H. Løvschall PRÆPARATKURSUS. Anatomisk emuseum. For tandlægestuderende ved Odontologisk Institut, Health, AU

Transkript

1 H. Løvschall PRÆPARATKURSUS Anatomisk emuseum For tandlægestuderende ved Odontologisk Institut, Health, AU

2 INDHOLDSFORTGNELSE Grundmodul Øvelse 1, tyggemuskler side 11 Øvelse 2, andre muskler af klinisk interesse side 20 Øvelse 3, mundhulens nerver side 31 Øvelse 4, mundhulens nerver og ansigtets nerver side 41 Øvelse 5, spytkirtler side 49 Ekstra kursus om muskler Øvelse 6, tyggemuskler side 59 Øvelse 7, andre muskler af klinisk interesse side 70 Ekstra kursus om nerver Øvelse 8, mundhulens nerver side 83 Øvelse 9, mundhulens nerver og ansigtets nerver side 95 Øvelse 10, spytkirtler side 105

3 INDLEDNING Formålet med kursus er at vise relevante anatomiske strukturer på særligt udvalgte præparater i Anatomisk Museum. Målet er nået, når kursusdeltagerne har læst alle kursusafsnit, set de strukturer, der omtales, og gennemarbejdet det skriftlige kursusmateriale. Derefter er der grundlag for at bruge Anatomisk emuseum på anatomionline.dk i forbindelse med den kliniske undervisning. KURSUSPLAN Kursus består af 3 dele. Grundmodul Øvelserne til Grundmodulet gennemgås i første semester og det anbefales, at starte i oktober. Ekstra kursus om muskler bruges på fjerde semester i tandlægestudiet i forbindelse med selvinstruerende kursus. Ekstra kursus om nerver bruges på sjette semester i tandlægestudiet i forbindelse med selvinstruerende kursus. KURSUSMATERIALE Kursus er selvinstruerende og gennemgås ved hjælp af 1. makroskopiske præparater med strukturer, der omtales i klinisk emnekartotek. 2. skriftligt materiale a. kursushæfte med tekst og spørgsmål b. svarhæfte

4 GENNEMGANG AF KURSUS: Vi anbefaler, at øvelserne gennemgås i små arbejdsgrupper. En gruppe kan bestå af to eller tre, højst fire deltagere. Derved bliver det muligt for hver deltager at se alle strukturer, selv de fineste, og hele tiden være aktiv under gennemgangen af øvelserne. Arbejdsform. Gruppearbejdet kan foregå på mange måder, og hver gruppe kan frit vælge sin arbejdsform. En øvelse kan f.eks. gennemgås ved at en af deltagerne fungerer som lærer og beskriver den aktuelle struktur samt stiller spørgsmål ved hjælp af teksten i kursushæftet, mens de(n) øvrige i gruppen efter tur besvarer spørgsmålene, kontrollerer og uddyber svarene ved hjælp af svarhæftet. Der bør byttes roller med passende mellemrum. Kursusmaterialets spørgsmål. De fleste spørgsmål skal besvares ved at se på præparaterne, og ikke ved at huske teksten i grundbogen. Spørgsmålene i kursusmaterialet er ikke egentlige opgaver, men har til formål at lede på sporet og stimulere opmærksomheden. Det er derfor med vilje at mange af spørgsmålene er meget lette og at vigtige enkeltheder ofte repeteres gennem spørgsmål. Husk at enkeltheder som ikke omtales i grundbogen heller ikke indgår i eksamensstoffet, men undertiden nævnes fordi de er meget iøjnefaldende på præparaterne. I teksten sættes de ofte i parentes for at vise, at der er tale om orientering.

5 LÆRERHJÆLP UNDER KURSUS Under øvelserne kan der fås lærerhjælp ved løsning af akutte problemer idet konsulenttjenesten på anatomisk museum naturligvis også gælder deltagerne i øvelserne. (I øvrigt bør de enkelte hold benytte sig af muligheden for at notere ønsker om supplerende oplysninger, kommentere eventuel uenighed om afmærkninger, svar, forklaringer osv. Disse problemer kan diskuteres med underviseren ved først givne lejlighed, eller - hvis der ønskes skriftligt svarformuleres spørgsmålene i bogen, der er fremlagt på anatomisk museum). PRAKTISKE OPLYSNINGER Kursusmateriale Kursushæfte og svarhæfte købes sammen med andet undervisningsmateriale i bogpakken. Kartoteker på anatomisk museum Kursusmaterialet er fuldt dækkende, men hvis nogen skulle være interesseret i at identificere strukturer der ikke omtales i øvelserne, kan de bruge emuseets emnekartotek eller søgefunktion. Spoteksamen Til den del af eksamen i Grundmodulet der hedder spoteksamen, vil spørgsmålene dreje sig om strukturer på de præparater, der indgår i øvelserne 1-5. Opgaverne vælges blandt de offentliggjorte spotopgaver, grundmodul. September 2015 Henrik Løvschall

6

7 Grundmodul PRÆPARATKURSUS Anatomisk museum Øvelse 1 - øvelse 5

8

9 Øv.1 ØVELSE 1 TYGGEMUSKLER Tyggemuskler har interesse for adskillige odontologiske discipliner. I klinisk emnekartotek omtales de bl. a. under muskelpalpationer og protetik. Vi begynder med præparat 25-3 Her ses højre halvdel af hoved og hals. M. temporalis er markeret med rødt mærke. Knoglen over musklen og bag musklen er helt rense t for bløddele, derfor ser vi en stor del af kraniekalotten. spm. 1/1 spm. 2/1 spm. 3/1 Er fascia temporalis bevaret på musklen? Hvor højt op i musklen kan temporalissenen følges på præparatet? A) halvt op B) to trediedele op C) en trediedel op D) helt op Strækker musklens tilhæftning sig ned på udsiden af processus coronoideus, eller følger den udelukkende kanten af processus? Vi går til næste præparat Vi ser venstre side af hovedet. Arcus zygomaticus er fjernet og det samme gælder bløddelene over m. temporalis. spm. 4/1 Hvad viser rødt og gråt mærke ved øvre kant af m. temporalis? spm. 5/1 Hvor langt ned på forkanten af ramus mandibulae kan vi følge temporalissenen, regnet fra spidsen af processus coronoideus? A) kun én centimeter

10 Øv B) højst to centimeter C) indtil tre-fire centimeter spm. 6/1 spm. 7/1 I hvilke regioner træffer vi m. temporalis? Hvilken virkning har m. temporalis på mandibula, bedømt efter udspring, tilhæftning og fiberretning? 34-8 Præparatet er et frontalsnit gennem højre halvdel af hovedet. Vi ser præparatet bagfra. Tungen ses nedad og til venstre. Der sidder en hvid sonde i tungearterien. Over tungen ligger ganen med to grønne mærker. Over ganen findes næsehulen hvor vi kan se næsemuslinger. Knoglen der er ramt på et langt stykke midt i præparatet er ramus mandibulae, mens arcus zygomaticus ligger lige under rød bøjle. spm. 8/1 Hvordan er m. temporalis markeret, og ses temporalissenen? (Præparatet viser at fascia temporalis spaltes i to lag nedadtil. Det inderste lag er markeret med rød og det yderste med hvid bøjle. Begge lag hæfter sig til arcus zygomaticus, og mellem lagene - eller bladene - ligger fedt og en vene med blå ring. Opadtil går bladene sammen. Fasciens spaltning nævnes for at forklare præparatet. Fasciespaltningen skal ikke kendes på basismodulet). spm. 9/1 Hvilken muskel er markeret med sort og gråt mærke lige lateralt for ramus mandibulae og under arcus zygomaticus? (i museets anden afdeling) Munden er åbnet, og bagtil i mundhulen er i begge sider fjernet slimhinde og tela submucosa. I venstre side er tillige fjernet de muskler der ligger lige under tela submucosa. De er bevaret i højre side, hvor de er markeret med hvidt og blåt mærke. Mellem dem ses en sene med orange ring. I venstre side af mundhulen kigger vi ind på næste lag muskler.

11 Øv.1 Laget har tilknytning til ramus mandibulae. Mest iøjnefaldende er m. pterygoideus medialis, rødt mærke, og lateralt derfor ses en sene med den karakteristiske sølvglans. Det er senen af m. temporalis. spm. 10/1 Hvordan er temporalissenen markeret? Temporalissenen hæfter sig på processus coronoideus og strækker sig helt ned i området bag sidste molar. Ved operationer her (f. eks. for at fjerne en visdomstand der ikke kan trækkes ud på sædvanlig måde) ser man ofte senen af m. temporalis. Præparatet viser at det er muligt at føle, palpere, temporalissenen bagtil i mundhulen. Ved visse smertetilstande i tyggeapparatet er temporalissenens tilhæftning øm. spm. 11/1 spm. 12/1 spm. 13/l Ses m. temporalis i højre side uden for mundhulen? Hvilke to større muskler er naboer til m. temporalis i præparatets højre side? A) m. mylohyoideus B) m. masseter C) m. buccinator D) venter anterior m. digastrici E) platysma Hvorfor kan vi ikke se m. temporalis i mundhulen i højre side? Vi ser højre hovedhalvdel lateralt fra. I regio temporalis er dissekeret ind til fascia temporalis. Læg mærke til fasciens sølvglans. Fortil i fascien er lavet en rude. Ruden er trekantet og gennem den ser vi ind i temporalislogen. Musklen er fjernet for at vise logens størrelse og begrænsning. Læg mærke til logens dybde, dvs. afstanden fra fascien til knoglen. spm. 14/1 Kig på præparatet og angiv hvilke vægge logen har? spm. 15/1 Hvilke oplysninger kan vi få om fascia temporalis' tilhæftning ved at kigge på præparatet? Næste præparat er 28-14

12 Øv Det er højre halvdel af hovedet. I regio temporalis er hud og underhud fjernet så vi ser den sølvglinsende fascia temporalis. I fascien er lavet en rude. En del af fascien er klappet bagud og forsynet med hvide bøjler. Forreste del af fascien har også hvide bøjler men er ikke klappet til side. (Fascien er delt i to lag, eller blade, på dette sted. I det yderste sidder fortil én hvid bøjle og i det inderste to hvide bøjler). spm. 16/1 Hvordan er m. temporalis markeret? Opadtil udspringer m. temporalis fra fascia temporalis, og nedadtil er musklen skilt fra fascien af fedt, markeret med to orange mærker. spm. 17/1 spm. 18/1 Ses m. temporalis under arcus zygomaticus på dette præparat? Ser vi ramus mandibulae ved temporalissenen, og hvordan ser nederste del af temporalissenen ud på dette præparat? Det er højre halvdel af hovedet set lateralt fra. De overfladiske lag er fjernet og muskulaturen ses. M. masseter er markeret med to røde mærker, og med et rødt og et sort mærke. Et grønt mærke sidder i ramus mandibulae. På præparatet er gl. parotidea vist med to gule mærker. Den er klappet bagud og omkredsen af dens normale plads er vist med sorthvid tråd. spm. 19/1 spm. 20/l spm. 21/1 Hvor udspringer m. masseter, og kan vi se udspringsstedet? Hvor hæfter m. masseter sig? A) på det meste af udsiden af ramus mandibulae B) kun på ramus mandibulae ved angulus mandibulae Hvilken struktur er markeret med grøn ring? Vi ser på nabopræparatet Det er venstre side af hovedet set lateralt fra.

13 Øv.1 spm. 22/1 Hvad har man gjort ved m. masseter, og hvordan er den markeret? 32-8 Et frontalsnit er lagt gennem hovedet i højre side. Snittet rammer et stykke bag ramus mandibulae. spm. 23/1 spm. 24/1 Hvordan er m. masseter markeret? Hvad er der gjort ved arcus zygomaticus? Vi kigger på præparatets forside der ses på Her ser vi højre hovedhalvdel forfra. M. masseter er klappet lateralt og markeret med rødt mærke. Arcus zygomaticus er skåret igennem. spm. 25/1 spm. 26/1 Hvilken struktur er markeret med sort mærke? Viser præparatet hvor m. masseter hæfter sig? I samme skab ser vi på 31-5 Det er venstre halvdel af hovedet set lateralt fra. Der er dissekeret ind til musklerne. spm. 27/1 Ser vi fascien på m. masseter? spm. 28/1 Hvilke nervegrene krydser lateralfladen af m. masseter? spm. 29/1 I hvilket rør sidder den blå sonde?

14 Øv Kig på præparatet ved siden af 31-6 Det viser venstre hovedhalvdel med flere bløddele bevaret. Hud og underhud er fjernet. spm. 30/l spm. 31/1 spm. 32/1 Hvor meget af m. masseter dækkes af glandula parotidea, og hvordan er ductus parotideus markeret? Hvor langt ligger ductus parotideus fra arcus zygomaticus? A) én fingerbredde B) fem centimeter C) en lille håndsbredde Hvad viser de små blå, grønne og røde ringe? 32-8 Højre halvdel af hovedet er skåret igennem ved et frontalsnit. Snittet ligger lige bag ramus mandibulae som vi kigger ind på. Vi ser desuden ind på bagfladen af pterygoidermuren. spm. 33/1 spm. 34/1 spm. 35/1 spm. 36/1 I hvilket plan står pterygoidermurens bagflade? A) frontalplan B) sagittalplan C) mellem frontalplan og sagittalplan Hvordan er m. pterygoideus medialis markeret, og hvordan er dens fiberretning? Hvordan kan afstanden mellem m. masseter og m. pterygoideus medialis ved angulus mandibulae beskrives? Afstanden mellem dem er A) mindst en centimeter B) lille C) meget lille Hvordan er m. pterygoideus lateralis markeret, og hvordan er dens fiberretning? I pterygoidermuren findes spalter. Den største spalte deles af et ligament der er markeret med en blå ring.

15 Øv.1 spm. 37/1 Hvilken form har den største af spalterne pterygoidermuren? A) oval B) trekantet C) firkantet D) stjerneformet Vi går derefter til præparat 52-2 Præparatet stammer fra venstre halvdel af hovedet og omfatter kun forreste afsnit. Alt hvad der ligger bag ramus mandibulae er fjernet. spm. 38/1 spm. 39/1 spm. 40/1 Hvordan er mm. pterygoidei markeret? Hvordan er det ligament markeret der deler den største spalte i pterygoidermuren? Udspring og tilhæftning ses tydeligst for den ene af mm. pterygoidei. Hvilken? Vi kigger på præparat Hovedet er her skåret igennem ved et horisontalsnit. Snittet ligger i højde med kæbeleddet, og ses oppefra. I begge sider er anbragt en skrue i den knogleudløber på mandibula der indgår i kæbeleddet. I venstre side ses processus coronoideus tydeligt, dvs. den forreste krogformede udløber på ramus mandibulae. spm. 41/1 spm. 42/1 Hvilken af mm. pterygoidei ses tydeligt på snitfladen, og hvordan er dens fiberretning, regnet fra udspring til tilhæftning? Er det overhovedet muligt at se den anden m. pterygoideus? 49-3

16 Øv Her ses forreste del af venstre hovedhalvdel. Der er åbnet til fossa infratemporalis ved at fjerne det meste af ramus mandibulae. spm. 43/1 Hvordan er mm. pterygoidei markeret? Præparatet viser hvorfor mm. pterygoidei er så vigtige i tandlægepraksis. Det er bla. i dette område nerverne til tænder og tandkød i underkæben bedøves. Nerven med den hvide ring (lige under det røde mærke) er n. lingualis der bl. a. innerverer tandkødet lingualt for tænderne i underkæben. Nerven til alle tænder i underkæben, n. alveolaris inferior, er omgivet af en grå ring. I ringen findes også arterien og venen. Ved bedøvelse af n. alveolaris inferior skal kanylespidsen være på indsiden af ramus mandibulae, i højde med det røde mærke på m. pterygoideus medialis. Vi fortsætter til præparat (i museets anden afdeling) spm. 44/1 Hvordan er m. pterygoideus medialis markeret? Lateralt for m. pterygoideus medialis ses senen af m. temporalis med rødt og grønt mærke. Mellem temporalissenen og m. pterygoideus medialis findes en spalte. Og det er gennem denne spalte kanylen skal føres ved bedøvelse af n. lingualis og n. alveolaris inferior. Som det fremgår er spalten smal. Det gælder om at føre kanylen mellem de to muskler. Hvis kanylen føres for langt medialt går den ind i m. pterygoideus medialis og bliver hængende langt væk fra det sted hvor bedøvelsesvæsken skal sprøjtes ind. Hvis kanylespidsen griber fat i temporalissenen er det svært at føre kanylen videre. Vi slutter denne øvelse med demonstrationspræparat 121 Det viser forreste afsnit af højre halvdel af hovedet. Præparatet kan ses både lateralt og medialt fra. Vi begynder lateralt. Der er åbnet til fossa infratemporalis. spm. 45/1 spm. 46/1 Hvordan er mm. pterygoidei markeret? Hvilken form ham spalten mellem mm. pterygoidei, hvilke nerver findes her og hvordan er de markeret?

17 Øv.1 Vi ser dernæst på præparatets bagside. Kig lige bagfra gennem glassets endevæg. Her ser vi direkte ind på pterygoidermuren. spm. 47/1 Hvordan er ligamentet markeret der deler spalten mellem m. pterygoideus medialis og lateralis, og hvilken af de to mm. pterygoidei ses i fuld udstrækning?

18 Øv ØVELSE 2 Musklerne der gennemgås i denne øvelse hører til forskellige muskelgrupper. De nævnes sammen, fordi de i varierende grad har interesse for bla protesekonstruktion (P) og/eller infektionsspredning (I). M. buccinator, ansigtsmuskel, dyb kindmuskel (P) og (I) M. mylohyoideus, Øvre tungebensmuskel, mundbundsmuskel, (P) og (I) M. mentalis, ansigtsmuskel, hagemuskel (P) og (I) M. genioglossus, tungemuskel (ydre) (P) M. styloglossus, tungemuskel (ydre) (P) M. levator anguli oris, ansigtsmuskel, dyb overlæbemuskel (I) M. levator labii superioris, ansigtsmuskel, overfladisk overlæbemuskel (I) Vi begynder med præparat Præparatet viser forreste del af venstre hovedhalvdel. Det meste af ramus mandibulae er fjernet. Vi kigger ind i fossa infratemporalis og ser desuden regio buccalis, kinden. spm. 1/2 Hvorledes er m. buccinator markeret, og hvilken struktur er vist med sort ring? (på hylden oven over det foregående præparat) Her ses venstre halvdel af hovedet. Der er dissekeret ind til musklerne og arcus zygomaticus er fjernet. Derimod er ramus mandibulae bevaret. spm. 2/2 spm. 3/2 Hvordan er m. buccinator markeret? Hvorfor ser vi kun en del af m. buccinator? 39-16

19 Øv.2 Det er forreste afsnit af venstre hovedhalvdel. Udspringet af m. buccinator angives af en blå tråd. Musklen udspringer fra overkæbe og underkæbe ud for molarerne. Bagtil har den endnu et udspring som vi vender tilbage til. Næste præparat er (nabopræparat) Det er højre hovedhalvdel. En del af ramus mandibulae er fjernet og m. masseter er klappet ned. spm. 4/2 spm. 5/2 Hvordan er m. buccinator markeret? I hvilken region ligger bageste del af m. buccinator? spm. 6/2 Hvad er de mange små klumper på lateralfladen af m. buccinator? Næste præparat er 51-2 Præparatet viser et frontalsnit gennem hovedets forreste del. Vi ser snittet bagfra. Molarer i over- og underkæbe er skåret igennem. I venstre side er mundens forgård, vestibulum oris, fyldt med sort folie (øverst til venstre). spm. 7/2 Hvordan er m. buccinator markeret? Præparatet viser at dybden af omslagsfolderne i vestibulum oris er forskellig opadtil og nedadtil. spm. 8/2 spm. 9/2 Hvilken omslagsfold er dybest, øvre eller nedre, og hvad viser præparatet er årsag hertil? Hvilken virkning vil m. buccinator have på en protese hvis kant er for høj? 17-5 Bagtil i den åbne mundhule er slimhinden og tela submucosa fjernet.

20 Øv M. buccinator er markeret med blåt mærke, og en del af den øverste svælgsnøremuskel med rødt mærke. Mellem de to findes en smal sene med orange ring. Senen er raphe pterygomandibularis. Den er udspringssted for m. buccinator og for den del af øverste svælgsnøremuskel der er markeret med rødt mærke. Raphe pterygomandibularis strækker sig op til hamulus pterygoideus der er markeret med BLÅ bøjle. Den nederste ende af raphen går til mandibula lige bag visdomstanden. Denne ende ses ikke her. spm. 10/2 Hvilken muskel vil vi se når vi skærer raphe pterygomandibularis væk sammen med den del af m. buccinator der er markeret med blåt mærke og den del af øverste svælgsnøremuskel der er markeret med rødt mærke? Bagtil i den åbne mundhule er anbragt en kanyle. Spidsen stikker igennem vævet lige lateralt for raphe pterygomandibularis der er markeret med en gul ring. spm. 11/2 spm. 12/2 Hvilken muskel går kanylen igennem, og hvilken muskel vil kanylen gå igennem når den stikkes ind medialt for raphe pterygomandibularis? Hvordan er m. buccinator markeret? Næste præparat er Her er venstre hovedhalvdel dissekeret. I ansigtet ses de mimiske muskler. Længere bagtil er åbnet til fossa infratemporalis. De store gule klumper viser områder hvor betændelsesprodukter samler sig, pus. En sådan ansamling kaldes byld eller absces. Vi interesserer os for den absces der er markeret med rødt mærke og som er udgået fra betændelse omkring en molar i overkæben. spm. 13/2 Hvordan har betændelsen bredt sig i forhold til m. buccinator, og hvordan er musklen markeret? Bylden med grønt mærke viser det sted hvor betændelse kan brede sig fra molarer i underkæben. Betændelsen breder sig under nedre kant af

21 Øv.2 m. buccinator. Begge abscesser ligger i subcutis uden på m. buccinator. 8-1 Det er en model der viser et frontalsnit gennem mundhulen og nærmeste omgivelser. Snittet rammer molarer i over- og underkæbe. Tungen (1) er ligeledes ramt. Særlig vigtig er m. buccinator. spm. 14/2 Hvordan er m. buccinator markeret? Betændelsen fra en molar i overkæben og fra en molar i underkæben breder sig i pilens retning, henholdsvis over og under udspringet af m. buccinator, og til subcutis. Det svarer til placeringen af to af de gule klumper på det forrige præparat (50-17). Modellen her viser desuden at betændelse fra en tand i overkæben kan brede sig til ganen. Det er den gule klump med pilen der peger medialt i overkæben. (Vi vender snart tilbage til modellen). Det næste præparat er Præparatet viser en tandløs underkæbe set oppefra. Tungen er fjernet sammen med slimhinden i mundbunden for at vise muskler og andre strukturer i regio sublingualis. En meget vigtig struktur her er m. mylohyoideus, gult mærke. Vi ser kun den venstre muskel idet den højre er dækket af andre strukturer. Højre og venstre muskel danner tilsammen diafragma oris, der bærer indholdet i mundbunden, og tungen. Præparatet viser at m. mylohyoideus udspringer fra indsiden af corpus mandibulae. spm. 15/2 Hvilken forskel er der på udspringet af m. mylohyoideus på dette præparat og på et præparat med tænderne i behold? spm. 16/2 Hvilken virkning vil m. mylohyoideus kunne have på helprotesen hos en patient med en mandibel der ligner præparatets? Blandt de strukturer der skjuler m. mylohyoideus i højre side af præparatet er m. geniohyoideus med grønt mærke, og fortil m. genioglossus med blåt mærke. m. geniohyoideus er en suprahyoid muskel ligesom m. mylohyoideus, mens m. genioglossus er en

22 Øv tungemuskel. Længere lateralt ligger en af de tre store spytkirtler med rødt mærke. spm. 17/2 Hvad hedder kirtlen med rødt mærke? På medialfladen af spytkirtlen ligger udførselsgangen fra en anden spytkirtel. Gangen er markeret med orange ring. spm. 18/2 Hvad hedder udførselsgangen med orange ring? Vi går til den anden side af præparatet Her ser vi underkæben nedefra med m. mylohyoideus, gult mærke. Midt i musklen ses en senestribe. Den dannes ved at højre og venstre m. mylohyoideus fletter sig sammen idet de hæfter sig i hinanden. De bageste fibre hæfter sig dog på os hyoideum. Det ligger hvor musklerne ender nedadtil, bagtil. Under os hyoideum ligger de infrahyoide muskler der bl.a. er markeret med røde og gule mærker. spm. 19/2 Hvilken muskel skjuler en del af m. mylohyoideus på denne side af præparatet?

23 Øv.2 Næste præparat er 27-3 Nedadtil ser vi et tværsnit af halsen, og opadtil i glasset ser vi basis mandibulae. M. mylohyoideus i højre og venstre side er løsnet fra mandibula og klappet ned, dvs. hele diafragma oris, gul bøjle, er klappet ned, og præparatet giver et godt indtryk af denne store muskelplade der danner muskelbund i mundhulen. spm. 20/2 Hvad hedder den muskel der er klappet ned sammen med mm. mylohyoidei og som er forsynet med et rødt mærke? På grund af nedklapningen af musklerne er endnu en muskel blevet synlig i den ene side. spm. 21/2 Hvad hedder musklen med blåt mærke? Vi går til demonstrationspræparat 172 Her ses mandibula gennem kassens låg. Den er anbragt med forreste del af corpus mandibulae nedad mod bunden, og højre og venstre ramus mandibulae opadtil nær låget. spm. 22/2 spm. 23/2 spm. 24/2 Hvordan er m. mylohyoideus markeret? Ses m. mylohyoideus både i højre og venstre side? Er m. geniohyoideus bevaret både i højre og venstre side? En vigtig relation er tungemusklen, m. hyoglossus med røde mærker. Vi ser musklen i begge sider. For at holde m. hyoglossus i nogenlunde naturlig stilling er den fæstnet til en plastikbøjle. Det er nødvendigt fordi musklen mister sin naturlige tilhæftning når tungen fjernes. Læg godt mærke til relationen mellem m. mylohyoideus og m. hyoglossus. Den er nyttig senere under gennemgangen af nerver til mundhulen. spm. 25/2 Hvorfor udspringer m. mylohyoideus så nær øvre kant af mandibula på dette præparat? Vi vender tilbage til modellen 8-1

24 Øv Fra en molar i underkæben kan en betændelse brede sig ind under musklen der er markeret (3). spm. 26/2 Hvad hedder musklen (3), og til hvilken region breder betændelsen sig? Fra nogle af tandrødderne kan en betændelse brede sig over m. mylohyoideus (3). spm. 27/2 Hvilken region ligger lige over m. mylohyoideus? Præparatet viser et mediansnit gennem hovedet og vi ser højre halvdel medialt fra. spm. 28/2 Hvordan kan vi afgøre at snittet (næsten) følger midtlinien, altså er et mediansnit, dvs. det midterste af alle sagittalsnit? Vi kigger på mundhulen hvor vi ser mandibula (med en skrue der fæstner knoglen til plastikrammen). spm. 29/2 Hvad hedder den muskel der er markeret med blåt og gråt mærke? Den gule klump med hvidt mærke er en betændelse der udgår fra en molar i underkæben og breder sig under m. mylohyoideus. Den svarer til betændelsen på modellen 8-1, under m. mylohyoideus i trigonum submandibulare. spm. 30/2 I hvilken region findes betændelsen med gråt mærke? (Om en betændelse breder sig over eller under m. mylohyoideus afhænger af rodspidsernes beliggenhed i forhold til musklens udspring. Det vender vi tilbage til i tillægsmodulerne). Vi går dernæst til præparat 48-8 Præparatet viser et ansigt med musklerne frilagt. m. mentalis i præparatets højre side er markeret med et gult mærke. Her er musklen ret

25 Øv.2 kraftig. Den udspringer fra knoglen og hæfter sig i huden. Da huden er fjernet betyder det at tilhæftningen, dvs. nederste kant, bliver ujævn. Musklen er her løftet lidt ud fra knoglen for tydeligere at vise dens forløb. Selv om m. mentalis er en lille muskel spiller den ofte en stor rolle ved fremstilling af en protese. Det får vi bedre indtryk af på næste præparat Præparatet er et mediansnit gennem forreste del af hovedet, og vi ser på medialfladen af højre hovedhalvdel. Underkæben er skåret igennem og fikseret af en skrue der er med til at fiksere præparatet. M. mentalis ligger på forfladen af underkæben og er markeret med et blåt mærke. Det er tydeligt at den udspringer fra knoglen og hæfter sig i huden. spm. 31/2 Hvordan vil udspringet af m. mentalis ligge i forhold til øvre kant af mandibula hos en tandløs person? På præparatet ses en anden muskel der kan spille en rolle for protesekonstruktioner. Det er m. genioglossus der er vist med rødt mærke. Den hører til tungens muskler og skal ikke gennemgås i enkeltheder her. Præparatet viser at den udspringer fra indsiden af corpus mandibulae helt fortil. Den breder sig vifteformet i tungen hvor den hæfter sig. spm. 32/2 Hvad hedder den muskel der ligger under m. genioglossus og som er markeret med et gult mærke? spm. 33/2 bøjle? spm. 34/2 Hvad hedder den muskel der er markeret med blå Hvor ligger udspringet af m. genioglossus i forhold til mandibula's øvre kant hos en tandløs patient? Vi vender tilbage til præparat På dette præparat angiver et grønt mærke i en gul klump en betændelse under en af ansigtsmusklerne der er markeret med sort og hvidt mærke (mærkerne ses tydeligst fra præparatets anden side). spm. 35/2 Hvad hedder musklen med sort og hvidt mærke? A) m. depressor anguli oris B) m. depressor labii inferioris

26 Øv C) m. orbicularis oris D) m. mentalis Her er lagt et sagittalsnit gennem højre hovedhalvdel. Snittet går gennem øjenhule og øjeæble. Under øjenhulen er der åbnet til kæbehulen. Derefter følger mundhulen med tungen. Omtrent midt i præparatet ligger spatium lateropharyngeum med bl. a. muskler. Den muskel vi interesserer os for denne gang er tungemusklen, m. styloglossus med gult og rødt mærke. Den løber ind i tungen og kan undertiden være af betydning ved protesefremstilling idet den løber langs tungens laterale kant. Som navnet siger udspringer den fra processus styloideus. Vi skal dernæst se på et par ansigtsmuskler der har betydning for udbredelse af betændelse Præparatet viser forreste afsnit af venstre hovedhalvdel. Der er dissekeret ind i fossa infratemporalis ved at fjerne ramus mandibulae. I ansigtet er der nogle steder dissekeret ind til den dybe muskulatur. M. levator anguli oris er den eneste dybe overlæbemuskel. Den er markeret med ét rødt mærke. spm. 36/2 Hvordan udspringer m. levator anguli oris i forhold til foramen infraorbitale? En af de superficielle overlæbemuskler er markeret med to røde mærker. Det er m. levator labii superioris. spm. 37/2 Hvordan udspringer m. levator labii superioris i forhold til foramen infraorbitale? Mellem m. levator anguli oris og m. levator labii superioris findes en spalte med løst bindevæv. Her ligger grene fra n. infraorbitalis, de ses på præparatet men er ikke markeret.

27 Øv.2 Vi går til det ene nabopræparat 49-4 Det er forreste afsnit af højre hovedhalvdel. Dissektionen omtrent som på det forrige præparat. spm. 38/2 Hvordan er m. levator anguli oris og m. levator labii superioris markeret? Spalten mellem musklerne anes idet musklerne er adskilt ved nedre kant. Vi går til det andet nabopræparat 49-2 Præparatet er forreste afsnit af venstre hovedhalvdel. Her er dissekeret særlig dybt i området under indgangen til øjenhulen. Der er blandt andet åbnet til kæbehulen. spm. 39/2 Hvad hedder musklen med det grønne mærke og hvad karakteriserer dens udspring? 49-1 Det er forreste afsnit af højre hovedhalvdel. Der er dissekeret ind til ansigtsmusklerne. spm. 40/2 spm. 41/2 Hvad hedder musklen med sort mærke, musklen med et blåt mærke og musklen med to blå mærker? Ses spalten mellem m. levator anguli oris og m. levator labii superioris? Præparatet er tidligere blevet beskrevet. Vi kigger på den absces der ligger under indgangen til øjenhulen.

28 Øv spm. 42/2 Mellem hvilke muskler ligger abscessen med sort mærke, og hvordan er musklerne markeret?

29 Øv. 3 ØVELSE 3 Mundhulens nerver har stor odontologisk interesse, først og fremmest i forbindelse med lokalbedøvelse, lokalanalgesi af tænder og tandkød. Endvidere i forbindelse med bevægelse af tunge og gane samt for smagssansen. Mundhulens sensitive nerver omfatter grene fra: n. maxillaris, anden trigeminusgren n. mandibularis, tredie trigeminusgren n. glossopharyngeus, smagsnerven n. vagus (allerbageste del af tungen) (n. facialis, smagstråde) Mundhulens motoriske nerver omfatter n. hypoglossus, tungens bevægenerve n. vagus, motoriske tråde til ganens muskler n. mandibularis (har tråde til en enkelt ganemuskel). I denne øvelse gennemgår vi grene til mundhulen fra n. maxillaris og n. mandibularis der begge har den mest direkte interesse i tandlægepraksis. Vi begynder med præparat 46-3 Her ses basis cranii interna. I venstre side er ggl. trigeminale markeret med grønt mærke. For at vise gangliet er det nødvendigt at fjerne noget af dura mater. Det fremgår ved at sammenligne med højre side hvor dura er bevaret overalt. Fra ggl. trigeminale afgår tre grene. spm. 1/3 Hvordan er n. maxillaris markeret? På præparatet kan vi følge n. maxillaris et lille stykke foran ringen der omgiver nerven. spm. 2/3 Hvor går n. maxillaris hen når den forlader kraniehulen? Vi fortsætter til præparat 19-13

30 Øv Her ses forreste afsnit af venstre hovedhalvdel. Der er åbnet til øjenhulen, og øjeæblet er bevaret. Under øjeæblet ligger maxilla. Der er åbnet til kraniehulen, og ggl. trigeminale er markeret med tre knappenålshoveder. foramen rotundum er mejslet op, og vi kan følge n. maxillaris gennem fossa pterygopalatina og frem til maxilla. spm. 3/3 Hvordan er n. maxillaris markeret? Da en del af processus pterygoideus er fjernet virker fossa pterygopalatina meget åben. I fossa pterygopalatina, under n. maxillaris, ligger ggl. pterygopalatinum med to knappenålshoveder. (n. maxillaris har forbindelse med gangliet gennem en lille nerve med to brune ringe). Præparatet viser at n. maxillaris afgår fra ggl. trigeminale, løber gennem foramen rotundum der er mejslet op, og videre gennem fossa pterygopalatina til orbita Præparatet viser højre hovedhalvdel lateralt fra. Der er lavet en meget stor åbning i lateralvæggen af kraniehulen. En del af hjernen er skåret væk så det er let at se ggl. trigeminale med blåt mærke i bunden af kraniehulen. spm. 4/3 Hvordan er n. maxillaris markeret? Vi kan følge n. maxillaris gennem foramen rotundum der er mejslet op, og gennem fossa pterygopalatina der ligeledes er åbnet. Nerven kan følges til bageste del af orbita. spm. 5/3 Hvad markerer den sorte ring? Vi går til næste præparat 49-9 Vi ser venstre halvdel af hovedet lateralt fra. Her er lavet en stor åbning i kraniehulen for at vise ggl. trigeminale med tre gule mærker. Kæbehulen er fyldt med paraffin, og derefter er knoglen fjernet så vi ser kæbehulens slimhinde der holdes udspilet i den oprindelige form af paraffinen. Vi ser de nerver der normalt ligger mellem knogle og slimhinde.

31 Øv. 3 spm. 6/3 spm. 7/3 spm. 8/3 spm. 9/3 Hvordan er n. maxillaris markeret og i hvilken region sidder mærket? Hvad markerer de tre gule ringe? Kan vi se n. infraorbitalis i hele dens forløb? Hvor ligger de nervegrene der er markeret med grå ringe? Fra n. maxillaris, gul ring, og n. infraorbitalis, tre gule ringe, afgår nn. alveolares. De løber mellem knoglen og slimhinden i kæbehulen. Det bageste sæt er markeret med røde ringe. spm. 10/3 Hvor afgår det bageste sæt af nn. alveolares? A) fra n. maxillaris B) fra n. infraorbitalis C) i fossa pterygopalatina D) i orbita E) i fossa infratemporalis Det mellemste sæt af nn. alveolares består i reglen kun af en enkelt nervegren. spm. 1l/3 spm. 12/3 spm. 13/3 Hvordan er den mellemste af nn. alveolares markeret? Hvordan er det forreste sæt nn. alveolares markeret? Hvor afgår det forreste sæt nn. alveolares? A) på ansigtet B) i canalis infraorbitalis C) i kæbehulen Nn. alveolares danner plexus dentalis superior der ligger over tænderne. Det er markeret med sorte ringe. Det er et stort netværk af tynde tråde hvoraf de fleste er fjernet. Herfra innerveres tænderne i overkæben. Kendskab til forløbet af nn. alveolares har betydning ved lokalbedøvelse af tænderne i overkæben Præparatet viser en ansigtsmaske hvor huden er fjernet, og ansigtsmusklerne er dissekeret fri. I højre side er der dissekeret ind til

32 Øv foramen infraorbitale og kanylen viser hvor indstikket skal gøres når man vil føre kanylen et stykke op i kanalen, canalis infraorbitalis, for at bedøve det forreste sæt nn. alveolares (og dermed fortænder og hjørnetænder samt faciale gingiva ud for tænderne i overkæben, indtil molarerne). Det næste præparat er 48-9 Her er en væsentlig del af ansigtets bløddele fjernet. Hovedformålet med præparatet er at vise ansigtets nervegrene. Særlig interesserer vi os for de mange grene som n. infraorbitalis afgiver kort efter at den er kommet ud gennem foramen infraorbitale. Det er klart at disse grene også bedøves når der sprøjtes bedøvelsesvæske ind i canalis infraorbitalis idet impulsledningen i n. infraorbitalis blokeres af væsken. Derfor klager patienten bl. a. over at "overlæben er død" under bedøvelsen. Det er i øvrigt en fordel at grenene til overlæben bedøves når behandlingen (f. eks. tandudtrækning) også inddrager tandkødet idet læbegrenene forsyner gingiva facialt for tænderne (indtil molarerne). (Ud for molarerne innerveres faciale gingiva i overkæben af grene fra det bageste sæt nn. alveolares). spm. 14/3 Til hvilke områder kan nervegrenene fra n. infraorbitalis følges på præparatet? A) pande B) øvre øjelåg C) nedre øjelåg D) overlæbe E) næse 49-9 Det bageste sæt nn. alveolares er markeret med røde ringe For at bedøve disse nervegrene sprøjtes bedøvelsesvæsken ind på bagfladen af corpus maxillae. Det sker ved hullerne i tuber maxillae, foramina alveolaria, som nerverne går igennem. (Bedøvelsen kaldes tuberanalgesi). spm. 15/3 I hvilken region ligger foramina alveolaria?

33 Øv. 3 Næste præparat er Det meste af underkæben er fjernet og vi ser resten af hovedet nedefra. Slimhinden er fjernet på ganen. På højre halvdel af hårde gane er kar og nerver dissekeret fri. Nerven er markeret med gul ring og arterien med rød. De løber begge gennem foramen palatinum majus der ses bagtil på ganen. Nerven kommer fra n. maxillaris og forsyner slimhinden på størstedelen af den hårde gane samt det meste af den palatinale gingiva, dvs. tandkødet på indsiden af processus alveolaris. (Vi lærer senere at gingiva bag fortænderne i overkæben har "egen nerve", en gren fra n. maxillaris, der løber gennem foramen incisivum. Det er vigtigt at kende alle enkeltheder om gingivas nerveforsyning af hensyn til bedøvelse, bl. a. ved tandudtrækning. Det der mangler vender vi tilbage til i tillægsmodulerne). Vi går derefter til præparat 52-3 Her ses forreste afsnit af venstre hovedhalvdel medialt fra. Vi begynder med at finde pterygoidermuren. spm. 16/3 Hvordan er m. pterygoideus medialis og m. pterygoideus lateralis markeret? N. mandibularis kommer ud gennem foramen ovale, lige bag pterygoidermuren, i spatium lateropharyngeum. På præparatet ser vi to af dens store grene, n. lingualis med gul ring og n. alveolaris inferior med sort ring. Opadtil kan vi se at de to nerver kommer fra samme stamme, n. mandibularis. Det sker lige under foramen ovale. Præparatet viser at n. lingualis og n. alveolaris inferior løber gennem den største af spalterne i pterygoidermuren. Vi går til den anden side af præparatet 49-2 Her er åbnet til fossa infratemporalis. Det er gjort ved at fjerne det meste af ramus mandibulae og m. masseter. Vi ser pterygoidermuren forfra og lateralt fra. Set fra denne side er m. pterygoideus lateralis, gult mærke, mere imponerende end m. pterygoideus medialis, blåt mærke. De to nerver fra før ses igen med samme markering. spm. 17/3 Hvilken nerve ligger mest medialt?

34 Øv A) n. lingualis B) n. alveolaris inferior Vi kigger på præparatet ved siden af 49-3 Det er forreste afsnit af venstre hovedhalvdel, og der er også åbnet til fossa infratemporalis ved at fjerne det meste af ramus mandibulae. spm. 18/3 spm. 19/3 Hvordan er mm. pterygoidei markeret? Hvordan er n. lingualis markeret? (N. alveolaris inferior er markeret med grå ring. I ringen findes a. alveolaris inferior og venen sammen med nerven). Foruden n. lingualis og n. alveolaris inferior har n. buccalis særlig odontologisk interesse. Den kommer også fra n. mandibularis og er markeret med blå ring. spm. 20/3 Hvor løber n. buccalis gennem pterygoidermuren? A) gennem samme spalte som n. lingualis B) gennem "muren" nærmere basis cranii spm. 21/3 Hvor forlader n. buccalis fossa infratemporalis? A) nær forkanten af m. pterygoideus medialis B) ved nedre kant af m. pterygoideus lateralis C) ved bagkanten af m. pterygoideus medialis N. buccalis innerverer kindens hud og slimhinde. (Tandlægers særlige interesse for nerven skyldes at gingiva er en del af den slimhinde der innerveres af n. buccalis, dog kun gingiva ud for molarerne i underkæben. Det er derfor nødvendigt at bedøve n. buccalis ved ekstraktion af molarer i underkæben. Det vender vi tilbage til i tillægsmodulerne). spm. 22/3 Hvad innerverer de tre nerver der er markeret med hver en rød ring? Nerven til m. masseter er markeret med en brun ring. Vi kigger nu nærmere på de tre grene fra n. mandibularis der har størst klinisk interesse, n. lingualis, n. alveolaris inferior og n. buccalis. Først gennemgår vi n. lingualis der har det mest indviklede forløb.

35 Øv Her ses højre halvdel af hoved og hals. Der er åbnet til mundhulen, og til regionen lige under, ved at fjerne et stykke af corpus mandibulae. I åbningen ser vi bl. a. tungen. Desuden er der åbnet til fossa infratemporalis ved at fjerne det meste af ramus mandibulae, og til regionerne bag pterygoidermuren, bla. spatium lateropharyngeum. Endelig er der mejslet op til kraniehulen for at vise ggl. trigeminale. Første trigeminusgren, n. ophthalmicus, er markeret med gult mærke, anden trigeminusgren, n. maxillaris, med rødt mærke. Den nedadrettede gren fra gangliet er tredie trigeminusgren, n. mandibularis, der deler sig lige under basis cranii. En af dens lange grene er n. alveolaris inferior der er forsynet med brun ring (ringen ligger et stykke fra basis cranii). Endvidere ser vi n. lingualis med blå ring(e). Ringen nærmest kraniebunden sidder på nerven i fossa infratemporalis, og nerven kan følges opad til n. mandibularis (medialt for en arterie). Længere fortil, under tungen, ses n. lingualis igen med en blå ring. spm. 23/3 I hvilken region sidder den forreste blå ring omkring n. lingualis? A) fossa infratemporalis B) trigonum submandibulare C) regio sublingualis D) spatium lateropharyngeum N. lingualis begynder i spatium lateropharyngeum bag pterygoidermuren. Den løber ind i fossa infratemporalis, gennem pterygoidermuren. I fossa infratemporalis er den markeret med blå ring (øverst). spm. 24/3 spm. 25/3 spm. 26/3 spm. 27/3 Hvor forlader n. lingualis fossa infratemporalis? Til hvilken region løber n. lingualis fra fossa infratemporalis? Kan vi se n. lingualis i trigonum submandibulare? På hvilken flade er m. mylohyoideus markeret? Det røde mærke, der sidder et lille stykke under den blå ring omkring n. lingualis, markerer en tungemuskel, m. hyoglossus. Den kan vi ikke undgå at lægge mærke til ved gennemgangen af bl. a. nerverne til tungen. spm. 28/3 Hvad markerer den lodrette sorte tråd?

36 Øv Den røde ring der sidder lige over den blå angiver en kirteludførselsgang. spm. 29/3 spm. 30/3 spm. 31/3 Hvad hedder kirteludførselsgangen med rød ring? Hvordan løber n. lingualis i forhold til ductus submandibularis på dette præparat? A) lateralt for B) under C) medialt for Ser vi hele eller kun dele af n. alveolaris inferior? Vi kigger på præparatet ved siden af 25-2 Det viser venstre halvdel af hoved og hals. Her er åbnet til fossa infratemporalis ved at fjerne en stor del af ramus mandibulae. spm. 32/3 Hvilken væsentlig forskel er der på m. pterygoideus lateralis på dette præparat og på præparat 25-1? spm. 33/3 Hvordan er n. lingualis markeret på præparat 25-2? spm. 34/3 Hvordan er n. alveolaris inferior markeret på præparat 25-2? spm. 35/3 Hvordan er n. buccalis markeret på præparat 25-2? Brug præparat 25-1 og 25-2 til at besvare næste spørgsmål. spm. 36/3 Hvad er fælles for n. lingualis og n. buccinatorius? Begge A) følges med n. alveolaris inferior gennem pterygoidermuren B) fortsætter fra fossa infratemporalis til trigonum submandibulare C) forlader fossa infratemporalis ved (nær) forkanten af m. pterygoideus medialis

37 Øv Mundhulen er åbnet, og der er fjernet en del af slimhinden bagtil. Kanylen viser indstiksstedet ved bedøvelse af n. lingualis og n. alveolaris inferior. (Da bedøvelsesvæsken sprøjtes ind i vævet i nærheden af foramen mandibulae kaldes bedøvelsen for foramen mandibulareanalgesi eller blot mandibularanalgesi). spm. 37/3 spm. 38/3 Hvad markerer den gule ring nær kanylen? A) temporalissenen B) raphe pterygomandibularis C) forkanten af m. pterygoideus medialis D) forkanten af ramus mandibulae Hvilken muskel stikkes kanylen igennem på præparatet? A) øverste svælgsnøremuskel B) m. masseter C) m. pterygoideus medialis D) m. temporalis E) m. buccinator Næste præparat er Vi ser et sagittalsnit gennem venstre halvdel af hovedet. Lateralvæggen af øjenhulen er fjernet så vi ser øjeæblet med nogle af musklerne. Det meste af ramus mandibulae er skåret væk og samtidig er mm. pterygoidei ramt. M. pterygoideus lateralis er markeret med grønt og rødt mærke, og m. pterygoideus medialis med grønt mærke. spm. 39/3 spm. 40/3 Hvad markerer den røde ring? Hvad markerer den gule ring? Nær indsiden af ramus mandibulae, og lige ved de to nerver med rød og gul ring, ligger spidsen af kanylen hvis lilla "hoved" ses ved mundspalten. Præparatet viser at bedøvelsesvæske der injiceres i dette område ikke kan undgå at komme i berøring med N. lingualis og n. alveolaris inferior. Ved at bedøve disse to nerver opnår man at bedøve gingiva lingualt for tænderne i underkæben, der innerveres af n. lingualis, og samtlige tænder i underkæben samt den faciale gingiva (indtil molarerne) der innerveres af n. alveolaris inferior. (Hvis man tillige har brug for at bedøve gingiva ud for molarerne i underkæben må n. buccalis også bedøves). n. alveolaris inferior følges med n. lingualis gennem pterygoidermuren til fossa infratemporalis.

38 Øv spm. 41/3 Hvor forlader n. alveolaris inferior fossa infratemporalis, og hvor går den hen? Vi ser på præparat 49-9 Det er venstre halvdel af hovedet. Vi har tidligere beskrevet præparatet men kan tilføje at canalis mandibulae er mejslet op for at vise n. alveolaris inferior. Desuden er knoglen facialt for tandrødderne fjernet. spm. 42/3 Hvor langt fortil kan vi følge n. alveolaris inferior? N. alveolaris inferior innerverer tænderne i underkæben og den faciale gingiva indtil molarerne. Det sker ved hjælp af den gren nerven sender gennem foramen mentale.

39 Øv. 4 ØVELSE 4 I denne øvelse afsluttes gennemgangen af mundhulens nerver med omtale af: n. glossopharyngeus n. vagus n. hypoglossus Endvidere gennemgås ansigtets nerver. Ansigtets sensitive nerver omfatter grene fra: n. ophthalmicus, første trigeminusgren n. maxillaris, anden trigeminusgren n. mandibularis, tredie trigeminusgren Ansigtets motoriske nerve(r) omfatter grene fra: n. facialis. Kendskab til ansigtets sensitive nerver har bl. a. betydning ved undersøgelse af patienter med nervesmerter i ansigtet (trigeminusneuralgi), og kendskab til ansigtets motoriske nerve, n. facialis, har interesse hos patienter med lammelse af mimiske muskler (facialislammelse). Vi går først til præparat Præparatet viser et sagittalsnit gennem højre halvdel af hovedet. Snittet rammer øjenhule med øjeæble, og kæbehule hvor der er lavet en stor åbning. Mundhulen er let at finde på grund af tungen, og ca. midt i præparatet ligger spatium lateropharyngeum. Indholdet her omfatter bla stylomuskler. Den forreste er markeret med et rødt og gult mærke, det er m. styloglossus. Bag den ligger m. stylopharyngeus med hvidt mærke. Denne muskel er ledemuskel for n. glossopharyngeus der er markeret med to røde ringe. To ringe på den del af nerven der ligger bag musklen og to på den del der ligger foran musklen. spm. 1/4 Hvordan løber n. glossopharyngeus i forhold til m. stylopharyngeus på dette præparat? N. glossopharyngeus forsvinder ud af snitplanet lige under de nederste røde ringe. Her perforerer den svælgvæggen sammen med m. stylopharyngeus, og fortsætter til tungen.

40 Øv Præparatet viser et sagittalsnit gennem hovedet, lidt til venstre for midtlinien. Vi ser venstre sidevæg i næsehulen, endvidere ganen og forreste del af tungen. Den bageste og nederste del af tungen er fjernet næsten helt. Nedadtil ses os hyoideum, og herfra og op til tungen ligger en vigtig tungemuskel, m. hyoglossus. spm. 2/4 Hvordan er m. hyoglossus markeret? Vi kigger på medialfladen af m. hyoglossus. Her ligger tungearterien med rød ring. På medialfladen af m. hyoglossus ligger desuden n. glossopharyngeus. spm. 3/4 Hvordan er n. glossopharyngeus markeret? Præparatet viser at nerven går til bageste del af tungen. Her afgiver den sine endegrene som forsyner bageste (tredie)del af tungens slimhinde. Da de fleste smagsløg ligger i det område der innerveres af n. glossopharyngeus er det med rette den kaldes "smagsnerven". De forreste (to tredie)dele af tungens slimhinde innerveres af n. lingualis. N. vagus sender sensitive tråde til slimhinden allerbagest på tungen, nemlig fordybningerne lige foran strubelåget. Den sender motoriske tråde til den bløde ganes muskler, bortset fra en enkelt, m. tensor veli palatini, der innerveres af n. mandibularis. Vagusgrenene til den bløde ganes muskler er vanskelige at vise på præparater fordi de er tynde og kommer fra det netværk hvorfra svælgmuskler innerveres Her er dissekeret dybt på højre hovedhalvdel. Ramus mandibulae er fjernet, og det samme gælder mm. pterygoidei. I bageste halvdel af præparatet ser vi spatium lateropharyngeum. Vigtig er her venter posterior m. digastrici med to gule og et mellemliggende grønt mærke. Musklen løber lateralt for de store arterier, a. carotis interna med gult og hvidt mærke, og a. carotis externa med gult mærke. Begge carotider krydses af n. hypoglossus der er markeret med to gule ringe. Nerven løber her i spatium lateropharyngeum og er netop krydset profundt for venter posterior m. digastrici. N. hypoglossus fortsætter nedad og fremad i en bue, lateralt for carotiderne, og derefter krydser den endnu en gang profundt for m. digastricus.

41 Øv. 4 spm. 4/4 Hvilken del af m. digastricus krydser n. hypoglossus profundt for ved anden krydsning? Efter anden krydsning af m. digastricus ses n. hypoglossus over musklen. spm. 5/4 I hvilken region ligge n. hypoglossus lige efter anden krydsning a m. digastricus? A) spatium lateropharyngeum B) fossa infratemporalis C) regio sublingualis D) trigonum submandibulare Næste præparat er 25-1 Her er højre halvdel af hoved og hals dissekeret. Der er åbnet til spatium lateropharyngeum med de store arterier. A. carotis communis er markeret med sort-hvid tråd. Tråden sidder et lille stykke under delingsstedet. Fra corpus mandibulae er fjernet et stykke så vi kigger ind på tungen, og på regionen under tungen. N. hypoglossus ses lateralt for de to carotider. spm. 6/4 spm. 7/4 Hvordan er n. hypoglossus markeret? Hvad hedder den muskel der er markeret med blåt mærke, og som spalter sig omkring mellemsenen af m. digastricus? Efter at n. hypoglossus har, krydset mellemsenen af m. digastricus og m. stylohyoideus befinder den sig i trigonum submandibulare. Her kan vi vanskeligt se den på dette præparat, men nerven bliver tydelig når den løber ind i næste region, hvor den stadig er markeret med gul ring. Kig godt på præparatet og svar på følgende spørgsmål. spm. 8/4 spm. 9/4 spm. 10/4 Hvad hedder den region som n. hypoglossus løber ind i når den forlader trigonum submandibulare? Hvordan er grænsen mellem trigonum submandibulare og regionen lige foran markeret? Hvordan ligger n. hypoglossus i forhold til n. lingualis i trigonum submandibulare og regio sublingualis?

42 Øv spm. 11/4 Hvilken af de to nerver, n. hypoglossus eller n. lingualis, løber "omkring" ductus submandibularis? spm. 12/4 Hvad hedder den muskel på hvis lateralside n. lingualis og n. hypoglossus ligger, hvordan er musklen markeret og hvilken nerve ligger på medialsiden af den? Vi kigger derefter på ansigtets nerver og begynder med præparat Db 2 (foran skab 7 i museets anden afdeling). På dette hoved er tegnet et landkort over de sensitive nervers forsyningsområder. Vi gennemgår kun hovedlinierne som til gengæld er meget vigtige. Find først den tykke røde streg. Den viser grænsen mellem det hudområde fortil der innerveres af n. trigeminus, og det område bagtil der innerveres af rygmarvsnerver: Vi følger linien forfra, under hagen og langs basis mandibulae, dvs. under området (9). Dernæst løber den røde linie opad mellem område (10) og (13). spm. 13/4 Langs hvilken muskel løber den røde linie mellem (10) og (13)? Derefter bøjer linien vandret bagud. spm. 14/4 Hvilken knoglestruktur følger den vandrette del af den røde linie kort før den når øret? Dernæst løber den røde linie midt gennem det ydre øre, og derefter opad, bag øret, mellem område (11) og (12) til vertex (hovedets højeste punkt), hvorfra den fortsætter til den anden side. Områderne under og bag linien, dvs. (14), (13), (12), (16), innerveres alle fra rygmarvsnerver. Her skal vi blot lægge mærke til at regio parotideomasseterica (13) innerveres af en rygmarvsnerve, selv om regionen hører til ansigtet. Alle områder foran og over den røde linie innerveres af n. trigeminus, og alle tre trigeminusgrene deltager. spm. 15/4 spm. 16/4 spm. 17/4 Hvilken farve har linien mellem de områder der innerveres af første og af anden trigeminusgren? Hvilke tal står på første trigeminusgrens område? Hvilken farve har linien mellem anden og tredie trigeminusgren?