Miljøstyrelsen Att.: Strandgade København K

Transkript

1 4. januar 2012 molo Deres sagsnr.: MST Miljøstyrelsen Att.: Strandgade København K DI har modtaget Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov om jordforurening, lov om undersøgelse, f o- rebyggelse og afhjælpning af miljøskader (miljøskadeloven) og lov om fiskeri og f i- skeopdræt (fiskeriloven) i høring og sender hermed en række kommentarer til det fremsendte materiale. Indledningsvist vil vi bemærke, at der på flere områder er tale om en overimplementering, som der ikke er fremlagt miljømæssige eller andre argumenter for F.eks. ændres principperne om BAT markant for alle virksomheder, endvidere ønskes Miljøbeskyttelseslovens hjemler automatisk åbnet for diverse EUregler og internationale miljøregler, hvilket ikke ligger i IE direktivet. Der bør foretages en tydelig opdeling af de nye regler for IEDomfattede virksomheder og de hidtidige regler for ikke-ied omfattede virksomheder. Der kan indsættes et selvstændigt IED-kapitel i Miljøbeskyttelsesloven. De hidtidige regler skal ikke ændres for ikke-iedvirksomheder. Ligeledes bør hjemlen til at indsætte nye EUregler og internationale konventioner fjernes. Kommentarer vedrørende lovforslagets regler om BAT og lignende krav Forslagets 1, pkt. 8 (omhandler MBL 41 a, stk. 2, nr. 4) Af forslagets 1, pkt. 8 fremgår det, at det hidtidige princip om "uden at det medfører uforholdsmæssigt store omkostninger" fjernes i forhold til anvendelse af BAT. Som forslaget er affattet vil det gælde alle virksomheder og ikke kun IEDomfattede virksomheder. Dette er en overimplementering af IEdirekeivet, som DI ikke er enig i. Det er vigtigt, at der er proportionalitet i regulering og forvaltnin og at danske virksomheder ikke udsættes for uforholdsmæssigt store omkostninger, som bl.a.

2 kan medføre udflytning af produktionen til andre lande i EU. DI forslår derfor, at det hidtidige princip genindføres i lovteksten. Det forelagte forslag er, i en meget snæver juridisk betragtning, nok korrekt i forhold til IEDomfattede virksomheder. Princippet om det økonomiske hensyn indgår imidlertid stadig i baggrunden for BATkonklusionen i EU processen, og det kan derfor godt indgå i den danske lovtekst herom, og det er vigtigt, at disse hensyn fremgår af lovteksten. Særligt vil det få betydning på områder, hvor der ikke foreligger en BATkonklusion fra EU, og hvor myndighederne selv skal fastlægge et emissionsniveau ud fra BAT. Der er et vigtigt hensyn til proportionalitet i sagsbehandlingen at varetage i denne forbindelse. Disse bemærkninger gælder også for så vidt at udfyldelsen af forslagets 1, punkt 2, som giver ministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om bedste tilgængelige teknik. I den forbindelse vil det også være vigtigt, at der fastægges retningslinjer for, hvordan virksomheder dokumenterer, at de overholder BAT. DI møder i dag eksempler blandt sine medlemsvirksomheder, hvor der fra myndighedernes side stilles uproportionalt store dokumentationskrav i forhold til BAToverholdelse. Det bør endvidere stå i lovbemærkningerne, at BAT princippet ikke er et krav om en bestemt teknik, men et spørgsmål om udledningsgrænser. Der er ikke anført en miljømæssig begrundelse for, at IEDreglen også skal gælde for ikke-ied-omfattede virksomheder. Der er heller ikke anført en begrundelse om, at det skulle være en regelforenkling, at den nye regel skal gælde alle virksomheder. DI anbefaler derfor at de hidtidige regler for ikke IEDomfattede virksomheder opretholdes i deres hidtidige form. Forslagets 1, pkt. 9 Man vil indføre, at retsbeskyttelsen gennembrydes både ved nye EU-retslige krav eller andre internationale forpligtigelser. DI finder, at den ændrede retsbeskyttelse kun bør træde i kraft for IEDbaserede regler (BATnoter) og IED-omfattede virksomheder - og altså ikke vedrøre andre EUretsakter eller andre internationale forpligtigelser. En indvending er blandt andet, at ved indførelse af internationale regler eller EUregler bør disse erstatte selvstændige danske regler på området, hvilket kræver lovændringer eller ændring af bekendtgørelser. DI anbefaler, at de nye IEDbaserede regler, der er relevante for Miljøbeskyttelsesloven, indsættes som et selvstændigt kapitel i loven, som kun gælder for virksomheder omfattet at IEdirektivet og myndighedernes aktiviteter i relation hertil. På denne måde vil overimplementering kunne undgås. 2

3 Kommentarer vedrørende lovforslagets regler om Digitalisering Det foreliggende lovforslag indeholder en række tilføjelser til en række love med det formål at indføre digital sagsbehandling og formidling af sagsoplysninger og miljødata. For så vidt angår den del af lovforslaget, der drejer sig om myndighedernes offentliggørelse af tilladelser, godkendelser, tilsynsrapporter m.v. mener DI, at det er vi g- tigt, at den hidtidige praksis med hemmeligholdelse af forretningsfølsomme oplysninger opretholdes. Det skal således noteres i lovforslaget, at myndighederne forud for en offentliggørelse af oplysninger om en virksomhed skal rette henvendelse til virksomheden med henblik på at afklare, om der er forretningsfølsomme oplysninger i de påtænkte offentliggjorte data, og om offentliggørelse kan foregå på en alternativ anonymiseret form. Med forslaget til MBL 79 a, stk. 5 (lovforslagets 1, punkt 14) indlægges der en så bred formulering, at de indsamlede oplysninger kan anvendes til mange andre formål, som ikke var dataindsamlingens formål. DI er positiv overfor digitalisering af sagsgange i miljøsagsbehandlingen. DI anerkender samtidig, at der er et behov for, at der genereres valid miljøstatistik i Danmark. DI er imidlertid kritisk overfor, at data automatisk overleveres til andre myndigheder uden at f.eks. virksomhederne gøres opmærksom på dette formål og uden, at der samtidig tages et meget vidtstrakt hensyn til anonymisering af oplysninger. DI mener, at det skal stå i lovforslagets bemærkninger, hvad det er de indsamlede data skal bruges til. Miljøstyrelsen har i forslaget og ved et afholdt informationsmøde redegjort for, at man har diskuteret sagen om offentliggørelse af oplysninger om virksomheder med Datatilsynet. Dette bidrag fra Datatilsynet bør refereres detaljeret i lovforslagets bemærkninger, således at det kan vurderes, om der er redegjort tilstrækkeligt for de juridiske aspekter, og der kommer et præcist fortolkningsgrundlag, som er kendt for offentligheden. Bemærkningerne til lovforslagets 1, punkt 14 indeholder udmeldinger om, at ministeriet vi lave en vejledning om relationen mellem forvaltningsskik, forvaltning s- loven, persondataloven m.v. DI mener at disse væsentlige fortolkningsbidrag i stedet skal indgå i lovforslaget. For at fremme en mere overskuelig lovgivning foreslår DI, at reglerne om digitalis e- ring i stedet samles i en Lov om digitalisering af sagsbehandling på miljøområdet. I en miljømæssig sammenhæng er digitalisering af sagsgange mellem borger og myndighed samt offentliggørelse af sagsindhold kun er redskab i en administrativ proces og løfter i sig selv ikke nævneværdigt Miljøbeskyttelseslovens formålspar a- graffer. En selvstændig digitaliseringslov på miljøområdet kan tilrettelægges, så der f.eks. gives ministeren beføjelser til at udstede regler om digitalisering af en lang række områder, men at dette på nye områder udløses, når der er foretaget en erfaringsopsamling og tilretning på allerede digitaliserede områder. 3

4 DI mener, at det er naturligt, at en offentlige forvaltning benytter sig af tidssvare n- de værktøjer, og herunder digitalisering, men at det har i sig selv meget lidt med direkte miljøbeskyttelse at gøre. Forvaltningsprocesser bør i øvrigt også følge de indsatser, som f.eks. Finansministeriet gør om effektivisering og digitalisering af offentlig forvaltning. Et selvstændigt lovforslag om digitalisering af sagsbehandling på miljøområdet kan fremme diskussionen af myndighedernes anvendelse af sagsbehandlingsoplysninger i statistisk øjemed. Kommentarer vedrørende lovforslagets regler om Jord- og grundvandsforureningsområdet Med IED indføres jord- og grundvandshensyn direkte i godkendelsesregler og vilkår for drift af IEDanlæg. Med det foreliggende forslag foreslår ministeriet, at IED s regler om jord og grundvand fordeles mellem både Miljøbeskyttelsesloven og Jordforureningsloven. DI finder, at den valgte løsning komplicerer implementeringen unødigt.. Ministeriet bør fremlægge begrundelsen for sit valg af metode. DI mener, at det kunne have været en bedre løsning at indsætte de nye regler om jord- og grundvandsbeskyttelsestiltag alene i Jordforureningsloven. Basistilstandsundersøgelser Med IEdirektivet indføres nye regler om en basistilstandsundersøgelse. DI mener, at spørgsmålet om basistilstandsundersøgelse kun skal vedrøre IEDomfattede virksomheder, og at basisundersøgelsen kun skal omfatte de stoffer, som er udslagsgivende for afgørelsen om, at der skal foretages en basisundersøgelse. Lovforslaget bør indeholde en tydelig beskrivelse af, hvad en basistilstandsundersøgelse er. Imidlertid foreligger der endnu ikke retningslinier fra EU Kommissionen herom Ifølge IEdirektivet skal basistilstandsrapporten alene udarbejdes for de virksomheder der er omfattet af bilag 1 til direktivet, hvor der bruges, fremstilles eller frigives relevante, farlige stoffer. DI finder det vigtigt, at dette forhold præciseres i selve lovteksten og ikke alene i bemærkningerne. Det er vigtigt, at kriterierne for udfærdigelse af basistilstandsrapporter er ensartede i EUlandene, da basistilstandsrapporten netop er et EU lovgivningsinstrument. Der kan som baggrund for vurderingerne henvises til CLP forordningen, men vi skal samtidig henlede opmærksomheden på REACH forordningen. I henhold til dennes artikel 1, 3 er det stofleverandørernes og brugernes ansvar, at de fremstiller, markedsfører og anvender stoffer, der ikke skader menneskers sundhed eller miljø. 4

5 Grundlaget for at løfte dette ansvar er stofleverandørernes pligt til at registrere stoffer med en årlig tonnage på 1 ton eller derover. De informationer, der indgår i registreringerne skal formidles i forsyningskæden, hvor der er krav om at klassificerede stoffer skal have følgeskab af et sikkerhedsdatablad og for stoffer med en årlig tonnage på 10 tons og derover også et eksponeringsscenarie, der tager hånd om de risici der kan være ved konkrete anvendelser af stoffet/ blandingen i forhold til sundhed og miljøet. Det betyder, at der i takt med, at registreringerne gennemføres og eksponeringsscenarierne bliver udsendt i forsyningskæden, vil tegne sig et billede af, hvilke klassificerede stoffer, der er relevante i forhold til jordforurening, og således også for, hvornår der skal udarbejdes en basistilstandsrapport. Videre vil oplysningerne indeholde kvalificerede angivelser af, hvordan risiciene undgås, angivelser som modtageren af eksponeringsscenarierne skal overholde. Begrebet basistilstandsrapport bruges som et samlet begreb, men vedrører både jord og grundvand. Der er desuden i direktivet krav om opfølgende undersøgelser vedrørende grundvand og jordtilstand. DI mener, at det bør fremgå klarere i lovforslaget, at der skal foregå opfølgende undersøgelser, og at der er tale om to forskellige undersøgelser, og at de foregår med forskellige mellemrum. IED artikel 14, punkt 1, litra e omtaler, at der skal periodiske overvågninger af grundvand og jordtilstand på arealer omfattet af IEDaktiviteter. DI mener, at det skal fremgå af lovforslaget, såvel regeltekst som bemærkninger, hvordan disse periodiske undersøgelser konkret skal finde sted. Ifølge direktivet skal periodiske overvågninger af grundvand og jordtilstand desuden ske med en rytme på henholdsvis fem og ti år. Denne rytmes periode er ikke i takt med revisionen af BATnoter. Dette betyder, at der ikke systematisk bliver et sammenfald i sagsbehandling af en revurdering af en godkendelse og opgaver med jord- og grundvandsovervågning. DI mener, at Miljøstyrelsen i lovforslaget skal opstille rammer for arbejdsprocedurer for disse opgaver, som samlet set belaster myndigheder og virksomheder mindst muligt. Opsplitningen af IEDregler mellem Jordforureningsloven og Miljøbeskyttelsesloven Bemærkningerne til 1, punkt nr. 7 nævner i tredjesidste afsnit, side 61: Hvis der opdages forurening i forbindelse med udarbejdelse af basistilstand s- rapporten, skal dette håndteres efter de gældende regler i jordforureningsloven eller miljøbeskyttelsesloven, herunder reglerne om påbud til forurenere, kortlægning og den offentlige indsats. Hvis basistilstandsundersøgelser under Miljøbeskyttelsesloven fører til, at der rejses en sag om jordforurening under Jordforureningsloven i forlængelse af basisu n- dersøgelsen, vi det ikke fremme virksomhedernes motivation for opgaven med basistilstandsundersøgelsen. 5

6 Basistilstandsundersøgelsens formål er ifølge IED at danne et nulpunkt for slutundersøgelsen ved IEDaktivitetens ophør. Basistilstandsundersøgelsen kan ikke stå alene som udsagn i forhold til Jordforureningslovens regler. Den skal sættes i relation til de omstændigheder, der er på stedet. Myndighederne må ved vurdering af en basistilstandsrapport også lægge til grund, at der potentielt er jordforureningssager i erhvervsområder, hvis de alene forvaltes efter Jordforureningsloven. Myndighederne har gennem Planlovens instrumenter med hensigt henvist virksomheder til disse områder genne årtier. Der er derfor en øget sandsynlighed for jordforurening her. Den øgede sandsynlighed er endda i vid udstrækning opstået ved godkendte aktiviteter. Denne situation bør nu være kortlagt, prioriteret og håndteret gennem den eksisterende Jordforureningslov og dens instrumenter. Endvidere er det et af formålene med Planloven, at potentielt forureningsbelastede områder ikke overføres til miljøfølsom anvendelse, og herunder må f.eks. henregnes grundvandsindvinding, bolig eller lign. Nulpunktet må altså forventes at ligge højere i erhvervsområder. Med basistilstandsundersøgelsen baseret på IED opstår der en ny type undersøge l- se i forbindelse med jord- og grundvandsforurening. I forvejen er området i Danmark reguleret fyldestgørende af Jordforureningsloven, suppleret af Miljøbeskyttelsesloven og Planloven. DI mener, at de nye undersøgelser, der introduceres med IED, skal give anledning til overvejelse om, hvorvidt de kan substituere eksistere n- de danske regler, eller om de eksisterende regler skal justeres i deres virkemåde, således at der ikke sker en uhensigtsmæssig overregulering. DI finder, at der ikke er en fornuftig sammenhæng mellem eksisterende og nye reguleringsmidler i den valgte implementeringsløsning og foreslår, at jord- og grundvandsforureningsdelen helt lægges i Jordforureningsloven, hvor der kan skabes en sammenhæng ved en samlet revurdering af lovens mål og instrumenter. Kommentarer vedrørende lovforslagets angivelse af de økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet Teksten i dette afsnit beskriver, at implementering af BAT som følge af nye BAT konklusioner vil medføre en omkostning på 0,9 mio. kr. om året i otte år per ny BATnote. Ministeriet må uddybe disse beregninger og sandsynliggøre dem; som minimum ud fra Sevilla Agenturets arbejdsplan for BREFnoter og fordelingen af IED virksomheder i Danmark, da vurderingen virker lav. De 0,9 mio. kr. synes ikke at stemme overens med tal i samleskemaet side 53. Yderligere bemærkninger De analyser og bemærkninger, som DI fremfører i dette høringssvar fører til følgende alternative forslag til at indsætte IEdirektivets regler i dansk ret: DI forslår, at IEdirektivet indsættes i dansk lovgivning ved en selvstændig lov elelr som et selvstændigt kapitel i Miljøbeskyttelsesloven, eventuelt dog med reglerne 6

7 om jord- og grundvandsbeskyttelse indsat i Jordforureningsloven med en samtidig justering af denne lovs samlede instrumenter. Samtidig skal alle områder, der er reguleret i en sådan IEDlov samtidig skrives ud af anden lovgivning. Det vil være et bidrag til at skabe et bedre overblik og en mere klar lovgivning. Det er på flere niveauer i dag erkendt, at dansk miljølovgivning i dag har et behov for regelforenkling af eksisterende lovkomplekser. Da det foreliggende lovforslag ikke bidrager til en forenkling af reglerne på området, vil det være en vej frem at lade dette store IEDregelkompleks og digitaliseringsopgaven fremstå som selvstændige overskuelige love. Disse kan eventuelt senere lægges sammen med andre love ved en revision af det samlede miljølovskompleks. Der forestår endnu et stort arbejde med revision af en række bekendtgørelser samt en betydelig mængde vejledninger. DI vil hermed gerne give tilsagn om deltagelse i og bidrag til en konstruktiv dialog om disse opgaver. DI stiller sig gerne til rådighed for en uddybning af de ovenfor fremlagte synspunkter og forslag. Med venlig hilsen Morten Løber chefkonsulent 7