35 Sammenfatning og perspektiver

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "35 Sammenfatning og perspektiver"

Transkript

1 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 35 Sammenfatning og perspektiver Hvor de sikkerhedspolitiske debatter i de første år efter befrielsen især var foregået mellem et fåtal af folketingspolitikere, blev kredsen af sikkerhedspolitiske debattører større i 1960erne og 1970erne. For det første sluttede politisk engagerede personer, almindeligvis yngre mennesker, sig sammen i folkelige bevægelser, der stillede sig kritiske over for aspekter af dansk og international politik. Med demonstrationer, marcher og skribent- og udgivervirksomhed forsøgte disse miljøer at påvirke det politiske system og den sikkerhedspolitiske debat. I første halvdel af 1960erne var Kampagnen mod Atomvåben og Aldrig mere Krig meget aktive i debatten. Disse to bevægelser sigtede mod at få danske regeringer til at afvise kernevåben både som en del af dansk sikkerhedspolitik og som en del af de to militærblokkes forsvarsstrategier. Fra slutningen af 1960erne frem til begyndelsen af 1970erne blev Vietnambevægelsen og dens to grene, De Danske Vietnamkomiteer og Vietnam 69, nærværende i den danske debat. Vietnamkomiteerne var i det væsentlige kommunistisk orienteret, medens Vietnam 69 repræsenterede et bredere udsnit af befolkningen. Fælles for Vietnam-kritikken var, at den ikke i sig selv vedrørte dansk sikkerhedspolitik, men at den indirekte satte spørgsmålstegn ved medlemskabet af NATO. Fra midten og navnlig i slutningen af 1970erne var den mest markante fredsorganisation Samarbejdskomiteen for Fred og Sikkerhed. I 1974 etableredes den som en tværpolitisk bevægelse, men i løbet af få år udviklede den sig til at være Sovjet-kommunistisk orienteret. I slutningen af årtiet markerede bevægelsen sig i debatten om den amerikanske neutronbombe. For det andet var udvidelsen af debattørkredsen en konsekvens af, at 1960erne og 1970erne bød på etableringen af flere nye politiske partier. De var ikke alle lige fremtrædende i de sikkerhedspolitiske diskussioner. Imidlertid var der tre nye partier, der markerede sig kraftigt i debatterne om Danmarks stilling i international politik. Centrum-Demokraterne (1973) var et overbevist NATO-parti, og i den danske debat stod partiet og dets skaber Erhard Jakobsen som en ubetinget støtte af det danske alliancemedlemskab og af USA s politik i internationale anliggender. På venstrefløjen var de to vigtigste politiske nyskabelser Socialistisk Folkeparti (1959) og Venstre- Socialisterne (1967). Disse to partier var modstandere af såvel NATO som det danske medlemskab heraf. Samtidig var de begge en del af det nye venstre og politiske konkurrenter. For det tredje manifesterede den bredere kreds af debattører sig ved, at individuel sikkerhedspolitisk ekspertise blev et mere fremtrædende element i den offentlige debat i 1960erne og fremover, end tilfældet havde været i 1950erne. To af de eksperter, der stod stærkt, var Erling Bjøl og Niels Jørgen Haagerup. Bjøl var fra 1963 professor i statskundskab ved universitet i Aarhus, SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVER 127

2 DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER 2005 og gennem 1960erne og 1970erne deltog han meget aktivt i debatterne. Den stilling delte han med journalisten Haagerup, der foruden at være udenrigspolitisk medarbejder og lederskribent ved det NATO-venlige dagblad Information skrev flere bøger om dansk sikkerhedspolitik og Øst-Vest-forholdets udvikling. Bjøl og Haagerup var varme NATO-tilhængere, og frem til 1969 gjorde de begge en betydelig indsats for at overbevise danskerne om fordelene ved fortsat dansk NATO-medlemskab. Den pro-atlantiske ekspertise blev i de danske debatter modsagt af debattører fra det nye venstre, der kan ses som en slags modekspertise. Gert Petersen fra Socialistisk Folkeparti er et eksempel herpå, men i venstrefløjsbladene, fx Politisk Revy, foregik der også kvalificerede, om end polemiske debatter om såvel NATO som dansk alliancepolitik. Læses debatterne, ses det, at de sikkerhedspolitiske eksperter med forskellige holdninger kun sjældent diskuterede direkte med hinanden. Dertil var den politiske retorik formodentlig for skarp. I stedet synes eksperterne især at have henvendt sig til den uafklarede del af befolkningen. For det fjerde indtraf der en nyskabelse i den sikkerhedspolitiske debat, idet danske regeringer op gennem 1960erne begyndte at bestille udredninger hvidbøger om landets stilling i international politik. Den mest udførlige udredning var den såkaldte Seidenfaden-rapport. Intentionen med dens udfærdigelse var ifølge statsminister Hilmar Baunsgaard blandt andet at vurdere, hvilke alternativer der var til NATO-medlemskabet. Konklusionen lød, at der ikke var noget alternativ. Skønt rapporten ikke vakte megen offentlig debat, markerede regeringens bestilling af hvidbogen et nyt fænomen i den sikkerhedspolitiske debat: At regeringer dels ønskede at kvalificere væsentlige diskussioner gennem udfærdigelse af hvidbøger. Dels at regeringer kunne udskyde vanskelige debatter gennem langvarige kommissionsarbejder. Socialdemokratiet, Venstre og Det Konservative Folkeparti stod i debatten fortsat som garanter for det danske medlemskab af NATO. Kritikerne bestod af DKP, den nye venstrefløj (især Socialistisk Folkeparti og Venstre- Socialisterne), de folkelige bevægelser og periodevis tillige Det Radikale Venstre. Sidstnævnte videreførte i debatten den pragmatiske og formentlig uafklarede linje, som partiet havde påbegyndt i 1950erne. Skønt partiet var kritisk over for det danske alliancemedlemskab, argumenterede det under VKR-regeringen ( ) og efter det sovjetiske overfald på Tjekkoslovakiet (1968) således fortsat for dansk medlemskab af NATO. Gennemgangen af debatten har vist, at Det Radikale Venstre ofte undlod at tage klar stilling til spørgsmålet om NATO-medlemskabet, men i stedet krævede grundlaget for medlemskabet undersøgt. Socialistisk Folkeparti sluttede sig ofte til dette ønske, men krævede tillige etableret en nordisk forsvarsalliance eller et fritstående, neutralt Danmark. Venstre-Socialisterne var fra partiets etablering fortaler for et fritstående, neutralt Danmark. Kritikernes problem i de danske debatter var, at de aldrig formåede at formulere et overbevisende alternativ til medlemskabet af NATO. 128 DEL III DÉTENTE

3 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG At det fortsat var Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti og Venstre, der stod som garanter for medlemskabet af NATO, betød dog ikke, at de tre partier var enige i alle sikkerhedspolitiske spørgsmål: I 1960ernes og 1970ernes meningsudvekslinger ses en til dels ny sikkerhedspolitisk alliance mellem Socialdemokratiet og Venstre, der begge i højere grad end Det Konservative Folkeparti betonede afspændingspolitikkens betydning. I Folketingets forhandlinger om CSCE-processen var Socialdemokratiet og Venstre (sammen med Det Radikale Venstre) endvidere enige om, at både de hårde sikkerhedspolitiske og økonomiske spørgsmål og de bløde vedrørende demokratiske rettigheder og menneskelige og kulturelle kontakter over grænserne skulle vægtes lige højt. Det var disse partiers opfattelse, at Vesten skulle være lydhør over for sovjetiske synspunkter og villig til at give indrømmelser, hvis der skulle opnås resultater. Det Konservative Folkeparti mente derimod, at Danmark og Vesten skulle stå fast på kravet om fulde frihedsrettigheder for befolkningerne i østlandene. Det var partiets standpunkt, at Danmark skulle lægge sig på linje med NATO og de vesteuropæiske samarbejdspartere og afstå fra særstandpunkter. Endelig ses det i debatten om neutronbomben i 1977 og 1978, at der var enighed mellem Socialdemokratiet og Venstre om at forholde sig skeptisk til frygtens balance. De konservative mente derimod, at frygtens balance havde virket stabiliserende i forholdet mellem Øst og Vest, og accepterede den fortsatte vestlige atomoprustning. At Det Konservative Folkeparti opfattedes som hardlinere i den danske debat afspejles endvidere af, at Aldrig mere Krigs medlemsblad Pacifisten betegnede de konservative (og DKP) som atomvåbenkritikernes væsentligste modstandere i dansk politik. Billedet af Øst og Vest: Gennemgangen af de sikkerhedspolitiske debatter har vist, at Sovjetunionen i begyndelsen af 1960erne blev opfattet som et diktatur, der udgjorde en trussel mod Danmark. Overfaldet på Ungarn (1956), opførelsen af Berlin-muren (1961), og Cuba-krisen (1962) havde bidraget til denne opfattelse. Ved indgangen til 1960erne blev USA i debatten derimod oftest opfattet som et foregangs- og beskytterland. Foregangsland i teknologisk og økonomisk henseende, og beskytterland i sikkerhedspolitisk sammenhæng. I løbet af 1960erne og 1970erne blev disse billeder forandret, om end ikke grundlæggende. Krigen i Vietnam bidrog således til at skabe et mere kritisk billede af USA, og samtidig belastede det den positive indstilling til USA, at det blev en udbredt opfattelse i store dele af Vesteuropa og i Danmark, at skiftende amerikanske administrationer kun nølende bakkede op bag de afspændingsbestræbelser, som mange vesteuropæiske lande prioriterede højt. Anderledes stod det til med opfattelserne af Sovjetunionen. Gennem første halvdel af 1960erne blev der etableret et mere positivt billede af Sovjetunionens udenrigspolitik, end tilfældet havde været i 1950erne. Efter Cuba-krisen blev Khrusjtjov i stigende grad opfattet som rund og mild og ven- SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVER 129

4 DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER 2005 ligt indstillet over for forhandlinger med Vesten. I 1964 blev Khrusjtjov imidlertid erstattet af Bresjnev, som i den danske offentlighed blev betragtet med skepsis. Med overfaldet på Tjekkoslovakiet (1968) blev billedet af Sovjetunionen igen forværret. I begyndelsen af 1970erne eksisterede der dog fortsat håb til sovjetisk udenrigspolitik, men fra midten af 1970erne blev billedet af Sovjetunionen igen mere negativt, blandt andet fordi CSCE-processen havde skuffet, men også fordi USA og Sovjetunionen øgede den interne rivalisering. Man kan sondre mellem tillid og håb til Sovjetunionen. Det mere positive billede af Sovjetunionen, der ses i den politiske debat i 1960erne og første halvdel af 1970erne, var i det væsentlige udtryk for håb om, at Sovjetunionens udenrigspolitik ville udvikle sig i en mere forsonlig retning. Egentlig tillid var der næppe tale om. På hvilken måde og med hvilken effekt forsøgte Sovjetunionen at påvirke den danske debat? Der findes i debatten spredte indlæg med sovjetiske afsendere (ambassadører, presseattacheer og politikere). Disse indlæg sigtede mod at få Danmark meldt ud af NATO, at få den danske stat til at tage afstand fra amerikansk (udenrigs)politik, og at overbevise danskerne om, at Sovjetunionen var en fredelig nabo. Det var i al fald nogle af de hyppigste budskaber i de sovjetiske artikler og telegrammer. Desuden må man antage, at det sovjetiske presse- og propagandaarbejde i Danmark sigtede mod at understøtte latente, pro-sovjetiske holdninger, der allerede eksisterede i det danske samfund. Med baggrund i gennemgangen af den sikkerhedspolitiske debat, er det udredningens vurdering, at påvirkningsforsøgene kun sjældent genererede nogen debat i Danmark. Oftest blev de sovjetiske synspunkter negligeret. Andre gange blev de modsagt. Men det skete stort set aldrig fraset i Land og Folk at toneangivende dansk aviser eller politikere støttede de sovjetiske standpunkter. I den sammenhæng var Sovjetunionen reelt sin egen væsentligste fjende i den danske befolkning. Ved indgangen til 1960erne var billedet af Sovjetunionen stort set negativt i den danske offentlighed. Blandt årsagerne var som nævnt erindringerne om Ungarn, Berlin og Cuba. Selvom billedet af Sovjetunionen blev mere positivt i første halvdel af 1960erne krakelerede det igen i 1968 på grund af Sovjetunionens overfald på Tjekkoslovakiet. Tilsvarende bidrog den sovjetiske politik under CSCE-processen ( ) formentlig til at etablere en svigtende tiltro til Sovjetunionens reelle ønsker om imødekommenhed over for Vesten. Når den sovjetiske propaganda havde så ringe gennemslagskraft i den danske debat, hang det således også sammen med, at Sovjetunionen ved sin optræden spændte ben for sig selv. Som sådan spillede sovjetiske synspunkter kun en begrænset rolle i den danske debat. Det betød dog ikke, at alliancekritiske synspunkter var fraværende. Tværtimod bidrog det nye venstre, der stillede sig afvisende over for såvel det sovjetiske samfundssystem og den sovjetiske udenrigspolitik som de 130 DEL III DÉTENTE

5 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG vestlige samfundssystemer og USA, til at etablere et negativt billede af USA i den danske debat. Den emnebestemte gennemgang af debatten har vist, at den nye venstrefløj gjorde mere ud af at kritisere USA end Sovjetunionen. I kritikken af USA overtog dele af den nye venstrefløj DKP s opfattelse af de vestlige lande og især USA som imperialistiske, krigsfremmende nationer. Om danskernes syn på landets alliancepolitik har undersøgelsen vist, at befolkningens støtte til NATO-medlemskabet var vigende i begyndelsen af 1960erne, men stigende fra midten af 1960erne. Den vigende støtte afspejlede formentlig en svigtende tiltro til USA s lederskab af NATO. Ifølge en opinionsundersøgelse fra 1963 ønskede 39 pct. af de adspurgte et neutralt Vesteuropa, medens kun 22 pct. ønskede et Vesteuropa i alliance med USA. Blot én pct. ønskede en vesteuropæisk alliance med Rusland. Kritik af og skepsis over for USA betød således ikke sympati for Sovjetunionen. I 1978 året for neutronbombedebatten var tilslutningen på 57 pct., medens kun 21 pct. af de adspurgte var modstandere af det danske medlemskab af NATO. SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVER 131

6

33 Sikkerhed og samarbejde i Europa 1971-1975

33 Sikkerhed og samarbejde i Europa 1971-1975 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 33 Sikkerhed og samarbejde i Europa 1971-1975 Siden 1954 havde Sovjetunionen og de østlige lande flere gange stillet de vesteuropæiske lande forslag om afholdelse af en al-europæisk

Læs mere

67 USA og Sovjetunionen i den danske offentlighed (1979-1991)

67 USA og Sovjetunionen i den danske offentlighed (1979-1991) DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 67 USA og Sovjetunionen i den danske offentlighed (1979-1991) Hvordan betragtede danskerne USA og Sovjetunionen, og hvordan blev de amerikanske og sovjetiske statsledere opfattet?

Læs mere

Under overskriften Fagligt sjusk om venstrefløj

Under overskriften Fagligt sjusk om venstrefløj 82 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG Herfra min verden går svar til Knud Holt Nielsen Af Rasmus Mariager Under overskriften Fagligt sjusk om venstrefløj og protestbevægelser under den kolde krig bragte Arbejderhistorie

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 Bent Jensen ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 DEN KOLDE KRIG I DANMARK 1945-1991 UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Gyldendal Indhold 13. Danmarks militære forsvar - var det forsvarligt? 13 Tilbud

Læs mere

64 Det Strategiske Forsvarsinitiativ, SDI (1983-1985)

64 Det Strategiske Forsvarsinitiativ, SDI (1983-1985) DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 64 Det Strategiske Forsvarsinitiativ, SDI (1983-1985) I 1983 påbegyndte USA udviklingen af et nyt rumbaseret missilforsvarsprogram kaldet Strategic Defense Initiative (herefter:

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Danmark og den kolde krig

Danmark og den kolde krig Historiefaget.dk: Danmark og den kolde krig Danmark og den kolde krig Efter 2. verdenskrig blev Europa delt i øst og vest. En væsentlig del af opdelingen skete på grund af supermagterne USA og Sovjetunionen.

Læs mere

32 Danmarks fortsatte medlemskab af NATO 1965-1970

32 Danmarks fortsatte medlemskab af NATO 1965-1970 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 32 Danmarks fortsatte medlemskab af NATO 1965-1970 Danmark blev optaget i Atlantpagten i 1949 (fra 1950: NATO). Ifølge artikel 13 i Den Nordatlantiske Traktat kunne ethvert

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

Udgivet af RIKO, Rådet for International Konfliktløsning, i samarbejde med bl. a. Jens Jørgen Nielsen.

Udgivet af RIKO, Rådet for International Konfliktløsning, i samarbejde med bl. a. Jens Jørgen Nielsen. Foreningen Russisk-Dansk Dialogs debatmøde Vestlige opfattelser af Rusland med journalist Jens Jørgen Nielsen og folketingsmedlem Marie Krarup fra Dansk Folkeparti. Plus RIKO s rapport: Hold vinduet åbent

Læs mere

30 Atomvåbendebatten 1963-1967

30 Atomvåbendebatten 1963-1967 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 30 Atomvåbendebatten 1963-1967 Op gennem 1960erne videreførte kernevåbenmodstanderne kritikken af kernevåbnenes rolle i international politik. I Danmark var det Kampagnen mod

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri tænketanken europa Danskerne og EU En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri Om undersøgelsen Danskerne og EU Rapportens konklusioner

Læs mere

KANDIDATGRUNDLAG FOLKETINGSVALG

KANDIDATGRUNDLAG FOLKETINGSVALG Kære kandidataspirant, Dette grundlag skal du bruge, når du forbereder dine tanker om, hvorvidt og hvordan du vil være kandidat til Folketinget i Alternativet. Kandidatgrundlaget her er skriftligt og skal

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Øvelse 1) Paneldebat 1. Læs temateksten Magt, dynamik og social mobilitet og inddel klassen i to halvdele. Den ene halvdel forsøger at argumentere

Læs mere

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN NOTAT HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Omkring en tredjedel af vælgerne er i tvivl om, hvad de vil stemme til

Læs mere

65 Norden som atomvåbenfri zone (1981-1987)

65 Norden som atomvåbenfri zone (1981-1987) DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 65 Norden som atomvåbenfri zone (1981-1987) Spørgsmålet om atomvåbenfri zoner i Europa havde været en del af de sikkerhedspolitiske diskussioner mellem Øst og Vest i 1950erne

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Folkehøring. Folketinget samler mini-danmark til Folkehøring om EU på Christiansborg. Christiansborg februar 2017

Folkehøring. Folketinget samler mini-danmark til Folkehøring om EU på Christiansborg. Christiansborg februar 2017 Folkehøring Christiansborg 25.-26. februar 2017 Folketinget samler mini-danmark til Folkehøring om EU på Christiansborg Derfor holder Folketinget Folkehøringen Hvad er en folkehøring? Hvordan er deltagerne

Læs mere

Partiernes krise er aflyst!

Partiernes krise er aflyst! De politiske partiers rolle i politisk dagsordensfastsættelse Christoffer Green-Pedersen Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.agendasetting.dk Dagsorden 1) Partiernes krise hvad består den

Læs mere

Køn, partivalg og politiske holdninger

Køn, partivalg og politiske holdninger Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 23 Offentligt Køn, partivalg og politiske holdninger Jørgen Goul Andersen Institut for Statskundskab Aalborg Universitet Symposium i anledning af stemmeretsjubilæet

Læs mere

Inddæmningspolitikken

Inddæmningspolitikken Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet

Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet BRIEF Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 191 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Et stigende flertal af vælgerne ønsker enten at afskaffe

Læs mere

Bankunion kræver politisk lederskab

Bankunion kræver politisk lederskab NOTAT Bankunion kræver politisk lederskab Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Den danske befolkning er ved første øjekast kritisk over for dansk deltagelse i bankunionen.

Læs mere

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt Glasnost og Perestrojka Og sovjetunionens endeligt Gorbatjov vælges 1985: Michael Gorbatjov vælges til generalsekretær 1971: medlem af Centralkomitéen 1978: sovjetisk landbrugsminister 1980: Medlem af

Læs mere

Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation

Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation Marts 2015 Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om køn og demokratisk repræsentation gennemført af Epinion for DeFacto i november/december

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42 VENDEPUNKT? Et dobbelt så gæstfrit land Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Maria Jeppesen @MariaJeppesen Tirsdag den 15. september 2015, 05:00 Del: Danskernes vilje til at tage imod flygtninge er vokset

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer?

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? ANALYSE November 2010 Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? Mehmet Ümit Necef Hvordan skal man f.eks. som forælder, som beboer eller blot som privat individ agere i forhold til de

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge m.v. Til lovforslag nr. L 35 Folketinget 2009-10

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge m.v. Til lovforslag nr. L 35 Folketinget 2009-10 Til lovforslag nr. L 35 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Socialudvalget den 16. november 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og

Læs mere

Danske vælgere 1971-2015

Danske vælgere 1971-2015 Danske vælgere 1971-15 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Kasper Møller Hansen, Kristoffer Callesen, Andreas Leed & Christine Enevoldsen 3. udgave, april 16 ISBN 978-87-7335-4-5

Læs mere

Porters nye budskab til erhvervslederne

Porters nye budskab til erhvervslederne Porters nye budskab til erhvervslederne Harvard-professor Michael Porter, en af verdens førende vækststrateger, opfordrer erhvervslederne til at engagere sig mere direkte i samfundsudviklingen. Politikerne

Læs mere

Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat.

Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat. Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat. I marginen har udenrigsråd Brun skrevet sine rettelser og tilføjelser, som

Læs mere

Dansk Folkeparti står foran en krise

Dansk Folkeparti står foran en krise Dansk Folkeparti står foran en krise To ud af tre vælgere - og over halvdelen af Venstres vælgere - ønsker mindre til Dansk Folkeparti. Kun inden for ældreplitik vurderer flertallet at DF har positiv.

Læs mere

Online-appendiks til. Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne

Online-appendiks til. Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne Online-appendiks til Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne Jens Olav Dahlgaard, Jonas H. Hansen, Kasper Møller Hansen

Læs mere

70 Den splittede sikkerhedspolitik vokser frem 1982-83

70 Den splittede sikkerhedspolitik vokser frem 1982-83 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 70 Den splittede sikkerhedspolitik vokser frem 1982-83 Sikkerhedspolitik og parlamentarisme Efter at den socialdemokratiske regering i september 1982 var blevet afløst af firkløverregeringen

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge m.v.

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge m.v. Socialudvalget 2009-10 L 35 Bilag 4 Offentligt Til lovforslag nr. L 35 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Socialudvalget den 0. november 2009 1. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

58 Periodekonklusion 1963-1978

58 Periodekonklusion 1963-1978 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 58 Periodekonklusion 1963-1978 Den internationale situation (se kapitel 28). Under Cuba-krisen i oktober 1962 havde verden bevæget sig på randen af en atomkrig. Både Øst og

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

ULVE, FÅR OG VOGTERE 1

ULVE, FÅR OG VOGTERE 1 Bent Jensen ULVE, FÅR OG VOGTERE 1 DEN KOLDE KRIG I DANMARK 1945-1991 UN,V - ZENTRALBIBLIOTHF«f FWTQ TSB!8L!0THEK -. kiel Gyldendal Indhold Forord 13 Om afkiassificering og afklassificeret kildemateriale

Læs mere

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 54 88 cas@thinkeuropa.dk RESUME En ny måling foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA viser, at danskerne er

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af lov om kommunale og regionale valg

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af lov om kommunale og regionale valg 2013/1 BSF 14 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 24. oktober 2013 af Morten Marinus (DF), Mikkel Dencker (DF), Finn Sørensen (EL), Frank Aaen

Læs mere

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Spørgeskema til danske interesseorganisationer

Spørgeskema til danske interesseorganisationer Spørgeskema til danske interesseorganisationer 1. Hvad er organisationens navn? 2. Arbejder organisationen for at påvirke de følgende forhold? I høj grad I nogen grad Lidt Slet ikke Befolkningens holdninger.

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Rollespillet: Grænsedragningen i 1920

Rollespillet: Grænsedragningen i 1920 Rollespillet: Grænsedragningen i 1920 Indhold Grænsedragningen i 1920 - spillet om grænsen Indledning: Oversigt: Spillets faser Oversigt: Spillets grupper og personer Grupper og opgaver Hovedgruppe 1:

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Dansk sikkerhedspolitik 1945-1962

Dansk sikkerhedspolitik 1945-1962 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG Dansk sikkerhedspolitik 1945-1962 Den sikkerhedspolitiske debat 6 Baggrund De politiske partier og forsvarspolitikken før anden verdenskrig I første halvdel af det 20. århundrede

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

USA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud

USA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud Historiefaget.dk: USA og Vesten USA og Vesten Den kolde krig i perioden 1945-1991 mellem USA og Sovjetunionen handlede ikke bare om at være den mest dominerende supermagt. Det var en kamp om ideologi og

Læs mere

KAN MAN UNDERVISE I KONTROVERSIELLE EMNER?

KAN MAN UNDERVISE I KONTROVERSIELLE EMNER? KAN MAN UNDERVISE I KONTROVERSIELLE EMNER? Ja, siger den tyske professor Tilman Grammes. Og hvad der er kontroversielt og omstridt i virkeligheden, skal også være det i undervisningen. Han fortæller, hvordan

Læs mere

Muslimer og demokrati

Muslimer og demokrati ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret

Læs mere

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Rasmus Brun Pedersen Lektor, PhD Institut for statskundskab & Institut for Erhvervskommunikation Aarhus Universitet Email: brun@ps.au.dk Udenrigspolitisk

Læs mere

Kriser og konflikter under den kolde krig

Kriser og konflikter under den kolde krig Historiefaget.dk: Kriser og konflikter under den kolde krig Kriser og konflikter under den kolde krig Under den kolde krig 1947-1991 var der flere alvorlige konflikter og kriser mellem supermagterne USA

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus 2014/1 BSF 12 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF) og

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Det ny Danmark 1890=1985

Det ny Danmark 1890=1985 Harry Haue, Jørgen Olsen, Jørn Aarup-Kristensen Det ny Danmark 1890=1985 Udviklingslinjer og tendens 3. udgave Munksgaard Indhold Hovedlinien 9 Det danske samfund omkring 1890 13 Byvækst og udvandring

Læs mere

Danskerne generelt mere EU-lunkne fordele skal være konkrete, hvis tendens skal vendes

Danskerne generelt mere EU-lunkne fordele skal være konkrete, hvis tendens skal vendes NOTAT 7. november 2014 Danskerne generelt mere EU-lunkne fordele skal være konkrete, hvis tendens skal vendes Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Inden for det seneste

Læs mere

2010/1 BTB 7 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016. Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 22. marts 2011. Betænkning. over

2010/1 BTB 7 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016. Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 22. marts 2011. Betænkning. over 2010/1 BTB 7 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 22. marts 2011 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om

Læs mere

AKTUEL GRAF. Partiernes medlemstal 2010. CVAP Aktuel Graf Serien www.cvap.polsci.ku.dk. Partiernes medlemstal 2010

AKTUEL GRAF. Partiernes medlemstal 2010. CVAP Aktuel Graf Serien www.cvap.polsci.ku.dk. Partiernes medlemstal 2010 C E N T E R F O R V A L G O G P A R T I E R I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Partiernes medlemstal 2010 AKTUEL GRAF Partiernes medlemstal 2010 Karina

Læs mere

Ikke-etniske danskere i politik

Ikke-etniske danskere i politik 1 Ikke-etniske danskere i politik Følgende notat belyser, hvordan politikerne i Danmark ikke har en etnisk sammensætning, der repræsenterer den danske befolkning. Det fremgår af Ceveas optælling af de

Læs mere

GYMNASIEELEVER ØNSKER FÆLLES LØSNINGER PÅ FLYGTNINGEKRISEN

GYMNASIEELEVER ØNSKER FÆLLES LØSNINGER PÅ FLYGTNINGEKRISEN GYMNASIEELEVER ØNSKER FÆLLES LØSNINGER PÅ FLYGTNINGEKRISEN Kontakt: Analytiker, Sarah Vormsby +4 21 81 6 sav@thinkeuropa.dk RESUME Danske gymnasieelever ønsker fælles, europæiske løsninger på flygtningesituationen,

Læs mere

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 og TV2 1994-2007 Af Erik Albæk, David Nicolas Hopmann & Claes de Vreese Udkommer på Syddansk Universitetsforlag 6. maj

Læs mere

Nyt fra Christiansborg

Nyt fra Christiansborg H-Consulting, Bastrupvej 141, 4100 Ringsted, tlf. 5764 3100 Nyt fra Christiansborg April 2016 Grænsekontrol forlænges Regeringen har besluttet at forlænge den midlertidige grænsekontrol frem til 3. maj

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Vrede vestjyder afviser Løkkes stemmefiskeri

Vrede vestjyder afviser Løkkes stemmefiskeri Vrede vestjyder afviser Løkkes stemmefiskeri På trods af VK-regeringens hjælpepakke til peger kun hver 11. vestjyde på Venstre som partiet, der vil løse udkantsdanmarks problemer. Kan koste venstre sejren

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

Meningsmåling vedr. offentlig produktion i forbindelse med erhvervsuddannelser

Meningsmåling vedr. offentlig produktion i forbindelse med erhvervsuddannelser Meningsmåling vedr. offentlig produktion i forbindelse med erhvervsuddannelser LO har bedt om at få målt befolkningens holdning til reel produktion i det offentlige i form af praktikpladscentre som alternativ

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) +HOOH7KRUQLQJ6FKPLGWVWDOHWLO/2 6NRQJUHVGHQRNWREHU (Det talte ord gælder) Kære kongres Tak fordi jeg måtte lægge vejen forbi jer i dag. Det er en af de aftaler, jeg virkelig har glædet mig til. Både før

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

4423 elever fra landets ungdomsuddannelser har stemt i Aalborg Universitets ungdomsvalg.

4423 elever fra landets ungdomsuddannelser har stemt i Aalborg Universitets ungdomsvalg. Pressemeddelelse D. 12. september, 2011, Aalborg De unge har stemt 4423 elever fra landets ungdomsuddannelser har stemt i Aalborg Universitets ungdomsvalg. Gymnasieeleverne ville stemme rødt Står det til

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Farlig ungdom: Quiz, facitliste. Skoletjenesten, Arbejdermuseet

Farlig ungdom: Quiz, facitliste. Skoletjenesten, Arbejdermuseet Farlig ungdom: Quiz, facitliste Skoletjenesten, Arbejdermuseet 1) Under 2. verdenskrig og i begyndelsen af 50'erne fik man udleveret rationeringmærker. Hvad kunne man bruge disse til? - Kun til at købe

Læs mere

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986. Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Indhold. Forord 11 DEL I 13

Indhold. Forord 11 DEL I 13 Indhold Forord 11 DEL I 13 Kapitel 1. FN - en introduktion 15 FN's formål og grundlæggelse 15 Grundlæggende principper 17 FN's struktur 20 Generalforsamlingen 20 Sikkerhedsrådet 23 Sekretariatet 24 Det

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Campus

Læs mere

Praktikernetværket: Præsentation af Valgdagbogsprojektet - og enkelte resultater

Praktikernetværket: Præsentation af Valgdagbogsprojektet - og enkelte resultater 1 Praktikernetværket: Præsentation af Valgdagbogsprojektet - og enkelte resultater 2 Baggrunden for projektet Kvalitativ frem for kvantitativ metode. Udgangspunkt i, hvordan valgkampen opleves med vælgernes

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Uddannelsescenter Holstebro HHX Fag og niveau Samfundsfag niveau C. Lærer(e)

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere