Referat fra MØDE I MI - UDVIKLINGS GRUPPE 1.

Transkript

1 København den 3. januar 2014 Udvalgsmedlemmer: Bjarne Jensen Finn Kyed Hanne Birgitte Nylev Kaj Teglmann Bendixen Michael Daniel Douglas Johnson Mikael Nielsen Palle Lind Jensen Torben Andresen Lindhardt Organisation: Dansk Metal DS Håndværk & Industri DS Håndværk & Industri Dansk Metal DI Organisation for erhvervslivet DI Organisation for erhvervslivet DI Organisation for erhvervslivet Dansk Metal Sekretariatet: Niels Bylund Industriens Uddannelser Referat fra MØDE I MI - UDVIKLINGS GRUPPE 1. Torsdag d. 19. december 2013 Kl I Industriens Uddannelser Vesterbrogade 6 D 5.sal Mødelokale København V. Tid: Program: Ankomst og kaffe UG1 møde 12.15? Frokost 1

2 UG 1 DAGSORDEN 1. Indledning A. Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser A. Fra sekretariatet B. Fra Udvalgets medlemmer 3. EUD området A. Projekt Studentermerit B. MI udviklingsoplæg AMU området A. AMU Analyse på området for mekanisk sikring B. Nye godkendte AMU efteruddannelser 5. Mødeplanlægning A. plan for UG1 - udvalgsmøder 2013/14 6. Evt. BILAGSLISTE Bilag 1 Bilag 2 Mødekalender Det rigtige ajourførte notat om studentermerit projekt (omdelt på mødet) 2

3 1. Indledning A. Godkendelse af dagsorden af hensyn til behovet for prioriteret møde behandling da analysen for låsesmede ikke blev nået på seneste UG1 møde, skal sekretariatet anmode om, at dagsordenens punkt 4. (AMU), behandles inden punkt 3. (EUD) 1. Indledning A. Godkendelse af dagsorden Det blev aftalt at sekretariatet ved møderne fremover skal undersøge muligheden for tilkobling til trådløs WIFI og i forlængelse heraf anføre passwords i mødeoplægget 2. Meddelelser A. Meddelelser fra sekretariatet og udvalgets medlemmer: Meddelelser fra sekretariatet A. Ny uddannelseskonsulent i MI I forbindelse med at Flemming Dan Andersen fratræder sin stilling med udgangen af året, har Jørgen Bo Nielsen søgt om at overtage Flemmings stilling, når denne bliver ledig. Flemming har bl.a. haft ansvaret for Udviklingsgruppen for det smedetekniske område som er et område, som Jørgen Bo har stor erfaring og faglig interesse inden for, og som Jørgen Bo derfor har ønsket at beskæftige sig mere med. 2. Meddelelser A. Meddelelser fra sekretariatet og udvalgets medlemmer: Meddelelser fra sekretariatet i.a.b. A. Ny uddannelseskonsulent i MI Jørgen Bo overtager de opgaver Flemming har som sekretær for UG2, og samtidig fastholder han sine nuværende opgaver i relation til certificeringsudvalgene P16 og P17. Denne interne personalerokade vil betyde, at overlevering af opgaver kan ske med størst mulig kontinuitet. Meddelelser fra udvalgets medlemmer Meddelelser fra udvalgets medlemmer i.a.b. 3

4 3. EUD området A. Projekt studentermerit med en varighed på 3 år I forlængelse af sidste UG1 møde hvor sekretariatet og organisationsrepræsentanterne kort opridsede de resultater der var opnået på et miniseminar med undervisningsministeriet i uge og hvor der efterfølgende udspandt sig en spændende debat om emnet, har sekretariatet arbejdet videre med oplægget herom (se bilag 2) Først og fremmest er der foretaget en faglig og matematisk sammenligning med EUX modellen som viste, at praktiktiden på studenterforløbs modellen var på under 100 uger. PÅ EUX uddannelserne udgør praktiktiden 117 uger. 100 ugers praktik i en teknisk erhvervsuddannelse er en magisk grænse som af flere fageksperter vurderes til at være tæt på minimumsgrænsen af den praktiktid og træning der skal til, for at erhvervsuddannede i dette tilfælde smede og industriteknikere, kan nå at tilegne sig det sæt af faglige kvalifikationer der er nødvendige for at kunne bestride job inden for branchen med den høje grad af selvstændighed, som disse erhvervsuddannelser er både kendte og anerkendte for. På andre områder (matematik, kommunikations færdigheder og sprog) må det alt andet lige forventes, at studenter både kan dokumentere men også reelt, udvise en stærkere faglighed. Desuden betyder alderen selvfølgelig også noget. En EUD Student vil forventeligt være år ved erhvervsuddannelsens start og dermed langt mere moden, end en 9 klasses elev på 16. år. Dette revidere oplæg sikrer derfor dels en praktiktid (120 uger) der er mindst lige så lang som en EUX elevs og dermed også et mindst lige så stærkt fundament for såvel almen som faglig udvikling. Endelig vurderes det fortsat at være et attraktivt tilbud til både elever og virksomheder. 3. EUD området A. Projekt studentermerit med en varighed på 3 år Med baggrund i udbygget og revideret oplæg hvor den samlede erhvervsuddannelseslænge på nu 3 år sikrer dels en praktiktid der er mindst lige så lang som EUX elevernes, var der med nedenstående bemærkninger, fuld tilslutning til sekretariatets indstilling. Palle Lind Jensen som havde måttet melde afbud til dagens møde havde i samme moment meddelt sekretariatet, at han kunne støtte den nye model Mikael Nielsen anførte at det nu ser fornuftigt ud og at det er vigtigt, at de 4 ugers skoleundervisning i konventionel bearbejdning, fastholdes Michael Daniel Douglas Johnson anførte at modellen nu er OK! men at det samfundsmæssigt er dyrt, at give de unge 2 ungdomsuddannelser Finn Kyed anførte at vi med denne model forventeligt vil se flere ingeniører med en håndværksmæssig baggrund. Præcis denne ingeniør profil har længe været særdeles efterspurgt i metal og maskinindustrien. Torben Andresen Lindhardt anførte at modellen er OK! men at det også skyldes at skolerne ikke er gode nok til at kompetenceafklare (IKA) med henblik på tilbud til målgruppen om gennemførelse af et speciel tilrettet GVU forløb. UG1 foreslog at modellen bør benævnes Industritekniker 1 med gymnasial merit Som en supplerende kommentar til ovenstående vurderer UG1 i øvrigt ikke, at evt. gode intentioner om erhvervsfaglig og gymnasial integration, finder sted i EUX modelle Indstilling 1 Navnet på den EUD der er tale om med gymnasial merit 4

5 Med henvisning til (bilag ) samt ovenstående skal sekretariatet derfor indstille, at der kan arbejdes videre og skitseres et oplæg til Metalindustriens Uddannelsesudvalg, ud fra denne ramme model. B. MI udviklingsoplæg 2014 B. MI udviklingsoplæg 2014 Med henvisning til vedhæftede indspil til MI virksomhedsplan 2014 (bilag 3) vil sekretariatet på mødet give en mundtlig orientering om de søgte projekt skitser. Såfremt der bevilges midler til nogle af de anførte projekter, var enighed om at: Projekt 1: Alene skal omfatte finmekaniker uddannelsen med dens specialer og at vi allerede på næste møde vil forsøge at have fokus på dette ved at aflægge et besøg på en af de førende praktiklæresteder for finmekanikere nemlig Elos Medtech Pinol A/S i Gørløse Projekt 2: Sekretariatet - med udgangspunkt i lignende modeller inden for elektronik og automationsområdet skal drøfte udviklingen af et uddannelses tilbud for industriteknikere der ønsker at erhverve supplerende uddannelsesbevis som værktøjsmager med Skive Tekniske skole Projekt 3: Status herom kendes ikke p.t. men MI ønsker især med henblik på at imødekomme verifikation af kvaliteten i skolepraktik at der i alle UG er, beskrives nye praktikmål. Nærmere herom på de kommende møder Projekt 4: UG-1 på grund af politisk usikkerhed om den nye NQF 5 teknolog energitekniker uddannelse, vurderedes det på ingen måde hensigtsmæssigt, at gennemføre en dagskonference for Kølebranchens virksomheder i Dette forventes derimod - i samarbejde med den Jyske Håndværker skole i Hadsten og LUU på skolen - at kunne gennemføres i 2. halvår Den Jyske Håndværker skole i Hadsten er landsskole på området og på sammen måde som det var gældende ved dagskonferencerne i 2011 og 2012 på maskin- og værktøjsområdet, forestiller UG1 sig viden opsamling gennem en dialogbaseret dagskonference hvor vi med forskellige oplæg, vil forsøge at få et ajourført billede af branchens faglige og uddannelsesmæssige udfordringer. Projekt 5: UG1 gav udtryk for at være meget usikre 5

6 på, om vi kan ramme målgruppen og få dem til at deltage i et arrangement som beskrevet i OCC i forbindelse med værktøjsmaskinudstillingen i begyndelsen af april måned 2014 og om det derfor, er anstrengelserne værd. 4. AMU området A. Analyse på det låse og sikringstekniske område Metalindustriens Uddannelser fik den 28. marts 2010 godkendt ny FKB inden for området mekanisk sikring og Låseteknik. Det betød at vi mere målrettet kunne planlægge og igangsætte udvikling af et ajourført efteruddannelsestilbud til låsebranchens virksomheder. Jobområdet, som den retter sig imod, omfatter primært arbejde med alle mekaniske indbrudssikringsanlæg og låsesystemer. I første omgang var det med overførsel af ældre AMU låseteknik mål som grundet antallet (5 mål) havde været placeret i FKB 2244 som i forvejen indeholder AMU efteruddannelse til maskin og værktøjsbranchen. I den forbindelse blev der i foråret 2011 gennemført et brush-up af de enkelte AMU efteruddannelses mål og uddannelses strukturer på området, og efterfølgende blev der søgt om gennemførelse af en analyse på området. Denne blev bevilget og er nu gennemført. 4. AMU området A. Analyse på det låse og sikringstekniske område Der var - med en bemærkning om at AMU analysen, de nye strukturer, det ajourførte efteruddannelsestilbud, DBI/NUSA s initiativer vedr. markedsføring og etablering af åbent værksted m.m. skulle foreslås DLF som et informativt dagsordenspunkt ved deres kommende årsmøde - tilslutning til sekretariatets indstilling. UG1 vil ved kommende møder blive informeret om status på opfølgningen I praksis kan man sige at der er blevet foretaget to analyser, henholdsvis en spørgeskema analyse, samt en interview analyse. Spørgsmålene for begge analyser har været ens, men i interviewrunden har det i meget større grad været muligt for respondenterne at komme med uddybende svar på de enkelte spørgsmål i analysen. Analysen er vedhæftet som (bilag 4.) Konklusioner i korte teser: Svært at få svar og viden til analysen hjem fra branchens virksomheder Branchens virksomheder anvender kun AMU sporadisk Sidemandsoplæring kombineret med korte 6

7 leverandør kurser, dominerer Branchens virksomheder finder AMU tilbuddet relevant men ufleksibelt Efteruddannelse må helst ikke overskride 2-3 dage da det er svært at undvære medarbejderne i længere tid DBI / NUSA er i gang med en proces, der kan gøre kursus tiden mere fleksibel for den enkelte montør, da tanken om det åbne værksted, hvor der kører 2-3 kurser sideløbende, er ved at blive planlagt således at der kan vælges lige netop det kursus man har brug for. Dette sammen med en bedre og mere målrettet markedsføring vurderes at være vigtigt for branchens virksomheder. Der er ligeledes på DBI / NUSA ved at blive undersøgt om det er muligt at udvikle et tilbud om brug af E-learning, hvor den enkelte elev selvstændigt kan gennemføre den teoretiske del af kurset via internettet, inden han/hun møder op på selve kurset. Sekretariatet vil på UG1 mødet redegøre for yderligere forhold vedr.: samarbejdet med DBI/NUSA samarbejdet med sikringsbranchen faglig udvikling i branchen Koordinering af AMU udvikling Det indstilles at: 1. Rapporten lægges til grund for drøftelse på UG1 mødet. 2. Sekretariatet afrapporterer analyse forløbet og rapportens konklusioner til undervisningsministeriet 3. Sekretariatet sender og efterfølgende drøfter rapportens konklusioner med Dansk Låseteknisk Forening (DLF) og sikringsbranchen 4. Sekretariatet følger op på DBI/NUSA s planer om markedsføring af split forløb 5. Sekretariatet følger op på DBI/NUSA s planer om etablering af Åbent Værksted 6. Sekretariatet følger op på DBI/NUSA s planer om Udvikling af E-learning 7

8 B. Nye godkendte AMU kurser Metalindustriens Uddannelsesudvalg fik den 25. oktober 2013, takstbehandlet og endelig godkendt AMU efteruddannelsen: B. Nye godkendte AMU kurser i.a.b Køleanlæg på ventilations- og klimaanlæg I forhold til den ansøgte uddannelse, er der tale om en myndighedscertifikatuddannelse, idet uddannelsen er kompetencegivende for udførelse af de lovpligtige eftersyn af ventilations og klimaanlæg. Dette fremgår af myndighedscertifikatet og af AMU bevisteksten. Der har derfor været et langt og meget specielt forløb med denne godkendelse som selv Undervisningsministeriets departementschef har været involveret i. Det skyldes at Undervisningsministeriet i dette unikke tilfælde, på grund af målgruppens størrelse, er indstillet på at finansiere de omkostninger uddannelsen medfører under EVE-rammen, på trods af at behovet for uddannelsen stammer fra Energistyrelsen, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet i henhold til: Bekendtgørelse om eftersyn af ventilations- og klimaanlæg i bygninger (BEK nr af 20/ ). Undervisningsministeriet vil - foranlediget af denne sag - drøfte en fremtidig praksis ift. Budgetoplæg om EVE-rammen med finansministeriet, hvis (når) det viser sig at andre ministerier pålægger undervisningsministeriet uforudsete udgifter. Undervisningsministeriets finansiering af denne uddannelse må nemlig ikke danne præcedens for fremtidige krav fra Klima-, Energi- og Bygningsministeriet eller andre myndigheder. 5. Mødeplanlægning Se vedlagte mødekalender for tid og sted til de kommende møder bilag Mødeplanlægning OBS: Bemærk ny dato på december mødet 2014 i ajourført bilag 1. (onsdag den 10. december) 8

9 6. Evt. 6. evt. Hanne Birgitte Nylev spurgte om, hvornår det var muligt for eleverne, at se deres uddannelsesbeviser elektronisk? Torben Andresen Lindhardt nævnte at der hos Byggeriets Uddannelser var indført et elektronisk Uddannelseskort og at der på svejseområdet er ved at blive indført elektroniske certifikat oplysninger med QR kode acces, men at der ham bekendt, ikke var planer om mere på dette område p.t.. Sekretariatet undersøger dette og vender tilbage. 9