USA's svaghed og kampen for hegemoni
|
|
- Ida Clausen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 En artikel fra KRITISK DEBAT USA's svaghed og kampen for hegemoni Skrevet af: Immanuel Wallerstein Offentliggjort: 15. februar 2004 Jeg vil begynde med to spørgsmål, som jeg tror alle læsere vil være enig med mig i. For det første, at imperialismen er en integreret del af den kapitalistiske verdensøkonomi. Det er ikke et særligt fænomen. Det har altid været der. Og det vil altid være der, så længe vi har en kapitalistisk verdensøkonomi. For det andet oplever vi for tiden en særlig aggressiv og enestående form for imperialisme, som nu oven i købet er parat til åbent at erklære sig for imperialistisk. Nu beder jeg jer om at tænke over denne anomali. Hvordan kan det være, at vi for tiden gennemlever en særlig aggressiv og enestående form for imperialisme, som for første gang i over hundrede år er blevet parat til at erklære sig for 'imperial' og 'imperialisme'? Hvorfor vil de gøre det? De fleste mennesker vil med ét ord svare USA's styrke. Omvendt vil jeg med ét ord svare USA's svaghed. Vi må begynde i 1945, da De forenede Stater blev hegemonisk, virkelig hegemonisk. Hvad betyder hegemoni i denne sammenhæng? Det betyder, at USA's nationalstat var så meget stærkere - dets økonomiske evne var langt bedre end alle andre i datidens verden - at det kunne underbyde alle andre på deres egen hjemmemarkeder. De forenede Stater havde en militær styrke, som var uden sidestykke. Som en konsekvens heraf, havde det en evne til at danne formidable alliancer: NATO, den amerikansk-japanske forsvarspagt o.s.v. På samme tid blev De forenede Stater - som den hegemoniske magt - verdens kulturelle center. New York blev højkulturens centrum og den amerikanske populær kultur sejrede over hele verden. Den første gang jeg var i Sovjetunionen - det var under Brezhnev-tiden - tog min vært mig med til en natklub i Leningrad. Den ting, der overraskede mig mest af alt under hele mit besøg i Sovjetunionen, var, at i denne natklub hørte man amerikansk populær musik sunget på engelsk. Og jeg mener, at vi - rent ideologisk - undervurderer i hvor høj grad 'Den frie Verdens' tema har været legitim i øjnene på store dele af verdens befolkning. Altså var USA virkelig på toppen af verden i ca. 25 år og det fik sin vilje, hvor og hvornår det ønskede det. Det er rigtigt, at Sovjetunionen eksisterede også som et militært problem for De forenede Stater. Ikke desto mindre håndterede USA dette meget enkelt ved hjælp af en aftale. Den blev kaldt Yalta men omfatter mere end blot det, som blev forhandlet på øen Yalta. Jeg tror, at Venstrefløjen historisk har undervurderet konsekvenserne 1 / 7
2 og betydningen af Yalta-aftalerne, som netop gjorde Den kolde Krig til et nøje koreograferet arrangement, inden for hvilket der aldrig rigtig skete noget i mere end 40 år. Det var den vigtigste ting ved Den kolde Krig. Den delte verden op i en Sovjetzone, som udgjorde ca. en tredjedel af verdenen, og en USA-zone, som udgjorde to tredjedele. Den bevarede zonerne økonomisk adskilte og tillod dem hver især at råbe højt af hinanden med det formål at bevare roen i hver lejr men aldrig at lave nogen alvorlig ændring i arrangementet. Derfor kunne USA på verdens top. 25 år på toppen Dette varede i ca. 25 år. På grund af tre ting løb De forenede Stater ind i vanskeligheder et sted imellem 1967 og For det første mistede det sit økonomiske forspring. Vesteuropa og Japan blev tilstrækkeligt stærke til at forsvare deres egne markeder. De begyndte endda at invadere USA's hjemmemarked. På dette tidspunkt var de økonomisk lige så stærke og konkurrencedygtige som USA og dette fik dette politiske følger. For det andet var der i 1968 en verdensrevolution i gang, som mange af læserne på den ene eller anden måde var engageret i. Tænk på, hvad der skete i I 1968 blev to temaer gentaget over hele verden i den ene eller anden version. Det første tema var, at vi ikke kan lide USA's hegemoni og dominans over verdenen - og vi kan ikke lide Sovjets hemmelige medspil. Dette tema eksisterede overalt. Det var ikke kun det kinesiske syn på de to supermagter. Det blev også delt af resten af verden. Det andet tema som 1968 belyste, var, at Det gamle Venstre, som var kommet til magten alle steder - kommunistpartier, socialdemokratier og nationale befrielsesbevægelser - havde ikke ændret verden og noget måtte gøres. Vi var ikke sikker på, at vi stolede på dem længere. Det undergravede den ideologiske basis for Yalta-aftalen, og det var meget vigtigt. For det tredje var der mennesker, som ikke var enig med Yalta. De fleste var i Den tredje Verden og der var mindst fire betydningsfulde nederlag for imperialismen, som netop skete her. Det første var Kina, hvor Kommunistpartiet trodsede Stalin og marcherede mod det Kuomintang-kontrollerede Shanghai i 1948 og således fik frigjort Kina fra amerikansk indflydelse på hovedlandet. Dette var et centralt nederlag i USA's forsøg på at kontrollere periferien. Det andet var Algeriet og dets hele betydning som rollemodel for andre koloniale territorier. Det tredje var Cuba i USA's baggård. Det fjerde og sidste var Vietnam, som både Frankrig og USA var ude af stand til at besejre. Det var et militært nederlag for De forenede Stater og har som sådan struktureret verdens geopolitik siden da. De økonomiske rivalers genrejsning, verdensrevolutionen i 1968 og dens betydning for mentaliteten overalt i verden samt USA's nederlag i Vietnam - tilsammen 2 / 7
3 markerede disse tre fakta begyndelsen på nedturen for De forenede Stater. Tab af hegemoni Hvordan kunne De forenede Staters ledere håndtere tabet af hegemoni? Det har været et problem lige siden. Der var to dominerende måder at håndtere dette tab af hegemoni. Den ene blev fremført fra Nixon til Clinton, inklusiv Ronald Reagan og George Bush senior. Alle disse amerikanske præsidenter håndterede det på samme måde, dvs. forskellige variationer over stålnæven i fløjshandsken. De forsøgte at overtale Vesteuropa, Japan og andre om, at De forenede Stater er villig til at samarbejde; at de andre kan indgå i en alliance af angiveligt ligestillede dog under USA's aktive lederskab. Det andet blev fremført af det såkaldte "Washington Consensus", som dannedes i 1980'erne. Hvad handlede Washington Consensus om? Jeg må minde om, at FN erklærede 1970'erne for udviklingens årti. Og netop udvikling var det, som det handlede om fra 1950'erne til og med 1970'erne. Alle erklærede, at lande kunne udvikles. USA erklærede det. Sovjetunionen erklærede det og alle i Den tredje Verden erklærede det - så længe en stat blot blev organiseret ordentligt. Selvfølgelig var folk uenige om, hvordan dette skulle gøres, men blev staten bare ordentligt organiseret og gjorde den de rette ting, kunne den udvikles. Det var den basale ideologi; udvikling kunne opnås ved hjælp af en eller anden form for kontrol over, hvad der skete inden for suveræne nationalstater. Washinton Consensus var opgivelsen og fornægtelsen af udviklings-troen, som synligt havde fejlet siden slutningen af 1980'erne, og alle var derfor klar til at opgive den. De erstattede udviklings-troen med hvad de kaldte globalisering, hvilket ganske enkelt betød åbning af alle grænser og nedbrydning af alle barrierer dvs. a) fri bevægelighed for varer og - af større betydning - b) fri bevægelighed for kapital men c) ikke fri bevægelighed for arbejdskraft. Og USA satte sig for at udbrede dette til hele verden. Den tredje ting de gjorde i overensstemmelse med denne 'samarbejdslinje' var at igangsætte en proces for at danne en ideologisk koncensus i Davos. Davos er ikke uden betydning. Davos var et forsøg på at skabe et sted at mødes for verdens eliter - inklusive eliter fra Den tredje Verden - for konstant at bringe dem sammen og sammensmelte deres politiske aktivitet. Nyliberal modoffensiv I denne periode opstod en tredeling af den amerikanske målsætning: Første del bestod i at igangsætte en modoffensiv. Der var tale om en nyliberalistisk 3 / 7
4 modoffensiv på tre niveauer: 1) på verdensplan at reducere lønningerne; 2) at reducere virksomhedernes omkostninger og tillade den totale eksportering og socialisering af disse (inklusiv at gøre en ende på de miljømæssige begrænsninger for virksomhederne); og endelig 3) at reducere den beskatning, som var forudsætningen for den sociale velfærd (dvs. forudsætningen for uddannelse, sundhed og det sociale sikkerhedsnet livet igennem). På ethvert af de tre niveauer var de kun delvist succesfulde. Dvs. at på ingen af niveauerne lykkedes offensiven helt, men på dem alle tre lykkedes den delvist. Under alle omstændigheder blev omkostningskurven ikke bragt ned til et niveau bare i nærheden af Omkostningskurven har været højt oppe, og den er faldet væsentligt, men den er slet ikke nede i nærheden af niveauet fra og den vil bevæge sig op igen. Målsætningens anden del viste sig igennem håndteringen af den militære trussel. Den virkelige trussel mod USA's militære magt er spredningen af atomvåbnene. Det taler de hele tiden om, så lad os tro dem på deres ord: hvis ethvert lille land har atomvåben bliver det meget besværligt for USA at engagere sig i militær aktion. Det er, hvad Nordkorea demonstrerer i øjeblikket. Nordkorea har kun to atombomber, hvis man skal tro aviserne. Men det er åbenbart tilstrækkeligt til at vende op og ned på tingene. Målsætningens tredje del - og dette var en meget afgørende ting, som der er blevet arbejdet på siden 1970'erne - var at stoppe EU. De forenede Stater gik ind for EU i 1950'erne og 1960'erne, da Unionen blev set som et middel til at få Frankrig til at acceptere Tysklands genoprustning. Men da det senere blev alvor, blev EU betragtet som et forsøg på skabe en eller anden form for en europæisk stat, og USA var selvfølgelig stærkt imod dette. Hvad er der sket? For det første fik vi Sovjetunionens kollaps. Dette var en katastrofe for USA, der hermed mistede sit vigtigste politiske våben overfor Vesteuropa og Østasien. For det andet var der Saddam. Saddam Hussein startede Den første Golfkrig. Han gjorde det med fuldt overlæg. Og han gjorde det for at udfordre USA. Han kunne ikke have gjort det, hvis Sovjetunionen fortsat havde eksisteret. Sovjetunionen ville have forhindret ham i at gøre det, fordi det ville have været for farligt set i relation til Yalta-aftalen. Saddam slap af sted med det. Forstået på den måde, at han ved krigens slutning kun havde tabt det, han havde erobret. Han var tilbage ved udgangspunktet. Det er dette, der igennem de sidste ti år har været svær at sluge. Den krig blev tabt. Den var ikke en sejr for USA. 4 / 7
5 For det tredje så vi i 1990'erne uden tvivl en momentan kraftanstrengelse i den amerikanske økonomi; men denne kraftanstrengelse gjaldt ikke for verdensøkonomien som sådan og den var tillige forbigående. I dag har vi en svækkelse af dollaren. Og netop dollaren har været et uundværligt middel for USA, som dels har gjort landet i stand til at have den økonomi, som det har, og dels har sikret dets dominans over resten af verden. Og endelig for det fjerde viste 11. september 2001 at USA var sårbart. De neoliberale høge Det skabte plads for 'høgene'. Høgene ser ikke sig selv som en sejrrig fortsættelse af US-kapitalisme eller US-magt eller noget andet. De ser sig selv som en gruppe af frustrerede outsidere, som i over 50 år ikke kom til fadet - heller ikke under Ronald Reagan eller George Bush senior og heller ikke under George Bush junior forud for 11. september De frygter fortsat, at George Bush junior vil svigte dem. De mener, at politikken på dette område - diplomatien og multilateralismen, det som jeg kalder for 'jernnævnen i fløjlshandsken'- og som den blev ført fra Nixon over Clinton og frem til de første år af George W. Bush - var en total fiasko. De mener, at denne politik blot accelererede nedturen for USA, og at dette bør ændres radikalt igennem en enestående, åben og imperial aktion - krig for krigens skyld. De gik ikke i krig med Irak eller Saddam Hussein, fordi han var en diktator. De gik end ikke i krig mod Irak for olie. De gjorde det for at vise, at USA rent faktisk kunne gøre det, og de behøvede at demonstrere dette for at kunne intimidere to grupper af mennesker: 1) enhver i Den tredje Verden, som mener, at de kunne deltage i atomvåben spredning; og 2) Europa. Det var et angreb på Europa, og derfor reagerede Europa, som det gjorde. En Paris-Berlin-Moskva akse? Jeg skrev en artikel i 1980 i hvilken jeg skrev: "Det er geopolitisk uundgåeligt, at i løbet af den næste periode vil der opstå en Paris / Berlin / Moskva alliance." Jeg skrev dette på et tidspunkt, hvor Sovjetunionen stadig eksisterede, og jeg har gentaget det lige siden. I dag taler alle om det. Der er endda nu en hjemmeside, som gengiver, hvad folk skriver på fransk, tysk, russisk og engelsk over hele Europa om fordelene ved Paris / Berlin / Moskvaforbindelsen. Vi må ikke undervurdere, da Sikkerhedsrådet for anden gang i år afstod fra at stemme. Det var første gang siden FN blev stiftet, at USA ikke kunne opnå flertal i Sikkerhedsrådet på et for det væsentligt spørgsmål. Selvfølgelig har de i tidens løb måttet anvende veto overfor forskellige resolutioner men aldrig på et for dem helt centralt spørgsmål. Men i marts 2003 trak de deres resolution tilbage, fordi de alene kunne få opbakning fra fire stemmer. Det var en politisk ydmygelse, og det blev betragtet som sådan verden over. De forenede Stater har mistet legitimitet, og 5 / 7
6 derfor kan det ikke længere kaldes hegemonisk. Hvad man end vælger at kalde det, er legitimiteten nu forsvundet, og det er det væsentlige. Så, hvad skal vi forvente os de næste ti år? For det første er der spørgsmålet om, hvordan Europa vil opbygge sig. Det vil blive meget vanskeligt, men de vil opbygge sig selv og de vil opbygge en hær. Måske ikke hele Europa, men kernen. USA er virkelig bekymret for dette, og for at denne hær før eller siden vil forbinde sig med den russiske hær. For det andet: se på Nordøstasien. Det er vanskeligere, men jeg tror, at Kina, en forenet Korea og Japan vil begynde at bevæge sig hen imod hinanden politisk og økonomisk. Det vil slet ikke være let. Foreningen af Korea vil blive en meget stor opgave at løse. Også genforeningen af Kina vil ligeledes blive en vanskelig opgave. Disse lande har alle mulige grunde til at hade hinanden, og spændingerne imellem dem har dybe historiske rødder. Men der hviler et pres på dem. Realistisk set, hvis de fortsat ønsker at overleve som uafhængige magter i denne verden, må de nødvendigvis bevæge sig i denne retning. For det tredje, bør man lægge mærke til World Social Forum. Jeg tror, at det er her, hvor der sker noget. Det er den vigtigste sociale bevægelse i hele verden, og den eneste, som har en chance for at spille en virkelig betydningsfuld rolle. Den er vokset meget hurtigt. Den har et væld af interne modsætninger, som vi ikke må undervurdere, og den vil gennemgå alle mulige perioder, og den vil måske ikke klare det. Den vil måske ikke overleve som bevægelsen over alle bevægelser - uden et hierarkisk center med tolerance overfor alle dens egne forskellige tendenser og alligevel stå for noget. Det bliver ikke nogen let sag, men den er til denne, vi kan knytte de største forhåbninger. Kapitalismens basale modsætning Til slut vil jeg mene, at man bør se på de indre modsætninger kapitalisterne imellem. Kapitalismens basale modsætning har hele dens historie igennem været, at på den ene side har alle kapitalister en fælles politisk interesse i det omfang, at der er en fortsat verdensomspændende klassekamp. På den anden side er alle kapitalister hinandens konkurrenter. Dette er en af systemets fundamentale modsætninger, og den vil blive meget eksplosiv. Jeg tror ikke, at vi skal undervurdere det faktum, at i april 2003 udtalte Lawrence Eagleberger, udenrigsminister under den første præsident Bush og stadig en nær rådgiver af den nuværende præsidents far, at såfremt USA skulle finde på at invadere Syrien, ville han, Eagleberger, gå ind for at anklage præsident George W. Bush for højforræderi. Dette er ikke nogen nem ting at sige for en sådan person. Så han sender et signal, og hvor kommer det signal fra? Jeg tror, at det for det første 6 / 7
7 kommer fra faderen. Og for det andet at det kommer fra betydningsfulde grene fra såvel amerikansk som udenlandsk kapital. De er ikke alle lige begejstrede for høgene. Høgene har ikke vundet kampen. De har fået greb om det amerikanske statsmaskineri. Den 11. september gjorde dette muligt for dem. Høgene ved, at det er nu eller aldrig, og de vil fortsætte med at presse på, for hvis de ikke presser fremad, vil de falde tilbage. Men de er ikke garanteret succes, og nogle af deres største fjender er andre kapitaliser, som ikke bryder som om politikken over for Europa og Japan, fordi de i bund og grund tror på kapitalens enhed; som ikke tror på, at man tackler disse spørgsmål ved at smadre oppositionen, men som i stedet vil foretrække at man indoptager dem. De er bange for, at det er Samson, der river huset ned. Vi er kommet ind i en kaotisk verden. Det har noget at gøre med det kapitalistiske systems krise, men jeg vil ikke argumentere for det nu. Hvad jeg derimod vil sige er, at denne kaotiske verdens situation vil nu fortsætte i de næste tyve eller tredive år. Ingen kontrollerer den, mindst af alle USA's regering. De forenede Staters regering ved hverken ud eller ind i en situation, som den overalt forsøger at styre, men som den ikke vil kunne styre. Dette er hverken godt eller dårligt. Men vi bør ikke overvurdere disse mennesker eller den styrke, som de forlader sig på. Oversat fra Monthly Review juli-august / 7
USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5
USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet
Læs mereSpørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5
Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.
Læs mereDe allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten
Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september
Læs mereDen 2. verdenskrig i Europa
Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj
Læs mereAfghanistan - et land i krig
Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde
Læs mere11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror
Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af
Læs mereDet er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.
Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit
Læs mereDanmark og den kolde krig
Historiefaget.dk: Danmark og den kolde krig Danmark og den kolde krig Efter 2. verdenskrig blev Europa delt i øst og vest. En væsentlig del af opdelingen skete på grund af supermagterne USA og Sovjetunionen.
Læs mere1. verdenskrig og Sønderjylland
Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor
Læs mereOsmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.
Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken
Læs mereDanmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.
Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende
Læs mereInddæmningspolitikken
Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen
Læs mereDen kolde krigs oprindelse
Den kolde krigs oprindelse Forskellige interesser År 1945 var begyndelsen på en lang periode med uenigheder og misforståelser mellem Sovjetunionen (USSR) og dens tidligere allierede i Vesten (især USA)
Læs mereAfghanistan - et land i krig
Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog
Læs mereB8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2
B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser
Læs mereSKIFTENDE TRUSLER OG. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Hvad er et trusselsbillede? Hvad kendetegner terror?
SKIFTENDE TRUSLER OG FJENDEBILLEDER Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema kommer vi omkring - hvad vi føler os truet af og hvorfor vi skaber fjendebilleder Hvad er et trusselsbillede? Et trusselsbillede
Læs mereDen kolde krig som indenrigspolitisk slagmark
Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,
Læs mereDEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling
DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.
Læs mereFørste verdenskrig. Våbenstilstand.
Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med
Læs mereDen kolde krigs afslutning
Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende
Læs mereDet amerikanske århundrede
Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske
Læs mereAlliancerne under 1. verdenskrig
Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte
Læs mere11. september 2001. USA under angreb. Fakta. Død og ødelæggelse. Reaktioner på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror
Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra organisationen Al- Qaeda et omfattende terrorangreb på USA. Det blev startskuddet til Vestens krig
Læs mereTIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG
TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig
Læs mereKilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.
Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig
Læs mereUdenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995
Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet
Læs mereHold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!
Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for
Læs mereTyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig
9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk
Læs mereFjendebilleder: Propaganda
Roskilde Tekniske Gymnasium Dansk, Samfundsfag og Engelsk Fjendebilleder: Propaganda Af Henrik Breddam Skrevet: 2006-12-06 Længde: 9 sider Side 1 af 9 Indhold Indhold... 2 Formål... 3 Indledning... 3 Gammeldags
Læs mereDanmark i verden under demokratiseringen
Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række
Læs mere2. verdenskrig i Europa
Historiefaget.dk: 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet den 5. maj 1945. Krigsudbrud Den 1. september
Læs mereFremtidens krige udkæmpes på nettet Illustrer...
Fremtidens krige udkæmpes på nettet KRIGSTEKNOLOGI: Cyberkrigen vil i fremtiden rase via massive hackerangreb og skjult cyberspionage. Kina har allerede en hær på titusindvis af militære cyberspioner,
Læs mereDanskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017
Danskernes suverænitetsopfattelser Tænketanken EUROPA, maj 2017 BASE: 2056 EU KØN ALLE KVINDER MÆND Høj grad blive 36 32 40 64 62 Nogen grad blive 28 30 26 66 Nogen grad forlade 15 15 14 27 25 Høj grad
Læs mereBRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE
BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende
Læs mereEksempler på alternative leveregler
Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke
Læs mereOptakten til 1. verdenskrig
Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest
Læs mereArtiklerne kan findes ved hjælp af Infomedia. Eller de kan lånes hos TWP ved henvendelse på mailadressen
Tekster om Irak før krigen TEKSTERNE er overvejende kronologisk ordnet. [Annoteringer ved TWP i skarp parentes. Titler, der forklarer indholdet tilstrækkeligt, er ikke annoteret.] Artiklerne kan findes
Læs mereKilde nr. 29: Ikke lovligt at gå i krig i Irak
Kilde nr. 29: Ikke lovligt at gå i krig i Irak af Tonny Brems Knudsen Politikens kronik 22.3.2003 Med støtte fra sine nærmeste allierede har USA igennem de seneste par måneder forsøgt at overtale FN s
Læs mereInternationale organisationer Ind i samfundsfaget, grundbog A
De forenede nationer en kamp for freden Aldrig mere krig FN s historie Internationale organisationer FN blev dannet den 24. oktober 1945 (FN-dagen) som følge af Anden Verdenskrig. FN-pagten blev godkendt
Læs mereGlasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt
Glasnost og Perestrojka Og sovjetunionens endeligt Gorbatjov vælges 1985: Michael Gorbatjov vælges til generalsekretær 1971: medlem af Centralkomitéen 1978: sovjetisk landbrugsminister 1980: Medlem af
Læs mereVersaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta
Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes
Læs mereHvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk
Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som
Læs mereOtto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.
Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland
Læs mereSkrevet i januar-februar Trykt i april 1916 i bladet Vorbote nr. 2. Trykt første gang på russisk i oktober 1916 i Sbornik Sotsial-Demokrata, nr.
Skrevet i januar-februar 1916. Trykt i april 1916 i bladet Vorbote nr. 2. Trykt første gang på russisk i oktober 1916 i Sbornik Sotsial-Demokrata, nr. 1. DEN SOCIALISTISKE REVOLUTION OG NATIONERNES SELVBESTEMMELSESRET
Læs mereDen nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen
Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.
Læs mereAnders Fogh Rasmussens nytårstale den 1. januar 2002
Anders Fogh Rasmussens nytårstale den 1. januar 2002 Anders Fogh Rasmussen overtog magten i 2001 efter en markant sejr over den siddende regering. I sin første nytårstale skitserede han sine visioner for
Læs mereDilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.
Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma
Læs mereDen kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereLiberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5
Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere
Læs mereVirksomhederne er klar til at udnytte globaliseringens muligheder
Klaus Rasmussen, chefanalytiker, kr@di.dk, 3377 3908 Kasper Hahn-Pedersen, konsulent, khpe@di.dk, 3377 3432 SEPTEMBER 2017 Virksomhederne er klar til at udnytte globaliseringens muligheder Langt de fleste
Læs mereArbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør
Arbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør - De Identitære i Frankrig og Europa SAMFUNDSFAG: Se Vores Europas video med Jean-David: https://vimeo.com/231406586 Se Génération Identitaires krigserklæring,
Læs mereHer er Europas politiske landkort
Her er Europas politiske landkort Se, hvor befolkningerne i Europa sætter deres kryds, og se sammenhængen mellem vælgernes opbakning til regeringen og den økonomiske situation. *** 1 Krise - ikke ideologi
Læs mereKriser og konflikter under den kolde krig
Historiefaget.dk: Kriser og konflikter under den kolde krig Kriser og konflikter under den kolde krig Under den kolde krig 1947-1991 var der flere alvorlige konflikter og kriser mellem supermagterne USA
Læs merePressekonference med senator Bob Graham 7. januar 2015: Afklassificer de 28 sider! Fuldt dansk udskrift
Pressekonference med senator Bob Graham 7. januar 2015: Afklassificer de 28 sider! Fuldt dansk udskrift Senator Bob Graham: Jeg vil gerne takke Walter og Steve kongresmedlemmerne Jones og Lynch for deres
Læs mereI dag mindes vi de kampe, vi har kæmpet. Og vi taler om de kampe, der ligger foran os.
Kim Simonsen tale 1. maj Det talte ord gælder. I dag mindes vi de kampe, vi har kæmpet. Og vi taler om de kampe, der ligger foran os. Men måske skulle vi ikke kun kalde det en kampdag. Måske skal vi også
Læs merePwC s CEO Survey 2019 Highlights
PwC s CEO Survey 2019 Highlights 1 Highlights PwC s CEO Survey 2019 Få et overblik over danske og globale toplederes forventninger til vækst i verdensøkonomien og i deres egen virksomhed. Få desuden et
Læs mereI Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.
Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og
Læs mereÅrsplan for hold E i historie
Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder
Læs mereÅrsplan for historie i 9. klasse
Årsplan for historie i 9. klasse www.historie.gyldendal.dk Forløb Ressourcer Uge Tema: Hvad er historie? Hvad er danskhed? Historiekanonen og Danmarkskanonen Hvad betyder begrebet kanon? Hvad er politikernes
Læs mereKorstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.
Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013
Læs mereTreårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste
Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.
Læs mereHelstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.
Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,
Læs mereUSA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud
Historiefaget.dk: USA og Vesten USA og Vesten Den kolde krig i perioden 1945-1991 mellem USA og Sovjetunionen handlede ikke bare om at være den mest dominerende supermagt. Det var en kamp om ideologi og
Læs mereEt åbent Europa skal styrke europæisk industri
Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning
Læs mereDimissionstale s. 1
Året 2019 er året hvor I bliver studenter fra Stenhus Gymnasium. 449 fantastiske, kloge og skønne unge mennesker. Året 2019 er også året, hvor ytringsfriheden blev udfordret og vores demokrati sat under
Læs mereLærervejledning Mission Kold Krig
Lærervejledning Mission Kold Krig Den Kolde Krig betegner tidsperioden fra 1946 til 1991, dvs. fra Anden Verdenskrigs afslutning til Sovjetunionens sammenbrud. Nogle mener, at murens fald i 1989 markerer
Læs mereDET TALTE ORD GÆLDER
Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn
Læs mereChristian 10. og Genforeningen 1920
Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,
Læs mereEfteropgaver Mission Kold Krig
Efteropgaver Mission Kold Krig Trumandoktrinen Præsident Truman stod bag Trumandoktrinen i USA. Undersøg Trumandoktrinens betydning for Den kolde krig. Se elevopgave om Trumandoktrinen herunder Spionage
Læs mereVarighed med optakt til interview: Fra start til 7:49 inde i udsendelsen.
Bilag 3 Udskrift af optakt plus Interview med udenrigsminister Martin Lidegaard i 21 Søndag den 20. juli. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a9dd
Læs mereChristian 10. og Genforeningen 1920
Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin Maj/juni 2013 Institution IBC Aabenraa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX idshistorie B Sven Clausen 3hha Oversigt over undervisningsforløb 1 1750-1919 - Revolutioner,
Læs mereTemperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen
02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro
Læs mereTale på Dialogmøde i Domen Jeg er glad for, at vi i dag har freds- og konfliktforskere, venstrefløjspolitikere og fredsbevægelse i en
Tale på Dialogmøde i Domen 21.9. 178 Jeg er glad for, at vi i dag har freds- og konfliktforskere, venstrefløjspolitikere og fredsbevægelse i en fælles dialog. Vi kan lære af hinanden, og sammen påvirke
Læs mereBaggrunden for dilemmaspillet om folkedrab
Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt
Læs mereTale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012
1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2017 Institution HF og VUC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe - Netundervisning
Læs mereForandringsprocesser i demokratiske organisationer
Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet
Læs mereSpørgsmål til statsministeren 21. januar 2003
Spørgsmål til statsministeren 21. januar 2003 Spørgsmålet behandler våbeninspektørernes rapport og berettigelsen af en krig mod Irak. Folketinget Folketingets hjemmeside 20-spørgsmål, til mundtlig og skriftlig
Læs mereHvor udbredt er troen på konspirationsteorier i Danmark?
20. april, 2018 Hvor udbredt er troen på konspirationsteorier i Danmark? Michael Bang Petersen & Mathias Osmundsen (michael@ps.au.dk / m.osmundsen@ps.au.dk) Arbejdspapir, Institut for Statskundskab, Aarhus
Læs mereUSA s historie Spørgsmål til kompendiet
USA s historie Spørgsmål til kompendiet 1. Hvad er karakteristisk for de tre typer af engelske kolonier i Nordamerika a. Nordlige b. Miderste c. De sydlige 2. Hvilken aftale har W. Buckland og Mason indgået..?
Læs mereTak for invitationen til at komme her i udvalget i dag.
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 41 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 14. december 2015 [Kun det talte ord gælder] Talepapir ERU alm. del samrådsspørgsmål
Læs mere(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes.
PDMWDOH 7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU ) OOHGSDUNHQ (Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. I dag bliver vi rost fra alle sider for vores fleksible arbejdsmarked og vores sociale
Læs mereSKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx
SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx 08-12-2009 Problemstilling: Der findes flere forskellige kulturer, nogle kulturer er mere dominerende end andre. Man kan ikke rigtig sige hvad definitionen
Læs mereKrigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereEndeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter
Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og
Læs mereIntervention i Syrien
Intervention i Syrien Hvorfor / Hvorfor ikke? 1 Struktur 1. Formål: I skal tage stilling til Syrien-problematikken 2. Baggrund 1. Historie samt Arabisk Forår 3. Hvorfor intervention? 4. Hvorfor ikke intervention?
Læs mereK Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R 10 9 8 7 5 2 Andet Finland Sverige Norge Holland Tyskland Frankrig Storbritannien USA 2017 2018 I meget lav
Læs mereAnalyse. Hvilke kompetencer får Danmark brug for? 20. december Kristian Binderup Jørgensen. Kontakt. Klik her for at angive tekst.
Analyse 20. december 2018 Hvilke kompetencer får Danmark brug for? Af Kristian Binderup Jørgensen Kontakt Ledende økonom Kristian Binderup Jørgensen Tlf. 3140 8705 E-mail kbj@kraka.org Klik her for at
Læs mereMette Frederiksens tale til Tænketanken Europas konference 2019
Mette Frederiksens tale til Tænketanken Europas konference 2019 Tak for velkomsten. Jeg er glad for at være med igen i år. Inden for de næste seks måneder skal vi til to valg. Valget til Europa-Parlamentet.
Læs mereFormand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2.
1 Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. december 2013 Godmorgen, og også et velkommen til dette møde fra mig.
Læs mereEt dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42
VENDEPUNKT? Et dobbelt så gæstfrit land Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Maria Jeppesen @MariaJeppesen Tirsdag den 15. september 2015, 05:00 Del: Danskernes vilje til at tage imod flygtninge er vokset
Læs mereFremtidens sikkerhedspolitiske udfordringer
Fremtidens sikkerhedspolitiske udfordringer Sten Rynning, professor, Leder, Center for War Studies, Syddansk Universitet Atlantsammenslutning, sikkerhedspolitisk seminar, 28 okt 2015 Etik og globalisering
Læs mereEuropa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG
Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014
Læs mereUdkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år. - Det talte ord gælder -
Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år - Det talte ord gælder - Ærede hr. udenrigsminister Steinmeier kære kollega Ærede hr. ministerpræsident Albig
Læs mereMichael H Clemmesen 29.11.2010. Kommentar til situationen i Korea: Flugten fremad fra det endelige sammenbrud? 1
Michael H Clemmesen 29.11.2010 Kommentar til situationen i Korea: Flugten fremad fra det endelige sammenbrud? 1 Der synes nu at være enighed i Vesten om, at regeringen eller de ledende generaler i Nordkorea
Læs mereGuide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet
Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,
Læs mereStormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.
Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod
Læs mereSpørgsmålsark til 1864
Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i
Læs mereNyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014
1 Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 Måske er der et lys for enden af tunnelen. Måske er vi ganske langsomt på vej ud af den økonomiske krise. Den krise, som har gjort så megen skade på
Læs mere