Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011

Transkript

1 Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011 Tekst & fotos: Lars Hansen Udarbejdet af naturkonsulent.dk for Nyborg Kommune

2 Indhold Indledning.. 2 Knudshovedhalvøen 3 Holckenhavn Nor.. 8 Holckenhavn Fjord 10 Kauslunde Å.. 12 Pilsmosen 14 Indledning Nyborg er fra naturens hånd beriget med en række naturperler, hvoraf Knudshovedhalvøen er i særklasse. Men også ved Holckenhavn og i Pilsmosen findes betydelige lokaliteter for ynglende kystfugle. Nyborg er det eneste sted på den fynske storebæltskyst, hvor kolonirugende kystfugle kan finde egnede ynglepladser. Desværre er størstedelen af disse områder gået tabt over et halvt århundrede. Knudshovedhalvøen er mest berørt og størstedelen af halvøens naturarealer er nu omskabt til industri, motorvej og andet. Alle kolonirugende fugle er i dag væk. Det gælder også fjorden og noret ved Holckenhavn og Pilsmosen, der alle har været sekundære lokaliteter og som kun har eksisteret i kraft af de store bestande på Knudshoved (og tidligere også øen Lindholm). Udover disse lokaliteter findes der i kommunen enkelte andre strandengsarealer. Det største område er engene ved Kauslunde Å, men ingen af disse lokaliteter har større betydning. I 2011 har Nyborg Kommune iværksat en overvågning, som skal klarlægge de nævnte områders status for ynglende kystfugle. Denne gruppe af fugle tæller en lang række Rødlistede arter, som har vigende bestande i Danmark og derfor behøver særlig opmærksomhed. 2

3 Knudshovedhalvøen Knudshovedhalvøen ved Nyborg er den største marine forlandsdannelse langs den fynske Storebæltskyst. Som følge af krumoddedannelser er kysten vokset ud mod sydøst og har omsluttet en række små moræneøer. Halvøens yderste del er et kompliceret vinkelforland med strandsøer. Sydsiden præges stadig af krumoddedannelser og her lå frem til vor tid de eneste kystnære øer langs den fynske Storebæltskyst. Områdets historie Gennem årtier er Knudshovedhalvøens natur gradvist reduceret i areal. Indtil ca henlå halvøen som ét stort naturområde, som overvejende blev benyttet til sommergræsning. Landskabet er så glimrende beskrevet i Palle Laurings lille erindringsbog Nyborg-somre: på feriekoloni Naturen var dengang sammenhængende og strakte sig helt ind til Nyborg by. I 1954 stod færgehavnen på Knudshoved færdigbygget. Motorvejen hertil og de store parkeringsarealer lagde beslag på mange hektar natur. I 1960 blev de ydre dele af Fladet omlagt til golfbane. I 1970 blev den fuglerige ø, Lindholm, inddraget til havnebyggeri og med den forsvandt størstedelen af de kolonirugende kystfugle. I samme periode blev industriområdet på Fladets sydlige del anlagt og store engområder gik tabt. Den resterende del af Fladet er konverteret til en plantage. Mere eng er gået tabt i Svanedammen, hvor en ny banegård og nye baneanlæg omtrent har fjernet de sidste ferske enge. Med broens kommen blev hele nordkysten inddraget til rampe, rasteplads og resten af nordkysten blev omdannet til badestrand. 3

4 Frem til år 2000 ynglede endnu store kolonier af måger og terner og området husede desuden mange ande- og vadefugle. Det affødte spredninger til Holckenhavn og Pilsmosen, hvor der opstod mindre kolonier af hættemåger. Disse kolonier tiltrak en række andre arter og lokaliteterne havde i disse år deres storhedstid. Gennem de sidste 10 år har der ikke eksisteret ynglekolonier af kystfugle på Knudshoved og området har helt mistet sin betydning. Overvågning 2011 Ynglende kystfugle er i dag kun at finde i området ved Østerø Sø. Dette område er besøgt jævnligt gennem hele ynglesæsonen og de ynglende kystfugle er overvåget ved optælling af antal ynglepar samt ved overvågning af deres ynglesucces. Følgende arter af kystfugle er fundet ynglende i 2011: Art Antal Bemærkninger par Knopsvane 4 Parrene fordelte sig med 2 reder i Østerø Sø og 1 rede i lagunerne ved fyret. Desuden har 1 par måske forsøgt at yngle ved Slipshavn, men har hurtigt opgivet. Til gengæld ynglede et par succesfuldt i søerne ved nordkysten og fik hele 9 unger. Grågås Fuglene ankom tidligt og omkring 15 par forsøgte at yngle, men kun 12 par formodes at have haft rede. Af disse fik mindst halvdelen unger. Nogle par blev i området i ungetiden, mens andre forlod området, mens ungerne var små. Det er ikke unormalt i kystområder, hvor også fremmede par kan ankomme med unger. Gravand 10 Bestanden tæller omkring 10 par, som yngler meget spredt på hele halvøen, flest omkring Østerø Sø. Gråand par i Østerø Sø og måske 1 par på engene ved Slipshavn. Den ret store bestand skyldes ikke mindst årlige udsætninger af ca. 50 gråænder. Krikand 0 3 par sås længe i Østerø Sø, men ingen af parrene ynglede. Knarand 1 1 par i Østerø Søs nordvestlige hjørne. Parret sås gennem hele april og frem til midten af maj. Herefter forsvandt begge fugle og har ikke haft ynglesucces. Skeand 2 2 par i Østerø Sø, men ingen af parrene er set med unger. Taffeland 1 1 par i Østerø Sø, men parret har sandsynligvis ikke haft ynglesucces. 4

5 Troldand par i Østerø Sø. I ungetiden er der højst set 3 par med unger. Ederfugl 0 Ingen yngleforsøg. Flere kyststrækninger synes egnede, men forekomsten af rovdyr holder fuglene væk. Top. Skallesluger Ca. 8 par ved Østerø Sø, 1 par ved Slipshavn og muligvis 2-4 par andre steder på halvøen. Tårnfalk 1 1 par yngler i kanten af Slipshavn Skov. Grb. Rørhøne 3 2 par i Østerø Sø og 1 par i vandhul på golfbanen. Blishøne 14 Ca. 10 par i Østerø Sø, 2 par i vandhuller på golfbanen og 2 par i søerne nord for motorvejen. Strandskade 5 3 par ved Østerø Sø, 1 par ved Slipshavn og 1 par ved den gamle færgehavn. Kun parret ved Slipshavn er set med unger. Vibe 7 4 par ved Østerø Sø og 3 par på engene ved Slipshavn. Kun et af parrene ved søen kan muligvis have haft ynglesucces. Alle øvrige opgav tidligt. Stor Præstekrave 2 1 par ved Østerø Sø og 1 par på parkeringsarealet ved den gamle færgehavn. Ingen af parrene fik flyvefærdige unger i Rødben 8 5 par ved Østerø Sø og yderligere 3 par på engene ved Slipshavn. De fleste par opgav midt i yngletiden og højst 3 par kan have haft unger. Klyde 4 4 par etablerede sig i det tidlige forår, men i løbet af maj gav tre af parrene op. Det sidste par gjorde flere yngleforsøg og midt i juli lykkedes det at få unger, men kun den ene overlevede og sås frem til den var flyvefærdig i begyndelsen af august. Sølvmåge par har forsøgt at etablere sig ved søens østlige del, men har næppe lagt æg. Midt i juni synes fuglene at have opgivet og ingen har haft ynglesucces. Stormmåge 2 Mindst 2 par forsøgte ihærdigt at etablere reder, men opgav tidligt. Hættemåge 3 Op til 3 par hævdede ivrigt territorium i maj, men fra først i juni havde de opgivet. Et eller flere af parrene har muligvis nået at lægge æg. 5

6 Fjordterne 6 En lille koloni forsøgtes etableret på den flade mudderø midt på søens sydlige del. Parrene gav hurtigt op og ingen nåede at lægge æg. Dværgterne 1 Op til 3 par holdt især til omkring søens gamle udløb, hvor en lille ral-ø er det foretrukne opholdssted. Kun et af parrene har forsøgt at bygge rede, men opgav hurtigt. Stenpikker 0 Ingen ynglepar i Rødr. Tornskade 0 Ingen ynglepar i Status for ynglende kystfugle Tidligere var Knudshovedhalvøen et af Fyns mest interessante yngleområder for kystfugle. Her var store ynglekolonier og et stort udbud af sjældnere arter. I dag er stort set alle ynglende kystfugle forsvundet, bortset fra de få par, der yngler ved Østerø Sø. Men som det fremgår af ovenstående liste over ynglefugle, er det fortsat et meget stort antal arter, der forsøger at etablere sig, her i blandt mange kolonirugende arter. Det viser, at halvøen har et meget stort potentiale, men også at forholdene ikke er gunstige nok. Max Antal par med formodet ynglesucces Sorth. lappedykker 1 0 Knopsvane 27 3 Krikand 2 0 Spidsand 2 0 Atlingand 2 0 Taffeland 5 0 Vandrikse Plettet rørvagtel 1 0 Vibe Dobbeltbekkasin 5 0 Rødben 20 3 Brushane Klyde 33 1 Stormmåge Hættemåge Havterne 10 0 Fjordterne 36 0 Dværgterne 3 0 Splitterne Stenpikker 3 0 Rødr. Tornskade 4 0 Tabel 1: Oversigt over antal par med ynglesucces på Knudshovedhalvøen i 2011 og i perioden

7 Naturpleje I 1990 erne foretog Fyns Amt i samarbejde med Nyborg Kommune en ret omfattende naturpleje på den yderste del af Knudshovedhalvøen. Alle græsningsfolde blev nyindhegnet, brombærkrat blev ryddet og en stor del af områdets vandhuller blev oprenset. Det gav padderne et godt løft og førte også til, at mange ynglende kystfugle vendte tilbage. Desværre ophørte græsningen nogle år senere og der blev ikke fulgt op på naturplejen. Senere fik Juelsberg Gods iværksat en velfungerende græsning med islandske heste. Anbefalinger Der er brug for en massiv indsats, hvis naturværdierne på Knudshovedhalvøen skal genskabes. Det stærkt reducerede areal gør opgaven vanskelig, men dog ikke umulig. Det anbefales kraftigt at udarbejde en plejeplan for hele halvøen. Plejeplanen skal tage udgangspunkt i kolonirugende kystfugle og særligt truede arter af padder og planter og udarbejdes, så disse sikres egnede levesteder. Plejeplanen vil primært indebære oprensning og etablering af vandhuller og særlige yngleområder for kolonirugende kystfugle, men skal også forholde sig til bl.a. forekomsten af rovdyr, regulering af hegn og folde, rekreativ brug af området osv. Som udgangspunkt har skov-naturen det nogenlunde og det er her, tabet af arter har været mindst. Værst står det til for de arter, som er knyttet til ferske strandenge og det er af afgørende betydning at genskabe og naturpleje sådanne arealer. Det er imidlertid kun muligt på de tidligere parkeringsarealer ved færgehavnen, på golfbanens område samt måske i den nordlige del, hvor der i sin tid er plantet en skov. Naturpleje af disse arealer har især betydning for padder og planter, men også for en række engfugle. Ved udarbejdelse af plejeplan bør det undersøges, om der ved omfordeling af aktiviteter kan genskabes egnede biotoper, især hvad angår ferske strandenge. Ynglende kystfugle er i dag primært knyttet til Østerø Sø og strandengene omkring søen qua at øvrige yngleområder er gået tabt. Som naturpleje har det afgørende betydning, at der skabes et mosaiklandskab af små øer, hvor fuglene kan yngle. Der er desuden behov for justering af græsningsfoldene samt bl.a. fældning af træer på højdedraget mellem Østerø Sø og Slipshavn. For et optimalt resultat er der også behov for kraftig reduktion i antallet af rovdyr på halvøen. Det er selvsagt en stor opgave at genskabe egnede ynglesteder for kystfugle i et landskab, der er så reduceret som Knudshovedhalvøen. Men det er muligt med en gennemarbejdet plejeplan, som inddrager tidligere naturhistoriske undersøgelser og erfaringer. For kystfuglenes vedkommende skal man arbejde målrettet for at genskabe ynglepladser for hættemåge, fjordterne og klyde. Hvis disse tre arter sikres gode ynglebiotoper, så vil de tiltrække en lang række andre arter. Det lyder enkelt, men er en kompliceret manøvre, som også vil være bekostelig, da det kræver brug af gravemaskine, jordtransport, fagligt tilsyn og måske inddragelse af arbejdshold til kratrydning, opsætning af hegn og meget andet. Til gengæld vil en god plejeplan kunne opdele arbejdet i en række adskilte faser, som kan fordeles på flere år og dermed gøre det økonomisk overskueligt. 7

8 Holckenhavn Nor Strandenge, strandmose og nor ved Storebæltskysten mellem Holckenhavn og Kajbjerg Skov. Området afvandes og størstedelen af arealet er helt tørlagt. De få vandsamlinger er stærkt tilgroede. Noret har i årtier været uden ynglende kystfugle og området har helt mistet sin betydning for disse. Overvågning 2011 Nedenstående liste viser antallet af registrerede ynglepar i 2011 i sammenligning med tilsvarende liste for 1960 erne: Knopsvane 1 1 Grågås Gravand Gråand + 3 Skeand Top. Skallesl Vandrikse Blishøne Rørhøne 4 1 Strandskade 8 1 Vibe

9 St. præstekrave Dobbeltbekkasin Rødben Klyde Hættemåge Fjordterne 1 0 Dværgterne Status for ynglende kystfugle Noret med omgivende strandenge rummer ikke længere optimale forhold for ynglende kystfugle. Naturpleje Der foregår ingen naturpleje. Anbefalinger Noret er med sine store strandenge en meget vigtig lokalitet for ynglende kystfugle. Området er desuden en af de få, større kystlokaliteter og har derfor særdeles stor betydning for andre arter, ikke mindst padder, strandengsplanter og mange andre. Det vil derfor være meget ønskeligt at standse afvandingen og iværksætte afgræsning/høslet af hele området. Hvis dette følges op med etablering af ynglepladser til fx hættemåger, vil fuglelivet hurtigt komme til at minde om forholdene i 1960 erne. Der vil samtidig blive skabt levesteder til bl.a. strandtudsen, som er akut truet i hele kommunen. Naturplejen behøver ikke at forringe de jagtmæssige interesser, men kan tværtimod øge den oplevelsesmæssige værdi. 9

10 Holckenhavn Fjord En ca. 70 ha stor og med dæmning aflukket fjordarm med brakvand og omgivende enge med tæt rørskov. Den vestlige del noget fladvandet. Indtil 1970 erne blev størstedelen af engene afgræsset, hvilket var til stor gavn for ynglefugle, men også for en række sjældne planter og andet. I dag er fjorden uden særlig betydning for ynglende kystfugle. Dog yngler Rørdrum muligvis i visse år og området har generelt et stort antal ynglearter, bl.a. Rørhøg, Bynkefugl, Skægmejse, Græshoppesanger m.v. Mange arter bruger området i træktiden, bl.a. fiskeørn, havørn og store flokke af gæs og ænder. Overvågning 2011 I nedenstående oversigt er vist antallet af registrerede ynglepar i 2011 og listen er sammenstillet med tilsvarende tal fra 1960 erne: Gråstr Lappedykker Lille lappedykker Toppet? 3 lappedykker Rørdrum?? Regelmæssig gæst, yngler muligvis i visse år Knopsvane Grågås Gravand

11 Gråand Skeand Krikand 1 0 Atlingand Troldand Vandrikse Strandskade Dobbeltbekkasin 5 0 Rødben Klyde Bynkefugl 1 Skægmejse 2-4 Græshoppesanger 2 Sivsanger 2 Status for ynglende kystfugle Holckenhavn Fjord er uden nævneværdig betydning for ynglende kystfugle. Efter græsningens ophør voksede alle enge til med tagrør og urter og i dag har området kun betydning for arter, som er knyttet til sådanne bevoksninger. I visse år formodes rørdrum at yngle i området. Naturpleje. Fyns Amt iværksatte i 1990 erne græsning på nogle af engene og antallet af ynglende vadefugle steg markant. Græsningen ophørte efter få år og bortset fra et mindre areal, henligger hele området i dag uafgræsset. Anbefalinger Det anbefales at genindføre afgræsning af engene langs både Vindinge og Ørbæk Å. Græsningen vil være til meget stor gavn for en række vadefugle, bl.a. Vibe, Dobbeltbekkasin og Rødben. 11

12 Kauslunde Å Ved Kauslunde udløber både Kauslunde og Lunde Å og omgivet på de sidste kilometre af et ret stort engareal. Engene blev tidligere udnyttet til græsning og høslæt. I dag er engenes randzone inddraget som dyrkningsjord og engene udnyttes stort ikke og store dele er helt tilgroede. Lunde Å udgør kommunegrænsen mellem Nyborg og Kerteminde. Overvågning 2011 Engene ved Kauslunde er overvåget gennem hele foråret. Status for ynglende kystfugle Området rummer ingen ynglende kystfugle og praktisk taget heller ingen ynglende engfugle. Et væsentligt problem er, at engene ofte oversvømmes om foråret. Det forhindrer arter som vibe og rødben i at yngle. Udover arter som bl.a. rørhøg (1 par) er der ingen ynglefugle, som karakteriserer engområdet. Naturpleje Der foretages ikke egentlig naturpleje, men der eksisterer stadig folde på den yderste del. 12

13 Anbefalinger Det anbefales at undersøge, om forårsoversvømmelsen af engene kan reguleres bedre. Oversvømmelsen er som sådan udmærket, hvis der etableres flade øer, hvor engfuglene kan yngle. Det anbefales også, at sikre en bedre afgræsning og gerne også på engene højere oppe i vandløbene. For en markant øgning af antallet af ynglefugle vil det være af betydning, at der skabes en bredere randzone med overdrevsvegetation i kanten af de dyrkede marker. Der kan ved målrettet naturpleje opnås fine resultater ved Kauslunde. Men qua tilstanden på de øvrige naturområder i kommunen, må det anbefales at foretage en prioritering og fx lade Kauslunde stå længere nede på listen. 13

14 Pilsmosen Pilsmosen er en næringsrig og delvist tilgroet mose i bynært område. Indtil 1979 ca. 3 ha stor og med store, afgræssede engområder omkring selve mosen. I 1979/80 blev Fynsvej anlagt og den sydlige del af mosen blev inddraget. I den resterende del blev vandstanden sænket, hvorved Pilsmosen mistede en stor del af sin naturværdi. Efterfølgende har Pilsmosen været afgræsset næsten alle år og det har medvirket til opretholdelsen af bl.a. en meget stor bestand af viber. I de senere år er der sket kraftig tilvækst af træer og buske, ikke mindst langs Fynsvej, hvor et hegn lukker engen inde. Overvågning 2011 Området er besøgt jævnligt gennem foråret og overvågningen er primært foregået fra veje og stier. I nedenstående liste er antallet af ynglepar sammenstillet med tilsvarende tal for perioden : Toppet lappedykker Gråstr. 2 0 lappedykker Knopsvane Grågås Gravand 2 1 Gråand

15 Knarand 1 0 Krikand 1 0 Atlingand Skeand Taffeland Troldand 5 2 Vandrikse 5 0 Blishøne 10 3 Rørhøne Strandskade 2 1 Stor præstekrave Vibe Dobbeltbekkasin Rødben Hættemåge Gul vipstjert Sivsanger 1 0 Kirkeugle 1 0 Status for ynglende kystfugle I dag har Pilsmosen omtrent mistet sin betydning som ynglested for en lang række sårbare arter af ande- og vandefugle samt sjældnere vandhøns og småfugle med tilknytning til engområder, fx gul vipstjert. Kirkeuglen, som vides at have ynglet frem til 1971, findes heller ikke længere i området. Naturpleje Der foretages afgræsning med et mindre antal heste og det fungerer rigtig godt. Anbefalinger De græssende dyr har svært ved at holde pilekrattene omkring mosen nede. Det anbefales at fjerne noget af pilekrattet samt bevoksningerne på skråningen langs Fynsvej. Det anbefales desuden at øge arealet ved inddragelse af den fugtige del af marken ind mod byen og evt. en bred randzone hele vejen rundt. Desuden vil det være ønskeligt at etablere en korridor i retning af Ladegårdsøen. Dette dog ikke af hensyn til ynglefuglene, men mere for at sikre fx padder m.v. en spredningskorridor. 15

16 Torvet Nyborg 16