Uledsagede mindreårige flygtninge i Aalborg Kommune. Tilbud om en sammenhængende løsning.

Transkript

1 Aalborg Kommune Att. Susanne Joan Brosolat Lorentzen Aarhus den 25. april 2016 Uledsagede mindreårige flygtninge i Aalborg Kommune. Tilbud om en sammenhængende løsning. Vi tilbyder hermed at lave en sammenhængende løsning for Aalborg Kommunes uledsagede mindreårige flygtninge. Målgruppen: Uledsagede mindreårige flygtninge som er i stand til at profitere af et pædagogisk miljø med eller uden døgndækning. Integrationsnets erfaringer med målgruppen: Siden 2010 har Integrationsnet drevet bofællesskaber i hele landet, og vi har herigennem gjort os erfaringer med målgruppen. Bofællesskaberne blev oprettet på baggrund af vores kendskab til anbringelser af de uledsagede på døgninstitutioner og opholdssteder for udsatte unge med massive sociale problemer, ligesom vi også havde kendskab til uledsagede anbragt på eget værelse med meget lidt støtte. Generelt for målgruppen: Vi har haft mere end 90 unge gennem vores bofællesskaber. På den baggrund kan vi sige, at der er en række faktorer, som er generelle for målgruppen. Først og fremmest er det unge, som meget gerne vil være i kontakt med andre unge, der deler deres skæbne at være uledsaget mindreårig flygtning i Danmark. Det generelle bekymringsgrundlag: Eksilproblematik: - Tab, afsavn og bekymring om tilbageblevne familiemedlemmer - Drømme der brister (store forventninger til livet i Vesten) - Overlevelse og strategier herefter - Stress over at skulle opnå hurtig succes - Fundamentalt ændret livssituation/tab af identitet. - Minoritet (diskrimination og stigmatisering) - Klient/fattigdom - Diskrimination og stigmatisering Kulturmødet: - Kommer fra en udpræget kollektivistisk kultur til en udpræget individorienteret kultur. - Forvirring om værdier. - Kommer fra en majoritetskultur til en minoritetskultur. - Stolthed familiens navn og ære at blive målt på, at det går mig godt (oplevelse af pres). - Etnisk tilhørsforhold - Seksualitet og mødet med det andet køn Integrationsnet Vester Alle Aarhus T: info@integrationsnet.dk CVR: Bank: Danske Bank Konto nr:

2 - Alkohol - Retssamfund med tredelt magt - Transparens at der er åbenhed omkring regnskaber, beslutningsprocesser m.v. - Siger ofte nej til terapeutisk/psykologisk behandling. Netværk: - Intet familiært netværk i Danmark. - Stort netværk af unge fra samme kultur, som bor rundt omkring i Danmark. Skole: - Lidt eller ingen skolegang. Dele af målgruppen. Omkring en tredjedel af alle spontane asylsøgere er traumatiserede 1. Således er der også blandt de uledsagede mindreårige en del, der bærer på svære traumer. Vi har i vores arbejde med målgruppen mødt unge, som har alvorlige belastninger, som kræver professionel og præcis intervention og støtte. Det individuelle bekymringsgrundlag: Andre psykiske belastninger: - Traumatisering/PTSD tab af nærtstående, oplevelser af krigshandlinger - Søvnforstyrrelser Helbredsproblemer - Psykosomatiske symptomer som oftest spændingstilstande. - Dårlige tænder Bærere af dobbeltidentitet - Mange af de unge er sendt af sted med en indlært historie, som danner grundlaget for deres opholdsgrundlag. Hemmelighedsfulde. Angste for sand relation. - Mange af de unge føler sig presset til at skulle sende penge hjem. Adfærd: - Almindelig pubertetsadfærd - Udadreagerende, hærværk - Indadreagerende, selvskadende - Misbrug Udviklingsmæssige forstyrrelser: - Tidligt skadet tilknytningsforstyrrelser Integrationsnets bofællesskaber kan ikke tilbyde den rette hjælp og støtte til unge, der har varigt nedsat psykisk funktionsevne grundet traumer, og som har udtalt stress, genoplevelsesreaktioner og/eller undgåelsesreaktioner. Det må imidlertid altid bero på en konkret vurdering af den enkelte unge. 1 Kilde: Amnestys lægegruppe og Røde Kors. Asylansøgere i Danmark. En undersøgelse af nyankomne asylansøgeres helbredstilstand og traumatiseringsgrad fandt, at 34 % af de spontane asylsøgere i 2007 var traumatiserede. 2

3 Vigtigheden af hurtig screening for traumebelastninger. For den enkelte flygtning er det selvsagt afgørende at få den rette hjælp så hurtigt som muligt. Ofte ser vi imidlertid, at der går noget tid, før traumesymptomer kommer til stede. Der er mange faktorer, der spiller ind. Men først og fremmest handler det om tryghed. Det er også af afgørende betydning for Aalborg Kommune, at en flygtning med traumesymptomer udredes hurtigst muligt. Jf. refusionsbestemmelserne i Servicelovens 181, stk. 3 nr. 1 ydes der fuld refusion til en kommunes udgifter til en udlænding som inden 12 måneder efter datoen for opholdstilladelsen på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne anbringes i døgnophold, dog kun indtil den pågældende i en sammenhængende periode på 2 år har klaret sig selv. Løsningen: Vi tilbyder at etablere et bofællesskab i Aalborg med 5 pladser. Bofællesskabet er et kollegielignende opholdssted, hvor unge kan anbringes på eget værelse efter Servicelovens 66, stk. 1 nr. 4. Det er Integrationsnets intention at oprette flere bofællesskaber, så vi løbende kan dække Aalborg Kommunes behov. Det understreges at Integrationsnet opretter det første bosted ved henvisning af de første to unge uledsagede flygtninge. Opstart af et bofællesskab må forventes at tage op til 2 mdr. inkluderende leje af facilitet samt ansættelse/frigørelse af personale til løsning af opgaven. Kommunen betaler alene for de pladser de benytter, under en fælles forståelse for at det pædagogiske arbejde med de unge opnår højest kvalitet når husene er fyldt efter hensigten. Unge, der anbringes umiddelbart inden det 18. år, eller som af andre årsager ikke er i stand til at kunne bo i egen bolig, kan leje et værelse i bofællesskabet. Dette lejemål er betinget af efterværn fra Integrationsnet jf. takster nedenfor. Bofællesskabets personale vil som udgangspunkt dække flg. tidsrum: Hverdage Morgenvækning og evt. natdækning Weekend evt. natdækning Evt. natdækning iværksættes med udgangspunkt i hensynet til beboernes udvikling og trivsel, og indebærer ikke nogen ekstraudgift for Kommunen. Normering. Morgener, weekends og evt. nat vil primært blive dækket af en medarbejder, mens tidsrummet i hverdagene vil blive dækket af to medarbejdere. De unge vil have mulighed for døgnkontakt ved akut opståede situationer uden for den pædagogiske dækning. 3

4 Vores pædagogiske tilgang. Vi støtter de unge vi gør ikke tingene for dem. Vi stiller således krav om at de unge tager ansvar for eget liv og medansvar for fællesskabet. Vi ved, at de muligheder og vilkår, vi tilbyder de unge i vores bofællesskaber, har stor betydning for deres psykiske helbred samt for deres muligheder for at skabe sig en eksiltilværelse i Danmark. Vi ønsker derfor at vores pædagogik tager højde for de faktorer, der præger de unges situation. Vi betragter som udgangspunkt drengene som ressourcestærke, og vægter drengenes mulighed for at leve en god ungdomstilværelse i Danmark. Vi tror på at en god ungdom er et godt fundament for en god voksentilværelse. Det er vigtigt at den enkelte unge mødes af Integrationsnets medarbejdere så tidligt i processen som muligt. Derfor er Integrationsnet med helt fra starten og deltager sammen med kommunens medarbejdere i forbesøg på den unges asylcenter, ligesom det er Integrationsnets medarbejdere, som afhenter den unge på asylcenteret på dagen for indflytning. Bostedet bliver den unge første hjem i Danmark, og det er derfor en helt naturlig konsekvens, at de unge i årene efter anbringelsens ophør har adgang til at komme hjem i det omfang de lyster på linje med hvordan alle danske unge har mulighed for at komme hjem. Det sunde. Med afsæt i Aron Antonowskys teori om Oplevelse Af Sammenhæng (OAS) har vi et salutogenetisk syn, hvor vi er mere optagede af det sunde end det syge. Oplevelsen af sammenhæng er kendetegnet ved begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Vi søger at styrke den enkelte unges oplevelse af sammenhæng gennem en bevidsthed om flg.: Forudsigelighed fører til en højere grad af begribelighed. Belastningsbalance fører til en højere grad af håndterbarhed. Delagtighed/deltagelse fører til en højere grad af meningsfuldhed. Den narrative tilgang. Den narrative tilgang betoner fortællingen og er et fundamentalt redskab i arbejdet med uledsagede mindreårige flygtninge, idet der er stort behov for at skabe sammenhæng mellem før og nu. Pædagogerne er undersøgende og nysgerrige i deres tilgang til den unge fremfor vurderende. Der arbejdes på, at den unge selv skal beskrive og brede sin fortælling ud, ved at pædagogerne spørger til handling, betydning, intentioner, værdier og færdigheder. Således findes momenter i fortællingen, som kan skabe alternative historier til den ellers dominerende historie eller antagelse om en selv. Relationer. Vi har en høj grad af bevidsthed omkring de relationer, vi skaber med de unge. Der er en høj grad af involvering, hvor de unge oplever imødekommenhed, omsorg og anerkendelse. Relationerne bygges på tillid og respekt. På samme tid skal relationen forblive professionel. Derfor vil den unge fra sit første møde med Integrationsnets ansatte opleve, at relationerne ikke er private. 4

5 Rettidig tilstedeværelse I den daglige omgang med de unge vægtes en tryg og naturlig atmosfære. Det er centralt, at de unge oplever at de har muligheden for at opsøge hjælp og støtte, fremfor en oplevelse af at personalet definerer hvilken hjælp den enkelte har behov for. Vi arbejder på at være tilstedeværende på det rette tidspunkt, hvor den unge søge hjælp eller støtte, lige som vi står parat når de unge har behov for samtaler mv. Balancerede risikovurderinger. Vi anvender Signs of Safety som en skabelon for vores vurderinger og beskrivelser. Dette er i tråd med det salutogenetiske afsæt, idet der fokuseres på ressourcer og undtagelser. Det regner, og jeg bliver våd. Det regner ikke, og jeg bliver ikke våd. Det regner, men jeg bliver ikke våd. Det er den sidste sætning, der er interessant. Undtagelsen. Der hvor problemet faktisk er til stede, men hvor den enkelte formår at håndtere det. Denne håndtering kræver en identifikation af ressourcer, og det kræver en høj grad af delagtighed. I samarbejde med den unge opstiller vi realiserbare mål med en stor bevidsthed om den enkeltes belastningsbalance. Kvalifikations- og kompetencekrav til personalet. De unges livssituation og mangeartede problemstillinger kræver personale, der er i stand til at gribe opgaven meget professionelt an. Kernemedarbejderne omkring de unge er derfor uddannede pædagoger. Andre faglige baggrunde som socialrådgivere, lærere og terapeuter vil også kunne være en del af arbejdet. Hertil kan der være medhjælpere med nogen eller ingen faglig baggrund, som til gengæld har enten stor erfaring med målgruppen eller særlig forståelse for de unges kulturelle rødder. Vi vil vægte i videst muligt omfang, at have de unges modersmål repræsenteret i personalegruppen. Pris. Uledsaget under 18 anbringelse på eget værelse Uledsaget over 18 leje af værelse i bofællesskabet Personaletimer Personaletimer Kost og logi Øvrige udgifter (***) Lommepenge (*) Beklædning (**) 700 Øvrige udgifter (***) I alt I alt Endvidere betales en indflytningsudgift svarende til KL s takst for supplerende udstyr ved indskrivning. I 2016 er det beløb kr. 9350,00 *) For en ung på 15 er udgifterne til lommepenge 543,00 kroner pr. måned. **) For en ung på 15 er udgifterne til beklædning 634,00 kroner pr. måned. ***) Øvrige udgifter følger KL s takst og dækker udgifter til pædagogiske aktiviteter, forplejning, befordring, administration, supervision/kurser samt diverse. 5

6 Indhold: Den unge anbringes på eget værelse med adgang til fællesrum, køkken, bad m.m. Pædagogisk støtte i dag- og aftentimer alle ugens dage og med mulighed for kontakt døgnet rundt. I perioder desuden med pædagogisk støtte i nattetimerne. De unge vil have mulighed for døgnkontakt ved akut opståede situationer uden for den pædagogiske dækning. Kost, logi, tøj- og lommepenge og pædagogiske aktiviteter. 1 kontingent til fritidsaktivitet De unge modtager en cykel hurtigst muligt efter modtagelsen. Integrationsnet planlægger i samarbejde med de unge ferieture i sommerferien og desuden i andre ferier, i det omfang de unge finder interesse herfor. Statusbeskrivelser og opfølgning første gang efter tre måneder, herefter hvert halve år. Alle statusbeskrivelser leveres som balancerede risikovurderinger (Signs of Safety). Ungegruppens modersmål vil i videst muligt omfang være repræsenteret i personalegruppen. Screening for traumer (HTQ-R og SCL-90) ved behov og efter aftale med Aalborg Kommune. Terapi og søvnbehandling ad hoc og ved behov. DFUNK, Dansk Flygtningehjælps Ungenetværk, samt Frivillignet vil naturligt være en del af opgaveløsningen. Dette samarbejde vil have som mål at sikrelektiehjælp, netværksfamilier og anden frivillig hjælp til de unge. Taksten for efterværn i egen bolig er 670 kroner pr. time. Vi kan endvidere tilbyde: Levering af al dataindsamling til børnefaglig undersøgelse inkl. analyse, vurdering og anbefaling. Vores dataindsamlinger leveres i ICS. For yderligere information kontakt: Jesper Budde Afdelingsleder Tlf Mail:Jesper.budde@drc.dk 6