Bilag 1a: Interviewguide til plejemor

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 1a: Interviewguide til plejemor"

Transkript

1 Bilag 1a: Interviewguide til plejemor Hvad var formålet (det umiddelbare) med anbringelsen? Hvad var målet (på sigt) med anbringelsen (- og hvem opstiller dette)? o Akkulturation/integration/assimilation Er der noget du oplevede som særligt givende i arbejdet med Faridoon sammenlignet med andre plejeopgaver? Er der noget du oplevede som særligt udfordrende i arbejdet med Faridoon sammenlignet med andre plejeopgaver? Hvad ser du som forcen ved at anbringe udledsagede flygtninge i plejefamilier? o Skal man kunne noget særligt ift. almindelige døgnopgaver? Forud for anbringelsen o Hvilken viden havde du om Faridoon forud for anbringelsen? o Hvordan var kontakten til Faridoon forud for anbringelsen (kommer de på besøg, besøger I dem etc.)? o Kontakt til asylcenter blev Faridoon blevet hentet på centeret eller kørt til anbringelsesstedet (Hvilken slags flygtninge: spontane eller kvoteflygtninge?) o Hvordan forberedte du hans ankomst? Selve anbringelsen vanskeligheder og fordele ved anbringelse i plejefamilie o Bofæller Havde du andre anbragte børn/unge samtidig? o Netværk Savn af familie De uledsagedes netværk og deres indflydelse på opholdet (både dem der bor i landet og dem der er andre steder i verden) Fællesskab med andre (danske og uledsagede) o Identitet Kultur Opdragelse (kollektivistisk individualistisk)

2 Skolegang Modersmålsundervisning Religion Skift fra majoritetsperspektiv til minoritetsperspektiv Den psykiske del Hvordan tages der hånd om tab og traumer (familie og kultur) psykologhjælp kan opleves krænkende og krævende for barnet/den unge Hvordan gjorde du ham tryg? Kommer fra kultur uden megen snak har skullet fortælle og besvare meget forud for anbringelsen Synes du han tog del i det danske samfund, mens han var hos dig eller fastholdt han sin egen kultur? o Hvad var din rolle i det? To syn på de uledsagede flygtninge o De har klaret sig selv på turen til Danmark ikke tage ansvaret fra dem o De er en særligt udsat gruppe med tab af selvværd, familie etc., der har brug for omsorg og voksenstøtte. Så hvordan hjælpes de bedst? 18 år og hvad så? Risiko for at blive udvist efter det 18. år, er det noget der fylder i dagligdagen og ift. assimilation kontra integration, hvad tænker I? Familiesammenføring og hvad så? Kan du se fordele (og vanskeligheder) ved en anden anbringelsesform, fx døgninstitution? o Er det i forhold til de professionelle eller den anbragte? Hvordan er den optimale anbringelse/ophold for uledsagede flygtninge? o Er der særlige barrierer der står i vejen for dette?

3 Bilag 1b: Interviewguide til medarbejderne pa institutionerne 1. Hvad er formålet (det umiddelbare) med anbringelsen? 2. Hvad er målet (på sigt) med anbringelsen (- og hvem opstiller dette)? 3. Er der noget I oplever som særligt givende i arbejdet med uledsagede flygtninge? 4. Er der noget I oplever som særligt udfordrende i arbejdet med uledsagede flygtninge? Er der noget I oplever som særligt givende eller udfordrende i arbejdet med de uledsagede sammenlignet med almindelige anbringelser? 5. Hvad ser I som forcen ved at anbringe uledsagede flygtninge hos jer? a. Skal man kunne noget særligt ift. almindelige døgnopgaver? 6. Anbringelsen a. Forud for anbringelsen i. Hvilken viden har/havde I om barnet/ den unge forud for anbringelsen? ii. Hvordan er kontakten til barnet/den unge forud for anbringelsen (kommer de på besøg, besøger I dem etc.)? iii. Kontakt til asylcenter er børnene blevet hentet på centeret eller kørt til anbringelsesstedet (Hvilken slags flygtninge: spontane eller kvoteflygtninge?) iv. Hvordan forbereder I deres ankomst? b. Selve anbringelsen ressourcer og udfordringer ved anbringelsen i. Sammensætningen af beboer 1. Én nationalitet af uledsagede flygtninge eller blandede nationaliteter af uledsagede flygtninge? Fordele og ulemper 2. Sammen med danske unge/kun sammen med andre uledsagede flygtninge? Fordele og ulemper 3. Er der forskel på nationaliteternes adfærd og mentalitet? Hvordan forholder I jer til det? 4. Fællesskab med andre (danske og uledsagede) a. Gruppeforløb? 5. Er der sket en ændring/udvikling i den gruppe af uledsagede flygtninge I modtager og arbejder med? ii. De unges behov 1. Identitet 2. Kultur

4 a. Skift fra majoritetsperspektiv til minoritetsperspektiv b. Opdragelse (kollektivistisk individualistisk) c. Religion 3. Skolegang a. Modersmålsundervisning 4. Omsorg for den unge a. Hvordan tages der hånd om tab og traumer (familie og kultur) psykologhjælp kan opleves krænkende og krævende for barnet/den unge b. Savn af familie - de uledsagedes netværk og deres indflydelse på opholdet (både dem der bor i landet og dem der er andre steder i verden) c. Hvordan gør I dem trygge? Kommer fra kultur uden megen snak har skullet fortælle og besvare meget forud for anbringelsen 7. Hvordan forholder de uledsagede flygtninge sig til den kultur, de er landet i? a. Tager de del i det danske samfund/den danske kultur eller fastholder de deres egen? 8. To syn på de uledsagede flygtninge a. De har klaret sig selv ikke tage ansvaret fra dem b. De er en særligt udsat gruppe med tab af selvværd, familie etc. Så hvordan hjælpes de bedst? år og hvad så? Risiko for at blive udvist efter det 18. år, er det noget der fylder i dagligdagen og ift. assimilation kontra integration, hvad tænker I? 10. Kan I se fordele (vanskeligheder) ved en anden anbringelsesform? a. Fx plejefamilie, kollegieværelse, netværksfamilie b. Er det i forhold til de professionelle eller de anbragte? 11. Hvordan er den optimale anbringelse/ophold for uledsagede flygtninge? a. Er der særlige barrierer, der står i vejen for at opnå dette? 12. Hvad er vigtigt at huske i arbejdet med uledsagede flygtninge? Familiesammenføring og hvad så?

5 Bilag 2a: Interviewguide til familieplejekonsulenterne 1. Hvad er tanken om de uledsagede flygtninge i kommunen? a. Er de en gave eller en opgave? b. Skal de integreres, assimileres eller hjem igen? 2. Hvad er formålet (det umiddelbare) med anbringelsen? 3. Hvad er målet (på sigt) med anbringelsen (- og hvem opstiller dette)? 4. Er der noget I oplever som særligt udfordrende i arbejdet med uledsagede flygtninge? 5. Hvad er forcen ved plejefamilie fremfor institution? a. Skal plejefamilien kunne noget særligt ift. andre døgnopgaver? 6. Hvilke faktorer ligges der vægt på i matchningen mellem den uledsagede flygtning og plejefamilie? a. Nationalitet b. Sprog c. Geografi d. Andre unge i familien danske/uledsagede? 7. Hvilke uledsagede flygtningebørn kommer i plejefamilie fremfor institution? 8. Selve anbringelsen vanskeligheder og fordele ved anbringelse i familiepleje, eller hvilke behov får de dækket, hvilke gør de ikke? a. Det første møde/indkøring adskiller det sig fra almindelige plejefamilier? b. Netværk i. Savn af familie ii. De uledsagedes netværk og deres indflydelse på opholdet iii. Fællesskab med andre (danske og uledsagede) c. Identitet i. Kultur 1. Opdragelse (kollektivistisk individualistisk)

6 ii. Skolegang og samarbejde med skolen 1. Modersmålsundervisning iii. Religion iv. Skift fra majoritetsperspektiv til minoritetsperspektiv d. Omsorg 1. Hvordan tages der hånd om tab og traumer (familie og kultur) psykologhjælp kan opleves krænkende og krævende for barnet/den unge 2. Nærhed og distance 9. To syn på de uledsagede flygtninge a. De har klaret sig selv ikke tage ansvaret fra dem b. De er en særligt udsat gruppe med tab af selvværd, familie etc. Så hvordan hjælpes de bedst? år og hvad så? Risiko for at blive udvist efter det 18. år, er det noget der fylder i dagligdagen og ift. assimilation kontra integration, hvad tænker I? 11. Kan I se fordele ved en anden anbringelsesform? 12. Hvordan er den optimale anbringelse/ophold for uledsagede flygtninge? a. Er der særlige barrierer, der står i vejen for at opnå dette? 13. Hvad er vigtigt at huske i arbejdet med uledsagede flygtninge?

7 Bilag 2b: Interviewguide til institutionskonsulenterne 1. Hvad er tanken om de uledsagede flygtninge i kommunen? a. Er de en gave eller en opgave? b. Skal de integreres, assimileres eller hjem igen? 2. Hvad er formålet (det umiddelbare) med anbringelsen? 3. Hvad er målet (på sigt) med anbringelsen (- og hvem opstiller dette)? 4. Er der noget I oplever som særligt udfordrende i arbejdet med de uledsagede flygtninge? 5. Hvordan er arbejdsgangen fra de uledsagede flygtninge bliver fordelt til kommunen til de har et sted at være? 6. Har det betydning, at kvotetal og det reelle flygtningetal ikke er det samme? 7. Hvilke faktorer lægges der vægt på i matchningen mellem den uledsagede flygtning og valg af foranstaltning? a. Viden om børnene/de unge forud for anbringelsen (screening) 8. Selve anbringelsen ressourcer og udfordringer ved anbringelsen a. Sammensætningen af beboer i. Én nationalitet af uledsagede flygtninge eller blandet? ii. Sammen med danske unge/kun sammen med andre uledsagede flygtninge? iii. Er der forskel på nationaliteternes adfærd og mentalitet? Hvordan forholder I jer til det, er det en del af overvejelserne i matchningsprocessen/valg af anbringelsessted? iv. Fællesskab med andre (danske og uledsagede) 9. Personalet og forstanderne på institutionernes kompetencer a. Hvad beder personalet om hjælp til hvor føler de sig udfordret og hvor skal I støtte dem? b. Hvor ser I personalet bliver særligt udfordret og hvordan støtter I dem? c. Er der forskel på den pædagogiske tilgang til de uledsagede flygtninge og de almindelige psykosociale døgnanbragte? d. Er jeres forventninger til personalet/forstanderne på institutionerne anderledes ift. de uledsagede flygtninge end ift. de andre døgnanbragte børn og unge? 10. To syn på de uledsagede flygtninge a. De har klaret sig selv ikke tage ansvaret fra dem b. De er en særligt udsat gruppe med tab af selvværd, familie etc.

8 Så hvordan hjælpes de bedst? år og hvad så? Risiko for at blive udvist efter det 18. år, er det noget der fylder i dagligdagen og ift. assimilation kontra integration, hvad tænker I? 12. Kan I se fordele (vanskeligheder) ved en anden anbringelsesform? a. Fx plejefamilie, kollegieværelse, netværksfamilie b. Er det i forhold til de professionelle eller de anbragte? 13. Hvordan er den optimale anbringelse/ophold for uledsagede flygtninge? a. Er der særlige barrierer, der står i vejen for at opnå dette? 14. Hvad er vigtigt at huske i arbejdet med uledsagede flygtninge? Familiesammeføring og hvad så?

9 Bilag 3: Interviewguide til forstanderne Hvad er en god anbringelse for jer? Hvilke udfordringer og barrierer ser I for at opnå en god anbringelse? Hvad er formålet med anbringelsen? Hvordan forholder I jer til de uledsagede flygtninges: Identitet o Kultur o Religion o Opdragelse (kollektivistisk individualistisk) Sprog Skolegang Tab af o o o Netværk Kultur Familie Kontakt til familien eller mangel på samme Skift fra majoritetsperspektiv til minoritetsperspektiv Uledsagede flygtninge kontra danske unge (ligheder og modsætninger)

10 Bilag 4: Interviewguide til afdelingslederen 1. Hvad er tanken om de uledsagede flygtninge i kommunen? a. Er de en gave eller en opgave? b. Skal de integreres, assimileres eller hjem igen? 2. Hvad er formålet (det umiddelbare) med anbringelsen? 3. Hvad er målet (på sigt) med anbringelsen (- og hvem opstiller dette)? 4. Er der noget du oplever som særligt udfordrende i arbejdet med de uledsagede flygtninge set fra din stol? 5. Er der nogen tanker/krav fra politisk hold om placeringen/anbringelsen af de uledsagede flygtninge? For eller imod plejefamilier og institutioner fx 6. Har det en betydning for kommunens syn på anbringelsesformen af de uledsagede, at der er driftsoverenskomst med tre institutioner fremfor at skulle ud og købe pladser hver gang eller i højere grad bruge plejefamilier? 7. Selve anbringelsen ressourcer og udfordringer ved anbringelsen a. Gør politikere og andre højere oppe i systemet sig nogle overvejelser om sammensætningen af beboer på de tre tilbud? Uledsagede alene kontra sammen med danskere 8. Får det betydning for anbringelsesmønsteret, at der er ved at blive fundet andre mulige placeringer for flygtninge, herunder de uledsagede flygtninge? 9. To syn på de uledsagede flygtninge a. De har klaret sig selv ikke tage ansvaret fra dem b. De er en særligt udsat gruppe med tab af selvværd, familie etc. Så hvordan hjælpes de bedst? 10. Kan du se fordele ved en anden anbringelsesform end dem der praktiseres for øjeblikket? 11. Hvordan er den optimale anbringelse/ophold for uledsagede flygtninge? a. Er der særlige barrierer, der står i vejen for at opnå dette? 12. Hvad er vigtigt at huske i arbejdet med uledsagede flygtninge?

11 Bilag 5: Oversigt over informanter Afdelingsleder: Christian Forkortelsen A. Christian Forstandere: Anders Holbergs Hytte F. Anders Leon JFK F. Leon Pernille Dagmars Palads F. Pernille Medarbejdere: Bente Plejemor P. Bente Claus Holbergs Hytte HH. Claus Dorte Dagmars Palads DP. Dorte Jens JFK JFK. Jens Jesper Holbergs Hytte (afdelingsleder) HH. Jesper Karina Holbergs Hytte HH. Karina Martin JFK JFK. Martin Peter Holbergs Hytte HH. Peter Sidsel Holbergs Hytte HH. Sidsel Sif JFK JFK. Sif Thomas Dagmars Palads DP. Thomas Zahra Holbergs Hytte HH. Zahra Konsulenter: Benedickte Familieplejekonsulent FP. Benedickte Julie Familieplejekonsulent FP. Julie Karen Institutionskonsulent I. Karen Line Institutionskonsulent I. Line Sanne Familieplejekonsulent FP. Sanne

Tabel 1 Udgifter fordelt på årsager til anbringelse

Tabel 1 Udgifter fordelt på årsager til anbringelse Bilag 1 april 2016 Tabeller til gennemgang af anbringelsessager april 2016 Tabel 1 Udgifter fordelt på årsager til anbringelse Årsager Årsudgifter i mio. Gns.pris. i tusind Ant al Børn og unge med vidtgående

Læs mere

Godkendelse af handleplan for modtagelse af uledsagede mindreårige flygtninge

Godkendelse af handleplan for modtagelse af uledsagede mindreårige flygtninge Punkt 3. Godkendelse af handleplan for modtagelse af uledsagede mindreårige flygtninge 2015-062390 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender at Der igangsættes

Læs mere

undersøgelsen indgår under betegnelsen børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, være vanskelig at foretage i praksis.

undersøgelsen indgår under betegnelsen børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, være vanskelig at foretage i praksis. Baggrund Ved opstart af projektet Hvervning af og støtte til plejefamilier til børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund viste en opgørelse fra Danmarks Statistik, at en lidt større andel af børn og unge

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn

Retningslinjer for det personrettede tilsyn September 2013 Retningslinjer for det personrettede tilsyn 2. udgave Indledning og formål Jf. Lov om Social Service, 148, skal Frederikssund Kommune føre løbende tilsyn med barnets eller den unges forhold

Læs mere

Notat. Lukning af Farvergården. Kommunalbestyrelsen i Hørsholm

Notat. Lukning af Farvergården. Kommunalbestyrelsen i Hørsholm Notat Til: Vedrørende: Bilag: Kommunalbestyrelsen i Hørsholm Farvergården uddybende oplysninger til dagsordenspunkt udsat fra december 01. 1. Oversigt over anbragte børn og unge på Farvergården i perioden

Læs mere

Hvervning af og støtte til. plejefamilier til etniske minoritetsbørn. Resultater af spørgeskemaundersøgelse

Hvervning af og støtte til. plejefamilier til etniske minoritetsbørn. Resultater af spørgeskemaundersøgelse Hvervning af og støtte til plejefamilier til etniske minoritetsbørn Resultater af spørgeskemaundersøgelse Oktober 2009 Du modtog som Servicestyrelsens kontaktperson på projektet: Hvervning af og støtte

Læs mere

Udsatte børn og unges trivsel anno 2016

Udsatte børn og unges trivsel anno 2016 Udsatte børn og unges trivsel anno 2016 Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd mel@sfi.dk Inspirationsmøde om en tidligere forebyggende indsats for udsatte børn og unge Pr. 31. december

Læs mere

Oplæg til FSU d. 22. maj 2015

Oplæg til FSU d. 22. maj 2015 Oplæg til FSU d. 22. maj 2015 Tema: Familieplejen Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Program for temadrøftelse 1. Familieplejen i Aalborg Kommune 2. Plejefamilie i Aalborg Kommune 3. Familieplejens

Læs mere

Status på familieplejeområdet 2013

Status på familieplejeområdet 2013 Status på familieplejeområdet 2013 Center Familie og Handicap - Godkendelse og Tilsyn (GoT). Familieplejeområdet arbejder ud fra følgende love: Lov om social service 66 stk. 1 og 2, jf. stk. 1, der omhandler

Læs mere

Sagsnr Bilag 2: Business case. Dokumentnr Sagsbehandler Maja Helvig Haxthausen

Sagsnr Bilag 2: Business case. Dokumentnr Sagsbehandler Maja Helvig Haxthausen KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT 19-05-2017 Bilag 2: Business case Satspuljeansøgning fra Socialforvaltningen i Københavns Kommune til puljen Mod en tidlig forebyggende og

Læs mere

Arbejdsgruppen om tilsyn

Arbejdsgruppen om tilsyn Arbejdsgruppen om tilsyn Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 188368 Brevid. 1171698 Ref. CHDA Dir. tlf. 4631 5871 christad@roskilde.dk NOTAT: Standard for generelt tilsyn med generelt

Læs mere

Nyhedsbrev Marts 2015

Nyhedsbrev Marts 2015 Nyhedsbrev Marts 2015 Kære aflastnings- og plejefamilier I skrivende stund pibler foråret frem med en altid livsbekræftende styrke. Men det er ikke kun foråret der kan bringe jer fornyet energi i det svære

Læs mere

Nøgletalskatalog Marts 2016

Nøgletalskatalog Marts 2016 Nøgletalskatalog Marts 2016 Om nøgletalskataloget Hvordan ser nøgletallene ud? 12 nøgletal med undernøgletal Bygget op om indsatsviften som den grundlæggende faglige figur Tidlige Nøgletal 1 1. Antal sanbragte

Læs mere

Bilag 1. Enhedsprisanalyse fra 6-byerne, børneområdet

Bilag 1. Enhedsprisanalyse fra 6-byerne, børneområdet Bilag 1 Enhedsprisanalyse fra 6-byerne, børneområdet Børneområdet - hovedkonklusioner Udgiftsniveau København har det højeste udgiftsniveau pr. 0-22 årige til udsatte børn og unge blandt 6-byerne. Dette

Læs mere

Toften. Intensive tidsbegrænsede anbringelser

Toften. Intensive tidsbegrænsede anbringelser Toften. Intensive tidsbegrænsede anbringelser Tillæg til projektbeskrivelse Tidsbegrænsede anbringelser. Afprøvning af ny behandlingsindsats på Børne- og Ungecenter TOFTEN (Metodecentret) Center for Børn

Læs mere

Statusrapport Opholdssteder Rebild Kommune 2012

Statusrapport Opholdssteder Rebild Kommune 2012 Opholdsstedets navn Skovhuset Glerupvej 115 Vester Korup 9575 Terndrup Målgruppe Børn og unge (10-16 år) der med baggrund i opvækstbetingede forhold har følelsesmæssige, psykiske og sociale problemer.

Læs mere

Særligt to strategier findes at være afgørende for den udvikling, der ses på anbringelsesområdet.

Særligt to strategier findes at være afgørende for den udvikling, der ses på anbringelsesområdet. Notat Til Til Kopi til Socialudvalget Orientering Aarhus Kommune Udvikling i antal anbringelser 2007-1. halvår Dette notat beskriver udviklingen på anbringelsesområdet i perioden 2007 til 1. halvår, herunder

Læs mere

Nøgletal. Efterspørgslen på data vedrører følgende tabeller: Del 1: Overordnede data vedr. økonomi Tabel 1: Budget og regnskab 2008-2012

Nøgletal. Efterspørgslen på data vedrører følgende tabeller: Del 1: Overordnede data vedr. økonomi Tabel 1: Budget og regnskab 2008-2012 Nøgletal Som grundlag for samarbejdet mellem kommunen og den centrale Task Force, vil vi bede om opgørelse af centrale nøgletal på børne- og ungeområdet. For at skabe det mest retvisende billede af jeres

Læs mere

HVAD SIGER FORSKNINGEN OM UNDERVISNING AF ANBRAGTE BØRN

HVAD SIGER FORSKNINGEN OM UNDERVISNING AF ANBRAGTE BØRN HVAD SIGER FORSKNINGEN OM UNDERVISNING AF ANBRAGTE BØRN K ONFERENCE P Å C H R I S T I A N S BORG 2 5. SEPTEMBER 2013 L O S D E P R I VAT E S O C I A L E T I L B U D Fakta, statistik: Knap 13.000 børn og

Læs mere

Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje

Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje Denne informationspjece henvender sig til sagsbehandlere, politikere og andre interesserede i børn- og ungeområdet i kommunerne. Informationspjecen

Læs mere

Lovændringer og udmøntning af satspuljeaftalen. Mere kvalitet i plejefamilier en bedre opvækst for det anbragte barn. Temamøde den 27.

Lovændringer og udmøntning af satspuljeaftalen. Mere kvalitet i plejefamilier en bedre opvækst for det anbragte barn. Temamøde den 27. Lovændringer og udmøntning af satspuljeaftalen Mere kvalitet i plejefamilier en bedre opvækst for det anbragte barn Temamøde den 27. september 2018 Plejefamilieområdet Socialtilsyn Øst Socialtilsyn Hovedstaden

Læs mere

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere

Vejledning vedr. trinfastsættelse i Hjørring kommune

Vejledning vedr. trinfastsættelse i Hjørring kommune Vejledning vedr. trinfastsættelse i Hjørring kommune Trin Barnets støttebehov/belastningsgrad Plejefamiliens kompetencer Plejefamiliens beskæftigelsesgrad 1 Laveste belastning Barnet har et almindeligt

Læs mere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere Familie og Børn Familieplejeafsnittet og rådgivere Emne Procedure for det personrettede tilsyn med anbragte børn og unge i plejefamilier, netværksfamilier, socialpædagogiske opholdssteder, døgninstitutioner,

Læs mere

Inspirationsmateriale til SAGSBEHANDLERE

Inspirationsmateriale til SAGSBEHANDLERE Inspirationsmateriale til SAGSBEHANDLERE Carsten Kirk Alstrup 1 Flere teenagere kan anbringes i familiepleje Dette inspirationsmateriale er udarbejdet specielt til dig, der som sagsbehandler skal tage

Læs mere

Helhedsorienteret familie indsats 3-12 år (23) år

Helhedsorienteret familie indsats 3-12 år (23) år Helhedsorienteret familie indsats 3-12 år 13 18 (23) år Lovgrundlag: Servicelovens 52,3,9, jfr. 52a, stk. 1 punkt 2 og 3. Rammer for projektet: Formål: Familier med børn i alderen 3 12 år - forankret i

Læs mere

ANBRINGELSE AF ULEDSAGEDE FLYGTNINGE

ANBRINGELSE AF ULEDSAGEDE FLYGTNINGE ANBRINGELSE AF ULEDSAGEDE FLYGTNINGE En kvalitativ undersøgelse af de professionelles tilgang Gry Thordal Hansen Studienummer: 20121001 Vejleder: Marianne Skytte Speciale 238.790 anslag Kandidatuddannelsen

Læs mere

Beskrivelse af iværksættelse af aflastning og anbringelse af børn og unge

Beskrivelse af iværksættelse af aflastning og anbringelse af børn og unge Børne- og Familierådgivningen Ungeenheden Beskrivelse af iværksættelse af aflastning og anbringelse af børn og unge 2 Beskrivelse af iværksættelse af aflastning og anbringelse af børn og unge i henhold

Læs mere

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsopgørelse: Maj 2011 Center for / Videnscenter for Tallene i denne kvartalsopgørelse inkluderer døgnanbringelser i. Dagindskrivninger på døgninstitutioner,

Læs mere

Overvejelser om en ny anbringelsesstrategi

Overvejelser om en ny anbringelsesstrategi Overvejelser om en ny anbringelsesstrategi 1. Hvornår er det bedst for barnet eller den unge at blive anbragt uden for hjemmet? 2. Hvilken effekt/forandring ønskes opnået med en anbringelse uden for hjemmet?

Læs mere

Redegørelse vedrørende udviklingen i antallet af anbringelser på børne- og ungeområdet samt redegørelse om netværksplejefamilier

Redegørelse vedrørende udviklingen i antallet af anbringelser på børne- og ungeområdet samt redegørelse om netværksplejefamilier Redegørelse vedrørende udviklingen i antallet af anbringelser på børne- og ungeområdet samt redegørelse om netværksplejefamilier Børneudvalget besluttede i sit møde den 2. februar 2015 at få forelagt en

Læs mere

Tilsynsenhedens Årsrapport 2013. Center for børn og forebyggelse Plejefamilier

Tilsynsenhedens Årsrapport 2013. Center for børn og forebyggelse Plejefamilier TILSYNSENHEDEN Tilsynsenhedens Årsrapport 2013 Center for børn og forebyggelse Plejefamilier Afdelingsleder Pia Strandbygaard Tilsynsførende Else Hansen Tilsynsførende Dorthe Noesgaard Tilsynsførende Joan

Læs mere

KABU. - samarbejde mellem PPR og F&B omkring anbragte børns undervisning

KABU. - samarbejde mellem PPR og F&B omkring anbragte børns undervisning KABU - samarbejde mellem PPR og F&B omkring anbragte børns undervisning Indhold - Kort intro til feltet - Samarbejde før anbringelse - Samarbejde omkring opfølgning på anbringelse - Samarbejde omkring

Læs mere

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: Januar 2013 Center for / Videnscenter for Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Indholdsfortegnelse Denne kvartalsstatistik udarbejdet

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,

Læs mere

Vejledning vedr. trinfastsættelse i Hjørring kommune

Vejledning vedr. trinfastsættelse i Hjørring kommune Vejledning vedr. trinfastsættelse i Hjørring kommune Trin Barnets støttebehov/belastningsgrad Plejefamiliens kompetencer Plejefamiliens beskæftigelsesgrad 1 Laveste belastning Barnet har et almindeligt

Læs mere

Samarbejde mellem professionelle og forældre Hvorfor er det vigtigt?

Samarbejde mellem professionelle og forældre Hvorfor er det vigtigt? Samarbejde mellem professionelle og forældre Hvorfor er det vigtigt? Mette Lausten VIVE Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd FORSKNINGEN SIGER: Uenighed om, hvorvidt kontakt tjener til

Læs mere

Præsentation af projekt og metode MindSpring

Præsentation af projekt og metode MindSpring Side 1 Præsentation af projekt og metode MindSpring for og med forældre og unge 7. marts 2013 04.04.2013 Side 2 Hvilken udfordring sigter metoden på at løse I integrationsarbejdet F.eks De særlige eksilproblematikker,

Læs mere

Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3. nr. 7: Anbringelse udenfor hjemmet.

Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3. nr. 7: Anbringelse udenfor hjemmet. Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge. Specialområdet. Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3. nr. 7: Anbringelse udenfor hjemmet. Allerød kommune. Lovgrundlag. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Socialpædagogernes tale om anbringelser og anbragte børn i plejefamilier

Socialpædagogernes tale om anbringelser og anbragte børn i plejefamilier Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del Bilag 215 Offentligt Socialpædagogernes tale om anbringelser og anbragte børn i plejefamilier Af Verne Pedersen, næstformand i Socialpædagogerne

Læs mere

Notat. Svar på 10-dages forespørgsel vedrørende timetal og aflønning af støttepersoner til familier til anbragte børn

Notat. Svar på 10-dages forespørgsel vedrørende timetal og aflønning af støttepersoner til familier til anbragte børn Notat Side 1 af 7 Svar på 10-dages forespørgsel vedrørende timetal og aflønning af støttepersoner til familier til anbragte børn Enhedslisten de rød-grønne har fremsat en 10-dages forespørgsel vedrørende

Læs mere

UDVIKLINGS HJULET. Fokus på forebyggelse af seksuelle overgreb mod døgnanbragte børn og unge

UDVIKLINGS HJULET. Fokus på forebyggelse af seksuelle overgreb mod døgnanbragte børn og unge UDVIKLINGS HJULET Fokus på forebyggelse af seksuelle overgreb mod døgnanbragte børn og unge UDVIKLINGSHJULET Fokus på forebyggelse af seksuelle overgreb mod døgnanbragte børn og unge Usikkerhed og tvivl

Læs mere

Uledsagede mindreårige flygtninge i Gribskov kommune

Uledsagede mindreårige flygtninge i Gribskov kommune Uledsagede mindreårige flygtninge i Gribskov kommune Ved integrationskoordinator og socialrådgiver Lars Boe Wille Baggrund for Gribskovs erfaringer: Erfaringer med sagsbehandling fra Asylcenter Gribskov

Læs mere

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Principper Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer 1 Eksempel A på Tema 1 TEMA 1 Uddannelse og beskæftigelse KRITERIE 1

Læs mere

FORSKNING OM UNDERVISNING AF ANBRAGTE BØRN OG DERES EFTERFØLGENDE UDDANNELSE

FORSKNING OM UNDERVISNING AF ANBRAGTE BØRN OG DERES EFTERFØLGENDE UDDANNELSE FORSKNING OM UNDERVISNING AF ANBRAGTE BØRN OG DERES EFTERFØLGENDE UDDANNELSE FOREDRAGSRÆKKE P L ATA N G Å RDENS U N G D O M S C E N T E R 2. D E C E M B E R 2 0 1 5 Skolegang og uddannelse er den vigtigste

Læs mere

Vejledning vedr. trinfastsættelse i Hjørring kommune

Vejledning vedr. trinfastsættelse i Hjørring kommune Vejledning vedr. trinfastsættelse i Hjørring kommune Trin Barnets støttebehov/belastningsgrad Plejefamiliens kompetencer Plejefamiliens beskæftigelsesgrad 1 Laveste belastning Barnet har et almindeligt

Læs mere

Kvalitetsstandard for anbringelse udenfor hjemmet. Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015

Kvalitetsstandard for anbringelse udenfor hjemmet. Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015 4 Kvalitetsstandard for anbringelse udenfor hjemmet Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet

Læs mere

Mentorfamilier styrker anbragte børns relationer og familienetværk

Mentorfamilier styrker anbragte børns relationer og familienetværk Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del Bilag 168 Offentligt Mentorfamilier styrker anbragte børns relationer og familienetværk Oktober 2016 1 1. Sammenfatning Flere børn i plejefamilie

Læs mere

- for etniske minoritetsbørn og -unge. Red Barnets. børnehuse

- for etniske minoritetsbørn og -unge. Red Barnets. børnehuse - for etniske minoritetsbørn og -unge Red Barnets børnehuse Lindhøjgård Lindhøjgård blev stiftet i 1998. Opholdsstedet har til huse i en stor ældre villa, centralt beliggende i Lynge, Allerød kommune.

Læs mere

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsopgørelse: Juli 2011 Center for / Videnscenter for Tallene i denne kvartalsopgørelse inkluderer døgnanbringelser i Københavns Kommune pr. 1.

Læs mere

Godkendelsesramme for indplacering af plejefamilier

Godkendelsesramme for indplacering af plejefamilier Godkendelsesramme for indplacering af plejefamilier Maj 2017 Godkendelsesrammen er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Socialtilsyn Hovedstaden, Øst, Midt og Nord. Formålet med arbejdsgruppen har

Læs mere

HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN?

HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN? HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN? Konference på Christiansborg Onsdag den 25. september 2013 HVORDAN SER VI BØRNENE, ERFARINGER OG MULIGHEDER Geert Jørgensen,

Læs mere

Dato 21-03-2013. Journalnummer. Dato for Tilsynsbesøg 21-03-2013. Mødedeltagere. Fra tilbuddet deltog Leder Medarbejder Andre

Dato 21-03-2013. Journalnummer. Dato for Tilsynsbesøg 21-03-2013. Mødedeltagere. Fra tilbuddet deltog Leder Medarbejder Andre Tilsynsrapport Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier Tilbuddets navn og målgruppe Opholdsstedet Rosenvej er godkendt til 4 døgnpladser for børn og unge i alderen 6 til 18 år. Journalnummer

Læs mere

Godkendelsesramme for indplacering af plejefamilier

Godkendelsesramme for indplacering af plejefamilier Godkendelsesramme for indplacering af plejefamilier Maj 2017 Differentieret godkendelse af plejefamilier Højeste Børn m., der ligger udover, hvad børn i plejefamilier normalt har Kommunal plejefamilie

Læs mere

Bilag 3. Koncept til brug ved godkendelse af plejefamilier

Bilag 3. Koncept til brug ved godkendelse af plejefamilier Bilag 3 Koncept til brug ved godkendelse af plejefamilier Indledning I det følgende beskrives det godkendelseskoncept, som socialtilsynet, jf. 5 a i lov om socialtilsyn, skal følge ved godkendelse af nye

Læs mere

Temaaften om forældresamarbejde

Temaaften om forældresamarbejde Temaaften om forældresamarbejde SL fagligt selskab for udsatte børn og unge. Tirsdag den 16. januar 2018 Oplæg v/tilsynskonsulent Marianne Thiele, nygodkendelsesteamet, Socialtilsyn Øst. Læringsmål 4 De

Læs mere

Maglesøhus - Et døgntilbud til børn og unge med behandlingsbehov

Maglesøhus - Et døgntilbud til børn og unge med behandlingsbehov Tryghed, omsorg & beskyttelse Maglesøhus - Et døgntilbud til børn og unge med behandlingsbehov Maglesøhus er et privat bosted, behandlingssted samt botræningstilbud, til børn og unge i alderen 12-26 år.

Læs mere

Det forudsættes, at kommunens tilbud til børn og unge med særlige behov skal baseres på aktuel viden og dokumentation af effekt.

Det forudsættes, at kommunens tilbud til børn og unge med særlige behov skal baseres på aktuel viden og dokumentation af effekt. Standarder for sagsbehandlingen vedrørende opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Politisk målsætning vedr. opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Det

Læs mere

Løven Novus. Rapport over tilsyn 2013. Tilsynsenheden

Løven Novus. Rapport over tilsyn 2013. Tilsynsenheden Løven Novus Rapport over tilsyn 2013 Tilsynsenheden 1 Indhold Beskrivelse af enheden: Lovgrundlag, rammer og vurdering... 2 Navn og Adresse... 2 Ledelse... 2 Dato for tilsynet... 2 Anvendte tilsynsmetoder...

Læs mere

UNDERSØGELSE BLANDT DØGNINSTITUTIONER OG OPHOLDSSTEDER FOR BØRN OG UNGE

UNDERSØGELSE BLANDT DØGNINSTITUTIONER OG OPHOLDSSTEDER FOR BØRN OG UNGE UNDERSØGELSE BLANDT DØGNINSTITUTIONER OG OPHOLDSSTEDER FOR BØRN OG UNGE Høring & ankesager januar 2012 Et samarbejde mellem 1 Denne rapport er lavet på baggrund af et elektronisk survey, som Socialpædagogerne

Læs mere

Netværkspleje. En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket. Af Susanne Katz CAFA 01.10.06.

Netværkspleje. En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket. Af Susanne Katz CAFA 01.10.06. Netværkspleje En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket Om begrebet netværkspleje Af Susanne Katz CAFA 01.10.06. Først lidt om ordet netværkspleje. Netvækspleje har indtil anbringelsesreformen

Læs mere

URK MENTORING SOM EFTERVÆRN PÅ JULEMÆRKEHJEM

URK MENTORING SOM EFTERVÆRN PÅ JULEMÆRKEHJEM URK MENTORING SOM EFTERVÆRN PÅ JULEMÆRKEHJEM DE NÆSTE 20 MIN VIL JEG TALE OM: - Kort præsentation af URK/mig - Mentoring i Ungdommens Røde Kors (Hvad er en URK Mentor?) - Resultater på mentorområdet i

Læs mere

Netværksanbringelser aflønnes ikke med vederlag, men kun med omkostningsdelen.

Netværksanbringelser aflønnes ikke med vederlag, men kun med omkostningsdelen. Bliv plejefamilie. Familiepleje tilbydes til børn og unge med et særligt støttebehov, hvor det skønnes, at anbringelse uden for eget hjem er nødvendig. Barnet eller den unge flytter ind hos plejefamilien,

Læs mere

Velkommen til kursusdag 4

Velkommen til kursusdag 4 Velkommen til kursusdag 4 Dagens program Kursusdag 4 08.30 08.45 Opsamling fra sidst. Dagens program. Dagens læringsmål. 08.45 11.30 Samvær og forældresamarbejde. 11.30 12.00 Handleplan. 12.00 12.45 Frokost.

Læs mere

Modtagelse af flygtninge i Danmark Hvad krig gør ved mennesker Psykiatridage København november 2016 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte

Modtagelse af flygtninge i Danmark Hvad krig gør ved mennesker Psykiatridage København november 2016 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Modtagelse af flygtninge i Danmark Hvad krig gør ved mennesker Psykiatridage København - 10. november 2016 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Oplæggets pointer Flygtningene

Læs mere

Bilag 1, Socialtilsynet orientering om lovændring samt vedtagelse af forslag om opnormering

Bilag 1, Socialtilsynet orientering om lovændring samt vedtagelse af forslag om opnormering Bilag 1, orientering om lovændring samt vedtagelse af forslag om opnormering Den 1. januar 2014 træder lov om socialtilsyn i kraft, hvilket betyder, at fem kommuner i landet får ansvaret for at godkende

Læs mere

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Uledsagede flygtninge og trauma Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Hvad er særligt kendetegnende for uledsagede flygtningebørn? En sårbar gruppe Rejser uden deres forældrer

Læs mere

Hvad gør svenskerne?

Hvad gør svenskerne? Hvad gør svenskerne? Konkret inspiration fra Borås kommunes praksis på området for udsatte børn og unge Børnekonferencen den 20. marts 2012 Stinne Højer Mathiasen ph.d., cand.scient.pol. specialkonsulent

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast

1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast 1 Bilag 1.1 Vignet 1. udkast Case Fase 1: Forventninger Yousef er 17 år gammel og er uledsaget mindreårig flygtning fra Irak. Yousef har netop fået asyl i Danmark og kommunen skal nu finde et sted, hvor

Læs mere

Arbejdet med flygtningebørn og -familier. Traumer som en del af det samlede billede

Arbejdet med flygtningebørn og -familier. Traumer som en del af det samlede billede Arbejdet med flygtningebørn og -familier Traumer som en del af det samlede billede Traumer Eksilstress Socioøkonomisk stress 1. Tænk på et flygtningebarn i mistrivsel, som har brug for hjælp. 2. Snak 5

Læs mere

Projekt Forstærkede plejefamilier

Projekt Forstærkede plejefamilier Projekt Forstærkede plejefamilier Overordnet formål Projektleder Gitte Ørum Madsen Dato August MR Børn har som et led i det overordnede projekt Ændring af anbringelsesmønster (-2014), som går ud på at

Læs mere

Forundersøgelse og godkendelse

Forundersøgelse og godkendelse Forundersøgelse og godkendelse Lovgrundlag Typer af plejefamilier: Der findes tre forskellige typer af plejefamilier jf. Servicelovens 66 Alm. Plejefamilier Kommunale plejefamilier Plejefamilier er en

Læs mere

Godkendelsesramme for indplacering af plejefamilier

Godkendelsesramme for indplacering af plejefamilier Juni 2019 Godkendelsesramme for indplacering af plejefamilier Godkendelsesrammen er udarbejdet af på tværs af de fem socialtilsyn, Hovedstaden, Øst, Midt, Syd og Nord. Godkendelsesrammen er revideret juni

Læs mere

Velkommen til 1. kursusdag. Familien som arbejdsplads

Velkommen til 1. kursusdag. Familien som arbejdsplads Velkommen til 1. kursusdag Familien som arbejdsplads 6 læringsmål 1. Har udviklet indsigt i og kender egne ressourcer og begrænsninger i forhold til at drage omsorg for et plejebarns trivsel. Løbende tilegne

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE Kvartalsstatistik: April 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE Kvartalsstatistik: April 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE Kvartalsstatistik: April 2014 Videnscenter for Familiepleje, Center for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune 1 Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Kom i form med Barnets reform. Velkommen til 2. møde i ledernetværket

Kom i form med Barnets reform. Velkommen til 2. møde i ledernetværket Kom i form med Barnets reform Velkommen til 2. møde i ledernetværket Dagens program 9.30 Velkomst og introduktion til dagen Kort oplæg om de politiske intentioner og indholdet i Barnets Reform om familieplejeområdet

Læs mere

Forord af Inger Thormann

Forord af Inger Thormann Forord af Inger Thormann Omsorgssvigt har mange ansigter, og i denne bog får vi hele paletten. Ti børn, der nu er voksne, fortæller om deres liv. De ser tilbage på det, der var, hvor smerteligt det end

Læs mere

Fra institution til familiepleje

Fra institution til familiepleje Fra institution til familiepleje Præsentation af cases v/ Herning Kommune Louise Horskjær Raaby, Teamleder socialrådgivere Alice Eijgendaal, afdelingsleder Center for Børn, Unge og Familier Mindset Alle

Læs mere

Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel?

Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel? Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel? Edith Montgomery Gode børneliv for flygtninge i Danmark, den 18. maj 2017 Børn og unge med flygtningebaggrund Belastes af: Egne traumatiske oplevelser

Læs mere

BRUGERFOKUSEREDE METODER I VISO- ARBEJDET. VISO konference 6. december 2016 Marianne Nøhr Larsen og Mette Larsen SOCIALFORVALTNINGEN

BRUGERFOKUSEREDE METODER I VISO- ARBEJDET. VISO konference 6. december 2016 Marianne Nøhr Larsen og Mette Larsen SOCIALFORVALTNINGEN BRUGERFOKUSEREDE METODER I VISO- ARBEJDET VISO konference 6. december 2016 Marianne Nøhr Larsen og Mette Larsen SOCIALFORVALTNINGEN METTE LARSEN: Antropolog, leder af VABU siden 2007 Forfatter til: Inspirationsmaterialer

Læs mere

SFI s forskning om anbragte børn ANNE-DORTHE HESTBÆK AFDELINGSLEDER FOR BØRN & FAMILIE SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

SFI s forskning om anbragte børn ANNE-DORTHE HESTBÆK AFDELINGSLEDER FOR BØRN & FAMILIE SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD SFI s forskning om anbragte børn ANNE-DORTHE HESTBÆK AFDELINGSLEDER FOR BØRN & FAMILIE SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD Overblik Lidt om SFI Udsatte børn og unge i tal Socialpolitisk trend

Læs mere

Program. Flygtningebørns får ikke altid tilstrækkelig hjælp i sundhedsvæsenet - fokus på helbredsundersøgelse, vacciner og psykiatrisk behandling

Program. Flygtningebørns får ikke altid tilstrækkelig hjælp i sundhedsvæsenet - fokus på helbredsundersøgelse, vacciner og psykiatrisk behandling Program 10.00-10.30 10.30-10.50 10.55-11.15 11.20-11.40 11.40-11.50 11.50-12.10 12.10-12.30 12.35-12.55 12.55-13.05 13.05-13.50 13.50-14.10 14.15-14.35 14.40-15.00 15.00-15.20 15.20-15.50 15.50-16.00 Velkomst

Læs mere

Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk. Vejle, 10.11.2012

Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk. Vejle, 10.11.2012 Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk Vejle, 10.11.2012 Etniske minoriteter Vi mener ikke-vestlige minoritetsgrupper Vi mener grupper, hvis sprog, kultur og religion adskiller sig

Læs mere

LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER. Mandag den 27. januar 2014. Geert Jørgensen

LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER. Mandag den 27. januar 2014. Geert Jørgensen LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER Mandag den 27. januar 2014 Geert Jørgensen INDHOLD Specialundervisning omfang og former Om anbragte børn og undervisning Om undersøgelsen

Læs mere

Kommunale Plejefamilier De Fem, en minievaluering.

Kommunale Plejefamilier De Fem, en minievaluering. Kommunale Plejefamilier De Fem, en minievaluering. Denne rapport er en minievaluering af vores tilbud i Projektet Kommunale Plejefamilier De Fem. I projektet har vi pr. 1/ 1 ansat 1 kommunale plejefamilier

Læs mere

FAMILIE OG BØRN Budget Budgetbeskrivelse Familie og børn

FAMILIE OG BØRN Budget Budgetbeskrivelse Familie og børn Budget 217-22 Budgetbeskrivelse Familie og børn Side 1 af 1 1. Det overordnede budget Politikområdet Familie og børn hører under Udvalget for Skoler, Familie og Børn, og har et samlet budget på 91,9 mio.

Læs mere

Tilrettelæggelse: Sten Rehder. DVD-Distribution: VikingMedia.dk Produceret med støtte fra UFC-Børn og Unge samt Socialministeriet.

Tilrettelæggelse: Sten Rehder. DVD-Distribution: VikingMedia.dk Produceret med støtte fra UFC-Børn og Unge samt Socialministeriet. Plejefamilier Fortæller Tilrettelæggelse: Sten Rehder. DVD-Distribution: VikingMedia.dk Produceret med støtte fra UFC-Børn og Unge samt Socialministeriet. 2005 Plejeforældre fortæller er en filmserie i

Læs mere

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl Barnets Reform Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl 1 Program Introduktion til barnets reform Forståelsesramme Udvalgte bestemmelser fra barnets reform i lov om social service Hvad mon ændringerne

Læs mere

Socialafdelingen. Familieplejen og Visitationen

Socialafdelingen. Familieplejen og Visitationen Socialafdelingen Familieplejen og Visitationen Socialchef 521 årsværk 13 Sekretariat Den Centrale Visitation og Familieplejen 23 Familiegruppe Øst Familiegruppe Nord Familiegruppe Centrum Familiegruppe

Læs mere

Familieplejeundersøgelse

Familieplejeundersøgelse Familieplejeundersøgelse August & September 2012 1. Indledning Barnets Reform har som erklæret mål, at familieplejeområdet skal prioriteres. Dels er der med reformen et politisk ønske om, at kvaliteten

Læs mere

BILAG 1. Interviewguide til Sagsbehandlerne. Præsentation

BILAG 1. Interviewguide til Sagsbehandlerne. Præsentation BILAG 1 Interviewguide til Sagsbehandlerne Præsentation Vi præsenterer kort os selv med navn og uddannelsesbaggrund. Vi vil igennem vores speciale gerne undersøge hvilke overvejelser forskellige fagpersoner

Læs mere

Bilagsoversigt. Interviewguide Ekspertinterview af Mette Larsen, leder af Videnscenter for Anbragte børn og unge s. 2

Bilagsoversigt. Interviewguide Ekspertinterview af Mette Larsen, leder af Videnscenter for Anbragte børn og unge s. 2 Bilagsoversigt Bilag 1: Interviewguide Ekspertinterview af Mette Larsen, leder af Videnscenter for Anbragte børn og unge s. 2 Bilag 2: Interviewguide Netværksplejefamilie s. 4 Bilag 3: Interviewguide Plejefamilier

Læs mere

Familieplejernes faglighed og kompetencer

Familieplejernes faglighed og kompetencer Familieplejernes faglighed og kompetencer August & september 2012 1. Indledning Barnets Reform har som erklæret mål, at familieplejeområdet skal prioriteres. Dels er der med reformen et politisk ønske

Læs mere

I alt mindreudgift Sektor 02 Teknik og Anlæg Bygningsvedligeholdelse

I alt mindreudgift Sektor 02 Teknik og Anlæg Bygningsvedligeholdelse 1 Bilag til Direktionens besparelsen Sektor: Konto Korrigeret Forventet merforbrug + Tekst inkl. begrundelse for mer/mindreforbrug Kontonr. budget 211 regnskab 211 Mindreforbrug - Sektor 2 Teknik og Anlæg

Læs mere

Sammenbrud i anbringelser.

Sammenbrud i anbringelser. Punkt 4. Sammenbrud i anbringelser. 2012-12998. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender, At analysen tages til efterretning. At initiativerne for at

Læs mere

Spillekort med Børnekonventionen* (klip ud og brug)

Spillekort med Børnekonventionen* (klip ud og brug) Børnekonventionens rettigheder gælder for alle børn uanset hvem de er. Rettighederne gælder uanset dit sprog, din religion, din hudfarve, dit køn, din etnicitet eller nationalitet, din kultur, dine værdier,

Læs mere

Pressemøde den 31. maj 2016

Pressemøde den 31. maj 2016 Pressemøde den 31. maj 2016 Martha Lund Olsen Naalakkersuisoq for Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen Martha Lund Olsen / Præsentation af ny lov og redegørelse

Læs mere

FNs børnekonvention i forkortet version

FNs børnekonvention i forkortet version FNs børnekonvention i forkortet version ARTIKEL 1 Definitionen på et barn Alle personer under 18 år, medmindre den nationale lovgivning fastsætter en lavere myndighedsalder. ARTIKEL 2 Ligestilling og beskyttelse

Læs mere

Tale til samråd i SOU om netværksanbringelser

Tale til samråd i SOU om netværksanbringelser Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 459 Offentligt Tale til samråd i SOU om netværksanbringelser [Det talte ord gælder] Der er stillet tre spørgsmål, som jeg vil besvare her

Læs mere