Samfundets støtter. NBO Ms , bibliotekets innbinding [1870]

Transkript

1 Samfundets støtter [1870] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Mette Witting 1

2 1 [HIS: Med blyant: «Trykt Ibsen 8:154»] Optegnelser til lystspillet. (1870.) Grundklangen gennem det hele må blive kvinderne ligesom i skyhed midt i den mandlige travlhed med dens små formål der gør sig brede med en sikkerhed som på engang tirrer og imponerer. Hovedpersonerne bør være: 1.) den gamle hvidhårede {D}dame, moderen, med klarhed, med stille og stærk vinding fra livskampen. 2.) Hendes søn, søofficeren, der har været ti år borte i fremmed tjeneste; en skræk for at binde sin tilværelse under forpligtelser har drevet ham ud; nu søger han hjemmet med en angstfuld længsel efter hvil{...}e. 3.) Hendes anden søn, skibsrederen, den store forretningsmand, der sidder i de mange kommessioner og har de mange ombud. Der er hån i ham mod det ideale og det er mest imod konen han ytrer den, fordi hun mest udfordrer. 4.) Hans kone, som ugift en feteret skønhed, poesifyldt men med bitterhed og uden tilfredsstillelse; med fordringer, der på en måde er overdrevne, eller synes så. 5.) Hendes søster, endnu uklar over sig selv; opvokset i stille beundring over den fraværende. 6.) Deres fader, gammel skibsfører, senere købmand; begrænset syn, men med lune. Omkring disse grupperer de øvrige sig; unge piger, med livslyst og længsler, men alt dæmpet eller nedstemt under de små og trange forholde; unge mænd, usikkre, un{...}ge, delt mellem liv og forretning. En ung fuldmægtig, kandidat, forlovet med søsteren. Søofficeren i kærlighed til hende. Hans moder trædende imellem. En brøde mod den anden kræver udsoning; en moder må ikke forstyrres i sin gerning ved et nærliggende spørsmål. Han overvinder fordommene; kvinden frigøres men han besejrer sig selv, idet han vækker sin medbejler. Han rejser. Moderen: Å, kære børn, der er kun en fuld sejr i verden, sejren over sig selv! (moderen (...) Kære Barn, ved du hvad der er den største sejr? Hun: Nej? Hvad er den største sejr? Moderen: Sejren over sig selv ) Til personerne bør føjes købmandens ven, den gamle forhenværende skipper; hans døtre er blandt de unge piger. Blandt bipersonerne er et par embedsmænd, der intet gør for at hæve samfundet. Småstadslivet har tidligt sløvet dem. 2

3 (Moderen: Å, kære børn, der er kun en fuld sejr i verden. Hun: Hvad er det for en sejr? Moderen: Ja, kan du gætte? #eller:# Moderen: Han har vundet, som han skal. Hun: Han? Han har jo tabt. Moderen: Kære barn, det er just den fuldeste sejr. I den lille stad har søofficeren ved sin hjemkomst i kort tid bragt liv og røre. Men det er især i den unge dameverden, og blandt ungdommen forresten. At han derved {...}har fremkaldt misfornøjelse i de skikkelige borgeres k{j}reds er naturligt. En stor ridetur har været holdt og vakt forargelse nu er igære en stor sejlbådfart, officerens nye kutter i spidsen, alle både med flag og om natten, efter et skovbal, hjem med lamper og musik; damer og herrer i sømandskostumer. Rasende opposition fra borgerne; sagen tager fra spøg overgang til alvor. Det ligger en betydning under; noget symbolsk, frigørelsen fra alle trange vedtægter; et nyt frit og skønt liv. Om dette drejer stykket sig. Sagen og interesserne i lys fra alle sider. 2 [HIS: Med blyant: «Trykt Ibsen 8:156»] Plan og optegnelser, m:m: til lystspillet. 13de Oktober Efter mange år er han kommen hjem og nu sætter han den lille by på ende. En eventyrer har han altid været. Modsigelser i karakteren; hvile, hvile! Han er træt. Så lystige spilopper igen. En stor ridetur med alle byens unge damer har været foranstaltet og vakt megen forargelse; i sidste øjeblik udeblev de fleste og kun den nærmeste familje med et par andre deltog. Den ældre agtværdige broder med de mange tillidshverv er højst elendig over al den omtale, som hans respektable hus er udsat for. Der er et dæmonisk træk af stilhed i denne karakter. Moderen med det smukke gråkrøllede hår under kniplingstørklædet. Hustruen fantastisk utålmodig. Søsteren med den stærke, sunde dybe sjæl, og med hemmeligheden så trofast bevaret. Plejebarnet på 16 år, næret af fantasteri og forventning. 3

4 [HIS: h1: «Trykt Ibsen 8:161»] 2den akt. * 1.) Grosereren og fuldmægtig Krap. (denne... bort til venstre.) * 2.) Købmand Sandstad og grossereren. (Sandstad bort.) * 3.) Grossereren og fru Bernick; senere Dina. * 4.) De forrige; fru Rummel og fru Holt. * 5.) De forrige og adjunkten. * 6.) De forrige; John Tennyson. * 7.) [HIS: Med blyant: «[«Samf. støtter»]»] 1 [HIS: Med blyant: «Trykt Ibsen 8:154»] Optegnelser til lystspillet. (1870.) Grundklangen gennem det hele må blive kvinderne ligesom i skyhed midt i den mandlige travlhed med dens små formål der gør sig brede med en sikkerhed som på engang tirrer og imponerer. Hovedpersonerne bør være: 1.) den gamle hvidhårede {D}dame, moderen, med klarhed, med stille og stærk vinding fra livskampen. 2.) Hendes søn, søofficeren, der har været ti år borte i fremmed tjeneste; en skræk for at binde sin tilværelse under forpligtelser har drevet ham ud; nu søger han hjemmet med en angstfuld længsel efter hvil{...}e. 3.) Hendes anden søn, skibsrederen, den store forretningsmand, der sidder i de mange kommessioner og har de mange ombud. Der er hån i ham mod det ideale og det er mest imod konen han ytrer den, fordi hun mest udfordrer. 4.) Hans kone, som ugift en feteret skønhed, poesifyldt men med bitterhed og uden tilfredsstillelse; med fordringer, der på en måde er overdrevne, eller synes så. 5.) Hendes søster, endnu uklar over sig selv; opvokset i stille beundring over den fraværende. 6.) Deres fader, gammel skibsfører, senere købmand; begrænset syn, men med lune. Omkring disse grupperer de øvrige sig; unge piger, med livslyst og længsler, men alt dæmpet eller nedstemt under de små og trange forholde; unge mænd, usikkre, un{...}ge, delt mellem liv og forretning. En ung fuldmægtig, kandidat, forlovet med søsteren. Søofficeren i kærlighed til hende. Hans moder trædende imellem. En brøde mod den anden kræver udsoning; en moder må ikke forstyrres i sin gerning ved et nærliggende spørsmål. Han overvinder fordommene; kvinden frigøres men han besejrer sig selv, idet han vækker sin medbejler. 4

5 Han rejser. Moderen: Å, kære børn, der er kun en fuld sejr i verden, sejren over sig selv! (moderen (...) Kære Barn, ved du hvad der er den største sejr? Hun: Nej? Hvad er den største sejr? Moderen: Sejren over sig selv ) Til personerne bør føjes købmandens ven, den gamle forhenværende skipper; hans døtre er blandt de unge piger. Blandt bipersonerne er et par embedsmænd, der intet gør for at hæve samfundet. Småstadslivet har tidligt sløvet dem. (Moderen: Å, kære børn, der er kun en fuld sejr i verden. Hun: Hvad er det for en sejr? Moderen: Ja, kan du gætte? #eller:# Moderen: Han har vundet, som han skal. Hun: Han? Han har jo tabt. Moderen: Kære barn, det er just den fuldeste sejr. I den lille stad har søofficeren ved sin hjemkomst i kort tid bragt liv og røre. Men det er især i den unge dameverden, og blandt ungdommen forresten. At han derved {...}har fremkaldt misfornøjelse i de skikkelige borgeres k{j}reds er naturligt. En stor ridetur har været holdt og vakt forargelse nu er igære en stor sejlbådfart, officerens nye kutter i spidsen, alle både med flag og om natten, efter et skovbal, hjem med lamper og musik; damer og herrer i sømandskostumer. Rasende opposition fra borgerne; sagen tager fra spøg overgang til alvor. Det ligger en betydning under; noget symbolsk, frigørelsen fra alle trange vedtægter; et nyt frit og skønt liv. Om dette drejer stykket sig. Sagen og interesserne i lys fra alle sider. 2 [HIS: Med blyant: «Trykt Ibsen 8:156»] Plan og optegnelser, m:m: til lystspillet. 13de Oktober Efter mange år er han kommen hjem og nu sætter han den lille by på ende. En eventyrer har han altid været. Modsigelser i karakteren; hvile, hvile! Han er træt. Så lystige spilopper igen. En stor ridetur med alle byens unge damer har været foranstaltet og vakt megen forargelse; i sidste øjeblik udeblev de fleste og kun den nærmeste familje med et par andre deltog. Den ældre agtværdige broder med de mange tillidshverv er højst elendig over al den omtale, som hans respektable hus er udsat for. 5

6 Der er et dæmonisk træk af stilhed i denne karakter. Moderen med det smukke gråkrøllede hår under kniplingstørklædet. Hustruen fantastisk utålmodig. Søsteren med den stærke, sunde dybe sjæl, og med hemmeligheden så trofast bevaret. Plejebarnet på 16 år, næret af fantasteri og forventning. 6

7 [HIS: h1: «Trykt Ibsen 8:161»] 2den akt. * 1.) Grosereren og fuldmægtig Krap. (denne... bort til venstre.) * 2.) Købmand Sandstad og grossereren. (Sandstad bort.) * 3.) Grossereren og fru Bernick; senere Dina. * 4.) De forrige; fru Rummel og fru Holt. * 5.) De forrige og adjunkten. * 6.) De forrige; John Tennyson. * 7.) [HIS: Med blyant: «[«Samf. støtter»]»] 7