DI Organisation for erhvervslivet. Referat fra MØDE I MI - UDVIKLINGS GRUPPE 1.

Transkript

1 København den 25. marts 2015 Udvalgsmedlemmer: Bjarne Jensen Finn Kyed Kaj Teglmann Bendixen Lars Knudsen Michael Boas Pedersen Mikael Nielsen Palle Lind Jensen Torben Andresen Lindhardt Organisation: Dansk Metal Arbejdsgiverne Dansk Metal Arbejdsgiverne DI Organisation for erhvervslivet DI Organisation for erhvervslivet DI Organisation for erhvervslivet Dansk Metal Sekretariatet: Niels Bylund Afbud: Finn Kyed Bjarne Jensen Arbejdsgiverne Dansk Metal Referat fra MØDE I MI - UDVIKLINGS GRUPPE 1. Tirsdag d. 24. marts 2015 Kl hos LEGO A/S Kløvermarken 16 DK 7190 Billund Tid: Program: Ankomst og kaffe velkomst ved Jesper Thorne UG1 møde Frokost med Jesper Thorne og UG1 gæster Værktøjsmager uddannelse på LEGO v/jesper Thorne rundvisning i værktøjsafdelingen afsluttende dialog/spørgsmål over en kop kaffe 1

2 UG 1 DAGSORDEN 1. Indledning A. Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser A. Fra sekretariatet B. Fra Udvalgets medlemmer 3. EUD området A. Ny EUD reform (status) B. Praktikvirksomheds godkendelse ITM 4. AMU området A. AMU Analyse på området for energiområdet B. Nye godkendte AMU efteruddannelser 5. Mødeplanlægning A. UG1 - udvalgsmøder Evt. BILAGSLISTE Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 EUD reform oversigt (fagplansoversigt) 2

3 1. Indledning 1. Indledning A. Godkendelse af dagsorden A. Godkendelse af dagsorden For at kvalificere debatten i dagsordenspunkterne om energianalysen samt talentspors udvikling på værktøjsuddannelsen, var der til mødet inviteret 2 gæster: 1. Forstander Kim E. Hansen Hoverdal, samt 2. Uddannelseschef Jens Christian Pedersen Skive Tekniske skole 2. Meddelelser 2. Meddelelser A. Meddelelser fra sekretariatet og udvalgets medlemmer: A. Meddelelser fra sekretariatet og udvalgets medlemmer: Meddelelser fra sekretariatet Meddelelser fra sekretariatet A. Nyt UG1 medlem fra Dansk Industri A. Nyt UG1 medlem fra Dansk Industri Michael Boas Pedersen indtræder på den vakante plads for DI efter at Michael Johnson i efteråret 2014 fik nyt job i justitsministeriet. Michael Boas Pedersen er cand.mag. i historie, mediefag og samfundsfag og har gennem en årrække arbejdet med undervisning. Michael Boas Pedersen kommer fra en stilling som uddannelsespolitisk konsulent ved Finanssektorens Arbejdsgiverforening, og har tidligere undervist i historie og samfundsfag på både HHX og STX. Desuden har Michael Boas Pedersen været uddannelsesleder ved HHX på BCH i Horsens. B. Personale ændringer i MI B. Personale ændringer i MI Den 1. marts startede Eskil Holten Haargaard som konsulent i MI. Eskil er 41 år og cand.mag. fra KU. Han kommer fra en stilling som specialkonsulent i Madkulturen en institution under Fødevareministeriet, der arbejder med fødevarekvalitet, madkultur og udvikling af 3

4 fødevareerhvervet. Eskil har her haft ansvar for det uddannelsespolitiske arbejde. Eskil har tidligere været ansat i bl.a. Styrelsen for Forskning og Innovation og Verdensnaturfonden, hvor han primært har arbejdet med kampagne, netværk og stakeholder relationer. Eskil kommer til at arbejde med Slagerfagets Fællesudvalg, men også en række øvrige MI-opgaver, som afklares i den nærmeste tid. Jette Sonny Nielsen har pr. 1. marts fået nyt job som uddannelseskonsulent i SEVU. Her skal hun bl.a. arbejde med ernæringsassistentuddannelsen. Det betød, at Jette stoppede i MI med udgangen af februar måned. Til gengæld er Emil Daugaard som siden november har været ansat som vikar under Helenas blevet fastansat som uddannelseskonsulent i MI. Emil overtager Jettes områder med sekretariats betjeningen af UG5 og vi søger nu efter en ny vikar til MI for resten af Helenas barselsperiode. Og så har chefkonsulent Lars Espersen har pr. 1. maj fået ansættelse som konsulent i Dansk Elforbund. Her skal han blandt andet arbejde med elektrikeruddannelsen og varetage El-forbundets uddannelsespolitiske interesser. Lars som især har været tilknyttet sekretariatsbetjeningen for UG3, bliver derfor i denne tid tappet for al relevant viden og know How, og vi håber at kunne genbesætte hans stilling inden for den nærmeste fremtid Meddelelser fra udvalgets medlemmer Meddelelser fra udvalgets medlemmer i.a.b. 4

5 3. EUD området A. Ny EUD reform status Sekretariatet vil på mødet og med henvisning til vedhæftede oversigtsskema (Bilag 2) - give en ajourførende mundtlig orientering og status om EUD reform arbejdet. Desuden er de 6 uddannelsesordninger i høringsudkast vedhæftet som (bilag 3) til orientering 3. EUD området A. Ny EUD reform status Dette dagsordenspunkt indledtes med en mundtlig orientering fra sekretariatet omfattende faser og terminer i reformens udvikling fra vort seneste møde den 8. januar. Herunder med bl.a. hørings udsendelse af uddannelsesordninger den 16. marts og hørings deadline på samme den 13. april samt med henblik på endelig fremsendelse til UVM, den 1. maj. Endvidere fulgte en forklaring om de skemaer som knytter sig til uddannelsesordningerne Skema 1: Elever under 25 år og voksne, der skal have et tilsvarende hovedforløb Skema 2: Voksne med standardiseret hovedforløb, men hvor den samlede varighed af skoleundervisningen skal være mindst 10 pct. kortere end varigheden af skoleundervisningen i skema 1. og den samlede praktiktid må ikke overstige 2 år. Skema 3a Talentspor for elever under 25 år og voksne hvor talentsporet er mindst 25 pct. af skoleundervisningen i hoved-forløbet på et højere niveau end det obligatoriske. Skema 3b Talentspor for voksne med standardiseret hovedforløb. For talentsporet for voksne er mindst 25 pct. af skoleundervisningen i hoved-forløbet på et højere niveau end det obligatoriske. Skoleundervisningen skal desuden være mindst 10 pct. kortere end varigheden af skoleundervisningen i skema 3a. og den samlede praktiktid må ikke overstige 2 år. Skema 4: EUX, den gymnasiale del I skemaet for denne elevtype er fagrækken for elever, der kombinerer en erhvervsuddannelse med en gymnasial eksamen. Dette skema indeholder kun den gymnasiale del af EUX. Skema 4 skal således kombineres med et af de øvrige skemaer for at få elevens samlede fagrække. 5

6 I forlængelse af hvert oversigtsskema 1-4 fremgår en oversigt over fag beskrevet med højere præstationsniveau end det obligatoriske. Eleven kan afslutte et fag på et andet niveau end det obligatorisk fastlagte, jf. 34 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr af 22/9-14. Fagets højere niveau erstatter det obligatoriske niveau. Praktikmålene fremgår af et særligt skema 5, Dette alene fordi skemaerne 1-4 kun indeholder fagrækken for skoledelen. Udviklingsarbejdet med uddannelsesordningerne er - på trods af et markant tidspres søgt løst i samarbejde med ledende aktører inden for hvert af UG1 s erhvervsuddannelsesområder. Bl.a. er de lokale uddannelsesudvalg inddraget på både Køletekniker uddannelsen og Værktøjsuddannelsen ligesom flere virksomheder (bl.a. Grundfos A/S) har medvirket aktivt i tilblivelsen og verifikation af uddannelsesordningen til Industriteknik uddannelsen. For overskuelighedens skyld har sekretariatet vedhæftet et regneark som (fanerne nederst) omfatter en fagoversigt af UG1 s erhvervsuddannelser. (se bilag 1.) I de seneste uger er der parallelt med dette arbejde pågået drøftelser i metalindustriens Uddannelsesudvalg om bl.a. ambitionsniveauet på de nye talentspor. Michael Boas Pedersen (MBP) indledte derfor med at redegøre for følgende DI synspunkter: At denne reform skal gen-brande EUD At talentsporet er vigtigt i denne proces At fagene på talentsporet - som udgangspunkt - skal være på ekspertniveau At EUD skal være kongevejen til videreuddannelse Og, at der skal indledes et tæt samarbejde med erhvervsakademierne herom Torben Andresen Lindhardt (TAL) erklærede sig på vegne af DANSK METAL, enig i denne målsætning og påpegede desuden, at vi må udfordre 6

7 ministeriet med, at der også vil være tale om akademi niveau på vore talentspors erhvervsuddannelser TAL påpegede desuden at alle metalindustriens Uddannelsers vejledende kompetenceark skal ajourføres således at kongevejene for videreuddannelse synliggøres sekretariatet noterede desuden følgende synspunkter i debatten: Mikael Nielsen (MN) anførte at HTX elever er den oplagte målgruppe for talentsporet Kaj Teglmann Bendixen (KTB) anførte at det erhvervede talentspors niveau, skal kunne ses på svendebrevet. I den forbindelse blev det indstillet til MI: 1. At UG1 skal ny - udvikle hoved og talentspor således at talentsporet som udgangspunkt når ekspertniveau. 2. At optagelse på talentspor kun kan ske når både elev, skole og virksomhed er enig. 3. At AU delen udvikles således at der som hovedregel kan opnås så mange ETCS point som muligt. 4. At AU delen skal placeres i uddannelsesordningerne på tabeller med Valgfri uddannelsesspecifikke fag for talentspors elever 5. At svendeprøven for så vidt angå den faglige del, skal være identisk med det normale hovedforløbs svendeprøve, men at det skal undersøges om projektarbejde og afrapportering heraf, bør kunne lægges på et højere niveau. 6. At der ikke udover den godkendelses praksis der er indført på industritekniker uddannelsen skal stilles særlige krav til praktik virksomhederne 7

8 Sekretariatet kunne herefter tilkendegive at ville arbejde loyalt videre med dette nye og meget ambitiøse UG1 mandat på de to erhvervs uddannelser hvor der skal oprettes talentspor (Industritekniker + Værktøjsuddannelsen) Sekretariatet udfoldede en række faser som må forventes at forsinke og eller fordyre det forestående arbejde hermed. Det drejer sig om: Tilbagekald af uddannelsesordninger sendt til høring Gennemgang af hovedforløbsfag med begynder og rutineret præstationsstandard med henblik på udvikling af disse til avanceret præstationsstandard på hovedsporet og til ekspertniveau på talentsporet Udvikle akademifag til uddannelsesordningens skemaer for valgfri uddannelsesspecifikke fag Konkretisere ideer fra FVD til talentspors uddannelsen for værktøjsmagere Verificere med bekendtgørelserne (kan det enkeltetes fags mål og ambitionsniveau tolkes korrekt/entydigt i bekendtgørelserne) Indarbejde alle disse fag og ændringer i uddannelsesordningerne Ajourføre eventuelle nye videns, færdigheds, og kompetencemål til bekendtgørelserne med henblik på nyfremsendelse eller løft ved kommende udviklingsredegørelse. Udsende uddannelsesordningerne til høring Ajourføre disse i forhold til eventuelle bemærkninger fra hørings parter 8

9 Fremsende uddannelsesordningerne til UVM På grund af arbejdets prioritering, omfang og betydning vil der allerede i denne uge kunne forventes udarbejdet en plan for dette ajourførings arbejde. Sekretariatet vil derfor orientere UG1 om denne proces i en mail medio april måned B. Praktikvirksomhedsgodkendelse for industriteknik maskin På UG1 mødet hos Nilpeter A/S den 13. oktober 2014 orienterede sekretariatet om en erfaret LUU besigtiger praksis der i uoverensstemmelse med den gældende uddannelsesordning, stiller krav til praktikvirksomhederne om at praktikuddanne industriteknikere maskin på CNC maskiner. I drøftelserne herom på mødet, var der enighed om at få belyst konsekvenserne af givne beslutninger herom. B. Praktikvirksomhedsgodkendelse for industriteknik maskin Punktet blev kort drøftet. TAL var naturligvis bekendt med, at reformarbejdet sluger alle resurser i sekretariatet p.t. men påpegede også, at det var vigtigt at få færdiggjort dette arbejde. Især fordi godkendelses skemaerne højst sandsynligt skal ajourføres og besigtigerne skal i forlængelse heraf orienteres om en eventuel ændret praksis Pga. et voldsomt arbejdspres med reformarbejdet har sekretariatet ikke haft tid til at kvalificere datagrundlaget for kvalificerede drøftelser og evt. indstillinger herom. Men med mindre hele foråret belægges med reformarbejde, vil dette arbejde blive gennemført inden næste møde og derfor komme på dagsordenen igen. 4. AMU området A. Analyse på det energitekniske område Energiteknikområdet synes stadigt mere kompetencemæssigt fragmenteret. Der er fortsat behov for kompetence udvikling inden for de traditionelle energi omsætningsformer, vand og andre husinstallationer, men bl.a. mange nye energiformer og automatiserede husinstallationer (bl.a. avancerede ventilationssystemer) gør området uoverskueligt i relation til en definering af efteruddannelses strukturer og konkrete efteruddannelses tilbud. Den vedhæftede rapport (Bilag 4) dokumenterer et analysearbejde vedrørende efteruddannelses behov inden for det energitekniske område som omfatter efteruddannelse inden for både UG1 og 4. AMU området A. Analyse på det energitekniske område Sekretariatet redegjorde således om projektet. Formålet med projektet har været, at få undersøgt kompetence- og efteruddannelsesbehovet inden for energiteknikområdet. Mere specifikt inden for dels det klimatekniske område som dækkes med efteruddannelse fra FKB 2708 samt det energi og varmetekniske felt som efteruddannelsesdækkes via FKB Endelig er der i analysen set på om den underliggende TAK Industriel VVS i FKB 2610 (Smedeteknik) dækker et stort jobområde, der udvikler sig meget hurtigt set i forhold til jobfunktionernes indhold. Analysen har været et fælles UG1 + UG2 projekt. 9

10 UG2 områder. Da rapportens forfatter på grund af en kandidat eksamen i teknologifilosofi på AUC endnu engang er forhindret i at deltage i dagens UG1 møde, men at vi denne gang har forstander Kim E Hansen fra AMU Center Hoverdal med til mødet, indstilles det, at rapportens indhold og konklusioner drøftes. Analysen er på mange måder interessant læsning for lægfolk (udfoldning af de forskelige teknologier). Eksempelvis blev jeg overrasket over at læse, at det i snart 15 år (1. januar 1997) har været forbudt at deponere affald, som egner sig til forbrænding. Ganske vist var jeg så sent som i søndags på KARA i Køge med min lille trailer fyldt med pap, plast, haveaffald, noget forbruger elektronik og nogle overskudsmøbler m.m. som jeg selvfølgelig nøje måtte sortere, inden det blev fyldt i containerne. Men det forstår jeg jo bedre når stort set alt brændbart affald bliver brændt og dermed bidrager til el og varme produktionen i landet. Men det er alligevel store tal. Hvert år bliver der afbrændt 3,7 mio. tons affald på 29 affalds-forbrændingsanlæg i Danmark med en kapacitet på mellem og tons om året. De 3,7 mio. tons affald giver ca. 20 % af den danske varmeproduktion og ca. 4,5 % af elproduktionen. Danmark er også det førende land i Europa, hvad angår forbrænding af affald. Og selv om der hvert år bliver afbrændt ca. 600 kg affald pr. indbygger i Danmark, hvilket er det suverænt højeste tal i Europa, importeres der affald fra udlandet for at udnytte kapaciteten i anlægget. Jeg fandt også de miljø tekniske udfordringer ved affaldsforbrænding interessant. Eksempelvis er det jo rent kemi når man overvejer at sprøjte ammoniak (NH3) direkte ind i forbrændingen i kedlerne for at nedbringe NOx udledningen som der jo betales rigtigt mange penge for udledning af. Omvendt er jeg også enig med Svend Jensen i at der er tale om teknologiområder som er meget omfattende og vanskelig at afgrænse. Der er mange processer og anlægstyper i spil med det formål at frembringe energi, ligesom der i produktionsanlæg og bygninger findes installationer, der opfylder energitekniske formål i forbindelse med energibesparelse og udnyttelse af f.eks. procesenergi. Energiteknologiernes sammensatte karakter betyder derfor også, at virksomhederne inden for området har ansat både smede, elektrikere, automatikteknikere, procesoperatører m.fl. til at varetage arbejdsopgaverne. 10

11 Konklusioner på kedelpasser området: Kedelpasserarbejdet kobles mange steder sammen med opgaver inden for vedligehold i produktionen eller konkrete produktionsopgaver. Derfor er mange kedelpassere i dag faglærte. Ofte med en smedeuddannelse. For kedelpassere på affaldsforbrændingsanlæg er det almindeligt at følge efteruddannelsen hos FORCE. Her er der et stærkt fokus på lovgivningen omkring forbrændingsanlæggene og miljøet. En del af undervisningen bygger på en avanceret simulator. Der er ingen, der giver udtryk for et konkret behov for nye efteruddannelseskurser inden for kedelpasserområdet. De fleste henviser til, at en revision af kedelpasseruddannelsen vil være tilstrækkelig. Under det automatiktekniske område har der tidligere været udviklet tre kurser i samarbejde med kraftvarmeværkerne. Disse kurser har været udbudt siden 2009, men er aldrig gennemført på grund af meget få eller ingen tilmeldinger, og er derfor nedlagt igen. Det er bemærkelsesværdigt, at smedene i stigende grad skal kunne forstå virkemåden af den el-tekniske del af anlæggene. Styring og regulering er nødvendig som grundviden for mange smede, der arbejder som kedelpassere og samtidig er vedligeholdelsesmedarbejdere i proces- og fødevareindustrien. Kurser findes allerede f.eks. inden for automatik- og procesområdet. Der er ingen af driftsassistenterne, der oplever, at de har efteruddannelsesbehov, som de ikke kan få opfyldt. Virksomhederne er generelt godt tilfredse med kedelpasseruddannelsen på Hoverdal, men mener dog, at den trænger til en revision. Undervisningsmaterialet virker for gammeldags i forhold til de teknologier, der 11

12 findes på anlæggene i dag. Miljøsiden kunne med fordel fylde noget mere. Under interviewene og rundgangen på både kraftvarmeværker og dampanlæg i industrien, var det tydeligt, at det sikkerhedsmæssige fylder meget, men der er ikke udtrykt specielle uddannelsesbehov i denne forbindelse. I den forbindelse kunne sekretariat oplyse at kedelpasser uddannelsen netop er blevet ajourført og desuden på vej til en ny-godkendelse i Undervisningsministeriet. Desuden er der udviklet helt nye undervisnings materialer hertil. (Se link herunder) rt/ TAL påpegede desuden, at når der nu etableres kompetencefonde på så mange områder (også inden for det offentlige beskæftigelses område) er der derfor behov for udvikling af kompetence pakker til AMU Kurs. Konklusioner på det Klimateknisk område De besøgte virksomheder har ingen efteruddannelsesbehov inden for opbygning og montage af klimaanlæg, som de ikke kan få dækket i dag. Alle servicemedarbejdere i de besøgte virksomheder er faglærte, typisk smede, men der findes også elektrikere og automatikteknikere, der arbejder som serviceteknikere. Teknisk service indeholder de samme jobfunktioner på tværs af forskellige firmaer. 5 års lovpligtig eftersyn og VENTordningen har skabt en betydelig standardisering af arbejdsopgaverne. Det lovpligtige eftersyn og VENT-service er to forskellige ordninger. VENT-service vedrører den daglige drift. Det lovpligtige 5 års eftersyn er et energi eftersyn. AMU- Hoverdal har udviklet en anbefalet uddannelsesstruktur inden for det klima 12

13 tekniske område, som både tilgodeser VENT-ordningen og det lovpligtige 5 års eftersyn. Virksomhedernes efteruddannelse varetages i det væsentlige via AMUkurserne i uddannelsesstrukturen fra Hoverdal. Man følger i et beskedent omfang nogle leverandørkurser f.eks. hos Trend. Det er tydeligt, at det afgørende efteruddannelsesbehov, som virksomhederne oplever ikke bliver dækket, findes inden for grundlæggende el-teknik samt styring og regulering. Målene Klimatekniske målinger og komponenter samt Klimateknik, fejlfinding på automatikkomponenter lever ikke op til behovet. Begge mål er fra 2005, og ERA vil foreslå, at de revideres, og at behovet for en dybere forståelse for elektronik og basal styring og regulering inddrages i denne revision. Der er desuden behov for et mål med fokus på kundeservice, salg/mersalg, rådgivning og kommunikation målrettet til serviceteknikere i ventilationsbranchen. Varigheden foreslås af virksomhederne til at være 2-3 dage. Der var på mødet enighed om at: Klimatekniske målinger og komponenter, samt Klimateknik, fejlfinding på automatikkomponenter, ajourføres i overensstemmelse med analysens indstilling Desuden var der enighed om at sekretariatet skulle undersøge om MI i anden FKB havde tilkoblet AMU kurser med formål om, at uddannelsesdække serviceteknikeres behovet for læring om kundeservice, salg/mersalg, rådgivning og kommunikation. Endvidere påpegede TAL, at der også på dette område er behov for udvikling af 13

14 kompetence pakker til AMU Kurs samt desuden til udvikling af pakker til 4 ugers erhvervsrettet på bygning på de relevante erhvervsuddannelser der (jvf. analysen) peges på. Her skyldes det især det forhold at ventilationsteknikeren ikke rigtigt er slået igennem. Endelig noterede sekretariatet at rapporten også ønskes drøftet i UG2 5. Mødeplanlægning Se vedlagte mødekalender for tid og sted til de kommende møder Bilag Mødeplanlægning UG1 OR mødet den 24. august vil i nær fremtid blive søgt DOODLET til en anden dag 6. Evt. 6. evt. Formanden for FDV Direktør Michael Nederby, TECCON FORM A/S i Holstebro overrakte efter mødet en talentkasse fyldt med faglige input og inspiration for udvikling til talentforløbet for værktøjsmageruddannelsen til UG1. Sekretariatet finder det rigtig positivt, at værktøjsindustrien på eget initiativ tager medansvar for det igangværende EUD reform arbejde og her - helt konkret - bidrager med faglig inspiration til talentforløbet for værktøjsmageruddannelsen. UG1 og Metalindustriens Uddannelsesudvalg vil i den kommende tid bestræbe os på, at få udfoldet og implementeret så mange af forslagene som muligt. 14