Bilag 2. Forslag til redegørelse til fællesregulativ for offentlige vandløb i Næstved Kommune

Transkript

1 Bilag 2. Forslag til redegørelse til fællesregulativ for offentlige vandløb i Næstved Kommune Indholdsfortegnelse Afsnit Indhold A. Indledning B. Redegørelse for grundlaget for fællesregulativet 1. Regulativerne 1.1. Kommunalreformens betydning 1.2. Godkendelse af regulativerne efter kommunalreformen 1.3. Oversigt over de offentlige vandløb 1.4. Regulativer for offentlige vandløb 2. Planmateriale 2.1. Vandløbsloven 2.2. Landsplandirektiv 2.3. Vandplanerne 3. Vandløbenes tilstand 4. Datagrundlag 4.1. Skikkelse og/eller vandføring 4.2. Datagrundlaget 5. Klassifikation C. Konsekvenser af fællesregulativet 1. Opretholdelse af vandløbenes tilstand 2. Harmonisering af regulativerne 3. Afvandingsmæssige konsekvenser 4. Miljømæssige konsekvenser D. Bemærkninger til fællesregulativets afsnit Afsnittene 4-19 Side 1 af 59

2 A. Indledning Denne redegørelse er et bilag til fællesregulativ for 73 offentlige vandløb i Næstved Kommune. Alle regulativer skal ifølge vandløbsloven have en redegørelse vedlagt som bilag. Den skal indeholde redegørelse for grundlaget for og konsekvenserne af det pågældende regulativ. Både afvanding og miljø skal indgå i afvejningerne under udarbejdelse af regulativer og skal derfor fremgå af redegørelsen. Redegørelsen skal sammen med fællesregulativet give bredejerne og andre mulighed for at vurdere administrationen, herunder fremtidige vedligeholdelse, af vandløbene. Regulativerne, fællesregulativet og redegørelsen udgør tilsammen grundlaget for Næstved Kommunes administration af vandløbene af vandløbene, herunder især udførelse af vedligeholdelsen. Fællesregulativet Fællesregulativet indeholder generelle beskrivelser af og bestemmelser for 73 offentlige vandløb i Næstved Kommune. Beskrivelserne og bestemmelserne i fællesregulativet erstatter de tilsvarende beskrivelser og bestemmelser i de enkelte vandløbs regulativer. De enkelte regulativer er fortsat gældende for de specifikke beskrivelser af og bestemmelser for de enkelte vandløb. Disse specifikke beskrivelser og bestemmelser berøres ikke i dette fællesregulativ. Redegørelsen Fællesregulativets redegørelse indeholder et afsnit for hvert af fællesregulativets afsnit. Redegørelsens afsnit indeholder: En kort opsamling af afsnittets beskrivelse og bestemmelse i de enkelte regulativer En uddybning Side 2 af 59

3 B. Redegørelse for grundlaget for fællesregulativet Sammenfatning af afsnittet redegørelse for grundlaget for fællesregulativet B.1. Regulativerne B.1.1. Kommunalreformens betydning Kommunalreformen samlede 7 vandløbsmyndigheders vandløb under en ny vandløbsmyndighed. De tidligere vandløbsmyndigheders forskelligartede udformning af regulativerne betyder i dag, at bredejere til offentlige vandløb i kommunen ikke har ensartede generelle beskrivelser og bestemmelser og dermed ikke er ens stillet. Fællesregulativet skal harmonisere de generelle beskrivelser og bestemmelser for de offentlige vandløb i kommunen. B.1.2. Godkendelse af regulativerne efter kommunalreformen Fællesregulativet omfatter både gamle kommunevandløb og gamle amtsvandløb. I dag kaldes de blot offentlige vandløb eller kommunevandløb. Vedtagelse af fællesregulativet kræver både godkendelse af Miljøministeriet og vedtagelse af vandløbsmyndigheden, fordi der indgår gamle amtsvandløb i fællesregulativet. B.1.3. Oversigt over de offentlige vandløb, som er omfattet af fællesregulativet og de øvrige offentlige vandløb i Næstved Kommune Fællesregulativet samler bestemmelser fra 73 vandløb beskrevet i 77 regulativer. Disse vandløb vedligeholdes af Næstved Kommune. Næstved Kommune berøres af yderligere 7 offentlige vandløb, som overvejende løber i nabokommunerne, og som vedligeholdes af nabokommunerne. B.1.4. Regulativerne for offentlige vandløb indeholder beskrivelser og bestemmelser både for specifikke forhold og generelle forhold i de offentlige vandløb. B.2. Plangrundlag B.2.1. Retsgrundlaget Vandløbsloven med bekendtgørelse om regulativer for offentlige vandløb, cirkulære om vandløbsloven, regulativer samt skrivelser fra Staten B.2.2. Vandplanerne Vandplanerne og de deraf følgende handleplaner vil først indgå som plangrundlag, når projekterne er gennemført, og de enkelte regulativer bliver revideret. Side 3 af 59

4 B.3. Vandløbenes tilstand De enkelte vandløbs fysiske og miljømæssige tilstand beskrives i de enkelte regulativer Disse regulativers beskrivelser er fortsat gældende B.4. Datagrundlag B.4.1. Skikkelse og/eller vandføring Der indføres ingen ændringer i de enkelte vandløbs skikkelse og/eller vandføring Hydrauliske beregninger i de enkelte vandløbs regulativer er fortsat gældende B.4.2. Datagrundlaget Datagrundlaget for fællesregulativet udgøres af de generelle beskrivelser og bestemmelser i de enkelte regulativer. Disse er opført i skemaer som bilag til de enkelte afsnit i fællesregulativet. B.5. Klassifikation Vandløbene opdeles i to klasser: offentlige og private vandløb Vandløbsmyndigheden kan træffe afgørelse om ændring af et vandløbs klasse Der skal udarbejdes regulativer for offentlige vandløb Der kan kun udarbejdes regulativer for offentlige vandløb B.1. Regulativerne Indhold: B.1.1. Kommunalreformens betydning B.1.2. Godkendelse af regulativerne efter kommunalreformen B.1.3. Oversigt over de offentlige vandløb, som er omfattet af fællesregulativet og de øvrige offentlige vandløb i Næstved Kommune B.1.4. Beskrivelser og bestemmelser i regulativer for offentlige vandløb B.1.5. Klassifikation B.1.1. Kommunalreformens betydning Ved kommunalreformen d. 1. januar 2007 blev amterne nedlagt og kommunestrukturen ændredes. Næstved Kommune kom til at bestå af 5 gamle kommuner: Fladså Kommune Fuglebjerg Kommune Holmegård Kommune Suså Kommune Næstved Kommune Den nye kommune kom desuden til at indeholde dele af 2 amter: Storstrøms Amt Vestsjællands Amt Side 4 af 59

5 Vandløbenes klasser var indtil kommunalreformen opdelt i 3 klasser: Amtsvandløb, som var de største vandløb Kommunevandløb, som var en blanding af mellemstore og nogle mindre vandløb Private vandløb, om var mindre og nogle mellemstore vandløb Vandløbenes er efter kommunalreformen opdelt i 2 klasser: Offentlige vandløb, som omfatter tidligere amtsvandløb og tidligere kommunevandløb. Private vandløb, som omfatter tidligere private vandløb. B.1.2. Godkendelse af regulativerne efter kommunalreformen I forbindelse med kommunalreformen ændredes vandløbslovens bestemmelser om vedtagelse af regulativerne: Tidligere blev regulativerne vedtaget af de respektive vandløbsmyndigheder. I dag vedtages regulativerne fortsat af vandløbsmyndigheden. De tidligere amtsvandløbs regulativer skal desuden godkendes af Miljøministeriet ifølge bekendtgørelse 1437 af stk. 2, før de kan blive endeligt vedtaget af vandløbsmyndigheden. Se proceduren i bilag Procedure for vedtagelse. Flowdiagram. Regulativer for grænsevandløb eller vandløb som løber gennem flere kommuner skal forhandles med nabokommunerne, før de kan vedtages. Der ses i bilag en liste over alle de offentlige vandløb svarende til tillægsregulativets liste. I højre kolonne er angivet tidligere klasser eller klassifikationer for vandløbene (amtsvandløb, kommunevandløb). Godkendelsesprocedure er ens for alle former for regulativer. Fællesregulativets godkendelsesprocedure: Forhandles med 4 nabokommuner (Slagelse, Sorø, Ringsted og Faxe), før det kan vedtages. Da tidligere amtsvandløb indgår i fællesregulativet, er godkendelsesproceduren Vedtages foreløbigt af vandløbsmyndigheden Derefter godkendes af Miljøministeriet Derefter endelig vedtagelse af vandløbsmyndigheden Der er 2 offentlighedsperioder: 8 uger med mulighed for indsendelse af bemærkninger og indsigelser 4 uger med mulighed for at påklage regulativet til Natur- og Miljøklagenævnet Samme regel gælder for tillægsregulativerne. Side 5 af 59

6 B.1.3. Oversigt over de offentlige vandløb Fællesregulativet samler bestemmelser om 73 vandløb beskrevet i 77 regulativer. 4 vandløb har hver 2 regulativer: 1. Susåen løber på øvre del i den gamle amtsgrænse og beskrives i to amtsregulativer 2. Saltø Å løber gennem 2 gamle amter og beskrives i to amtsregulativer 3. Kyllebækkens øvre del var kommunevandløb og nedre del amtsvandløb og beskrives i hhv. et kommuneregulativ og et amtsregulativ 4. Vandløb fra Bonderup Jorder løber gennem 2 gamle kommuner og beskrives i 2 kommuneregulativer Kun de regulativer, som vedligeholdes af Næstved Kommune, er omfattet af fællesregulativet. Fællesregulativet består overvejende af en række bestemmelser om forhold, som har betydning for den vedligeholdelse, som vandløbsmyndigheden i Næstved Kommune udfører. De vandløb, som berører Næstved Kommune, men som vedligeholdes af nabokommunerne er ikke omfattet af dette fællesregulativ. Vandløbenes navne er opretholdt. Enkelte navne er dog justeret af hensyn til en entydig identifikation af vandløbet. Se bilag Side 6 af 59

7 De 73 offentlige vandløb i Næstved Kommune, som er omfattet af fællesregulativet Vandløbene opstillet alfabetisk inklusiv de nye navne Vandløb opstillet efter navne Vandløb opstillet efter navne Vandløb opstillet efter navne Afløb fra Brandelev By Krobækken Skiddenrenden Afløb fra Gødstrup Sø Kroglyngsrenden Skårebækken Afvandingskanalen Krogsørenden Skåremosegrøften Basnæsgrøften Kvislemark Grøft Snesere Å Bjørnebækken Møllerenden Kyllebækken Susåen fra Broksøvej Brandelev Mosegrøft Longsgrøften Søbrorenden Brandholtrenden Lov Hovedgrøft Søgårdsgrøften Ellebækken Lunggrøften Søndermosebækken Enghavegrøften Maglemosegrøften Sørenden Evegrøften Maglemoserenden Telemarksgrøften Fladsåen Mejeribækken Toftegrøften Fodby Vandløb Mejerigrøften Tornemoserenden Gl. Rønnebækken Myrupvandløbet Torpe Kanal Gl. Susåarm Møllebækken Torpegrøft Grevensvænge Vandløb Mølleåen Tybjerglille Bæk Grønlandsgårde Bæk Næs Å Tystrup og Bavelse Søerne Gødstrup Landbæk Næsbybro Bæk Ulstrup Mosegrøft Harrested Å Piber Å Valmosegrøften Hedebækken Pilebækken Vandløb fra Bonderup Jorder Hulebækken Ravnstrup Søgrøft Vandløb i Nr. Tvede Enghave Jernbanegrøften Rødlersbækken Vandløb vest for Lov Sønderskov Jydebækken Rønnebækken Vasebækken Kirkelyngsrenden Rådmandsgrøften Vasegrøften Klinteby Vandløb Kohave Møllerenden Saltø Å Sandrenden Oversigt over de 7 offentlige vandløb, som vedligeholdes af nabokommuner. Disse vandløb er ikke omfattet af fællesregulativet. Vandløbsnavn Vedligeholdelse Vandløbsnavn Vedligeholdelse Køng Å Vordingborg Kommune Skovholmrenden Slagelse Kommune Mejerigrøften Slagelse Kommune Snogebæk Slagelse Kommune Pibergrøft Slagelse Kommune Svalebækken Faxe Kommune Ringsted Å Ringsted Kommune Susåen opstrøms Broksøvej Faxe kommune Side 7 af 59

8 Opgørelse over åbne og rørlagte vandløbsstrækninger og deres regulativer Fællesregulativet omfatter 73 offentlige vandløb med tilsammen 77 regulativer. De 73 vandløbs samlede længde i m: m vandløb i alt Fordeling af de m vandløb på åbne og rørlagte strækninger: m åbne vandløbsstrækninger m rørlagte vandløbsstrækninger Fordelingen åbne og rørlagte vandløb: 69 vandløb, der er åbne eller delvist åbne og delvist rørlagte 4 vandløb er helt rørlagte De 4 rørlagte vandløb: 3 vandløb er omfattet af egne regulativer kun med bestemmelser for rørlagte vandløb 1 vandløb er omfattet af generelle bestemmelser Vandløbet opgøres derfor sammen med de åbne vandløb, fordi de er omfattet af samme bestemmelser som arbejdsbælter m.v. Fordeling af de 69 vandløb på helt åbne eller delvist åbne og delvist rørlagte 45 vandløb er helt åbne 24 vandløb er delvist åbne og delvist rørlagte Fordelingen af de m rørlagte vandløb m vandløb er omfattet af 3 regulativer med bestemmelser for rørlagte vandløb m vandløb er omfattet af 25 regulativer samt 3 generelle bestemmelser Sammenfatninger i bilagene Opgørelser i bilagene over de for fællesregulativet relevante beskrivelser og bestemmelser er foretaget efter antal regulativer. Opgørelser i antal m er ikke anvendt, da regulativernes opbygninger og indhold er meget forskellige. Desuden indgår de rørlagte strækninger i de fleste regulativer sammen med åbne strækninger i beskrivelser og bestemmelser, mens de i andre regulativer har egne beskrivelser og bestemmelser. B.1.4. Regulativerne for offentlige vandløb Regulativers indhold er fastlagt i vandløbsloven og bekendtgørelse om vandløbsregulativer. Et regulativ er et retsgyldigt dokument for det enkelte vandløb. Det indeholder: Beskrivelse af vandløbets tilstand, skikkelse og/eller vandføring Specifik beskrivelse af og bestemmelse om, hvordan vedligeholdelsen skal udføres for at opretholde det enkelte vandløbs tilstand Side 8 af 59

9 Generelle beskrivelser af og bestemmelser om forhold, som er nødvendige for at vandløbsmyndigheden kan udføre vedligeholdelsen Beskrivelse af ret og pligt for både bredejere og vandløbsmyndighed Nogle af regulativerne er suppleret med: Tillægsregulativer, der indeholder supplerende beskrivelser og bestemmelser til enkelte vandløb eller til alle vandløb Generel del, der indeholder beskrivelser og bestemmelser for alle vandløbene Generelle beskrivelser og bestemmelser gælder for alle vandløbene. De er enten indskrevet i alle regulativerne eller er beskrevet i generelle bestemmelser for en gruppe vandløb. Om specifikke og generelle beskrivelser og bestemmelser: I. Specifikke beskrivelser af og bestemmelser for det enkelte vandløb De omfatter de forhold og den vedligeholdelse, som gælder for netop dette vandløb og dets bygværker. Disse forhold er karakteristiske for de enkelte vandløb: Beskrives (fastlagt i afgørelser inden indførelse i regulativet) og Bestemmes (fastlagt gennem vedtagelse af regulativet) Specifikke beskrivelser og bestemmelser for de enkelte vandløb omfatter: Beskrivelser af vandløbets fysiske forhold: beliggenhed, udstrækning, anlæg m.v. Beskrivelse af skikkelse og/eller vandføring: Faktiske forhold eller godkendte reguleringer / restaureringer Beskrivelser af drift af stemmeværker, broer, bolværker og lignende, opstemningsanlæg, herunder flodemål m.v. Bestemmelser om vedligeholdelsesarbejdets udførelse: antal grødeskæringer, bredden af strømrenden ved grødeskæring, slåning af brinkfødder og brinker m.v. II. Generelle beskrivelser af og bestemmelser for vandløbene De udgør grundlaget for den administration og det vedligeholdelsesarbejde, som vandløbsmyndigheden udfører i alle de offentlige vandløb. Disse forhold gælder for alle vandløb. De kan enten beskrives eller bestemmes i alle de enkelte vandløbs regulativer eller samles i et fællesregulativ gældende for alle vandløbene. Generelle beskrivelser og bestemmelser for de offentlige vandløb omfatter: Administrative bestemmelser: Beskrivelser af lovbestemmelser mv. Redskaber til udførelse af vedligeholdelse: Bestemmelser om terminer, arbejdsbælter, beplantning, hegn mv. Side 9 af 59

10 De generelle bestemmelser vedtages gennem vedtagelse af regulativet og omfatter især afsnittene om: Bortskaffelse af fyld og grøde samt om sikring af drænudløb i forbindelse med vedligeholdelsen Regler om ændring i retten til sejlads i forhold til lovens 4 Friholdelse af arealer langs vandløb, herunder arbejdsareal og 2 m-bræmmer Hegn og kreaturvanding Beplantning og bevarelse af skyggegivende vegetation Udløb for dræn- og spildevandsledninger Tilsyn Revision af regulativerne De generelle beskrivelser og bestemmelser er udformet på forskellig måde i de gamle kommuner og amters regulativer og deres redegørelser. Det betyder, at der ikke er ensartede generelle beskrivelser og bestemmelser for bredejere ved de forskellige offentlige vandløb i kommunen. Det vedtagne fællesregulativ med redegørelse vil med fælles generelle beskrivelser og bestemmelser stille alle bredejere lige og forenkle det praktiske arbejde med vedligeholdelse. Regulativet er en kontrakt: Regulativet kan betragtes som en slags skriftlig kontrakt mellem vandløbsmyndigheden og bredejere om, hvordan vandløbets tilstand opretholdes. Forhandlingerne om kontrakten foregår i de to lovpligtige offentlighedsperioder, der afholdes i forbindelse med vandløbsmyndighedens vedtagelse af regulativet. Regulativet er en servicedeklaration: Regulativerne er en beskrivelse af det serviceniveau, som bredejerne kan forvente, og som skatteborgerne skal betale. Side 10 af 59

11 B.2. Plangrundlag B.2.1. Retsgrundlaget Grundlaget for dette fællesregulativ er: Vandløbsloven, lovbekendtgørelse nr. 927 af LOV nr. 553 af 01/06/2011. Lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om planlægning, lov om vandløb og forskellige andre love. 3. Bekendtgørelse nr af Bekendtgørelse for regulativer for offentlige vandløb Bekendtgørelse nr af Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om regulativer for offentlige vandløb Regulativer for de enkelte offentlige vandløb, herunder især generelle beskrivelser og bestemmelser samt tillægsregulativer Se en oversigt over regulativerne i Bilag Oversigt over regulativer, tillægsregulativer m.v. for de offentlige vandløb omfattet af dette fællesregulativ Bilag Oversigt over de enkelte vandløb. Regulativdata, oversigtskort og detailkort Desuden Cirkulære Cirkulære om vandløbsloven nr. 21 af Afsnit 7. Regulativer for offentlige vandløb Vejledning om 2 meter bræmmer langs søer og vandløb. Miljøministeriet. Skov- og Naturstyrelsen. Januar Notat: Udarbejdelse af vandløbsregulativer. Erfaringsopsamling og ny viden. Notat til inspiration for vandløbsmyndigheden. Skov- og Naturstyrelsen. Juni 2007 Notat om udarbejdelse af vandløbsregulativer. Miljøstyrelsens skrivelse af september 1996 Breve: Miljøministeriets brev af J.nr. NST Kommunernes administration på vandløbsområdet Miljøministeriets brev af J.nr. NST Kommunernes administration af vandløbsloven Miljøministeriets notat af Notat. Vandløbsregulativer borgernes retsstilling. J.nr. BLS Om regulativernes udarbejdelse og overholdelse Miljøministeriets brev af J.nr. BLS Brev til borgmestrene: Kommunernes opgaver vedr. vandløbsloven. Om overholdelse af regulativernes bestemmelser om vedligeholdelse Side 11 af 59

12 Miljøministeriets brev af J.nr. SN Brev til kommunalbestyrelser og sammenlægningsudvalgene: Kommunernes opgaver efter kommunalreformen. Overvejelser om vandløbsmyndighedens opgaver Miljøstyrelsens brev af j.nr Desuden: Højesteretsdom 92/2009 af Om ekstra grødeskæring i Gammelå Tønder Kommune Andre love: Planer Naturbeskyttelsesloven Miljøbeskyttelsesloven Miljømålsloven Fiskeriloven Forvaltningsloven Offentlighedsloven Straffeloven Kommuneplan Lokalplaner Sektorplaner, f.eks. spildevandsplan B.2.2. Vandplanerne Vandplanerne danner baggrund for udarbejdelse af handleplaner. Der er ikke udarbejdet bekendtgørelse, men proceduren forventes at blive: Trin 1: Staten udarbejder vandplaner med angivelse af vandløb (handleplanvandløb), som skal have ændret vedligeholdelse eller restaureres. Trin 2: Vandløbsmyndigheden udarbejder konsekvensvurdering og konsekvenskort Lodsejere informeres Trin 3: Staten vurderer, om der kan gives forhåndstilsagn om fuld kompensation Trin 4 ved forhåndstilsagn om fuld kompensation: Vandløbsmyndigheden gennemfører de nødvendige tiltag. Side 12 af 59

13 Gennemførelse af de nødvendige tiltag A. Restaureringer Projekter udarbejdes og godkendes efter vandløbslovens procedure herfor. B. Ændret vedligeholdelse Offentlige handleplanvandløb: Vandløbsmyndigheden udarbejder regulativforslag med den ændrede vedligeholdelse Private handleplanvandløb: Vandløbsmyndigheden udarbejder vedligeholdelsesbestemmelser Vedtagelse gennem regulativprocedure jf. betænkning L 165 af B.2.4. Planer for udsætning af fisk Fællesregulativet har ikke betydning for planer for udsætning af fisk. B.3. Vandløbenes tilstand Vandløbenes tilstand beskrives ikke i dette fællesregulativ. Beskrivelserne i regulativerne for de enkelte vandløb er fortsat gældende. B.4. Datagrundlag B.4.1. Skikkelse og/eller vandføring Skikkelse og /eller vandføringer fastlægges til at kunne tage en given vandmængde. Der sker ingen ændringer af afstrømning og/eller vandføring i forbindelse med fællesregulativet. De enkelte regulativers hydrauliske beregninger er fortsat gældende. for skikkelse og/eller vandføring i regulativerne kan være: Tidligere regulativer Den aktuelle tilstand på tidspunktet for opmålingerne til regulativet Gennem optagelse af vedtagne og gennemførte regulerings- og restaureringsprojekter. Efter gennemførelse af vandplanerne, vil der være grundlag for at indføre de til den tid godkendte skikkelse og/eller vandføringer i reviderede regulativer. De godkendte projekters hydrauliske beregninger vil indgå i de kommende regulativer for de enkelte vandløb. B.4.2. Datagrundlag Datagrundlaget for fællesregulativet er regulativernes bestemmelser. Disse er samlet i fællesregulativets bilag. Side 13 af 59

14 B.5. Klassifikation Vandløbene opdeles i 2 klasser: Offentlige vandløb Private vandløb Ejerforhold: Bredejerne ejer vandløbene uanset deres klasse Regulativer og vandløbsklasser: Der skal udarbejdes regulativer for offentlige vandløb Der kan kun udarbejdes regulativer for offentlige vandløb Regulativerne kan ikke ændre et vandløbs klasse Der kan ikke udarbejdes regulativer for private vandløb Hvis et offentligt vandløb omklassificeres til privat vandløb, falder regulativet bort Hvis et privat vandløb omklassificeres til offentligt vandløb, skal der udarbejdes regulativ Ændring af klassifikation Vandløbsmyndigheden kan træffe afgørelse om ændring af et vandløbs klasse Side 14 af 59

15 C. Konsekvenser af fællesregulativet Dette fællesregulativ beskriver ikke har ingen bestemmelser i forbindelse med har ingen indflydelse på afstrømningsforholdene i de 73 offentlige vandløb og deres oplande. Dette afsnit indeholder beskrivelser af C.1. Vedligeholdelse opretholder vandløbenes tilstand Bestemmelser om vedligeholdelse, som skal sikre opretholdelse af vandløbenes tilstand Beskrivelser af fastlagte skikkelse og/eller vandføringsevner i regulativerne Ændringer af skikkelse og/eller vandføringsevne kan ikke ske gennem regulativerne Ændring af vedligeholdelsen efter krav i vandplanerne C.2. Harmonisering af regulativerne Fællesregulativet harmoniserer regulativernes generelle beskrivelser og bestemmelser. C.3. Afvandingsmæssige konsekvenser Fastlagte skikkelse og/eller vandføring er beskrevet i regulativerne Ændringer af skikkelse og/eller vandføring gennem reguleringer og restaureringer Oversvømmelser vil forekomme Forskellige metoder til dimensionering i regulativerne C.4. Miljømæssige konsekvenser Fællesregulativet er en harmonisering af de beskrivelser og bestemmelser, der skal sikre vedligeholdelsen udførelse og vil derfor ikke få indflydelse på vandløbsmiljøet. Dette fællesregulativ beskriver ikke, har ingen bestemmelser i forbindelse med og har ingen indflydelse på afstrømningsforholdene i de 73 offentlige vandløb og deres oplande. Side 15 af 59

16 C.1. Vedligeholdelse opretholder vandløbenes tilstand Bestemmelser om vedligeholdelse sikrer opretholdelse af vandløbenes tilstand Regulativerne opretholder vandløbenes skikkelse og/eller vandføring gennem bestemmelser om vedligeholdelse. Vedligeholdelsesbestemmelserne omfatter: Sædvanlig vedligeholdelse: grødeskæring, oprensning i følge de enkelte vandløbs regulativer Ekstra vedligeholdelse: Pletgrødeskæring og pletoprensning, Vandløbs omfattet af naturbeskyttelsesloven: Den sædvanlige vedligeholdelse kan udføres i overensstemmelse med regulativ for de enkelte vandløb Ekstra vedligeholdelse kan ikke indgå som sædvanlig vedligeholdelse. Beskrivelser af fastlagte skikkelse og/eller vandføringsevner i regulativerne Regulativerne beskriver de enkelte vandløbs skikkelse og/eller vandføringsevne, således som de altid har været, eller som de er blevet ændret til gennem reguleringer og restaureringer. Det er således ikke muligt at ændre vandføring og/eller skikkelse gennem regulativerne. Dette betyder, at de forhold, der kan bestemmes gennem vedtagelse af regulativerne, skal være i overensstemmelse med og sikre opretholdelse af den skikkelse og/eller vandføringsevne, som er fastlagt andet sted. Ændringer af skikkelse og/eller vandføringsevne kan ikke ske gennem regulativerne Ændringer af skikkelse og/eller vandføringsevne kan ske gennem reguleringer eller restaureringer, som skal godkendes af vandløbsmyndigheden efter lovbestemte procedurer Først efter godkendelse og udførelse af projektet kan det enkelte vandløbs ændrede skikkelse og/eller vandføringsevne indføres i det pågældende vandløbsregulativ gennem en revision. Ændring af vedligeholdelsen efter krav i vandplanerne Kravene om ændringer eller ophør af vedligeholdelsen i vandplanerne skal beskrives af vandløbsmyndigheden i handleplanerne. Disse beskrivelser skal godkendes af Staten, før de kan indgå i de kommunale handleplaner. Handleplanerne skal offentliggøres både før og efter godkendelsen, og der skal gives klagefrist i forbindelse med vedtagelsen. Først efter vedtagelse af handleplanerne kan vedligeholdelsesbestemmelserne i regulativerne for de enkelte vandløb ændres ved regulativrevision. Side 16 af 59

17 C.2. Harmonisering af regulativerne Vandløbene i Næstved Kommune administreres efter 77 regulativer udarbejdet af 5 kommuner og 2 amter. Det medfører, at især de generelle beskrivelser og bestemmelser er forskellige ved de forskellige vandløb. Fællesregulativet skal harmonisere regulativernes generelle beskrivelser og bestemmelser. C.3. Afvandingsmæssige konsekvenser Regulativerne og deres redegørelser beskriver de skikkelse og/eller vandføringer, som de enkelte vandløb har. Disse beskrivelser er fortsat gældende. Vandløbs skikkelse kan ikke ændres gennem regulativerne. Oversvømmelser Regulativerne giver ingen garanti mod oversvømmelser. Vandløbene skal kunne føre de vandmængder, som vandløbene er dimensioneret til. Såfremt der gennem regnskyl eller tøbrud forekommer mere vand end vandløbene kan føre, kan der forventes oversvømmelser. Således har det altid været. Hydrauliske beregninger foretaget i forbindelse med udarbejdelse af regulativerne kan eventuelt vise, hvilken oversvømmelsesrisiko der er ved de enkelte vandløb, samt hvor oversvømmelser hyppigst kan forventes. I de enkelte regulativers redegørelser kan det pågældende vandløbs hydrauliske beregninger statistiske risiko for oversvømmelse ses. Side 17 af 59

18 Forklaring på de forskellige metoder til dimensionering i regulativerne Metode Teoretisk skikkelse Geometrisk skikkelse Naturvandløb Teoretisk geometrisk skikkelse Dynamisk geometrisk skikkelse QH Forklaring fra regulativernes redegørelser Vandløbet er beskrevet ved dimensioner og vandføringsevne. Vandløbet behøver ikke overholde dimensionerne, hvis vandføringsevnen er opfyldt. Hvis vandføringsevnen ikke er opfyldt, skal dimensionerne overholdes inden for de rammer, der angives i de enkelte regulativer. Vandløbet er beskrevet ved dimensioner, som skal overholdes inden for rammer, der angives i de enkelte regulativer Har ingen krav til dimensioner eller vandføringsevne Kan have angivelse af bundkoter Fastlagte bundkoter. Over disse skal forefindes et mindste tværsnitsareal, som er defineret ud fra de teoretiske dimensioner, der er angivet i regulativet. Angivelse af et teoretisk profil, som kan være dynamisk, men som skal have en vandføring, der svarer til et trapezformet profil. Vandløbet er beskrevet ved vandføringsevne. Vandløbet kan antage vilkårlige former, hvis vandføringen er overholdt C.4. De miljømæssige konsekvenser Miljøforhold er inddraget ved fastlæggelse af de enkelte bestemmelser. Se nedenfor. Side 18 af 59

19 D. Bemærkninger til fællesregulativets afsnit Dette afsnit indeholder uddybning af eller supplerende forklaring til nogle af fællesregulativets afsnit 4-19: Sammenfatning af de 77 regulativers beskrivelser og bestemmelser Uddybning af og forklaring til teksterne i fællesregulativet og til bilagene Supplerende tekster Uddrag af relevante tekster fra love, bekendtgørelser, cirkulærer m.v. Nedenstående afsnitsnumre svarer til afsnittenes numre i fællesregulativet. 4. Vedligeholdelse Der har altid været krav om, at vandløbene vedligeholdes. De private vandløb vedligeholdes af bredejerne. De offentlige vandløb har siden kommunalreformen i 1970 været vedligeholdt af vandløbsmyndigheden. Målet for vedligeholdelsen er opretholdelsen af vandløbets skikkelse og/eller dimension, således som vandløbet altid har været eller som det er godkendt gennem reguleringer og restaureringer. Disse fastlagte skikkelser og/eller vandføringer skrives ind i regulativerne. Ved fastlæggelse af bestemmelser om vedligeholdelsen inddrages: Vandløbsloven, bekendtgørelser, cirkulære, vejledninger m.v. fra Miljøministeriet bestemmelser Regulativerne Praktiske forhold for vedligeholdelsesarbejdet Afledning af vand Bredejernes markarbejder: Kørsel i arbejdsbælterne, oplægning af grøde og fyld, muligheder for nedpløjning eller fjernelse af oplagt grøde og fyld, Klima: Nedbør og vandføringer i vandløb Miljøet: vurdering af skadevirkninger på vandløbenes fysiske forhold Dyrelivet: fisk og smådyr, fiskevandringer, yngleperioder, gydepladser, levesteder Plantelivet: bløde vandløbsplanter som bøjer af for vandstrømmen og stivstænglede urter, der nedsætter vandstrømmen Natura 2000 Bilag 4 arter Side 19 af 59

20 4.1. Grødeskæring Grødeskæring. Metoder Bilag % af regulativerne angiver, at der skal være en strømrende 95 % af regulativerne angiver, at den skal følge den naturlige strømrende eller bugte sig 84 % af regulativerne angiver, at stive vækster må slås 83 % af regulativerne angiver, at vedligeholdelsesarbejdet er manuelt, men maskiner kan inddrages 43 % af regulativerne angiver, at der er tolerance ved strømrendebredden 38 % angiver, at grøden uden for strømrenden ikke må slås eller kun må slås i begrænset omfang 49 % af regulativer angiver, at der efterlades mindre spredte grødebanker Disse bestemmelser danner udgangspunkt for bestemmelserne i fællesregulativet. Bestemmelserne i fællesregulativet om metoder til grødeskæringer i overensstemmelse med regulativernes bestemmelser. Side 20 af 59

21 Grødeskæring. Terminer Bilag De fleste vandløb har en eller to grødeskæringer. Kun et enkelt vandløb er vedligeholdelsesfrit og enkelte andre vandløb har vedligeholdelsesfrie delstrækninger. Grødeskæringerne udføres sommer og efterår inden for terminer, som er fastlagt i regulativerne. Terminerne er meget forskellige. Der er således 8-10 forskellige angivelser for såvel start- som sluttidspunkt for både sommer- og efterårsgrødeskæring. Se opgørelse i bilag Sommergrødeskæringerne: 60 % af regulativerne har termin i juni og juli måned. Efterårsgrødeskæringerne: 9 % af regulativerne har termin fra august til november. Bestemmelsen Fællesregulativets bestemmelse om terminer for grødeskæring ensretter de forskellige terminer. Fællesregulativet harmoniserer de mange forskellige terminer. Antal grødeskæringer i de enkelte vandløb berøres ikke i fællesregulativet. De enkelte vandløbs regulativer er fortsat gældende. Ved fastlæggelse af terminerne, skal der således tages hensyn til en række forhold: Vandløbslovens krav om opretholdelse af vandføringen Vandløbslovens krav om opretholdelse af vandløbsmiljøet Vandplanernes krav om forbedring af miljøet skal opfyldes De eksisterende regulativers antal grødeskæringer Økonomi Åmændenes arbejdsmiljø Afgrøder og høst Der skal være en vis grødemængde, før det har effekt og derfor kan betale sig at slå grøden De forskellige grødetypers vækst Grødens vækst i forhold til risici for store afstrømninger Side 21 af 59

22 Fiskeæggene skal være klækket og ynglen skal være så stor, at den kan klare sig under grødeskæringerne Smådyrenes livscyklus skal inddrages, så man undgår grødeskæringerne i de mest sårbare perioder Tilsynets mulighed for at kontrollere og få rettet op på fejl og mangler inden for terminen Rummelighed til at kunne justere arbejdsplanerne efter grødevækst, vejrforhold m.v. Meddelelse til bredejerne om grødeskæring. Kommunens hjemmeside vil ved starten af terminer for grødeskæringer indeholde oplysninger om, hvornår grødeskæringerne forventes gennemført i. Der gøres opmærksom på, at forskellige forhold kan ændre planlagte grødeskæringer, hvorfor der kan blive foretaget justeringer af angivelserne på hjemmesiden. Side 22 af 59

23 Pletgrødeskæring Bilag % af regulativerne giver mulighed for pletgrødeskæringer. De regulativer, der ikke nævner pletgrødeskæringer er 3 rørlagte vandløb og 1 naturvandløb. Bestemmelsen Fællesregulativets bestemmelse om pletgrødeskæring er i overensstemmelse med 95 % af regulativerne. Bestemmelser om pletgrødeskæring findes i regulativerne og videreføres til fællesregulativet. Pletgrødeskæring anvendes af vandløbsmyndigheden som et led i forbedring af miljøet i vandløbene. Pletgrødeskæring er at betragte som ekstra vedligeholdelse, der ikke kan indgå som del af den sædvanlige vedligeholdelse. Pletgrødeskæringer kan ikke betragtes som selvhjælpshandlinger. Disse kan alene anvendes i helt ekstraordinære situationer i forbindelse med ødelæggelser og skader på vandløb samt vedligeholdelse af private vandløb, hvor påbud ikke er opfyldt eller ikke kan nås på grund af ekstraordinært vejrlig. Side 23 af 59

24 4.2. Skæring af urtevegetation på brinkerne Bilag % af regulativerne for åbne vandløbsstrækninger giver mulighed for slåning af urtevegetation på brinkerne. Der stilles ikke krav om slåning af urtevegetation på brinkerne. 91 % af regulativerne for åbne vandløbsstrækninger fastsætter mulighederne for skæringer til efteråret. Der forekommer 6 forskellige angivelser af terminer. 49 % af regulativerne nævner, at der efterlades mindre spredte grødebanker 38 % af regulativerne nævner, at grøden uden for strømrenden ikke slås Bestemmelsen Fællesregulativets bestemmelse om skæring af urtevegetationen på brinkerne er i overensstemmelse med 99 af regulativerne. Fællesregulativets bestemmelser svarer til regulativernes bestemmelser, men de ensrettes. Urtevegetation skæres normalt ikke. Især ved små vandløb kan den nederste del af brinkvegetationen dog være til gene for miljøet. Derfor gives vandløbsmyndigheden mulighed for at skære brinkvegetationen. Kontrolopmåling og overholdelse af regulativets skikkelse og vandføring Overholdelse af regulativernes skikkelse og/eller vandføring skal foreligge i forbindelse med udført vedligeholdelse, men ikke nødvendigvis hver dag året rundt Årstidsvariationer i afstrømningen og kontrolopmålingerne: Årstidsvariation i vandføringen betyder, at erosion og aflejringer er størst om vinteren med de store vandføringer. Forår og sommer er vandføringerne mindre, og giver dermed ingen eller ringe erosion og aflejring. Derfor kan kontrolopmålinger om foråret anvendes til en vurdering af behovet for oprensning det førstkommende efterår. Hvis kontrolopmålingen om foråret viser, at der er behov for oprensning, gennemføres grødeskæring og oprensningen det førstkommende efterår inden for grødeskærings- og oprensningsterminen. Hermed er regulativets skikkelse og/eller vandføringsevne overholdt ved vedligeholdelsens afslutning Hvis kontrolopmålingen om foråret viser, at der ikke er behov for oprensning, gennemføres grødeskæring det førstkommende efterår inden for grødeskæringsterminen. Hermed er regulativets skikkelse og/eller vandføringsevne overholdt ved vedligeholdelsens afslutning Side 24 af 59

25 4.3. Kontrolmålinger af skikkelse og/eller vandføringsevne Bilag % af regulativerne angiver perioder, hvor kontrolopmålingerne skal udføres. 19 % af regulativerne angiver perioder, hvor skikkelse og/eller vandføring skal være opfyldt. 2/3 af regulativerne angiver, hvornår skikkelse og/eller vandføring skal være opfyldt eller skal kontrolleres. Kun 1/5 af regulativerne angiver, hvornår skikkelse og/eller vandføring skal være overholdt. Bestemmelsen Fællesregulativets bestemmelse om kontrolopmålinger ændres i forhold til 47 % af regulativerne. Fællesregulativet bestemmer at kontrolopmålingen påbegyndes om foråret De regulativer, der angiver periode for overholdelse af skikkelse og/eller vandføring, angiver forårsperioden, hvor: Vinterafstrømningen forventeligt har fjernet løse aflejringer Sne og is ikke forekommer Lav spirende vegetation på brinker og bræmmer, så opmålingen ikke generes af plantevækst Hvor intet andet er angivet må vandløbslovens almindelige udlægning gælde: Vandløbs skal vedligeholdes således, at det enkelte vandløbs skikkelse eller vandføringsevne ikke ændres. (Vandløbsloven, 27) Den regulativmæssige skikkelse eller vandføringsevne for offentlige vandløb skal ikke nødvendigvis foreligge hver dag året rundt men blot ved afslutningen af de fastsatte vedligeholdelsesterminer. (Vandløbslovens bemærkning 66 til 27) for kontrolopmålinger: Regulativerne angiver skikkelse og eller vandføring, som skal overholdes. Hverken mere eller mindre. Formålet med kontrol er at finde ud af, om regulativet er overholdt, eller om der er behov for oprensning. Nogle vandløb er stabile. De vil gennem længere tid opretholde skikkelse og/eller vandføring uden behov for oprensning. Det er især vandløb, som har godt fald, som ikke er regulerede eller hvor naturlige forhold er retablerede gennem reguleringer og restaureringer. For disse Side 25 af 59

26 vandløb vil der kun ind imellem være behov for at kontrollere om skikkelse og/eller vandføring er overholdt. Nogle vandløb er mere ustabile med hyppigere behov for oprensning. Det er især vandløb med ringe fald og som gennem reguleringer har fået forholdsvis stor bundbredde og stejle brinker. Det kan også være vandløb med ustabile brinker på grund af invasive arter som rød hestehov og kæmpe-bjørneklo. Terminer og praksis Regulativerne er forskellige med hensyn til angivelse af terminer for kontrol: Fastlagte terminer for kontrol af skikkelse og/eller vandføring er ikke hensigtsmæssigt. Nogle vandløb vil det være brug af unødvendige ressourcer, mens andre vandløb vil have behov for en hyppig kontrol. Gennem de sidste år, hvor de nuværende regulativer har været gældende, har praksis været således, at hvis vandløbsmyndigheden får meddelelse fra bredejerne eller åmændene eller ved tilsyn konstatere, at et vandløb eller en vandløbsstrækning synes at have ændret sig og har fået sandede og mudrede aflejringer, så vil vandløbsmyndigheden iværksætte kontrolopmåling, som afklarer, om der er oprensningsbehov. Kontrollen sker normalt efter efterårsgrødeskæringen er gennemført, men kan dog også gennemføres om foråret efter vinterafstrømningen. Oprensningen kan blive udført indenfor samme efterårs oprensningstermin, hvis det er muligt tidsmæssigt. Ellers gennemføres oprensningen det følgende efterår inden for oprensningsterminen. Fællesregulativets angivelse af kontrol Fællesregulativet bygger på praksis og på hensigtsmæssigt forbrug af ressourcer til kontrol af skikkelse og/eller vandføringsevne. Derfor er følgende bestemmelser fastsat i fællesregulativet: Vandløbsmyndighedens kontrolopmålinger: Kontrolopmålinger udføres normalt ved professionelt firma Pejlinger kan udføres af vandløbsmyndigheden Målestandard er under udarbejdelse Henvendelse fra bredejere: Vandløbsmyndighedens opmåling før oprensning Bredejeres opmålinger: Vejledende Vurderes i hver sag Side 26 af 59

27 4.4. Oprensning Oprensning. Metoder. Bilag % af regulativerne angiver en tolerance på 10 cm. 4 % af regulativerne angiver overholdelse af kravkurver. Bestemmelsen Fællesregulativets bestemmelse om tolerance på 10 cm er i overensstemmelse med 81 % af regulativerne. Fællesregulativet fastsætter bestemmelse om, at alle vandløb har toleranceramme på 10 cm eller når stigningen i vandspejlet overstiger de enkelte vandløbsregulativers angivelser eller kravkurver. Oprensning påbegyndes, når vandløbsbunden er 10 cm over den regulativmæssige bund eller når stigningen i vandspejlet overstiger de enkelte vandløbsregulativers angivelser eller kravkurver. Der er ikke krav om, at oprensning skal ske til 10 cm under den regulativmæssige bund. Oprensningen kan ske til op til 10 cm under den regulativmæssige bund. Bestemmelsen er især af betydning for vandløb med blød eller sandet bund. Fast bund og sten må ikke graves op. Generelle principper for oprensning: At oprensning kun foretages, når de regulativmæssige dimensioner ikke er overholdt At oprensning kun sker efter kontrolopmåling af de regulativmæssige dimensioner At vandløbsmyndigheden planlægger selv, hvornår de enkelte vandløb bliver oprenset inden for de i regulativet fastlagte terminer At der kan anvendes håndredskaber eller maskine At det kun er løse sand- og mudderaflejringer, der må renses op At hvis der konstateres brinkudskridninger eller lignende forhold, som begrænser vandføringsevnen eller er til skade for miljøet i vandløbet, oprenses disse ligeledes At sten, grus, fast bund og brinker ikke må graves op At overhængende brinker ikke må graves op At opgravet materiale lægges uden for 2 m bræmmerne At det er den enkelte bredejer eller bruger, der uopfordret skal fjerne eller udsprede det oplagte materiale. Det skal ske uden for vandløbet og de 2 meter bræmmer. Den enkelte bredejer eller bruger skal selv være opmærksom på, om der er oplagt Side 27 af 59

28 materiale. Forskellige typer regulativers målemetoder For vandløb med skikkelses- eller teoretisk skikkelsesregulativ tales om bundkote: Aflejringerne må i de fleste tilfælde være op til 10 cm over bundkoten, før der skal foretages oprensning. For teoretisk skikkelse suppleres i en del regulativer med en opmåling og en eller anden form for hydraulisk beregning som vandføring- eller vandspejlsberegning, der skal vise, om der er et reelt oprensningsbehov. I andre regulativer skal der suppleres med en vurdering af tværsnitsarealet i vandløbet. Dette giver også et mål for vandføringen, før oprensningen iværksættes. I amtsvandløbene er der tidligere udlagt sandfangsstrækninger, hvortil oprensningen søges begrænset. Der er dog mulighed for oprensning uden for sandfangsstrækninger af sand og mudder og kun til regulativmæssig bundkote. Regulativet giver ikke hjemmel til at grave dybere efter en eventuelt dybereliggende fast bund. En sådan opgravning er at betragte som en regulering, der skal beskrives i projekt og behandles og godkendes af vandløbsmyndigheden inden udførelsen. En sådan regulering vil derefter ved den følgende revision af regulativet skulle indføres i regulativet, og samtidig skal bestemmelserne i regulativet om vedligeholdelsen justeres herefter. Forskellige typer vandløbsbund Oprensning skal ske til regulativmæssig bund med mulighed for 10 cm under den regulativmæssige bund, hvis sådan bestemmelse indgår i regulativet. Der er således ikke tale om at der skal renses op til fast bund. Ikke alle vandløb har fast bund fra naturens side. Vandløb, som løber gennem lavbundsaarealer og moser, vil normalt ikke have fast bund. Det er ikke muligt at give vandløbet en fast bund, for udlagte sten vil blot synke ned i den bløde mosebund. Vandløb kan miste deres faste bund ved: Regulering uden at der er etableret en ny fast bund, Overuddybning i forbindelse med oprensninger Her kan der være mulighed for at udlægge sten, så der kan etableres en ny fast bund. Et ustabilt vandløb kan danne en sekundær bund oven på en blød eller sandet bund. Hvis vandet ved store afstrømninger fører grus med sig, kan grus og sand danne en fast bund oven på den blødere bund. Hvis den sekundære faste bund graves væk, vil bunden igen blive blød. Side 28 af 59

29 Der må ikke graves i fast bund og faste brinker I enkelte tilfælde har regulativopmålingen ikke været detaljeret nok. Der kan derfor forekomme strækninger med fast bund og faste brinker, som aldrig har haft den regulativmæssige skikkelse. Her må kun renses op til fast bund. En udgravning til regulativmæssige skikkelse må ikke ske efter regulativets dimensioner, men skal først behandles og godkendes som en regulering. Side 29 af 59

30 Oprensning. Terminer. Bilag Der findes 8 forskellige terminer for oprensning. 52 % af regulativerne har bestemmelser om oprensningstermin i september og oktober. Bestemmelsen Fællesregulativets bestemmelse om terminer for oprensning ensretter de forskellige terminer. Fællesregulativet fastsætter bestemmelse om termin for oprensning i de 3 efterårsmåneder september, oktober, november. Det er en ændring af de fleste regulativer. Ved fastlæggelse af oprensningsterminen skal der tages hensyn til flere forhold: Afgrøder og høst Oplagt grøde, fyld, grene og andet, som skal lægges uden for 2 meter bræmmen og inden for et 5 meter bredt bælte Vandløbsmiljøet Smådyrenes livscykler Fiskenes vandringer og gydninger Forventede vandmængder gennem efteråret Muligheder for at rense op i forbindelse med grødeskæringen Mulighed for at nå oprensning inden for terminen Muligheden for på kritiske strækninger at kunne opmåle og oprense inden for samme sæson Meddelelse til bredejerne om oprensninger. Kommunens hjemmeside vil ved starten af termin for oprensning indeholde oplysninger om, hvor forårets opmålinger har vist, at regulativet ikke er overholdt, således at der er behov for oprensning. Der gøres opmærksom på, at forskellige forhold kan ændre planlagte grødeskæringer, hvorfor der kan blive foretaget justeringer af angivelserne på hjemmesiden. Side 30 af 59

31 Pletoprensning Bilag % af regulativer giver mulighed for pletoprensning Bestemmelsen Fællesregulativets bestemmelse om pletoprensning er i overensstemmelse med 84 % af regulativerne. Bestemmelsen i fællesregulativet er i overensstemmelse de fleste regulativer. Pletoprensningen skal give vandløbsmyndigheden mulighed for at gribe ind, hvis der sker store nedskridninger eller andet, som kan medføre stor skade på miljøet i vandløbet og give store problemer med afledning af vand. I sådanne situationer kan oprensning ikke vente til det følgende efterår. Sådanne store nedskridninger og lignende kan konstateres ved besigtigelse. Vandløbsmyndigheden vurderer, hvornår der er behov for pletoprensning. Her foretages ikke kontrolopmålinger. Pletoprensning er at betragte som ekstra vedligeholdelse, der ikke kan indgå som del af den sædvanlige vedligeholdelse. Pletoprensning kan ikke bruges i forbindelse med store regnskyl, tøbrud, almindelig grødevækst m.v. Side 31 af 59

32 4.5. Grøde og fyld Oplægning af grøde, fyld, grene og andet ved almindelig vedligeholdelse Bilag % af regulativerne bestemmer, at grøde og fyld skal lægges oven for vandløbets øverste kant og inden for en bredde af 5 meter 9 % af regulativerne bestemmer, at grøde og fyld skal lægges på 2 meter bræmmen Bestemmelsen Fællesregulativets bestemmelse om oplægning af materiale ensretter de forskellige krav til oplægning. Bestemmelserne i fællesregulativet om oplægning af grøde og fyld er ændret i forhold til regulativernes bestemmelser. Oplægning af grøde og fyld Landzone: Da grøde og fyld skal fjernes af bredejeren, er det hensigtsmæssigt, at den oplagte grøde og fyld placeres, så bredejeren kan komme til at sprede eller fjerne den. Håndarbejde: Ved dybtliggende vandløb er det ikke muligt for åmændene at kaste grøde på oven for øverste vandløbskant. Maskinarbejde: Da enhver form for jordbehandling på 2 meter bræmmerne ikke er tilladt ifølge vandløbsloven, er det uhensigtsmæssigt at lægge oplagt grøde og fyld der, så bredejeren kan komme til at skade bræmmerne ved fjernelse. 6 meter uden for bræmmerne indgår i arbejdsbæltet. Det kan derfor forventes, at vandløbsmyndigheden arbejder i dette bælte. Byzone: I byzone er der ikke 2 meter bræmmer og arbejdsbælter. Grøde, fyld og andet ved almindelig vedligeholdelse lægges op på samme måde som i landzone. Fordeling af grøde og fyld på de to vandløbssider Oplag af grøde og fyld vil normalt forsøgt fordelt ligeligt mellem bredejerne på vandløbets to sider. Den ligelige fordeling skal ses over en årrække. Side 32 af 59

33 Hvor det ikke er muligt, vil grøde og fyld blive lagt på den mest tilgængelige side. Vandløbsmyndigheden: Er ikke forpligtiget til at fjerne ensidig oplagt grøde og fyld, herunder også grene, dele af træer og væltede træer Har ikke hjemmel til at pålægge den bredejer, der ikke modtager grøde og fyld, at betale til den bredejer, der hvert år må modtage og bortskaffe grøde og fyld Undtaget herfra kan dog være nye projekter, som efter projektets gennemførelse gør det umuligt at oplægge grøde og fyld på den ene side af vandløbet. Under godkendelsen af projektet kan der i nogle tilfælde tages hensyn til fremtidig ensidig oplægning af grøde og fyld Side 33 af 59

34 Bortskaffelse af grøde, fyld og andet ved løbende oplægning Bilag % af regulativerne bestemmer, at grøde og fyld være fjernet inden 1. juni det følgende år. 96 % af regulativerne beskriver, at bredejerne selv har pligt til at undersøge om der er lagt grøde og fyld og samt fjerne grøde og fyld. 87 % af regulativerne bestemmer, at grøde og fyld skal spredes i en afstand på mindst 5 meter fra vandløbet og i et ikke over 10 cm tykt lag. Bestemmelsen Fællesregulativets bestemmelse om bortskaffelse af materiale er i overensstemmelse med 94 % af regulativerne og med vandløbsloven. Bestemmelserne i fællesregulativet om fjernelse af grøde og fyld er lempet i forhold til regulativernes bestemmelser. Landzone: Grøde, fyld, grene og andet materiale fjernes senest ved førstkommende jordbehandling og senest 30. november året efter grøden og fyldet er lagt op. Tidsfristen er forlænget i forhold til de gældende regulativer, så der kan tages hensyn til vinterafgrøder og brakmarker. Bortskaffelsens kan enten ske ved at nedpløje materialet uden for 2 meter bræmmer eller at køre det bort. Denne bestemmelse giver bredejeren udvidet mulighed for enten at sprede eller fjerne materialet. Det gælder uanset om materialet er lagt på brinkerne, 2 meter bræmmen eller uden for 2 meter bræmmen. Denne bestemmelse giver bredejeren udvidet mulighed for at sprede materialet uden for 2 meter bræmmerne uden yderligere restriktioner, således som det er beskrevet i 8 % af regulativerne Byzone: Bredejerne skal også her modtage og bortskaffe grøde, fyld, grene og andet materiale, som lægges op ved den almindelige vedligeholdelse senest 30. november året efter, at materialet er lagt op. Side 34 af 59