Anbringelsesprincipper
|
|
- Helena Berg
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Anbringelsesprincipper Indledning På de kommende sider kan du læse, hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen anbringer børn og unge uden for hjemmet. Familie- og Handicapafdelingens kerneopgave er at sikre vækst og udvikling for de mest udsatte børn i Vejle Kommune i tæt samspil med børn, familier og netværk. Det er en opgave, som vi stolte over at løse og som betyder, at vi hver eneste dag gør vores bedste. Formålet med anbringelsesprincipperne er at beskrive kommunens serviceniveau, så det er klart for både forældre og samarbejdspartnere, hvad der kan forventes af Familie- og Handicapafdelingen på anbringelsesområdet. Samtidig ønsker vi med principperne at sikre faglig og økonomisk styring, og principperne er derfor også rettesnor for den enkelte rådgiver i forbindelse med overvejelser om anbringelser af børn og unge. Principperne supplerer Lov om Social Service og er vejledende indenfor lovens rammer. Anbringelsesprincipperne er i tråd med Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik, som indeholder de fire temaer: Forældrene på banen, Børn og unge i vækst, Fællesskab rykker og Verden venter. Principperne er godkendt af Børne- og Familieudvalget den 7. marts Principperne er revideret i 2016 og godkendt af Børne- og Familieudvalget den 26. januar Else Zippor Leder af Familie- og Handicapafdelingen
2 Anbringelsesprincipper 1. Anbringelse er undtagelsen At vi har fokus på, hvad der skal til for at barnet kan blive hjemme hos sine forældre - og vi støtter derfor som hovedregel børn og deres forældre i hjemmet for at skabe positiv forandring for barnet i dets vante hverdag At vi tænker kreativt og fleksibelt for at finde løsninger, som betyder, at børn kan blive boende hjemme og alligevel få den nødvendige støtte og en hverdag, der hænger sammen At vi kun anbringer et barn, hvis støtte i hjemmet ikke er mulig eller tilstrækkelig, da anbringelse er stærkt indgribende overfor både barnet og forældrene og ikke altid har den ønskede effekt At vi altid har barnet i fokus hvis det er bedst for barnet at blive anbragt, så gør vi det 2. Forældre er medspillere At vi forventer, at alle forældre har et ansvar for deres barn uanset alder og funktionsniveau og at vores mål er at understøtte forældrenes evne til at forblive en ressource for deres barn. At vi altid ønsker dialog og samarbejde med barnets forældre også når barnets udækkede behov er omfattende og anbringelse overvejes. At vi ser det som en vigtig opgave at bidrage til, at forældrene får en forståelse af, hvorfor deres barn skal anbringes fordi forældrene er afgørende for at anbringelsen lykkes At vi ikke glemmer forældrene, når barnet er anbragt vi udarbejder forældrehandleplaner og kan med en bred vifte af støttemuligheder støtte forældrene, så de kan blive bedre samværsforældre eller en dag få barnet hjem At vi understøtter kontakten mellem barnet og deres forældre og øvrige familie og netværk under anbringelsen, når det er til barnets bedste 3. Børns mening tæller At vi ser barnet som en aktiv medspiller i sit eget liv At vi er kreative og optaget af, hvordan vi bedst inddrager barnet i forhold til alder, modenhed og funktionsniveau for at sikre, at barnet får indflydelse på de beslutninger, der er væsentlige for dets liv At vi altid kan give et anbragt barn en kort og præcis forklaring på, hvorfor det er anbragt, og hvad det er planen, der skal ske fremover 4. Netværksanbringelse er prioriteret At når anbringelse overvejes, så undersøger vi altid muligheden for, at et barn kan anbringes i familiens netværk frem for anbringelse i en plejefamilie eller på en institution At vi har en bred vifte af støttemuligheder klar til netværket, så anbringelsen kan lykkes
3 5. Plejefamilier er første valg At vi som hovedregel, hvis netværksanbringelse ikke er mulig, anbringer børn i plejefamilier, for at sikre barnet en opvækt i et trygt familiefællesskab med nærhed og tætte relationer til få voksne At vi anerkender, at der er børn, der ikke kan anbringes i en traditionel plejefamilie, fordi de har brug for en massiv og stærkt specialiseret indsats f.eks. i træningsplejefamilie, på et opholdssted eller døgninstitution 6. Fællesskaber vægtes højt At vi som hovedregel anbringer barnet i Vejle Kommune, så det har mulighed for at fastholde og udvikle sine relationer og venskaber i børnehaven/skolen og i fritiden. At søskende som udgangspunkt anbringes sammen, fordi søskende kan være en vigtig ressource både i barndommen og på længere sigt 7. Korte anbringelser - når det er muligt At en anbringelse ikke behøver være langvarig vi har målrettede tidsbegrænsede tilbud på 6 måneder, hvor der arbejdes intensivt med både barn og forældre, hvorefter barnet kommer hjem igen med støtte eller alternativt i en plejefamilie eller egen bolig, hvis det viser sig, at forældrene ikke kan løfte opgaven At en anbringelse for de fleste børn er begyndelsen på en hjemgivelse hvor vi gennem præcise mål i både barnets og forældrenes handleplan arbejder med udviklingsspor, som skal gøre det muligt for barnet at komme hjem at bo igen At vi anerkender, at nogle børn skal være anbragt barndommen ud. Det gælder særligt børn og unge med handicap, hvis funktionsevne forværres over tid, og hvor en anbringelse vil være for resten af barndommen 8. Skolegang er afgørende for alle børn At barnets mulighed for en god og kontinuerlig skolegang, der kan understøtte barnets udvikling prioriteres højt, når anbringelse overvejes 9. Unge hjælpes på vej At vi drøfter fremtidsplaner med den unge, og at vi i fællesskab opstiller mål i handleplanen for overgangen til voksenlivet med fokus på uddannelse, job og bolig At anbringelsen som hovedregel stopper, når den unge fylder 18 år, men vi tilbyder efterværn for at hjælpe den unge i overgangen til et selvstændigt liv, hvis vi vurderer, at der
4 kan ske en væsentlig og positiv udvikling eller hvis støtten er afgørende for overgangen til en anden boform At vi ikke ser efterværn som blot en forlængelse af anbringelsen, men som en støtte til overgangen til en selvstændig voksentilværelse. Efterværn tilbydes som hovedregel i udslusningsbolig med tilknytning til anbringelsesstedet, som ophold i egen bolig med støtte eller som fortsat ophold i plejefamilie for unge med betydeligt og varigt nedsat funktionsniveau At vi, for de børn der har behov herfor, sikrer en god overgang til Vejle Kommunes Voksenområde, som har ansvaret for støtte til unge/voksne over 18 år, hvor der ikke er etableret efterværn 10. Barnets behov er vigtigere end omgivelsernes At når vi anbringer et barn, så er det fordi barnets sundhed og udvikling er i fare og ikke fordi barnet lever under forhold, som andre har vanskeligt ved at være vidne til. Vi er klar over, at vi vil opleve et pres fra omgivelserne, når vi arbejder på at finde løsninger, som betyder, at barnet ikke bliver anbragt At hensynet til omgivelserne i meget sjældne tilfælde kan betyde, at et barn med helt særlige problemstillinger anbringes Når anbringelse overvejes Når Familie- og Handicapafdelingen overvejer anbringelse af et barn sker det med afsæt i en børnefaglig undersøgelse, hvor barnets udækkede behov bliver indkredset. Barnets samlede behov for støtte er afhængig både af barnets særlige behov og funktionsevne og af forældrenes ressourcer og evner. Det er således ikke alene f.eks. et barns diagnose, der afgør om en anbringelse er aktuel. For at en anbringelse bliver aktuel, skal følgende kriterier være opfyldt: barnet skal have et væsentligt behov for særlig støtte og barnets forældre er ikke i stand til varetage omsorgen for barnet eller det er ikke muligt at sammensætte en tilstrækkelig støtte i hjemmet Det er vigtigt at være opmærksom på, at hvis forældrene ikke ønsker støtte i hjemmet, giver det ikke nødvendigvis mulighed for, at barnet/den unge i stedet anbringes. Hvis barnets sundhed eller udvikling er truet, og forældrene ikke ønsker barnet anbragt, er det muligt at anbringe uden samtykke, hvis betingelserne for en tvangsanbringelse er opfyldt. For socialt udsatte børn og unge gælder: Små børn fra 0-6 år: Vi iværksætter en indsats så tidligt som muligt. Hvis forældrene ikke kan sikre barnets sundhed og udvikling, kan barnet anbringes fra fødslen.
5 Anbringelse sker som udgangspunkt i netværkspleje eller familiepleje. Vejle Kommune overvejer bortadoption af hensyn til kontinuitet og stabilitet i barnets liv, når det må antages, at barnet eller den unge vil være anbragt i en længere årrække, og det kan sandsynliggøres, at forældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet. Store børn fra 6-14 år: Vi anbringer som hovedregel kun børn fra 6-14 år, hvis forældrene lider af alvorlig psykisk sygdom har massive misbrugsproblemer eller er dårligt begavede eller hvis der er tale om meget alvorlige omsorgssvigt som f.eks. vold, incest eller overgreb. For øvrige børn i alderen 6-14 år tilbyder vi i stedet en massiv støtte i hjemmet, som muliggør, at barnet kan forblive hos sine forældre og bevare tilknytningen til sin familie, venner, skole og fritidsaktiviteter. Den massive støtte kan f.eks. bestå af praktisk støtte i hjemmet, ophold i en fritidsfamilie i eftermiddagstimerne eller ophold i en aflastningsfamilie i weekender/ferie. Unge fra år: Vi anbringer som hovedregel ikke unge fra år. Der er stor risiko for, at anbringelsen af unge bryder sammen og samtidig kan en anbringelse sammen med andre unge med alvorlige adfærdsproblemer forstærke den enkeltes problemer. I stedet for anbringelse tilbyder vi typisk alternative løsninger i hjemmet som f.eks. det fleksible behandlingstilbud, en massiv unge- og familieindsats eller et intensivt MST-forløb. Den unge kan også anbringes på eget værelse i nærmiljøet med støtte. For unge, der har begået alvorlig kriminalitet, har et massivt misbrug eller er i meget alvorlig mistrivsel, og hvor et miljøskifte vurderes nødvendigt, kan der ske anbringelse. Vi anvender som hovedregel tidsbegrænsede anbringelser og gerne evidensbaserede metoder som f.eks. TFCO, som er målrettet unge med svære adfærdsmæssige problemstillinger. For børn og unge med handicap gælder: De børn, der anbringes, er ofte større børn med multiple funktionsnedsættelser, der har et omfattende behov for voksenstøtte/pleje ofte i de fleste af døgnets 24 timer. Børnene kan have en voldsom eller udadreagerende adfærd. Der kan også være tale om børn med mindre indgribende funktionsnedsættelser, hvor barnets forældre har begrænsede ressourcer og evner. Anbringelsesprincipperne betyder, at anbringelse ikke vil ske, hvis anbringelsens hovedformål er f.eks. botræning som led i den særligt tilrettelagte uddannelse (STU). Anbringelse vil heller ikke ske, hvis anbringelsen har som hovedformål, at barnet/den unge deltager i sociale fællesskaber på f.eks. efterskoler eller højskoler.
Principper for støtte til børn og unge og deres familier
Principper for støtte til børn og unge og deres familier Indledning På de kommende sider kan du læse hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen yder støtte til
Læs mereBeskrivelse af iværksættelse af aflastning og anbringelse af børn og unge
Børne- og Familierådgivningen Ungeenheden Beskrivelse af iværksættelse af aflastning og anbringelse af børn og unge 2 Beskrivelse af iværksættelse af aflastning og anbringelse af børn og unge i henhold
Læs mereStrategisk anbringelses- og hjemgivelsesgrundlag for Ringkøbing-Skjern kommune
Strategisk anbringelses- og hjemgivelsesgrundlag for Ringkøbing-Skjern kommune Baggrund og formål Anbringelsesgrundlaget for Ringkøbing-Skjern Kommune er udarbejdet for at skabe de bedst mulige betingelser
Læs mereAnbringelsesgrundlag for Aabenraa kommune 2015
Børn og Skole Børn og Familie Dato: 14. januar 2015 Sagsnr.: 11/22 469 Sagsbehandler: Christian Lorens Hansen Anbringelsesgrundlag for Aabenraa kommune 2015 Dette anbringelsesgrundlag blev vedtaget af
Læs mereAnbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.
Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27
Læs mereKvalitetsstandard for anbringelse udenfor hjemmet. Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015
4 Kvalitetsstandard for anbringelse udenfor hjemmet Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet
Læs mereBilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:
Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen
Læs mereTabel 1 Udgifter fordelt på årsager til anbringelse
Bilag 1 april 2016 Tabeller til gennemgang af anbringelsessager april 2016 Tabel 1 Udgifter fordelt på årsager til anbringelse Årsager Årsudgifter i mio. Gns.pris. i tusind Ant al Børn og unge med vidtgående
Læs merekoldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag
Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 250 Offentligt koldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag KOV1_Kvadrat_RØD Fa m i li e rå d g i v n i n g e n s a n b ri n g e ls
Læs mereServiceniveau. Servicelovens 52, stk.3. nr. 7: Anbringelse udenfor hjemmet.
Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge. Specialområdet. Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3. nr. 7: Anbringelse udenfor hjemmet. Allerød kommune. Lovgrundlag. Kommunalbestyrelsen
Læs mereKvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015
2 Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau.
Læs mereHelhedsorienteret familie indsats 3-12 år (23) år
Helhedsorienteret familie indsats 3-12 år 13 18 (23) år Lovgrundlag: Servicelovens 52,3,9, jfr. 52a, stk. 1 punkt 2 og 3. Rammer for projektet: Formål: Familier med børn i alderen 3 12 år - forankret i
Læs mereBestillerplan Pixi-udgave [Skriv dokumentets titel]
Århus Kommune Socialforvaltningen Bestillerplan Pixi-udgave Serviceniveauer [Skriv dokumentets for Familier, Børn og Unge titel] [Skriv dokumentets undertitel] December 2010 Serviceniveauer Denne pixi-udgave
Læs mereKvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år
Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2013 Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Plejefamilier Institutioner Opholdssteder Efterskoler og Kostskoler Godkendt i Kommunalbestyrelses
Læs mereBrydes en døgninstitution for unge under VIFU
DØGN Brydes en døgninstitution for unge under VIFU DØGNANBRINGELSE INTERNE & EKSTERNE VÆRELSER EFTERVÆRN OMSORG KONTINUITET VEDHOLDENHED Fleksibel, målrettet og individuelt tilrettelagt døgnanbringelse
Læs mereDen røde tråd - for dig som rådgiver
Den røde tråd - for dig som rådgiver Introduktion Formålet med dette notat er kort at præsentere dig for de vigtige faglige og økonomiske styringsværktøjer som findes i Familie & Forebyggelse. Notatet
Læs mereKvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet. Høringsmateriale juni 2015
3 Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet
Læs mereHVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.
HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. SEPTEMBER 2010 HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE
Læs mereServiceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune.
Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune. SERVICENIVEAUET FOR BØRN OG UNGE I UDSATTE POSITIONER I TØNDER KOMMUNE.... 1 Serviceniveau et vigtigt redskab på børn- og ungeområdet...
Læs mereForslag til anbringelsesgrundlag
Forslag til anbringelsesgrundlag December 2013 1 Indhold Baggrund og formål...3 Forudsætninger...4 Fagligt perspektiv...6 Rammer...8 Økonomisk perspektiv...8 Målgruppe... 10 Om anbringelse, opfølgning
Læs mereVejledning vedr. trinfastsættelse i Hjørring kommune
Vejledning vedr. trinfastsættelse i Hjørring kommune Trin Barnets støttebehov/belastningsgrad Plejefamiliens kompetencer Plejefamiliens beskæftigelsesgrad 1 Laveste belastning Barnet har et almindeligt
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og
Læs mereLovgivningen. v/cand. jur. Susanne Lihme, Professionshøjskolen Metropol
Lovgivningen v/cand. jur. Susanne Lihme, Professionshøjskolen Metropol Lov om social service 46, stk.1 46. Formålet med at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov herfor, er at sikre, at
Læs mereHjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik
Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik 2016-2018 Lovgivningsmæssig baggrund Januar 2006 trådte Anbringelsesreformen i kraft. Anbringelsesreformen havde fokus på at styrke det faglige grundlag
Læs mere4 Kvalitetsstandard for anbringelse uden for hjemmet på børne-og ungehandicapområdet
4 Kvalitetsstandard for anbringelse uden for hjemmet på børne-og ungehandicapområdet Vedtaget af byrådet den XX Side 1 af 16 Kvalitetsstandard for anbringelse uden for hjemmet Hvordan læser jeg denne kvalitetsstandard?
Læs mereUDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet
Læs mereTilbudsoversigt Familieområdet
1 Tilbudsoversigt Familieområdet Forord Det er Byrådets ønske at udsatte børn og unge opnår samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som andre børn. Velfærd og Sundhed
Læs mereInternt notatark. Emne: Efterværn i praksis i Kolding Kommune
Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 25. november 2014 Sagsnr. 14/19330 Løbenr. 201133/14 Sagsbehandler René Hansen Direkte telefon 79 79 29 04 E-mail reha@kolding.dk
Læs mere1. Oprettelse af sag, 0-17årige
Side 1 af 25 1. Oprettelse af sag, 0-17årige Afgørelse om anbringelse Overtagelse af handlekommuneforpligtelse Døgnophold i anbringelsessted fra det 18. år (efterværn) indberettes i Skema 3 Klik på siden
Læs mereHVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN?
HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN? Konference på Christiansborg Onsdag den 25. september 2013 HVORDAN SER VI BØRNENE, ERFARINGER OG MULIGHEDER Geert Jørgensen,
Læs mere3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle
Læs mereSagsnr Bilag 2: Business case. Dokumentnr Sagsbehandler Maja Helvig Haxthausen
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT 19-05-2017 Bilag 2: Business case Satspuljeansøgning fra Socialforvaltningen i Københavns Kommune til puljen Mod en tidlig forebyggende og
Læs mereVejledning vedr. trinfastsættelse i Hjørring kommune
Vejledning vedr. trinfastsættelse i Hjørring kommune Trin Barnets støttebehov/belastningsgrad Plejefamiliens kompetencer Plejefamiliens beskæftigelsesgrad 1 Laveste belastning Barnet har et almindeligt
Læs mereKvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef
Familie og Børn Notat Til: Udvalget for Familie og Børn Sagsnr.: 2011/04413 Dato: 11-05-2011 Sag: Sagsbehandler: Kvalitetsstandard for anbringelser Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef
Læs mereVejledning vedr. trinfastsættelse i Hjørring kommune
Vejledning vedr. trinfastsættelse i Hjørring kommune Trin Barnets støttebehov/belastningsgrad Plejefamiliens kompetencer Plejefamiliens beskæftigelsesgrad 1 Laveste belastning Barnet har et almindeligt
Læs mereFORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter tidlig sammenhængende indsats Børn og unge skal udfordres FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge kan være i udfordringer de er ikke en udfordring Gældende fra 2019 til 2022 GREVE
Læs mere1. Oprettelse af sag, 0-17årige
Side 1 af 28 1. Oprettelse af sag, 0-17årige Afgørelse om anbringelse - 2010 Overtagelse af handlekommuneforpligtelse - 2010 Døgnophold i anbringelsessted fra det 18. år (efterværn) indberettes i Skema
Læs mereIndsats- og Anbringelsespolitik
Indsats- og Anbringelsespolitik Retning for arbejdet med udsatte børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2018 INDLEDNING LOVGIVNINGSMÆSSIG BAGGRUND INDHOLD Indledning... 2 Lovgivningsmæssig baggrund... 3
Læs mereKvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4
Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen
Læs mereNOTAT. Dato: 19. december Kontaktoplysninger. Børnecentret. Hækkerupsvej Ringsted. Side 1 af 5
NOTAT Dato: 19. december 2018 Oversigt over ændringer fra de gældende serviceniveausbeskrivelser til de kvalitetsstandarder på området for udsatte børn og unge, samt børn og unge med funktionsnedsættelser
Læs mereLOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER. Mandag den 27. januar 2014. Geert Jørgensen
LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER Mandag den 27. januar 2014 Geert Jørgensen INDHOLD Specialundervisning omfang og former Om anbragte børn og undervisning Om undersøgelsen
Læs mereKvalitetsstandarder på børnehandicapområdet mv.
Familie og Børn Notat Til: Sagsnr.: 2011/04413 Dato: 14-09-2011 Sag: Sagsbehandler: Kvalitetsstandarder på børnehandicapområdet mv. Jan Dehn Familiechef Halsnæs Kommune vægter helhed, trivsel og kvalitet,
Læs mereNotat. Aarhus Kommune. Emne Udviklingen i antal anbringelser Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 23. marts 2015
Notat Emne Udviklingen i antal anbringelser 2007 2014 Til Socialudvalget Aarhus Kommune Den 23. marts 2015 I dette notat gives et overblik over udviklingen i antal anbringelser opdelt på følgende områder.
Læs mereSagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet
Sagsnr. 27.24.00-A00-2-17 Dato: 28.09.2018 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Horsens Kommune 2018 1. Indledning Som en del af en sammenhængende børne- og ungepolitik har Horsens
Læs mereKvalitetsstandard Handleplan
Aabenraa kommune Juni 2018 Kvalitetsstandard Handleplan Indhold Handleplansmøder... 1 Hvornår skal der udarbejdes handleplaner... 2 Indhold i handleplaner... 3 Særligt for døgnanbringelser i Aabenraa kommune...
Læs mereANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2014. Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2014 Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd FORMÅL OG BAGGRUND - Overvåge anbragte børn og unges trivsel - Gentages hvert andet år - Bestilt af Socialministeriet
Læs mereModel for aflønning i forbindelse med pleje- og aflastningsopgaver
Model for aflønning i forbindelse med pleje- og aflastningsopgaver Viborg Kommune har ønsket en forenklet model af vederlagssatserne, sådan at der fremover, i udgangspunktet opereres med 3 niveauer. Med
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige
Læs mereForskningsresultater om effekter af anbringelsestyper
Til Familie- og Socialudvalget Kopi til Indtast Kopi til Fra Socialafdelingen/Kvalitetsenheden Sagsnr./Dok.nr. 2014-13095 / 2014-13095-15 Kvalitetsenheden Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Sønderbro
Læs mereOM OVERGANGEN FRA BARN TIL VOKSEN
OM OVERGANGEN FRA BARN TIL VOKSEN - en folder til dig og dit netværk BØRNEOMRÅDET VOKSENOMRÅDET Aarhus Kommune Oplag 1 Marts 2019 BAGGRUNDSTEKST OM OVERGANG TIL VOKSEN Vi har lavet denne folder til dig,
Læs mereSolrød-model, BDO-analyse m.m.
Solrød-model, BDO-analyse m.m. Orientering til Familie- og uddannelsesudvalget 13. marts 2017 Poul Edvard Larsen, leder af Børn og Unge Rådgivningen Lone Vandborg, leder af Familieafsnittet Disposition
Læs mereServicestandard for praktisk pædagogisk støtte i hjemmet
Servicestandard for praktisk pædagogisk støtte i hjemmet Lovgrundlag Lov om Social Service 52, stk. 3, nr. 2 Mål med indsats Målet er at understøtte forældrene til at tage vare på og ansvar for barnet
Læs mere» Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen« Delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune
» Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen«delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune Delpolitik børn og unge med handicap Denne delpolitik er den fælles ramme
Læs mereTids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune
Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune Dato: 30. oktober 2014 Sagsnummer: 14/20228 I udarbejdelsen af tids- og
Læs mereKom i form med Barnets Reform. Barnets reform. v. Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen Jessie Brender Olesen, KL
Kom i form med Barnets Reform Barnets reform v. Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen Jessie Brender Olesen, KL Hvorfor Barnets Reform? Stor politisk bevågenhed Det koster mange penge Det griber
Læs mereFra institution til familiepleje
Fra institution til familiepleje Præsentation af cases v/ Herning Kommune Louise Horskjær Raaby, Teamleder socialrådgivere Alice Eijgendaal, afdelingsleder Center for Børn, Unge og Familier Mindset Alle
Læs merePolitisk ledelsesinformation om udsatte børn og unge
Politisk ledelsesinformation. kvartal 9 Politisk ledelsesinformation om udsatte børn og unge Formål Den politiske ledelsesinformation har til hensigt at give børneudvalget et indblik i status og udvikling
Læs mereAnalyse af kontinuitet i anbringelser af børn og unge
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 415 Offentligt Sagsnr. 2018-2515 Doknr. 566281 Dato 15-05-2018 Analyse af kontinuitet i anbringelser af børn og unge
Læs mereStrategi for Handicap & Psykiatri. Lemvig Kommune
Strategi for Handicap & Psykiatri Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereNOTAT. Status 1. marts 2018 Familieafdelingen Politisk ledelsesinformation
NOTAT Status 1. marts 2018 Familieafdelingen Politisk ledelsesinformation Status for Familieafdelingen Dette udkast til politisk ledelsesinformation er et oplæg til udvalgets drøftelse af ønskerne til
Læs mereBilag A. Analyse af underretninger.
Bilag A. Analyse af underretninger. Analysens sigte er at afdække, hvilke udslagsgivende forhold der underrettes om. De udslagsgivende forhold følger samme systematik som anvendes af Ankestyrelsen. De
Læs mereUNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE
UNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE Til brug for offentligt ansatte og andre med særlige ansvar over for børn og unge. Når du under dit arbejde får kendskab til forhold, der giver formodning om, at
Læs mere1. Oprettelse af sag, 0-17årige
1. Oprettelse af sag, 0-17årige Afgørelse om anbringelse - 2011 Overtagelse af handlekommuneforpligtelse - 2011 Døgnophold i anbringelsessted fra det 18. år (efterværn) indberettes i Skema 3 Klik på siden
Læs mereYdelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven.
Ydelseskatalog Det specialiserede socialområde for voksne 1. januar 2015 Indledning Dette katalog beskriver de ydelsespakker og indsatser, som Handicap og Psykiatri i Haderslev Kommune tilbyder borgere
Læs mereAnkestyrelsen pr. 1. juli 2013
Ankestyrelsen pr. 1. juli 2013 5 Beskæftigelsesankenævn og 5 Sociale Nævn er nedlagt og opgaverne overført til Ankestyrelsen Én ankeinstans for kommunerne Hovedkontor i København Afdelingskontor i Aalborg
Læs mereSTANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)
STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) Revideret 2016 Indhold Indledning...2 Målgruppe...2 Indsatser på dagtilbudsområdet...3
Læs mereAftale om Barnets Reform
Aftale om Barnets Reform Langt de fleste børn i Danmark vokser op i gode og trygge omgivelser med forældre, som støtter dem gennem opvæksten. Desværre er dette ikke tilfældet for alle børn. Nogle børn
Læs mereNuværende model for honorering af plejefamilier.
Notat Modeller for honorering af plejefamilier Nedenfor præsenteres to modeller for honorering af plejefamilier. De to modeller tager udgangspunkt i KL s vederlags takster, og fastsættes med udgangspunkt
Læs mereKvalitetsstandard for særlig støtte til udsatte Børn & Unge med funktionsnedsættelser
Skema til afgivelse af høringssvar - kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard for særlig støtte til udsatte Børn & Unge med funktionsnedsættelser Høringssvar fra Dialoggruppen Forældre til syge- og handicappede
Læs mereNotat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2014 Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.
Notat Emne Til Kopi til Udviklingen i antal anbringelser 2007 1. halvår Socialudvalget Aarhus Kommune Den 22. september I dette notat gives et overblik over udviklingen i antal anbringelser opdelt på følgende
Læs mereSocialpædagogernes tale om anbringelser og anbragte børn i plejefamilier
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del Bilag 215 Offentligt Socialpædagogernes tale om anbringelser og anbragte børn i plejefamilier Af Verne Pedersen, næstformand i Socialpædagogerne
Læs mereDet har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt
Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.
Læs merePLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE
PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE /2 Vi vil samarbejdet med de socialt udsatte Den første politik for socialt udsatte borgere udkom i 2009. Den politik var og er vi stadig stolte over.
Læs mereEFTERVÆRN STØTTE TIL TIDLIGERE ANBRAGTE UNGE PÅ VEJ MOD VOKSENLIVET. Ida Hammen, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København
EFTERVÆRN STØTTE TIL TIDLIGERE ANBRAGTE UNGE PÅ VEJ MOD VOKSENLIVET Ida Hammen, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København Lige Muligheder Formål: At udsatte børn og unge på lige fod med
Læs mereDØGNINSTITUTIONER, OPHOLDSSTEDER MV. OG FORE- BYGGENDE FORANSTALTNINGER FOR BØRN OG UNGE
Budget- og regnskabssystem 4.5.3 - side 1 DØGNINSTITUTIONER, OPHOLDSSTEDER MV. OG FORE- BYGGENDE FORANSTALTNINGER FOR BØRN OG UNGE 5.20 Plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge På denne funktion
Læs mereBørne- og Ungepolitik 2013-2016
UDKAST november 2012 Børne- og Ungepolitik 2013-2016 Vision: Fredericia former fremtiden - På vej mod de bedste Børn og unge vokser op i en verden, hvor de nære fysiske og sociale rammer om samvær er under
Læs mereCenter for Familie - kompetenceplan jf. Serviceloven
Center for Familie - kompetenceplan jf. Serviceloven : evilling/beslutning : Distrikt Øst, Vest, Nord, Syd, Specialteamet : ndstilling evillingsmødets deltagere: Familiechef, distriktsledere, afdelingsleder,
Læs mereDet ufødte barns udvikling og adfærd
Det ufødte barns udvikling og trivsel Det ufødte barns udvikling og trivsel: Det ufødte barns prenatale udvikling forløber normalt. Forældrekompetencer: positiv indstilling over for barnet og mor går regelmæssigt
Læs mereHelhedsorienteret Familie Indsats 0-3 år
Helhedsorienteret Familie Indsats 0-3 år Lovgrundlag: Servicelovens 52,3,9, jfr. 52a, stk. 1 punkt 2 og 3. Rammer for projektet: Familier med børn i alderen 0 3 år. Forankring: i Børnefamiliehuset. Formål:
Læs mereSammen om det gode liv. Sønderborg Kommunes socialpolitik
Sammen om det gode liv Sønderborg Kommunes socialpolitik 2017-2020 1 Indhold Sammen om det gode liv...3 Indledning...5 Værdier...7 Sammen er vores mål...7 Værdighed...9 Sociale fællesskaber... 11 Beskæftigelse...13
Læs mere2. Opfølgning og andre sagshændelser, 0-17årige
Side 1 af 27 2. Opfølgning og andre sagshændelser, 0-17årige Sagshændelser i anbringelsesperioden Døgnophold for 18-22årige i anbringelsessted (efterværn) indberettes i Skema 3 Klik på siden for PRINT
Læs merePolitisk ledelsesinformation om udsatte børn og unge
Politisk ledelsesinformation 2. kvartal 9 Politisk ledelsesinformation om udsatte børn og unge Formål Den politiske ledelsesinformation har til hensigt at give børneudvalget et indblik i status og udvikling
Læs mereServiceniveauer i Center for Børn, Unge og Familie
1 Center for Børn, Unge og Familie Serviceniveauer 22. februar 2011 Serviceniveauer i Center for Børn, Unge og Familie Baggrund og formål Med henblik på at skabe de bedst mulige betingelser for en sikker
Læs mereHAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP
Borgercenter Børn og Unge har modtaget en henvendelse om bekymring for dit barn. HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP? INFORMATION TIL FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE 1 Du er kommet i kontakt med Borgercenter Børn
Læs mereSeminar om efterværn Qaqortoq 2011
Ilaqutariinnermut, Kultureqarnermut, Ilageeqarnermut Naligiissitaanermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling Seminar om efterværn Qaqortoq 2011 1. Formål med
Læs mereServicestandard for praktisk pædagogisk støtte i hjemmet
Servicestandard for praktisk pædagogisk støtte i hjemmet Lovgrundlag Lov om Social Service 52, stk. 3, nr. 2 Mål med indsats Målet er at understøtte forældrene til at tage vare på og ansvar for barnet
Læs mereKvalitetsmodel for socialtilsyn
Version iht. BEK nr. 1251 af 13/11/2017 Kvalitetsmodel for socialtilsyn Temaer, kriterier og indikatorer for plejefamilier Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal
Læs mereAnkestyrelsens principafgørelse om anbragt uden for hjemmet - egenbetaling - fritagelse - behandlingssigte - udvikling
KEN nr 9158 af 26/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 3. august 2019 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2015-2119-05155 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse
Læs mereGodkendelsesramme for indplacering af plejefamilier
Juni 2019 Godkendelsesramme for indplacering af plejefamilier Godkendelsesrammen er udarbejdet af på tværs af de fem socialtilsyn, Hovedstaden, Øst, Midt, Syd og Nord. Godkendelsesrammen er revideret juni
Læs mereTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28)
Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.2 - side 1 Dato: Maj2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016 TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) 5.28.20 Opholdssteder for børn og unge På denne funktion
Læs mereRetningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse.
Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse. Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes
Læs mereSTANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE
STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne
Læs mereServiceniveau og styring børneområdet. - Nogle eksempler
Serviceniveau og styring børneområdet - Nogle eksempler Sagt om faglighed og økonomi Socialministeren på samråd i april 2010: Men jeg er ikke enig i præmissen om, at jo flere penge vi bruger på området,
Læs mereVision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune
Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:
Læs mereBørne- og skoleudvalget
Børne- og skoleudvalget Mandag den 12. januar 2015 CBUs Administration CBU CBU s Administration: FrontTeamet Sagsbehandlere 8 heraf 2 i vagt i Rådmandshaven Forebyggende rådgivere 2 på skolerne Teamchef
Læs mereUdsatte børn og unges trivsel anno 2016
Udsatte børn og unges trivsel anno 2016 Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd mel@sfi.dk Inspirationsmøde om en tidligere forebyggende indsats for udsatte børn og unge Pr. 31. december
Læs mereNotat til Børne- og Skoleudvalget
Notat til Børne- og Skoleudvalget Uddybning af vejledende serviceniveau Udsatte børn og unge Børn og unge med handicap 28. oktober 2014 Skole og Familie Økonomi og drift Tlf. 46 11 42 13 ROGV@rudersdal.dk
Læs mereSTØTTEKONTAKTTILBUD. Manderupvej Skibby Tlf
STØTTEKONTAKTTILBUD Manderupvej 3 4050 Skibby Tlf. 2924 8370 post@believe.dk www.believe.dk BELIEVE: Vores speciale i Believe er støtte-kontakt og mentor ordninger, arbejdet med de mest belastede børn
Læs mereRetningslinjer for det personrettede tilsyn
September 2013 Retningslinjer for det personrettede tilsyn 2. udgave Indledning og formål Jf. Lov om Social Service, 148, skal Frederikssund Kommune føre løbende tilsyn med barnets eller den unges forhold
Læs mere1 Sag nr. 19/ juli 2019 Trine Wittrup
Notat om anvendelse og sammenhæng i støtte til unge i udsatte positioner på tværs af forskellige myndighedsområder Der findes flere støttemuligheder til unge i forskellige lovgivninger, som dels kan tilbydes/bevilges
Læs mere