Vandløb Information om ændringer i vandløb Fremtidens metoder - fysiske forbedringer

Transkript

1 Vandløb Information om ændringer i vandløb Fremtidens metoder - fysiske forbedringer Hvad er vandløb? Vandløbsloven omfatter vandløb, åer, bække, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende ferske indvande. Fysiske forbedringer i vandløb Vandløbenes fysiske forhold er en fælles betegnelse for vandløbenes snoede eller lige forløb, og for udformningen af vandløbets bund, brinker og nære omgivelser. Stort set alle vandløb er blevet ændret gennem reguleringer. De er blevet gravet lige, uddybede og nogle er endda blevet lagt i rør, så de fysiske forhold er blevet ensformige. I de udrettede og uddybede vandløb er plante- og dyrelivet blevet forringet på grund af de ensartede forhold. I de rørlagte vandløb kan der kun leve bakterier. Når vi skal i gang med at forbedre disse ensformige, regulerede vandløb, skal vi lære af, hvordan de helt naturlige vandløb opfører sig. Vi må inddrage så mange naturlige forhold som muligt for at kunne genskabe fremtidens gode kultur-natur-vandløb, så de igen kan blive til klukkende og rindende vandløb i stedet for dovent flydende eller næsten stillestående kanaler. En række metoder kan bruges. Ved hvert projekt skal vi som vandløbsmyndighed og som vandløbets advokat overveje, hvilke metoder der vil være mest velegnede for netop den aktuelle vandløbsstrækning. Genåbning Naturlige vandløb er åbne. Rørlagte vandløb, der bliver genåbnet og udformet som naturlige vandløb, vil få nyt liv. Planter og dyr indvandrer igen. Allerede det første år kan man finde flere arter, som har indtaget de nye levesteder. Rørlagte strækninger spærrer for planter og dyrs mulighed for at sprede sig gennem vandløbet. Således vil planter og dyr efter en genåbning igen kunne sprede sig frit i vandløbet. Dette er netop et vigtigt krav i EU s Vandplaner, der skal sikre et godt vandmiljø i bl.a. vandløb. Gensnoning Naturlige vandløb er snoede, og vandet vil arbejde med at ændre snoningerne. Gensnoning af vandløbene er med til at give vandløbene livet tilbage. Side 1 af 5

2 I snoede vandløb vil der være strækninger, hvor vandet løber raskt og andre steder, hvor det løber noget mere roligt. Der vil være steder, hvor vandet gnaver (eroderer) og tager jord, sand og sten med sig. Og andre steder, hvor vandet er mere roligt og lægger det sorterede materiale tilbage i vandløbet. I løbet af en årrække vil vandet have sorteret det afgnavede materiale, således at der nogle steder i bunden ligger sand eller grus og andre steder ligger sten. Det er netop denne sammensætning af forskellige typer bund, der skal til for at give mulighed for et alsidigt plante- og dyreliv, sådan som EU s miljøkrav til vandløbene er. Udlægning af sten De fleste naturlige vandløb indeholder sten enten i hele eller i dele af vandløbene. Grus og især sten blev især gennem første halvdel af 1900-tallet gravet op dels i forbindelse med udretningerne og dels for at forbedre dræningen fra landbrugsjorden og for at lette den hårdhændede maskinvedligeholdelse af vandløbene. I dag udlægger vi sten, så vandløbene igen kommer til at ligne de oprindelige vandløb. Sten er naturligt forekommende i jorden. Når vandet i et vandløb arbejder med at sno vandløbet, bliver sand og mudder vasket væk, mens det grovere grus og stenene bliver tilbage. Stenene tvinger vandet til at ændre sit løb og til at danne strømninger i vandet. Vandet bremses lidt op og skal løbe udenom og løber nogle steder stærkere. Disse forskellige strømninger giver forskellige bundforhold. Rundt om stenene bliver der således mange forskellige levesteder for planter og dyr. For eksempel kan smådyr gemme sig i læsiden og ørrederne kan finde skjul i hulninger ved stenene. På den måde får vandløbet et meget varieret plante- og dyreliv på netop strækninger med sten på vandløbsbunden. Også iltningen af vandløbets vand bliver bedre, når vandet strømmer rundt omkring stenene og derved tilføres nyt ilt fra luften. Man siger, at stenene er vandløbenes lunger. Udlægning af grus De fleste naturlige vandløb indeholder grus - enten i hele vandløbet eller på delstrækninger. Grus er godt for vandløbsbunden, for iltningen af vandet og for mange planter og dyr, blandt andet for ørrederne. I dag udlægger vi grus i størrelsen 2-6 cm i mange af de vandløb, som er eller kan blive gode ørredvandløb. Gruset lægges på bestemte steder i vandløbet, som egner sig til ørredernes gydninger. Gydende ørrederne graver hver vinter deres æg ned i vandløbenes grusbund. Om foråret graver nye små ørreder sig ud af gruset og starter et liv som fritsvømmende ørred i vandløbet. Side 2 af 5

3 Også vandløbets smådyr (insekter, orme og snegle) har stor gavn af gruset, hvor de lever i de hulrum, der er i mellem gruset. Disse smådyr er netop føde for ørrederne. En del vandplanter foretrækker også at spire og gro i en gruset vandløbsbund. Disse planter giver skjulesteder for både smådyr og fisk. På den måde bliver en gruset bund et godt levested for planter og dyr. Ændring af grødeskæringen De offentlige vandløb vedligeholdes af vandløbsmyndigheden. De private vandløb vedligeholdes af bredejerne. Vandløbsmyndigheden har anvendt maskinvedligeholdelse og grødeskæring med le gennem de sidste 40 år. Grøden skæres som regel 2 gange i løbet af vækstsæsonen i de offentlige vandløb. De to terminer omfatter en grødeskæring om sommeren, når planterne vokser, og en grødeskæring om efteråret, når plantevæksten er stoppet. Hvis vandløbets dimensioner eller vandføring vurderes at være mindre end beskrevet i regulativet for vandløbet, bliver vandløbet målt op, så vi kan se, om der er behov for at rense op. Oprensningens skal ske om efteråret. Selv om vi har forsøgt at være mere skånsomme med grødeskæringen, er det stadig for hårdt ved de gode og ofte sarte vandløbsplanter. Vedligeholdelsen er ikke miljøvenlig nok. Vandløbene har ikke det plante- og dyreliv, som EU kræver. Det har medført, at staten har udpeget strækninger, hvor grødeskæringen skal gøres meget mere skånsom eller måske endda helt ophøre. Vandløbsmyndighederne skal i de kommende år finde ud af at udføre nye og endnu mere miljøvenlige former for vedligeholdelse. Mulighederne kan for eksempel være: At der skæres mindre grøde At der skæres sjældnere eller slet ikke At gode men sarte planter ikke skæres. At tidspunkterne for skæringer indrettes efter planternes vækst og frøsætning. Plantning af træer på brinker Træer på brinker og i bræmmer er gode for vandløbene. Træer giver skygge til vandløbene, så vandet ikke bliver opvarmet så meget af solen, og så der vokser færre vandplanter (grøde) i vandløbene. Trærødderne beskytter brinkerne mod vandets gnaven (erosion). Og træerne giver levested for mange smådyr. Der anvendes som regel danske løvfældende træarter, som findes i vandløbets opland. Rødel, tjørn, vild æble, ask, fuglekirsebær, navr og eg er de mest anvendte arter. Ved offentlige vandløb er det vandløbemyndigheden, som står for plantning og pleje af træer på vandløbets brinker og bræmmer. Hvis du ønsker at plante træer ved dit vandløb, bør du kontakte Natur & Vand for at høre, om der skulle være bestemmelser, som sætter begrænsninger for træplantningerne. Side 3 af 5

4 Græsset på brinkerne Brinkernes vigtigste planter er græsserne. De danner en meget solid måtte af rødderne. Denne måtte beskytter brinken mod vandets erosion. Og den binder jord og næringssalte, som tilføres med især regnvandet. Mange steder foregår der en tyst kamp mellem forskellige planter: de gode stabile græsser mod de dominerende urter som rød hestehov (skræpper), dueurter, brændenælder og kæmpe-bjørneklo. Disse planters rødder giver næsten ingen beskyttelse af brinkerne, så vandet får mulighed for at gnave i brinkerne. Dette sker især om vinteren, når der er meget vand i vandløbene. Bekæmpelse af indslæbte arter på brinkerne Indslæbte (invasive) ukrudtsplanter som rød hestehov og kæmpe-bjørneklo kaldes invasive arter. De danner ofte tætte bestande med store blade. Bladene skygger alle andre lavere planter væk. Men rød hestehov og kæmpe-bjørneklo kan mere end skygge konkurrenterne væk. De udskiller også kampstoffer fra rødderne, så de fleste andre planter slet ikke får mulighed for at spire. Spredningen sker både med blæsten og med vandløbet. Både hestehovs rodknolde og kæmpe-bjørneklos frø er beregnet til at sejle ned ad åen og på den måde komme til nye steder. Nedlæggelse af spærringer Spærringer er til stor skade for vandløbet og dets liv. Der skal ikke meget spærring til, før en del dyr og planter ikke kan komme videre op gennem vandløbet. Det er faktisk kun ganske få dyr, der som ørreder kan springe over forhindringer. Men selv de kan heller ikke forcere større spærringer. Det er derfor vigtigt, at vi for at forbedre forholdene i vandløbene fjerner alle spærringer både store og små. En af måderne at fjerne en spærring på er at lægge en masse sten neden for en spærring, så højdeforskellen udlignes. Der dannes i stedet en strækning med hurtigt strømmende vand, som kan passeres af de fleste smådyr og fisk. Den bedste metode er imidlertid helt at grave spærringen væk og gendanne den gamle vandløbsbund. Etablering af sandfang Nogle steder har vandløbet evne til at aflejre sandet, som det bærer med sig. Det er på strækninger, hvor vandets løber langsommere enten på grund af ringere fald eller større bundbredde. Hvis man ikke kan komme kilden til sandvandringen i vandløbet til livs, kan man lave et sandfang der, hvor vandløbet naturligt kaster sit sand. Vandløbet graves bredere og dybere. Det aflejrede sand graves op med jævne mellemrum. Et sandfang er altid en nødløsning. Når vandløbet har fundet sin balance, skal sandfanget omdannes til en del af vandløbet igen. Side 4 af 5

5 Etablering af små nye ådale Vandløbet og dets ådal hører sammen. Store vandløb har normalt store ådale. Små vandløb har som regel mindre ådale. Men specielt de mindre regulerede vandløb er gravet ned og har ikke fået sin ådal med sig. Det kan man imidlertid ændre. Man kan grave nye ådale dernede, hvor vandløbet er blevet gravet ned. Så får vandløbet igen mulighed for at svømme lidt over om vinteren og at sno sig i sin gendannede ådal. Hvordan kommer vi i gang med at forbedre vandløbene? Staten udarbejder en vandplan for hvert hovedvandopland. Disse vandplaner skal vise kommunerne, i hvilke vandløb kommunerne skal lave fysiske forbedringer. Næstved Kommune er omfattet af 2 hovedvandoplande: Østersøen, som omfatter kommunens østlige del Smålandsfarvandet, som omfatter resten af kommunen Kommunerne skal derefter udarbejde projekter for de enkelte vandløb. Projekterne skal forhandles med de berørte bredejere, og de skal også fremlægges for offentligheden. Her har alle mulighed for først at fremkomme med indsigelser og senere med klager. Så snart staten udsender den endelige vandplan, går kommunen i gang med at forberede projekterne. De første forbedringer skal være gennemført i Hvilke love handler om vandløbene ændringer? Vandløbsloven. Miljømålsloven. Lovgivningen kan findes på biblioteket eller på Side 5 af 5