle kirker og skoler, der aktivt har tilmeldt sig har én

Læs mere

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Dato Tid Indhold Onsdag d. 20.-11 9.00 14.00 Deltage i undervisningen: Fremlæggelse på afgangsholdet om deres studietur til Montenegro og besøg

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Undervisning i fagene

Undervisning i fagene Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås

Læs mere

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne. Baggesenskolen skoleåret 2014/2015 Kære forældre og elever på Baggesenskolen Sommeren er så småt begyndt at indfinde sig, og afgangselevernes sidste skoledag nærmer sig. Dette betyder at et skoleår går

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Vi vil tydeliggøre skolens kultur og udvikle selvsamme kultur for eleverne.

Vi vil tydeliggøre skolens kultur og udvikle selvsamme kultur for eleverne. Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2014-2015 Team/ lærer: Tina Birkholm og Lone Hede De overordnede mål for 0. klasse. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets

Læs mere

Fordybelse i kristen bøn og meditation i retrætens form

Fordybelse i kristen bøn og meditation i retrætens form Søger du indlevelse i det kristne åndelige liv? Ønsker du at blive retræteleder? Oplever du at mennesker taler med dig om tro? Overvejer du at blive åndelig vejleder? - så er dette tilbud måske noget for

Læs mere

Den Folkekirkelige Udviklingsfond: Tildeling af midler 2012, dok.nr 23827/12 Identifikation

Den Folkekirkelige Udviklingsfond: Tildeling af midler 2012, dok.nr 23827/12 Identifikation Den Folkekirkelige Udviklingsfond: Tildeling af midler 2012, dok.nr 23827/12 Identifikation Økonomi Ans Nr. Dok. nr. Ansøger Projekttitel Ansøgt beløb Tildelt beløb Bemærkninger 4 95929/11 Flemming Chr.

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

BØrne- og unge- Politikken: indhold og Form. BoerneUngepolitikken.indd 1 11/08/08 14:23:43

BØrne- og unge- Politikken: indhold og Form. BoerneUngepolitikken.indd 1 11/08/08 14:23:43 BØrne- og unge- Politikken: indhold og Form BoerneUngepolitikken.indd 1 11/08/08 14:23:43 værdistjernen Børne- og Ungepolitikken i Gentofte Kommune udvikler sig. En evalueringsrapport pegede på behovet

Læs mere

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S LOGO S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DET FOLKELIGE KORS NOT SUITABLE FOR PRODUCTION PURPOSES 2012 JACOB JENSEN DESIGN S LOGO INDHOLD 3 TILBLIVELSEN

Læs mere

Konfirmand i Nexø Kirke 2014-2015

Konfirmand i Nexø Kirke 2014-2015 Konfirmand i Nexø Kirke 2014-2015 Navn: Klasse: Jeg er døbt i Kirke d. Jeg bliver konfirmeret i Nexø kirke d. Min kirkegang Nr Søndagens navn Kirke Præstens underskrift 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14

Læs mere

Folkekirkens Skoletjeneste Frederiksværk provsti Bygaden 40 B Søborg 3250 Gilleleje Tlf. 48 39 15 99 Frederiksvaerk.provsti@km.dk

Folkekirkens Skoletjeneste Frederiksværk provsti Bygaden 40 B Søborg 3250 Gilleleje Tlf. 48 39 15 99 Frederiksvaerk.provsti@km.dk Vedtægt for samarbejde mellem menighedsråd i i henhold til Lovbekendtgørelse nr. 611 af 06.06.2007 om menighedsråd 43 1 om Folkekirkens skoletjeneste i Menighedsrådene i Annisse, Blistrup, Esbønderup,

Læs mere

Pædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole

Pædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole Pædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole Vision og mission for Silkeborg Ungdomsskole Silkeborg Ungdomsskole skal være kraft- og videnscenter for og om de 14-18-årige i Silkeborg

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 6 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv. Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Skolereformen. Skolereformens mål 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Sind har det som faldskærme de virker kun, når de er åbne Skolereform læringsreform

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Velkommen på Skjern Kristne Friskole

Velkommen på Skjern Kristne Friskole Velkommen på Skjern Kristne Friskole En skole med liv, respekt og trivsel Skjern Kristne Friskole er en tryg ramme om hverdagen for ca. 370 børn og 45 voksne. Vi satser på høj faglighed og trivsel i hverdagen.

Læs mere

Svendborg HandelsGymnasium

Svendborg HandelsGymnasium Svendborg HandelsGymnasium Innovation og Bæredygtighed Fortællingen om et skoleprojekt fra virkeligheden på godt og ondt Hvem er vi? HHX-undervisere Svendborg Erhvervsskole Fusionsskole Ny ledelse nye

Læs mere

Årsplan for kristendom i 2.a

Årsplan for kristendom i 2.a Årsplan for kristendom i 2.a Fællesmål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten.

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Indhold Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Til forældrene side 1 Folkeskoleloven om børnehaveklassen side 2 Børnehaveklassens overordnede mål side 2 Undervisningen i børnehaveklassen side 2

Læs mere

Forord. »Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev

Forord. »Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev Forord»Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev I løbet af efteråret 2011 blev der talt om tro, tvivl og svære spørgsmål på

Læs mere

Ideer fra konferencen Kirken på landet den 20. juni 2015

Ideer fra konferencen Kirken på landet den 20. juni 2015 Ideer fra konferencen Kirken på landet den 20. juni 2015 Dette emne vil vi gerne arbejde videre med: Vi har storpastoratet periode 1, og det sigter vel mod fælles menighedsråd. Men: GØR DET IKKE! Vi tåler

Læs mere

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Roskilde, september 2010 Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Projektansvarlig: Museumsinspektør Tine Seligmann (tine@samtidskunst.dk

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere