Når vi døde vågner. NBO Ms a

Transkript

1 Når vi døde vågner NBO Ms a 1899 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Helene Grønlien, Henninge Margrethe Solberg 1

2 1 Notitser og udkast. Første akt foregår om sommeren. Elegant badested ved søkysten. Anden akt oppe på et sanatorium på højfjeldet. Tredje akt mellem isbræer og afgrunde på nedstigningen imod vest. Han er billedhugger. Aldrende. Berømt. Nylig gift. Kommer fra bryllupsrejse. Har taget hende «op på et højt berg og vist hende al verdens herlighed». Og så har han vundet hende. Hun er ung, lys og glad. Begge er de strålende lykkelige. Nu vil han begynde at nyde livet. Så er det han ved badestedet møder «den tidligere» Den glemte. Hun som aldrig har glemt. Hvidklædt. Ledsaget af sin sygeplejerske. Var af rig familie. Forlod hjemmet og rejste bort med ham, den unge, fattige, ubekendte vordende kunstner. Blev hans model. Så afbrød hun alt og rejste fra ham. Har siden været gift med en anden og skilt igen. Så atter gift. Han begik selvmord. Alt dette ske{...}de i udlandet. Personer i stykket. * Badelægen, en yngre, intelligent mand. * Inspektøren ved badet. Vimset. Går om blandt gæs- terne og bærer sladderhistorier fra den ene til den anden. * Den sladderagtige frue fra hovedstaden. Gælder for uhyre morsom blandt badegæsterne. Ondskabsfuld af tankeløshed. * Mange badegæster med børn. * En tjener i badehotellet. * Opvartningspiger. * Højfjeldsjægeren [HIS: Her har Ibsen tegnet inn en illustrasjon.] 2 2

3 R. Jeg ser det M. Og så har jeg gjort et vers, som er sådan: (synger og jubler) Jeg er fri. Jeg er fri. Jeg er fri! mit fangenskabs liv er forbi. Jeg er fri som en fugl! Jeg er fri 3

4 (kaster på nakken) Ja han tog hende herlig op med sig, kan de tro. Å nej, han narred hende ind i et koldt fugtigt rumm, hvor der hverken var sol eller luft, syntes hun da men bare forgyldning og store forstenede menneskeskabninger rundt væggene. U. Det var fanden fløjte mig tilpass for hende! 4

5 [HIS: Teksten er skrevet opp ned i forhold til tekst på forrige side.] Badegæster begynder at komme enkeltvis og i grupper gennem parken fra højre og #ud# over til venstre. Opvartere bringer forfriskninger fra res hotellet ud bag pavillonen Kratskog, stene og planter lan langs bækkeløbet. 5

6 G U. Kom ned igen så fort De kan Tågen er over os Vi vil op over tågerne. Men igennem dem må De først Å hvor jeg skal juble og synge, hvis jeg kommer helskindet ned. Hytten ved Taunitzer See. Der ligger den Store, hvide svaner dukker sig i vandene. 4 6

7 R. Hvad, M. så vi to

8 (afbrytende) Men hvor har De så Deres jagtslot, som De snakke{r}t så vidt og bredt om? Det skulde jo være her omkring sa De{...} Ulf (peger på hytten) \(med en indbydende hånd # bevægelse# / Her har De det lige for øjnene, hvis De så behager at. Fr. M. Den gamle svinestien der? Ulf Den har huset mere end en kongedatter, den. Fr. M. Var det der den ækle fyren kom ind #til #kongedatteren# hende# i en skogbjørns #lignelse# ham, som De sa? Ulf. Fru M. Ulf. Ja, fru... #jagtkammerat#, her er åstedet. Isch. Ikke med min fod vilde jeg. Isch. Å, et menneskepar kan sove bort en sommernat nok så lunt derinde. Eller en hel sommer, om så skulde være. M. Tak. Det måtte der høre appetit til. Men Men nu er jeg ked af Dem #og af jagtturen#. For denne gang. Nu vil jeg ned til hotellet. G. U. slår 6 8

9 Han var diplomat, høj #bulgarisk# russisk diplomat. Ham fik jeg gjort vanvittig, gal, uhelbredelig gal. Ret løjerligt så længe det forberedtes Kunde gerne lé indvendig. Hvis jeg havde noget indvendigt. Det var altså herr v. Satow. Nej, min anden mand hed Satow. Han var russer Og hvor er han nu henne Ham har jeg dræbt. Dræbt! Dræbt med en fin spids dolk, som jeg havde med mig i sengen # Tror dig ikke Kan #så# godt tro det # Har du aldrig havt børn. Jo mange børn Og hvor er de nu Jeg dræbte dem. Nu lyver du Irene. #Alt dette her# Dræbte dem #så ret inderlig myrdet dem# så fort de kom til verden. Det ene efter det #læn# andet. Længe, længe før. Religionsgrublerier? Nej, har aldrig Det er strenge i dig, som er sprunget istykke Det gør det visst altid når et menneske dør. 9

10 Førs berømt ved Irene. Så vilde han leve og nyde sin ungdom om igen ved en anden. Så skaber han billedet om til en gruppe. Irene blir en bifigur i det som gjorde ham berømt hun. Først en enlig statue; så en gruppe. Da rejste Vort liv var ikke #to# menneskers Hvad var det da Bare kunstnerens og modellens 10

11 2. akt. Legende børn inde på vid{...}den. Professor Rubek sidder på bænken og ser på le{...}gen. Fru Maja kommer og søger efter ham. Optrin mellem dem. Jægeren henter h Irene med en flok børn kommer frem over vidden. Bjørnejægeren kommer og henter fru Maja. Irene og Rubek. Stort optrin. Det er noget som er gået i baglås for mig Taget nø{l}glen med [HIS: Neste replikkutkast er skrevet opp ned i forhold til den øvrige teksten på siden.] Når vi døde vågner,. Ja, hvad sér vi så? Vi ser, at vi aldrig har levet. 7 11

12 Scenegang: * Stubow og Maja. * De forrige og Inspektøren. * De forrige og den fremmede hvidklægte dame med sin sygeplejeske. Ind i pavillonen. * De forrige, fruen fra hovedstaden og andre damer Damerne bort efter en kort scene. * Højfjeldsjægeren kommer med tjener og hunde fra dampskibet. Tjeneren og hundene ud til højre. * Stubow, Maja, Højfjeldsjægeren og Inspektøren. *... Højfjeldsjægeren og Maja ud til højre. * Den fremmede dame fra venstre. * Inspek{...}tøren går ind i hotellet. * Damen og Stubow alene. Samtale. * Maja kommer. Damen bort. * Stubow og Maja vil rejse til højfjeldssanatoriet. 1 Notitser og udkast. Første akt foregår om sommeren. Elegant badested ved søkysten. Anden akt oppe på et sanatorium på højfjeldet. Tredje akt mellem isbræer og afgrunde på nedstigningen imod vest. Han er billedhugger. Aldrende. Berømt. Nylig gift. Kommer fra bryllupsrejse. Har taget hende «op på et højt berg og vist hende al verdens herlighed». Og så har han vundet hende. Hun er ung, lys og glad. Begge er de strålende lykkelige. Nu vil han begynde at nyde livet. Så er det han ved badestedet møder «den tidligere» Den glemte. Hun som aldrig har glemt. Hvidklædt. Ledsaget af sin sygeplejerske. Var af rig familie. Forlod hjemmet og rejste bort med ham, den unge, fattige, ubekendte vordende kunstner. Blev hans model. Så afbrød hun alt og rejste fra ham. Har siden været gift med en anden og skilt igen. Så atter gift. Han begik selvmord. Alt dette ske{...}de i udlandet. Personer i stykket. * Badelægen, en yngre, intelligent mand. * Inspektøren ved badet. Vimset. Går om blandt gæs- terne og bærer sladderhistorier fra den ene til den anden. * Den sladderagtige frue fra hovedstaden. Gælder for uhyre morsom blandt badegæsterne. Ondskabsfuld af tankeløshed. * Mange badegæster med børn. * En tjener i badehotellet. * Opvartningspiger. * Højfjeldsjægeren [HIS: Her har Ibsen tegnet inn en illustrasjon.] 12 2

13 R. Jeg ser det M. Og så har jeg gjort et vers, som er sådan: (synger og jubler) Jeg er fri. Jeg er fri. Jeg er fri! mit fangenskabs liv er forbi. Jeg er fri som en fugl! Jeg er fri 13

14 (kaster på nakken) Ja han tog hende herlig op med sig, kan de tro. Å nej, han narred hende ind i et koldt fugtigt rumm, hvor der hverken var sol eller luft, syntes hun da men bare forgyldning og store forstenede menneskeskabninger rundt væggene. U. Det var fanden fløjte mig tilpass for hende! 14

15 [HIS: Teksten er skrevet opp ned i forhold til tekst på forrige side.] Badegæster begynder at komme enkeltvis og i grupper gennem parken fra højre og #ud# over til venstre. Opvartere bringer forfriskninger fra res hotellet ud bag pavillonen Kratskog, stene og planter lan langs bækkeløbet. 15

16 G U. Kom ned igen så fort De kan Tågen er over os Vi vil op over tågerne. Men igennem dem må De først Å hvor jeg skal juble og synge, hvis jeg kommer helskindet ned. Hytten ved Taunitzer See. Der ligger den Store, hvide svaner dukker sig i vandene. 4 16

17 R. Hvad, M. så vi to

18 (afbrytende) Men hvor har De så Deres jagtslot, som De snakke{r}t så vidt og bredt om? Det skulde jo være her omkring sa De{...} Ulf (peger på hytten) \(med en indbydende hånd # bevægelse# / Her har De det lige for øjnene, hvis De så behager at. Fr. M. Den gamle svinestien der? Ulf Den har huset mere end en kongedatter, den. Fr. M. Var det der den ækle fyren kom ind #til #kongedatteren# hende# i en skogbjørns #lignelse# ham, som De sa? Ulf. Fru M. Ulf. Ja, fru... #jagtkammerat#, her er åstedet. Isch. Ikke med min fod vilde jeg. Isch. Å, et menneskepar kan sove bort en sommernat nok så lunt derinde. Eller en hel sommer, om så skulde være. M. Tak. Det måtte der høre appetit til. Men Men nu er jeg ked af Dem #og af jagtturen#. For denne gang. Nu vil jeg ned til hotellet. G. U. slår 6 18

19 Han var diplomat, høj #bulgarisk# russisk diplomat. Ham fik jeg gjort vanvittig, gal, uhelbredelig gal. Ret løjerligt så længe det forberedtes Kunde gerne lé indvendig. Hvis jeg havde noget indvendigt. Det var altså herr v. Satow. Nej, min anden mand hed Satow. Han var russer Og hvor er han nu henne Ham har jeg dræbt. Dræbt! Dræbt med en fin spids dolk, som jeg havde med mig i sengen # Tror dig ikke Kan #så# godt tro det # Har du aldrig havt børn. Jo mange børn Og hvor er de nu Jeg dræbte dem. Nu lyver du Irene. #Alt dette her# Dræbte dem #så ret inderlig myrdet dem# så fort de kom til verden. Det ene efter det #læn# andet. Længe, længe før. Religionsgrublerier? Nej, har aldrig Det er strenge i dig, som er sprunget istykke Det gør det visst altid når et menneske dør. 19

20 Førs berømt ved Irene. Så vilde han leve og nyde sin ungdom om igen ved en anden. Så skaber han billedet om til en gruppe. Irene blir en bifigur i det som gjorde ham berømt hun. Først en enlig statue; så en gruppe. Da rejste Vort liv var ikke #to# menneskers Hvad var det da Bare kunstnerens og modellens 20

21 2. akt. Legende børn inde på vid{...}den. Professor Rubek sidder på bænken og ser på le{...}gen. Fru Maja kommer og søger efter ham. Optrin mellem dem. Jægeren henter h Irene med en flok børn kommer frem over vidden. Bjørnejægeren kommer og henter fru Maja. Irene og Rubek. Stort optrin. Det er noget som er gået i baglås for mig Taget nø{l}glen med [HIS: Neste replikkutkast er skrevet opp ned i forhold til den øvrige teksten på siden.] Når vi døde vågner,. Ja, hvad sér vi så? Vi ser, at vi aldrig har levet. 7 21

22 Scenegang: * Stubow og Maja. * De forrige og Inspektøren. * De forrige og den fremmede hvidklægte dame med sin sygeplejeske. Ind i pavillonen. * De forrige, fruen fra hovedstaden og andre damer Damerne bort efter en kort scene. * Højfjeldsjægeren kommer med tjener og hunde fra dampskibet. Tjeneren og hundene ud til højre. * Stubow, Maja, Højfjeldsjægeren og Inspektøren. *... Højfjeldsjægeren og Maja ud til højre. * Den fremmede dame fra venstre. * Inspek{...}tøren går ind i hotellet. * Damen og Stubow alene. Samtale. * Maja kommer. Damen bort. * Stubow og Maja vil rejse til højfjeldssanatoriet. 22