Vandløb Information om ændringer i vandløb Fremtidens metoder - fysiske forbedringer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vandløb Information om ændringer i vandløb Fremtidens metoder - fysiske forbedringer"

Transkript

1 Vandløb Information om ændringer i vandløb Fremtidens metoder - fysiske forbedringer Hvad er vandløb? Vandløbsloven omfatter vandløb, åer, bække, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende ferske indvande. Fysiske forbedringer i vandløb Vandløbenes fysiske forhold er en fælles betegnelse for vandløbenes snoede eller lige forløb, og for udformningen af vandløbets bund, brinker og nære omgivelser. Stort set alle vandløb er blevet ændret gennem reguleringer. De er blevet gravet lige, uddybede og nogle er endda blevet lagt i rør, så de fysiske forhold er blevet ensformige. I de udrettede og uddybede vandløb er plante- og dyrelivet blevet forringet på grund af de ensartede forhold. I de rørlagte vandløb kan der kun leve bakterier. Når vi skal i gang med at forbedre disse ensformige, regulerede vandløb, skal vi lære af, hvordan de helt naturlige vandløb opfører sig. Vi må inddrage så mange naturlige forhold som muligt for at kunne genskabe fremtidens gode kultur-natur-vandløb, så de igen kan blive til klukkende og rindende vandløb i stedet for dovent flydende eller næsten stillestående kanaler. En række metoder kan bruges. Ved hvert projekt skal vi som vandløbsmyndighed og som vandløbets advokat overveje, hvilke metoder der vil være mest velegnede for netop den aktuelle vandløbsstrækning. Genåbning Naturlige vandløb er åbne. Rørlagte vandløb, der bliver genåbnet og udformet som naturlige vandløb, vil få nyt liv. Planter og dyr indvandrer igen. Allerede det første år kan man finde flere arter, som har indtaget de nye levesteder. Rørlagte strækninger spærrer for planter og dyrs mulighed for at sprede sig gennem vandløbet. Således vil planter og dyr efter en genåbning igen kunne sprede sig frit i vandløbet. Dette er netop et vigtigt krav i EU s Vandplaner, der skal sikre et godt vandmiljø i bl.a. vandløb. Gensnoning Naturlige vandløb er snoede, og vandet vil arbejde med at ændre snoningerne. Gensnoning af vandløbene er med til at give vandløbene livet tilbage. Side 1 af 5

2 I snoede vandløb vil der være strækninger, hvor vandet løber raskt og andre steder, hvor det løber noget mere roligt. Der vil være steder, hvor vandet gnaver (eroderer) og tager jord, sand og sten med sig. Og andre steder, hvor vandet er mere roligt og lægger det sorterede materiale tilbage i vandløbet. I løbet af en årrække vil vandet have sorteret det afgnavede materiale, således at der nogle steder i bunden ligger sand eller grus og andre steder ligger sten. Det er netop denne sammensætning af forskellige typer bund, der skal til for at give mulighed for et alsidigt plante- og dyreliv, sådan som EU s miljøkrav til vandløbene er. Udlægning af sten De fleste naturlige vandløb indeholder sten enten i hele eller i dele af vandløbene. Grus og især sten blev især gennem første halvdel af 1900-tallet gravet op dels i forbindelse med udretningerne og dels for at forbedre dræningen fra landbrugsjorden og for at lette den hårdhændede maskinvedligeholdelse af vandløbene. I dag udlægger vi sten, så vandløbene igen kommer til at ligne de oprindelige vandløb. Sten er naturligt forekommende i jorden. Når vandet i et vandløb arbejder med at sno vandløbet, bliver sand og mudder vasket væk, mens det grovere grus og stenene bliver tilbage. Stenene tvinger vandet til at ændre sit løb og til at danne strømninger i vandet. Vandet bremses lidt op og skal løbe udenom og løber nogle steder stærkere. Disse forskellige strømninger giver forskellige bundforhold. Rundt om stenene bliver der således mange forskellige levesteder for planter og dyr. For eksempel kan smådyr gemme sig i læsiden og ørrederne kan finde skjul i hulninger ved stenene. På den måde får vandløbet et meget varieret plante- og dyreliv på netop strækninger med sten på vandløbsbunden. Også iltningen af vandløbets vand bliver bedre, når vandet strømmer rundt omkring stenene og derved tilføres nyt ilt fra luften. Man siger, at stenene er vandløbenes lunger. Udlægning af grus De fleste naturlige vandløb indeholder grus - enten i hele vandløbet eller på delstrækninger. Grus er godt for vandløbsbunden, for iltningen af vandet og for mange planter og dyr, blandt andet for ørrederne. I dag udlægger vi grus i størrelsen 2-6 cm i mange af de vandløb, som er eller kan blive gode ørredvandløb. Gruset lægges på bestemte steder i vandløbet, som egner sig til ørredernes gydninger. Gydende ørrederne graver hver vinter deres æg ned i vandløbenes grusbund. Om foråret graver nye små ørreder sig ud af gruset og starter et liv som fritsvømmende ørred i vandløbet. Side 2 af 5

3 Også vandløbets smådyr (insekter, orme og snegle) har stor gavn af gruset, hvor de lever i de hulrum, der er i mellem gruset. Disse smådyr er netop føde for ørrederne. En del vandplanter foretrækker også at spire og gro i en gruset vandløbsbund. Disse planter giver skjulesteder for både smådyr og fisk. På den måde bliver en gruset bund et godt levested for planter og dyr. Ændring af grødeskæringen De offentlige vandløb vedligeholdes af vandløbsmyndigheden. De private vandløb vedligeholdes af bredejerne. Vandløbsmyndigheden har anvendt maskinvedligeholdelse og grødeskæring med le gennem de sidste 40 år. Grøden skæres som regel 2 gange i løbet af vækstsæsonen i de offentlige vandløb. De to terminer omfatter en grødeskæring om sommeren, når planterne vokser, og en grødeskæring om efteråret, når plantevæksten er stoppet. Hvis vandløbets dimensioner eller vandføring vurderes at være mindre end beskrevet i regulativet for vandløbet, bliver vandløbet målt op, så vi kan se, om der er behov for at rense op. Oprensningens skal ske om efteråret. Selv om vi har forsøgt at være mere skånsomme med grødeskæringen, er det stadig for hårdt ved de gode og ofte sarte vandløbsplanter. Vedligeholdelsen er ikke miljøvenlig nok. Vandløbene har ikke det plante- og dyreliv, som EU kræver. Det har medført, at staten har udpeget strækninger, hvor grødeskæringen skal gøres meget mere skånsom eller måske endda helt ophøre. Vandløbsmyndighederne skal i de kommende år finde ud af at udføre nye og endnu mere miljøvenlige former for vedligeholdelse. Mulighederne kan for eksempel være: At der skæres mindre grøde At der skæres sjældnere eller slet ikke At gode men sarte planter ikke skæres. At tidspunkterne for skæringer indrettes efter planternes vækst og frøsætning. Plantning af træer på brinker Træer på brinker og i bræmmer er gode for vandløbene. Træer giver skygge til vandløbene, så vandet ikke bliver opvarmet så meget af solen, og så der vokser færre vandplanter (grøde) i vandløbene. Trærødderne beskytter brinkerne mod vandets gnaven (erosion). Og træerne giver levested for mange smådyr. Der anvendes som regel danske løvfældende træarter, som findes i vandløbets opland. Rødel, tjørn, vild æble, ask, fuglekirsebær, navr og eg er de mest anvendte arter. Ved offentlige vandløb er det vandløbemyndigheden, som står for plantning og pleje af træer på vandløbets brinker og bræmmer. Hvis du ønsker at plante træer ved dit vandløb, bør du kontakte Natur & Vand for at høre, om der skulle være bestemmelser, som sætter begrænsninger for træplantningerne. Side 3 af 5

4 Græsset på brinkerne Brinkernes vigtigste planter er græsserne. De danner en meget solid måtte af rødderne. Denne måtte beskytter brinken mod vandets erosion. Og den binder jord og næringssalte, som tilføres med især regnvandet. Mange steder foregår der en tyst kamp mellem forskellige planter: de gode stabile græsser mod de dominerende urter som rød hestehov (skræpper), dueurter, brændenælder og kæmpe-bjørneklo. Disse planters rødder giver næsten ingen beskyttelse af brinkerne, så vandet får mulighed for at gnave i brinkerne. Dette sker især om vinteren, når der er meget vand i vandløbene. Bekæmpelse af indslæbte arter på brinkerne Indslæbte (invasive) ukrudtsplanter som rød hestehov og kæmpe-bjørneklo kaldes invasive arter. De danner ofte tætte bestande med store blade. Bladene skygger alle andre lavere planter væk. Men rød hestehov og kæmpe-bjørneklo kan mere end skygge konkurrenterne væk. De udskiller også kampstoffer fra rødderne, så de fleste andre planter slet ikke får mulighed for at spire. Spredningen sker både med blæsten og med vandløbet. Både hestehovs rodknolde og kæmpe-bjørneklos frø er beregnet til at sejle ned ad åen og på den måde komme til nye steder. Nedlæggelse af spærringer Spærringer er til stor skade for vandløbet og dets liv. Der skal ikke meget spærring til, før en del dyr og planter ikke kan komme videre op gennem vandløbet. Det er faktisk kun ganske få dyr, der som ørreder kan springe over forhindringer. Men selv de kan heller ikke forcere større spærringer. Det er derfor vigtigt, at vi for at forbedre forholdene i vandløbene fjerner alle spærringer både store og små. En af måderne at fjerne en spærring på er at lægge en masse sten neden for en spærring, så højdeforskellen udlignes. Der dannes i stedet en strækning med hurtigt strømmende vand, som kan passeres af de fleste smådyr og fisk. Den bedste metode er imidlertid helt at grave spærringen væk og gendanne den gamle vandløbsbund. Etablering af sandfang Nogle steder har vandløbet evne til at aflejre sandet, som det bærer med sig. Det er på strækninger, hvor vandets løber langsommere enten på grund af ringere fald eller større bundbredde. Hvis man ikke kan komme kilden til sandvandringen i vandløbet til livs, kan man lave et sandfang der, hvor vandløbet naturligt kaster sit sand. Vandløbet graves bredere og dybere. Det aflejrede sand graves op med jævne mellemrum. Et sandfang er altid en nødløsning. Når vandløbet har fundet sin balance, skal sandfanget omdannes til en del af vandløbet igen. Side 4 af 5

5 Etablering af små nye ådale Vandløbet og dets ådal hører sammen. Store vandløb har normalt store ådale. Små vandløb har som regel mindre ådale. Men specielt de mindre regulerede vandløb er gravet ned og har ikke fået sin ådal med sig. Det kan man imidlertid ændre. Man kan grave nye ådale dernede, hvor vandløbet er blevet gravet ned. Så får vandløbet igen mulighed for at svømme lidt over om vinteren og at sno sig i sin gendannede ådal. Hvordan kommer vi i gang med at forbedre vandløbene? Staten udarbejder en vandplan for hvert hovedvandopland. Disse vandplaner skal vise kommunerne, i hvilke vandløb kommunerne skal lave fysiske forbedringer. Næstved Kommune er omfattet af 2 hovedvandoplande: Østersøen, som omfatter kommunens østlige del Smålandsfarvandet, som omfatter resten af kommunen Kommunerne skal derefter udarbejde projekter for de enkelte vandløb. Projekterne skal forhandles med de berørte bredejere, og de skal også fremlægges for offentligheden. Her har alle mulighed for først at fremkomme med indsigelser og senere med klager. Så snart staten udsender den endelige vandplan, går kommunen i gang med at forberede projekterne. De første forbedringer skal være gennemført i Hvilke love handler om vandløbene ændringer? Vandløbsloven. Miljømålsloven. Lovgivningen kan findes på biblioteket eller på Side 5 af 5

Teknik og Miljø 2008. Vandløb. Træers betydning for de åbne vandløb

Teknik og Miljø 2008. Vandløb. Træers betydning for de åbne vandløb Teknik og Miljø 2008 Vandløb Træers betydning for de åbne vandløb Hvad er vandløb? Vandløbslovens vandløb omfatter vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande.

Læs mere

Vandløb og søer Information om ændringer i vandløb Fortidens metoder fysiske forringelser

Vandløb og søer Information om ændringer i vandløb Fortidens metoder fysiske forringelser Vandløb og søer Information om ændringer i vandløb Fortidens metoder fysiske forringelser Hvad er vandløb? Vandløbsloven omfatter alle vandløb, åer, bække, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn, samt

Læs mere

Teknik og Miljø 2008. Vandløb. Træer ved åbne vandløb

Teknik og Miljø 2008. Vandløb. Træer ved åbne vandløb Teknik og Miljø 2008 Vandløb Træer ved åbne vandløb Hvad er vandløb? Vandløbslovens vandløb omfatter alle vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande. Vandløbsarealet

Læs mere

Vedligeholdelse af offentlige vandløb

Vedligeholdelse af offentlige vandløb Vedligeholdelse af offentlige vandløb Lidt baggrund om vandløb Vandløbsloven omfatter alle vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande. Bredejer: Ejer af

Læs mere

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Havørred Rapport til Næstved Kommune Udarbejdet 9. oktober 2003 af Biotop v/rådgivende biolog Jan Nielsen Ønsbækvej

Læs mere

Bestemmelser for vedligeholdelse af private vandløb

Bestemmelser for vedligeholdelse af private vandløb Bestemmelser for vedligeholdelse af private vandløb Indledning Bestemmelserne fastlægger, hvordan private vandløb i Silkeborg Kommune skal vedligeholdes på en miljømæssigt forsvarlig måde samtidig med

Læs mere

Mere om vedligeholdelse

Mere om vedligeholdelse Mere om vedligeholdelse Vedligeholdelsen af de offentlige vandløb har været i EU udbud over en 4 årig periode 2012 2016. Vedligeholdelsen forestås af 4 private entreprenører og opgaven er inddelt i 10

Læs mere

Bilag 21. Ordliste. Beskrivelser af. (Anvendt i teksten i fællesregulativ og redegørelse) Bestemmelser for

Bilag 21. Ordliste. Beskrivelser af. (Anvendt i teksten i fællesregulativ og redegørelse) Bestemmelser for Bilag 21. Ordliste. Arbejdsbælter Beskrivelser af (Anvendt i teksten i fællesregulativ og redegørelse) Bestemmelser for (Anvendt i teksten i fællesregulativ og redegørelse) Bundkote Ejendomsforhold Bælter

Læs mere

Projektbeskrivelse for reguleringsprojekt i vandløbet Tudserenden

Projektbeskrivelse for reguleringsprojekt i vandløbet Tudserenden Projektbeskrivelse for reguleringsprojekt i vandløbet Tudserenden Vandløb: Tudserenden Projekt: Etablering af sandfang, udlægning af gydegrus og sten i Tudserenden. Sted: Tudserenden st. 1906-4045 m, Langeland

Læs mere

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Foto: Kastkær Bæk nedstrøms for omløbsstryget. Indholdsfortegnelse Formål 3 Baggrund og fysiske forhold 3 Planlagte typer

Læs mere

Vejledning i etablering af vadeog vandingssteder ved vandløb.

Vejledning i etablering af vadeog vandingssteder ved vandløb. Vejledning i etablering af vadeog vandingssteder ved vandløb. Vejledning i etablering af vade - og vandingssteder ved vandløb. 1 Titel: Vejledning i etablering af vade- og vandingssteder ved vandløb. Forfatter:

Læs mere

BEDRE VANDLØB EN PRAKTISK HÅNDBOG HVORDAN MAN MED SMÅ MIDLER KAN FORBEDRE DE FYSISKE FORHOLD I MINDRE VANDLØB.

BEDRE VANDLØB EN PRAKTISK HÅNDBOG HVORDAN MAN MED SMÅ MIDLER KAN FORBEDRE DE FYSISKE FORHOLD I MINDRE VANDLØB. BEDRE VANDLØB EN PRAKTISK HÅNDBOG HVORDAN MAN MED SMÅ MIDLER KAN FORBEDRE DE FYSISKE FORHOLD I MINDRE VANDLØB. Forside: Udlægning af gydegrus BEDRE VANDLØB -EN PRAKTISK HÅNDBOG VEJLE AMT INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Skovsø Å ved Sorøvej projekt 2014

Skovsø Å ved Sorøvej projekt 2014 Skovsø Å ved Sorøvej projekt 2014 Slagelse Kommune har sammen med en lang række lodsejere restaureret mere end 50 km vandløb de sidste ti år. Det har medført en klar forbedring af vandløbstilstanden generelt

Læs mere

Vejledning i etablering af vade- og vandingssteder ved vandløb.

Vejledning i etablering af vade- og vandingssteder ved vandløb. Vejledning i etablering af vade- og vandingssteder ved vandløb. 1 Titel: Vejledning i etablering af vade- og vandingssteder ved vandløb. Forfatter: Lars Sandberg, Biolog. Foto og tegninger: Lars Sandberg

Læs mere

Gennemførelse af vandløbsrestaurering i Stenvadrenden (Ajstrup Bæk) og Vidkær Å, Vidkær Å s vandløbssystem.2014/2015.

Gennemførelse af vandløbsrestaurering i Stenvadrenden (Ajstrup Bæk) og Vidkær Å, Vidkær Å s vandløbssystem.2014/2015. Gennemførelse af vandløbsrestaurering i Stenvadrenden (Ajstrup Bæk) og Vidkær Å, Vidkær Å s vandløbssystem.2014/2015. 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. GENNEMFØRTE INDSATSER... 4 2.1 Indsats

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Skovning i Pulverbæk skoven ved Gammelgaard, med ødelæggende konsekvenser for det beskyttede vandløb Pulverbækken.

Skovning i Pulverbæk skoven ved Gammelgaard, med ødelæggende konsekvenser for det beskyttede vandløb Pulverbækken. DN Afd. for Sønderborg Kommune Formand: Andreas Andersen, Midtkobbel 73, 6440 Augustenborg Telefon: 74 472234, 61341931, 29404452, e-mail: a-andersen@mail.dk Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade

Læs mere

Generelt om vandløbsregulativer

Generelt om vandløbsregulativer Bilag til dagsordenspunkt den 12. august 2013. Generelt om vandløbsregulativer Ifølge vandløbsloven skal vandløbsmyndigheden udarbejde et regulativ for alle offentlige vandløb. Regulativet skal blandt

Læs mere

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms.

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms. Projektforslag gydebanker i Lindenborg Å-hovedløb Sammenslutningen af Sports- og Lystfiskerforeninger ved Lindenborg å (SSL) Åplejeudvalget v/ Karsten Jensen og Bjarne Christensen Rapport udarbejdet på

Læs mere

Tillægsregulativ for. Ringsted Kommune og Holbæk Kommune

Tillægsregulativ for. Ringsted Kommune og Holbæk Kommune Tillægsregulativ for Damrenden, 8 Egerupvandløbet, 5c Fjællebroløbet, 2f Frøsmose Å, 4a Grønbæksløbet, 5a Høm Lilleå, 1a Skee Å, 14 Vigersdal Å - Kværkeby Bæk, 2d Vigersdal Å - Bedsted Bæk, 2a Ågårdsløbet,

Læs mere

Skånsom vedligeholdelse. en genvej til bedre, små vandløb

Skånsom vedligeholdelse. en genvej til bedre, små vandløb Skånsom vedligeholdelse en genvej til bedre, små vandløb Servicedeklaration Skånsom vedligeholdelse en genvej til bedre, små vandløb Indhold: Bækken kan selv...side 4 Strømrenden nøglen til et godt vandløb...side

Læs mere

Restaureringsprojekt af Holev Bæk 2013

Restaureringsprojekt af Holev Bæk 2013 Tlf. 65 15 14 67 Fax sby@kerteminde.dk Restaureringsprojekt af Holev Bæk 2013 Kerteminde Kommune undersøger i øjeblikket mulighederne for at forbedre Holev Bæk på to strækninger gennem vandløbsrestaurering.

Læs mere

Ansøgning om fiskeplejemidler til Lungrenden og Øllemoserenden, Skælskør Kommune

Ansøgning om fiskeplejemidler til Lungrenden og Øllemoserenden, Skælskør Kommune NOTAT Til: Danmarks Fiskeriundersøgelser, Fiskeplejemidlerne Fra: Skælskør Kommune v. Hedeselskabet Miljø og Energi as Dato: 21.02.06 Emne: Ansøgning om fiskeplejemidler til Lungrenden og Øllemoserenden,

Læs mere

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker?

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Naturlige vandløbsprojekter skaber de mest naturlige forhold for fisk, dyr og planter! Men hvad er naturligt nok,

Læs mere

Rapport for hovedvandoplandet: 2.4 Køge Bugt

Rapport for hovedvandoplandet: 2.4 Køge Bugt Side 1 af 5 Forslag til indsatsprogram 2015-2021 Rapport for hovedvandoplandet: 2.4 Køge Bugt 02-07-2014 Samlet økonomisk opgørelse af valgte virkemidler for hele hovedvandopland 2.4 Køge Bugt : 2.4 Genslyngning

Læs mere

Information om vedligeholdelse af private vandløb

Information om vedligeholdelse af private vandløb Information om vedligeholdelse af private vandløb Dokumentnr.: 727-2010-105543 side 1 Hvad er vandløb? Vandløbslovens vandløb omfatter vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og

Læs mere

BILAG 3 RETNINGSLINJER FOR VAND- LØBSVEDLIGEHOLDELSE I GULDBORGSUND KOMMUNE

BILAG 3 RETNINGSLINJER FOR VAND- LØBSVEDLIGEHOLDELSE I GULDBORGSUND KOMMUNE BILAG 3 RETNINGSLINJER FOR VAND- LØBSVEDLIGEHOLDELSE I GULDBORGSUND KOMMUNE 27 1 TIDS- OG ARBEJDSPLAN Til dette dokument følger arbejdsbeskrivelser (bilag 4 og 5) til de enkelte vandløb som er at finde

Læs mere

Genåbning af rørlagt strækning i Borremosegrøften

Genåbning af rørlagt strækning i Borremosegrøften Genåbning af rørlagt strækning i Borremosegrøften 1 Indhold Genåbning af rørlagt strækning i Borremosegrøften... 1 Indledning... 3 Udførelsen... 4 Bilag 1... 13 Detailprojekt for genåbning af rørlagt strækning

Læs mere

OKKER. Et vandløbsproblem, vi kan gøre noget ved

OKKER. Et vandløbsproblem, vi kan gøre noget ved OKKER Et vandløbsproblem, vi kan gøre noget ved Indhold Indledning...................................... Side 5 Vejen til gode vandløb.............................. Side 6 Hvad er okker....................................

Læs mere

Pixi-udgave. af Bilag til fællesregulativ for offentlige vandløb i Næstved Kommune. Side 1 af 33 ( / )

Pixi-udgave. af Bilag til fællesregulativ for offentlige vandløb i Næstved Kommune. Side 1 af 33 ( / ) Pixi-udgave af Bilag til fællesregulativ for offentlige vandløb i Næstved Kommune 2012 Side 1 af 33 Indhold Bilag nr. Indhold Bilag nr. Indhold 3 Vandløbenes dimension og/eller vandføringsevne. Oversigt

Læs mere

Egedal Kommune Center for Teknik og Miljø Dronning Dagmars Vej 200 3650 Ølstykke. Restaureringsprojekt - Damvad Å.

Egedal Kommune Center for Teknik og Miljø Dronning Dagmars Vej 200 3650 Ølstykke. Restaureringsprojekt - Damvad Å. Egedal Kommune Center for Teknik og Miljø Dronning Dagmars Vej 200 3650 Ølstykke Restaureringsprojekt - Damvad Å. Station 5695 6383 INDLEDNING... 3 BAGGRUND... 3 NUVÆRENDE OG FREMTIDIG SKIKKELSE.... 3

Læs mere

HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB?

HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB? Plantekongres 2010, Herning HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB? Forsknings Professor Brian Kronvang Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet

Læs mere

Respekter fortiden. NLK: Den dårlige udvikling i vandløbene er vendt.

Respekter fortiden. NLK: Den dårlige udvikling i vandløbene er vendt. Respekter fortiden NLK: Den dårlige udvikling i vandløbene er vendt. Citat Weekend-avisen 20/7-12 : Han (BLM) er hovedarkitekten i den ændring i vandløbsloven, som reelt er hovedårsagen til, at hundredvis

Læs mere

Sådan laver man gydebanker for laksefisk

Sådan laver man gydebanker for laksefisk Sådan laver man gydebanker for laksefisk Af DTU Aquas fiskeplejekonsulenter Jan Nielsen og Finn Sivebæk. Danmarks Tekniske Universitet Vejlsøvej 39 Tlf. 35 88 31 00 janie@aqua.dtu.dk Institut for 8600

Læs mere

Handleplan for vandløbssystemer i Frederikshavn Kommune Elling å Skærum å Åsted å Sæby å Bangsbo å Knasborg å Kragskov å

Handleplan for vandløbssystemer i Frederikshavn Kommune Elling å Skærum å Åsted å Sæby å Bangsbo å Knasborg å Kragskov å Handleplan for vandløbssystemer i Frederikshavn Kommune Elling å Skærum å Åsted å Sæby å Bangsbo å Knasborg å Kragskov å 1 Forord Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn ønsker med denne handlingsplan,

Læs mere

Projektbeskrivelse til vandløbsrestaurering I Puge Mølle Å ved Langstedgyden.

Projektbeskrivelse til vandløbsrestaurering I Puge Mølle Å ved Langstedgyden. Hårslev d. 27/12 2016 Projektbeskrivelse til vandløbsrestaurering I Puge Mølle Å ved Langstedgyden. Indledning: Vandpleje Fyn og Assens og Omegns Sportsfiskerforening ønsker at forbedre de fysiske forhold

Læs mere

RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å

RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å Fokus på fysiske forhold Restaurering 2003 Restaurering 2004 Restaurering 2005 Skovsø-Gudum Å Slagelse Kommune har sat fokus på vandløbenes

Læs mere

Vejledning til MiljøGIS for Vandområdeplanerne samt supplerende bemærkninger vedr. Kommunale projekter for Vandløbsrestaurering. Vers. 2.

Vejledning til MiljøGIS for Vandområdeplanerne samt supplerende bemærkninger vedr. Kommunale projekter for Vandløbsrestaurering. Vers. 2. Vejledning til MiljøGIS for Vandområdeplanerne 2015-2021 samt supplerende bemærkninger vedr. Kommunale projekter for Vandløbsrestaurering. Vers. 2. Formålet med denne vejledning er at er at give en introduktion

Læs mere

NOTAT. Vandplaner og havmiljø. Virkemiddelkatalog Vandløb

NOTAT. Vandplaner og havmiljø. Virkemiddelkatalog Vandløb Vandplaner og havmiljø Virkemiddelkatalog Vandløb Til brug for kommuners og vandråds arbejde med at udarbejde forslag til konkrete indsatser med henblik på forbedring af de fysiske forhold i vandløb og

Læs mere

Detailprojekt Vandplanprojekt Varbro Å opstrøms Tofte Bæk.

Detailprojekt Vandplanprojekt Varbro Å opstrøms Tofte Bæk. Bilag 2 Detailprojekt Vandplanprojekt Varbro Å opstrøms Tofte Bæk. AAL 40. Her ligger en rørledning på 214 m med en diameter på Ø 60 cm. Rørledningen ligger med et fald på 9,1 0/00. Rørlægningen blev gennemført

Læs mere

HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN

HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN Projektbeskrivelse for Udlægning af 4 gydebanker i Odense Å. Vandpleje Fyn har den 15. april 2015 søgt om godkendelse til at udlægge 4 gydebanker på 4 delstrækninger

Læs mere

restaurering af vandløb med træ - en praktisk vejledning

restaurering af vandløb med træ - en praktisk vejledning restaurering af vandløb med træ - en praktisk vejledning www.envidan.dk indhold /1/ /2/ /3/ Indledning Baggrund /2.1/ Et effektivt, billigt og naturligt virkemiddel Metoder /3.1/ Passive metoder Lad de

Læs mere

Kommunerapport for: Københavns Kommune - uanset tilhørsforhold til hovedvandoplande.

Kommunerapport for: Københavns Kommune - uanset tilhørsforhold til hovedvandoplande. Side 1 af 2 Forslag til indsatsprogram 2015-2021 Kommunerapport for: Københavns Kommune - uanset tilhørsforhold til hovedvandoplande. Økonomisk opgørelse for valgte virkemidler (vandområde eller spærringsnr.):

Læs mere

Administration af vandløb i praksis

Administration af vandløb i praksis Administration af vandløb i praksis Omsætning af vandområdeplanernes målsætninger til virkelighed Randers 31.08.2016 Bjarne Moeslund BMOE@orbicon.dk Vandområdeplanerne Danmarks politisk besluttede planer

Læs mere

Forslag til restaureringsprojekt Et forslag til et restaureringsprojekt skal jævnfør vandløbsloven indeholde følgende:

Forslag til restaureringsprojekt Et forslag til et restaureringsprojekt skal jævnfør vandløbsloven indeholde følgende: Alle lodsejere og interessenter 26-06-2015 Sags id.: 13/181 Sagsbehandler: Jørgen Grundvad Nielsen Høring af forslag til vandløbsrestaurering, Studsdal Bæk Fredericia Kommune ønsker at gennemføre restaureringstiltag

Læs mere

Vandløb Information om vandløbslovens indhold

Vandløb Information om vandløbslovens indhold Vandløb Information om vandløbslovens indhold Hvad er vandløb? Vandløbslovens vandløb omfatter vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande. Hvor kan lovteksterne

Læs mere

Afgørelse efter vandløbsloven til nedklassificering af det offentlige vandløb, Skelgrøft i Skanderup

Afgørelse efter vandløbsloven til nedklassificering af det offentlige vandløb, Skelgrøft i Skanderup Hylkedalvej By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Telefon 79 79 79 79 Telefax 79 79 13 70 EAN 5798005310051 E-mail byogudvikling@kolding.dk www.kolding.dk Afgørelse efter vandløbsloven

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Forslag til projekt vedr. udlægning af gydegrus og forbedring af de fysiske forhold i Rønbæk

Forslag til projekt vedr. udlægning af gydegrus og forbedring af de fysiske forhold i Rønbæk Hadsten Lystfiskerforening Søndergade 61 8370 Hadsten c/o John Eistrøm Favrskov Kommune Natur og Miljø Skovvej 20 8382 Hinnerup Hadsten, den 10. juni 2016 Forslag til projekt vedr. udlægning af gydegrus

Læs mere

Fremtidens ådale og forslag til at bevare, beskytte og benytte ådale i det åbne land

Fremtidens ådale og forslag til at bevare, beskytte og benytte ådale i det åbne land Fremtidens ådale og forslag til at bevare, beskytte og benytte ådale i det åbne land Elling å udløb i Kattegat Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn 1 Fremtidens ådale og forslag til at bevare,

Læs mere

Center for Miljø og Natur Team Vand. Fremme af projektforslag om etablering af sandfang i Valmosegrøften st m.

Center for Miljø og Natur Team Vand. Fremme af projektforslag om etablering af sandfang i Valmosegrøften st m. Center for Miljø og Natur Team Vand Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved www.naestved.dk Dato 18-6-2015 Sagsnr. 06.02.03-P20-1-15 Sagsbehandler Malene Callesen Dall +455588 6191 Fremme af projektforslag

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 3 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: BÆVER Indhold 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange bævere slap man ud i den danske

Læs mere

Høring - Vandløbsrestaurering Høgvad bæk, Kelstrupvej 19, 8560 Kolind.

Høring - Vandløbsrestaurering Høgvad bæk, Kelstrupvej 19, 8560 Kolind. Til Høringsberettigede 20. december 2016 Sagsnr.: 16/41298 Kontaktperson: Niclas Patrick Boyton 87535249 npb@syddjurs.dk Høring - Vandløbsrestaurering Høgvad bæk, Kelstrupvej 19, 8560 Kolind. Syddjurs

Læs mere

Restaurering Faxe Å fra station

Restaurering Faxe Å fra station Restaurering Faxe Å fra station 3000-3500 Redegørelse Faxe Kommune ønsker at forbedre de fysiske forhold i Faxe Å fra station 3000 til 3500 mellem Lindegårdsvej og Faxe Havnevej. Faxe Kommune arbejder

Læs mere

Naturlig og dårlig restaurering grundkursus. Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643

Naturlig og dårlig restaurering grundkursus. Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643 Naturlig og dårlig restaurering grundkursus Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643 Arbejd aktivt med vandløbets fald, så det udnyttes Det skal ikke udlignes.

Læs mere

Tilladelse til etablering af rørbro (markoverkørsel/kreaturovergang) i Overvad- Vestby Bæk

Tilladelse til etablering af rørbro (markoverkørsel/kreaturovergang) i Overvad- Vestby Bæk Center Natur og Miljø Aksel Holst Andersen Vestbyen 4, Vestby 9610 Nørager Hobrovej 110 9530 Støvring Telefon 99 88 99 88 raadhus@rebild.dk www.rebild.dk Journalnr: 06.02.16-P19-4-14 Ref.: Mette Emborg

Læs mere

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen 2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet Det FOTO Sydfynske Øhav Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen Dagsorden for 2. vandrådsmøde i DSØ 1. Velkomst og opsamling

Læs mere

På vegne af Jørn Petersen, Jelshøjvej 15, 6600 Vejen indgives høringssvar til Maltbæk Bæk i Vejen Kommunes Vandhandleplan 2009-2015.

På vegne af Jørn Petersen, Jelshøjvej 15, 6600 Vejen indgives høringssvar til Maltbæk Bæk i Vejen Kommunes Vandhandleplan 2009-2015. Vejen kommune JYSK MARK OG MILJØ Center: Esbjerg e-mail: ah1@jlbr.dk Direkte tlf: 76602193 Mobil: Esbjerg, den 9. juni 2015 Høringssvar til Vandhandleplan 2009-2015 for Vejen Kommune På vegne af Jørn Petersen,

Læs mere

Hørings - Vandløbsrestaurering Marie Magdalene bæk, Savværksvej 1

Hørings - Vandløbsrestaurering Marie Magdalene bæk, Savværksvej 1 Til Høringsberettigede 28-06-2016 Sagsnummer.: 16/18937 Sagstype: KLE: 06.02.10 Sagsbehandler: Steen Ravn Christensen Tlf.: 87 53 54 10 Hørings - Vandløbsrestaurering Marie Magdalene bæk, Savværksvej 1

Læs mere

Vand- og Natura2000 planer

Vand- og Natura2000 planer Vand- og Natura2000 planer Vand og Natura2000 planerne er nu offentliggjort. Nu skal kommunerne lave handleplaner, der viser hvordan målene nås. Handleplanerne skal være færdige i december 2012. Indsatsen

Læs mere

Formanden for Natur og Miljøudvalget Tom Skovgaard og Miljøtekniker Bo Levesen Gæstede Mandag d. 05. 01. 2009 klub 60 +!

Formanden for Natur og Miljøudvalget Tom Skovgaard og Miljøtekniker Bo Levesen Gæstede Mandag d. 05. 01. 2009 klub 60 +! Formanden for Natur og Miljøudvalget Tom Skovgaard og Miljøtekniker Bo Levesen Gæstede Mandag d. 05. 01. 2009 klub 60 +! Tom og Bo (begge fra Vejle kommune) var inviteret for at fortælle vi 60+ e re seneste

Læs mere

Vordingborg Kommune, Land og Miljø, Vandløbsmyndigheden, Østergårdstræde 1A, 4772 Langebæk

Vordingborg Kommune, Land og Miljø, Vandløbsmyndigheden, Østergårdstræde 1A, 4772 Langebæk Valdemarsgade 43 Postboks 200 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk Sagsnr.: 13/6225 Land og Miljø Sagsbehandler: Jimmi Spur Olsen Dir. 55 36 24 96 jso@vordingborg.dk Reguleringsprojekt

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

Der laves et opfølgende. der tages stilling til behovet for ekstraordinær. holdelse. Ingen. Vandløbet er privat,

Der laves et opfølgende. der tages stilling til behovet for ekstraordinær. holdelse. Ingen. Vandløbet er privat, Bilag 5 Resultat af forvaltningens henvendelser til lodsejerne: Delopland A (nord og syd) samt delopland B og C - Skjern Å vandløbssystem Trindkjær Boelsvad Vandløb i Arnborg ved Xvej. Fjederholt Å Vandløb

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Å "'!.?;53J +SS+s. For meget regnvand i dit som merh usom råde? I - I. luli zoos. Kend dine rettigheder og pligter

Å '!.?;53J +SS+s. For meget regnvand i dit som merh usom råde? I - I. luli zoos. Kend dine rettigheder og pligter Å "'!.?;53J +SS+s For meget regnvand i dit som merh usom råde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og

Læs mere

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder Løsninger til vandmiljøet Normalt er det for megen næring, der er årsag til et dårligt vandmiljø med mange alger, mudder og iltsvind. Næringsstoffer kommer fra spildevand, drænvand, vand fra grøfter, ænder

Læs mere

Skov- og Naturstyrelsen, Midtjylland

Skov- og Naturstyrelsen, Midtjylland Skov- og Naturstyrelsen, Midtjylland UDKAST NOTAT 3. april 2009 Fjederholt Å ejendomsmæssig forundersøgelse resultater og projektforslag 1. Undersøgelsen 1.1 Sammenstilling Bilag 1. Opgørelse af den ejendomsmæssige

Læs mere

Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug

Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. GENNEMFØRTE INDSATSER... 4 2.1 Nedbrydning af opstemning og oprensning af sand... 4 2.2 Lukning af omløbsstryg

Læs mere

Bedre vandmiljø i Knolden's sø

Bedre vandmiljø i Knolden's sø Bedre vandmiljø i Knolden's sø Søens tilstand Søen er 15 x 25 meter. Dybeste sted er måske 1½-2 meter. Søer er vokset til med vandplanten hornblad. Der er også et 20-40 centimeter tykt lag næringsrigt

Læs mere

A Spærring ved markoverkørsel er ikke vedligeholdt. 1 Stk. Fjerne betonspærring med gravemaskine. Nej

A Spærring ved markoverkørsel er ikke vedligeholdt. 1 Stk. Fjerne betonspærring med gravemaskine. Nej Station Strækning Problem Størrelse Enhed (m/stk./m3) Virkemiddel Virkemiddel til målopfyldelse 0-163 A Spærring ved markoverkørsel er ikke vedligeholdt. 1 Stk. Fjerne betonspærring med gravemaskine. A

Læs mere

Rapport for hovedvandoplandet: 2.3 Øresund

Rapport for hovedvandoplandet: 2.3 Øresund Side 1 af 5 Forslag til indsatsprogram 2015-2021 Rapport for hovedvandoplandet: 2.3 Øresund Samlet økonomisk opgørelse af valgte virkemidler for hele hovedvandopland 2.3 Øresund : 2.4 Genslyngning 1,677

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Åer og vandløb. Det naturlige vandløb og det regulerede. Vandløbenes historie. Abiotiske faktorer

Åer og vandløb. Det naturlige vandløb og det regulerede. Vandløbenes historie. Abiotiske faktorer Åer og vandløb DK: 69.000 km vandløb Et naturligt vandløb udspringer i en sø eller kildevæld - nogle også fra dræn Et vandløb er et økosystem - levested for en række organismer Fungerer som spredningskorridor

Læs mere

Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013

Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013 Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013 Kommentar til samfundsmæssig betydning Hermed fremsendes KTC s bemærkninger til, hvilke natur- og samfundsmæssige værdier, der findes i de danske vandløb og de vandløbsnære

Læs mere

Vejvand- når regn giver oversvømmelse

Vejvand- når regn giver oversvømmelse Vejvand- når regn giver oversvømmelse hvad kan og skal du gøre Læs mere om, hvordan vejvand fra private fællesveje skal håndteres, dine rettigheder og dine pligter Juni 2012 HVAD ER VEJVAND Når det regner,

Læs mere

Pixi-udgave. af Forslag til redegørelse til fællesregulativ for offentlige vandløb i Næstved Kommune. Indhold. Side 1 af 5 ( / )

Pixi-udgave. af Forslag til redegørelse til fællesregulativ for offentlige vandløb i Næstved Kommune. Indhold. Side 1 af 5 ( / ) Pixi-udgave af Forslag til redegørelse til fællesregulativ for offentlige vandløb i Næstved Kommune 2012 Indhold Afsnit Indhold A. Indledning B. Redegørelse for grundlaget for fællesregulativet C. Konsekvenser

Læs mere

Redegørelse Grundlag. Fællesregulativ

Redegørelse Grundlag. Fællesregulativ Redegørelse Grundlag. Fællesregulativ Marts 2015 Fællesregulativ for 10 offentlige vandløb i Halsnæs Kommune Arrehedegrøften, Arrenakkegrøften, Bokildegrøften, Fladvandsgrøften, Gartnergrøften, Kalvehavegrøften,

Læs mere

Endelig vandløbsgodkendelse Hermed godkendes i henhold til 75 jf. 17 i lovbekendtgørelse nr. 927 af 24. september 2009 af lov om vandløb, projektet

Endelig vandløbsgodkendelse Hermed godkendes i henhold til 75 jf. 17 i lovbekendtgørelse nr. 927 af 24. september 2009 af lov om vandløb, projektet Se udsendelsesliste side 6 Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 3. juli 2013 Vandmiljø og Landbrug Grøndalsvej 1 8260 Viby J Endelig vandløbsgodkendelse Hermed godkendes i henhold til 75 jf.

Læs mere

FORSLAG TIL FÆLLESREGULATIV

FORSLAG TIL FÆLLESREGULATIV FÆLLESREGULATIV - FORSLAG FORSLAG TIL FÆLLESREGULATIV For 85 OFFENTLIGE VANDLØB I LEMVIG KOMMUNE 2015 NIRAS A/S Herningvej 34A, Stuen 4800 Nykøbing F, CVR-nr. 37295728 Tilsluttet FRI www.niras.dk T: +45

Læs mere

Fra faunaspærring til. Faunapassage. En guide til bedre tilstand af vores vandløb. Af Emil Blichfeldt, Flemming Nygaard Madsen og Torben Sune Bojsen

Fra faunaspærring til. Faunapassage. En guide til bedre tilstand af vores vandløb. Af Emil Blichfeldt, Flemming Nygaard Madsen og Torben Sune Bojsen Fra faunaspærring til Faunapassage En guide til bedre tilstand af vores vandløb Af Emil Blichfeldt, Flemming Nygaard Madsen og Torben Sune Bojsen Du kan læse om: Styrt Rørunderføringer Stryg Omløbsstryg

Læs mere

HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN

HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN Bosætning og Erhverv Mellemgade 15, 5600 Faaborg HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN Projektbeskrivelse for Udlægning af gydegrus og strømkoncentratorer i Lammehavebækken st. 3.200-4.200 m og st. 5.060-7.350

Læs mere

Restaurering af Lindes Å, Mindelunden

Restaurering af Lindes Å, Mindelunden Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Restaurering af Lindes Å, Mindelunden Lindes Å, som løber gennem Mindelunden, er en del af Tude Å systemet. Tude

Læs mere

VEJLEDNING I LÆSNING AF VANDLØBSNOTAT

VEJLEDNING I LÆSNING AF VANDLØBSNOTAT VEJLEDNING I LÆSNING AF VANDLØBSNOTAT Vandløbsnavn (/ID): Dato: Hovedvandopland: Indsats: Spærringstype: (Eller anden info alt efter indsats) Beskrivelse: Vandløbets navn og evt. strækningskode Faxe Kommunes

Læs mere

Karup Å Restaureringsprojekt Etablering af to gydebanker ved Munklinde Juli 2015

Karup Å Restaureringsprojekt Etablering af to gydebanker ved Munklinde Juli 2015 Karup Å Restaureringsprojekt Etablering af to gydebanker ved Munklinde Juli 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 2 EKSISTERENDE FORHOLD... 2 PROJEKTFORSLAG... 3 KONSEKVENSER... 4 ØKONOMI...

Læs mere

Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014

Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014 Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 3 Afstrømningsmæssige forhold...

Læs mere

Halsnæs Kommune, Natur og Miljø BOKILDEGRØFTEN REGULERINGSPROJEKT

Halsnæs Kommune, Natur og Miljø BOKILDEGRØFTEN REGULERINGSPROJEKT Halsnæs Kommune, Natur og Miljø BOKILDEGRØFTEN REGULERINGSPROJEKT Reguleringsprojekt Ændring af grødeskæringsmetode, justering af Manningtal, etablering af sandfang samt sænkning af regulativmæssig bundkote

Læs mere

Afgørelse i sagen om etablering af sandfang i Åkær Å i Lunderskov Kommune

Afgørelse i sagen om etablering af sandfang i Åkær Å i Lunderskov Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 18. december 2006 NKN-131-00003 AUP Afgørelse i sagen om etablering

Læs mere

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Danmarks Sportsfiskerforbunds ønsker til den kommunale vandløbsservice. titeltypografi i Natur- og Miljø 2014. Odense Congress Center, 20. maj 2014 Lars Brinch Thygesen, miljøkonsulent Danmarks Sportsfiskerforbund

Læs mere

Klikvejledning vandplaner Juni 2013

Klikvejledning vandplaner Juni 2013 Klikvejledning vandplaner Juni 2013 Når du skal undersøge konkrete stedsspecifikke elementer i vandplanforslagene (fx en indsats eller forkert miljømål i et specifikt vandløb), skal du gå ind på Miljøministeriets

Læs mere

Forslag. Fællesregulativ for offentlige vandløb i Aabenraa Kommune

Forslag. Fællesregulativ for offentlige vandløb i Aabenraa Kommune Forslag Fællesregulativ for offentlige vandløb i Aabenraa Kommune Offentlighedsperiode Forslag til Fællesregulativ for offentlige vandløb i Aabenraa Kommune er offentliggjort den xxxx 2015. Eventuelle

Læs mere

Vandhuller. Oprensning og nyanlæg

Vandhuller. Oprensning og nyanlæg Vandhuller Oprensning og nyanlæg Oprensning og nyanlæg af Vandhuller i Favrskov Kommune Et vellykket nyt eller oprenset vandhul øger den biologiske variation i landskabet, og beriger din ejendom med nyt

Læs mere

Vandløb i have, park og i byzone er ikke omfattet af randzoneloven.

Vandløb i have, park og i byzone er ikke omfattet af randzoneloven. Skema til randzone vurdering. Vandløb i have, park og i byzone er ikke omfattet af randzoneloven. For at kunne vurdere om DU/I bør anlægge randzoner langs jeres grøfter/kanaler/vandløb skal DU/I udfylde

Læs mere

Projektforslag til forbedring af gyde- og opvækstområder i Haulund Bæk

Projektforslag til forbedring af gyde- og opvækstområder i Haulund Bæk Esbjerg Kommune Att.: Tomas Jensen Teknik & Miljø, Vej & Park Torvegade 74 6700 Esbjerg Ribe, den 7. maj 2013 Projektforslag til forbedring af gyde- og opvækstområder i Haulund Bæk Haulund Bæk (Havlund

Læs mere

Opsamling på svar på spørgeskema om vandløbsforvaltning og revision af regulativer

Opsamling på svar på spørgeskema om vandløbsforvaltning og revision af regulativer NOTAT Sagsbehandler: Birgitte Apel Jacobsen Oprettet: 25-05-2016 Sagsnr.: 15/15499 Dokumentnr.: 70271/16 Opsamling på svar på spørgeskema om vandløbsforvaltning og revision af regulativer Der kan svares

Læs mere

Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk. Det private vandløb Skravad Bæk

Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk. Det private vandløb Skravad Bæk Teknik & Miljø Natur og Vand Tlf.: 87 87 87 87 Viborg Kommune Att.: Natur og Vand hsjen@viborg.dk viborg.dk Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk Vandløb: Det private vandløb Skravad Bæk Dato:

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre tilløb til Kolding Fjord

Plan for fiskepleje i mindre tilløb til Kolding Fjord Plan for fiskepleje i mindre tilløb til Kolding Fjord Distrikt 12, vandsystem 01a, 01b, 02, 04, 05a, 05b, 07 og 08 Plan nr. 26-2013 Af Michael Kaczor Holm Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut

Læs mere

REBILD KOMMUNE. Tillægsregulativ for 19 vandløb i Rebild Kommune samt 1 grænsevandløb til Vesthimmerlands Kommune

REBILD KOMMUNE. Tillægsregulativ for 19 vandløb i Rebild Kommune samt 1 grænsevandløb til Vesthimmerlands Kommune REBILD KOMMUNE Tillægsregulativ for 19 vandløb i Rebild Kommune samt 1 grænsevandløb til Vesthimmerlands Kommune December 2015 Indledning Der er flere vandløb i Rebild Kommune hvor den manuelle grødeskæring

Læs mere