KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET"

Transkript

1 KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for meget i islam, for lidt i Grundtvig og for meget i livsfilosofi. Ofte siges det også, at eleverne ikke lærer noget, de lærer for lidt, eller de lærer for meget af noget, der burde fylde mindre. Sjældent dokumenteres sådanne udsagn. Det har tit generet os, at det er sådan. Derfor slog vi til, da vi fik mulighed for at kunne indsamle viden om skolens kristendomsundervisning. Vi har besøgt tre skoler på Sjælland og her interviewet elever i 3., 6. og 9. klasse, elevernes lærere i kristendomsfaget, skolelederne og skolebibliotekarerne. Ud af den samlede mængde folkeskoler i landet er det få, men vi mener, at vi har fået en viden om kristendomsfaget og kristendomsundervisningens betydning for eleverne, som er generel, og som kan genfindes på skoler i stort set hele landet. Hvad skal eleverne have ud af undervisningen i faget? Vi har ikke kortlagt elevernes faktuelle viden om kristendom som et resultat af kristendomsundervisningen. Vi mener nemlig ikke, at kristendomsfagets fagmål foreskriver, at eleverne skal blive i besiddelse af en bestemt mængde reproducerbar viden om kristendommen. Hvis vi havde udarbejdet et spørgeskema over forskellige "kristendoms-kundskaber" og da spurgt eleverne, om de kender den eller hin fortælling fra Det Gamle Testamente, om de kan huske, hvem der i en af Jesu lignelser hjalp en mand, der var blevet overfaldet og røvet, eller om de kan formulere, hvad tro betyder ifølge Luther, ja, så ville vi have testet, om eleverne var i besiddelse af en viden om kristendommen, som vi havde defineret som værende den rigtige viden, og hvem ved om vi havde ret? Som nævnt mener vi, at kristendomsfagets formål ikke foreskriver, at eleverne som et resultat af undervisningen skal blive i besiddelse af blot parat-viden om kristendommen eller nogle af fagets andre indholdsområder. I selve formålet for faget skriver undervisningsministeriet blandt andet : "Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne et grundlag for personlig og ansvarlig stillingtagen og handling over for medmennesket og naturen". Og i undervisningsministeriets signalement af faget fremhæves det at eleverne skal "uddybe deres erfaringer og oplevelser i mødet med det faglige stof". Endelig skriver ministeriet i den 1

2 undervisningsvejledning, der er udsendt for faget at "Undervisningens fornemste opgaver bliver altså at bygge bro mellem religionernes selvforståelse og elevernes livsverden, således at indsigterne i det første kan bruges til kvalificering af det sidste". Der er for os ingen tvivl om at kristendomsfaget er på elevernes skema for deres skyld, ikke for hverken kirkens eller kristendommens skyld. Det er eleverne, der skal have noget ud af undervisningen i faget. Det bekræftes også af folkeskolens samlede formål som folketinget har vedtaget, her siges netop at undervisningen skal "medvirke til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling". Fagets undervisning skal medvirke i den dannelsesproces, eleverne er i i hele skoleforløbet, derfor skal eleverne lære om fx kristendommen, så de kan udvikles personligt, intellektuelt, socialt, åndeligt mv. Metode: Interview Vi besluttede at benytte interview for at undersøge, hvilken betydning undervisningen i emnet kristendom har for skolens elever. Vi mener nemlig jf. ovenstående, at intentionen med undervisningen i fagets er, at den skal få betydning for eleverne og ikke blot blive til gold viden. Når en undervisning får betydning viser det sig f.eks. ved, at nogle af elevernes holdninger og meninger nu formuleres anderledes, at eleverne er blevet udfordret til at tænke sig om og formulere sig om spørgsmål, de ikke før har formuleret sig om, at de er blevet bevidste om, at de i et arbejde med det faglige stof og i diskussionerne om det kan udtrykke en ny personlig viden, som de ikke havde før. Undervisningens betydning for eleverne Vores undersøgelse viser, at undervisningen i kristendom ikke får den betydning, at eleverne bliver bekendende kristne. Det er heller ikke målet for folkeskolens undervisning. Afhængig af alder, og til dels køn, får kristendommen, som den læres i skolen, forskellig betydning for eleverne. For langt de fleste elever får kristendommen betydning for deres forståelse af det, de i forvejen er optagede af. Men kristendomsundervisningen får også betydning, fordi eleverne bliver opmærksomme på nye spørgsmål, livs- og trosmuligheder, nye måder at handle og at være på over for andre. F.eks. får kristendommen den betydning for drengene i 3. klasse, at de nu mener at forstå, at deres egen historie og at det at være dansker og kristendom er tæt forbundne størrelser, mens pigerne i 9. klasse oplever, at de i drøftelse af kristendommens syn på den frie vilje bliver udfordret til at finde sig selv. 2

3 Kristendommen ser ud til at være en væsentlig kilde til elevernes holdnings-, menings- og selvafklaringsproces. Kristendom er ikke blot nogle historier, men der er også et indhold, man kan tro på, hvad enten man er kristen eller ej. Dette mulige trosindhold mener eleverne ikke findes i andre historier. Så uanset om eleverne er kristne eller ej og uanset deres alder, oplever de, at kristendommen stiller dem over for nogle spørgsmål og udfordringer, som ikke blot kan besvares en gang for alle. Langt de fleste elever opfatter kristendommen som en særlig kilde til udfordring, ikke mindst fordi deres lærere har samme indstilling. Men for eleverne er kristendom ikke en størrelse, der giver absolutte og indiskutable svar. Mødet med kristendom er ikke et møde med sandheden om, hvordan alt er. Kristendommen er dog ikke det dominerende tydningsunivers for eleverne. På det yngste klassetrin er eleverne hurtige til at sige, at de tror på Gud, men lige så hurtigt viser det sig, at Gud ikke er det eneste, de tror på. Eleverne er i øvrigt slet ikke er sikre på, at Gud har kunnet gøre det, der står om ham. For de større elever opleves kristendommen netop som ét muligt tydningsunivers blandt flere, og et tydningsunivers, som forskellige mennesker har taget forskelligt til sig. Eleverne er åbne for, at andre religioner også vil kunne udfordre dem. Eleverne tilegner sig viden om kristendom og forholder sig til denne viden. Det skal pointeres, at elevernes viden om kristendom ikke kun stammer fra skolens undervisning. At de forholder sig til deres viden betyder, at de tænker over denne videns sandhedsværdi, troværdighed og relevans for andre og dem selv. Under hele denne proces, som forløber over alle skoleårene, formulerer eleverne efterhånden deres egne holdninger til forskellige spørgsmål. At viden om og arbejde med kristendommen får betydning for eleverne, betyder nødvendigvis ikke, at undervisningen lykkes eller er god nok. I vores undersøgelse har hensigten ikke været at vurdere om dette var tilfældet. Elevernes opfattelse af religionen kristendom Med vores undersøgelse har vi også fokuseret på, hvad det er for en kristendomsopfattelse eleverne har. Hovedparten af de interviewede lærere og elever har den opfattelse, at kristendommen ikke spiller en rolle i danskerens hverdagsliv. I skolen bliver kristendommen, som så meget andet, til et emne i skolens samlede dannelsesprojekt. En af skolelederne formulerer, at kristendom handler om glæde ved livet, men det er ikke en opfattelse, der er fælles for alle skoleledere og lærere. Derimod er deres kristendomsopfattelse, at kristendom er afgørende for at kunne forstå dansk kultur og historie. 3

4 Eleverne lægger megen vægt på, at kristendom handler om adfærd. De udlægger f.eks. ikke lignelserne livsfilosofisk eller eksistentielt; lignelserne reducerer de til handlingsanvisninger. Kristendom er for både lærere og elever noget, man kan tro på - lidt eller meget. Det er den enkelte, der afgør, hvad man vil tro på. Og det kan jo også være andet end kristendom. Lærere og elever er ligeledes fælles om at mene, at den enkelte afgør, hvor meget (dvs. hvor seriøst) man skal tro, om det er noget, man gør hele tiden, og om ens tro skal betyde noget for alt i ens liv. Udfordring for kirken Endelig har vi undersøgt hvilken betydning skolens kristendomsundervisning har for kirke og kristendom. Meget peger på, at skolens undervisning i kristendom medvirker til, at elevernes billede af kristendom formuleres som et personligt billede, der er anderledes end et "officielt" billede af, hvad kristendom er. Elevernes billede af kristendommen er desuden fragmentarisk og i bedste fald i besiddelse af en egen logik. Et grundlæggende synspunkt hos eleverne på alle klassetrin er, at man kan tage lidt eller meget fra kristendommen, alt afhængig af, hvad man har brug for. Som med alt andet i livet er kristendom noget, man kan vælge eller fravælge, afhængig af ens egne lyster og behov. Samtidig opretholder skolens undervisning kristendommen som kulturkristendom, idet eleverne oplever arbejdet med kristendommens fortællinger og trosudsagn som en udfordring til at tænke egne tanker. Desuden møder eleverne i skolens formidling af kristendommen dennes danske, institutionelle, folkekirkelige udgave, hvor man kan markere nogle af livets store begivenheder, når der er behov for det. Vi mener, at skolens kristendomsundervisning støtter denne bevægelse hen mod "privat religiøsitet" i kraft af den meget udbredte, generelle, pædagogiske grundantagelse, at det er den enkelte elev, der skal formulere hvad, der er af betydning for ham/hende. Retten til selv at vælge er central i skolens pædagogik. Derved bliver kristendommen som så meget andet noget, der betragtes som en anledning til, at eleverne formulerer deres eget eksistentielle grundlag. God vilje, men få ressourcer Sammenfattende for vores undersøgelse har vi i ikke fundet noget overraskende nyt. Andre undersøgelser fra også f.eks. Norge peger i samme retning. Men i vores bog "NOGLE HISTORIER GEMMER JEG LIDT FOR LIVET. Kristendomsundervisningens betydning for skolens elever" dokumenterer vi med citater fra interviewene, hvad lærerne vil med deres undervisning, hvordan der undervises, i hvad der undervises, og det dokumenteres med citater, hvad undervisningen 4

5 betyder for de forskellige elever og hvordan man i samtale med eleverne kan skabe en betydningsfuld undervisning. Selvom vi ikke har fundet noget overraskende nyt med vores undersøgelse, mener vi, at den peger på forskellige vigtige forhold. F.eks. fortæller hovedparten af eleverne, at de er glade for faget - de siger faktisk, at de mener, det er et vigtigt fag - og at hvis de ikke lærer om kristendom og andre religioner i skolen, lærer de det ikke. Uddybende fortalte eleverne, at de jo også møder mennesker, for hvem religion er vigtig, og at det derfor er godt at vide noget om det. Endvidere at de, når de lærer om kristendom og religion, kommer til at tænke mange tanker og dermed også finder ud af, hvad de selv mener. Faget er altså ikke blot skubbet ud på et sidespor af eleverne, men fra elevperspektiv er faget et oplysnings- og personligt dannelsesfag. Med undersøgelsen er vi gået efter at få viden om, hvilken betydning undervisningen får for eleverne. Om det overhovedet kan lade sig gøre og om vi faktisk har fundet frem til at kunne formulere denne betydning kan naturligvis diskuteres - hvilket vi også håber vil ske. Men for os er der ingen tvivl om, at en eventuel obligatorisk test, prøve, måling, evaluering af elevernes udbytte af undervisningen i faget, bør centrere sig om at afdække, hvilken betydning undervisningen får for eleverne, frem for blot at konstatere, om eleverne kan huske videnselementer, som andre mener er interessante. Med vores interview mener vi at have peget på, hvordan det i samtale med eleverne er muligt at få indkredset og formuleret, hvordan undervisningen får betydning for deres holdninger, meninger, selvopfattelse, forståelse for religions betydning for andre mv. På ligger vores interviewmateriale med spørgsmål, interviewguide og metodiske overvejelser til fri afbenyttelse. Lærerne i faget er meget optagede af at give en god undervisning og de får god opbakning fra deres skoleledere. Men lærerne kæmper virkelig op af bakke. På skolerne er der generelt kun meget ringe og dybt forældede undervisningsmaterialer til rådighed, lærerne kommer ikke på efteruddannelse i faget, og der findes ikke mere en faglig-pædagogisk forskning, der handler om skolens religionsundervisning. I vores velhavende land er der ikke penge til det. Dét kan vi simpelthen ikke være bekendt: et så betydningsfuldt fag kan ikke kun holdes i live i kraft af lærernes gode engagement, der er brug for ressourcer og politisk velvilje, så lærernes muligheder for at styrke undervisningen kan øges. Kronikforslag til Kristeligt Dagblad, ultimo september 2005 Irene Larsen & Peter Green Sørensen, seminarielektorer på Frederiksberg Seminarium. 5

BILAG 2. TEORI OG METODE

BILAG 2. TEORI OG METODE BILAG 2. TEORI OG METODE Teori Vi benytter os af kvalitativ metode. Det hører med til denne metode, at man har gjort rede for egne holdninger og opfattelser af anvendte begreber for at opnå transparens

Læs mere

BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE

BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE Oversigt Brev til skolen... 2 Brev 1 til skoleleder... 3 Brev til bibliotekar... 3 Brev 1 til lærere... 4 Brev til forældrene... 5 Brev 2 til skoleleder... 6 Brev

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

BILAG 3. UNDERSØGELSESMATERIALE

BILAG 3. UNDERSØGELSESMATERIALE BILAG 3. UNDERSØGELSESMATERIALE til projektet: Kristendommen i skolens undervisning Indholdsfortegnelse Bilag 3. Undersøgelsesmateriale...1 Formålet med projektet...1 Hvad skal undersøgelsen give svar

Læs mere

Bibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger.

Bibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger. Religion Der undervises i religion på 2.- 8. klassetrin. Fra 5.- 8. klasse afholdes en ugentlig fagtime, hvor det i 2.- 4. klasse er integreret i den øvrige undervisning. Kompetencemål efter 9. klasse

Læs mere

Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper

Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Livsfilosofi og etik om den religiøse dimension ud fra og etiske principper nuanceret om den religiøse dimensions

Læs mere

Kristendom delmål 3. kl.

Kristendom delmål 3. kl. Kristendom delmål 3. kl. Livsfilosofi og etik tale med om almene tilværelsesspørgsmål med brug af enkle faglige begreber og med en begyndende bevidsthed om det religiøse sprog samtale om og forholde sig

Læs mere

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau)

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau) Årsplan for kristendom i 4. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

I alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge.

I alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge. 2015-16 KLASSE UNDERVISNINGSPLANEN RELIGION 6. Lærer: Ivan Gaseb Forord til faget i klassen Undervisningen i religion tager ikke udgangspunkt i de enkelte elevers personlige trosforhold, men derimod i

Læs mere

BILAG 3. UNDERSØGELSESMATERIALE

BILAG 3. UNDERSØGELSESMATERIALE BILAG 3. UNDERSØGELSESMATERIALE til projektet: Kristendommen i skolens undervisning Indholdsfortegnelse Undersøgelsesmateriale... 1 Formålet med projektet... 1 Hvad skal undersøgelsen give svar på?...

Læs mere

Forenklede Fælles Mål v. John Rydahl

Forenklede Fælles Mål v. John Rydahl - PROGRAM: Forenklede Fælles Mål v. John Rydahl -Rids af fagets udvikling - Ændringer i beskrivelsen af faget - Den nye portal - Materialer Dannelse Skolen og religionsundervisningen i 200 år Kundskabsformidling

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Centrale kundskabs- og færdighedsområder Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er at styrke elevernes forståelse af kristendommen som grundlæggende for vor livsanskuelse

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Kristendomskundskab 1. årgang 2012/2013 Periode og emne Materialer Metode/arbejdsform Mål

Læs mere

Undersøgelse blandt folkeskolens lærere

Undersøgelse blandt folkeskolens lærere Undersøgelse blandt folkeskolens lærere Esekias Therkelsen (Institut for Læring - Inerisaavik) Peter Allerup (Danmarks Pædagogiske Universitet) Carsten Petersen (Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning

Læs mere

Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag

Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag Prøven er enkeltfaglig, men denne vejledning gælder for alle tre fag. Kvalitets- og

Læs mere

Eleven kan forklare, hvad kristendom er, og gengive hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark

Eleven kan forklare, hvad kristendom er, og gengive hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark Fagformål for faget kristendomskundskab Eleverne skal i faget kristendomskundskab tilegne sig viden og færdigheder, der gør dem i stand til at forstå og forholde sig til den religiøse dimensions betydning

Læs mere

Selvevaluering Sorø Husholdningsskole

Selvevaluering Sorø Husholdningsskole Selvevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2014-2015 Indledning Sorø Husholdningsskole (SH) har i slutningen af skoleåret 2014/2015 foretaget den obligatoriske årlige selvevaluering af skolens værdigrundlag

Læs mere

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af udeskole Artiklen præsenterer kort

Læs mere

Vejledning for mundtlig prøve i faget kristendomskundskab

Vejledning for mundtlig prøve i faget kristendomskundskab Vejledning for mundtlig prøve i faget kristendomskundskab Indledning Hensigten med denne vejledning er at orientere om de prøvekrav, der stilles i prøvebekendtgørelsen, og at tydeliggøre den sammenhæng,

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Årsplan for kristendom i 6. klasse 14/15

Årsplan for kristendom i 6. klasse 14/15 Årsplan for kristendom i 6. klasse 14/15 Formål: Formålet med undervisningen i kristendom er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

Fra årsplan til emneudtrækning

Fra årsplan til emneudtrækning Fra årsplan til emneudtrækning Tema Problemstilling Tekster/andre udtryksformer Udvalgte Færdighedsog vidensmål Bibelske fortællinger/lig- nelser Hvad er lignelser og hvad kendetegner denne udtryksform?

Læs mere

Undervisningsplan. Fag : Kristendom

Undervisningsplan. Fag : Kristendom Tillæg til undervisningsministeriets fagmål (fælles mål). Fag : Kristendom Gældende for Frederikssund Private Realskole. Undervisningsplan. Forord Det er skolens opgave at drive prøveforberedende undervisning.

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Vejledning til prøven i faget kristendomskundskab

Vejledning til prøven i faget kristendomskundskab Vejledning til prøven i faget kristendomskundskab Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer August 2009 Indhold 3 Indledning 4 Den mundtlige

Læs mere

Kristendomskundskab. Slutmål efter 9. klassetrin for faget kristendomskundskab

Kristendomskundskab. Slutmål efter 9. klassetrin for faget kristendomskundskab Kristendomskundskab Formål for faget kristendomskundskab Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Årsplan for kristendom 2011/2012

Årsplan for kristendom 2011/2012 33-41 Kort introforløb om faget kristendom og prøven i faget Eleverne gøres bekendte med trinmålene for faget samt vejledningen til den mundtlige prøve i kristendom Livsfilosofi og etik Sokres, Plon og

Læs mere

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse

Læs mere

Årsplan for kristendom i 2.a

Årsplan for kristendom i 2.a Årsplan for kristendom i 2.a Fællesmål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

KRISTENDOMS- KUNDSKAB

KRISTENDOMS- KUNDSKAB Nyhedsbrev 1 (2007-2008) NYHEDSBREV KRISTENDOMS- KUNDSKAB Juni 2008 Pædagogisk Central Velkommen til det første nyhedsbrev fra Pædagogisk Central om kristendomskundskab. Jeg Nyhedsbrev 1 2007-2008 Side

Læs mere

Kristendomskundskab. Fjordskolen. Aabenraa

Kristendomskundskab. Fjordskolen. Aabenraa 2011 Kristendomskundskab Fjordskolen Kristendomskundskab Om faget Ifølge Folkeskoleloven 5 stk. 2 omfatter undervisningen i den 9-årige grundskole kristendomskundskab for alle elever på 1. til 9. klassetrin

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning. København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Side 1/9 Talent for ledelse i fremtidens folkeskole 2011 Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Evalueringen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse udsendt

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

11.9 Religion & Filosofi

11.9 Religion & Filosofi 11.9 Religion & Filosofi Fagets identitet Religion og filosofi handler om menneskets kollektive og individuelle fortolkninger i forhold til det basale og det yderste, herunder de kristne grundfortællinger.

Læs mere

Gak til myren Gang på jord

Gak til myren Gang på jord L Æ R E R V E J L E D N I N G Gak til myren Gang på jord Birgitte Bækgaard medborgerskab i skolen Alinea Indhold Medborgerskab i teori og praksis 3 Kristendomskundskab: faglige trin- og slutmål 4 Materialernes

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I NORMALKLAS- SER. Anvendelse af spørgeskemaet

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I NORMALKLAS- SER. Anvendelse af spørgeskemaet SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I NORMALKLAS- SER Anvendelse af spørgeskemaet I forbindelse med Pilotprojekt om sammenlignelige brugerhedsundersøgelser på skoleområdet, gennemfører Rambøll Management

Læs mere

Lærervejledning. Baggrund

Lærervejledning. Baggrund Lærervejledning Formidlingsmaskinen er en hjemmeside, hvor Kulturhistorisk Museum stiller middelalderudstillingen Middelalderens mennesker til rådighed blandt andet for skoleklasser. Her kan eleverne ved

Læs mere

SKOLERS TRANSPORT AF ELEVER TIL KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER

SKOLERS TRANSPORT AF ELEVER TIL KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER SKOLERS TRANSPORT AF ELEVER TIL KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER En kortlægning af nationale erfaringer fra skoler, kommuner, kulturinstitutioner og andre eksterne læringsmiljøer NATIONALT

Læs mere

Om besvarelse af skemaet

Om besvarelse af skemaet - 1 - Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Der er et skema for hvert af de børn, som du her mest kendskab til, og som I internt i dagtilbuddet har besluttet,

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

På Skt. Josefs Skole er undervisningen delt op i 3 faser:

På Skt. Josefs Skole er undervisningen delt op i 3 faser: Kristendomskundskab Formål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne får kendskab til, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og

Læs mere

Fælles Mål 2009. Kristendomskundskab. Faghæfte 3

Fælles Mål 2009. Kristendomskundskab. Faghæfte 3 Fælles Mål 2009 Kristendomskundskab Faghæfte 3 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 5 2009 Fælles Mål 2009 Kristendomskundskab Faghæfte 3 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 5 2009 Indhold

Læs mere

VEJLEDNING. til vurdering af elevbesvarelser. i Kristendomskundskab

VEJLEDNING. til vurdering af elevbesvarelser. i Kristendomskundskab VEJLEDNING til vurdering af elevbesvarelser i Kristendomskundskab Prøvetermin maj-juni 2007 Indledning Nærværende vejledning er tænkt som en støtte for de censorer, der skal vurdere de skriftlige elevbesvarelser

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER)

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER) Sept. 2013 SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER) Det er valgfrit for kommunen, om de spørgsmål, der står med fed skrift, medtages i undersøgelsen. Dvs. følgende spørgsmål

Læs mere

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne EMNE FOR DENNE RAPPORT Denne rapport er resultatet af workshop for skolebestyrelserne i Stevns Kommune.

Læs mere

Kundskab vs. Kendskab

Kundskab vs. Kendskab Kundskab vs. Kendskab JESUS ACADEMY TEMA: KUNDSKAB VS. KENDSKAB For os kristne er det at kende Gud selve grundlaget for vores tro, men vi tænker måske ikke altid over hvilken enorm påstand dette er.! At

Læs mere

1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne?

1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne? Studieoplæg for forkyndere (1) Læs kapitel 2-4 (side 9-26) i rapporten 1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne? 2. Drøft i hvor høj grad, I deler de forudsætninger

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Evaluering af skoleåret 2014-15. SE som skole. Status Hvor står vi?

Evaluering af skoleåret 2014-15. SE som skole. Status Hvor står vi? Evaluering af skoleåret 2014-15 SE som skole Erhvervsklasse: Vi har en erhvervsklasse med 5 elever med særlige behov. Som noget nyt har fire ud af fem elever været til FP9 i dansk og matematik. De har

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb

Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Denne pixibog er et af produkterne af Equal-projektet Sammenhængende vejledning af

Læs mere

Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014

Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014 Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole Mål Evalueringsdesign Resultat af midtvejsevaluering evaluering, evt. foreløbig læring. Udvikling i forhold til første evaluering projektstart. Didaktiske

Læs mere

Læreplan for faget kristendomskundskab

Læreplan for faget kristendomskundskab Læreplan for faget kristendomskundskab Signalement af faget kristendomskundskab Der undervises i kristendomskundskab på 0.-10. klassetrin bortset fra 7. klasse, hvor konfirmationsforberedelsen finder sted.

Læs mere

Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer

Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer - Introduktion til samtale mellem skoleledelsen og medarbejderne Baggrund og formål med kompetencesamtalen mellem skoleledelsen og medarbejderen Med

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 X-købing Kommune Sådan burde skolerne offentliggøre deres resultater Denne resultatrapport afspejler ikke virkeligheden. Fremtidsskolen er ikke nogen virkelig skole,

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -Bikva Side 1 af 6 BIKVA - modellen )...3 Indledning...3 Metodisk tilgang:...4 Hvordan indsamles data?...4 Hvordan registreres data?...5

Læs mere

Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab.

Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab. Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab. Prøven er enkelfaglig, men denne vejledning gælder for alle tre fag. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Læs mere

Samarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen

Samarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen Inge Brink Nielsen, konsulent og underviser i kommunikation og konfliktløsning, advanced trainee i Problemløsning, certificeret træner i Ikke voldelig Kommunikation, gymnasielærer på deltid, herunder mentor

Læs mere

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag? Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger

Læs mere

Bekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole

Bekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole BEK nr 1172 af 12/12/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, j.nr. 058.24J.271

Læs mere

Hjerteforeningen. Førstehjælpsundervisning i folkeskolerne 2012. Hjerteforeningen

Hjerteforeningen. Førstehjælpsundervisning i folkeskolerne 2012. Hjerteforeningen Førstehjælpsundervisning i folkeskolerne 2012 Feltperiode: Den 24. september - 12. oktober 2012 Målgruppe: Folkeskoler i Danmark Metode: Webinterviews (CAWI adhoc) Stikprøvestørrelse: 325 skoler, heraf

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Rapport 2012 RANDERS KOMMUNE VESTERVANGS SKOLEN Indledning Om rapporten: Denne rapport præsenterer resultaterne for Vestervangsskolen og Vestervangsskolens SFO baseret på

Læs mere

Forenkling af Fælles Mål

Forenkling af Fælles Mål Forenkling af Fælles Mål 6. september 2013 Master for forenkling af Fælles Mål 1. Baggrund Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at Fælles Mål præciseres og forenkles med henblik på,

Læs mere

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Religion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning

Religion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Religion og filosofi 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Indhold Faget Konklusion Prøverne i religion og filosofi Årets prøver 2014 Den skriftlige

Læs mere

Følgende aktiviteter er gennemført af den tilsynsførende i skoleåret:

Følgende aktiviteter er gennemført af den tilsynsførende i skoleåret: 6. marts 2004 Tilsynsførende Jan Skajaa Aalborg Friskole - Rapport over tilsynsarbejdet i skoleåret 2003-2004 Følgende aktiviteter er gennemført af den tilsynsførende i skoleåret: 1. Møde med bestyrelsesformanden

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering (UVM) KJELLERUP SKOLE. Undervisningsmiljøvurdering 2011 1

Undervisningsmiljøvurdering (UVM) KJELLERUP SKOLE. Undervisningsmiljøvurdering 2011 1 Undervisningsmiljøvurdering (UVM) KJELLERUP SKOLE 2011 1 Undervisningmiljøundersøgelse 2011 Skolens multibane, der blev taget i brug i 2010 Indledning I lighed med sidste skoleår har vi valgt at lave vores

Læs mere

I bog nr. 1 drejer det sig om afsnittet om almen viden og almen begrebsdannelse.

I bog nr. 1 drejer det sig om afsnittet om almen viden og almen begrebsdannelse. Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 350 Offentligt København den 23.9.10. Til Folketingest Uddannelsesudvalg. Det har i den sidste tid i pressen været til diskussion, at 68-pædagogikken er behæftet

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Projekt brandkadetter - Blikke udefra

Projekt brandkadetter - Blikke udefra Helle Rabøl Hansen Naja Kinch Sohn 1 Projekt brandkadetter Blikke udefra Highlights fra evaluering af Projekt Brandkadetter i Københavns Brandvæsen. AU AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK

Læs mere

Indhold. I undervisningen er der et hul til virkeligheden, hvor jeg kigger igennem. Jannie Kold Hansen 290206

Indhold. I undervisningen er der et hul til virkeligheden, hvor jeg kigger igennem. Jannie Kold Hansen 290206 Indhold Indledning... 2 Formål med undersøgelsen... 2 Problemformulering... 4 Undersøgelsesmetode... 4 Litteratur... 5 Senmodernitet... 5 Det senmoderne samfund... 5 God anderledeshed i undervisningen...

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Rapport 2012 RANDERS KOMMUNE BLICHERSKOLEN (SPECIALKLASSER) Indledning Om rapporten: Denne rapport præsenterer resultaterne for Blicherskolen (specialklasser) baseret på

Læs mere

SELVEVALUERING 2013. Og han har aldrig levet, Som klog på det er blevet, Han først ej havde kær. Han Herreders Ungdomsskole

SELVEVALUERING 2013. Og han har aldrig levet, Som klog på det er blevet, Han først ej havde kær. Han Herreders Ungdomsskole Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2013 Og han har aldrig levet, Som klog på det er blevet, Han først ej havde kær N F S Grundtvig Udarbejdet af Linda Hornstrup Maj 2013 Indhold Indledning... 2

Læs mere

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014.

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Ahi Internationale Skole 7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Formål: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske

Læs mere

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk 1 Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skoles formål, målsætning og værdigrundlag. Skolens formål. Øresunds

Læs mere

SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS?

SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS? Gode relationer og forståelse for hinandens forskellige holdninger og handlinger er forudsætningen for et sundt undervisnings miljø og social trivsel. Samtidig vil hverdagen i og omkring folkeskolen uundgåeligt

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 14/15

Årsplan for kristendom i 5. klasse 14/15 Årsplan for kristendom i 5. klasse 14/15 Formål: Formålet med undervisningen i kristendom er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere