Her er Europas politiske landkort

Transkript

1 Her er Europas politiske landkort Se, hvor befolkningerne i Europa sætter deres kryds, og se sammenhængen mellem vælgernes opbakning til regeringen og den økonomiske situation. *** 1

2 Krise - ikke ideologi - vælter regeringer på stribe Berlingske Sektion: Politiko Side ord Artikel-id: e33ee70d Original artikel Penge. Den afgørende faktor er simpel økonomi, når regeringerne bliver skiftet ud under krisen i Europa. Det handler ikke om ideologiske sving til højre og venstre, mener ekspert i international politik, Larry Bartels. af Esben Schouboe»It's the economy, stupid.«bill Clintons berømte kampagneslogan fra præsidentvalget i 1992 var såre simpelt: Økonomi afgør valgkampen. Det kan virke overflødigt at uddybe, men det er alligevel præcis det, Larry Bartels gør i et nyt essay i tidsskriftet Juncture. Han er anerkendt ekspert i international politik ved Vanderbilt University i Nashville, USA. I en analyse af 31 valg i OECD-landene de seneste fem år viser Bartels en klar sammenhæng mellem væksten i bruttonationalproduktet og vælgertilslutningen til den siddende regering ved et valg. Med andre ord: Går det godt med økonomien, får regeringen lov at blive siddende; går det dårligt, må den forlade taburetterne. Det handler om timing Ideologiske fortolkninger lever ellers i bedste velgående. For eksempel skrev Dan Jørgensen, Europaparlamentsmedlem for Socialdemokraterne, i Information 30. april:»hvis Frankrig skifter farve fra blå til rød, kan det blive begyndelsen på et mere socialistisk Europa.«Men ifølge Larry Bartels vandt Hollande ikke nødvendigvis, fordi han er socialist. Han vandt, fordi den franske økonomi simpelthen var for dårlig til, at Sarkozy kunne blive siddende.»ændringerne i stemmemønstre går ikke overvejende mod venstre eller højre, men for de siddende regeringer, når økonomien vokser, og imod dem, når det går dårligt, uafhængigt af ideologi,«siger Larry Bartels til Politiko. Det hele handler om timing. I Spanien fastholdt den socialistiske regering ved valget i 2008 magten, da den økonomiske krise endnu ikke var slået igennem. I Portugal led den socialistiske regering nederlag ved valget i 2009, hvor det så slemt ud for Portugals økonomi. Ifølge Bartels er det et eksempel på, at den selvsamme ideologi vil vinde eller tabe, alt efter hvor god timingen er. Politikere, kommentatorer og journalister bør derfor skrue ned for de ideologiske fortolkninger, mener Larry Bartels. Men der er også stof til eftertanke for vælgerne:»denne analyse kunne få vælgerne til at tænke over, om det at belønne eller straffe den siddende regering baseret på økonomiske udsving, der mest er globale, giver mening ud fra et synspunkt om politisk ansvarlighed,«siger han. Regeringer forgår - ideologi består Den britiske premierminister David Cameron udlagde i 2010 valgsejren, som om vælgerne havde givet grønt lys til en ny måde at føre politik på, new economic management. Men det er lige frisk nok at kalde en valgsejr for en ideologisk sejr, mener Rune Stubager, som er valgforsker ved Aarhus Universitet.»Politikere er gode til at udlægge valgresultater som støtte til egen politik, selv om der ikke er belæg for det. 2

3 3

4 Vælgergruppernes tilslutning til bestemte ideologier ændrer sig ikke på kort sigt, men holder sig nogenlunde konstant. Der skal være tale om et generationsskifte, før man kan begynde at se ideologiske ændringer.«der er undtagelser fra Larry Bartels tommelfingerregel. For eksempel fik den tyske kansler Angela Merkels parti CDU en ordentlig vælgerlussing ved delstatsvalget i Nordrhein-Westfalen 13. maj, selv om Tysklands økonomi buldrer af sted. Det er ikke altid kun»the economy, stupid«. Det forklarer Peter Kurrild-Klitgaard, professor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.»Bartels har ret i, at krisen får vælgerne til at fravælge de eksisterende regeringer. Men at økonomi er en vigtig faktor, er ikke det samme som, at det altid er den afgørende faktor,«siger han. Valgforsker Rune Stubager mener, Larry Bartels analyse trænger til nuancering.»der kan godt være en mindre gruppe midtervælgere, der vælger side ud fra økonomiens frem-eller tilbagegang, mens flertallet af vælgere holder fast i ideologiske overbevisninger. Det er naturligt, at økonomien betyder meget under krisen. Men der kan jo være mange andre ting på dagsordenen, for eksempel udlændingepolitik.«. 4

5 Løkke ville have cruiset Røde tal på bundlinjen var afgørende ved det danske Folketingsvalg i 2011, mener Peter Kurrild-Klitgaard.»Hvis økonomien havde buldret af sted i 2011, kunne Løkke have cruiset til en valgsejr. Men det ændrer sig fra valg til valg. I 2001 var det for eksempel ikke så meget dårlig økonomi, der gjorde, at Poul Nyrup Rasmussen ( S) røg ud og Anders Fogh Rasmussen ( V) kom til. Det handlede mere om, at de socialdemokratiske vælgere havde mistet tiltroen til partiet.«larry Bartels analyse gælder primært større lande med to-partisystemer, og derfor er den svær at overføre direkte til Danmark, forklarer Kasper Møller Hansen, valgforsker ved Københavns Universitet.»Danmark er et lille land med en åben økonomi. Skylden kan derfor oftere skydes på de generelle økonomiske konjunkturer i Europa. Vi har også tradition for mindretalsregeringer og koalitioner. Der er ofte konsensus på tværs af partiskel. Derfor har vælgerne også sværere ved at vide, hvem de skal pege fingre ad.«esbs@berlingske.dk FAKTA Det handler om penge Den amerikanske ekspert i international politik, Larry Bartels, mener, at valgresultater ikke nødvendigvis handler om ideologiske udsving, men simpelthen er en afstemning for eller imod den siddende regering ud fra, hvordan det går med økonomien. Han viser med nedenstående graf, at jo bedre tallene på bundlinjen ser ud i de to år op til et valg, jo bedre opbakning får regeringen. Negativ udvikling i økonomien fører på den anden side ofte til, at regeringen mister magten. 5