INDHOLD: II: SOVJET OG DEN TYSKE GENFORENING 6

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDHOLD: II: SOVJET OG DEN TYSKE GENFORENING 6"

Transkript

1 INDHOLD: Problemformulering 2 Prolog: Fløjlsrevolutionen 3 I: DDRs SAMMENBRUD 5 II: SOVJET OG DEN TYSKE GENFORENING "Der Schlüssel liegt im Kreml" Grønt lys fra Moskva Februar-juli 1990: Sovjet i defensiven George Bushs plan Gorbatjov i det varme sæde Gennembruddet: Mødet i Kaukasus juli III: TRAKTATERNE aftalen Tysk-sovjetisk venskabstraktat 14 IV: KONKLUSION & PERSPEKTIVERING Den sovjetiske politik under Tysklands genforening Det russiske spørgsmål 17 LITTERATUR 19

2 Problemformulering Efter murens fald forløb forhandlingerne om Tysklands genforening med en forbløffende hastighed. På kun 329 dage lykkedes det de allierede at blive enige om betingelserne for at indlemme Øst- i Vesttyskland Genforeningens juridiske gyldighed var ikke sikret før de allierede parlamenter ratificerede 2+4 aftalen. Det gjorde Sovjet - som den sidste - først d. 4. marts 1990, 152 dage efter at genforeningen blev fejret ved Brandenburger Tor, og dokumentet blev modtaget i Bonn d. 15. marts Denne opgave er en analyse af den sovjetiske politik i den hektiske periode fra murens fald d. 9. november 1989 til Tysklands genforening d. 3. oktober Hvad var de sovjetiske lederes mål og midler og hvordan var mulighederne for at få sovjetisk politik gennemført? Var afviklingen af en de mest trofaste Sovjet-allierede stater resultatet af sovjetisk politik eller blev genforeningen presset igennem af Vesten? Hvad var betalingen for genforeningen? Det store kildekritiske problem for denne opgave er manglen på sovjetiske kilder, især interne domumenter. 1 Det er problematisk at forsøge en rekonstruktion af den sovjetiske politik overvejende ved hjælp af vestlige kilder, men her voves halsen altså. 1 Det blev forsøgt gennem Folketingets bibliotek at fremskaffe dokumenter fra ratifikationsdebatten i den russiske duma, men det var desværre ikke muligt.

3 Prolog: Fløjlsrevolutionen 2 -Fra Brejsnev til Sinatra. Da Mikhail Gorbatjov udnævntes til generalsekretær i marts 1985 for det mægtige, men stærkt svækkede Sovjetunionen, varslede han forandringer. Med friske øjne så han på stormagtens prioriteringer i forhold til den udbredte fattigdom blandt arbejdere i Arbejderstaten. På SUKPs 27. partikongres fra 25/2-5/ introducerede Gorbatjov Perestrojka. Et omfattende reformprogram af produktionsforhold, decentralisering af ledelse og ansvar for sovjetiske virksomheder blev sat i værk for at effektivisere produktionen. Denne mægtige vision om en genrejsning af Sovjetunionen krævede omfattende investeringer i moderne teknologi og know-how. Og ikke mindst økonomiske midler,- især vestlig valuta. Den nye udenrigspolitiske tænkning der kom til at revolutionere verden bør derfor ses i snæver sammenhæng med den indenrigspolitiske situation i Sovjetunionen. Gorbatjov påpegede, at det militære budget unødigt slugte alt for mange ressourcer 3, - ressourcer der var større behov for i den sovjetiske reformproces. Siden 2. verdenskrig deltog Sovjetunionen i et våbenkapløb med USA, der havde sin egen dynamik og logik. Truslen om en verdenskrig og især illusionen om at den kunne vindes, anstrengte supermagterne til det yderste og gjorde militærindustrien til den største i begge lande. Nu erkendte Gorbatjov, at Sovjet ikke længere hverken kunne eller ville følge med. Konsekvensen måtte blive et opgør med koldkrigs-dogmatikken. Noget tyder på, at især lanceringen af det amerikanske stjernekrigsprojekt har gjort indtryk. En realisering af dette ville for alvor ophæve illusionen om militær paritet, for Sovjet kunne umuligt finde midler til at føre den kolde krig ud i rummet. Derfor plæderede Gorbatjov for en helt ny sikkerhedspolitisk tænkning der, mente han, var bedre tilpasset realiteterne. 4 Hans opfattelse kan samles i følgende punkter: De frygtindgydende effektive masseødelæggelsesvåben gør sikkerheden udelelig. Alle vil vinde eller alle vil tabe. Nedrustningen kommer ingen vegne pga. mistro. Asymetrisk nedrustning hvor den ene part går i front og håber at modparten følger det gode eksempel af egen vilje eller bliver presset til det af opinionen var nødvendigt. Jorden kan kun bombes itu en gang, derfor var det store militær ude af proportioner. Militær styrke indenfor rimelighedens grænser. Tilladelse til international kontrol af overholdelsen af nedrustningsaftaler ved inspektioner. Et punkt hvor Sovjet tidligere havde været stejlt afvisende. Den nye tænkning blev modtaget afventende af Vesten, men Gorbatjov overbeviste efterhånden skeptikerne om alvoren og viljen bag ordene f.eks. med tilbagetrækningen fra Afghanistan i Princippet om den udelelige sikkerhed fik Gorbatjov til at foretrække multilaterale fora til afgørelse af sikkerhedsspørgsmål. Den større inddragelse af andre europæiske stater anså Gorbatjov formentlig for et godt middel til at lægge pres på USA. Alle europæere måtte have interesse i konstruktionen af en ny sikkerhedsstruktur i det europæiske hus, hvortil han regnede Moskva. Desuden appelerede han meget indtrængende til, at USA ville medvirke til afspændingen. Forhandlingerne måtte suppleres med konsultationer mellem de to supermagter. Den traditionelle sovjetiske politik, der gik ud på at holde USA på sin side af 2 Bygger især på Gorbatjov, Hudson og Gedmin. 3 Se Hudson kap Gorbatjov s. 141ff. En sådan mand er naturligvis politisk farlig for militærfolk, men Gorbatjov havde - ihvertfald indledningsvis- held til at udmanøvrere militæret i udformningen af udenrigspolitikken. Se Hudson kap

4 Atlanten, blev hermed opgivet. Helsinki-traktaten fra 1975 der rettede sig mod politiske og humanitære opgaver i østlandene udviklede sig til også at omfatte egentlige nedrustningsforhandlinger. I November 1986 indledte 33 europæiske lande, sammen med USA og Canada forhandlinger i Wien om en ny sikkerhedspolitisk struktur i den europæiske del af verden, og i 1987 underskrev USA og Sovjet INF-traktaten der reducerede antallet af mellemdistance raketter. 5 Gorbatjov fulgte senest i 1987 op med et nyt syn på satellitstaterne i Østeuropa. Den gamle Brejsnev-doktrin blev afløst af en ny "Sinatra-doktrin," 6 hvor de østeuropæiske lande i langt højere grad fik lov at praktisere socialismen "their way". Ja, Gorbatjov opfordrede endda til dialog og nytænkning. Folket skulle bestemme. Kreml ville ikke længere gribe ind som i DDR '53, Ungarn '56, og Prag '68. Dog ville Gorbatjov stadig ikke høre tale om en genforening af Tyskland: "Vi kan naturligvis ikke andet end være på vagt, når vi fra tid til anden hører at "det tyske spørgsmål" er uløst, at der endnu ikke er klarhed om "øst-territorierne" og at Jalta- og Potsdamaftalerne var "uden lovhjemmel". Den slags udtalelser er som bekendt ikke usædvanlige i Forbundsrepublikken. Her må vi sige, at sådanne udtalelser om en genoprettelse af "den tyske enhed" langtfra er "realpolitik" for at bruge et tysk udtryk" 7 Det bemærkes, at Gorbatjov hentyder til en aggressiv vesttysk holdning til DDR. Det kolliderer ikke med hans opfattelse af folkets selvbestemmelsesret. Han anså blot - fejlagtigt - SED-styret for at have folkelig opbakning. 5 Bark & Gress s. 521f. 6 Gedmin s. 19ff. Gedmin krediterer talsmanden for det sovjetiske udenrigsministerium Gerasimov for denne både rammende og vestligt inspirerede betegnelse. 7 Citat: Gorbatjov s. 213

5 I: DDRs sammenbrud De nye politiske vinde fra Moskva vandt ikke gehør i Øst-Berlin hos Honecker og SED, hvor man fortsatte, som om intet var hændt. Et medlem af SEDs politbureau svarede, da han blev spurgt om der var udsigt til Sovjet-inspirerede reformer i Østtyskland, at "bare fordi naboen sætter nyt tapet op, behøver man ikke følge efter." 8 SED forsøgte med al magt at holde befolkningen i uvidenhed om Sovjets reformtiltag, ved at censurere sovjetiske nyheder og helt forbyde tidsskriftet "Sputnik", der åbenbart var specielt farligt. Imens kunne østtyskerne følge Gorbatjov via vesttysk TV. Informationssamfundet undergravede langsomt SEDs monopol på sandheden. Regimet fjernede sig stadig mere fra en befolkning, der i stigende grad ønskede reformer. I maj 1989 afholdtes kommunalvalg, og partiet fik 98,85% af stemmerne. En borgerretsgruppe dokumenterede omfattende valgsvindel, men blev anholdt, da de ville overrække bevismaterialet til Folkekammeret. SEDs helt uhørte foragt for reformer og borgerrettigheder i det hele taget demonstreredes med al ønskelig tydelighed, da Honecker gratulerede de kinesiske myndigheder med nedkæmpelsen af "kontrarevolutionen" på Tianmen-pladsen! 9 DDR var helt enestående konservative i Østblokken. Andre tidligere kommunistiske lande fik i disse år ikkekommunistiske regeringer og forberedte sig endog på at holde valg. Den 2. maj 1989 åbnede Ungarns udenrigsminister Gyula Horn grænsen til Østrig, og lavede dermed det første hul i jerntæppet. Sovjet kaldte det en uafhængig ungarsk afgørelse. 10 Ingen havde vel regnet med, at det ville resultere i en østtysk masseflugt, der var så omfattende. I løbet af sommeren søgte tusinder af mennesker til de vesttyske ambassader i Budapest, Warszawa og Prag. Ifølge vesttysk lov havde østtyskere, der ønskede det ret til vesttysk statsborgerskab. I efteråret 1989 samledes østtyskerne hver mandag i de større byer i tusindvis til demonstrationer med slogans som "Wir sind das Volk!" 11 I oktober gik Honecker af og Egon Krenz fik den utaknemmelige opgave at forsøge at redde styret med lappeløsninger, men det var alt for sent. Muren faldt d. 9. november 1989 som følge af folkets pres. SED og borgerretsgrupper som Neues Forum forsøgte at reformere og demokratisere socialismen, men forgæves. Den 18. marts 1990 stemte østtyskerne med overvældende flertal på østtyske søsterpartier til det vesttyske CDU/CSU, der gik ind for en genforening med Vesttyskland. Nu blev de næste afgørende spørgsmål: Ville de allierede fra krigen tillade et nyt, magtfuldt Tyskland i Europas centrum? Ville Sovjetunionen acceptere et forenet Tyskland i NATO? II: Sovjet og den tyske genforening : "Der Schlüssel liegt im Kreml" Murens fald og en ny ordning på Tysklandsspørgsmålet involverede en afvikling af de allieredes rettigheder i både Vest- og Øst- Tyskland samt Berlin, som var stipuleret i London-aftalerne fra De fire allierede havde formelt lige 8 Citat: Gedmin s Lammers s. 282ff. 10 Først 10 sept. brød Ungarn dog aftalen med DDR og lod østtyskerne rejse videre. Gedmin s. 87ff. 11 Bark & Gress s. 614ff. 12 Bygger - som overskriften antyder - især på Teltschik, Adomeit, Genscher, Gorbatjov og Klein. Horst Teltschik var ansat i Bundeskanzleramt, som leder af udenrigs- og sikkerhedsafdelingen, og han fulgte Helmut Kohl ved alle de afgørende møder. Hans bog er baseret på dagbogsoptegnelser fra Murens fald d. 9. nov. '89 og til genforeningen d. 3. okt. '90.

6 ret til at afgøre Tysklands fremtid, men i årene efter 2. verdenskrig havde to magter klart udviklet sig til at være de afgørende. Suez-krisen i 1956 illustrerede dette forhold. I den vestlige del af verden var USA storebror i NATO, som Sovjetunionen i Warszawa-pagten. Derfor havde hverken Thatcher eller Mitterand næppe for alvor kunnet bremse den tyske genforening, så længe USA bakkede op omkring den. Selvom modstanden mod en tysk genforening angiveligt måtte forventes at være størst i Moskva, så var de to gamle europæiske stormagter og allierede, England og Frankrig ikke begejstrede for tysk enhed, mens USA helt fra starten var positive. Derfor samlede den diplomatiske opmærksomhed, trods noget tvetydige udmeldelser i vestlige regeringer, sig hurtigt om Moskva. Konservative kræfter i Sovjetunionen mente, at en genforening på vesttyske præmisser ville være forræderi mod fædrelandet og et udsalg af sovjetiske interesser i DDR. For dem ville en genforening betyde, at Tyskland alligevel ville vinde 2. verdenskrig. Til at overbevise Sovjet om genforeningens fredelige hensigter havde Helmut Kohl brug for vestlig støtte, og den vandt han hen ad vejen især med hjælp fra Baker og Bush. Her skal blot bemærkes, at Kohl også mødte kritiske røster vestfra. Forholdet mellem Helmut Kohl og Gorbatjov kom skidt fra start. 13 Kohl dragede nogle yderst uheldige paralleller mellem det sovjetiske reformprogram Perestrojka og "Goebbelsk" propaganda - en sammenligning som Gorbatjov forståeligt nok tog ilde op. Derfor måtte Kohl se sig forbigået på Gorbatjovs rejser til vesteuropæiske hovedstæder i hans første regeringsår. Først d. 24. okt mødtes de to statsledere for første gang i Moskva. Her spillede Kohl bevidst eller ubevidst på begge statslederes krigserfaringer, der således bragte dem nærmere hinanden. På mødet undertegnedes dokumenter om økonomisk/videnskabeligt/kulturelt samarbejde, og Gorbatjov bemærker i sine erindringer, at Kohl tilsluttede sig Sovjets ønske om større dialog mellem NATO og Warszawa-pagten,- et gennembrud som han kalder det, som Sovjet ikke havde turdet drømme om for bare få år tilbage. Gorbatjov gengældte besøget d. 12. juni 1989 i Bonn og forholdet mellem de to herrer må således siges at være stærkt forbedret, før det for alvor gik løs i efteråret Følgende afsnit bygger på Gorbatschow "Erinnerungen" s. 702ff.

7 2.2: Grønt lys fra Moskva. To dage efter murens fald havde en ængstelig Kohl en samtale med Gorbatjov. Kohl ønskede blot at reformerne ville få ro og tid til at virke, og Gorbatjov var enig. 14 Frygten for en militær indgriben var hermed afværget, mens den østtyske exodus fortsatte. Den 21. nov. opsøgte et medlem af den sovjetiske centralkomité Portugalov sin personlige ven Horst Teltschik, der var Kohls rådgiver og nære medarbejder. Han overraskede Teltschik ved at forhøre sig om tyske overvejelser om fremtiden, hvor han brugte ordet "genforening". 15 Sovjetunionens holdning til det tyske spørgsmål var åbenbart i bevægelse, og dette ledte Kohl til at fremlægge sit syn på en farbar vej til tysk genforening. 16 Den 28. nov. fremlagde Kohl 10 punkter i Bundestag. Han foreslog at arbejde frem mod en konføderation mellem DDR og BRD, under forudsætning af frie valg i DDR. 17 Denne plan blev meget køligt modtaget af Sovjetunionen. 18 D. 11. nov. havde Gorbatjov advaret mod faren for ustabilitet i førnævnte samtale med Kohl, der havde forsikret at han var sig sit ansvar bevidst. Efter offentliggørelsen af Kohls ti-punkts plan fik stakkels Genscher en regulær skideballe af Gorbatjov da han var i Moskva få dage senere. Gorbatjov bebrejdede i stærke vendinger udenrigsministeren, at han ikke var taget med på råd, og fastslog at dette ikke var noget der hjalp på den gensidige tillid! 19 På en pressekonference i Malta hvor Gorbatjov mødtes med Bush i starten af december fastlog generalsekretæren eksistensen af to tyske stater og opfordrede til, at man ikke forcerede historiens gang. Det tyske spørgsmål måtte løses under CSCE-processen. 20 Den 9.dec. fastslog Gorbatjov overfor centralkomiteen, at "Sovjet ikke ville lade DDR i stikken", og dette fulgte han op med et skarpt brev til Kohl hvor han præciserede, at DDR var en strategisk partner og medlem af Warszawa-pagten. 21 Gorbatjov mente simpelthen det gik alt for stærkt. Men efter et møde med den østtyske statsleder Hans Modrov i Moskva d. 30. jan. '90 der bekræftede at stemningen i Østtyskland var for en hurtig genforening, 22 opgav man modstanden. Tilsyneladende ændrede Sovjetunionen pludseligt radikalt sin tysklandspolitik. Hvad er forklaringen? Sovjetunionens krise forstærkedes stadig under en noget slingrende reformkurs. Forsyninger af fødevarer og forbrugsgoder svigtede, og moderniseringen af produktionen havde slet ikke virket efter hensigten. Sovjet måtte ty til højst utraditionelle metoder for bare at opretholde fødevareforsyningen. I januar bad Sovjet Vesttyskland om at levere ton flæsk på 6 uger til venskabspris. 23 Kravet blev efterkommet, og denne gestus kan have sat tanker i gang hos Gorbatjov om potentialet af et økonomisk samarbejde med det forenede Tyskland. Utilfredsheden i den sovjetiske 14 Teltschik s & Gorbatschow "Erinnerungen" s Teltschik s. 42ff. Portugalov havde kun mundtligt diskuteret dette ned Valentin Falin, leder af afdelingen for internationale anliggender i centralkomiteen, og indrømmer da også i Kuhns TV-udsendelse at ordet "genforening" stod for egen regning. Men på det tidspunkt kunne han ikke selv forestille sig en anden udgang på begivenhederne. 16 Teltschik s. 49. Teltschik påstår at han fik Kohl til at fremlægge de ti punkter. 17 Kohl , punkt Se Gorbatschow "Erinnerungen" s Gorbatschow "Erinnerungen" s Se ibid. s Malta-pressemødet i Teltschik s. 63, citatet ibid.s. 73, brevet til Kohl blev modtaget d. 18.dec, ibid.s Teltschik s. 120, Adomeit s. 8, Gorbatchow "Erinnerungen" s Også på et møde et par dage før i den inderste kreds omkring Gorbatjov konkluderedes det at genforeningen var uundgåelig. 23 Teltschik s. 100ff. Kanslerens rådgiver er meget bevidst om vigtigheden af, at holde Gorbatjov ved magten, og denne gestus må klart ses i denne sammenhæng.

8 befolkning udmøntede sig både i strejker og etniske sammenstød, og kritiske, nationalistiske røster i republikkerne hørtes stadig tydeligere. Denne interne uro betød at det blev vanskeligere for Gorbatjov at modsætte sig Vesten i udenrigspolitikken, for man havde hårdt brug for vestlig hjælp. Den 19. dec. '89 besøgte Kohl Dresden og blev tiljublet af tusinder af østtyskere. Folkevandringen mod vest fortsatte: I november flygtede godt mennesker og i december lå det daglige tal på mellem 2000 og Dette truede med at føre DDR ud i totalt økonomisk sammenbrud. Samtidig viste de, der blev i Østtyskland at rejseforordninger ikke var nok. De ugentlige demonstrationer der havde ført til murens fald fortsatte i større østtyske byer med op til deltagere og nu skiftede parolerne fra "Wir sind das Volk" til "Wir sind ein Volk". 24 Gorbatjov og Modrow tog det folkelige pres til efterretning. Sjevardnadse havde den opfattelse, at enten accepterede man en genforening, eller også ville den blive gennemført alligevel og koste tusinder af menneskeliv. 25 Sovjetunionen måtte nu forberede sig på at få mest mulig indflydelse på genforeningens præmisser, mens man forsøgte at vinde tid. 2.3: Februar-Juli 1990: Sovjet i defensiven. Hvordan skulle forhandlingerne om tysk genforening foregå, og hvem skulle have indflydelse? En genforening af Tyskland betød, at man måtte gøre regnskabet fra 2. verdenskrig op. Både krigsskadeerstatninger og grænsespørgsmål blev nu aktuelle, og dette fik tyskerne til at frygte, at der kunne blive tale om en egentlig fredskonference med alle krigens parter som deltagere eller at de fire sejrherrer alene kunne enes om betingelserne. "Tysklands demokratiske stabilitet måtte ikke endnu en gang bringes i fare." 26 Derfor enedes Genscher på et møde med USAs udenrigsminister Jim Baker om at foreslå en forhandlingsmodel bestående af de to tysklande og de fire allierede, hvor DDR og BRD forhandlede sig til rette om den fællestyske ordning sideløbende med de allieredes forhandlinger om tilbagegivelsen af tysk suverænitet, alliancetilhørsforhold, osv. Altså var målet et genforenet og suverænt Tyskland. Baker vandt udenrigsministrene Hurd og Dumas for ideen, og hermed var de tre vestlige allierede på plads. 27 På Ottowakonferencen februar 1990, der egentligt var et led i nedrustningsforhandlinger mellem Warszawa-pagten og NATO, kom det mest til at dreje sig om Tyskland, og her indvilligede Sovjet i 2+4-modellen. 28 Holland, Polen og Italien krævede en plads ved forhandlingsbordet, men blev på det bestemteste afvist af Genscher. 29 Dette var et stort skridt i genforeningsprocessen. Tyskland undgik herved, at alt for mange forskellige krav og hensyn ville belaste Tyskland og forsinke processen. Perioden fra den sovjetiske accept af genforeningen i februar til Kaukasus mødet i juli så i Sovjet en stærkt presset magt, der på forskellig vis søgte at vinde tid i forhandlingerne. Det østtyske valg d. 18 marts 1990 viste en overvældende østtysk tilslutning til genforeningen, og kravet fra befolkningen blev stadig stærkere og forværrede den sovjetiske forhandlingsposition. Sovjet tilkendegav gentagne gange, at det gik for stærkt. Sjevardnadse udtalte sig bl.a. 24 Bark & Gress 703ff., Teltschik s. 87ff., Adomeit s Kuhn, ZDF. Heri tillægges Sjevardnadse særlig betydning for accepten på dette tidspunkt. 26 Genscher s Genscher s Det har ikke været muligt bevisligt at finde ophavsmanden til 2+4-modellen. Det ser dog ud som om amerikanerne, nærmere bestemt James Baker må krediteres for ideen. Se Genscher s. 716, Teltschik s. 137f. og Sørensen s Bark & Gress s Genscher erindrer at have spurgt: "Hører i til en af de fire magter der er ansvarlige for Tyskland? Er i en af de to tyske stater? Hverken eller - "You are not part of the game!" Genscher s. 729.

9 til fordel for at optage Polen i forhandlingerne, foreslog helt at afkoble de tysk-tyske forhandlinger fra 2+4 processen og at 4-magts rettighederne kunne opretholdes i en overgangsperiode efter den tyske genforening. Ligeledes truede man med at insistere på en egentlig fredstraktat. 30 Sovjet forsøgte også at betinge genforeningen af, at de to tyske regeringer folkeretsligt anerkendte Oder-Neisse grænsen fra 1945 til Polen, der skar ca. 25% af Tyskland anno 1937, men det afviste Tyskland principielt som en indblanding i landets suverænitet og henviste til, at man ikke kunne foregribe en beslutning, der måtte tages af et fællestysk parlament. 31 Af forskellige ofte modstridende sovjetiske forslag kan nævnes: 32 Opløsning af de to militære alliancer til fordel for en pan-europæisk alliance. En "Europa-afstemning" blandt alle europæiske lande om en ny sikkerhedsordning efter genforeningen. Neutralisering og demilitarisering af Tyskland. En tysk militærpolitisk status i NATO som den franskmændene havde. Opretholdelse af de allieredes okkupationsrettigheder i let modereret form. Tysk medlemskab i både NATO og Warzawa-pagten. Sovjetisk medlemsskab i NATO. Vesttysk medlemsskab i NATO og "associeret" østtysk medlemsskab i Warszawa-pagten. Disse sovjetiske løsningsmodeller skal ses i sammenhæng med det helt afgørende stridspunkt i de følgende forhandlinger: Det genforenede Tysklands alliancetilhørsforhold og konstruktionen af en ny europæisk sikkerhedsstruktur. Sovjet kunne ikke uden videre acceptere, at NATOs grænser rykkede 200 km nærmere Moskva. Forslagene udgør forskellige opskrifter på, hvordan Kreml mente at kunne fastholde indflydelsen i Europa. Nogle må betegnes som forhandlingstaktiske og rettet mod at skaffe indrømmelser fra vestmagterne. En afmilitarisering af Tyskland f.eks. ville være urealistisk, og det har man formentlig udmærket været klar over, og Europa-afstemningen om den tyske skæbne fik aldrig et ben til jorden. Men gennemgående var det et samarbejde mellem de to store forsvarsalliancer, Sovjet ønskede. Gorbatjovs opfattelse af den udelelige sikkerhed skinnede klart igennem. Helmut Kohl insisterede helt fra starten på, at Tyskland måtte bindes op i samarbejde i de europæiske alliancer NATO og EF, men samtidig måtte Tyskland genvinde sin fulde suverænitet lige efter genforeningen. En politik der frembragte minder om efterkrigstiden under Adenauer. Vestintegrationen skulle imødekomme frygten for, at et stærkt Tyskland igen ville gå enegang. Udenrigsminister Genscher var sværere at blive klog på, 33 men det var Kohls linje, der blev 30 Teltschik s. 163, 187, 223, Sørensen s Præsident Bush medvirkede til at banke Polen på plads, der dog fik lov at være med ved 3. forhandlingsrunde i Paris. Teltschik s. 181, Sørensen s Opsummeret af Adomeit s Genscher insisterer i sine erindringer på at han stod fast på det forenede Tysklands fulde NATO-medlemsskab lige fra starten (f.eks.s. 732), men at han med hensyn til DDR var fleksibel,- et standpunkt han selv kalder "uforsigtigt." (s. 720) I Bild d. 28. jan. sagde han : "Wer die Grenze der NATO bis zur Oder und Neisse ausdehnen will, schlägt die Tür zu für ein geeintes Deutschland zu" (Teltschik s. 117) Dette standpunkt gentog han i en tale d. 31.jan. Det forenede Tyskland skulle forblive medlem af NATO, men en udvidelse af NATO-territorium østpå var ikke aktuel (Wolffsohn s. 148). Genscher husker det som en tale hvor han gjorde Tysklands holdning til medlemsskab i NATO klar (Genscher s. 713). Til stor irritation for bundeskanssleren udtalte han sig yderligere imod tyske tropper i DDR (Teltschik s. 151f.). Genschers definition af fuldt tysk medlemsskab indebar på dette tidspunkt altså ikke at ex-ddr skulle omfattes af nerven i atlantpagten, nemlig sikkerhedsgarantierne i NATOs art. 5 og 6. Tilsyneladene var det et neutralt DDR han

10 fulgt. 34 Vestmagterne bakkede selvfølgelig op om vestintegrationen og udløste et massivt diplomatisk pres for at få Sovjet til at acceptere dette. Men tanken var helt uantagelig for Sovjet, og det var her, man havde brug for tid. Sovjets anså nedrustningsforhandlingerne mellem Warszawa-pagten og NATO som helt centrale og vigtige for afspændingen, og de var endnu ikke afsluttede. Sjevardnadse udtalte, at genforeningen truede med at skade skabelsen af en paneuropæisk sikkerhedsstruktur. 35 Det turde derfor være klart, at Sovjet ønskede at anvende genforeningen til at realisere Perestrojkaens udenrigspolitik. 36 havde i tankerne? 34 Kohl lader da også Genscher dette vide! Teltschik s Teltschik s Se Teltschik s. 158 og Genscher s. 768ff. (780).

11 2.4: George Bush's plan I december 1989 mødtes Gorbatjov og Bush for første gang som politiske ledere på Malta. Her diskuterede man bl.a. perspektiverne for europæisk samarbejde i bred forstand. Gorbatjov gjorde klart, at Sovjet og USA havde et specielt ansvar for "at gribe den historiske chance for tilnærmelse mellem Øst og Vest", der nu var mulighed for. 37 Dette måtte gøre ved "at fortsætte og videreudvikle CSCE-samarbejdet", og om de militære alliancer sagde Gorbatjov: "De nuværende instrumenter til opretholdelse af ligevægten, må ikke ødelægges men skal tilpasses tidens krav. Vi må bruge dem til at styrke sikkerheden og stabiliteten, og til at forbedre forholdet mellem staterne. NATO og Warszawa-pagten skal ikke forblive militære organisationer alene, men skal i stigende grad gøres politiske." 38 Den 18. maj 1990 præsenterede James Baker ni punkter i Moskva som et forslag til en slags fælles dagsorden for de fortsatte forhandlinger. Udover tilsagn om fortsat nedrustning hed det, at NATO ville tilpasse sin strategi efter de ændrede forhold, at man ikke ville placere NATO-styrker i ex-ddr i en overgangsperiode, at Tyskland ville acceptere sovjetiske styrker i DDR i en begrænset periode, at Tyskland ville støtte Perestrojka økonomisk og at CSCE-processen ville blive forstærket. Denne dagsorden var selvfølgelig afstemt med Kohl, dette skete i Washington dagen før. 39 Betalingen for fuldt tysk medlemsskab i NATO var ved at blive udarbejdet. Disse tilsagn om ændringer i NATOs strategi og styrkelse af CSCE-processen var absolut nødvendige, for at Sovjet kunne forsvare at overlade DDR til den gamle fjende. Tilsyneladende begyndte disse hensigtserklæringer at virke efter hensigten. Allerede sidst i maj præparerede Sjevardnadse den russiske befolkning ved at fortælle om de seriøse militære og politiske ændringer, som NATO gennemgik. 40 Denne optøning viste han også på et møde med Genscher i Münster i juni. Et nyt forhold mellem de to alliancer gjorde et tysk NATO-medlemsskab "muligt" 41, og en uge senere i Brest d. 18. juni forsikrede Sjevardnadse, at Sovjet ikke længere principielt ville modsætte sig tysk NATO-medlemsskab, nu handlede det kun om detaljerne. 42 De vestlige tilkendegivelser af gode hensigter kulminerede på NATO-topmødet i London d juli, der resulterede i en erklæring med direkte adresse til Sovjet og de andre Warszawa-pagt lande. De to alliancer skulle ikke længere betragte hinanden som fjender, og NATO ville derfor ændre sin forsvarsstrategi og tilpasse sig den sovjetiske tilbagetrækning og opløsningen af Warszawa-pagten. Man foreslog en "ikke-angrebspagt" og en institutionalisering af CSCE-processen. Kohl kunne nu rejse til Moskva med tilsagn om, at NATO var parat til grundlæggende at omstille sig og imødekomme de sovjetiske krav. 2.5: Gorbatjov i det varme sæde. 43 Da Gorbatjov kom til magten i 1985 stillede mange vestlige iagttagere spørgsmålet: Var Gorbatjov en oprigtig reformator? Men udviklingen i Sovjet og Gorbatjovs problemer med at implementere sin politik gjorde efterhånden et andet spørgsmål mere påtrængende: Kunne Sovjet overhovedet reformeres? Den økonomiske krise i Sovjetunionen 37 Gorbatchow "Gipfelgespräche" s Ibid. s. 122f. (min fremhævning LH) 39 Teltschik s. 236ff. 40 Teltschik s Genscher s. 805ff(808). 42 Genscher s. 821f. 43 Bygger på Braun & Day, Adomeit og Chiesa.

12 forværredes stadig, omstillingen fra plan- til markedsøkonomi var ikke tilstrækkelig konsekvent, og embedsapparatet nægtede i flere tilfælde at eksekvere ordrer, det fandt irrationelle. Omfattende strejker gjorde det umuligt for industrien at opfylde indgåede kontrakter. I januar 1990 alene mistede Sovjet 4,5 mill. arbejdsdage. Samtidig kunne det sovjetiske marked slet ikke tilfredsstille efterspørgslen efter forbrugsvarer, og det sorte marked begyndte at blomstre, mens kriminaliteten og den almene utilfredshed steg. 44 Gorbatjovs udenrigspolitiske linje affødte stor modstand. Gorbatjov kæmpede med en historisk velbegrundet frygt for Tyskland, og traditionel sikkerhedspolitisk tænkning der kun i den militære paritet og afskrækkelsesmomentet så midlet til at afværge krigen. Konservative kræfter i partiet sammenlignede Tysklandsudviklingen med den allierede appeasementpolitik i trediverne og ytrede frygt for den stærke nabo. Ligatjov, en af de mest indædte kritikere, mente at det ville være en utilgiveligt kortsigtet dumhed, hvis man overså, at der "i horisonten lurer et Tyskland med et formidabelt økonomisk og militært potentiale". De nye tanker om et helt Europa i samarbejde trøstede ikke de militære ledere. Tilbagetrækningen af russiske styrker fra østblokken ville ødelægge denne balance. "Kommende ændringer i Warszawa-pagten betyder selvfølgelig tab for os fra et militært synspunkt. Alle de teoretiske diskussioner om ændring fra militær til politisk pagt er falsk tryghed. Det er ordkløveri." 45 Problemet for Gorbatjov, -og Vesten, var, om han trods oppositionen kunne få mandat til at fortsætte sin linje. Samtidig med NATO-topmødet i London i juli holdt SUKP sin 28. partikongres, og her var der lagt i kakkelovnen til et opgør med Gorbatjov. Boris Jeltsin, der tilsyneladende var en kandidat, der kunne samle oppositionen valgte at gå fra SUKP istedet for at stille op imod Gorbatjov. Jeltsins beslutning udlægges af Giulietto Chiesa som selvudslettende og patriotisk. 46 Den kaotiske og dramatiske kongres der udtrykte stor utilfredshed med Gorbatjovs reformer endte derfor alligevel med en sejr for generalsekretæren især fordi højre- og venstreradikale ikke kunne enes om en alternativ spidskandidat. Derfor kunne Gorbatjov ændre sammensætningen af Sovjetunionens udøvende (og lovgivende) organer til egen fordel. Den endelige afstemning d. 10. juli med stemmer mod er således misvisende, da mere end delegerede stemte imod ham et par dage før. Men trods modstanden kunne han nu bryste sig med et stærkere mandat, da han nu var valgt direkte af kongressens delegerede i modsætning til tidligere, hvor generalsekretæren blev valgt af centralkomiteen. Oppositionen var sat skakmat, og således kunne en lettet Gorbatjov tage imod Helmut Kohl i Moskva til forhandlinger om den tyske genforening. 2.6: Gennembruddet: Mødet i Kaukasus juli Gorbatjov havde inviteret Kohl til sit barndomshjem i Kaukasus. En gestus der vel gav løfter om politiske resultater, men Kohl tog til mødet med behersket optimisme og havde ikke forventet et afgørende gennembrud. På mødet stillede Kohl en revision af forholdet mellem de to stater i udsigt, der omfattede alle "politiske, økonomiske, kulturelle og humanitære aspekter". Dette ville også bane vejen for "et samarbejde mellem NATO og Warszawa-pagten i CSCEs rammer". 47 Kohl tilkendegav også, at Vesten fulgte den russiske reformproces med stor interesse og var villig til yderligere hjælp. 44 Braun & Day s. 39ff. 45 Citater hentet fra Adomeit s.20f. 46 Chiesa s. 32ff. 47 Gorbatchow "Gipfelgespräche" s. 166.

13 Gorbatjov tilsluttede sig reelt ex-ddrs optagelse i NATO, formelt ved at give Tyskland frihed til at vælge alliance. Som følge heraf, indvilligede han i at trække de sovjetiske styrker tilbage inden udgangen af Hermed var den tyske genforening i hus. Det der skete på mødet forbavsede selv en erfaren diplomat som Horst Teltschik, der betegner mødets resultat som "Das Wunder aus Moskau". 48 "Das Wunder" var dog i forvejen forhandlet på plads mellem Bush og Gorbatjov i Washington. D. 31. maj 1990 gav Gorbatjov endelig efter for presset ved at tilslutte sig alliancefriheden. 49 Men Gorbatjov kunne vel næppe opretholde modstanden mod Tysklands optagelse i NATO ret meget længere, uden at man i vesten ville begynde at betvivle hans oprigtighed. Her havde man støt og roligt indvilliget i de russiske krav og lovet hjælp til reformerne. Europarådet havde nedsat en kommision til understøttelse af reformarbejdet i Sovjet med støtte fra IMF, verdensbanken og den europæiske bank. Og NATO havde med London-erklæringen tilkendegivet, at en udvidelse med ex-ddr ikke øgede truslen mod Sovjet, tværtimod var man rede til at indgå i et stærkere politisk samarbejde med Østeuropa. Rent psykologisk er det måske heller ikke tilfældigt at gennembruddet kommer lige efter stormen på SUKPs partikongres. Med godkendelsen af Tysklands fulde medlemsskab i NATO udryddede Gorbatjov enhver tvivl i udlandet såvel som hjemme om hans politiske mandat. 48 Teltschik s Gorbatschow "Erinnerungen" s. 723.

14 III: TRAKTATERNE 3.1: 2+4 aftalen. 50 I den endelige traktat hedder det, at Tyskland fremover består af BRD, DDR og Berlin. De eksisterende grænser til ikke-tysk territorium bekræftedes, og Tyskland frasagde sig retten til fremtidige territorialkrav. Her tænktes især på Oder-Neisse grænsen til Polen, der i en bilateral "folkeretsligt bindende" aftale mellem Tyskland og Polen skulle anerkendes. 51 Hermed blev 25% af Tyskland anno 1937 skåret væk, hvor et stort tysk mindretal er bosiddende. Dette havde været Polens store problem under genforeningen og med støtte fra Sovjet fik Polen altså adgang til det sjette 2+4 møde. Dette kan ikke betegnes som nogen stor indrømmelse fra tysk side. Hverken Vest- eller Østtyskland havde nogensinde gjort krav på territorier øst for Oder-Neisse, men enkelte højrøstede ekstremister var også nok til at gøre Polen nervøs. I artikel 2 garanterer Tyskland at "von deutschem Boden nur Frieden ausgehen wird." Og desuden hedder det: "Nach der Verfassung des vereinten Deutschland sind Handlungen, die geeignet sind und in der Absicht unternommen werden, das friedliche Zusammenleben der Völker zu stören, insbesondere die Führung eines Angriffskrieges vorzubereiten, verfassungswidrig und strafbar". En artikel designet til at berolige de der frygtede en ny krig startet af Tyskland. At gøre krig ulovligt har været forsøgt før med et kummerligt resultat. En sådan artikel er forståelig og menneskelig, men den ville næppe stoppe en eventuel tysk aggressor af Hitlers kaliber. Derimod vil bestemmelserne i art. 3 gøre det vanskeligt at opbygge den nødvendige militære styrke, uden at stormagterne kan skride ind langt tidligere, end det var muligt i 1930'erne. Tyskland afgav retten til besiddelse af ABC-våben, 52 og forpligtede sig til at nedskære sin hær til mand over 3-4 år. En reduktion på hele 45%(!). 53 Disse store nedskæringer havde man fra tysk side helst set ordnet i CSCE-regi, for nu blev Tysklands muligheder for at handle sig til nedskæringer hos de andre europæiske lande drastisk beskåret. Desuden ønskede man at undgå indtrykket af en særordning for Tyskland, der vakte minder om Versailles, men det lykkedes altså ikke helt. Sovjet havde nævnt mand som rimeligt, 54 og tallet må derfor betegnes som et kompromis. Disse militære begrænsninger på Tyskland styrkede selvfølgelig også relativt Sovjet, der herved manifesterede sig som militær stormagt i Europa. I art. 4. stipuleredes det, at Sovjet og Tyskland bilateralt skulle aftale hvordan tilbagetrækningen af sovjetiske styrker i Tyskland inden 1994 skulle finde sted. Dog fastlægges visse rammer for overgangsperioden. Efter den sovjetiske tilbagetrækning må ikke-tyske NATO tropper ikke være i ex-ddr og de tyske styrker der må være i området må ikke være i besiddelse af kernevåben. Endvidere fik Tyskland sin fulde suverænitet og frihed til at afgøre alliancetilhørsforhold. Hermed afvikledes de allierede sejrherrer fra 2. verdenskrig deres rettigheder i Tyskland. 50 Vertrag über die abschliessende Regelung in bezug auf Deutschland. Undertegnet 12. september 1990 i Moskva. Publiceret i Kaiser s Dette skete den 14. nov. 52 Atomical, biological, chemical weapons 53 Sørensen s Se f.eks. Genscher s. 790.

15 3.2: Tysk-Sovjetisk venskabstraktat. På Kaukasus-mødet havde Kohl lovet Sovjet en speciel venskabs- og samarbejdsaftale. Man kan vælge at se denne som betaling for genforeningen, og traktaten vil i så fald i høj grad afspejle russiske ønsker og krav. På kort sigt holdte man det økonomisk nedbrudte Sovjet skadefri for omkostningerne ved tilbagetrækningen fra DDR. Og på længere sigt traktatfæstedes nogle hensigtserklæringer om den sikkerhedspolitiske udvikling på længere sigt, som Gorbatjov satte sit klare præg på. Tyskland lovede at betale for sovjetiske troppers ophold i Tyskland indtil tilbagetrækningen blev fuldbragt i Tyskland betalte transportomkostningerne for hjemsendelsen. Tyskland betalte for opførelsen af 4 mill. kvm. boliger i Sovjet til husning af de hjemvendte soldater tillige med udgifter til omskolingen af tropperne. Alt i alt beløber de tyske udgifter til tilbagetrækningen sig til ca. 12 mia. DM. Udover dette stillede Tyskland en rentefri kredit på 3 mia. DM til eventuelle sovjetiske udgifter. 55 Tilbagetrækningen kan således ikke have ligget Sovjet til alt for stor byrde. I "hovedtraktaten" 56 ligger imidlertid de mere vægtige længerevarende forpligtelser. I præamblen bekræftedes tilslutningen til Helsinki-processen, og landene forpligtede sig til at arbejde for et forenet Europa. I art. 3 sluttedes en ikke-angrebspagt, hvor man dog opfordrede andre lande til at tilslutte sig for at forhindre associationer til forståelsen mellem Ribbentrop-Molotov i '39. Det tyske mindretal i Sovjet sikredes ret til at pleje deres tyske kultur. Herudover findes hensigtserklæringer om omfattende samarbejde på stort set alle niveauer. Men i art. 5 hedder det: "Beide Seiten werden den Prozess der Sicherheit und Zusammenarbeit in Europa auf der Grundlage der Schlussakte von Helsinki...nach Kräften unterstützen und unter Mitwurkung aller Teilnehmerstaaten weiter stärken und entwickeln, namentlich durch Schaffung ständiger Einrichtungen und Organe..." 57 Nedsættelsen af stående organer eller institutionalisering af CSCE-processen var et sovjetisk ønske, og det var også en del af NATOs London-erklæring. Her blev det altså traktatfæstet. Dette ville flytte opmærksomheden fra "tabet" af DDR til fjendens lejr i NATO. Sovjet kunne argumentere for, at varetagelsen af sikkerhedspolitiske opgaver alligevel skulle flyttes til et pan-europæisk organ. Dette ligger helt i forlængelse af Gorbatjovs syn på den udelelige sikkerhed. Ruslands næsten notoriske, historiske ønske om at tilhøre Europa kommer til udtryk i art. 20, hvor det hedder om de to regeringer: "...Sie werden einander behilflich sein, die Zusammenarbeit mit internationalen, insbesondere europäischen Organisationen und Institutionen zu entwickeln, denen eine Seite als Mitglied angehört, falss die andere Seite ein entsprechendes Interesse bekundet." Oversat fra diplomat-sprog betyder dette, at Tyskland skal forsøge at hjælpe Sovjet indenfor i varmen i de europæiske organisationer. 55 Disse bestemmelser vedr. tilbagetrækningen er nedfældet i "Abkommen...über einige überleitende Massnahmen" undertegnet i Bonn 9. okt Vertrag über gute Nachbarschaft, Partnerschaft und Zusammenarbeit zwischen der Bundesrepublik Deutschland und der Union der Sozialistischen Sowjetrepubliken. Underskrevet af Kohl og Gorbatjov i Bonn d. 9. nov min kursivering LH.

16 IV: KONKLUSION & PERSPEKTIVERING 4.1: Den sovjetiske politik under Tysklands genforening Nogle iagttagere anser Sovjetunionens politik under den tyske genforening som værende stærkt styret af økonomiske interesser. 58 Ifølge denne opfattelse havde Sovjet brug for vestlig hjælp i en sådan grad, at de politiske manøvremuligheder var forsvindende små. For at få den økonomiske støtte måtte man give disse store politiske indrømmelser, og det er da også en besnærende tanke. Så havde Kohls forhandlinger med Gorbatjov karakter af tegnebogsdiplomati, og man kunne forledes til at tro, at med de - indrømmet- temmelig store pengeoverførsler fra Bonn til Moskva, var den handel afsluttet, og alle kunne være glade. Der er da også elementer i forhandlingsprocessen, der kunne støtte en sådan opfattelse. Forhandlingerne fik tilsyneladende et skub, hver gang Bonn indvilligede i hjælp til Sovjet. 59 Gorbatjov og de russiske forhandlere fiskede hele tiden efter hjælp fra Vesten til Perestrojka, og 2+4-aftalen blev hurtigt fulgt op af en tysk-sovjetisk venskabstraktat med økonomiske perspektiver for Sovjet. Men denne noget materialistiske synsvinkel er for forenklet og må nuanceres. Gorbatjov havde i årene op til SEDs sammenbrud bestemt ikke Tysklands genforening på sin politiske dagsorden. Det var nærmere en europæisk "genforening" han talte om, et nyt samarbejde om fred og fordragelighed i det europæiske hus, sikret ved forstærket politisk kontakt mellem de to store militære alliancer i efterkrigstiden; Warszawa-pagten og NATO. Hans opfordringer var til dels afledt af Sovjetunionens forværrede økonomiske tilstand, hvori våbenkapløbets enorme ressourceforbrug i stigende grad forekom absurd. Det er således korrekt at tillægge Gorbatjov økonomiske motiver, hans politik var ikke udelukkende en fredsengels altruisme. Men det er uretfærdigt at bedømme ham på grundlag af Sovjets vanskeligheder med at følge USA i våbenkapløbet alene. Det er en holdning, der bunder i opfattelser, som at USA havde vundet den kolde krig, og at Sovjet kun ventede på chancen til at opruste igen, altså et fjendebillede der har sin forklaring i den kolde krig, i frygten for katastrofen og forestillingen om, at man kunne være på den sejrendes side efter ragnarok. Præcis de tanker som Gorbatjov forsøgte at gøre op med. Gorbatjov havde næppe regnet med, at hans bekendelse til Helsinki-aftalen og princippet om folkenes selvbestemmelsesret ville føre til så omfattende ændringer i Europa og afslutningen på den kolde krig. Alligevel holdt han fast på dette under revolutionen i DDR i Befolkningen ville genforeningen, og derfor tilsluttede han og Sjevardnadse sig Tysklands genforening i januar Helt anderledes problematisk var spørgsmålet om Tysklands alliancetilhørsforhold. De mange forskellige russiske løsningsmodeller illustrerede udover almindelig forvirring, at Sovjet ønskede den europæiske sikkerhedspolitik varetaget i et organ, der omfattede hele Europa med USA og Canada, og her anså man CSCE-rammerne som de mest egnede, da Warszawa-pagten var på vej til opløsning. Det endelige sovjetiske tilsagn til fuldt tysk medlemsskab af NATO kom først efter en massiv vestlig tilkendegivelse af vilje til radikal omstilling af sikkerhedspolitikken og løfter om at institutionalisere CSCE-forhandlingerne i et stående organ. I den tysk-sovjetiske venskabstraktat fik russerne et tysk tilsagn om hjælp til at få indflydelse på det europæiske samarbejde. Efter at have rystet overraskelsen over SEDs sammenbrud af sig, gik Gorbatjov ind i forhandlingerne om genforeningen med ønsket om et pan-europæisk sikkerhedspolitisk samarbejde for øje. Således var Sovjet ikke hele tiden to skridt efter udviklingen men førte en aktiv politik, der i spørgsmålet om den tyske genforening så en god 58 Se f,eks. Petersen s Se afsnit 2.2.

17 mulighed for at omstrukturere europæisk sikkerhedspolitik. Hvis man ser på de vestlige erklæringer, må man faktisk sige, at denne politik lykkedes. Sovjet fik sine tilsagn, og derfor indvilligede man i at lade DDR blive en del af NATO. Det mislykkede kupforsøg i efteråret 1991 viste hvilke kræfter, Gorbatjov var oppe imod, og hvor meget der stod på spil. Alligevel har tiden efter den tyske genforening vist, at de vestlige ledere ikke har kunnet leve op til løfterne Det russiske spørgsmål. Løsningen på det tyske spørgsmål har ført til et nyt næsten lige så problematisk russisk spørgsmål. Rusland har endnu ikke fundet sin plads i det europæiske samarbejde. Løfterne om at institutionalisere Helsinki-processen har nu ført til, at CSCE har skiftet navn til OSCE 60 og ikke meget andet. Den hårde sikkerhedspolitik i Europa varetages stadig i NATO, og Rusland er stadig udenfor. I årene umiddelbart efter den tyske genforening indgik Rusland på amerikansk opfordring i det såkaldte "Partnerskab for Fred", men det gav ikke rigtig nogen resultater. Den morgenluft og optøning i forholdet til Rusland, som vejredes i perioden under og lige efter den tyske genforening er langsomt ved at fortage sig. De russiske forventninger til vestlig hjælp er blevet skuffede. Ligeledes betegner en af Gorbatjovs rådgivere i dag forestillingen om gensidig afhængighed som naiv: "Forudsætningen var, at man ville anse hinanden for partnere, men Vesten ønsker ikke, at vi skal med i et partnerskab." 61 Russerne opfatter planerne om NATOs udvidelse mod øst som en provokation, og ser i dem beviset for at god gammeldags magtpolitik er mere sejlivet end ideen -eller illusionen- om fælles sikkerhed. Implementeringen af CFE-traktaten der blev undertegnet i november 1990 er derfor i fare. Den satte ellers verdenshistoriens mest omfattende ophugning af våben i gang, men russerne tøver nu og afventer de vestlige hensigter. Med opløsningen af Warszawa-pagten opfatter Vesten tilsyneladende ikke længere truslen om krig for at være overhængende, og de russiske protester mod NATO-udvidelse mod øst bliver ikke rigtigt taget alvorligt. "Rusland har over for USA indtaget rollen som den hysteriske elskerinde, der vil have fortsat opmærksomhed. Men Amerika trækker på skulderen, for elskerinden er blevet for grim og uinteressant og alt for besværlig." 62 Man kan undre sig over hvorfor Rusland ikke kan optages i NATO. Er selve grundlaget for NATO-samarbejdet simpelthen det russiske fjendebillede? Rusland står for valg, og man kan frygte at frustrationerne over de manglende resultater kan få russerne til at vælge en mere uforsonlig og konfrontationssøgende præsident. De vestlige ledere vil i så fald ikke kunne frikendes for et medansvar for, at chancen for fredeligt europæisk samarbejde forpasses. Den politiske forståelse og vilje til udsoning med den gamle fjende har simpelthen været for mangelfuld. Helmut Kohl så chancen for genforening og tog den. Den tyske politik overfor Rusland bærer i dag præg af en vis følelse af at stå i gæld til landet. Således tøver man med at fordømme aktionerne i Tjetjenien, der kaldes et internt sovjetisk anliggende, 63 og på trods af disse støttede tyskerne Ruslands optagelse i Europarådet i februar Men kansleren der fuldt fortjent vil gå over i historien som genforeningens kansler risikerer, at eftertiden vil beskylde ham for selvtilstrækkelighed, hvis hans forståelse for Ruslands ønske om at tilhøre Europa ender med opfyldelsen af Bonns ønske om genforening. Den forståelse han viste overfor Gorbatjov under genforeningsprocessen, må også lede ham til 60 Fra Conference on Security and Cooperation in Europe til Organisation of Security and Cooperation in Europe. 61 Weekend-avisen. 62 "Rusland på vej" s "Rusland på vej" s. 15.

18 at kæmpe videre for stærkere vestlig og især amerikansk vilje til at lukke Rusland indenfor, for at forhindre at truslen om krig igen skal sætte den europæiske dagsorden.

19 LITTERATUR/MATERIALE Adomeit, Hannes: "Gorbachev and German Unification: Revision of Thinking, Realignment of Power". Trykt i Problems of Communism juli-aug s Bark, Dennis L. & Gress, David R.: "A History of West Germany, Vol 2, Democracy and its discontents", Cambridge 1993 Braun, Aurel & Day, Richard B.: "Gorbachevian contradictions". Trykt i Problems of Communism maj-juni 1990 s Chiesa, Giulietto: "The 28th Congress of the CPSU". Trykt i Problems of Communism juli-aug 1990 s Gedmin, Jeffrey: "The hidden hand - Gorbachev and the collapse of East Germany" Washington 1992 Genscher, Hans Dietrich: "Erinnerungen" Siedler Verlag 1995 Gorbatschow, Michail S.: "Gipfelgespräche" Berlin 1993 Gorbatschow, Michail S.: "Erinnerungen" Berlin 1995 Gorbatjov, Mikhail: "Perestrojka" Viborg 1988 Hudson, George E. (ed.): "Soviet national security policy under perestroika" Boston 1989 Jarausch, Konrad H. "The rush to german unity" Oxford 1994 Klein, Hans: "Es begann im Kaukasus" Berlin 1991 Kuhn, Ekkehard: "Gorbatchow und die deutsche Einheit" - TV-udsendelse på ZDF d kl Lammers, Karl Christian: "Det ny Tyskland. Fra sammenbrud til genforening Viborg 1993 Müller, Manfred: "Deutschlands rolle in einem neugestalteten europäischen Sicherheitssystem" Europa-Archiv nr Petersen, Nikolaj: "Tysklands enhed - Europas sikkerhed" Skjern 1991 Riese, Hans-Peter: "Der Wandel der sowjetischen Position zur Deutschen Frage" Trykt i Europa-Archiv nr Skak, Mette: "Sovjetunionen og Østeuropa" Skjern 1990 Skak, Mette: "Sovjetunionens politik overfor Østeuropa". Trykt i Politica nr Sørensen, Peter: "Den tyske politik i forbindelse med "2+4"-aftalen". Trykt i Politica nr. 1, 1992, s Teague, Elizabeth & Mann, Dawn: "Gorbachev's dual role". Trykt i Problems of Communism jan-feb 1990 s Teltschik, Horst: "329 Tage - Innenansichten der Einigung" Augsburg 1991 Wettig, Gerhard: "Die deutsche Frage in der sowjetischen Politik". Trykt i Aussenpolitik 41. Jahrgang, 1. Quartal 1990, s Wolffsohn, Michael: "Der aussenpolitische Weg zur deutschen Einheit. Das Ausland und die vollendeten Tatsachen" Trykt i Jesse, Eckhard/Mitter, Armin (ed.): "Die Gestaltung der deutschen Einheit" Bonn 1992, s "Rusland på vej" - Tillæg til Berlingske Tidende Søndag d. 3. dec weekendavisen februar 1996 Helmut Kohls ti-punkts tale i Bundestag d. 28. november aftalen Tysk-sovjetisk venskabstraktat.

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt Glasnost og Perestrojka Og sovjetunionens endeligt Gorbatjov vælges 1985: Michael Gorbatjov vælges til generalsekretær 1971: medlem af Centralkomitéen 1978: sovjetisk landbrugsminister 1980: Medlem af

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

Danmark og den kolde krig

Danmark og den kolde krig Historiefaget.dk: Danmark og den kolde krig Danmark og den kolde krig Efter 2. verdenskrig blev Europa delt i øst og vest. En væsentlig del af opdelingen skete på grund af supermagterne USA og Sovjetunionen.

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Inddæmningspolitikken

Inddæmningspolitikken Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Kriser og konflikter under den kolde krig

Kriser og konflikter under den kolde krig Historiefaget.dk: Kriser og konflikter under den kolde krig Kriser og konflikter under den kolde krig Under den kolde krig 1947-1991 var der flere alvorlige konflikter og kriser mellem supermagterne USA

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Fjendebilleder: Propaganda

Fjendebilleder: Propaganda Roskilde Tekniske Gymnasium Dansk, Samfundsfag og Engelsk Fjendebilleder: Propaganda Af Henrik Breddam Skrevet: 2006-12-06 Længde: 9 sider Side 1 af 9 Indhold Indhold... 2 Formål... 3 Indledning... 3 Gammeldags

Læs mere

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år. - Det talte ord gælder -

Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år. - Det talte ord gælder - Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år - Det talte ord gælder - Ærede hr. udenrigsminister Steinmeier kære kollega Ærede hr. ministerpræsident Albig

Læs mere

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes

Læs mere

Internationale organisationer Ind i samfundsfaget, grundbog A

Internationale organisationer Ind i samfundsfaget, grundbog A De forenede nationer en kamp for freden Aldrig mere krig FN s historie Internationale organisationer FN blev dannet den 24. oktober 1945 (FN-dagen) som følge af Anden Verdenskrig. FN-pagten blev godkendt

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

USA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud

USA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud Historiefaget.dk: USA og Vesten USA og Vesten Den kolde krig i perioden 1945-1991 mellem USA og Sovjetunionen handlede ikke bare om at være den mest dominerende supermagt. Det var en kamp om ideologi og

Læs mere

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN UNIONENS HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR UDENRIGSANLIGGENDER OG SIKKERHEDSPOLITIK Bruxelles, den 17.12.2015 JOIN(2015) 35 final 2015/0303 (NLE) Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE om

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7 Indledning og problemformulering Anden verdenskrig blev afsluttet i 1945 og det lod USA i en fronts krig med Japan. Den 6. august 1945 kastet USA bomben little boy over Hiroshima. Man har anslået at 80.000

Læs mere

35 Sammenfatning og perspektiver

35 Sammenfatning og perspektiver DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 35 Sammenfatning og perspektiver Hvor de sikkerhedspolitiske debatter i de første 15-17 år efter befrielsen især var foregået mellem et fåtal af folketingspolitikere, blev

Læs mere

Den europæiske union

Den europæiske union Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

2. verdenskrig i Europa

2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet den 5. maj 1945. Krigsudbrud Den 1. september

Læs mere

Maria Nurowska: Min ven forræderen www.ellekar.dk. Dansk Bibliotekscentrals vurdering af bogen

Maria Nurowska: Min ven forræderen www.ellekar.dk. Dansk Bibliotekscentrals vurdering af bogen Maria Nurowska: Min ven forræderen Dansk Bibliotekscentrals vurdering af bogen Min ven forræderen Hjem DHF Aktuelt Bøger Temaer Sjov Junior Links Nyhedsbrev Om siten Sponsor Marked SKALK Søg [sitemap]

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

Den Russiske Revolution

Den Russiske Revolution Historiefaget.dk: Den Russiske Revolution Den Russiske Revolution Rusland oplevede tre revolutionære omvæltninger i perioden 1905-1917. Oktoberrevolutionen førte til oprettelsen af Sovjetunionen, som blev

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen.

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen. Leni Riefenstahl filminstruktøren Filmen indgår i en serie med 5 titler under overskriften Hitlers kvinder Udsendelse 2: Leni Riefenstahl - filminstruktøren ------------------------------------------------------------------

Læs mere

SLUTAKT. (Bruxelles, den 8. oktober 2002)

SLUTAKT. (Bruxelles, den 8. oktober 2002) SLUTAKT FOR DEN DIPLOMATISKE KONFERENCE OM PROTOKOLLEN OM DET EUROPÆISKE FÆLLESSKABS TILTRÆDELSE AF DEN INTERNATIONALE EUROCONTROL KONVENTION AF 13. DECEMBER 1960 VEDRØRENDE SAMARBEJDE OM LUFTFARTENS SIKKERHED

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan Europa-Parlamentets beslutning af 13. juni 2012 om situationen i Sudan og Sydsudan (2012/2659(RSP)) Europa-Parlamentet, - der henviser til sine tidligere beslutninger

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 Bent Jensen ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 DEN KOLDE KRIG I DANMARK 1945-1991 UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Gyldendal Indhold 13. Danmarks militære forsvar - var det forsvarligt? 13 Tilbud

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12

Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12 1796 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Protokoll in dänischer Sprachfassung (Normativer Teil) 1 von 10 KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER Bruxelles, den 14. maj

Læs mere

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305. 31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den

Læs mere

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014.

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a38f7

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om dobbelt statsborgerskab

Forslag til folketingsbeslutning om dobbelt statsborgerskab 2008/1 BSF 55 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 28. november 2008 af Jørgen Poulsen (RV), Margrethe Vestager (RV) og Morten Østergaard (RV)

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Da Stauning døde i maj 1942, overtog Vilhelm Buhl statsministerposten. Den 2. september 1942 holdt han en radiotale, hvis indhold kom til at præge resten

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Af Sven-Erik Simonsen

Af Sven-Erik Simonsen USA's blokade mod Cuba er verdens ældste blokade. Den er blevet strammet to gange op gennem 1990'erne - ikke lettet, sådan som USA forsøger at bilde verden ind. Af Sven-Erik Simonsen Den amerikanske blokade

Læs mere

Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17

Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17 1 Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 Indledning Enhedslisten- Københavns årsplan beskriver både tilbagevendende og nye arrangementer, som Københavnsbestyrelsen

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 13.6.2007 ARBEJDSDOKUMENT om diplomatisk og konsulær beskyttelse af unionsborgere i tredjelande

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

67 USA og Sovjetunionen i den danske offentlighed (1979-1991)

67 USA og Sovjetunionen i den danske offentlighed (1979-1991) DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 67 USA og Sovjetunionen i den danske offentlighed (1979-1991) Hvordan betragtede danskerne USA og Sovjetunionen, og hvordan blev de amerikanske og sovjetiske statsledere opfattet?

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs stilling i grænselandet Knud Fanø Sprog i Norden, 1986, s. 69-73 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Samrådsspørgsmål L 125, A:

Samrådsspørgsmål L 125, A: Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009

Læs mere

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 En artikel fra KRITISK DEBAT Det politiske spil Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 Gennem lang tid har det stået nogenlunde fifty-fufty mellem blå blok og rød blok, som det

Læs mere

Sovjetunionen under den kolde krig

Sovjetunionen under den kolde krig Sovjetunionen under den kolde krig De store linier Sovjetunionen var en overgangsfase fra feudalisme/kapitalisme til kommunisme. I overgangsfasen var styreformensocialisme med et proletariatets diktatur.

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

Tale ved SSWs nytårsreception d. 29.01.16

Tale ved SSWs nytårsreception d. 29.01.16 Tale ved SSWs nytårsreception d. 29.01.16 Først og fremmest mange tak for invitationen her til SSWs traditionsrige nytårsreception. Det glæder mig meget at få lejlighed til at præsentere mig selv og fortælle

Læs mere

Optakten til 2. verdenskrig

Optakten til 2. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 2. verdenskrig Optakten til 2. verdenskrig Da 1. verdenskrig sluttede i 1918, lå store dele af Europa i ruiner. Alle var enige om, at krigen aldrig måtte gentage sig. Men

Læs mere

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk 1 DE FORENEDE NATIONER FN Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 De Forenede Nationer FN Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) FN s sikkerhedsråd 1. Diagnose: Det er ofte blevet pointeret, at FN er

Læs mere

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003.

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003. Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003. Udenrigsministeriet om det juridiske grundlag Udgangspunktet for vurderingen af det folkeretlige grundlag er

Læs mere

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer?

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? ANALYSE November 2010 Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? Mehmet Ümit Necef Hvordan skal man f.eks. som forælder, som beboer eller blot som privat individ agere i forhold til de

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig Historie synopsis 2 2. verdenskrig I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den 2. verdenskrig. Mere konkret spørgsmålet om årsagerne til krigen. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591

Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591 NOTAT Udenrigsministeriet Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591 CC: Bilag: Fra: Folkeretskontoret Dato: 17. marts 2003 Emne: Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER. Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12

KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER. Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12 KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12 Vedr.: Protokol om den irske befolknings betænkeligheder med hensyn til Lissabontraktaten

Læs mere

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde. Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(98)29 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 3: BEKÆMPELSE AF RACISME OG INTOLERANCE OVER FOR SIGØJNERE/ROMANI VEDTAGET

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.8.2012 COM(2012) 430 final 2012/0207 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af EU's holdning med henblik på revisionen af det internationale telekommunikationsreglement

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 1 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 Det talte ord gælder Vi er samlet i dag for at fejre vores grundlov. Grundloven er rammen for den måde, vi i Danmark træffer beslutninger

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere