Bilag 1a: Interviewguide til plejemor
|
|
- Lucas Michelsen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag 1a: Interviewguide til plejemor Hvad var formålet (det umiddelbare) med anbringelsen? Hvad var målet (på sigt) med anbringelsen (- og hvem opstiller dette)? o Akkulturation/integration/assimilation Er der noget du oplevede som særligt givende i arbejdet med Faridoon sammenlignet med andre plejeopgaver? Er der noget du oplevede som særligt udfordrende i arbejdet med Faridoon sammenlignet med andre plejeopgaver? Hvad ser du som forcen ved at anbringe udledsagede flygtninge i plejefamilier? o Skal man kunne noget særligt ift. almindelige døgnopgaver? Forud for anbringelsen o Hvilken viden havde du om Faridoon forud for anbringelsen? o Hvordan var kontakten til Faridoon forud for anbringelsen (kommer de på besøg, besøger I dem etc.)? o Kontakt til asylcenter blev Faridoon blevet hentet på centeret eller kørt til anbringelsesstedet (Hvilken slags flygtninge: spontane eller kvoteflygtninge?) o Hvordan forberedte du hans ankomst? Selve anbringelsen vanskeligheder og fordele ved anbringelse i plejefamilie o Bofæller Havde du andre anbragte børn/unge samtidig? o Netværk Savn af familie De uledsagedes netværk og deres indflydelse på opholdet (både dem der bor i landet og dem der er andre steder i verden) Fællesskab med andre (danske og uledsagede) o Identitet Kultur Opdragelse (kollektivistisk individualistisk)
2 Skolegang Modersmålsundervisning Religion Skift fra majoritetsperspektiv til minoritetsperspektiv Den psykiske del Hvordan tages der hånd om tab og traumer (familie og kultur) psykologhjælp kan opleves krænkende og krævende for barnet/den unge Hvordan gjorde du ham tryg? Kommer fra kultur uden megen snak har skullet fortælle og besvare meget forud for anbringelsen Synes du han tog del i det danske samfund, mens han var hos dig eller fastholdt han sin egen kultur? o Hvad var din rolle i det? To syn på de uledsagede flygtninge o De har klaret sig selv på turen til Danmark ikke tage ansvaret fra dem o De er en særligt udsat gruppe med tab af selvværd, familie etc., der har brug for omsorg og voksenstøtte. Så hvordan hjælpes de bedst? 18 år og hvad så? Risiko for at blive udvist efter det 18. år, er det noget der fylder i dagligdagen og ift. assimilation kontra integration, hvad tænker I? Familiesammenføring og hvad så? Kan du se fordele (og vanskeligheder) ved en anden anbringelsesform, fx døgninstitution? o Er det i forhold til de professionelle eller den anbragte? Hvordan er den optimale anbringelse/ophold for uledsagede flygtninge? o Er der særlige barrierer der står i vejen for dette?
3 Bilag 1b: Interviewguide til medarbejderne pa institutionerne 1. Hvad er formålet (det umiddelbare) med anbringelsen? 2. Hvad er målet (på sigt) med anbringelsen (- og hvem opstiller dette)? 3. Er der noget I oplever som særligt givende i arbejdet med uledsagede flygtninge? 4. Er der noget I oplever som særligt udfordrende i arbejdet med uledsagede flygtninge? Er der noget I oplever som særligt givende eller udfordrende i arbejdet med de uledsagede sammenlignet med almindelige anbringelser? 5. Hvad ser I som forcen ved at anbringe uledsagede flygtninge hos jer? a. Skal man kunne noget særligt ift. almindelige døgnopgaver? 6. Anbringelsen a. Forud for anbringelsen i. Hvilken viden har/havde I om barnet/ den unge forud for anbringelsen? ii. Hvordan er kontakten til barnet/den unge forud for anbringelsen (kommer de på besøg, besøger I dem etc.)? iii. Kontakt til asylcenter er børnene blevet hentet på centeret eller kørt til anbringelsesstedet (Hvilken slags flygtninge: spontane eller kvoteflygtninge?) iv. Hvordan forbereder I deres ankomst? b. Selve anbringelsen ressourcer og udfordringer ved anbringelsen i. Sammensætningen af beboer 1. Én nationalitet af uledsagede flygtninge eller blandede nationaliteter af uledsagede flygtninge? Fordele og ulemper 2. Sammen med danske unge/kun sammen med andre uledsagede flygtninge? Fordele og ulemper 3. Er der forskel på nationaliteternes adfærd og mentalitet? Hvordan forholder I jer til det? 4. Fællesskab med andre (danske og uledsagede) a. Gruppeforløb? 5. Er der sket en ændring/udvikling i den gruppe af uledsagede flygtninge I modtager og arbejder med? ii. De unges behov 1. Identitet 2. Kultur
4 a. Skift fra majoritetsperspektiv til minoritetsperspektiv b. Opdragelse (kollektivistisk individualistisk) c. Religion 3. Skolegang a. Modersmålsundervisning 4. Omsorg for den unge a. Hvordan tages der hånd om tab og traumer (familie og kultur) psykologhjælp kan opleves krænkende og krævende for barnet/den unge b. Savn af familie - de uledsagedes netværk og deres indflydelse på opholdet (både dem der bor i landet og dem der er andre steder i verden) c. Hvordan gør I dem trygge? Kommer fra kultur uden megen snak har skullet fortælle og besvare meget forud for anbringelsen 7. Hvordan forholder de uledsagede flygtninge sig til den kultur, de er landet i? a. Tager de del i det danske samfund/den danske kultur eller fastholder de deres egen? 8. To syn på de uledsagede flygtninge a. De har klaret sig selv ikke tage ansvaret fra dem b. De er en særligt udsat gruppe med tab af selvværd, familie etc. Så hvordan hjælpes de bedst? år og hvad så? Risiko for at blive udvist efter det 18. år, er det noget der fylder i dagligdagen og ift. assimilation kontra integration, hvad tænker I? 10. Kan I se fordele (vanskeligheder) ved en anden anbringelsesform? a. Fx plejefamilie, kollegieværelse, netværksfamilie b. Er det i forhold til de professionelle eller de anbragte? 11. Hvordan er den optimale anbringelse/ophold for uledsagede flygtninge? a. Er der særlige barrierer, der står i vejen for at opnå dette? 12. Hvad er vigtigt at huske i arbejdet med uledsagede flygtninge? Familiesammenføring og hvad så?
5 Bilag 2a: Interviewguide til familieplejekonsulenterne 1. Hvad er tanken om de uledsagede flygtninge i kommunen? a. Er de en gave eller en opgave? b. Skal de integreres, assimileres eller hjem igen? 2. Hvad er formålet (det umiddelbare) med anbringelsen? 3. Hvad er målet (på sigt) med anbringelsen (- og hvem opstiller dette)? 4. Er der noget I oplever som særligt udfordrende i arbejdet med uledsagede flygtninge? 5. Hvad er forcen ved plejefamilie fremfor institution? a. Skal plejefamilien kunne noget særligt ift. andre døgnopgaver? 6. Hvilke faktorer ligges der vægt på i matchningen mellem den uledsagede flygtning og plejefamilie? a. Nationalitet b. Sprog c. Geografi d. Andre unge i familien danske/uledsagede? 7. Hvilke uledsagede flygtningebørn kommer i plejefamilie fremfor institution? 8. Selve anbringelsen vanskeligheder og fordele ved anbringelse i familiepleje, eller hvilke behov får de dækket, hvilke gør de ikke? a. Det første møde/indkøring adskiller det sig fra almindelige plejefamilier? b. Netværk i. Savn af familie ii. De uledsagedes netværk og deres indflydelse på opholdet iii. Fællesskab med andre (danske og uledsagede) c. Identitet i. Kultur 1. Opdragelse (kollektivistisk individualistisk)
6 ii. Skolegang og samarbejde med skolen 1. Modersmålsundervisning iii. Religion iv. Skift fra majoritetsperspektiv til minoritetsperspektiv d. Omsorg 1. Hvordan tages der hånd om tab og traumer (familie og kultur) psykologhjælp kan opleves krænkende og krævende for barnet/den unge 2. Nærhed og distance 9. To syn på de uledsagede flygtninge a. De har klaret sig selv ikke tage ansvaret fra dem b. De er en særligt udsat gruppe med tab af selvværd, familie etc. Så hvordan hjælpes de bedst? år og hvad så? Risiko for at blive udvist efter det 18. år, er det noget der fylder i dagligdagen og ift. assimilation kontra integration, hvad tænker I? 11. Kan I se fordele ved en anden anbringelsesform? 12. Hvordan er den optimale anbringelse/ophold for uledsagede flygtninge? a. Er der særlige barrierer, der står i vejen for at opnå dette? 13. Hvad er vigtigt at huske i arbejdet med uledsagede flygtninge?
7 Bilag 2b: Interviewguide til institutionskonsulenterne 1. Hvad er tanken om de uledsagede flygtninge i kommunen? a. Er de en gave eller en opgave? b. Skal de integreres, assimileres eller hjem igen? 2. Hvad er formålet (det umiddelbare) med anbringelsen? 3. Hvad er målet (på sigt) med anbringelsen (- og hvem opstiller dette)? 4. Er der noget I oplever som særligt udfordrende i arbejdet med de uledsagede flygtninge? 5. Hvordan er arbejdsgangen fra de uledsagede flygtninge bliver fordelt til kommunen til de har et sted at være? 6. Har det betydning, at kvotetal og det reelle flygtningetal ikke er det samme? 7. Hvilke faktorer lægges der vægt på i matchningen mellem den uledsagede flygtning og valg af foranstaltning? a. Viden om børnene/de unge forud for anbringelsen (screening) 8. Selve anbringelsen ressourcer og udfordringer ved anbringelsen a. Sammensætningen af beboer i. Én nationalitet af uledsagede flygtninge eller blandet? ii. Sammen med danske unge/kun sammen med andre uledsagede flygtninge? iii. Er der forskel på nationaliteternes adfærd og mentalitet? Hvordan forholder I jer til det, er det en del af overvejelserne i matchningsprocessen/valg af anbringelsessted? iv. Fællesskab med andre (danske og uledsagede) 9. Personalet og forstanderne på institutionernes kompetencer a. Hvad beder personalet om hjælp til hvor føler de sig udfordret og hvor skal I støtte dem? b. Hvor ser I personalet bliver særligt udfordret og hvordan støtter I dem? c. Er der forskel på den pædagogiske tilgang til de uledsagede flygtninge og de almindelige psykosociale døgnanbragte? d. Er jeres forventninger til personalet/forstanderne på institutionerne anderledes ift. de uledsagede flygtninge end ift. de andre døgnanbragte børn og unge? 10. To syn på de uledsagede flygtninge a. De har klaret sig selv ikke tage ansvaret fra dem b. De er en særligt udsat gruppe med tab af selvværd, familie etc.
8 Så hvordan hjælpes de bedst? år og hvad så? Risiko for at blive udvist efter det 18. år, er det noget der fylder i dagligdagen og ift. assimilation kontra integration, hvad tænker I? 12. Kan I se fordele (vanskeligheder) ved en anden anbringelsesform? a. Fx plejefamilie, kollegieværelse, netværksfamilie b. Er det i forhold til de professionelle eller de anbragte? 13. Hvordan er den optimale anbringelse/ophold for uledsagede flygtninge? a. Er der særlige barrierer, der står i vejen for at opnå dette? 14. Hvad er vigtigt at huske i arbejdet med uledsagede flygtninge? Familiesammeføring og hvad så?
9 Bilag 3: Interviewguide til forstanderne Hvad er en god anbringelse for jer? Hvilke udfordringer og barrierer ser I for at opnå en god anbringelse? Hvad er formålet med anbringelsen? Hvordan forholder I jer til de uledsagede flygtninges: Identitet o Kultur o Religion o Opdragelse (kollektivistisk individualistisk) Sprog Skolegang Tab af o o o Netværk Kultur Familie Kontakt til familien eller mangel på samme Skift fra majoritetsperspektiv til minoritetsperspektiv Uledsagede flygtninge kontra danske unge (ligheder og modsætninger)
10 Bilag 4: Interviewguide til afdelingslederen 1. Hvad er tanken om de uledsagede flygtninge i kommunen? a. Er de en gave eller en opgave? b. Skal de integreres, assimileres eller hjem igen? 2. Hvad er formålet (det umiddelbare) med anbringelsen? 3. Hvad er målet (på sigt) med anbringelsen (- og hvem opstiller dette)? 4. Er der noget du oplever som særligt udfordrende i arbejdet med de uledsagede flygtninge set fra din stol? 5. Er der nogen tanker/krav fra politisk hold om placeringen/anbringelsen af de uledsagede flygtninge? For eller imod plejefamilier og institutioner fx 6. Har det en betydning for kommunens syn på anbringelsesformen af de uledsagede, at der er driftsoverenskomst med tre institutioner fremfor at skulle ud og købe pladser hver gang eller i højere grad bruge plejefamilier? 7. Selve anbringelsen ressourcer og udfordringer ved anbringelsen a. Gør politikere og andre højere oppe i systemet sig nogle overvejelser om sammensætningen af beboer på de tre tilbud? Uledsagede alene kontra sammen med danskere 8. Får det betydning for anbringelsesmønsteret, at der er ved at blive fundet andre mulige placeringer for flygtninge, herunder de uledsagede flygtninge? 9. To syn på de uledsagede flygtninge a. De har klaret sig selv ikke tage ansvaret fra dem b. De er en særligt udsat gruppe med tab af selvværd, familie etc. Så hvordan hjælpes de bedst? 10. Kan du se fordele ved en anden anbringelsesform end dem der praktiseres for øjeblikket? 11. Hvordan er den optimale anbringelse/ophold for uledsagede flygtninge? a. Er der særlige barrierer, der står i vejen for at opnå dette? 12. Hvad er vigtigt at huske i arbejdet med uledsagede flygtninge?
11 Bilag 5: Oversigt over informanter Afdelingsleder: Christian Forkortelsen A. Christian Forstandere: Anders Holbergs Hytte F. Anders Leon JFK F. Leon Pernille Dagmars Palads F. Pernille Medarbejdere: Bente Plejemor P. Bente Claus Holbergs Hytte HH. Claus Dorte Dagmars Palads DP. Dorte Jens JFK JFK. Jens Jesper Holbergs Hytte (afdelingsleder) HH. Jesper Karina Holbergs Hytte HH. Karina Martin JFK JFK. Martin Peter Holbergs Hytte HH. Peter Sidsel Holbergs Hytte HH. Sidsel Sif JFK JFK. Sif Thomas Dagmars Palads DP. Thomas Zahra Holbergs Hytte HH. Zahra Konsulenter: Benedickte Familieplejekonsulent FP. Benedickte Julie Familieplejekonsulent FP. Julie Karen Institutionskonsulent I. Karen Line Institutionskonsulent I. Line Sanne Familieplejekonsulent FP. Sanne
Tabel 1 Udgifter fordelt på årsager til anbringelse
Bilag 1 april 2016 Tabeller til gennemgang af anbringelsessager april 2016 Tabel 1 Udgifter fordelt på årsager til anbringelse Årsager Årsudgifter i mio. Gns.pris. i tusind Ant al Børn og unge med vidtgående
Læs mereGodkendelse af handleplan for modtagelse af uledsagede mindreårige flygtninge
Punkt 3. Godkendelse af handleplan for modtagelse af uledsagede mindreårige flygtninge 2015-062390 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender at Der igangsættes
Læs mereundersøgelsen indgår under betegnelsen børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, være vanskelig at foretage i praksis.
Baggrund Ved opstart af projektet Hvervning af og støtte til plejefamilier til børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund viste en opgørelse fra Danmarks Statistik, at en lidt større andel af børn og unge
Læs mereRetningslinjer for det personrettede tilsyn
September 2013 Retningslinjer for det personrettede tilsyn 2. udgave Indledning og formål Jf. Lov om Social Service, 148, skal Frederikssund Kommune føre løbende tilsyn med barnets eller den unges forhold
Læs mereNotat. Lukning af Farvergården. Kommunalbestyrelsen i Hørsholm
Notat Til: Vedrørende: Bilag: Kommunalbestyrelsen i Hørsholm Farvergården uddybende oplysninger til dagsordenspunkt udsat fra december 01. 1. Oversigt over anbragte børn og unge på Farvergården i perioden
Læs mereHvervning af og støtte til. plejefamilier til etniske minoritetsbørn. Resultater af spørgeskemaundersøgelse
Hvervning af og støtte til plejefamilier til etniske minoritetsbørn Resultater af spørgeskemaundersøgelse Oktober 2009 Du modtog som Servicestyrelsens kontaktperson på projektet: Hvervning af og støtte
Læs mereUdsatte børn og unges trivsel anno 2016
Udsatte børn og unges trivsel anno 2016 Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd mel@sfi.dk Inspirationsmøde om en tidligere forebyggende indsats for udsatte børn og unge Pr. 31. december
Læs mereOplæg til FSU d. 22. maj 2015
Oplæg til FSU d. 22. maj 2015 Tema: Familieplejen Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Program for temadrøftelse 1. Familieplejen i Aalborg Kommune 2. Plejefamilie i Aalborg Kommune 3. Familieplejens
Læs mereStatus på familieplejeområdet 2013
Status på familieplejeområdet 2013 Center Familie og Handicap - Godkendelse og Tilsyn (GoT). Familieplejeområdet arbejder ud fra følgende love: Lov om social service 66 stk. 1 og 2, jf. stk. 1, der omhandler
Læs mereSagsnr Bilag 2: Business case. Dokumentnr Sagsbehandler Maja Helvig Haxthausen
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT 19-05-2017 Bilag 2: Business case Satspuljeansøgning fra Socialforvaltningen i Københavns Kommune til puljen Mod en tidlig forebyggende og
Læs mereArbejdsgruppen om tilsyn
Arbejdsgruppen om tilsyn Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 188368 Brevid. 1171698 Ref. CHDA Dir. tlf. 4631 5871 christad@roskilde.dk NOTAT: Standard for generelt tilsyn med generelt
Læs mereNyhedsbrev Marts 2015
Nyhedsbrev Marts 2015 Kære aflastnings- og plejefamilier I skrivende stund pibler foråret frem med en altid livsbekræftende styrke. Men det er ikke kun foråret der kan bringe jer fornyet energi i det svære
Læs mereNøgletalskatalog Marts 2016
Nøgletalskatalog Marts 2016 Om nøgletalskataloget Hvordan ser nøgletallene ud? 12 nøgletal med undernøgletal Bygget op om indsatsviften som den grundlæggende faglige figur Tidlige Nøgletal 1 1. Antal sanbragte
Læs mereBilag 1. Enhedsprisanalyse fra 6-byerne, børneområdet
Bilag 1 Enhedsprisanalyse fra 6-byerne, børneområdet Børneområdet - hovedkonklusioner Udgiftsniveau København har det højeste udgiftsniveau pr. 0-22 årige til udsatte børn og unge blandt 6-byerne. Dette
Læs mereToften. Intensive tidsbegrænsede anbringelser
Toften. Intensive tidsbegrænsede anbringelser Tillæg til projektbeskrivelse Tidsbegrænsede anbringelser. Afprøvning af ny behandlingsindsats på Børne- og Ungecenter TOFTEN (Metodecentret) Center for Børn
Læs mereStatusrapport Opholdssteder Rebild Kommune 2012
Opholdsstedets navn Skovhuset Glerupvej 115 Vester Korup 9575 Terndrup Målgruppe Børn og unge (10-16 år) der med baggrund i opvækstbetingede forhold har følelsesmæssige, psykiske og sociale problemer.
Læs mereSærligt to strategier findes at være afgørende for den udvikling, der ses på anbringelsesområdet.
Notat Til Til Kopi til Socialudvalget Orientering Aarhus Kommune Udvikling i antal anbringelser 2007-1. halvår Dette notat beskriver udviklingen på anbringelsesområdet i perioden 2007 til 1. halvår, herunder
Læs mereNøgletal. Efterspørgslen på data vedrører følgende tabeller: Del 1: Overordnede data vedr. økonomi Tabel 1: Budget og regnskab 2008-2012
Nøgletal Som grundlag for samarbejdet mellem kommunen og den centrale Task Force, vil vi bede om opgørelse af centrale nøgletal på børne- og ungeområdet. For at skabe det mest retvisende billede af jeres
Læs mereHVAD SIGER FORSKNINGEN OM UNDERVISNING AF ANBRAGTE BØRN
HVAD SIGER FORSKNINGEN OM UNDERVISNING AF ANBRAGTE BØRN K ONFERENCE P Å C H R I S T I A N S BORG 2 5. SEPTEMBER 2013 L O S D E P R I VAT E S O C I A L E T I L B U D Fakta, statistik: Knap 13.000 børn og
Læs mereKvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje
Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje Denne informationspjece henvender sig til sagsbehandlere, politikere og andre interesserede i børn- og ungeområdet i kommunerne. Informationspjecen
Læs mereLovændringer og udmøntning af satspuljeaftalen. Mere kvalitet i plejefamilier en bedre opvækst for det anbragte barn. Temamøde den 27.
Lovændringer og udmøntning af satspuljeaftalen Mere kvalitet i plejefamilier en bedre opvækst for det anbragte barn Temamøde den 27. september 2018 Plejefamilieområdet Socialtilsyn Øst Socialtilsyn Hovedstaden
Læs mereAnkestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014
Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning
Læs mereVejledning vedr. trinfastsættelse i Hjørring kommune
Vejledning vedr. trinfastsættelse i Hjørring kommune Trin Barnets støttebehov/belastningsgrad Plejefamiliens kompetencer Plejefamiliens beskæftigelsesgrad 1 Laveste belastning Barnet har et almindeligt
Læs mereEmne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere
Familie og Børn Familieplejeafsnittet og rådgivere Emne Procedure for det personrettede tilsyn med anbragte børn og unge i plejefamilier, netværksfamilier, socialpædagogiske opholdssteder, døgninstitutioner,
Læs mereInspirationsmateriale til SAGSBEHANDLERE
Inspirationsmateriale til SAGSBEHANDLERE Carsten Kirk Alstrup 1 Flere teenagere kan anbringes i familiepleje Dette inspirationsmateriale er udarbejdet specielt til dig, der som sagsbehandler skal tage
Læs mereHelhedsorienteret familie indsats 3-12 år (23) år
Helhedsorienteret familie indsats 3-12 år 13 18 (23) år Lovgrundlag: Servicelovens 52,3,9, jfr. 52a, stk. 1 punkt 2 og 3. Rammer for projektet: Formål: Familier med børn i alderen 3 12 år - forankret i
Læs mereANBRINGELSE AF ULEDSAGEDE FLYGTNINGE
ANBRINGELSE AF ULEDSAGEDE FLYGTNINGE En kvalitativ undersøgelse af de professionelles tilgang Gry Thordal Hansen Studienummer: 20121001 Vejleder: Marianne Skytte Speciale 238.790 anslag Kandidatuddannelsen
Læs mereBeskrivelse af iværksættelse af aflastning og anbringelse af børn og unge
Børne- og Familierådgivningen Ungeenheden Beskrivelse af iværksættelse af aflastning og anbringelse af børn og unge 2 Beskrivelse af iværksættelse af aflastning og anbringelse af børn og unge i henhold
Læs mereStatistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune
Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsopgørelse: Maj 2011 Center for / Videnscenter for Tallene i denne kvartalsopgørelse inkluderer døgnanbringelser i. Dagindskrivninger på døgninstitutioner,
Læs mereOvervejelser om en ny anbringelsesstrategi
Overvejelser om en ny anbringelsesstrategi 1. Hvornår er det bedst for barnet eller den unge at blive anbragt uden for hjemmet? 2. Hvilken effekt/forandring ønskes opnået med en anbringelse uden for hjemmet?
Læs mereRedegørelse vedrørende udviklingen i antallet af anbringelser på børne- og ungeområdet samt redegørelse om netværksplejefamilier
Redegørelse vedrørende udviklingen i antallet af anbringelser på børne- og ungeområdet samt redegørelse om netværksplejefamilier Børneudvalget besluttede i sit møde den 2. februar 2015 at få forelagt en
Læs mereTilsynsenhedens Årsrapport 2013. Center for børn og forebyggelse Plejefamilier
TILSYNSENHEDEN Tilsynsenhedens Årsrapport 2013 Center for børn og forebyggelse Plejefamilier Afdelingsleder Pia Strandbygaard Tilsynsførende Else Hansen Tilsynsførende Dorthe Noesgaard Tilsynsførende Joan
Læs mereKABU. - samarbejde mellem PPR og F&B omkring anbragte børns undervisning
KABU - samarbejde mellem PPR og F&B omkring anbragte børns undervisning Indhold - Kort intro til feltet - Samarbejde før anbringelse - Samarbejde omkring opfølgning på anbringelse - Samarbejde omkring
Læs mereTal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune
Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: Januar 2013 Center for / Videnscenter for Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Indholdsfortegnelse Denne kvartalsstatistik udarbejdet
Læs mereRetningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148
Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,
Læs mereVejledning vedr. trinfastsættelse i Hjørring kommune
Vejledning vedr. trinfastsættelse i Hjørring kommune Trin Barnets støttebehov/belastningsgrad Plejefamiliens kompetencer Plejefamiliens beskæftigelsesgrad 1 Laveste belastning Barnet har et almindeligt
Læs mereSamarbejde mellem professionelle og forældre Hvorfor er det vigtigt?
Samarbejde mellem professionelle og forældre Hvorfor er det vigtigt? Mette Lausten VIVE Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd FORSKNINGEN SIGER: Uenighed om, hvorvidt kontakt tjener til
Læs merePræsentation af projekt og metode MindSpring
Side 1 Præsentation af projekt og metode MindSpring for og med forældre og unge 7. marts 2013 04.04.2013 Side 2 Hvilken udfordring sigter metoden på at løse I integrationsarbejdet F.eks De særlige eksilproblematikker,
Læs mereServiceniveau. Servicelovens 52, stk.3. nr. 7: Anbringelse udenfor hjemmet.
Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge. Specialområdet. Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3. nr. 7: Anbringelse udenfor hjemmet. Allerød kommune. Lovgrundlag. Kommunalbestyrelsen
Læs mereSocialpædagogernes tale om anbringelser og anbragte børn i plejefamilier
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del Bilag 215 Offentligt Socialpædagogernes tale om anbringelser og anbragte børn i plejefamilier Af Verne Pedersen, næstformand i Socialpædagogerne
Læs mereNotat. Svar på 10-dages forespørgsel vedrørende timetal og aflønning af støttepersoner til familier til anbragte børn
Notat Side 1 af 7 Svar på 10-dages forespørgsel vedrørende timetal og aflønning af støttepersoner til familier til anbragte børn Enhedslisten de rød-grønne har fremsat en 10-dages forespørgsel vedrørende
Læs mereUDVIKLINGS HJULET. Fokus på forebyggelse af seksuelle overgreb mod døgnanbragte børn og unge
UDVIKLINGS HJULET Fokus på forebyggelse af seksuelle overgreb mod døgnanbragte børn og unge UDVIKLINGSHJULET Fokus på forebyggelse af seksuelle overgreb mod døgnanbragte børn og unge Usikkerhed og tvivl
Læs mereUledsagede mindreårige flygtninge i Gribskov kommune
Uledsagede mindreårige flygtninge i Gribskov kommune Ved integrationskoordinator og socialrådgiver Lars Boe Wille Baggrund for Gribskovs erfaringer: Erfaringer med sagsbehandling fra Asylcenter Gribskov
Læs mereTILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer
TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Principper Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer 1 Eksempel A på Tema 1 TEMA 1 Uddannelse og beskæftigelse KRITERIE 1
Læs mereFORSKNING OM UNDERVISNING AF ANBRAGTE BØRN OG DERES EFTERFØLGENDE UDDANNELSE
FORSKNING OM UNDERVISNING AF ANBRAGTE BØRN OG DERES EFTERFØLGENDE UDDANNELSE FOREDRAGSRÆKKE P L ATA N G Å RDENS U N G D O M S C E N T E R 2. D E C E M B E R 2 0 1 5 Skolegang og uddannelse er den vigtigste
Læs mereVejledning vedr. trinfastsættelse i Hjørring kommune
Vejledning vedr. trinfastsættelse i Hjørring kommune Trin Barnets støttebehov/belastningsgrad Plejefamiliens kompetencer Plejefamiliens beskæftigelsesgrad 1 Laveste belastning Barnet har et almindeligt
Læs mereKvalitetsstandard for anbringelse udenfor hjemmet. Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015
4 Kvalitetsstandard for anbringelse udenfor hjemmet Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet
Læs mereMentorfamilier styrker anbragte børns relationer og familienetværk
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del Bilag 168 Offentligt Mentorfamilier styrker anbragte børns relationer og familienetværk Oktober 2016 1 1. Sammenfatning Flere børn i plejefamilie
Læs mere- for etniske minoritetsbørn og -unge. Red Barnets. børnehuse
- for etniske minoritetsbørn og -unge Red Barnets børnehuse Lindhøjgård Lindhøjgård blev stiftet i 1998. Opholdsstedet har til huse i en stor ældre villa, centralt beliggende i Lynge, Allerød kommune.
Læs mereStatistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune
Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsopgørelse: Juli 2011 Center for / Videnscenter for Tallene i denne kvartalsopgørelse inkluderer døgnanbringelser i Københavns Kommune pr. 1.
Læs mereGodkendelsesramme for indplacering af plejefamilier
Godkendelsesramme for indplacering af plejefamilier Maj 2017 Godkendelsesrammen er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Socialtilsyn Hovedstaden, Øst, Midt og Nord. Formålet med arbejdsgruppen har
Læs mereHVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN?
HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN? Konference på Christiansborg Onsdag den 25. september 2013 HVORDAN SER VI BØRNENE, ERFARINGER OG MULIGHEDER Geert Jørgensen,
Læs mereDato 21-03-2013. Journalnummer. Dato for Tilsynsbesøg 21-03-2013. Mødedeltagere. Fra tilbuddet deltog Leder Medarbejder Andre
Tilsynsrapport Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier Tilbuddets navn og målgruppe Opholdsstedet Rosenvej er godkendt til 4 døgnpladser for børn og unge i alderen 6 til 18 år. Journalnummer
Læs mereGodkendelsesramme for indplacering af plejefamilier
Godkendelsesramme for indplacering af plejefamilier Maj 2017 Differentieret godkendelse af plejefamilier Højeste Børn m., der ligger udover, hvad børn i plejefamilier normalt har Kommunal plejefamilie
Læs mereBilag 3. Koncept til brug ved godkendelse af plejefamilier
Bilag 3 Koncept til brug ved godkendelse af plejefamilier Indledning I det følgende beskrives det godkendelseskoncept, som socialtilsynet, jf. 5 a i lov om socialtilsyn, skal følge ved godkendelse af nye
Læs mereTemaaften om forældresamarbejde
Temaaften om forældresamarbejde SL fagligt selskab for udsatte børn og unge. Tirsdag den 16. januar 2018 Oplæg v/tilsynskonsulent Marianne Thiele, nygodkendelsesteamet, Socialtilsyn Øst. Læringsmål 4 De
Læs mereMaglesøhus - Et døgntilbud til børn og unge med behandlingsbehov
Tryghed, omsorg & beskyttelse Maglesøhus - Et døgntilbud til børn og unge med behandlingsbehov Maglesøhus er et privat bosted, behandlingssted samt botræningstilbud, til børn og unge i alderen 12-26 år.
Læs mereDet forudsættes, at kommunens tilbud til børn og unge med særlige behov skal baseres på aktuel viden og dokumentation af effekt.
Standarder for sagsbehandlingen vedrørende opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Politisk målsætning vedr. opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Det
Læs mereLøven Novus. Rapport over tilsyn 2013. Tilsynsenheden
Løven Novus Rapport over tilsyn 2013 Tilsynsenheden 1 Indhold Beskrivelse af enheden: Lovgrundlag, rammer og vurdering... 2 Navn og Adresse... 2 Ledelse... 2 Dato for tilsynet... 2 Anvendte tilsynsmetoder...
Læs mereUNDERSØGELSE BLANDT DØGNINSTITUTIONER OG OPHOLDSSTEDER FOR BØRN OG UNGE
UNDERSØGELSE BLANDT DØGNINSTITUTIONER OG OPHOLDSSTEDER FOR BØRN OG UNGE Høring & ankesager januar 2012 Et samarbejde mellem 1 Denne rapport er lavet på baggrund af et elektronisk survey, som Socialpædagogerne
Læs mereNetværkspleje. En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket. Af Susanne Katz CAFA 01.10.06.
Netværkspleje En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket Om begrebet netværkspleje Af Susanne Katz CAFA 01.10.06. Først lidt om ordet netværkspleje. Netvækspleje har indtil anbringelsesreformen
Læs mereURK MENTORING SOM EFTERVÆRN PÅ JULEMÆRKEHJEM
URK MENTORING SOM EFTERVÆRN PÅ JULEMÆRKEHJEM DE NÆSTE 20 MIN VIL JEG TALE OM: - Kort præsentation af URK/mig - Mentoring i Ungdommens Røde Kors (Hvad er en URK Mentor?) - Resultater på mentorområdet i
Læs mereNetværksanbringelser aflønnes ikke med vederlag, men kun med omkostningsdelen.
Bliv plejefamilie. Familiepleje tilbydes til børn og unge med et særligt støttebehov, hvor det skønnes, at anbringelse uden for eget hjem er nødvendig. Barnet eller den unge flytter ind hos plejefamilien,
Læs mereVelkommen til kursusdag 4
Velkommen til kursusdag 4 Dagens program Kursusdag 4 08.30 08.45 Opsamling fra sidst. Dagens program. Dagens læringsmål. 08.45 11.30 Samvær og forældresamarbejde. 11.30 12.00 Handleplan. 12.00 12.45 Frokost.
Læs mereModtagelse af flygtninge i Danmark Hvad krig gør ved mennesker Psykiatridage København november 2016 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte
Modtagelse af flygtninge i Danmark Hvad krig gør ved mennesker Psykiatridage København - 10. november 2016 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Oplæggets pointer Flygtningene
Læs mereBilag 1, Socialtilsynet orientering om lovændring samt vedtagelse af forslag om opnormering
Bilag 1, orientering om lovændring samt vedtagelse af forslag om opnormering Den 1. januar 2014 træder lov om socialtilsyn i kraft, hvilket betyder, at fem kommuner i landet får ansvaret for at godkende
Læs mereUledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune
Uledsagede flygtninge og trauma Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Hvad er særligt kendetegnende for uledsagede flygtningebørn? En sårbar gruppe Rejser uden deres forældrer
Læs mereHvad gør svenskerne?
Hvad gør svenskerne? Konkret inspiration fra Borås kommunes praksis på området for udsatte børn og unge Børnekonferencen den 20. marts 2012 Stinne Højer Mathiasen ph.d., cand.scient.pol. specialkonsulent
Læs mereAnbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.
Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27
Læs mere1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast
1 Bilag 1.1 Vignet 1. udkast Case Fase 1: Forventninger Yousef er 17 år gammel og er uledsaget mindreårig flygtning fra Irak. Yousef har netop fået asyl i Danmark og kommunen skal nu finde et sted, hvor
Læs mereArbejdet med flygtningebørn og -familier. Traumer som en del af det samlede billede
Arbejdet med flygtningebørn og -familier Traumer som en del af det samlede billede Traumer Eksilstress Socioøkonomisk stress 1. Tænk på et flygtningebarn i mistrivsel, som har brug for hjælp. 2. Snak 5
Læs mereProjekt Forstærkede plejefamilier
Projekt Forstærkede plejefamilier Overordnet formål Projektleder Gitte Ørum Madsen Dato August MR Børn har som et led i det overordnede projekt Ændring af anbringelsesmønster (-2014), som går ud på at
Læs mereForundersøgelse og godkendelse
Forundersøgelse og godkendelse Lovgrundlag Typer af plejefamilier: Der findes tre forskellige typer af plejefamilier jf. Servicelovens 66 Alm. Plejefamilier Kommunale plejefamilier Plejefamilier er en
Læs mereGodkendelsesramme for indplacering af plejefamilier
Juni 2019 Godkendelsesramme for indplacering af plejefamilier Godkendelsesrammen er udarbejdet af på tværs af de fem socialtilsyn, Hovedstaden, Øst, Midt, Syd og Nord. Godkendelsesrammen er revideret juni
Læs mereVelkommen til 1. kursusdag. Familien som arbejdsplads
Velkommen til 1. kursusdag Familien som arbejdsplads 6 læringsmål 1. Har udviklet indsigt i og kender egne ressourcer og begrænsninger i forhold til at drage omsorg for et plejebarns trivsel. Løbende tilegne
Læs mereTAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE Kvartalsstatistik: April 2014
TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE Kvartalsstatistik: April 2014 Videnscenter for Familiepleje, Center for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune 1 Forord Denne kvartalsstatistik
Læs mereKom i form med Barnets reform. Velkommen til 2. møde i ledernetværket
Kom i form med Barnets reform Velkommen til 2. møde i ledernetværket Dagens program 9.30 Velkomst og introduktion til dagen Kort oplæg om de politiske intentioner og indholdet i Barnets Reform om familieplejeområdet
Læs mereForord af Inger Thormann
Forord af Inger Thormann Omsorgssvigt har mange ansigter, og i denne bog får vi hele paletten. Ti børn, der nu er voksne, fortæller om deres liv. De ser tilbage på det, der var, hvor smerteligt det end
Læs mereFra institution til familiepleje
Fra institution til familiepleje Præsentation af cases v/ Herning Kommune Louise Horskjær Raaby, Teamleder socialrådgivere Alice Eijgendaal, afdelingsleder Center for Børn, Unge og Familier Mindset Alle
Læs mereFlygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel?
Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel? Edith Montgomery Gode børneliv for flygtninge i Danmark, den 18. maj 2017 Børn og unge med flygtningebaggrund Belastes af: Egne traumatiske oplevelser
Læs mereBRUGERFOKUSEREDE METODER I VISO- ARBEJDET. VISO konference 6. december 2016 Marianne Nøhr Larsen og Mette Larsen SOCIALFORVALTNINGEN
BRUGERFOKUSEREDE METODER I VISO- ARBEJDET VISO konference 6. december 2016 Marianne Nøhr Larsen og Mette Larsen SOCIALFORVALTNINGEN METTE LARSEN: Antropolog, leder af VABU siden 2007 Forfatter til: Inspirationsmaterialer
Læs mereSFI s forskning om anbragte børn ANNE-DORTHE HESTBÆK AFDELINGSLEDER FOR BØRN & FAMILIE SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD
SFI s forskning om anbragte børn ANNE-DORTHE HESTBÆK AFDELINGSLEDER FOR BØRN & FAMILIE SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD Overblik Lidt om SFI Udsatte børn og unge i tal Socialpolitisk trend
Læs mereProgram. Flygtningebørns får ikke altid tilstrækkelig hjælp i sundhedsvæsenet - fokus på helbredsundersøgelse, vacciner og psykiatrisk behandling
Program 10.00-10.30 10.30-10.50 10.55-11.15 11.20-11.40 11.40-11.50 11.50-12.10 12.10-12.30 12.35-12.55 12.55-13.05 13.05-13.50 13.50-14.10 14.15-14.35 14.40-15.00 15.00-15.20 15.20-15.50 15.50-16.00 Velkomst
Læs mereUlighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk. Vejle, 10.11.2012
Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk Vejle, 10.11.2012 Etniske minoriteter Vi mener ikke-vestlige minoritetsgrupper Vi mener grupper, hvis sprog, kultur og religion adskiller sig
Læs mereLOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER. Mandag den 27. januar 2014. Geert Jørgensen
LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER Mandag den 27. januar 2014 Geert Jørgensen INDHOLD Specialundervisning omfang og former Om anbragte børn og undervisning Om undersøgelsen
Læs mereKommunale Plejefamilier De Fem, en minievaluering.
Kommunale Plejefamilier De Fem, en minievaluering. Denne rapport er en minievaluering af vores tilbud i Projektet Kommunale Plejefamilier De Fem. I projektet har vi pr. 1/ 1 ansat 1 kommunale plejefamilier
Læs mereFAMILIE OG BØRN Budget Budgetbeskrivelse Familie og børn
Budget 217-22 Budgetbeskrivelse Familie og børn Side 1 af 1 1. Det overordnede budget Politikområdet Familie og børn hører under Udvalget for Skoler, Familie og Børn, og har et samlet budget på 91,9 mio.
Læs mereTilrettelæggelse: Sten Rehder. DVD-Distribution: VikingMedia.dk Produceret med støtte fra UFC-Børn og Unge samt Socialministeriet.
Plejefamilier Fortæller Tilrettelæggelse: Sten Rehder. DVD-Distribution: VikingMedia.dk Produceret med støtte fra UFC-Børn og Unge samt Socialministeriet. 2005 Plejeforældre fortæller er en filmserie i
Læs mereBarnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl
Barnets Reform Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl 1 Program Introduktion til barnets reform Forståelsesramme Udvalgte bestemmelser fra barnets reform i lov om social service Hvad mon ændringerne
Læs mereSocialafdelingen. Familieplejen og Visitationen
Socialafdelingen Familieplejen og Visitationen Socialchef 521 årsværk 13 Sekretariat Den Centrale Visitation og Familieplejen 23 Familiegruppe Øst Familiegruppe Nord Familiegruppe Centrum Familiegruppe
Læs mereFamilieplejeundersøgelse
Familieplejeundersøgelse August & September 2012 1. Indledning Barnets Reform har som erklæret mål, at familieplejeområdet skal prioriteres. Dels er der med reformen et politisk ønske om, at kvaliteten
Læs mereBILAG 1. Interviewguide til Sagsbehandlerne. Præsentation
BILAG 1 Interviewguide til Sagsbehandlerne Præsentation Vi præsenterer kort os selv med navn og uddannelsesbaggrund. Vi vil igennem vores speciale gerne undersøge hvilke overvejelser forskellige fagpersoner
Læs mereBilagsoversigt. Interviewguide Ekspertinterview af Mette Larsen, leder af Videnscenter for Anbragte børn og unge s. 2
Bilagsoversigt Bilag 1: Interviewguide Ekspertinterview af Mette Larsen, leder af Videnscenter for Anbragte børn og unge s. 2 Bilag 2: Interviewguide Netværksplejefamilie s. 4 Bilag 3: Interviewguide Plejefamilier
Læs mereFamilieplejernes faglighed og kompetencer
Familieplejernes faglighed og kompetencer August & september 2012 1. Indledning Barnets Reform har som erklæret mål, at familieplejeområdet skal prioriteres. Dels er der med reformen et politisk ønske
Læs mereI alt mindreudgift Sektor 02 Teknik og Anlæg Bygningsvedligeholdelse
1 Bilag til Direktionens besparelsen Sektor: Konto Korrigeret Forventet merforbrug + Tekst inkl. begrundelse for mer/mindreforbrug Kontonr. budget 211 regnskab 211 Mindreforbrug - Sektor 2 Teknik og Anlæg
Læs mereSammenbrud i anbringelser.
Punkt 4. Sammenbrud i anbringelser. 2012-12998. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender, At analysen tages til efterretning. At initiativerne for at
Læs mereSpillekort med Børnekonventionen* (klip ud og brug)
Børnekonventionens rettigheder gælder for alle børn uanset hvem de er. Rettighederne gælder uanset dit sprog, din religion, din hudfarve, dit køn, din etnicitet eller nationalitet, din kultur, dine værdier,
Læs merePressemøde den 31. maj 2016
Pressemøde den 31. maj 2016 Martha Lund Olsen Naalakkersuisoq for Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen Martha Lund Olsen / Præsentation af ny lov og redegørelse
Læs mereFNs børnekonvention i forkortet version
FNs børnekonvention i forkortet version ARTIKEL 1 Definitionen på et barn Alle personer under 18 år, medmindre den nationale lovgivning fastsætter en lavere myndighedsalder. ARTIKEL 2 Ligestilling og beskyttelse
Læs mereTale til samråd i SOU om netværksanbringelser
Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 459 Offentligt Tale til samråd i SOU om netværksanbringelser [Det talte ord gælder] Der er stillet tre spørgsmål, som jeg vil besvare her
Læs mere