Ynglende fugle Ramsødalen. Roskilde og Solrød Kommuner. Fuglebeskyttelsesområderne F103 og F104

Transkript

1 Ynglende fugle 2018 Ramsødalen Roskilde og Solrød Kommuner Fuglebeskyttelsesområderne F103 og F104

2 Rekvirent Rådgiver Roskilde og Solrød Kommuner, Morten Vincents & Maria Astrup Skov Orbicon A/S, Linnés Allé 2, 2630 Taastrup Projektnummer / Projektleder Erik Mandrup Jacobsen Kvalitetssikring Cecilie Hansen Revisions nr. 02 Godkendt af Lea Bjerre Schmidt Udgivet

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. SAMMENFATNING Baggrund Baggrund for rapporten Hvorfor overvågning Lokaliteterne Fuglebeskyttelsesområderne Lokaliteter i Fuglebeskyttelsesområde Dækkede lokaliteter i Fuglebeskyttelsesområde Metode Resultater Fuglebeskyttelsesområde 103: Snoldelev og Gl. Havdrup Mose Fuglebeskyttelsesområde 104: Ramsø Mose Naturpleje Gl. Havdrup Mose og Snoldelev Mose (F103) Ramsø Mose (F104) Referencer... 31

4 1. SAMMENFATNING Roskilde og Solrød Kommuner fik i 2018 optalt ynglende fugle i Ramsødalen, der er Natura 2000-område, fredet og af meget stor rekreativ betydning. Ramsødalen er udpeget som Natura 2000-område af hensyn til rørhøg, der fortsat yngler i områderne, og sortterne, der ikke længere yngler på Sjælland. Ramsødalen består af en række dellokaliteter med hver sit særpræg. Gammel Havdrup Mose længst mod øst rummer et rigt og varieret fugleliv med ynglende lappedykkere, ænder, gæs og vadefugle I 2018 ynglede desuden bl.a. rørdrum, rørhøg samt muligvis rødrygget tornskade. Hættemågen genindvandrede til mosen som ynglefugl i 2016 efter næsten 10 års fravær. Ca. 60 par hættemåger ynglede i Arten er ellers i markant tilbagegang herhjemme, og Gammel Havdrup Mose var i 2018 den eneste ynglelokalitet i Solrød Kommune. Snoldelev Mose rummer kun få og almindelige arter af ynglende vandfugle. Græsarealerne mellem Gammel Havdrup Mose og Snoldelev Mose er dog af stor betydning for ynglende og rastende vadefugle og gæs. I 2018 indfandt skarven sig som ynglefugl i den lille mose med et enkelt par, og desuden ynglede nattergal og toppet lappedykker. I Ramsødalens vestlige ende, vest for Ringstedbanen, ligger vådområderne Akselmose og Elleenge, der bl.a. rummer en tæt bestand af nattergal samt i 2018 ynglende rørhøg, rørdrum, bynkefugl og muligvis den sjældne savisanger. Også Syv Mose, Ramsøen, Ramsømagle Sø, Brordrup Mose og Gadstrup Mose øst for jernbanen er vigtige lokaliteter med ynglende rørdrum, atlingand, rørhøg, vibe, rødben, lille præstekrave, nattergal, græshoppesanger samt muligvis gråstrubet lappedykker i Fra 2018 kan specifikt nævnes rastende havørn, syngende savisanger og rørdrum (Elleenge), syngende græshoppesanger (Ramsømagle Sø), ynglende skarv (Snoldelev Mose) samt bomlærke, der i 2018 sås på flere lokaliteter i Ramsødalen. En oversigt over ynglepar af udvalgte arter i Ramsødalen ses i Tabel 1. Tabel 1: Ynglebestande af udvalgte arter i Ramsødalen i (maks-bestand) Lille lappedykker Toppet lappedykker Gråstrubet lappedykker Rørdrum Grågås Atlingand Skeand Rørhøg Vandrikse Vibe Rødben Sjagger Nattergal / 46

5 2. BAGGRUND 2.1. Baggrund for rapporten Denne rapport om ynglende fugle i Gammel Havdrup og Snoldelev Mose (Fuglebeskyttelsesområde 103) og Ramsø Mose (Fuglebeskyttelsesområde 104), der tilsammen benævnes Ramsødalen, er udarbejdet til brug for naturforvaltningen i Roskilde og Solrød Kommuner. Fuglelivet i Ramsødalen har været fulgt siden 1980, hvor Hovedstadsrådet påbegyndte tællingerne. I overtog Roskilde Amt tællingerne, og siden 2007 har projektet været udført som et samarbejde mellem Roskilde og Solrød Kommuner. Fra 2007 er der foretaget en årlig gennemgang af Akselmose og Elleenge, der deles mellem Roskilde og Lejre Kommune. Områderne er en del af Fuglebeskyttelsesområde nr. 104, men har ikke i årene før 2007 været en del af overvågningsprogrammet Hvorfor overvågning Snoldelev Mose og Gl. Havdrup Mose er fredet ved fredningsnævnets afgørelse af 3. juli I oktober 1995 rejste Roskilde Amt og Danmarks Naturfredningsforening en fredningssag for den del af Ramsødalen, der ligger mellem Gadstrup og Kumlehuse. Denne sag blev afsluttet i 2004 med en afgørelse fra Naturklagenævnet. Alle de besøgte lokaliteter indgår desuden i de europæiske Fuglebeskyttelsesområder og det såkaldte Natura 2000-værkværk, der strækker sig over det meste af Europa. Regelmæssige tællinger af ynglende fugle kan vise, om områdernes tilstand er tilfredsstillende, og om de bevarer deres oplevelsesmæssige og rekreative værdier. Det er muligt at følge hovedparten af ådalen ad etablerede stisystemer, og flere steder er opsat observationstårne, hvorfra de besøgende kan opleve det rige fugleliv. Udsigt fra fugletårnet i Gl. Havdrup Mose. 5 / 46

6 3. LOKALITETERNE 3.1. Fuglebeskyttelsesområderne Figur 1: Fuglebeskyttelsesområderne F103 og F104 i Ramsødalen syd for Roskilde. Fuglebeskyttelsesområderne 103 (Gammel Havdrup Mose) og 104 (Ramsø Mose) ligger begge i Ramsødalen, der er en 20 kilometer lang tunneldal syd for Roskilde, mellem Lejre og Køge Bugt (Figur 1). Fuglebeskyttelsesområde 103 (ca. 98 hektar) består af to mindre moseområder (Gammel Havdrup og Snoldelev Mose) med tørvegrave omgivet af rørskove, enge, krat og dyrket agerland. Området er udpeget på grund af ynglende sortterne og rørhøg, men af disse yngler kun rørhøg regelmæssigt, idet sortternen ikke med sikkerhed har ynglet i området siden 1980 (Tabel 2). Fuglebeskyttelsesområde 104 (Ramsø Mose) består af 215 hektar moser, søer, enge, rørsump, småskove, plantager og landbrugsarealer langs med Langvad Å. Området er kun udpeget af hensyn til ynglende sortterne, en art der for længst er forsvundet fra området som ynglefugl, idet seneste sikre ynglefund er fra Sortterner ses i dag kun meget sjældent i området, senest i 2011, hvor op til 3 fugle kunne ses i Ramsøen og den tilstødende Ramsømagle Sø. 6 / 46

7 Tabel 2: Rørhøg og sortterne: Natura 2000 status m.m. i forhold til lokaliteterne i Ramsødalen 1 : Grell : Holm et al. (2018). 3 : Miljøministeriet (1999). 4 : dof.dk (2018). 5 : Pihl et al. (2004) 6 : Søgaard et al. (2005). Rørhøg Sortterne Levested 1, 5 Vådområder med veludviklet fugtig rørsump af tagrør. Reden placeres oftest i små rørskove. Mosaiklandskaber. Fouragerer over såvel dyrkede som udyrkede arealer. Åbne, våde enge med siv- og startuer i den sjappede, åbne overgangszone mellem kreaturafgræssede enge og mere tilgroet sump/mose samt på flydebladsvegetation i lavvandede søer eller moser. Bestand i Danmark4 2,4 Ca. 650 par i 2008 Sortternen ynglede i 2016 i tre områder i Jylland med i alt par (Holm et al. 2018). Yngler ikke længere på Sjælland. I maj 2018 sås i Roskilde Kommune to fugle på træk ved Gundsømagle Sø den 25. maj samt to fouragerende fugle i Darup Grusgrav/Himmelsøen den 28. maj. I Solrød Komune var per 22. august 2018 endnu ikke set sortterner (dofbasen.dk). Aktuel bestand i Ramsødalen Område 103: 1-2 par (2018) Område 104: 2-3 par (2018) Område 103: 0-1 par i 1983, siden 0 par Område 104: senest 0-1 par i 2005, siden 0 par Bestand i udpegningsgrundlag 3 F103: 1 F104: ikke udpegningsart F103: 10 par F104: 4-5 par Opholdstid i Danmark 4 Marts oktober Medio april primo oktober Bevaringsstatus i Danmark 5 Gunstig Ugunstig faldende Gunstig bevaringsstatus 6 Bestanden og arealet med rørskov skal være stabil eller stigende. Ynglepladsen skal være uforstyrret 1. april 1. august. Stabil eller stigende bestand. Stabilt eller stigende antal muligheder (og mindst én) for placering af en koloni. Kolonien uforstyrret (200 meter) 15. april til 1. august. Mindst 25 hektar åbent vand. 7 / 46

8 3.1.1 Lokaliteter i Fuglebeskyttelsesområde 103 Fuglebeskyttelsesområde 103 består af Gammel Havdrup Mose i Solrød Kommune og den umiddelbart vest for liggende Snoldelev Mose i Roskilde Kommune (Figur 2). Gammel Havdrup Mose er en af de vigtigste fuglelokaliteter i Ramsødalen. Mosen består hovedsageligt af store tørvegrave, rørskove, enge og krat. Figur 2: Fuglebeskyttelsesområde 103 med Gammel Havdrup Mose i Solrød Kommune mod øst og Snoldelev Mose i Roskilde Kommune mod vest. 8 / 46

9 Siden 1980 og indtil begyndelsen af 1990'erne var fuglelivet i Gammel Havdrup Mose påvirket af tilgroning og ringe vandkvalitet. Efter at Roskilde Amt i efteråret 1991 gennemførte naturpleje med bl.a. græsning vendte fuglene tilbage. Rørhøg og rørdrum yngler nu næsten årligt, og området rummer også pæne bestande af andefugle, vadefugle og vandhøns. Hættemågen, der af ukendte årsager forsvandt fra området som ynglefugl i 2007, vendte tilbage til området i Udpegningsarten sortterne er forsvundet fra området, idet den seneste observation af arten blev gjort helt tilbage i I 2004 blev etableret græsning mellem Gammel Havdrup Mose og Snoldelev Mose, og nu yngler adskillige par viber og rødben årligt i området. Allerede i 2013 blev truffet afgørelse om et varigt forbud mod genopdyrkning af græsningsarealet mellem de to moser, men den endelige afgørelse om erstatningsfastsættelsen blev først afgjort af Taksationskommissionen i november Dermed synes dette vigtige område for ynglende og rastende fugle samt den landskabelige sammenhæng i Natura 2000-området sikret for eftertiden. Rørdrum lever oftest skjult i rørskoven ved Gl. Havdrup Mose. Græsningsområdet mellem Gammel Havdrup Mose og Snoldelev Mose, 9 / 46

10 Rødben(øverst) og vibe (nederst) yngler og raster på græsarealerne mellem Gammel Havdrup Mose og Snoldelev Mose. Begge arter er afhængige af den afgræsning, der foregår mellem de to vådområder. De to arter er forsvundet fra mange indlandslokaliteter herhjemme. 10 / 46

11 Snoldelev Mose ligger i Roskilde kommune, vest for Gammel Havdrup Mose og umiddelbart øst for vandskellet mellem vandløbssystemerne Langvad Å og Solrød Bæk. Mosen domineres af en større tørvegrav med en træbevokset ø i midten. Der yngler ikke vadefugle og kun få og helt almindelige arter af vandfugle i selve mosen. En stor hættemågekoloni med op til 2000 ynglepar på øen i midten af mosen forsvandt i begyndelsen af 1990 erne, måske pga. af tilgroning. Øen er nu helt dækket af træer og tætte krat og udgør ikke længere en egnet yngleplads for hættemåger. Mosen rummer en del almindelige arter af ynglende småfugle, og råge og musvåge yngler næsten årligt på den lille ø. Rørhøge fra gammel Havdrup Mose fouragerer jævnligt over mosen, i 2015 fouragerede en havørn i den lille mose. Også fjordterner fouragerer ofte, og i 2018 ynglede skarv for første gang i den lille mose. I 2018 ynglede et par skarver for første gang i Snoldelev Mose. Snoldelev Mose med den trædækkede ø i midten. 11 / 46

12 3.1.2 Dækkede lokaliteter i Fuglebeskyttelsesområde 104 Fuglebeskyttelsesområde 104 Ramsø Mose består af 5 forskellige lokaliteter, hvoraf de 4 øst for Ringstedbanen ligger i Roskilde Kommune. Akselmose og Elleenge vest for jernbanen deles mellem Roskilde og Lejre Kommuner (Figur 3). Figur 3: Dækkede lokaliteter i Fuglebeskyttelsesområde 104 Ramsø Mose. Akselmose og Elleenge ligger i Fuglebeskyttelsesområdets vestligste ende vest for jernbanen og mellem landsbyerne Gøderup og Kirke Syv. Området, der delvist ligger i Lejre kommune, har været medtaget i overvågningen siden Arealerne, der for hovedpartens vedkommende ejes af HOFOR, er udlagt som kildeplads og er ret kulturprægede med bl.a. en del rødgranplantager, vildtremiser m.m. Det rummer dog også mindre moser, vandhuller og ekstensivt drevne lavbundsarealer. Arter som gråstrubet lappedykker, knopsvane, grågås, blishøne, vandrikse, grønbenet rørhøne, rørhøg og vibe yngler årligt. Området rummer desuden en tæt bestand af nattergal. Nogle år yngler græshoppesanger og rødrygget tornskade, og i 2018 ynglede rørdrum for første gang. 12 / 46

13 Afgræsset eng i Akselmose Nattergal i 2018 ynglede hele par i Akselmose og Elleenge. 13 / 46

14 Gammel Ellesump på HOFOR s arealer på Elleenge 2018 Stor flagspætte ynglefugl i Elleenge i / 46

15 Syv Mose ligger mellem Ramsø Søgård og jernbanen. Området består af 5 mindre søer omgivet af mose, eng, overdrev, plantage og agerjord (Figur 4). Sortternen har tidligere haft en af sine faste ynglepladser i Syv Mose og har givet navn til stedets fugletårn Sortterneskjulet, hvorfra man kan overskue området. Arten, der indgår i udpegningsgrundlaget for Fuglebeskyttelsesområdet, vides at have ynglet i Syv Mose i hvert fald 1940 erne og sandsynligvis tidligere (Flensted 2006) men er nu for længst forsvundet. Seneste mulige yngleforekomst i Syv Mose var i Mosen rummer dog fortsat et varieret fugleliv med tætte bestande af småfugle og flere arter af lappedykkere, vandhøns og vadefugle samt en rågekoloni, der i 2018 talte ca. 50 par. Vandhul og eng i Syv Mose, i baggrunden høje træer med rågekoloni. Figur 4: Ramsødalen med Syv Mose øst for jernbanen og Akselmose og Elleenge mod vest. De gule prikker viser stiforbindelser. Desuden er områdets fugletårn vist (Reference: Roskilde Amt). 15 / 46

16 Ramsøen ligger i en lavning omgivet af enge og marker umiddelbart øst for Ramsø Søgård. Området blev opkøbt af Skov- og Naturstyrelsen i 1995 og genskabt som en værdifuld fuglelokalitet efter i mange år at have været drænet og anvendt til landbrug (Figur 5). Den gamle Ramsø strakte sig fra Ramsø Søgård i vest til Gadstrup i øst, og med sine over 50 ha var den egnens største sø. Ramsøen var meget lavvandet og sandsynligvis også meget fuglerig, ligesom det vides, at søen var af stor fiskerimæssig betydning. Vandstanden har i lange perioder været meget høj i søen, og søvand er løbet over diget ud i Langvad Å. Der er herved skabt et større brud i diget, hvorefter vandstanden er faldet. Dette har været en fordel for de fugle, der holder til på engene rundt om søen (Flensted 2006). Figur 5: Ramsøen anno 1995 (øverst) og 2017 (nederst). 16 / 46

17 Navnlig gæs, svaner svømmeænder, vandhøns, vadefugle, rørhøg og før i tiden også sortterne har nydt godt af den nye sø. Mange arter af rastende vadefugle ses om foråret. Med mange års mellemrum ses også den sjældne sortterne fortsat i området. Sortternen ynglede ved søen med 3 par tilbage i Sølvhejre er en næsten årlig gæst ved Ramsøen og den tilstødende Ramsømagle Sø, således også i Den lavvandede Ramsøen er med sine kreaturafgræssede randarealer et fint yngle- og rasteområde for vadefugle, ænder og gæs. Ramsømagle Sø inkl. Brordrup Mose ligger mellem landsbyerne Ramsømagle og Brordrup. Ramsømagle Sø er den mellemste del af den oprindelige store Ramsø. Søen genopstod som permanent sø omkring 1980, da en pumpe blev sat ud af drift. Søen afvandes til Langvad Å, der løber syd om søen. Søen er omgivet af eng, rørsump og pilekrat og hænger naturligt sammen med den nord for liggende Brordrup Mose. På den sydlige søbred har det tidligere Roskilde Amt opført et fugletårn, hvorfra det er muligt at opleve områdets fugleliv. Fra en lille P- plads ved Ramsømaglevej fører en markvej ned i dalen til HOFOR s kildeplads, hvorfra der er en sti ud til tårnet (Figur 6). 17 / 46

18 Udsigt fra øst mod fugletårnet ved Ramsømagle Sø Enge med maj-gøgeurt ved Ramsømagle Sø / 46

19 Flere arter af lappedykkere, ænder, grågås, rørdrum (nogle år) samt rørhøg yngler ved søen, og på de omkringliggende enge yngler og fouragerer viber. Sortternen ses meget sjældent ved søen, men arten har ikke ynglet med sikkerhed i området siden Gadstrup Mose, længst mod øst, er et bynært naturområde, der ligger i tilknytning til et mindre renseanlæg. Kun få og almindelige arter af vandfugle yngler i mosen, og eneste regelmæssigt forekommende ynglende vandfugle gennem hele perioden har været gråand, grønbenet rørhøne og blishøne. Det lille vådområde rummer en fin sumpskov med tætte bestande af almindelige småfugle og bidrager oplevelsesmæssigt med en naturtype, der ikke findes ret mange andre steder i Ramsødalen. De senere år er der enkelte gange observeret isfugl i den lille mose. Enkelte fjordterner fouragerer af og til i den lille mose men yngler ikke. Fra landsbyen Gadstrup mod øst er der stiforbindelse via Gadstrup Mose til fugletårnet ved Ramsømagle Sø og videre langs asfaltvejen mod den vestlige ende af Ramsødalen (Figur 6). Figur 6: Den nye Ramsø, Ramsømagle Sø, Brordrup Mose og Gadstrup Mose. De gule prikker viser stiforbindelser. Desuden er markeret fugletårn og P-områder (ref. Roskilde Amt). 19 / 46

20 Den lille tilgroede Gadstrup Mose længst mod øst i Fuglebeskyttelsesområde nr Mange småfugle yngler i Gadstrup Mose her stillits i / 46

21 4. METODE Ynglefugletællingerne omfattede 6 tællinger i perioden april-juni Alle fugle, der skønnedes at være lokale ynglefugle, blev registreret og deres adfærd noteret. Samtidigt registreredes ikke-ynglende fugle, der rastede eller fouragerede i området På grund af Ramsødalens størrelse har det ikke været muligt at dække hele området ved hver tælling, men der blev foretaget mindst 4 besøg på hver dellokalitet i april-juni De fleste observationer er gjort fra fugletårne, stier eller andre steder med godt udsyn. Efter den sidste optælling blev antallet af ynglepar vurderet på baggrund af kriterierne beskrevet i Tabel 3. De samme kriterier anvendes i Dansk Ornitologisk Forenings Atlas III projekt (Tabel 3). Tabel 3: Forhold vedrørende sandsynligheden for, at en given art yngler i Ramsødalen. Gamle fugle bærer ekskrementsække Gamle fugle med føde Ruger/flyver til/fra rede Udfløjne unger/ungeførende Unge(r) i rede Parringsadfærd Redebyggende fugle Territoriehævdende Tydelig afledningsadfærd Ængstelige/urolige fugle Syngende fugle, flere gange med mindst en uges mellemrum Syngende fugl, hørt én gang på egnet ynglelokalitet Rastende / fouragerende på egnet ynglelokalitet* Sikker Sandsynlig Mulig Antallet af ynglepar er opgjort som et interval, hvor de sikre og sandsynlige ynglepar lægges sammen som minimumsantallet, og summen af sikre, sandsynlige og mulige ynglepar udgør maksimumstallet: Mindste antal ynglepar = sikre + sandsynlige. Største antal ynglepar = sikre + sandsynlige + mulige. Alle observationer og den samlede ynglebestand i 2018 er indtastet i dofbasen.dk, hvor Ramsødalens lokaliteter dækkes af en række dellokaliteter: Snoldelev Mose (lok. nr ), Gl. Havdrup Mose (lok. nr ), Gadstrup Mose (lok. nr ), Ramsømagle Sø (Brordrup Mose) (lok. nr ), Ramsøen, mellem Ramsø Søgård og Ramsømagle Sø (lok. nr ), Syv Mose, vest for Ramsø Søgård indtil jernbanen (lok. nr ), Elleenge (lok. nr ) og Akselmose (lokalitet nr ). En sammenfatning af alle observationer i 2018 er givet i Tabel 11 i bilag. 21 / 46

22 5. RESULTATER 5.1. Fuglebeskyttelsesområde 103: Snoldelev og Gl. Havdrup Mose Resultater fra årets tællinger af ynglende fugle i Gammel Havdrup og Snoldelev Mose er sammenfattet i Tabel 4 og 5. Bemærk at for 2008 er kun anført tal for de arter, der yngler på græsarealerne mellem Snoldelev og Gl. Havdrup Mose, da Gammel Havdrup Mose ikke var omfattet af overvågningen dette år. Tællingerne fra 2018 viser, at Gammel Havdrup Mose fortsat er en værdifuld fuglelokalitet, en af de vigtigste i Ramsødalen, og med et bredt udsnit af ynglende lappedykker, ænder, gæs, vandhøns og vadefugle samt i 2018 ynglende rørdrum og rørhøg. Desuden ynglede bynkefugl og rødrygget tornskade muligvis i I 2016 vendte hættemågen tilbage til mosen som ynglefugl, efter at den forsvandt fra Gl. Havdrup Mose i I 2018 indfandt ca. 60 par sig i maj måned, men antallet af tilstedeværende fugle faldt hurtigt i løbet af sæsonen, og det er uvist, hvor mange par, der endte med at yngle med succes. Gl. Havdrup Mose er også i 2018 den eneste aktuelle yngleplads for hættemåge i Solrød kommune. Hættemågens tilstedeværelse vil med tiden forbedre ynglemulighederne for arter som sorthalset lappedykker, troldand og taffeland, der er tilknyttet hættemågekolonier. Af ikke-ynglende arter set i Gl. Havdrup Mose i 2018 kan nævnes: Blisgås: 56 fouragerende Bramgås: 170 rastende Stor skallesluger 6 rastende Hvepsevåge 1 trækkende Rød glente 2 rastende Havørn 1 rastende Blå kærhøg 1 overflyvende Duehøg 1 rastende Spurvehøg 2 rastende Fiskeørn 1 overflyvende Trane 20 trækkende Brushane 1 fouragerende Sortklire 5 fouragerende Svaleklire 2 fouragerende Tinksmed 3 fouragerende Fjordterne 2 fouragerende Huldue 2 rastende Huldue 1 syngende Gul vipstjert 1 rastende / 46

23 Hættemågekoloni i Gl. Havdrup Mose Efter 10 års fravær yngler hættemågen atter i Gl. Havdrup Mose, med ca. 60 par i / 46

24 I Snoldelev Mose blev, i lighed med de foregående år, registreret få ynglende vandfugle i 2018 (Tabel 5), herunder toppet lappedykker, grågås, gråand, blishøne. Skarv ynglede for første gang i mosen i Rundt om mosen ynglede i 2018 småfugle karakteristiske for tilgroningsprægede vådområder, herunder bl.a. nattergal og kærsanger. På de tilstødende græsarealer ynglede vibe og rødben. Desuden ses fouragerende rørhøge fra Gammel Havdrup Mose. Ikke-ynglende arter: Fjordterne: 2 fouragerende Fuglebeskyttelsesområde 104: Ramsø Mose Resultater fra årets tællinger af ynglende fugle i dellokaliteterne i Fuglebeskyttelsesområdet Ramsø Mose er sammenfattet i Tabel 6 - Tabel 10, hvoraf det også er muligt at udlede udviklingstendenser fra hele undersøgelsesperioden. I Akselmose og Elleenge vest for jernbanen, i Fuglebeskyttelsesområdets vestligste ende, er der foretaget optællinger siden Foruden en række almindelige arter af andefugle samt småfugle med tilknytning til tilgroningsprægede naturtyper, ynglede i 2018 rørdrum, rørhøg samt muligvis savisanger og bomlærke. Ikke-ynglende arter i 2018: Akselmose: Bramgås: 20 trækkende Knortegås: 600 trækkende Ravn: 4 overflyvende Elleenge: Bramgås: 360 overflyvende Havørn: 1 rastende og 1 overflyvende Savisanger: 1 syngende Drosselrørsanger: 1 rastende Grå fluesnapper: 1 syngende Ravn: 2 rastende: I Syv Mose, der var sortternens sidste sikre yngleplads i Ramsødalen, ynglede i 2018 enkelte arter af almindelige vandfugle samt sivsanger og nattergal (6-8 par) Ved områdets fugletårn findes desuden en rågekoloni, der i 2018 skønsmæssigt rummede ca. 50 ynglepar. Der synes at være en tendens til tilbagegang i mosens og de tilstødende enges fugleliv de senere år, måske et resultat af mangelfuld afgræsning. Udsynet fra Sortterneskjulet var i 2018 næsten dækket af træer og buske. Blandt de ikke-ynglende arter set i Syv Mose i 2018 kan nævnes: 24 / 46

25 Rød Glente: 1 overflyvende Agerhøne: 2 rastende Ramsøen er. Med en ret begrænset bredvegetation, sandsynligvis af større betydning for rastende end for ynglende fugle. Dog ynglede i 2018 bl.a. knopsvane, grågås, gravand, gråand, vandrikse og muligvis enkelte par trold- og taffeland samt atlingand, knarand og skeand. Omkring søen ynglede vibe, rødben og lille præstekrave samt muligvis bomlærke. Desuden ynglede nattergal i 2018 med et enkelt par. Desuden forekom flere ikke-ynglende arter ved Ramsøen i 2018, bl.a.: Blisgås: 3 overflyvende Bramgås: 180 rastende Pibeand: 215 rastende Stor skallesluger: 3 rastende Rød glente: 1 overflyvende og Havørn: 2 overflyvende Fiskeørn: 1 trækkende Agerhøne: 2 rastende Trane: 56 trækkende mod nord Brushane: 3 fouragerende Sortklire: 3 fouragerende Hvidklire: 1 fouragerende Svaleklire: 3 rastende Tinksmed: 26 fouragerende Mudderklire: 3 fouragerende Vindrossel: 10 rastende Ravn: 1 rastende Lille præstekrave regelmæssig ynglefugl ved Ramsøen, således også i / 46

26 I Ramsømagle Sø inkl. Brordrup Mose ynglede i 2018 mindre bestande af et bredt udvalg af vådområdefugle, bl.a. toppet lappedykker, rørdrum, knopsvane, grågås, gråand, rørhøg og vandrikse. Desuden ynglede nattergal, græshoppesanger, sivsanger og bomlærke samt muligvis vibe, atlingand, skeand, knarand, trold- og taffeland. Hele perioden sås mindre flokke af hættemåger på insektfangst over rørskoven samt fouragerende fjordterner, men disse ynglede ikke i området i Af ikke-ynglende arter ved Ramsømagle Sø og Brordrup Mose i 2018 kan nævnes: Sølvhejre: 1 rastende Sangsvane: 12 rastende Bramgås: 390 trækkende Pibeand: 54 rastende Hvinand: 4 rastende Stor skallesluger: 4 rastende Havørn: 1 overflyvende Spurvehøg: 1 overflyvende Agerhøne: 2 rastende Brushane: 1 rastende Svaleklire: 1 rastende Tinksmed: 4 rastende Fjordterne: 3 rastende Rørhøg yngler årligt ved Ramsømagle Sø. 26 / 46

27 I Gadstrup Mose ynglede i lighed med tidligere år kun få vandfugle i Kun knopsvane, gråand og blishøne ynglede med sikkerhed. Desuden ynglede 2-3 par nattergale, og den lille tilgroede mose rummer tætte bestande af et bredt udsnit af almindelige arter af småfugle med tilknytning til tilgroede vådområder, skov og krat. Desuden yngler enkelte par sjaggere i mosen, en art der ellers er i tilbagegang som ynglefugl herhjemme Moshøj et al. (2017). Blandt ikke-ynglende fugle set i Gadstrup Mose i 2018 kan nævnes: Stor skallesluger: 12 rastende Fjordterne: 3 overflyvende Fjordterne: 2 fouragerende Sjagger ynglefugl i Gadstrup Mose Naturpleje Gl. Havdrup Mose og Snoldelev Mose (F103) En rydning af træ- og buskvegetationen på øen i Snoldelev Mose vil øge chancen for, at hættemåger og andre arter af vandfugle kan yngle i mosen. Inden en rydning iværksættes, bør dog overvejes forskellige muligheder for vedvarende pleje, f.eks. i 1-2 årlige slåninger af vegetationen. Omkostningerne 27 / 46

28 ved en evt. rydning og efterfølgende årlig pleje skal dog indgå i den samlede prioritering af indsatsen i Natura 2000-området. Flere naturforbedrende tiltag vil gavne fuglene generelt men vil næppe kunne bringe sortternen tilbage som ynglefugl i Fuglebeskyttelsesområde 103. Så store arealer som muligt bør afgræsses for at bevare området lysåbent og attraktivt for ynglende og rastende engfugle. I videst muligt omfang bør anvendes kreaturer, da disse skaber de bedste livsvilkår for engens dyr og planter. Hvor det er muligt, bør dyrene have lejlighed til at græsse så langt ud i vådområderne som muligt for at skabe vegetationsfattige og optrampede zoner mellem land og vand ( blå bånd ) til gavn for fugle, padder og insekter Den landskabelig sammenhæng mellem Snoldelev Mose og Gammel Havdrup Mose i Fuglebeskyttelsesområdet bør opretholdes ved hjælp af græsning på arealet mellem de to moser. Overalt i området, hvor dette måtte være aktuelt, skal bjørneklo og andre invasive arter bekæmpes af hensyn til den naturlige flora og fauna. Den nordlige side af Gammel Havdrup Mose er ret kulturpræget med mange vildtremiser, rødgran plantager o. lign. Der bør arbejdes på, at disse arealer efterhånden udlægges til græsning for med tiden at kunne indgå en mere naturlig sammenhæng med resten af mosen Der bør fortsat arbejdes på at forbedre vandkvaliteten i såvel Snoldelev som Gammel Havdrup Mose. Der ledes fortsat vej- og drænvand til området, hvilket ikke er hensigtsmæssig for de arter, der kræver en god vandkvalitet. For trusler m.m. for Fuglebeskyttelsesområde 103 henvises til desuden til Miljøministeriet (2013a) Ramsø Mose (F104) Syv Mose og den nye Ramsø med den tilstødende Ramsømagle Sø i Fuglebeskyttelsesområde F104, synes at opfylde sortternens krav til levestedet med de mange større og mindre moser og søer, åbne og våde enge med sjappede overgangszoner mellem enge og tilgroet sump. Den igangværende naturpleje bør dog fortsætte, da den er til stor gavn for områdets øvrige fugleliv. Især på arealerne omkring områdets større søer skal det tilstræbes at foretage afgræsning og/eller høslæt på arealerne inden for grænserne af den del af fredningsområdet, der i fredningen er defineret som naturområdet. Eksisterende græsning skal fortsætte, hidtil ugræssede arealer skal inddrages, og græsning på tidligere afgræssede arealer skal genoptages. I tilfælde af knaphed på dyr, prioriteres græsning på arealer med længst kontinuitet og/eller arealer i områder med tidligere yngleforekomster af sortterne eller vadefugle. 28 / 46

29 Af hensyn til udviklingen af engsump, bør ikke opsættes hegn mellem engen og søen. Mængden af hegn skal minimeres, dvs. at græsning i store indhegninger, hvor dyrene kan græsse helt ned til søbredden og langs kanaler, vandløb m.m. skal tilstræbes, hvor dette er muligt. De optimale er at sikre et hårdt græsningstryk i sensommeren/efteråret, idet der herved skabes de bedste forhold for de øvrige eng- og sumpfugle, der indfinder sig for at yngle i det efterfølgende forår. Overflødige beplantninger bør fjernes, og nye bør ikke etableres, således at naturområdets lysåbne præg og engfuglenes livsvilkår bevares. Udsætning og fodring af andefugle bør ikke finde sted i Fuglebeskyttelsesområdet, da ændernes ekskrementer og foder forurener vandet. Et højt græsningstryk i sensommeren/efteråret vil skabe de bedste forhold for de eng- og sumpfugle, der indfinder sig for at yngle i det efterfølgende forår. Hvis blot græsningstrykket er passende højt om efteråret, kan man evt. vente med udbinding af kreaturerne til efter midsommer. Herved reduceres risikoen for nedtrampning af reder, æg og unger. I Ramsøen bør så vidt muligt sikres en passende høj vandstand om vinteren, således at der er en reserve, når vandstanden falder i løbet af sommeren. Af hensyn til fuglelivet bør vandstanden i området ved Ramsømagle Sø også være rimelig høj fra om vinteren til begyndelsen af juni, hvorefter vandstanden normalt vil falde gradvis i løbet af sommeren på grund af øget fordampning. En sådan vandstandsvariation fremmer dannelsen af et varieret og dynamisk sumpområde, hvilket giver gode livsbetingelser for et rigt og varieret fugleliv. Det kan overvejes at genskabe sammenhængen mellem Ramsøen og Ramsømagle Sø, således at søen gennemstrømmes af Langvad Å, da dette vil medføre de mest autentiske landskabsforhold. Herved vil opstå en mere end 30 ha stor lavvandet sø af stor natur- og kulturhistorisk værdi. Offentlighedens færdsel ved Ramsøen bør fortsat ske under hensyntagen til fuglelivet. Ramsøen kan fint overskues fra adgangsvejen ved Ramsø Søgård, og der er derfor ikke behov for et fugletårn. En sti, der forbinder adgangsvejen ved Ramsø Søgård med fugletårnet ved Ramsømagle Sø, uden adgang til engen eller selve søen, vil derimod være en rekreativ forbedring for området. Det bør undgås, at den bynære Gadstrup Mose får parkkarakter. Indplantning af fremmedartede træer og buske bør undgås. Hovedparten af området bør ligge urørt, så vegetationen kan udvikle sig i retning af sumpskov/urørt skov. Muligheden for at fjerne bevoksningerne af rødgran på arealerne ved Akselmose og Elleenge og lade arealerne afgræsse bør overvejes. Udsynet fra fugletårnet ved Ramsømagle Sø og Sortterneskjulet ved Syv Mose bør sikres ved regelmæssigt at fjerne bevoksning, der dækker for udsigten. 29 / 46

30 Afgræsning med kreaturer ved Ramsømagle Sø i Enge, vandhul og fortidsminde ved Syv Mose i / 46

31 6. REFERENCER Dof.dk (2018): Danske Ornitologisk Forenings hjemmeside: Flensted, K. 2006: Ynglende fugle i Ramsødalen Naturovervågning ved hjælp af fugletællinger. Rapport fra Orbicon A/S til Roskilde Amt. Grell, M. (1998): Fuglenes Danmark. Dansk Ornitologisk Forening. Holm, T. E.. Clausen, P., Nielsen, R.D., Bregnballe, T. Petersen, I.K., Mikkelsen, P. & Bladt, J Fugle (2018): NOVANA. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 136 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen (1999): Birds in Danish SPA s. Miljøministeriet 2013a: Natura 2000-basisanalyse for Ramsø Mose Natura 2000-område nr. 151 Fuglebeskyttelsesområde F104 Miljøministeriet 2013a: Natura 2000-basisanalyse for Gammel Havdrup Mose Natura 2000-område nr Fuglebeskyttelsesområde F103. Miljøministeriet 2013b: Natura 2000-basisanalyse for Ramsø Mose Natura 2000-område nr. 151 Fuglebeskyttelsesområde F104. Moshøj, C.M., D.P. Eskildsen, T. Nyegaard, M.F. Jørgensen, T. Vikstrøm (2017): Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark Årsrapport for Punkttællingsprogrammet. Dansk Ornitologisk Forening. Pihl, S., P. Clausen, K. Laursen, J. Madsen, T. Bregnballe (2004): Bevaringsstatus for fuglearter omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektiv. Faglig Rapport fra DMU, nr Roskilde og Lejre Kommune 2012: Natura 2000-handleplan for Ramsø Mose. Orbicon A/S i samarbejde med Roskilde og Lejre kommuner. Roskilde & Solrød Kommuner 2018: Ynglende fugle 2018: Fuglebeskyttelsesområde 103 (Snoldelev og Gammel Havdrup Mose) og 104 (Ramsø Mose), med bidrag til Natura 2000 handleplaner. Rapport fra Orbicon til Roskilde og Solrød Kommuner. Søgaard, B., Skov, F., Ejrnæs, R., Nielsen, K.E., Pihl, S., Clausen, P., Laursen, K., Bregnballe, T., Madsen, J, Baatrup-Pedersen, A., Søndergaard, M., Lauridsen, T.L., Møller, P.F., Riis-Nielsen, T., Buttenschøn, R.M., Fredshavn, J., Aude, E. & Nygaard, B. 2005: Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Naturtyper og arter omfattet af EF-habitatdirektivet & fugle omfattet af EFfuglebeskyttelsesdirektivet.3. udgave. Danmarks Miljøundersøgelser. 462 s. - Faglig rapport fra DMU, nr / 46

32 Bilag: Tabel 4: Ynglende fugle i Gammel Havdrup Mose Tabel 5: Ynglende fugle i Snoldelev Mose Tabel 6: Ynglende fugle i Akselmose og Elleenge Tabel 7: Ynglende fugle i Syv Mose Tabel 8: Ynglende fugle i Ramsøen Tabel 9: Ynglende fugle i Ramsømagle Sø inkl. Brordrup Mose Tabel 10: Ynglende fugle i Gadstrup Mose Tabel 11: Alle observationer (maks-tal) fra de to Fuglebeskyttelsesområder (Bemærk: ingen data fra 2009 pga. manglende overvågning dette år) 32 / 46

33 Tabel 4: Antal ynglepar i Gammel Havdrup Mose (del af Fuglebeskyttelsesområde 103) : sikker forekomst af ukendt størrelse. Raster: Ingen overvågning. Bemærk, at de viste tal i 2008 kun omfatter ynglefund på græsarealerne mellem Snoldelev og Gl. Havdrup Mose, der ikke i praksis kan henføres til én af lokaliteterne. Gammel Havdrup Mose (1) Lille lappedykker Toppet lappedykker Gråstrubet lappedykker Sorthalset lappedykker Rørdrum Knopsvane Grågås Gravand Knarand Krikand Gråand Atlingand Skeand Taffeland Troldand Rørhøg Vandrikse Grønbenet rørhøne Blishøne Strandskade Vibe Dobbeltbekkasin Rødben Hættemåge Stormmåge Sortterne / 46

34 Gammel Havdrup Mose (2) Lille lappedykker Toppet lappedykker Gråstrubet lappedykker Sorthalset lappedykker Rørdrum Knopsvane Grågås Gravand Knarand Krikand Gråand Atlingand Skeand Taffeland Troldand Rørhøg Vandrikse Grønbenet rørhøne Blishøne Strandskade Vibe Stor præstekrave Dobbeltbekkasin Rødben Hættemåge Stormmåge Fjordterne Sortterne Gøg Engpiber / 46

35 Gammel Havdrup Mose (2) Gul vipstjert Sjagger Bynkefugl Nattergal Græshoppesanger Savisanger Sivsanger Kærsanger Rørsanger Pungmejse Gulbug Rødrygget tornskade Rørspurv / 46

36 Tabel 5: Antal ynglepar i Snoldelev Mose (del af Fuglebeskyttelsesområde 103) Snoldelev Mose (1) Toppet lappedykker Gråstrubet lappedykker Sorthalset lappedykker Taffeland Troldand Grønbenet rørhøne Blishøne Hættemåge Snoldelev Mose (2) Toppet lappedykker Gråstrubet lappedykker Sorthalset lappedykker Skarv Grågås Gråand Skeand Taffeland Troldand Musvåge Agerhøne Grønbenet rørhøne Blishøne Vibe Hættemåge Fjordterne Gøg Nattergal Kærsanger Rørsanger Råge Rørspurv / 46

37 Tabel 6: Antal ynglepar i Akselmose og Elleenge (del af Fuglebeskyttelsesområde 104) : sikker forekomst af ukendt størrelse. Akselmose og Elleenge Lille lappedykker Gråstrubet lappedykker Rørdrum Knopsvane Grågås Gråand Taffeland Troldand Rørhøg Musvåge Vandrikse Grønbenet rørhøne Blishøne Vibe Gøg Natugle Engpiber Nattergal Bynkefugl Sjagger Græshoppesanger Savisanger Sivsanger Kærsanger Rørsanger Gulbug Rødrygget tornskade Rørspurv Bomlærke / 46

38 Tabel 7: Antal ynglepar i Syv Mose (del af Fuglebeskyttelsesområde 104) Syv Mose (1) Lille lappedykker Gråstrubet lappedykker Knopsvane Grågås Gravand Gråand Skeand Taffeland Troldand Rørhøg Vandrikse Grønbenet rørhøne Blishøne Strandskade Vibe Dobbeltbekkasin Rødben Hættemåge Sortterne / 46

39 Syv Mose (2) Lille lappedykker Toppet lappedykker Gråstrubet lappedykker Knopsvane Grågås Gravand Gråand Skeand Taffeland Troldand Rørhøg Vandrikse Grønbenet rørhøne Blishøne Strandskade Vibe Rødben Sortterne Gøg Sjagger Nattergal Bynkefugl Gulbug Græshoppesanger Sivsanger Kærsanger Rørsanger Råge Rødrygget tornskade Rørspurv / 46

40 Tabel 8: Antal ynglepar i Ramsøen (del af Fuglebeskyttelsesområde 104) Ramsøen Lille lappedykker Toppet lappedykker Gråstrubet lappedykker Knopsvane Grågås Gravand Knarand Krikand Gråand Atlingand Skeand Taffeland Troldand Vandrikse Grønbenet rørhøne Blishøne Strandskade Lille præstekrave Vibe Rødben Fjordterne Sortterne Gøg Engpiber Nattergal Sjagger Græshoppesanger Rørsanger Kærsanger Bomlærke / 46

41 Tabel 9: Antal ynglepar i Ramsømagle Sø inkl. Brordrup Mose (del af Fuglebeskyttelsesområde 104) : sikker forekomst af ukendt størrelse. Ramsømagle Sø (1) Ll. lappedykker Toppet lappedykker Gråstrubet lappedykker Sorthalset lappedykker Rørdrum Knopsvane Grågås Gravand Krikand Gråand Atlingand Skeand Taffeland Troldand Rørhøg Vandrikse Grønbenet rørhøne Blishøne Strandskade Ll. Præstekrave Vibe Dobbeltbekkasin Rødben Fjordterne Sortterne / 46

42 Ramsømagle Sø (2) Lille lappedykker Toppet lappedykker Gråstrubet lappedykker Sorthalset lappedykker Rørdrum Knopsvane Grågås Gravand Knarand Gråand Atlingand Skeand Taffeland Troldand Rørhøg Vandrikse Grønbenet rørhøne Blishøne Strandskade Vibe Dobbeltbekkasin Rødben Fjordterne Sortterne Gøg Nattergal Savisanger Græshoppesanger Sivsanger Kærsanger Rørsanger Råge Rørspurv / 46

43 Tabel 10: Antal ynglepar i Gadstrup Mose (del af Fuglebeskyttelsesområde 104) Gadstrup Mose Gråstrubet lappedykker Knopsvane Gravand Gråand Grønbenet rørhøne Blishøne Gadstrup Mose Toppet lappedykker Gråstrubet lappedykker Knopsvane Gravand Gråand Grønbenet rørhøne Blishøne Gøg Nattergal Sjagger Græshoppesanger Sivsanger Kærsanger Rørsanger Gulbug Rørspurv / 46