Bestyrelsens markvandringer med STV som inspiration til et forslag til en 10-års plan for fældninger, beplantninger og vedligeholdelse.

Transkript

1 Bestyrelsens markvandringer med STV som inspiration til et forslag til en 10-års plan for fældninger, beplantninger og vedligeholdelse. En rapport med tekst og fotos af Kjeld Glückstadt september 2011

2 Fældning og beplantning på de fælles arealer af Kjeld Glückstadt Markvandring nr. 1 Lørdag d. 14. maj 2011 var bestyrelsen på en ca. 2 timer lang markvandring sammen med ejeren af STV, Søren Traberg Vestergaard. Formålet var at overveje, hvad der kan og bør gøres her og nu samt at give inspiration til en langt større plan for de grønne områder. Vi har tidligere fået et forslag fra havearkitekt Mette Rønne, og nu fik vi anledning til at få suppleret, konkretiseret og på nogle punkter ændret vores syn på disse forslag. Turen startede kl med en rundgang på vores egne jorder. Både Søren og formanden var godt forberedt og kunne med sikkerhed udpege de mest problematiske forhold. Søren forklarede detaljeret om hvert problem og hvad der ville ske, når man fjernede det. Han kom ligeledes med gode forslag til, hvad man kunne genplante med, når uhensigtsmæssigt placerede vækster var fjernet. Det fortælles der mere om i det følgende. De alt for dominerende træer Visse steder er der træer, som generer beboerne voldsomt, og som i nogle tilfælde giver flere alvorlige problemer. Fotoet til højre viser tre store fyrretræer, som stod klos op ad Skytten 35. De er nu blevet fjernet, og de skal senere erstattes af træer, som ikke bliver så høje, og som plantes på større afstand fra bebyggelsen. Lige ud for indgangspartiet til Skytten 17 stod der fem kæmpestore fyrretræer. De overskyggede helt de yndefulde glansbladede tjørn, som nu kan komme sig og pynte flot i området. Der har været problemer med de store fyrretræers rødder både i rørene til nr. 17 og under stibelægningen, hvor de har rejst stenene. De gamle fyrre er nu væk og har givet luft til glansbladet tjørn.

3 Langs hovedstiens forløb fra regnvandsbassinet og forbi Stenbukkens vestside var der enkelte store træer, som skyggede over beboernes haver, og som i øvrigt var blevet for gamle, for store og for skrøbelige. De er fældet nu og vil delvist blive erstattet af potentillabuske, når en større, fremadrettet plan er godkendt af generalforsamlingen. Nogle træer var blevet for store. Sådanne træer er nu fjernet, og der skal plantes andre vækster i stedet. Gul potentilla, fotograferet i Langekærbebyggelsen. Vedligeholdelsen er minimal. STV har på 4 år kun brugt én arbejdstime på den viste beplantning. Goldfinger, som den også kaldes, blomstrer hele sommeren og september med. Beboerne i Langekær er meget glade for den. På samme strøg så man ved regnvandsbassinet en hård kamp mellem en birk og et grantræ. Vi valgte at lade birken overleve. Kampen for overlevelse. Vinderen.

4 Ud for Vædderen 30 var der et morads med selvsået akacie, der som unge planter er udstyret med mange store, spidse og knivskarpe torne ikke just et egnet legested for børnene. Akacie-moradset blev fjernet, og det giver nu plads til det flotte, velvoksne akacietræ som ikke er udstyret med de voldsomme torne. FØR EFTER Området bag bakken er efterhånden blevet helt ufremkommeligt Udsnittet her viser, hvor tæt bevoksningen er blevet på grund af selvsåning gennem årene. Det er et godt legested for børnene, men hvis det får lov at gro helt til, vil det ikke længere være muligt at kontrollere væksten her eller i områderne der støder op til. Andre eksempler på vækster, som er ved at tage magten fra os, er de måske hundreder af selvsåede træer på græsplænen ved Vædderen 32, 36, 37. Her, som mange andre steder, vil det ikke være hverken ønskeligt eller praktisk muligt at plante et nyt træ for hver pind, der bliver fjernet.

5 De syge, de grimme og de ødelæggende vækster. Et område, som ikke bliver passet ordentligt, forfalder selvfølgelig hen ad vejen. Eksemplerne her er taget fra vores områder langs hovedstien syd for flisepladsen/bakken. For skravlede (døde) træer. For frodige (utrimmede) træer. For sjove (skæve) træer. Hvis vores bebyggelse skal fremtræde pæn og ordentlig, skal sådanne vækster passes. Værre står det til og meget mere vil det koste at omlægge parkeringsområderne, så de gamle platantræer ikke ødelægger vejbelægningen mere end de allerede har gjort. Buskene, som omkranser parkeringsområderne og hele bebyggelsen, koster meget store beløb at beskære hvert eneste år. En god plan vil være at erstatte de gamle (og ikke særlig kønne) buske med gul potentilla, som ikke vokser sig så høj og bred, og som derfor koster meget, meget mindre at vedligeholde. Endelig er der hele randbeplantningen, hvor selvsåede træer og buske skaber mørke og lettere kaos for mange grundejere. Der skal tyndes ud (uden at hvert fældet træ erstattes af et nyt), og især de største skovtræer såsom birk, bør i mange tilfælde fjernes. Disse to eksempler viser, hvordan Stenbukken 42 er lukket inde bag træer, som ikke lader lys komme igennem til hverken gangstien eller huset. Ikke mindst birketræets rakler er blevet en plage for husets ejere. Markvandring 2 Den 22. juni gennemførte vi den anden markvandring. Dels havde et bestyrelsesmedlem været forhindret i at deltage den 14. maj, og dels havde skriverkarlen behov for flere oplysninger og fotos. STV- Søren måtte på den endnu en gang. Selv om det ikke ser sådan ud, har han ikke spor imod at tage turen med os igen.

6 Erfaringer fra Langekær-bebyggelsen Det skader ikke at blive klogere af andres erfaringer. Derfor skal dette afsnit handle om, hvordan STV gennem de seneste fem år har ændret Langekær fra at være et i flere tilfælde uskønt morads til et område, som fik det til at gibbe i os, da vi oplevede, hvor flot der er blevet i vores søsterbebyggelse. Det følgende fokuserer derfor på de forandringer og forbedringer, der er foretaget derovre, siden STV kom til. Noget af det kunne tænkes at give inspiration til den plan, som skal lægges for Hampelands vedkommende. Når man bevæger sig ad hovedstierne, bemærker man, hvor ordentligt det hele ser ud. For eksempel er træerne langs stierne opstammede, og de er alle sunde og raske. I nogle tilfælde kan det virke meget voldsomt, når der lige er fjernet ét af de kæmpestore buskadser (som vi også kender fra randbebyggelsen herovre). Det ser unægtelig lidt bart ud! Senere tilplantes de bare pletter imidlertid med potentilla, som giver en passende brydning og afskærmning uden at denne beplantning bliver alt for høj og bred, sådan som de tidligere buske efterhånden gjorde. Som nævnt tidligere, kræver potentilla kun et minimum af pleje, hvilket betyder en stor besparelse rent økonomisk. I dette tilfælde var STV-Søren usikker på reaktionen, da et meget voldsomt buskads på højen blev fjernet og området tilsået med græs. Problemet kunne være, at man kunne se ind i haverne, hvis man gik oppe på højen i stedet for på gangstien. Bekymringerne blev dog gjort til skamme. Beboerne er bare meget tilfredse med det lys og den luft, som forandringerne gav.

7 Man skal plante et træ, hver gang man fælder et Ovenstående var mantraet, da man på Hampelands generalforsamling i 2009 nedsatte et udvalg, hvis kommissorium var at udfærdige en beplantningsplan for vores områder. Efter ca. et halvt år trak udvalgets formand sig tilbage, og der kom aldrig en plan fra resten af udvalget, som derfor blev nedlagt på generalforsamlingen det følgende år. Herefter blev opgaven overdraget (eller tilbageført) til foreningens bestyrelse, som efterfølgende har rådført sig med en landskabsarkitekt og senest gennemført de to markvandringer med STV, hvilket danner udgangspunkt for denne rapport. Det står nu klart for bestyrelsen (og eksperterne), at det hverken er muligt eller ønskeligt at plante et nyt træ, for hvert uønsket træ, som fjernes. En overvældende del af beplantningen består af selvsåede træer og forvoksede buske. I adskillige tilfælde har et enkelt træ formeret sig til et utal af små og store træer, som skygger, ødelægger og breder sig med en stadig stigende hastighed. De gode træer, skal selvsagt bevares længst muligt og dernæst erstattes af andre gode eller for vort område endnu bedre egnede træer eller andre grønne vækster. Ikke alle de tidligere plantede træer er velegnede i tæt bebyggelse. Nogle af dem er smukkest i skoven eller ved naturlige vandløb, hvor de ikke forårsager skader og har god plads til at brede sig. Bestyrelsens oplæg til en 10-års plan for det grønne miljø vil blive fremlagt forud for generalforsamlingen i mart Nærværende rapport skulle gerne give et godt praj om, hvad bestyrelsen mener om sagen. Genbeplantning i Langekær-bebyggelsen. På pladsen med de nyplantede træer stod der tidligere 18 høje poppeltræer, som lukkede hele området til. Da poplerne blev fjernet, begyndte beboerne at ordne deres facader og udeområder, som hidtil havde ligget skjult for resten af omverdenen. I dag ser det rigtig pænt ud alt sammen (bortset fra at reglerne for farver på træværket ikke følger vores gældende bestemmelser). De nye træer bliver kun op til 8-10 meter i højden, hvilket er fint til et tæt bebygget område. Fotoet viser, hvordan de nyplantede træer bindes op og afskærmes. Søren demonstrerer, hvordan vanding sker gennem et rørsystem, indtil træet er gammelt nok til at klare sig selv. I dette tilfælde er træet en rød, spidsbladet løn. I baggrunden anes en gruppe nyplantede ærtetræer, som har nogenlunde samme kvalitet med hensyn til højde og drøjde.

8 Akacie-lunden kalder man området, som er vist på fotoet til højre. For to år siden var der et 6 meter højt buskads, som ved fjernelsen viste sig at rumme gamle barnevognshjul, lågen fra et komfur, et tv, gamle pc er, cykler, mange øldåser samt hundelorte. Områdets børn legede faktisk og byggede huler inde i et stort, ulækkert affaldsdepot. Området fremstår nu som et lyst, luftigt og ret eksklusivt hjørne. Børnene har fået en legeplads uden giftigt skrammel og hundelort (men om, det er lige så sjovt som det tætte buskads, vides ikke). Vi var nogle gamle Hampelændere, der tidligere har hoveret en anelse over Langekær, men som nu blev oprigtigt benovet over det smukke og velplejede landskab, vi så herovre. Angiveligt har plejen haft den sideeffekt, at mange grundejere er blevet mere ivrige med at vedligeholde deres facader og nærmeste områder. For eksempel hørte vi grundejere berette, at de nu, hvor potentillaen havde erstattet det vilde morads, selv fjernede henkastede øldåser og lignende affald fra deres buske som jo er så smukke. De to markvandringer har givet godt stof til eftertanke. I første omgang har bestyrelsen taget ansvaret på sig og har foretaget nogle tiltrængte renoveringer. I næste omgang vil bestyrelsen fremsætte et forslag til en 10-års plan, som bringes til debat og efterfølgende vurdering og afstemning på generalforsamlingen i marts måned I mellemtiden vil vi forsøge at begrænse svineriet på området på bakken ved bommende i Stenbukken ved at bruge ideen til skiltet fra Langekær. Bestyrelsens målsætning er at forbedre boligbetingelserne i og med det grønne miljø, samtidig med at vi opretholder en rig og varieret beplantning, som giver fornøjelse for øjet, gode muligheder for leg og færden samt plads til et varieret dyreliv dog således at beplantningen er afpasset de forhold, som er betinget af en tæt, lav bebyggelse. Kjeld Glückstadt 4. september 2011