TF Koncernens strategiske position - udfordringer og muligheder

Transkript

1 HD Afhandling Regnskab og Økonomistyring Forfatter: Irdi Jacobsen Vejleder: Jens Riis Andersen TF Koncernens strategiske position - udfordringer og muligheder Handelshøjskolen i Århus April 2013

2 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 EXECUTIVE SUMMARY INDLEDNING PROBLEMSTILLING PROBLEMFORMULERING AFGRÆNSNING METODE STRUKTUR PRÆSENTATION AF TF KONCERNEN FORSIKRINGS HISTORIE PÅ FÆRØRNE TF KONCERNEN Tryggingarfelagið Føroyar P/F Betri P/F Eik Bank P/F Faroese Insurance Company Guernsey Ltd TF Ognir P/F og TF Íløgur P/F EJERSKABET Ejerskab og økonomiske resultater Ejerskab og loyalitet STRATEGISK ANALYSE IDENTIFIKATION AF FORRETNINGS OMRÅDER VALG AF ANALYSER OG TEORI ANALYSE AF DE EKSTERNE FAKTORER PESTEL Analyse Porter s Five Forces Delkonklusion på ekstern analyse ANALYSE AF DE INTERNE FAKTORER Porters Værdikæde tilpasset til service virksomheder Risikostyring Konkurrence parametre og differentiering Delkonklusion intern analyse REGNSKABSANALYSE REGNSKABS PRAKSIS FOR FINANSIELLE VIRKSOMHEDER TF KONCERNEN Indtjening i koncernen Udvikling i Balancen TF KONCERN VS BANK NORDIK KONCERNEN (BN KONCERNEN) Kort om BN Koncernen Sammenligning af hovedtal Delkonklusion TF vs BN KONKLUSION REGNSKABSANALYSE SWOT ANALYSE KOMMENTARER TIL SWOT ANALYSEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER TF KONCERNENS UDFORDRINGER

3 6.2 TF KONCERNENS MULIGHEDER KONKLUSION LITTERATURLISTE BØGER: RAPPORTER: ARTIKLER: UNDERSØGELSER: WEBSIDER: ÅRSRAPPORTER: BILAG BILAG BILAG

4 Executive summary In 2010 one of the large banks in the Faroe Islands, Eik Bank, was taken over by Finansiel Stabilitet. A few months later the TF Group bought 70% of the shares in the reestablished bank. This has cought my interest for the TF Group. What is the TF Groups strategic position in the Faroe Islands and which challenges and opportuneties is the group facing. To answer these questions I made a strategic analysis and a financial analysis, which were summed up in a SWOT analysis. To determine the Groups external opportuneties and threats a PESTEL analysis was made together with a Porters five forces analysis. These showed on the opportuneties side for example economic growht, high barriers for intruders and an attractive branch. On the threat side there was limited growht possibilities because of the geographical area and that the TF Group is sensitive to economical trends. To determine the Groups internal strenghts and weakneses, porters value chain which was reconstructed to the service sector was used. The chain showed no areas of weakness. Also the 7 p s analysis proved the TF Group as at strong group. As examples on the Groups strenghts I can mention big know-how, well educated staff, a comlpete range of products to both the finansial sector and the insurance sector. The focus on the Faroese market was a strenght as well as a weakness. A strenght because of the known marked and stability and a weakness because of the limited growht opportuneties. The finansial analysis showed a very economically strong group. The earnings over the last years has been around and over 200 mio and the return on equity has bes satisfying. The TF Group however is sensitive to international economic trends as the TF Group some years has had negative adjustments which have been expensive for the TF Group. Most years these adjustments have been positive. In order to get a different angle on TF Group s finansial area, I have compared the accounting with the accounting of the Bank Nordik Group in the Faroe Islands. This comparing showed that the TF Group is getting better results despite it s limited 4

5 geographical marked. Also the return on equity an other ratios proved that the TF Group is a stronger company from an economical angle. All in all the strategic analysis and the finansial analysis showed that the TF Group holds a very strong position in the Faroe Islands. Based on the result of the strategic and financial analysis I pointed out the biggest challenges and possibilities for the TF Group. The biggest challenge for the Group is to contain is t growht. The company s three main branches are insurance, banking, pension and lifeinsurance. The pension and lifeinsurance company is growing and is soon expected to give positive results. The challenge is to maintain the growht. The insurance company is in the mature stage and contributes well to the overall result. The challenge here is to keep the big marked share. The banking is also in the mature stage even though the market share is not as big as with the insurance company. The challenge her is to focus on growht and continuing to deliver positive results. Which possibilities does the group have then. According to Anshoff growht matrix a company can either penetrade the marked it s in, seek out new markets or expand the product range. The TF Group now covers all the products in the insurance, banking, pension and lifeinsurance business and therefore it is not likely that it will expand the product range. As mentioned before the limited geographic area that the TF Group operates in can be a weakness. This can also be an opportunety to grow even stronger. Looking at markets like Iceland, Greenland and Denmark can be interesting for the Group. 5

6 1. Indledning Det færøske samfund har, som andre samfund også oplevet kriser. Nogle gange opstår verdenskriser, som rammer de fleste lande på en eller anden måde, mens nogle lande går fri og nogle gange rammes små samfund af kriser, som ikke hænger sammen med noget globalt. Den færøske eksport består hovedsagelig af fisk og derfor er landet meget afhængigt af, at denne branche er sund. I begyndelsen af 90 erne oplevede Færøerne, den største krise i nyere tid, da fiskeriet nærmest stoppede op, på grund af, at fisken ret og slet forsvandt nogle år. Én af konsekvenserne var at Fossbankin gik konkurs og Føroya Banki og Sjóvinnubankin blev lagt sammen i en bank, som den færøske regering indbetalte 2,7 mia i. Bankkrisen i udledte også at flere tusinde mennesker mistede sine hjem og emigrerede til blandt andet Danmark. Bankkrisen i 90 erne, har i eftertiden stået i befolkningens erindring, som noget man helst vil glemme alt om. Derfor kom det også som et chok for befolkningen, at Finansiel Stabilitet i september 2010 meddelte, at Eik Bank skulle have indskudt ny kapital ellers ville den bliver overtaget af det statsejede selskab. Der blev talt om, om regeringen endnu en gang skulle gribe ind og redde en bank eller om andre aktører kunne klare det. Den færøske regering indskød ikke penge og Eik Bank blev overtaget af Finansiel Stabilitet. Herefter blev den danske del af banken fraskildt og et nyt aktieselskab med Finansiel Stabilitet som ejer, overtog den færøske del af banken. Der blev indskudt 2 mia i ny kapital fra Finansiel Stabilitet og banken blev sat til salg. Før fristen for at byde på banken, var der flere interesserede udenlandske aktører, som kiggede igennem det meget omfattende salgsmateriale, for at vurdere om der skulle bydes eller ikke. Flere gange var den færøske regering nævnt som køber, men når det kom til stykket var der kun ét bud på banken, nemlig buddet fra TF Holding på Færøerne, som købte 70% af aktierne i den nye Eik Bank. 6

7 1.1 Problemstilling Før september 2010 må jeg indrømme, at jeg ikke har skænket det en tanke overhovedet, hvilke færøske virksomheder kunne eller ville være i stand til, at købe en af Færøernes største banker, i så fald det skulle gøres nødvendigt. Heller ikke havde jeg gjort mig nogen tanker om hvilke størrelser af selskaber der kunne være tale om. På Færøerne er på nuværende tidspunkt 5 børsnoterede selskaber, nemlig Bank Nordik, Atlantic Airways, Atlantic Petroleum, Faroe Petroleum og Bakkafrost. Det eneste af disse selskaber, som blev nævnt som en mulig køber var BankNordik, men de havde ikke interesse. Derudover ønskede regeringen, at bevare konkurrencen ved at have mindst to store banker på Færøerne. Det at TF Holding endte med at købe størstedelen af Eik Bank, har vakt min interesse for selskabet. Hvilken strategisk position har TF koncernen nu efter købet og hvilke muligheder og udfordringer står koncernen overfor? 1.2 Problemformulering Ud fra ovenstående problemstilling har jeg formuleret følgende problemformulering: Hvilken strategisk position har TF Koncernen og hvilke udfordringer og muligheder står koncernen overfor? Jeg vil besvare problemformuleringen ved at lave en strategisk analyse på de vigtigste områder i koncernen, som kommer til at belyse koncernens strategiske position. Derudover vil jeg lave en regnskabsanalyse på koncernen, som vil underbygge den strategiske analyse. Ud fra disse vil jeg påpege koncernens fremtidige muligheder og eventuelle udfordringer. Disse tre hoved elementer kan sammendrages i følgende underspørgsmål. 1. Hvordan ser TF s strategiske postion ud i forhold til a. Makromiljøet 7

8 b. Branchen c. Internt 2. Hvordan har den regnskabsmæssige udvikling været i: a. Indtjening b. Rentabilitet c. Egenkapital 3. Hvilke muligheder og udfordringer står koncernen overfor? 1.3 Afgrænsning Efter at Eik Bank er kommet med i koncernen har TF Holding koncernen skiftet regnskabspraksis. Dette betyder, at der kun er sammenlignelige tal fra driften for 2010, 2011 og Regnskabet i en finansiel virksomhed er anderledes opsat end i en traditionel virksomhed. Envidere skilles der ikke mellem drifts poster og finansielle poster, da også de finansielle poster er del af driften. Derfor har jeg valgt ikke at reformulere resultatopgørelserne og balancerne og udregne de traditionelle nøgletal, men har prioritetet at vise udvikling og sammenligne med Bank Nordik koncernen, med de traditionelle nøgletal, som bliver brugt i finansielle virksomheder. Årsrapporten for 2012 for Ognarfelag Tryggingartakaranna blev præsenteret den 23 april, men årsrapporterne for for TF Holding og datterselskaberne bliver ikke løsgivet, før ved generalforsamlingen den 29 april. Derfor kommer de nyeste tal i afhandlingen fra årsrapporten for Ognarfelag Tryggingartakaranna. Jeg vurderer ikke at det har så stor betydning, at jeg ikke har årsrapporterne for datterselskaberne, da regnskabsanalysen er på koncernbasis. 8

9 1.4 Metode Problemformuleringen er således fremsat at den lægger op til diskussion på det forklarende og problemløsende niveau. Problemet hvat er TF Koncernens strategiske position, besvares på det problemløsende niveau. Jeg har valgt at besvare dette problem ved at lave en strategisk analyse på det forklarende niveau og en regnskabsanalyse. Jeg vil anvende den deduktive metode, ved at anvende modeller og teorier til at besvare problemformuleringen. Opgavens empiri består af sekundære kvantitative data som er først og fremmest TF Holding s og datterselskabernes eksterne regnskaber. Derudover vil jeg anvende statistiske undersøgelser og presse udtalelser, som er alment tilgængelige. Disse data forbindes med relevante teoretiske analyse værkstøjer fra undervisningen i HD-R. Nærmere beskrivelse af disse senere i opgaven. Jeg vil forsøge så vidt det er muligt at benytte en så objektiv indfaldsvinkel til problemet som muligt, men i og med at TF s årsrapporter må anses for at være subjektive, da det kan hænde at forventninger m.m. er mere optimistiske end ellers, kan det blive vanskeligt at bevare det objektive overblik. På den anden side er TF s årsrapporter under tilsyn af finanstilsynet og derfor underlagt strengere krav end ellers og burde derfor ikke give anledning til problemer. 1.5 Struktur Efter problemformuleringen som indeholder indledning, afgrænsning, metode og struktur, vil jeg som basis for opgaven lave en præsentation af koncernen. Herefter kommer et afsnit om, hvilke teorier er relevante for at besvare problemet. Efter disse indledende afsnit kommer selve analysedelen som består af en strategisk analyse og en regnskabsanalyse. Efter disse to analyser bliver der samlet op i en SWOT 9

10 analyse. Før den endelige konklusion af afhandlingen kommer et afsnit om hvilke udfordringer og muligheder koncernen står overfor. Nedenfor er opgavens struktur skitseret. 1. Indledning og problemformulering 2. Præsentation af TF Koncernen 3. Strategisk Analyse 4. Regnskabsanalyse 5. SWOT - analyse 6. Udfordringer og muligheder 7. Konklusion Fig. 1 Afhandlingens struktur 1 1 Egen tilvirkning 10

11 2. Præsentation af TF koncernen Som grundlag for besvarelse af problemformuleringen, anser jeg det som relevant at læseren får indsigt i hvat det er for et selskab vi snakker om og hvilke markeder det befinder sig på. Dette indledende afsnit af opgaven, har derfor til hensigt at introducere TF koncernen for læseren. Siden 2011 da TF Holding købte Eik Bank, er der sket store ændringer i koncernen. For det første omfatter koncernen, som før primært var en forsikrings koncern nu også bank virksomhed. Det at en bank nu er del af koncernen sætter nye krav til bla. selskabets regnskaber, som nu bliver overvåget af Finanstilsynet. 2.1 Forsikrings historie på Færørne Den færøske forsikrings historie begyndte i 1932 da P/F Trygd 2 blev etableret. I 1940 under 2 verdenskrig blev Tryggingarsambandið Føroyar etableret, som et midlertidigt foreningsejet selskab (Finansial Mutuals). Grunden til at det blev etableret var, at al forbindelse med Danmark var brudt på dette tidspunkt. Samtidig blev en lov om monopol vedtaget på forsikringsområdet og kun Tryggingarsambandið Føroyar fik lov til at sælge forsikringer på Færøerne. Tryggingarsambandið Føroyar blev etableret med 4 underafdelinger. Føroya Brunatrygging (Storm, vand og ild - bygnings og indbo skadeforsikring) Krigsforsikring for Færøske fiskebåde Føroya Sjóvatrygging (skadeforsikring for skib) Føroya Vanlukkutrygging (ulykkesforsikring) Efter krigen var man enig om at selskabet havde klaret opgaven fuldt ud og bestemte, at bevare monopol retten og at forsikringslovgivningen ikke skulle på danske hænder igen. Op gennem 60erne og 70erne kom der fart på denne branche og flere gange var der tale om at aftage monopol retten. 2 sindur- av- søgu.aspx?id=

12 Ikke før í 1997 blev der i den færøske regering vedtaget, at monopolretten skulle aftages. Nu kom der liv i det andet forsikrings selskab P/F Trygd, som Føroya Banki 3 tilførte ny kapital til og derved kom til at eje næsten hele aktiekapitalen i. P/F Trygd begyndte med hus og indbo skadeforsikring, men efter få år tilbyder selskabet nu hele produkt viften, med undtagelse af forsikring af større skib. På nogenlunde samme tidspunkt som monopol retten blev aftaget, så Tryggingarfelagið Føroyar S/F 4 dagens lys. De forskellige afdelinger blev nu lagt i ét selskab nemlig Tryggingarfelagið Føroyar S/F. At der nu kom konkurrence på markedet var noget som kunderne mærkede særdeles godt, ved at priserne faldt drastisk. 2.2 TF Koncernen Frem til 1997 arbejdede de forskellige afdelinger hver for sig med hver sin ledelse. Med den nye lovgivning blev der lagt op til, at konkurrencen ville blive større og derfor blev det besluttet, at for at kunne give en så god helheds service som overhovedet, var det nødvendigt med ændringer. Derfor blev Tryggingarfelagið Føroyar S/F etableret og alle afdelingerne lagt i dette selskab. I 2003 skiftede Tryggingarfelagið Føroyar S/F navn til Ognarfelag Tryggingartakaranna S/F. Herefter blev der etableret et datterselskab TF Holding P/F som overtog alle aktiver og forpligtelser. Samtidig etablerede TF Holding P/F et datterselskab med navn Tryggingarfelagið Føroyar P/F som skulle drive al forsikrings virksomhed fremover. TF Koncernen er siden blevet udvidet med flere datterselskaber. I 2007 blev Betri P/F etableret som datterselskab i TF koncernen. Senere blev Faroese Insurance Coampany Guernsey LTD, TF Íløgur og TF Ognir etablerede som datterselskaber. I 2011 købte TF Holding 70% af aktierne i den omkonstruerede Eik Bank P/F. Eik Bank ejer ejendomsmægler firmaet Inni P/F. 3 Føroya Banki hedder i dag Bank Nordik 4 S/F er forkortelse for Sínamillum Felag eller på dansk foreningsejet selskab. 12

13 TF Holdings forretning består således hovedsagelig i datterselskaberne, men en del af indtjeningen er også fra investering på de finansielle markeder. Samlet arbejder omkring 344 mennesker i koncernen 5. TF Holding s mission er følgende: 6 - at skabe tryghed og vækst på Færøerne TF Holding s vision er tredelt og lyder således: - visionen er, at være den forreste og tryggeste helhedsudbyder når det kommer til forsikring, finansiering og pension - At være en af de forreste investorer i færøsk erhvervsliv - At have en kapitalberedskab, som er medvirkende til at skabe tillid til koncernen Nedenfor er en illustration af ejerforholdene i koncernen. S/F Ognarfelag tryggingartakaranna P/F TF Holding P/F Tryggingarfelagi ð Føroyar P/F Betri Pensjón P/F TF Ognir P/F TF Íløgur Faroese Insurance Company Guernsey Ltd. P/F Eik Banki Fig. 2 Koncern oversigt 7 P/F Inni Koncernen har således sit fokus på Færøerne. Godt nok bliver der investeret i udenlandske aktier også, men hovedvægten af driften i koncernen både i datterselskaber og indenfor investerings området er på Færøerne. 5 Årsrapport Ognarfelag Tryggingartakaranna 2012, s Årsrapport Ognarfelag Tryggingartakaranna 2012, s Egen tilvirkning 13

14 2.2.1 Tryggingarfelagið Føroyar P/F Tryggingarfelagið Føroyar (herefter TF Forsikring) er Færøernes største forsikringsselskab med en markedsandel på ca. 80%. Selskabet er oprindelig en fusion af Føroya Brunatrygging (Bolig, indbo og rejse), Tryggingarsambandið Føroyar (bilforsikring), Føroya Sjóvatrygging (skib) og Føroya Vanlukkutrygging (ulykkes forsikring). I dag er alle disse selskaber samlet under samme navn, men er internt opdelt i afdelinger. Disse er privat, erhverv og søerhverv. Selskabet produktvifte dækker i dag alt fra kæmpe skib til små hundehvalpe. TF Forsikring har 6 afdelinger rundt omkring på Færøerne og beskæftigede ultimo 2011, 103 medarbejdere 8. Selskabets mission er at skabe tryghed og selskabets vision er de vil være det ledende og bedste forsikringsselskab på Færøerne Betri P/F Betri P/F (Hereftir TF Pension & Liv) blev stiftet i Selskabet tager sig af pensionopsparinger og livsforsikringer. TF Pension & Liv, er det første færøske livsforsikrings og pensions selskab som tilbyder pensioner til markedsrente. Dette sker ved investering i obligationer og aktier Eik Bank P/F Historien om Eik Bank strækker sig langt tilbage i tiden. Banken, som i begyndelsen var en sparekasse blev stiftet i 1831 under navnet Færø Amts sparekasse. I 74 år var sparekassen det eneste pengeinstitut på Færøerne. I 1965 skiftede den navn til Føroya Sparikassi. I 1994 begyndte en ny epoke i sparekassens historie, da en lovændring gjorde at sparekasserne fik lov til at drive bankvirksomhed. I 2002 blev sparekassen omstruktureret til et aktieselskab. I 2005 købte sparekassen Kauphting Bank i København, som samtidig ændrede navn til Eik Bank Danmark. Året efter skiftede Føroya Sparikassi navn til Eik Bank P/F. I 2007 blev Eik Bank P/F registreret på Københavns Fondbørs Tryggingarfelagið Føroyar s årsrapport 2011, s

15 Finanskrisen ramte banken hårdt. Specielt den danske del, som havde store udlån i investeringsejendomme i Danmark og Tyskland blev hårdt ramt. Det endte som før nævnt med at den blev overtaget af Finansiel Stabilitet. Aktionærerne mistede sine penge og 70% af den sunde del af banken endte med at blive solgt til TF Holding. I dag driver banken kun virksomhed på Færøerne. Der er på nuværende tidspunkt 6 privatkunde afdelinger og en erhvervskunde afdeling. Bankens samlede antal medarbejdere, som før finanskrisen var oppe på 330 er nu nede på Bankens mission er, at skabe tryghed i kundernes finansierings spørgsmål og bankens vision er, at være den færøske kundes første valg Inni P/F Inni P/F er et ejendomsmægler selskab, som mægler køb og salg af fast ejendom på Færøerne. Inni blev stiftet i 1998 og er Færøernes største ejendomsmægler selskab. Eik Bank P/F ejer 100% af aktierne i Inni P/F Faroese Insurance Company Guernsey Ltd. Faroese Insurance Company Guernsey Ltd er et selskab som driver genforsikring for Tryggingarfelagið Føroyar P/F. Selskabets egenkapital var ultimo 2012 ifølge Ognarfelag Tryggingartakaranna årsrapport 283 mio kr og selskabet havde et overskud på ca 37 mio i Selskabet skiller sig geografisk fra de andre selskaber i koncernen og eftersom der foreligger meget få oplysninger om selskabet, vil der ikke blive gjort så meget ud af denne del af koncernen i denne opgave TF Ognir P/F og TF Íløgur P/F TF Ognir P/F er et datterselskab, som ejer og varetager driften af fast ejendom. TF Íløgur P/F investerer primært i færøsk erhverv. 2.3 Ejerskabet Ejeren af TF Holding, S/F Ognarfelag Tryggingartakaranna er et selskab som er stiftet som et foreningsejet finansielt selskab eller et såkaldt Finansial Mutuals. Det som er Årsrapport Ognarfelag Tryggingartakaranna 2012, s.46 15

16 fælles for alle foreningsejede selskaber er, at det er medlemmerne som ejer og driver selskaberne, samtidig som de bruger de tjenester som selskaberne yder. Dette betyder at det er kunderne i TF Forsikring som ejer hele koncernen. I praksis fungerer det således at forsikringstagerne (kunderne i TF Forsikring) vælger et umboðsráð som består af 35 mennesker. Hver kunde har mindst 1 stemme. Kunder som årligt betaler under kr i forsikrings præmier har én stemme. For hver påbegyndt kr i forsikrings præmier får hver kunde en ekstra stemme og max 10 stemmer. Disse 35 mennesker er dem som generalforsamlingen består af. Aðalfundurin vælger bestyrelsen i selskabet Ejerskab og økonomiske resultater 14 Foreningsejede selskaber er en meget almindelig ejerform blandt forsikringsselskaber og banker i Europa og USA. Det som kendetegner dem er, at de er kapitalstærke og konservative. Deres forrentning af egenkapital er typisk lidt lavere end ved børsnoterede selskaber, men i mange tilfælde skyldes det bedre kapitalisering. De foreningsejede selskaber klarede sig bedre gennem finanskrisen, hvilket sandsynligvis skyldes en mere varsom og konservativ vækst strategi. Generelt siges der dog, at de foreningsejede selskaber har en lavere indtjening end børsnoterede selskaber. Før finanskrisen faldt tallet af disse foreningsejede selskaber drastisk. Ikke på grund af opkøb eller fusioner, men fordi de blev børsnoterede. Efterfølgende er der blevet erkendt, at for mange virksomheders vedkommende var det bedre sådan som det var før og derfor er denne trend ligesom stoppet op Ejerskab og loyalitet At det er kunderne som ejer koncernen, er ikke noget som kunderne mærker til daglig. TF koncernen har ikke gjort meget ud af at reklamere og bruge dette i sin markedsføring. I 2010 da selskabet fyldte 70 år, blev der dog lavet en reklame kampagne, hvor der blev sat fokus på dette med, at en meget lang række mennesker holdt hånd for at signalere, at det er kunderne som ejer og står sammen om selskabet

17 Denne kampagne har muligvis gjort at de som ikke vidste hvordan ejerforholdene var, nu ved at de som kunder også er ejere. Derudover donerede koncernen en MR Scanner til landsygehuset som kostede 10 mio. Denne sagde de var fra os og til os for at signalere at gaven var fra befolkningen (kunderne i TF) og til befolkningen (patienterne). Foreningsejede selskaber bruger ofte disse bløde værdier i sin markedsføring, for at på denne måde, at opnå loyalitet. For ved at bruge de tjenester, som det foreningsejede og derved kunden selv tilbyder, ja så er man med til at opbygge værdier til sig selv, som ejer og ikke til et aktieselskab hvor man ingen påvirkning har. Om der vil blive mere fokus på dette fremover vil tiden vise. 17

18 3 Strategisk analyse For at komme frem til hvordan TF koncernens strategiske position er på Færøerne, er det nødvendigt at lave en strategisk analyse af koncernen. Den strategiske analyse kommer til at vise hvordan forskellige udenforstående faktorer påvirker koncernen og hvordan interne faktorer påvirker koncernen. Lærebøger lægger op til at hvis en virksomhed har flere forretnings områder og/eller geografiske områder er det vigtigt at lave en analyse på hvert af disse områder. I TF koncernen er der som før nævnt flere forretningsområder og derfor ville det sikkert være mere teoretisk korrekt, at lave én analyse for hvert datterselskab og derefter konkludere derudfra hvilken strategisk position TF koncernen har. Jeg har dog alligevel valgt at lave en samlet strategisk analyse, fordi jeg vurderer at mange af de udenforstående faktorer er overlappende. Derudover lægger TF Holdings vision op til at TF koncernen har en komplet pakke når det kommer til forsikring, finansiering og pension. I næste afsnit kommer jeg til at identificere og begrunde valget af de selskaber, som er mest relevante at lægge vægt på, ved en strategisk analyse af koncernen. 3.1 Identifikation af forretnings områder For at identificere de vigtigste forretnings områder i TF koncernen, har jeg valgt at se på selskaberne fra to vinkler. Den første af disse er størrelsen af egenkapital i de enkelte selskaber. Ifølge Ognarfelag Tryggingatakaranna S/F halvårsrapport for 2012 er størrelsen af egenkapitalen i de enkelte selskaber som illustreret nedenfor 18

19 Egenkapital i mio ultimo Fig. 3 Størrelse af egenkapital i TF Holdings datterselskaber 15 Som det ses er Eik Bank langt det største selskab i koncernen og derfor er det relevant, at lægge stor vægt på banksektoren og banken i den strategiske analyse af koncernen. Eik Bank er dog en helt ny del af koncernen og selvom banken sidder på mere end halvdelen af den samlede egenkapital, er det helt sikkert relevant, at lægge vægt på mere end kun banken. Derfor vil jeg se på hvilken betydning de andre selskaber, har haft på de samlede resultater de seneste år. TF Holding lægger i sine årsrapporter vægt på, at koncernens resultater i høj grad er afhængige af, hvordan det går i datterselskaberne. Den næste figur viser hvordan det er gået for datterselskaberne i gennemsnit fra 2009 til Egen tilvirkning 19

20 mio krl Gennemsnitligt resultat fra datterselskaber Gennemsnit Betri Pensjón TF Íløgur TF Ognir Trygggingarfelagið Føroyar Faroese insurance Company Guernsey Eik Banki (kun 2011 og 2012) Fig. 4 Fordeling af årets resultat fra datterselskaber Som det ses er det TF Forsikring, der er det selskab i koncernen, som de seneste år har bidraget mest til det samlede resultat af datterselskaberne. Resultatet i Faroese Insurnace Company Guernsey, er afhængigt af hvordan det går for TF Forsikring, fordi dette er et genforsikrings selskab. Eik Banks resultat for 2011, var mærket af at der var store nedskrivninger. Det er også gået godt for TF Íløgur og derfor er det relevant, at vurdere hvordan det generelle marked har det. 3.2 Valg af analyser og teori De miljøer som påvirker en virksomhed kan deles i tre dele. Makro, branche og interne. Det eksterne miljø, som påvirker virksomheden er samfundsmæssige forhold eller overordnede forhold som påvirker hele samfund. Eksterne forhold er også på branche niveau eller hvilke forhold gælder for en given branche, som for eksempel hvor attraktiv en branche er. De eksterne forhold redegør for en virksomheds trusler og muligheder. 16 Egen tilvirkning 20

21 De interne forhold i virksomheden bliver der redegjort i den interne analyse. Denne omhandler hvilke styrke eller svagheder en given virksomhed har i form af bla ressourcer og kompetencer. Pestel-analyse Til at beslyse makromiljøet vil jeg anvende en PESTEL analyse. Analysen belyser de overordnede faktorer i samfundet, som TF koncernen ikke har indflydelse på. Dette er dog faktorer som kan få stor betydning på driften i koncernen i fremtiden. En PESTEL analyse redegør for de politiske, økonomiske, sosiokulturelle, teknologiske, miljømæssige og lovmæssige forhold i et samfund. Det er vanskelig at komme udenom PESTEL, når en virksomheds eller branches strategiske position skal analyseres. Analysen kan betragtes som en tjekliste til mulige forhold, som kan påvirke virksomheden. Ofte er det mere effektivt, at påvise få væsentlige forhold og forstå disse, end at liste op en hel række ubegrundede punkter over forhold, som direkte eller indirekte kunne påvirke virksomheden 17. En ulempe ved PESTEL analysen er dog, at den er følsom overfor brugen af historiske data, da man jo ved, at enhver trend ender på et eller andet tidspunkt. Disse data kan dog være nødvendige for at belyse nogle mønstre i en udvikling. 18 Porters 5 forces En branches attraktivitet kan belyses med en Porters Five Forces analyse. Denne analyse belyser hvordan konkurrencen er i branchen, hvilken forhandlingskraft kunder og leverandører har og hvilken trussel der er fra nye indtrængere i branchen og subsiduerende produkter/tjenester. Envidere beskriver analysen hvor attraktiv en given branche er. 17 Jørgen Lægaard og Mikael Vest Strategi i Vindervirksomheder s Jørgen Lægaard og Mikael Vest Strategi i Vindervirksomheder s

22 Truslen fra nye indtrængere Leverandørernes forhandlingskraft Konkurrencen i branchen Kundernes forhandlingskraft Truslen fra substituerende produkter Fig. 5 Porters 5 forces 19 En ulempe ved Porters 5 forces er, at teoretisk set tæller alle områder lige meget. I virkelighedens verden ved vi dog, at dette ikke altid er tilfældet. Porters værdikæde Til at belyse de interne faktorer findes mange forskellige værktøjer. Mange af dem kræver dog en intern undersøgelse af den pågældende virksomhed. Der er ingen tvivl om, at hvis en virksomhed vil finde sine styrker og svagheder, vil der blive set på interne forhold i form af spørgeundersøgelser, workshops m.m. Den eksterne analytiker har dog begrænset adgang til materiale og derfor vil der i mange tilfælde blive set på ledelsesberetningen i årsrapporten. Jeg har valgt at bruge Porters værdikæde, som oprindelig er lavet til produktions virksomheder, men har tilpasset den til en service virksomhed. De primære aktiviteter er da problemsøgning/behov Problemløsning Valg - Udførelse og Opfølgning. Støtteaktiviteterne er de samme som i den traditionelle værdikæde nemlig Virksomhedens struktur menneskelige ressourcer teknologisk udvikling og indkøb. Nedenfor er Porter s værdikæde tilpasset til service virksomheder. Oplysningerne som værdikæden bygger på er de almene oplysninger i årsrapporterne for selskaberne i 19 Egen tilvirkning 22

23 koncernen, samt de erfaringer og observationer jeg har dannet mig som medarbejder i bank og forsikrings branchen. Virksomhedens struktur Menneskelige ressourcer Teknologisk udvikling Indkøb P R O F Behov / Problem- Problemløsning Valg Udførelse Opfølgning R Søgning P F O I T I Fig. 6 Porters værdikæde tilpasset til service virksomhed Analyse af de eksterne faktorer PESTEL Analyse Som før nævnt belyser PESTEL analysen de samfundsmæssige forhold som påvirker virksomheden. Politiske forhold Siden krisen på Færøerne i halvfemserne, har det politiske system gjort flere lovændringer for at styrke det færøske samfund. Den vigtigste af disse er, at der blev oprettet en arbejdsløsheds forsikring, som alle løntagere og arbejdsgivere indbetaler til. Dette har gjort at selvom der til tider har været arbejdsløshed i de forskellige sektorer, har det ikke været så mærkbart, som det var under krisen i halvfemserne. TF Forsikring Som før nævnt, blev loven om monopol på forsikrings området aftaget i Dette medførte at Trygd begyndte at konkurrere på markedet. I 2008 blev loven igen ændret 20 Egen fremstilling med inspiration fra Strategi for vindervirksomheder, s

24 ved at udenlandske selskaber nu kan sælge forsikringer på Færøerne. Ifølge TF s årsrapport, forventer de en øget konkurrence fra især danske og islandske forsikrings selskaber. TF Pension og Liv Den 1 januar 2012 blev pensions lovgivningen på Færøerne ændret. Før var det sådan at pensionerne blev beskattede ved udbetaling, men ved denne ændring bliver de nu beskattede ved indbetaling. Dette påvirker Betri, ligesom det også påvirker andre selskaber på markedet på den måde, at indbetalingerne er 40% mindre og selskabet med tiden vil få væsentlig mindre af kapital at arbejde med. Den færøske regering har i lang tid snakket om en ny pensions reform, som skal tvinge befolkningen til at spare op til pension fra en tidlig alder. Argumentet for dette indgreb, er befolkningens alder sammensætning. Dette bliver nærmere beskrevet i afsnittet om sociokulturelle forhold. At der iværksættes en tvungen opsparing kommer til at påvirke de færøske pension selskaber positivt, idet det bliver flere kunder og indbetalingerne bliver større. Eik Bank Banksektoren bliver også ramt af politiske indgreb. I 1998 kom loven om rentestøtte til boligfinansiering. I begyndelsen var rentestøtten oppe på 48% og var den der i flere år. I de seneste år, har rentestøtten været under konstant politisk pres og kommer den i 2014 ned på 35%. Dette gør det vanskelig for bankerne, at medtage rentestøtten ved finansierings forslag til kunderne. Et andet politisk indgreb som rammer bankerne den afgift, som bankerne skal betale af udbetalte lønninger. Denne afgift er også steget de seneste år og har forøget bankernes omkostninger. 24

25 Økonomiske forhold De samfundsmæssige økonomiske forhold nationalt såvel som internationalt betyder meget for virksomheder i den finansielle sektor. Jeg vil påstå at de økonomiske forhold, er den eksterne faktor, som har størst betydning for virksomheder i den finansielle sektor. Derfor kommer de økonomiske forhold at fylde mere end de øvrige eksterne faktorer i PESTEL analysen. TF Holding Moderselskabet driver ud over det at eje de nævnte datterselskaber, med investering på de finansielle markeder. Dette, at investere i for eksempel aktier, gør moderselskabet følsomt overfor økonomiske konjunkturer i samfundet, da disse ofte mærkes særdeles godt på de finansielle markeder. Dette ses igen i kursreguleringerne i regnskabet, som vi kommer ind på senere i opgaven. TF Forsikring Forsikrings branchen mærker økonomiske opsving ved at deres kunder prioriterer forsikring højere og omvendt ved nedgangs tider. Gode tider betyder også at folk køber større og dyrere ting. Nævnes kan, at der bygges større og dyrere huse, dyrere biler og der prioriteres velfærds produkter såsom lystyachter, sommerhuse, campingvogne og andet. Alt dette gør, at forsikrings behovet bliver større, der sælges flere forsikringer og det giver flere indtægter til forsikrings selskaberne. Eik Bank Lige sådan er det i bank sektoren. Ved gode tider bliver der lånt mere ud og finansieringerne er større på grund af, at huspriserne typisk er højere ved højkonjunkturer. Finanskrisen har været hård ved bankerne i verden. Bankernes største risiko er naturligt, at de udlånte penge ikke bliver tilbagebetalt af forskellige årsager såsom arbejdsløshed, sygdom, emigrering, skilsmisse og andet, men også det at ejendoms priser falder gør, at sikkerhederne delvis ikke er tilstede og der bliver risiko for tab. 25

26 TF Pension og Liv Pensions og livsforsikrings selskaber mærker også op og nedgangs tider i samfundet. Ved opgangs tider har befolkningen flere penge om hænde og derved opstår et likviditets overskud som eventuelt kan bruges til pensions opsparing. Omvendt er det ved nedgangs tider. I det følgende vil der blive redegjort for hvordan den færøske økonomi har det og hvilke muligheder og trusler der ligger heri for TF Koncernen. Den færøske økonomi har altid været meget afhængig af fiskeri. Samlet eksport og Yiskeri eksport (i kr) Fiskeri Eksport Eksport ialt Fig. 7 Værdi af fiskeri eksport og samlet eksport Som vi kan se, stammer hoveddelen af den færøske eksport fra fiskeri eksport. Det ses dog, at der i de seneste år er en forøgning af andre eksport varer. Dette kan vise sig at blive nødvendigt hvis samfundet skal kunne opretholde, at tilbyde de velfærd tjenester, som et land i vesten nu engang skal. Der har også i flere år, været optimisme omkring olie industri på Færøerne. Flere store udenlandske selskaber har boret og ledt efter olie i 21 Egen tilvirkning med oplysninger fra Hagstova Føroya (Færøernes Statestik) 26

27 den færøske undergrund, men endnu er der ikke fundet mængder, som det kan betale sig at pumpe op. De store selskaber er ellers meget optimistiske, da der jo ligger flere store oliekilder, lige på den anden side af den færøske søgrænse. Et oliefund vil forandre Færøernes økonomi drastisk, men det er vigtigt at ikke bygge den nuværende økonomi, på et muligt fremtidigt fund. Næste figur viser det samlede færøske brutto national produkt (BNP) og ændringen i BNP for hvert år. Samlet BNP og årlig ændring i BNP ,15 0,1 0,05 0-0,05 BNP (i kr) Ændring i BNP (højre akse) Fig. 8 Samlet BNP og årlig ændring i BNP Færøernes BNP er vokset støt siden Kun i 2003, 2008 og 2009 var der negativ vækst i BNP. Fra 2001 til 2003 var der store problemer med ILA sygdom i lakseopdrættene og flere opdrættere gik konkurs eller blev opkøbt af andre. ILA sygdommen er en direkte årsag til, at Bakkafrost blev so stort, som det er blevet de seneste år. Bakkafrost formåede at overleve krisen og opkøbte flere af de andre opdræt. Nedgangen i 2008 og 2009 skyldes finanskrisen, som også ramte Færøerne. Som før nævnt skyltes krisen i 90 erne at fiskeriet nærmest stoppede op. I figuren om fiskeri eksport ser vi også, at den det er kun gået støt opad med eksport værdi af fisk, siden midten af halvfemserne. Én konsekvens af den krise var, at mange mennesker mistede sine hjem og emigrerede til Danmark. 22 Egen tilvirkning med oplysninger fra Hagstova Føroya 27

28 Hvis vi ser på boligmarkedet isoleret ser vi at også priser og antal solgte huse afspejles i de økonomiske konjunkturer. Udvikling på boligmarkedet Antal solgte huse årlig (højre akse) Udvikling i huspriser Figur 9 Udvikling i huspriser På figuren ovenover ser vi at priserne var opadgående op gennem 80 erne hvorefter de faldt drastisk og bundede i var også det år hvor Føroya Banki og Sjóvinnubankin fusionerede og regeringen indbetalte 2,7 mia i ny kapital. Herefter var priserne opadgående indtil i 2007, hvor de toppede og finanskrisen begyndte at indtræffe globalt. Priserne er ikke faldet nær så meget, som i 90 erne og ligger nu på et nogenlunde stabilt niveau. Hvis vi ser på antallet af solgt ejendomme, kan vi se at de følger pris-kurven så nogenlunde, bortset fra slutningen af halvfemserne, hvor mange huse blev solgt til urealistisk lave priser. Efter finanskrisen faldt antallet af solgte huse om året drastisk, men det ser ud til at der nu er gang i markedet igen. Dette, at der nu er gang i salget af huse igen, betyder at 23 Egen tilvirkning med oplysninger fra Disse oplysninger kommer fra tinglysningen hvor alle handler bliver registrerede. Eik Bank lægger ud hvert kvartal denne statestik, men renser tallene for tvangsauktioner og øvrige handler som skiller sig ud fra mængden såsom salg til familiemedlemmer m.m. Jeg har sat tallene op som gennemsnit for hele landet. 28

29 bankerne får lånt penge ud igen. Hvis priserne kommer til at holde sig på nogenlunde samme niveau som nu eller lidt højere, minimeres risikoen for, at kunder skal blive insolvente, og derved formindskes bankernes risiko for tab. For ejendomsmægler selskabet Inni har det positiv virkning, at der igen er øgning i handel af fast ejendom. Inni er som bekendt det største ejendomsmægler selskab på Færøerne og mærker derfor bedst konjunkturerne i branchen, positive såvel som negative. I øjeblikket ser markedet ud til at være voksende, så det tegner positivt for Inni. 10,00 9,00 8,00 7,00 6,00 5,00 4,00 3,00 2,00 1,00 - Renteudvikling RTL 1 m/ bidrag Eik- lån OBL 30 ár m/bidrag Fig. 10 Renteudvikling for RTL1 lån, 30 årig obligationslån og banklån 24 Den historisk lave rente som ses ovenover, er også med til at sætte skub i tingene i samfundet. En lav rente giver flere mennesker mulighed til, at finansiere for eksempel en bolig end hvis renteniveauet er højt. Den lave rente tyder dog også på, at finanskrisen endnu ikke helt er overstået. Derfor anbefales der varsomhed ved investering på de internationale markeder. 24 Egen tilvirkning med oplysninger fra og 29

30 Sociokulturelle forhold Folketallet på Færøerne har de sidste 10 år været nogenlunde på samme niveau. Dette niveau er kun ca 500 mennesker flere end der var i 1990 før krisen indtraf. Figuren nedenfor viser udviklingen i folketallet fra Udvikling i folketal Figur 11 Udvikling i folketal Figuren illustrerer også den fraflytning, som krisen i halvfemserne var skyld i. Folketallet blev næsten 5000 mindre og der skulle gå næsten 10 år, før det var på samme niveau som før. Det, at folkevæksten er gået i stå, er noget som optager politikerne meget i disse tider. I de følgende figurer vil jeg se på hvordan aldersfordelingen i samfundet var fordelt på kvinder og mænd i 1990 før den sidste krise og så i Egen tilvirkning med tal fra Hagstova Føroya 30

31 Antal mænd og kvinder fordelt på alder i Kvinder Mænd Fig. 12 Antal mænd og kvinder fordelt på alder i Antal mænd og kvinder fordelt på alder Kvinder Mænd Fig. 13 Antal mænd og kvinder fordelt på alder i De to figurer viser meget godt de store udfordringer, som det færøske samfund står overfor. Mens vi ser på figurerne må vi huske på, at der kun er ca mennesker i 26 Egen tilvirkning med tal fra Hagstova Føroya 27 Egen tilvirkning med tal fra Hagstova Føroya 31

32 forskel i folketallet i 1990 og Fordelingen er bare helt forkert. Det første som vi lægger mærke til er, at der bliver født langt færre børn i dag end det blev i I 1990 blev der født 925 børn, mens der i 2012 kun blev født 521 børn. Det næste som vi lægger mærke til er at en stor del af de unge mellem 20 og 35 år ikke er på Færøerne. Dette skyldes at de er under uddannelse i udlandet. Alt godt om uddannelse, men problemet som opstår her er, at der er for få som flytter hjem igen efter endt uddannelse. Én konsekvens af dette er så, at der i 2012 er omkring 1500 færre kvinder i alderen år sum vurderes at være kvinders fertile alder. Dette er sandsynligvis også årsagen til, at der bliver født færre børn nu. Det tredje som jeg vil vise med disse figurerer er, at antallet af pensionister (67 år og ældre) er fordoblet fra 4838 i 1990 til 9748 i Alle samfund oplever i dag den såkaldte ældrebølge hvor befolkningens levealder bliver højere og højere. På Færøerne er udfordringen ikke kun ældrebølgen, men også, at der ikke er en naturlig tilgang af borgere, som kan forsørge den ældre del af befolkningen. Det sidste problem er fordelingen mellem kvinder og mænd. Der var både i 1990 og i 2012 ca 2000 kvinder færre end mænd på Færøerne. Ikke før 70 års alderen ser vi, at der er flere kvinder end mænd. TF koncernen påvirkes af disse forhold på flere fronter. At der bliver færre og færre at forsørge den ældre del af befolkningen, lægger stort pres på politikere, at lovgive sådan, at der bliver en tvungen opsparing til pension. Også tvinger det befolkningen at spare op for at sikre sig selv en god levestandard ved pensionsalder. Dette påvirker TF Pension og Liv positivt. TF Pension og Liv påvirkes også positivt af, at dødeligheden bliver mindre og der derved ikke udbetales så mange livsforsikringer. På den anden side bliver der også færre opsparere og muligvis mindskes omsætningen af dette. 32

33 TF Forsikring påvirkes negativt af udviklingen. Selskabets kernekunder er familier som typisk ejer hus, bil, båd, sommerhus og campingvogn og som har deres børn forsikrede. At der bliver færre mennesker i bedste familie alder, er en trussel. Også for Eik Bank er det en udfordring, at der er færre kunder i kerne segment alderen. Det er typisk mennesker i 30 års alderen som efter endt uddannelse skal til at købe eller bygge sig en bolig. Når disse udbliver, bliver der alt andet lige færre finansieringer og derved mindre indtjening. Teknologiske forhold Den teknologiske udvikling sætter høje krav og giver store muligheder for både bank, forsikring og pensionsbrancen. Udviklingen går hurtigt og det gælder om at følge med og helst være på forkant med udviklingen. Hvis en bank eller forsikringsselskab ikke klarer at følge med konkurrenterne på samme teknologiske niveau, er det hurtigt at falde bagud i konkurrencen. Den nye teknologi åbner op for at drive virksomhed på en helt anden platform end før. Mens kunderne før i tiden kom ind i bankerne for at ordne sine bankforretninger, såsom at betale regninger eller hæve penge, ses kunderne nærmest ikki inde i bankerne længere. I dag bruger kunderne netbank og betalingskort. Netbanken er efterhånden så veludviklet, at kunderne både får handlet aktier og underskrevet digitale lånepapirer med systemet. Indenfor forsikrings og pensionsbranchen er hjemmesiderne også efterhånden så godt udbyggede, at kunden får online overblik over sine forsikringer, hvad de dækker, hvilken rabat han får og hvornår de skal betales. På pensionsområdet kan kunderne også på selskabets hjemmeside følge med, hvilket afkast investeringen af pensionen får hver enkelt måned. Alle disse selvbetjenende tjenester, som nu er mulige gør, at omkostningerne til personale alt andet lige burde falde. Det er ikke kun på ekspeditions området at der bliver færre omkostninger til personale, men også på rådgivnings området. At besvare 33

34 s er mindre tidskrævende end et personligt kundemøde. Spørgsmålet er så om besparelsen af medarbejderstab bliver opspist af de høje omkostninger, som er forbundet med teknologien. Men uanset om det betaler sig eller ikke, er de finansielle virksomheder nødt til at følge med, hvis de skal tilgodese kundernes behov. I virkeligheden er deres muligheder med den teknologiske udvikling som vi oplever i dag næsten ubegrænsede. Det gælder om at være nytænkende og foran sine konkurrenter. I TF Koncernen ville det for eksempel være genialt hvis både bank, forsikring og pensions produkter var samlet i én netbank. Miljømæssige forhold De miljømæssige forhold spiller i dag større og større rolle i samfundet. Den globale ophedning, påvirker vejrforholdene i verden og der er større hyppighed af store katastrofer i dag end der var før. Færøerne er ikke blevet ramt af store katastrofer, men vejrforholdene på øerne kan være ret voldsomme. For eksempel kan nævnes, at natten mellem den 24 og 25 november 2011, var der en voldsom orkan på Færøerne. Dagene efter blev der hos TF Forsikring registreret skader, som i alt kostede 52 mio kr. Denne enkelte hændelse, som var den værste orkan siden 1988, havde meget negativ indflydelse på TF Forsikring og derved TF koncernens resultat 28. En dårlig vinter med megen sne, påvirker også resultaterne negativt, da der forekommer allerflest skader på biler, når det er glat på vejene. Lovmæssige forhold De lovmæssige forhold og politiske forhold kommer i denne analyse ud på det samme, så videre beskrivelse af dette punkt anses ikke for nødvendigt Porter s Five Forces Formålet med Porter s Five Forces analysen er at identificere de trusler og muligheder, som ligger på branche nivaeau. Derudover belyses branchens attraktivitet. 28 Årsrapport Tryggingarfelagið Føroyar 2011, s. 7 34

35 Leverandørernes forhandlingskraft De finansielle institutioner er for såvidt ikke afhængige af leverandører i samme forstand som almindelige handels og produktions virksomheder. De leverandører som jeg vurderer er mest vigtige for koncernen er de, som udlåner sine penge til banken at formidle. Indlånskunderne i banken har stor forhandlingskraft, for det er relativt nemt at overføre sine midler til et andet pengeinstitut. Eik Banks årsrapport for 2012 viser at 47% af alle indlån er uden opsigelse. Det betyder at næsten halvdelen af alle indlån som banken har at råde over, er til ingen rente. Mange af disse er lønkonti og disse kan så let som ingenting flyttes eller hæves. Ellers er der stort pres på indlåns renterne og det ser ikke ud til at de er på vej op. Det andet som jeg vurderer har betydning, er leverancen af it-systemer til bankerne. De færøske banker ejer sammen det færøske selskab Elektron, som indtil i 2010 var eneste levererandør af it løsninger til den færøske banksektor. I forbindelse med hærdede krav, slog de færøske pengeinstitutter sig sammen og indgik en aftale om itplatform med Scandinavisk Data Center (SDC). I maj 2010 blev al data flyttet fra Elektrons platform til SDC s platform i Danmark. Konverteringen var ikke særlig vellykket og specielt var der store problemer omkring den nye netbank. Ét af argumenterne for at indgå samarbejde med en større leverandør var, at det skulle blive billigere at få lavet ændringer, idet SDC leverer til langt flere banker end Elektron har mulighed til. Om dette kommer til at holde, vil tiden vise. I hvert fald er afstanden til leverandøren betydelig større nu, end den var ved den færøske leverandør. Kundernes forhandlingskraft Generelt har kunder i den finansielle sektor en meget høj forhandligskraft. 35

36 Forsikrings og pensjonssektoren Kunderne her har generelt en meget høj forhandlingskraft. Både i boligbranchen og bilbranchen er det lovpligtigt, at man skal være forsikret. Et hus skal altid, som minimum være forsikret mod brand og en bil skal altid, som minimum være ansvars forsikret. Det er ikke alle kunder som er velkomne, som eksempel kan nævnes dårlige betalere og kunder med højt skadeniveau. Et forsikrings selskab kan dog ved kunder, som de ved har højt skade niveau, sætte prisen højere. Ja endda så højt, at kunden ikke ønsker at blive kunde. Omkostningerne ved at flytte forsikringsselskab er ingen eller lave og folk bliver mere og mere bevist om, at undersøge priser hos konkurrenterne. Dette sætter store krav til selskaberne i branchen, som må sørge for at ligge foran, både hvad angår pris og produkt optimering. Banksektoren I bankerne er kundernes forhandlings kraft også høj. Her er det bare ikke alle kunder som har denne fordel. Bankerne i dag rater sine kunder efter deres vilje og evne til at tilbagebetale sin gæld og efter hvor god sikkerheden for lånene er. En kunde som har en dårlig rating, har ikke stor forhandlings kraft, for i mange tilfælde skal han være glad bare han overhovedet får bevilget sit lån. For kunder med høj rating er situationen meget anderledes. Der er rift om disse kunder og ofte går bankerne langt, både med hensyn til renter og skifteomkostninger, for at få en af disse kunder som ny kunde. Problemet er bare, at der er mange kunder, som ikke ved at de har denne forhandlings kraft og derfor bare bliver værende der hvor de er. Truslen fra nye indtrængere Truslen fra nye indtrængere på privatkunde markedet, vurderes ikke at være stor på det færøske forsikrings, pension og bank marked. Indgangs barriererne er høje, idet der sættes høje krav til kapital og der i denne branche er det særlige solvens krav på 8%. Desuden har bankerne og forsikrings selskaberne oparbejdet et renommé, som afspejler pålidelighed, og som gør det vanskeligt, at komme ind på markedet. 36

37 Udenlandske selskaber vurderes ikke at ville have interesse, for et så lille marked som Færøerne. Det som dog kan ske er, at udenlandske selskaber køber sig delvis ind i færøske selskaber. Sandsynligheden for dette, er dog ikke ret stor, havende i tankerne, at der ikke var nogen udenlandske bud på Eik Bank, når den blev sat til salg. Indenfor erhvervskunde markedet er situationen lidt anderledes, idet de større selskaber på Færøerne ofte bliver tvunget at finde finansiering udenlands. Dette er på grund af, at bankernes begrænsede størrelse, ikke tillader for store enkelt finansieringer. Truslen fra subtituerende produkter Skadeforsikring og livsforsikring vurderes at være unikke produkter, som ikke kan subtitueres. De fleste bank produkter kan heller ikke subtitueres af andre produkter. Bankerne har dog selv hjulpet kunderne lidt på vej til, at ikke bruge alle produkter i banken. Dette er gjort ved at Eik Bank og Bank Nordik, har optaget samarbejde med danske realkredit institutter. Dette har medført, at flere og flere kunder de seneste år valgt realkredit finansiering, i stedet for boliglån. For det første er renten meget lavere og dernæst findes der mere flexible løsninger for fast rente og/eller afdragsfrihed. En anden tendens som har vist sig de seneste år, er de såkaldte quick lån som butikker rundt omkring har tilbudt. Disse lån, som kan fås lige i butikken, har både været lettere og hurtigere at få, dels fordi der ikke er blevet lavet en grundig kreditvurdering. At de så i mange tilfælde har en rente som er skyhøj, bliver der ikke talt så meget om. På pensions markedet er der flere muligheder end, at bruge værende aktører til opsparing. En kunde kan for eksempel i tilfælde af, at han har mistet tilliden til den finansielle sektor lægge sine penge under hovedpuden. Derudover er der mulighed at investere i aktier. Dette var indtil en meget anvendt mulighed, men efter finanskrisen tænker kunderne sig om mere end én gang, før de begiver sig på aktiemarkedet for at investere. De seneste år, har det også været en tendens til spekulation i fast ejendom. Både med videresalg for en højere pris senere for øje og med udleje for øje. 37

38 Konkurrencen i branchen Konkurrencen på det finansielle færøske marked er præget af, at der er to relativt store koncerner, som tilbyder helheds løsninger til sine kunder. TF koncernen har som bekendt både finansiering, skadeforsikring, livsforsikringer og pension i koncernen nu, men også den anden store koncern, nemlig Bank Nordik koncernen tilbyder både finansiering, skadeforsikring og pension. De har også et nært samarbejde, med livs forsikrings selskabet Liv. Denne samlede konkurrence mellem de to store koncerner begynder at blive mere intensiv nu. Bank Nordik har for nylig introduceret Nordik360 29, som er en mulighed for BankNordik kunder, at få bedre renter og billigere tjenester. Kunderne skal dog godkendes til at blive denne slags kunder og denne godkendelse består blandt andet i kreditvurdering af kunderne. Konceptet består i, at desto flere produkter og tjenester en kunde bruger hon Bank Nordik koncernen, desto bedre renter får kunden på ud og indlåns produkter. De produkter som er knyttet til Nordik360 er udlån, indlån, pension, ulykkesforsikringer og skadeforsikringer. Eller kort sagt de produkter, som Bank Nordik koncernen tilbyder. Dette koncept er sandsynligvis et svar på det samarbejde og tilbud, som kunderne hos TF Forsikring har fået de senere år. Det koncept 30 består i et særligt rabatsystem, alt efter hvor mange forsikringer en kunde har tegnet hos TF Forsikring. Hvis kunden så derudover indbetaler et givent beløb på pensions konto hos TF Pension og Liv, udløser det en check som lyder på 20% af det årlige beløb, som kunden har betalt for sine forsikringer. Skadeforsikringssektoren Der er i dag to færøske selskaber som sælger skade forsikringer til de færøske kunder. Andre aktører har mulighed for at sælge forsikringer på Færøerne, men dette ses mest indenfor erhvervs forsikringer. TF Forsikring er markedsleder med 80% af markedet. Selskabet besidder stor viden og erfaring omkring forsikrings området. Det andet selskab Trygd P/F begyndte ikke at

39 sælge bolig og indbo forsikringer i Senere har selskabet udvidet produktsortimentet til også at omfatte alle de andre skadeforsikringer som TF Forsikring sælger med undtagelse af forsikringer af større skib. Trygd prøvede sig på dette marked for nogle år siden, men holdt op igen efter nogle få år. Konkurrencen på forsikringsmarkedet består mest i priserne. Når Trygd begyndte at sælge forsikringer, sluttede samtidig en lang periode med monopol for TF Forskring. Priserne blev presset ned og mange skiftede forsikrings selskab på grund af priserne. Når TF Forsikring efterfølgende fulgte med prismæssigt, var der flere der alligevel afgjorde at flytte selskab, kun for at bibeholde konkurrencen og af frygt for, at der igen skulle blive monopol på markedet. Banksektoren Banksektoren på Færøerne består af de to store banker Eik Bank og Bank Nordik. Disse to besidder ca 85% af markedet med en markedsandel på ca 40-45% hver. Dette, at der er to store aktører på markedet gør, at de to små sparekasser, Norðoya Sparikassi og Suðuroyar Sparikassi formår sig ikke så meget i det samlede billede. Sparekasserne satser mest på sine lokal områder, men her har især Norðoya Sparikassi i det seneste flyttet sig udenfor lokalområdet. De store banker har de seneste år lukket flere filialer rundt omkring i landet og dette har åbnet op for nye muligheder for sparekasserne. Det færøske marked er lille og derfor kan det godt hænde, at det mærkes for bankerne, hvis sparekasserne formår at etablere sig i nye områder. Pension og livsforsikringssektoren Der er i dag to livs forsikrings selskaber på Færøerne. TF Pension og Liv og Føroya Lívstrygging (Lív). Lív blev etableret i og havde indtil i 1998 et nært samarbejde med TF Koncernen. Siden da er dette samarbejde ebbet ud. Lív er delvis statsejet selskab og i 2011 blev der underskrevet en aftale mellem regeringen og Bank Nordik om at Bank Nordik skulle købe 50% af aktiekapitalen i selskabet. Købet blev ikke til noget fordi forudsætningerne for en lønsom drift ændredes drastisk, da pensions lovgivningen blev ændret til, at pensioner skulle beskattes ved indbetaling

40 I dag er der en sund konkurrence på området. Godt nok er Lív det langt større selskab, men TF Pension og Liv øger sin omsætning hvert år. At Eik Bank er blevet del af TF Koncernen har gjort at alle kunder i Eik Bank, som før havde Livsforsikring, Restgælds forsikring eller andre produkter fra Lív, nu er blevet flyttet til TF Pension og Liv. Ejendomsmægler sektoren Der er flere ejendomsmæglere på markedet. De to største er Inni, som Eik Bank ejer og Skyn som Bank Nordik ejer. Derudover er der andre små mæglere. Eftersom forholdene på Færøerne er små og der ikke er nogen lov om forbruger trygd på boligmarkedet, foregår også mange handler udenom mæglere. De store mæglere har dog skærpet konkurrencen de seneste år, ved for eksempel at tilbyde, at man betaler ingenting for at sætte en ejendom til salg, hvis den ikke bliver solgt Delkonklusion på ekstern analyse Pestel analysen De samfundsmæssige faktorer har stor betydning for TF Koncernen. Koncernen driver som bekendt primært med investering, bank og forsikrings virksomhed. Alle disse områder er nært afhængige af de samfundsmæssige faktorer. Som eksempel kan nævnes lov om udenlandske aktører på forsikringsområder, loven om rentestøtte, loven om løngebyr, loven om tvungen pension samt loven og beskatning af pensioner ved indbetaling. De økonomiske forhold er de forhold, som påvirker en finansiel koncern mest. Opgangstider mærkes positivt på samtlige forretnings områder. I beskrivelsen af de økonomiske forhold kommer vi frem til at den færøske økonomi er igen opadgående efter finanskrisen. 40

41 De sociokulturelle forhold påvirker ikke koncernen så meget som de politiske. I beskrivelsen at de sociokulturelle forhold kommer vi frem til, at manglende folkevækst og den skæve alders sammensætning, er et problem, som kan vise sig at få alvorlige økonomiske konsekvenser. Da kommer det til at påvirke TF Koncernen. Her og nu påvirkes koncernen positivt ved at den skæve alders fordeling lægger op til tvungen opsparing af pension. De teknologiske forhold giver næsten ubegrænsede muligheder for automatiseringer i den finansielle sektor. Der spares tid og derved penge på alle fronter, hvilket er positivt for koncernen. De miljømæssige forhold kan godt vise sig at blive en trussel for især forsikrings sektoren. Vejret er det vanskeligt at spå om, men før har det været så nogenlunde til at regne ud. Klimaforandringer og øget hyppighed af naturkatastrofer gør, at vejret er vanskeligere at spå om. Vintre med megen kulde og orkaner påvirker resultatet på forsikringer voldsomt. Porters five forces Indenfor forsikrings og pensions branchen er kundernes forhandlings styrke stor. Det koster ikke noget at flytte sine forsikringer og det kan i mange tilfælde betale sig. I bank branchen er det lidt anderledes i hvert fald når det kommer til lån. Her er det de højt ratede kunder der har en stor forhandlings styrke, da alle banker er villige at skære af renter og provisioner for at få gode kunder. Leverandørernes forhandlings styrke er også stor. De kan gå hvor de kan få de bedste renter og det gør de. Truslen fra nye indtrængere er ikke stor, da der er høje indgangs barrierer til både forsikrings og bank branchen. Subtituerende produkter er ikke en trussel for forsikringer, men kan være en trussel for pensions området og bank området i form at pensionskunder hellere investerer i for eksempel fast ejendom. Boliglånene er kommet under pres af de billige realkreditlån, som både Eik Bank og BankNordik tilbyder i samarbejde med danske realkreditinstitutter. 41

42 Rivaliseringen i branchen er stor. Der er to store aktører som tilbyder alle tjenester indenfor forsikring, bank, pension og livsforsikring. De to koncerner TF og Banknordik sidder på størstedelen af markedet med undtagelse af en lille del af banksektoren og så er det livsforsikringsselskabet Lív, men dem har Bank Nordik et tæt samarbejde med. Der bliver mest konkurreret på pris, men aktørerne prøver at differentiere sig på forskellige områder som åbningstider, helhedskoncept og mere fokus på rådgivning. 3.4 Analyse af de interne faktorer Formålet med den interne analyse er at identificere de interne værdi drivere, som skaber værdi for koncernen. Derudover kan den interne analyse også påpege eventuelle svagheder internt i koncernen Porters Værdikæde tilpasset til service virksomheder Som før nævnt vil jeg bruge en tilpasset version af Porter s værdikæde. Værdikæden identificerer styrker og svagheder i koncernen. Specielt vigtigt er det at identificere om der er svagheder som kan forbedres for som bekendt er en kæde er jo ikke stærkere end dens svageste led Primære aktiviteter Problemsøgning / behov Problemløsning Valg Udførelse Opfølgning Fig. 14 Primære aktiviteter i værdikæden 32 Problemsøgning / behov Hvordan skabes værdi i en finansiel virksomhed? I banksektoren kan man sige helt fundamentalt, at værdi skabes ved at låne ud penge til en højere rente end hvad renten er for indestående i banken. Det var jo også den oprindelige idé, men i takt med at konkurrencen er øget i sektoren, har det også stillet større og større krav til de enkelte 32 Egen tilvirkning 42

43 banker om at differentiere sig. Salgsfunktionen og rådgiverfunktionen er i dag nært beslægtede og dette stiller store krav til den enkelte medarbejder. Det første led i kæden, er før kunden overhovedet har erkendt, at han har et behov. Dette led af kæden er af stor betydning, da man kan forestille sig, at hvis dette led ikke er stærkt, ja så er risikoen at kunden vælger konkurrenten allerede før han har opsøgt TF Koncernen. Værdikæden begynder altså på det stadie, hvor kunden erkender at han har et behov eller et problem. Dette kan være alt fra noget så simpelt, som at skulle få oprettet en lønkonto for at få udbetalt løn og til finansiering af drømmeboligen. Imellem disse yderligheder ligger så selvbetjenings tjenester, forsikringer, pension og andre produkter som koncernen tilbyder. Oftest er det kunden selv, som kommer til at han et behov, men nogle gange er det koncernen selv, som gør at kunden bliver bekendt med, at han mangler noget eller at noget kunne blive gjort bedre. Dette kan være i form af reklamer, kundesamtaler eller med henvisning fra andre kunder. Eik Bank har i nogle år havt et koncept med årlige kundesamtaler hvor kunderådgiveren og kunden går igennem budgettet og der ellers snakkes om der er forbedringer eller andre alternativer til for eksempel finansiering. Kunderne har taget godt imod tilbuddet, specielt fordi det er personlig rådgivning. Dette koncept har haft positive ringvirkninger, som har været med til at skaffe en masse nye kunder. Nye kunder betyder større indtjening. TF Forsikring gør meget ud af at være synlige i det færøske samfund. For eksempel har TF Forsikring i flere år sponsoreret vejrudsigten i det nationale TV. Det forgår på den måde at der er to tegneserie figurer Trúgvi og Flossi, hvor den ene er ret ligeglad med at sikre sig på nogen som helst måde og den anden er lidt overforsigtig. Alt efter hvilken sæson det, har disse korte film 33 temaer, som er relevante og tilpasset til sæsonen. På denne måde bliver folk gjort opmærksom på at tage forbehold, alt efter om det handler sne-kørsel, rejseforsikring, forebyggelse af brand eller stormvarsel. Denne form for annoncering fremmer måske ikke så meget salg, men den forebygger, at der bliver så mange skader og det er værdiskabende for TF Forsikring. 33 Se korte film på 43

44 Det er vigtigt at TF koncernen er kendt og befolkningen ved hvilke produkter koncernen tilbyder. Når behovet opstår og det gør det skal og er TF koncernen et naturligt valg. Problemløsning Når kunden er kommet dertil at behovet er erkendt og han har bestemt sig for at finde løsningen på sit problem, kommer kunden ind i banken eller forsikringsafdelingen. Her skal han føle sig iværdsat og føle at han får en professionel betjening. Kunden skal om muligt have flere alternativer især for at kunne sammenligne. Det er vigtigt at kunden føler at det som bliver tilbudt, er det som er det bedste for ham. Her er bankerne ofte under kritik for ikke at være rådgivere, men sælgere. Det er rigtigt at medarbejdere i denne branche har dobbelt funktioner, men hvis en kunde ikke føler, at han sidder overfor en rådgiver, ja så kan banken eller forsikrings selskabet godt vinke farvel til den kunde. TF Koncernen har produkter, som er tilpasset kundens behov og som er i tråd med lovgivningen på det enkelte område. Både indenfor bank, forsikring og pension og liv er der produkter som dækker hele viften. Derfor er det muligt, som kunde i TF koncernen at få dækket alle behov indenfor finansielle forretninger. En ulempe kan so være at bankafdelingerne og forsikringsafdelingerne endnu ikke er i samme lokaler, men i takt med at banken bliver integreret i koncernen, er de også i færd med at uddanne kunderådgiverne i bankerne til, at sælge og rådgive i skadeforsikringer. I Eik bank er der i dag nøglemedarbejdere der rådgiver i pension og liv og som sælger produkter for TF Pension og Liv. Denne proces med at integrere de forskellige selskaber i koncernen, kommer til at give et større resultat på bundlinjen i form af besparelser i lokaler og personaleudgifter. 44

45 Valg Denne del af værdikæden er særdeles vigtig. Nu må det enten bære eller briste. Man kan sige at her bliver det arbejde som er blevet gjort i de to første punkter vejet for og imod en eventuel konkurrent. Her får TF koncernen for så vidt ikke gjort så meget andet end at følge op og vise interesse. Udførelse Når kunden har taget sin beslutning, kan man fristes til føle, at nu kan man slappe lidt mere af. Dette er farligt, for så kan det hurtigt glide ud i ligegyldighed. Det er vigtigt at de aftaler, som er blevet gjort i punkt 2 bliver iværksat hurtigst muligt. Både for ikke at risikere at kunden ombestemmer sig og for at vise professionalisme. I denne del af værdikæden er det vigtig, at der er nedskrevne rutiner, så medarbejderen kan få udført det han skal så effektivt som muligt. Desto færre hænder en sag skal igennem desto mindre er risikoen for fejl. På den anden side, er det også således, at hvis det er special opgaver, så er det også mere effektivt, at have medarbejere, som udfører denne del af sagen. Dette kan for eksempel være i banken, hvis en kunde vælger realkredit finansiering, så er det ikke alle kunderådgivere, som har den samme træning i at udføre opgaven hurtigt og fejlfrit. Derfor er det en fordel at have nogle nøgle personer som udfører denne specifikke opgave. Desto hurtigere og mere fejlfrit en sag kører igennem systemet, desto mere værdi skaber den for koncernen. Eik bank har for nogle år siden fået LEAN et processen med realkreditlån. Før tog det 8 uger fra en kunde bestemte sig for et realkredit lån, mens det i dag tager max 3 uger. Det er i denne retning man skal tænke, hvis man vil bevare professionalisme og reducere omkostninger i koncernen. Opfølgning Hvad er det som får en kunde til at komme tilbage til sin egen bank gang på gang? Er det produktet som han købte sidste gang? Ja, sikkert, men denne gang har kunden måske ikke brug for netop det samme produkt. Derfor skulle man tro at han er fristet til at se hvad de andre kan tilbyde. Det er her at opfølgning kommer ind som en meget vigtig del af værdikæden. Hvis en kunde bliver fulgt op på og føler at han har en 45

46 kunderådgiver som virkelig har interesse i at hans engagement, ja så er det meget sjældent, at en sådan en kunde går andre steder for at få sammenlignings tilbud. Hvis denne del af værdikæden holdes intakt, er det meget sandsynligt at den del af kæden som hedder valg ikke engang kommer på tale. Der er opbygget et loyalitetsforhold mellem kunderådgiver og kunde og værdikæden er intakt til fremtidige forhandlinger med kunden. Støtte aktiviteter Støtteaktiviteterne er de aktiviteter i organisationen som støtter værdikæden. En forudsætning for at der kan skabes værdi i virksomheden er, at der findes et samspil mellem de primære aktiviteter i værdikæden og støtteaktiviteterne. Virksomhedens struktur I virksomhedens struktur findes for eksempel de forretningsgange, som medarbejderne skal rette sig efter. Det er som før nævnt af stor betydning for værdiskabelsen i virsomheden, at den enkelte medarbejder kender virksomhedens forretningsgange. I TF koncernen gør man meget for, at få mere ud af de tilstedeværende ressourcer og ud af, at kvalitets sikre det som bliver gjort. Derfor foregår megen kommunikation via telefon eller . Der bliver med stikprøver tjekket, om det som er gjort er i orden. Medarbejderne ved hvilke bevilgelser de har og hvordan kommando vejene går. Dette gør, at når en medarbejder i for eksempel Eik Bank får en låneansøgning, som vedkommende ikke har bevilgelse til, ved han lige akkurat hvem ansøgningen skal indstilles til bevilgelse hos. Der bliver også gjort meget ud af at alle oplysninger er samlet elektronisk, så de er let tilgængelige for andre medarbejdere, at arbejde videre med hvis det skulle blive nødvendigt. Selvom TF Koncernen ikke er børsnoteret, har den taget til sig de anbefalinger om god ledelses skik som er pålagt børsnoterede virksomheder. 46

47 Menneskelige ressourcer Medarbejderne i TF koncernen er veluddannede folk. TF koncernens vision er, som før nævnt at være befolkningens første valg når det kommer til bankforretning, forsikring og pension. Derfor bliver professionel og personlig rådgivning højt prioriteret. Man kan sige at de menneskelige ressourcer, er de vigtigste ressourcer i en finansiel virksomhed. TF Koncernen gør meget for at være en attraktiv arbejdsplads, som tiltrækker gode medarbejdere. Der lægges stor vægt på, at uddanne og ruste medarbejderne til de forskellige arbejdsopgaver. At arbejde i TF koncernen har indtil for nylig nærmest været et livstids arbejdsplads, men i takt med at der er blevet mere fokus på omkostningsstyring, er der blevet færre arbejdepladser i koncernen. Bare i 2013 har det været masse opsigelser i både Eik Bank og TF Forsikring. Dette kan skabe mistrivsel blandt dem som fremdeles arbejder i koncernen og sætter dette store krav til ledelsen, at forklare og ellers få medarbejderne at se logikken i det som sker. Hvert år bliver der lavet medarbejder undersøgelser og der holdes også årlige samtaler med hver enkelt medarbejder. Ud fra undersøgelserne kan ledelsen se om trivslen er god og hvilke forventinger medarbejdere har til hinanden og ledelsen. Under den årlige medarbejdersamtale kan der blive snakket om uddannelse, løn, arbejdsopgaver, forventninger, ansvar og andet som vedrører hverdagen for den enkelte. At skabe medarbejder trivsel og ruste medarbejderne, vil så i sidste ende støtte værdikæden på alle punkter. Det er jo lettere at få et tillidsforhold til en virksomhed gennem en kunderådgiver, som er glad for sit arbejde og loyalt støtter den virksomhed han er ansat i. Teknologisk udvikling Den teknologiske udvikling, er også et meget vigtigt støtteben i værdikæden. Den teknologiske udvikling er enorm og i de finansielle virksomheder, måske især banksektoren er udviklingen med til, at effektiviteten virkelig kan løftes. Hvor der før var mange ekspeditions skranke i hver filial til at lave overførsler eller hæve penge, er 47

48 dette tal meget lavere i dag, nu hvor kunderne betjener sig selv med netbank og hævekort. At kunderådgiverne i koncernen har adgang til edb-systemer som effektiveserer deres arbejde gør, at hele processen med sags behandling glider lettere og hurtigere gennem systemet. Indenfor alle områder i TF koncernen, er der lavet forbedringer til edb systemerne for at lette om og effektivisere arbejdet for medarbejderne. Indkøb Denne støttefunktion har som så ikke så meget med værdiskabelse i TF koncernen at gøre, at jeg vil ikke gøre noget ud af dette punkt. Konklusion værdikæde analyse Det vurderes at værdiskabelsen på de enkelte punkter i værdikæden er tilfredsstillende. Helt fra at behovet opstår til opfølgning formår koncernen at skabe værdi således at markedsandelen opretholdes. At være markedsleder stiller store krav til opretholdelse af markedsandel, men her står TF koncernen stærkt. Virksomheden fremtræder som en professionel virksomhed der tiltrækker arbejdekraft. Især de støtteben som handler om personlige ressourcer og teknologisk udvikling støtter værdiskabelsen i kæden. En udfordring kan dog være, at blive endnu mere effektive og omkostnings reducerende ved at lægge bank afdelinger og forsikrings afdelinger sammen ude i lokalområderne Risikostyring 34 Et væsentligt arbejdsområde i TF Koncernen er styre de risikofaktorer som opstår. Som bekendt, er en stor del af driften i TF Koncernen afhængig af udenforstående faktorer. Derfor har koncernen politikker som vedrører de forskellige risikofaktorer som koncernen står overfor. Ledelsen i de enkelte datterselskaber er ansvarlige for de risikoer, som deres selskab kan blive udsat for. Der er således overordnet fra opsat grænser for hvor stor risiko hvert enkelt område kan påtage sig. 35 Herunder vil blive 34 Afsnittet om risiko styring er bygget på Ognarfelag Tryggingartakaranna s årsrapport 2012, s TF Holdings årsrapport 2011, s. 8 48

49 redegjort for de mest almindelige risiko områder og hvad koncernen gør for at styre disse. Risiko ved tegning af forsikringer Koncernen tegner forsikringer som omfatter alt forsikrings behov på Færøerne med undtagelse af luftfart. For at kunne styre denne risiko, er der lavet procedurer som begrænser størrelsen af den risiko som kan forsikres. Endvidere er forsikringerne spredt over hele landet. Prisfastsættelsen af forsikringer bygger på statistiske erfaringer. Livsforsikrings risiko Forsikrings risikoen er afhængig af udvikling i død-og invalid tæthed. Selskabet begrænser risikoen ved spredning i kundegrupper og genforsikring. Reforsikrings risiko For at forebygge alt for store svingninger i de forsikrings tekniske resultater, genforsikrer selskabet skader over et bestemt egethold. Et eksempel som kan nævnes her er, når der kom ild i den kæmpe store trawler Athena som lå ved kaj. Skibet brændte i flere dage og blev erklæret som vrag. Denne enkelt hændelse blev dækket delvis af reforsikring. Der er også taget højde for risikoer hvor flere forsikringer bliver ramt af den samme hændelse. Som et eksempel her, kan nævnes orkanen i november 2011 hvor der var flere tusinde tilmeldte skader. Disse skader blev også delvis dækket af genforsikring. Der er også taget forbehold overfor genforsikrings selskaberne. De selskaber som TF Forsikring bruger til genforsikring, skal være ratet højt, så risikoen for konkurs ved en hændelse er minimal og der bliver brugt flere selskaber for at sprede risikoen. Kredit risiko Eik Bank er det selskab i koncernen, som har den mest uddybede kredit politik. Dette hænger selvfølgelig sammen med, at risikoen for tab af penge er størst i en bank. Bankens kredit politik bygger på lov om finansiel virksomhed og de retningslinjer som ligger deri. Politikken bygger blandt andet på individuel kreditvurdering, begrænset 49

50 finansiering til diverse kundegrupper og spredning af finansiering på forskellige erhverv. Markeds risiko Når man opererer på de finansielle markeder er det fornuftig at have politik om hvordan man begrænser markedsrisiko. Styringen af markeds risiko i TF koncernen er opdelt på renter risiko, aktie risiko og valuta risiko. Hvert enkelt selskab i koncernen har opsat politik som klart beskriver grænse værdier for hvor stor markeds risiko de enkelte selskaber vil påtage sig. Likviditets risiko Likviditets risiko kan belyses, som den risiko, som opstår på grund af forskel på tidsbundne udgående og indgående likviditets strømme i koncernen. Likviditeten bliver styret hver dag og der bliver lavet kort-og langtids prognoser over likviditets behovet Konkurrence parametre og differentiering Indenfor markedsføring bliver der ved analyse af konkurrence evne snakket om de 4 handlingsparametre eller de 4 p er. Disser står for product, price, place og promotion. Denne er med tiden blevet udvidet med tre andre parametre nemlig Physical evidence, Proces og People. Ikke alle disse er relevante for TF Koncernen da nogle af dem især er tilpasset til produktions virksomheder. Jeg vil meget kort sætte disse handlingsparametre i forhold til TF koncernen. Produkter TF Koncernen tilbyder hele viften af produkter som en finansiel koncern skal tilbyde. Produkterne er kvalitets og dæknings mæssigt på højde med de bedste på markedet. Pris Prisen på TF Koncernens produkter er konkurrence dygtig og koncernen er med i priskonkurrencen om de bedste kunder. 50

51 Placering TF koncernen har 6 bankafdelinger og 4 forsikrings afdelinger. Der er i år blevet lukket både bankafdelinger og forsikrings afdelinger. Argumentationen for lukning af filialer er, at kunderne er blevet mere selvbetjenende. Færøernes begrænsede geografiske størrelse gør, at i de tilfælde en kunde har behov for fysisk at møde sin rådgiver, er rådgiveren aldrig mere end en halv time borte. Samtidig med at filialer er lukkede, bliver telefon og mail besvaret et par timer længere hver dag. Promotion Markedsføring Markedsføring af produkterne bliver meget anvendt. Især Eik Bank er synlig når det kommer til direkte markedsføring. TF Koncernen er som før nævnt også synlig, om end det ikke er i direkte markedsføring af produkter Delkonklusion intern analyse Konklusion på den interne analyse er, at koncernen står meget stærkt når det kommer til interne ressourcer og kompetencer. Koncernen formår at skabe værdi på alle led i værdikæden og der er ikke nogen synlig svaghed i kæden. At koncernen nu også omfatter bank forretning, styrker det samlede koncept og giver flere muligheder for omkostnings effektivisering på tværs af brancher. Når det kommer til handlings parametre, står koncernen også stærk på alle punkter. Koncernen afspejler tryghed og vækst, som dens vision jo også er og med dette skabes tillid og samhørighed med kunderne. 51

52 4 Regnskabsanalyse 4.1 Regnskabs praksis for finansielle virksomheder Regnskabsanalysens hovedformål er, at danne grundlag for en vurdering af virksomhedens fremtidige økonomiske udvikling. Dette muliggøres ved, at regnskabsanalysen indeholder en undersøgelse af udviklingsretning, udviklingshastighed og sammenhænge vedrørende virksomhedens økonomi. Yderligere kræver det, at analysen inddrager flere års regnskaber, for den pågældende virksomhed 36 Ovenstående er hvad én af mange lærebøger siger, som introduktion om regnskabsanalyse. Dette er også hvad man typisk vil se på i en almindelig virksomhed. Ved analyse af TF Koncernen, er det første problem man løber ind i, at koncernen i 2011, købte 70% af aktierne i Eik Bank. For det første er dette en meget stor ændring talmæssigt i koncern billedet, men det som giver endnu større problemer ved analyse af koncern regnskabet er, at koncernen ved overtagelsen skiftede regnskabspraksis og kom under overvågning af Finanstilsynet, ligesom Eik Bank. TF Forsikring og TF Pension og Liv, er fremdeles under overvågning af Forsikringtilsynet 37 Dette, at der er ændret regnskabspraksis i 2011 betyder, at der kun foreligger sammenlignelige tal for 2010, 2011 og 2012 for hele koncernen og at det ene af disse år, er koncernen udelukkende en forsikrings koncern, hvor den årene efter også omfatter en af Færøernes største banker. Regnskabet i en finansiel koncern er også noget anderledes opbygget end i en almindelig produktions eller handels virksomhed. Resultatopgørelsen Almindeligvis er resultatopgørelsen opbygget med omsætning, vareforbrug, kapacitetsomkostninger, renter, afskrivninger, skat og til sidst årets resultat. Ved 36 Erhvervsøkonomi for akademimerkonomer, s Årsrapport TF Holding 2011, s. 7 52

53 analyse af traditionelle virksomheder, er det nødvendigt at reformulere resultatopgørelsen, så de driftsmæssige poster og skat heraf står for sig selv og de finansielle poster står for sig selv. En finansiel virksomheds forretnings område er som bekendt at formidle finansielle tjenester. Derfor vil de finansielle poster også komme under drift i opgørelsen og det ligesom overflødiggør reformuleringen. 38 Balancen Balancen bliver heller ikke reformulert sådan som den almindeligvis bliver gjort, da det ud fra årsrapporten ikke fremgår, om der er finansielle aktiver og passiver, som ikke er forbundet med driften TF Koncernen Formålet med denne regnskabs analyse er, som med resten af opgaven, at fastslå TF Koncernens strategiske position. Derfor bliver det ikke de traditionelle nøgletal, som bliver analyseret, men nøgletal, som der almindeligvis bliver redegjort for i finansielle virksomheder. Derudover vil jeg sammenligne TF Koncernens tal, med Bank Nordik koncernen for at se, hvordan TF koncernens økonomiske styrke er i forhold til en lignende koncern og andre aktører på det færøske marked. Det første som jeg vil se på, er udviklingen i de forskellige poster i resultatopgørelsen og holde dem op imod blandt andet antal af medarbejdere. Derudover vil jeg også se på balancens aktiv side og passiv side og vurdere sammensætningen at de poster som findes der. Eftersom koncernen skiftede regnskabs praksis i 2011 og der kun er sammenlignelige tal for , er det primært disse år jeg vil dykke dyberne ned i detaljer med. 38 Bilag 1 viser TF Koncernens resultatopgørelse for Bilag 2 viser TF Koncernens balance for

54 4.2.1 Indtjening i koncernen Det er ingen tvivl om at det har gået og går godt for TF Koncernen. De seneste års resultater peger på, at dette er en stabilt voksende virksomhed. Nedenfor er udviklingen i årets resultat fra (1.000 kr.) Årets resultat Figur 15 Udvikling i årets resultat for TF Koncernen Bortset fra 2008 har koncernen havt et solidt overskud alle år, hvoraf årene lå på et stabilt overskud på omkring 200 mio og hvor overskuddet i 2012 var oppe på hele 264 mio kr, som er koncernens absolut bedste år nogensinde var et særligt år overalt i verden, hvor finanskrisen virkelig mærkedes i Europa og på de finansielle markeder. TF Holding moderselskabet driver investerings virksomhed og det var i stor grad de styrt dykkende aktiekurser i 2008, som var årsagen til koncernens ualmindelig dårlige resultat dette år. I de kommende afsnit vil det blive redegjort for hvorledes og hvorfra resultaterne for 2010 til 2012 fremkommer. Brutto indtjening Basisindtægterne i TF Koncernen er tre-delte og består af rente indtægter, gebyr indtægter og indtægter fra forsikrings aktiviteter. Nedenfor ses udviklingen på disse tre basisområder % % % Renteindtægter Indtægter fra forsikringsaktiviteter Nettogebyr indtægter og udbytte Samlede indtægter Fig. 16 Udvikling og fordeling af indtægter Egen tilvirkning med oplysninger fra TF Holding s årsrapporter

55 Som det ses er de samlede indtægter fordoblet fra 2010 til 2011 hvor Eik Bank blev en del af koncernen. Renteindtægterne udgør nu næsten halvdelen af indtægterne i forhold til før og gebyrindtægterne er mangefoldede fra at udgøre 4% af de samlede indtægter til at udgøre 12% af de samlede indtægter. Indtægterne fra forsikrings aktiviteter ligger nogenlunde stabilt på godt 300 mio årlig, men udgør nu 41% af de samlede indtægter hvor de før udgjorde 88%. Man kan sige at koncernen har fået et andet ben at stå på ved købet af banken. Udlånene i banken er ikke øgede fra 2011 til 2012, så derfor skyldes de øgede renteindtægter en højere gennemsnitsrente. At indtægterne for forsikringer er lavere i 2012 end 2011 skyldes ifølge årsrapporten øget konkurrence og at nogle større skib er solgt ud af flåden. Netto indtjening Hvis vi går et skridt videre og ser på netto indtægterne fra basis driften ser det således ud % % % Netto rente indtægter Nettogebyr indtægter og udbytte Nettoindtægter forsikring Samlede indtægter netto Fig. 17 Udvikling og fordeling af netto indtægter De samlede netto indtægter er øget markant i perionden. Her ses det, at selv om netto renteindtægterne er øget fra 2011 til 2012, er posten mindre procentvis i 2012 end Dette skyldes at netto indtægterne fra forsikring var unormalt lave i 2011, hvilket som før nævnt skyldes at Færøerne blev ramt af en meget kraftig orkan og ilden ombord på Athena udløste en stor forsikringssum. Det kan tænkes, at netto rente indtægterne vil blive lavere de kommende år, da konkurrencen på det område er skærpet meget i Rentemarginalen Rentemarginalen er et udtryk for hvordan forholdet er mellem de gennemsnitlige udlånsrenter og indlånsrenter er i koncernen. 41 Udpluk fra TF Holdings årsrapporter

56 Netto rente indtægter Renteindtægter Renteudgifter Rentebærende aktiver Rentemarginal Udlån 13,86 4,67 5,79 Rentebærende gæld Rentemarginal Indlån 0,00-1,34-1,29 Rentemarginal total 13,86 3,34 4,49 Fig. 18 Rentemarginal på udlån, indlån og samlet År 2010 kan ikke sammenlignes med de andre to år fordi koncernen ikke omfattede bankvirksomhed på dette tidspunkt. Vi kan i figuren se, at rentemarginalen er steget fra 3,34% i 2011 til 4,49% i Stigningen skyldes, at udlånsrenterne er steget mere end indlånsrenterne, som i øvrigt er faldet. Denne udvikling forventes ikke at forsætte, for pengeinstitutterne har været under hård kritik for ikke at sætte renterne ned. Bare siden årskiftet 2012/2013 er renten på 1 prioritets lån gået fra 5,6% og ned til 4% i Eik Bank. Udgifter og andre poster i resultatopgørelsen Nedenfor er et uddrag fra resultatopgørelsen samt den procentvise fordeling i forhold til de samlede indtægter netto (common size analyse) Samlede indtægter netto Kursreguleringer Andre almindelige indtægter Personale omkostninger Afskrivninger og nedskrivninger af immaterielle aktiver Andre drifts omkostninger Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender Indtægter fra associerede og tilknyttede virksomheder Resultat af aktiver i midlertidig besiddelse Resultat før skat Antal medarbejdere

57 Indtjening pr. Medarbejder Resultat før skat pr medarbejder Fig. 19 Common size analyse Der er tre poster som opfører sig lidt uforudsigeligt under udgifter i TF Koncernen. Den første som jeg skal fremhæve, er andre almindelige indtægter. Denne post går fra at være knap 11 mio i 2010, op til 547 mio i 2011 og ned til 50 mio i I noterne i årsrapporten for 2012 ses, at almindelige indtægter i posten udgør ca 18 mio begge år. Derudover er der kursreguleringer af overtagede lån. Det største udsving er dog i 2011, hvor der er bogført et badwill på købet af Eik Bank på 423 mio. Den næste uforudsigelige post er nedskrivninger af udlån. Nedskrivninger af udlån betyder i praksis, at banken hvor der er registreret OIV (Objektiv Indikation på Værdiforringelse) nedskriver lånet ned til den værdi, som det formodes at være realistisk, at indfri sikkerhederne for lånet til. Pengeinstitutterne rundt verden, er i de seneste år, blevet alt for bekendt med denne post. Baggrunden for at det er nødvendigt at nedskrive kan være at markedsværdien er faldet på sikkerheden for lånet eller at bankerne har været lidt for ivrige i, at låne ud og ikke har krævet sikkerhedsstillelse nok for lånene, hvilket har resulteret i delvise blankolån. I TF Koncernen udgjorde nedskrivningerne i 2011 hele 208 mio eller 57% af den samlede netto indtjening. I 2012 ser det bedre ud og de er kommet ned på 55 mio eller 11% af nettoindtjeningen. Ifølge Eik Banks årsrapport for 2012 stammer største delen af disse nedskrivninger fra lån af dårlig kvalitet i forbindelse med overtagelsen af den gamle Eik Bank. Den sidste uforudsigelige post er kursreguleringer. Dette er regulering af markedsværdier af aktier som TF Koncernen er i besiddelse af. For at vise hvilken påvirkning kursreguleringer har på det samlede resultat i koncernen har jeg lavet en figur sum belyser denne udvikling meget godt. 42 Egen tilvirkning 57

58 Før vi ser på figuren nedenfor skal der lige siges at år 2011 er reguleret for bogført badwill på 423 mio ved købet af Eik Bank. Dette var en en-gangs hændelse og for at kunne sammenligne tallene er denne usædvanlige indtægt ikke med. Årets resultat og kursreguleringer TF Holding Datterselskaber Kursreguleringer Fig. 20 Fordeling af årets resultat , samt kursreguleringer 43 Ved at se på ovenstående figur, ses hvor stor betydning det har, hvordan det går på de finansielle markeder. Ved at sætte kursreguleringerne de enkelte år ind i figuren ses, at koncernens resultater, har samme tendens som kursreguleringerne. Ovenstående figur viser også hvor del af årsresultatet skal findes i datterselskaberne. Som det ses følger de TF Holding s årsresultat meget nær skiller sig dog ud som det år hvor datterselskaberne bidrog %-vis mest til det samlede resultat. Det kan tænkes at TF Koncernen ved købet af Eik Bank kommer til at få mere stabile resultater i fremtiden og de ikke bliver så afhængige af hvorledes markedet opfører sig. Den sidste store udgifts post er personale udgifter. Denne post er steget meget efter at koncernen er blevet udvidet med bankvirksomhed. I 2010 var der 124 medarbejdere i koncernen. I 2011 var der 333 og i 2012 var der 344. Stigningen fra 2011 til 2012 skyldes, at antallet af medarbejdere i moderselskabet er steget med 30 samtidig som der er blevet nogle færre i datterselskaberne. I 2013 har både Eik Bank og TF Forsikring af 43 Egen tilvirkning med oplysninger fra TF Holding s årsrapporter

59 opsigelser som svarer til i alt 35 heltids jobs. Personale omkostningerne er steget i perionden og det kan nævnes at resultat før skat pr medarbejder er mere end fordoblet fra 2011 til Som konklusion på dette første afsnit kan vi sige, at koncernens resultater er i høj grad afhængige af hvordan det går i datterselskaberne. De har dog i endnu højere grad været afhængige af, hvordan det er gået på de finansielle markeder i verden. På indtægtsiden kan der blive pres på rentemarginalen, hvilket vil medføre en lavere indtjening på nettorenteindtægterne. Banken er dog i færd med at tilpasse sig markedet ved at trimme af udgifterne i form at personale nedskærelser og lukning af filialer. Om dette kommer til at kompencere for presset på rentemarginalen kommer tiden at vise. På forsikrings området er der stabile indtægter. Den ukendte faktor er her om der blive store enkelte skader eller ikke og om det bliver kolde og vindhårde vintre Udvikling i Balancen Før vi kommer til udvikingen i balancen skal vi se på hvordan de to sider i balancer er sammensat. Aktivsiden i en virksomhed er typisk sammensat at anlægsaktiver, driftsaktiver i form af maskiner, af debitorer og kassepenge eller indestående. I en finansiel virksomhed ser aktivsiden noget anderledes ud. Her fremgår det hvordan virksomheden placerer sine penge for at skabe indtjening, samt indestående og bygninger. Nedenfor ser vi fordelingen på aktiv siden i balancen i TF Koncernen. 44 jf. Fig 19 59

60 Fordeling på aktivsiden ultimo % 7% 5% 7% Kassebeholdning og indestående Udlån og andre tilgodehavender Obligationer 26% 49% Aktier Bygninger Fig. 21 Fordeling på aktivsiden ultimo Som vi kan se er 49% af aktiverne lånt ud til Eik Banks kunder. Udlånene svarer til 4,9 mia. Disse er så fordelt på privatkunder 46,5%, erhvervskunder 47,6% og det offentlige 5,9%. Erhvervskunder er så igen delt op i forskellige erhverv, hvor intet er større end 10%. Dette er for at sprede risikoen. 26% eller 2,6 mia er placeret i obligationer. Disse vurderes at være en tryg investering. De resterende 25% av aktivmassen er fordelt på indestående, aktier, bygninger og andet. I årsrapporten for 2012 er det oplyst at renten af obligationerne var 4% og af aktier var 10%. Posten bygninger er inkluderet bygninger og selskaber, som koncernen har overtaget med videresalg for øje. Nu kommer vi så til passiv siden. En finansiel virksomheds passiv side er særdeles interessant. Her fremgår det hvordan virksomheden finansierer sin forretning. Almindeligvis er det sådan at passiv-siden i balancen er sammensat af egenkapital, langfristet gæld og kortfristet gæld, herunder kreditorer m.m. En finansiel virksomheds passiv side kan godt ligne det ovennævnte, men det er ikke tilfældet i TF koncernen. Den samlede balance ultimo 2012 var godt 10 mia. 45 Egen tilvirkning ud fra Ognarfelag Tryggingartakaranna årsrapport

61 TF Koncernens sammensætning på passiv siden så sådan ud i Egenkapital og fremmedkapital % 11% 25% 63% Indlån og anden gæld Egenkapital Gæld til centralbanker Andet Fig. 22 Egenkapital og fremmedkapital Langt den største post er indlån fra kunder, hele 63%. Dette betyder at koncernen har et stort indlåns overskud og det overflødiggør behovet at gå ud og låne penge. 25% er egenkapital, 1% er gæld til centralbanker, som nu i 2013 er tilbagebetalt og resten er anden gæld vedrørende forsikring. Af de 6,2 mia som er i indlån fra kunder er hele 2,9 mia uden opsigelse, hvilket betyder, at koncernen råder over disse penge uden at betale nogen som helst rente for dem. Udviklingen i egenkapitalen er som følge af de gode resultater også vokset støt fra 2007 til 2012, dog med et lille dyk i kr Egenkapital ROE 5,90-28,98 13,51 12,04 8,61 10,61 Figur 23 Udvikling i egenkapital og ROE Egen tilvirkning ud fra TF Holdings årsrapport Egen tilvirkning ud fra TF Holdings årsrapporter

62 I figur 23 ses også ROE eller egenkapitalens forrentning, som er angivet med følgende formel: Resultat efter skat x 100 Egenkapital Nøgletallet viser hvordan egenkapitalen bliver forrentet. Eller med andre ord hvilken rente ejerne får af deres investering. En forrentning på over 10% i 2012 er et tilfredsstillende afkast på investeringen må siges. Udviklingen i den samlede balance ses nedenfor Aktiver ialt (1.000) Aktiver ialt Fig. 24 Udvikling i aktiver Figuren illustrerer hvilken omvæltning det var for koncernen, at købe Eik Bank. Koncernens samlede balance er næsten 5 gange større nu, end den var før købet af banken. 62

63 4.3 TF Koncern vs Bank Nordik Koncernen (BN Koncernen) Når det ikke er muligt, at analysere talmateriale over tid, kan det være en god idé at sammenligne de tal som man har med konkurrenterne, for at se om udviklingen og indtjeningen er tilfredsstillende. Der er før i afhandlingen blevet redegjort for TF koncernens forretnings områder og nu kommer der, før sammenlignings analysen, en kort redegørelse af BN Koncernens forretnings områder. Bank Nordik er som før nævnt TF Koncernens største konkurrent og en sammenligning med dem kan give et billede af hvordan TF koncernens position er, fra et økonomisk perspektiv Kort om BN Koncernen Bank Nordik blev stiftet i 1906 under navnet Føroya Banki. Den danske Landmands Bank ejede 95% af aktiekapitalen. I 1929 blev Sjóvinnubankin etableret. Disse to banker konkurrerede indtil i 1994 da de fusionerede, efter at landstyret året før blev hoved aktionær i bankerne. De to banker fortsatte under navnet Føroya Banki, men med logo og farver fra Sjóvinnubankin. I 1997 blev forsikrings selskabet Trygd re-etableret med Føroya Banki som hoved aktionær. I 2006 på 100 års dagen blev banken børsnoteret. I 2009 udvidede Føroya Banki sit forsikrings forretningsområde ved købet af 51% af aktierne i forsikringsselskabet Vørður på Island. I 2010 købte Føroya Banki Sparbanks filialnet på Grønland og 9 af Sparbanks filialer i Danmark, på Jylland og Fyn. Samme år skiftede banken navn til Bank Nordik. I juli 2011 overtog Bank Nordik de sunde dele af Amagerbanken. Banken består nu af 5 filialer på Færøerne, 16 i Danmark og en på Grønland. Derudover driver Bank Nordik Gruppen forsikrings virksomhed på Færøerne (Trygd) og på Island (Vørður). Medarbejder staben er nu oppe på

64 4.3.2 Sammenligning af hovedtal Den første sammenlignings tabel omhandler driften i de to koncerner. TF Koncernen BankNordik Koncernen Indtjening % % Netto rente og gebyrindtægter Netto rente og gebyrindtægter og indtægter fra forsikring Kursreguleringer Personale og administrative omkostninger Nedskrivninger Årets resultat Årets resultat fratrukket kursreguleringer Fig. 25 Sammenligning af driftsposter TF og BN Her ser vi at 91% af basis indtægterne i BN koncernen stammer fra bank drift og 9% stammer fra forsikrings virksomhed. I TF Koncernen er 74% af basis indtægterne fra bank drift, mens 26% kommer fra forsikrings virksomhed. TF Koncernen har også et tredje ben at stå på, nemlig investerings virksomhed, som i 2012 gav en positiv kursregulering på 197 mio. I årsrapporten for Ognarfelag Tryggingartakaranna for 2012 står, at denne kursregulering primært stammer fra, at værdien af Grønlandsbanken og Bakkafrost har bevæget sig positivt i Niveauet for nedskrivninger var også højere for BN koncernen. Nedskrivningerne udgjorde 17% af de samlede nettoindtægter. Hos TF koncernen var dette tal 11%. Selvom BN Koncernen havde langt højere indtægter end TF koncernen formåede TF koncernen at komme ud med et langt højere resultat. Dette skyldtes ikke mindst de positive kursreguleringer. Hvis vi eliminerer kursreguleringerne ud af regnskabet er BN koncernens resultat bedre, men % vis i forhold til indtægterne er TF koncernen foran med et resultat som svarer til 13% af indtægterne imod BN koncernens 9% af indtægterne. 64

65 Samlet set kan vi sige at selvom BN koncernen har langt højere indtægter, gør de høje omkostninger i form at personale, administration og nedskrivninger, at der ikke ligger så forfærdelig meget mere tilbage på bundlinjen i forhold til TF koncernen, når vi altså ser bort fra kursreguleringer. BankNordik TF Koncernen Koncernen Balance poster % % Udlån Aktiver ialt Indlån Egenkapital Fig. 26 Udvalgte balanceposter for TF og BN koncernerne Det næste vi skal se på er nogle udvalgte balanceposter. BN koncernens samlede balance er ca 70% større end TF koncernens balance. Både udlån og indlån udgør en større %-vis del af balancen, mens begge koncerner har indlånsoverskud. TF Koncernens egenkapital udgør 25% af balancen mens egenkapitalen kun udgør 12% af balancen i BN koncernen. Ud fra disse tal kan vi se at BN koncernen har et væsentlig større indtægts potentiale, mens TF koncernen er væsentlig bedre konsolideret. Vi vil nu sammenholde nogle af balanceposterne ved indtjeningen. Dette er nøgletal, som almindeligvis bliver brugt i finansielle regnskaber. Tallene er taget ud fra årsrapporterne, hvor man kan gå ud fra at de er opsat efter gældende regler, så det er muligt at sammenligne mellem øvrige pengeinstitutter. BankNordik TF Koncernen Koncernen Nøgletal Solvensprocent 34,50 14,80 Kernekapital procent 35,30 12,90 Egenkapital forrentning før skat 14,20 6,10 Egenkapital forrentning efter skat 12,10 5,10 Indkomst pr omkostningskrone 1,80 1,10 Fig. 27 Sammenligning af finansielle nøgletal 65

66 Samtlige nøgletal falder til TF Koncernens fordel. Solvenskravet i de finansielle virksomheder er 8%. Solvensprocenten er ellers et nøgletal, som beregnes som ansvarlig kapital i forhold til de risikovægtede poster. De risikovægtede poster er de risikovægtede aktiver og ikke balance førte poster med kreditrisiko, aktierisiko, renterisiko og valutarisiko 48. Vi ser, at både BN koncernen og TF koncernen opfylder dette krav, om end TF Koncernen opfylder det væsentlig bedre. Til sammenligning kan siges at Danske Bank havde en solvens på 21,3% ultimo 2012 og Nordea havde en solvens på 12,7% ultimo Også kernekapital procenten er meget høj i TF Koncernen. Disse to nøgletal viser hvor godt konsolideret koncernen er. Egenkapitalens forrentning fortæller hvilket afkast aktionærerne får af den investerede kapital. Både før og efter skat, er egenkapitalens forrentning betydelig højere i TF koncernen end hos konkurrenten. Når det kommer til omkostnings effektivitet har TF Koncernen en indtægt på 1,80 for hver krone i udgifter. Det tilsvarende tal for BN Koncernen er 1,10. De sidste nøgletal omhandler markedsrisiko, kreditrisiko og likviditet. BankNordik TF Koncernen Koncernen Nøgletal Rente risiko 1,9 1,5 Valuta risiko 11,6 17,3 Udlån og nedskrivninger i forhold til indlån 77,2 91,5 Store engagement i forhold til grundkaptital 10,3 36,3 Tab og nedskrivninger i % 1,4 1,1 Udlån i forhold til Egenkapital 2,0 5,5 Udlånsvækst - 2,5-4,0 Fig. 28 Sammenligning af markedsrisiko, kreditrisiko og likviditet

67 BN Koncernens renterisiko er mindre end TF koncernens. Tallet viser hvor stort kurstab i procent af egenkapitalen det vil udgøre hvis renten stiger 1%. Valutarisikoen er for TF koncernen 11,6% og for BN koncernen 17,3%. Udlån og nedskrivninger i forhold til indlån ligger på et højere niveau i BN koncernen end i TF koncernen. Desto lavere dette tal er desto bedre. Store engagementer i forhold til grundkapital skal også være så lave som muligt. Pengeinstitutter skal som bekendt ikke påtage sig for stor risiko ved at have engegementer over en vis % sats af egenkapitalen. Tab og nedskrivnings procenten er lavere i BN Koncernen. Dette kan som før nævnt skyldes at der blev overtaget lån af dårlig kvalitet ved købet af Eik Bank. Udlånene i TF koncernen er 2 gange størrelsen af egenkapitalen mens de er 5,5 gange størrelsen af egenkapitalen i BN koncernen. Hverken TF koncernen eller BN koncernen har havt udlånsvækst i TF Koncernen har dog haft mindre fald i udlånene Delkonklusion TF vs BN Konklusionen på afsnittet om TF Koncernen og BN koncernen er, at TF koncernen skorer bedre på næsten alle punkter. Både når det kommer til rentabilitet, indtjenings effektivitet og konsolidering står TF Koncernen væsentlig stærkere. 4.4 Konklusion regnskabsanalyse Konklusionen på regnskabsanalysen er, at vi har med en virksomhed at gøre, som er vokset voldsomt de sidste år. De seneste 4 år har koncernen haft overskud på omkring 200 mio og mere og ved købet af Eik Bank er den samlede balance næsten 5 gange større nu end den var i Egenkapitalen er også vokset støt de seneste år og afkastet på egenkapitalen har været positivt på et niveau mellem 5,9% og 13,9% med undtagelse af 2008 hvor koncernen havde stort underskud på grund af kursreguleringer. Egenkapitalen udgør 25% af den samlede balance. Langt den største del at passivsiden er indlån fra kunder og har koncernen et solidt indlånsoverskud, som overflødiggør nødvendigheden af, at tage lån for at sikre likviditet. Koncernens solvens er mere end 34% som er en særdeles høj solvensprocent. 67

68 Den talmæssige sammenligning med Bank Nordik koncernen viste at TF koncernen både har bedre forrentning af egenkapital, bedre indtjeningsevne og er bedre i stand til at stå imod tab på grund af den høje solvens. 5 SWOT Analyse SWOT analysen er er opsamling af alt det, som er fremkommet gennem den strategiske analyse og regnskabsanalysen. Der bliver samlet op på muligheder og trusler fra den eksterne del af analysen og styrker og svagheder fra den interne del af analysen og regnskabsanalysen. Nedenfor er skitseret i punktform de vigtigste styrker, svagheder, muligheder og trusler som TF koncernen står overfor. Styrker - Veluddannede medarbejdere - Komplet produkt sortiment - Markedsleder indenfor skadeforsikring - Stort know-how - Kapitalstærk koncern - Fokus på Færøerne Svagheder - Dobbeltfunktioner - Fokus kun på Færøerne Muligheder - Økonomisk fremgang i samfundet - Tvungen opsparing til pension - Høje indgangsbarrierer - Få subtituerende produkter - Attraktiv branche Trusler - Geografisk begrænsning for vækst - Ændring i beskatning af pension - Skæv aldersfordeling og manglede vækst i folketallet - Skærpet konkurrence - Udenlandske aktører - Klimaforandringer - Svingende økonomiske konjunktuer Fig. 29 SWOT analyse Egen tilvirkning 68

69 5.1 Kommentarer til SWOT analysen Ved et hurtigt kig må oversigten ser vi, at koncernens styrker og muligheder vejer mere end dens svagheder og trusler. De vigtigste styrker, er at koncernen nu har et samlet koncept af forsikring, pension og bank virksomhed. Der er stort know-how og medarbejderne er godt rustede. Endvidere er koncernen kapitalstærk og dette muliggør ekspansion. Koncernens svagheder er, at der endnu er dobbeltfunktionen i form af bank og forsikrings filialer, men dette område vil der sandsynligvis blive arbejdet med. På både den stærke og svage side finder vi fokus på Færøerne. Dette kan være en styrke i form af tryghed for det som man kender og loyalitet, men dette kan også være en svaghed i form af begrænset vækst. De vigtigste punkter i den eksterne del er på mulighed siden, at dette er en attraktiv branche. Forrentningen af egenkapitalen underbygger også dette. Der er økonomisk fremgang i samfundet, som altid er godt for en finansiel koncern. Indgangsbarriererne er høje så der kan ikke forvente yderligere konkurrenter. Ændringen i pensionslovgivningen om tvungen opsparing til pension giver muligheder for vækst for TF Pension og Liv. Den største trussel for en finansiel koncern som TF koncernen er de svingende økonomiske konjunktuere. På trussel siden findes også begrænset vækst, både på grund af at folketallet ikke vokser og at det er et begrænset geografisk område koncernen opererer på. Andre trusler er skæv aldersfordeling (ældrebølgen), beskatning af pensioner ved indbetaling, lovændring som giver udenlandske aktører mulighed at trænge ind på markedet og sidst men ikke mindst de klimaforandringer som hele verden står overfor og som muligvis kan gøre det vanskeligt for forsikringsselskaber verden rundt. 69

70 6 Udfordringer og Muligheder Som det er fremkommet i den strategiske analyse og regnskabsanalysen, er det er ingen tvivl om, at TF koncernen har en ualmindelig stærk strategisk position på det færøske marked. Dette er både når det kommer til de forretningsområder, som datterselskaberne opererer i og det faktum, at de er del af en særdeles kapitalstærk koncern. Koncernen har de seneste år været under konstant udvikling, til at blive det, den er i dag. Med tiden er koncernen blevet et kendt brand på Færøerne. Fra at være nærmest usynlig og virke konservativ, fremstår koncernen nu, som udadvendt og dynamisk. Det at koncernen de sidste år er gået fra, at være udelukkende en forsikrings koncern til nu også at omfatte bank, pensioner og livsforsikringer, stiller krav. Det som vi nu skal se på er hvilke udfordringer og muligheder TF Koncernen kan tænkes at stå overfor. 6.1 TF Koncernens udfordringer Som sagt er koncernen udvidet til at dække flere forretningsområder nu, end den gjorde tidligere. Jeg har valgt at ikke fokusere på investerings delen i denne del af afhandlingen, da denne del kan tænkes, at være vanskelig at spå om. Derimod vil jeg se på de enkelte forretnings områder, som koncernen består af. Boston Matricen bliver almindeligvis brugt om en virksomheds produkter og hvor de befinder sig i livsløbs cyklusen. Produkterne bliver placeret i forholdt til salg og tid og derved ses, hvilke er i introduktions fasen, vækst fasen, modnings fasen og i nedgangs fasen. Det bliver for omfattende at indsætte alle koncernens produkter ind i Boston matricen, så derfor har jeg valgt at placere de enkelt forretnings områder ind i matricen for at kunne identificere hvilke udfordringer de enkelte selskaber og derved koncernen står overfor. 70

71 Eik Bank TF Forsikring TF Pension og Liv Fig. 30 TF Koncernens forretningsområder i Boston Matricen 50 Figuren viser, at TF Pension og Liv er i en vækst fase. Introduktions perioden er færdig og selskabet har fået fodfæste på markedet og er begyndt at vokse. Væksten er dog endnu ikke så stor at selskabet giver overskud, men resultatet for 2012 viser, at det går den rette vej ved at 30% af alle lønmodtagere på Færøerne er kunder i TF Pension og Liv. 51 TF Forsikring er i den modne periode, hvor der ikke kan forventes mere vækst og man er truet af, at miste markedsandele og derved indtjening. Selskabet har været koncernens malkeko længe og har klaret, at holde nogenlunde stand når det kommer til markedsandel. Den har ligget stabilt på 80% i flere år ifølge selskabets årsrapporter. Eik Bank er godt nok ny i koncernen, men var før den blev del heraf, en etableret bank med stor markedsandel på Færøerne. Efter at banken har fået fodfæste igen, kommer den ind i koncernen som en virksomhed i den modne periode hvor der tjenes penge. Den har ikke toppet endnu, da jeg vurderer at der vækstpotentiale i visse dele af landet, 50 Lånt fra samt egen tilvirkning

72 hvor især de små sparekasser har hovedafdelinger, som for eksempel på Nordøerne hvor Norðoya Sparikassi har omkring 65% af markedet. De tre selskaber har hver deres udfordringer. TF Pension og Liv skal fortsætte med at vokse og forhåbentlig vil selskabet om ikke alt for lang tid se sorte tal på bundlinjen. Det har hjulpet godt for TF Pension og Liv at Eik Bank er blevet en del af koncernen, da der har været en naturlig tilgang af nye kunder, som også bruger banken. Denne tilgang kan man forvente vil fortsætte. Den anden type kunder som TF Pension og Liv har fået, er gennem de aftaler som nogle af fagforeningerne har gjort med selskabet. Flere og flere vil få pensionsopsparinger gennem fagforeningerne og derfor må TF Pension og Liv være et naturligt valg i denne konkurrence imod Forsikringsselskabet Lív. TF Forsikring s udfordring er at opretholde den markedsandel som selskabet har. At selskabet tilbyder hele viften at produkter på det færøske marked giver dem en fordel. Fokus bør være på produktoptimering, service og at holde et prisniveau, som både kan forsvares økonomisk set og i forhold til konkurrenten. Det er klart at Bank Nordik s koncept med at få kunderne at samle sine forretninger der, vil lægge pres på TF Forsikring fordi Bank Nordik besidder omkring 45% af det færøske marked og hvis alle deres kunder bliver Nordik360 kunder mister TF Forsikring en stor del af sin markedsandel. Eik Bank har fået fodfæstet igen på markedet og banken er klar til at tage konkurrencen op med Bank Nordik om de resterende 15% af markedet. At integrere banken ind i resten af koncernen vil udgøre konkurrence mæssige fordele og dette bør der fokuseres på. Et svar på Nordik360 er et krav, hvis TF Koncernen skal bestå sig i konkurrencen. Den største trussel ved Nordik360 konceptet ligger hos TF Forsikring. 6.2 TF Koncernens Muligheder TF Koncernen har flere muligheder i forhold til valg af vækststrategi. Til at belyse denne del af opgaven vil jeg anvende Anshoff s vækstmatrice. Markeder vil være 72

73 geografiske markeder såsom for eksempel Færøerne. Produkter vil være forretningsområder såsom forsikring, bank pension m.v. Fig. 31 Anshoff s vækstmatrice 52 TF Koncernen har indtil for nylig befundet sig øverst i venstre hjørne med eksisterende produkter (skadeforsikring) på et eksisterende marked (Færøerne). Ved produktudvidelsen i form af TF Pension og Liv og ved købet af Eik Bank, har koncernen bevæget sig til højre og befinder sig nu på samme marked, men med nye produkter. Man kan sige at koncernes forretnings områder nu dækker hele spekteret af finansielle tjenester på Færøerne, så udvidelse af produkt/forretnings områder virker usandsynlige, i hvert fald hvis koncernen skal koncentrere sig om bank og forsikring. Dette betyder at koncernen har to muligheder for at bevare væksten i fremtiden. Disse er enten at styrke sig på det værende marked eller at udvide sit geografiske område. TF Koncernen har en vision, som siger at den vil skabe tryghed og vækst på Færøerne. Denne kunne tyde på at koncernen ingen ambitioner har om, at udvide sin forretning til andre geografiske områder. Dette er dog en mulighed og vil den også blive belyst. Men først vil jeg belyse de muligheder som TF Koncernen har til at blive stærkere på det færøske marked. 52 Lånt fra 73

74 Styrkelse på det færøske marked Udover at opretholde konkurrencen og vokse på de områder, hvor markedsandelen ikke er så stor, er opkøb af eventuelle konkurrenter også en mulighed for TF Koncernen. At købe noget ud af Bank Nordik koncernen er udelukket, men de andre af TF koncernens konkurrenter kunne være interessante at se på. Forsikringsselskabet Lív har længe været til salg og var lige ved at blive delvis opkøbt af BankNordik. Også TF koncernen har vist interesse, men står på nuværende tidspunkt på sidelinjen og venter på hvad fagforeningerne vil gøre. Et opkøb af Lív ville gøre at koncernen besad hele markedsandelen af livsforsikringer på Færøerne og ville derved styrke koncernens position på dette område. Indenfor bankbranchen er det meget ualmindeligt at færøske banker opkøber hinanden eller fusionerer. Dette er nemlig kun sket en enkelt gang og det var under bankkrisen i halvfemserne. Det eneste område hvor Eik Bank ikke har en tilfredstillende markedsandel, er på de nordlige øer. Eik Bank åbenede ikke filial her før 2006 og har haft vanskelig ved at vokse. Her har Norðoya Sparikassi sit domæne. Den lokale sparekasse sidder på omkring 65% af markedet, men har i de seneste år haft vanskelig ved generere overskud 53 Et opkøb af sparekassen ville give TF koncernen en meget stærk strategisk position på nordøerne, hvor Færøernes næststørste by ligger og som også er kendt som landets fiskeri hovedstad. Muligheder i udlandet Ligesom indgangs barriererne er store for nye og udenlandske forsikringsselskaber og banker, at komme på det færøske marked, er det også vanskelig for færøske selskaber, at få fodfæste i udlandet. Eik Bank prøvede det eventyr og vi ved hvordan det gik. Man kan så også sige at timingen var uheldig med, at finanskrisen opstod for det gik jo meget godt de første år. Bank Nordik prøver sig nu i udlandet og er kommet ind på markedet ved opkøb af afdelinger i Sparbank og ved køb af Amagerbanken. 53 Årsrapport Norðoya Sparikassi

75 De mest nærliggende markeder som TF koncernen kunne udvide sig til vil være Danmark, Island og Grønland, men det vil sandsynligvis kræve at man delvis køber sig ind i andre selskaber, på de pågældende markeder. 75

76 7 Konklusion For at konkludere besvarelsen af hovedproblemformuleringen som var sålydende Hvilken strategisk position har TF Koncernen og hvilke udfordringer og muligheder står koncernen overfor? vil jeg begynde med at besvare underspørgsmålene i problemformuleringen. TF Koncernens strategiske position bliver belyst med en strategisk analyse og en regnskabsanalyse som redegør for koncernens styrker, svagheder, muligheder og trusler. Koncernens strategiske position på makroniveau er måske den mest følsomme. Her er de udenforstående faktorer, som koncernen ikke har indflydelse på. En finansiel virksomhed som TF Koncernen er følsom overfor økonomiske konjunkturer og kan det tænkes, at dette er dens største trussel. Andre trusler kan være, beskatning at pensioner ved indbetaling, skæv alderfordeling og manglende vækst i folketallet, samt klimaforandringer og udenlandske aktører. Af muligheder kan nævnes økonomisk fremgang og tvungen opsparing af pensioner. På branche niveau er den største trussel øget konkurrence, hvilket også ses i forhold til at kunder og leverandører har stor forhandlings styrke. Af muligheder kan nævnes at der er høje indgangsbarrierer og få subtituerende produkter. Den interne analyse som også omfattede en regnskabsanalyse viste, at dette er en meget kapitalstærk virksomhed. Dens største styrke ligger i et helheds tilbud, som dækker forsikring, bank, pension og livsforsikring. Koncernens medarbejdere er veluddannede og godt rustede til opgaven. At koncernens fokus kan være en styrke, såvel som en svaghed, hvis det skal hindre vækst. Regnskabsanalysen viste, at Koncernens indtjening de seneste har været god. Overskuddet de seneste år har ligget på omkring 200 mio og over. Den viste dog også at koncernen er følsom overfor hvordan det går på de finansielle markeder. Der er store 76

77 svingninger i kursreguleringerne og følger koncernens resultater meget tæt kursreguleringerne. Rentabiliteten har været har været tilfredsstillende og egenkapitalen er øget støt de seneste år. For at vurdere koncernens økonomiske styrke blev der gjort en sammenlignings analyse med Bank Nordik Koncernen. Denne viste, at selvom BN Koncernen er større, er TF Koncernens indtjening og forrentning af egenkapital, samt andre nøgletal bedre. Den samlede strategiske analyse med underbyggelse af regnskabsanalysen viser, at TF Koncernen har en stærk strategisk position på Færøerne. Ud fra konklusionen på den strategiske analyse blev arbejdet videre med udfordringer og muligheder. Koncernens største udfordring er, at opretholde den vækst, som den har haft de seneste år. Koncernens muligheder er, at enten styrke sig på nuværende marked eller at udvide dens geografiske forretnings område til også at omfatte udlandet. 77

78 8 Litteraturliste Bøger: Titel: Forfatter: Udgave: Forlag: Titel: Forfatter: Udgave: Forlag: Titel: Forfatter: Udgave: Forlag: Titel: Forfatter: Udgave: Forlag: Titel: Forfatter: Udgave: Forlag: Strategi i vindervirksomheder Jørgen Lægaard og Michael Vest 3. Udgave Jyllands Postens forlag Regnskabsanalyse og Værdiansættelse Ole Sørensen 4. udgave Gjellerup/Gads forlag Exploring Strategy Gerry Johnson, Richard Whittington og Kevan Scholes 9. udgave Financial Times, Prentice Hall Anvendt økonomistyring Bent Schack 1. Udgave Jurist- og økonomiforbundets forlag Financial Statement Analysis Christian V. Petersen & Thomas Plenborg 1. Udgave Financial Times Prentice Hall Rapporter: Søren V Svendsen, Selskabsledelse i foreningsejede finansielle selskaber: Artikler: Undersøgelser: Konkurrence og Forbrugerstyrelsen: 78

79 Websider: Årsrapporter: Ognarfelag Tryggingartakaranna TF Holding Tryggingarfelagið Føroyar Betri Eik Banki Bank Nordik Trygd Føroya Lívstrygging Norðoya Sparikassi

80 9. Bilag Bilag 1 Resultatopgørelse (1.000 kr) Renteindtægter Renteudgifter Netto rente indtægter Udbytte af aktier Gebyr indtægter Gebyr udgifter Nettogebyr indtægter og udbytte Nettorente og gebyrindtægter Præmie indtægter netto Fordringer, netto Nettoindtægter forsikring Netto rente, gebyr og forsikrings indtægter Kursreguleringer Andre almindelige indtægter Personale omkostninger Afskrivninger og nedskrivninger af immaterielle aktiver Andre drifts omkostninger Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender Indtægter fra associerede og tilknyttede virksomheder Resultat af aktiver i midlertidig besiddelse Resultat før skat Skat Resultat før minoritetsinteresser Resultat fra minoritetsinteresser Netto resultat

81 Bilag 2 Balance Aktiver Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris Obligationer til dagsværdi Aktier Aktiver vedrørende forsikrings kontrakter Kapitalandele i dattervirksomheder Kapitalandele i associerede virksomheder Immaterielle aktiver Samlet grunde og bygninger Investerings ejendomme Domicilejendomme Øvrige materiele aktiver Aktuelle skatteaktiver Udskudte skatteaktiver Aktiver i midlertidig besiddelse Andre aktiver Periodeafgrænsningsposter Aktiver ialt Egenkapital og forpligtelser Gældsforpligtelser Gæld til kreditinstitutter og centralbanker Indlån og anden gæld Forpligtelser vedrørende forsikrings kontrakter Aktuelle skatteforpligtelser Passiver i midlertidig besiddelse Andre forpligtelser Periodeafgrænsningsposter Samlede gældsforpligtelser Hensatte forpligtelser Hensættelser til pensioner Hensættelser til tab på sikkerhedsstillelse Andre hensættelser Hensættelser ialt Gæld ialt Egenkapital Aktiekapital Overkurs ved emission Opskrivningshenlæggelser Andre reserver Overført resultat Egenkapital ialt

82 Moderselskabs andel Minoritetsinteresser Egenkapital ialt Egenkapital og gæld ialt