Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter
|
|
- Stig Holm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og JØRGEN STEEN MADSEN Danmark er kendt for stærke fagforeninger og arbejdsløshedskasser. Vi har et gennemorganiseret arbejdsmarked. Sådan præsenterer vi ofte os selv. I den prøve, indvandrere skal bestå for at blive danske statsborgere, spørges der også om den faglige organisationsgrad. Det korrekte svar er 80 pct. Men det svar er mere myte end virkelighed. Medlemsudviklingen i såvel de faglige organisationer som a-kasserne er siden 1995 gået ned, og samtidig har der været en markant tendens til, at det er kernen i den traditionelle fagbevægelse, LO-forbundene og deres a-kasser, der mister medlemmer, mens de ideologisk alternative organisationer vinder frem. Fra 1995 til 2009 er andelen af fagforeningsmedlemmer i arbejdsstyrken faldet fra omtrent tre fjerdedele (7) til godt og vel to tredjedele (6). Og i samme periode er andelen af arbejdsløshedsforsikrede i arbejdsstyrken faldet fra 80 pct. til 70 pct. Mens hver femte i midten af 1990 erne stod uden for a-kasserne nærmer det sig i dag hver tredje. LO-organisationernes andel af fagforeningsmedlemmerne er faldet fra 65 pct. i 1995 til 54 pct. i 2009, og samtidig er de ideologisk alternatives andel vokset fra 3 pct. til 8 pct. På a-kassesiden er LO s andel faldet fra 59 pct. til 46 pct., mens de ideologisk alternative a-kasser er vokset fra 7 pct. til 12 pct. For første gang i årtier er antallet af kontingentbetalende medlemmer i LOforbundene per 1. januar 2009 faldet til under en million, mens de ideologisk alternative organisationer samtidig har passeret de Det er et paradoks, at denne udvikling sker på et tidspunkt, hvor de etablerede organisationer aldrig har haft mere at tilbyde i form af overenskomster, der bl.a. giver sikre pensionsforhold og mulighed for uddannelse De ideologisk alternative organisationer er Kristelig Fagforening med tilhørende a-kasse samt Det Faglige Hus, der bl.a. omfatter Funktionærkartellet/Teknikersammenslutningen og Fagforeningen Danmark med en fælles a-kasse. Fælles for disse organisationer er, at de er opstået i et politisk modsætningsforhold og som alternativ til den traditionelle fagbevægelse herunder først og fremmest forbundene i LO. Hvor de alternative organisationer frem til starten af det nye århundrede fortsat kunne betegnes som et marginalt fænomen, har de ikke mindst siden 2005 fået så mange nye medlemmer, at de i dag udgør en faktor, der i et længere perspektiv kan udgøre en reel trussel mod den etablerede del af fagbevægelsen.
2 De alternative organisationer har ikke erobret mange medlemmer fra FTF s og AC s medlemsorganisationer og a-kasser, men de er allerede i dag en daglig trussel for LO-forbund som 3F og HK, der da også i særlig grad har mistet medlemmer i de senere år. I et system, hvor arbejdsmarkedsreguleringen i stor udstrækning sikres gennem kollektive overenskomster, er det et problem, når flere og flere lønmodtagere forlader de overenskomstbærende organisationer og tilslutter sig organisationer, som stort set ikke har kollektive overenskomster. Hvis tendensen fortsætter, kan det derfor meget vel fremme en afvikling af den særlige danske aftalemodel og overgang til en mere direkte politisk reguleringsform. LO-forbundene har hidtil været i stand til at forsvare deres overenskomster og forhindre de alternative organisationer i selv at indgå kollektive aftaler. Og trods stigende medlemstal vil de ideologisk alternative fagforeninger næppe kunne gøre meget ved det i en overskuelig fremtid. Deres medlemsfremgang er derfor et problem for de overenskomstbærende organisationer. Det er dem, der mister medlemmerne og dermed får forringet deres repræsentativitet med et dermed følgende tab af legitimitet. En organisationsgrad, hvor de alternative organisationer regnes med, er derfor ikke et reelt mål på fagbevægelsens styrke og mulighederne for at fastholde det overenskomstbaserede aftalesystem. Hvis de snart 10 pct. af det samlede fagforeningsmedlemstal, som de alternative repræsenterer, holdes udenfor, falder organisationsgraden til godt 62 pct. Det er stadig et højt tal i en international sammenligning, men det er unægtelig et niveau, der ligger meget langt fra det gennemorganiserede samfund, som danskere ellers ofte ynder at se sig selv som borgere i. I dag er det fire ud af hver ti danskere, der står uden for de organisationer, som tegner de kollektive overenskomster. Mange af medlemmerne af de alternative fagforeninger og en stor del af den tredjedel af arbejdsstyrken, der står helt uden for de faglige organisationer, er alligevel dækket, fordi de arbejder på virksomheder, der har indgået overenskomst. De er gratister såkaldte free ridere der nyder goderne uden at betale til fællesskabet. I længden svækker det derfor de overenskomstbærende organisationer. Risikoen er, at også overenskomstdækningen vil falde, og dermed invitere til en forøget politisk regulering, fordi partierne på Christiansborg vil se det som et problem, at en voksende andel af lønmodtagerne ikke er omfattet af overenskomsterne. For a-kassernes vedkommende har de ideologisk alternative vokset sig endnu stærkere. Måske fordi der her ikke er tale om den samme markante forskel som på fagforeningssiden. Når det gælder a-kasserne udfører de alternative og de etablerede kasser i princippet de samme opgaver, og udgør derfor heller ikke noget problem i forhold til det politiske system. Derimod er det kritisk, at en stigende andel af lønmodtagerne helt har meldt sig ud af a-kassesystemet. Politikerne vil ikke i længden kunne acceptere, at op imod en tredjedel eller mere ikke er dækket af arbejdsløshedsforsikring. Med den økonomiske krise er medlemsudviklingen i a-kasserne vendt i de første måneder af Hvis den tendens holder, vil den politiske trussel mod det frivillige arbejdsløshedsforsikringssystem måske aftage igen. Men for LO-fagbevægelsen er der ikke megen trøst at hente. Selv under krisen har LO-kassernes medlemstal såle- 2
3 des fortsat været for nedadgående, mens de alternative a-kasser har oplevet kraftig vækst. Jesper Due og Jørgen Steen Madsen er professorer og arbejdsmarkedsforskere ved forskningscenteret FAOS, Sociologisk Institut, Københavns Universitet. FAOS
4 Faktaboks 1 Den faglige organisationsgrad (antal i 1000 er og procent) Fagforeningernes medlemstal Lønmodtagere og ledige Organisationsgrad 73,1% 71,5% 71, 69,0% 67. Eksklusiv alternative 71,0% 68, 68,1% 63,5% 62,2% Kilder: Beskæftigede lønmodtagere og ledige i arbejdsstyrken ifølge Arbejdskraftundersøgelserne, 1.kvartal de udvalgte år. AKU1 og AKU5. Medlemstal per 1. januar de udvalgte år ifølge Danmarks Statistik, LO samt egne beregninger. Faktaboks 2 Fagforeningsmedlemmer fordelt på hovedorganisationer (antal i 1000 er og procent) LO % % % % AC FTF % % LH Ideologisk Alternative* % Øvrige uden for Hovedorganisationerne % I alt % Kilder: Statistisk Årbog, tal fra LO og egne beregninger. 1 * Organisationer, der ikke alene står uden for hovedorganisationerne, men også opfatter sig som et alternativ til de etablerede fagforbund såkaldt gule fag-foreninger. 2 1 For LO s vedkommende er anvendt netto medlemstal, som LO selv har offentliggjort de senere år. For tidligere år er LO s netto medlemstal skønnet til at udgøre 80 pct. af det samlede medlemstal. Der er således anvendt samme metode vedrørende både arbejdsstyrke og medlemstal som Steen Scheuer senest i artiklen Den danske aftalemodel er under pres i A4, nr. 32, 29. september Her er medregnet organisationerne fra Det faglige Hus (dvs. Funktionærkartellet/Teknikersammenslutningen og Fagforeningen Danmark) samt Kristelig Fagforening, men ikke Business Danmark (tidl. Danske Sælgere og Danmarks Aktive Handelsrejsende), der er en branchespecifik organisation, og ikke som eksempelvis De Kristelige kan siges at deltage i en ideologisk kamp mod den traditionelle fagforeningsbevægelse selv om de måske nok i HK vil se dem som gule. Danmarks Frie Fagforening fra Aalborg er ikke med i statistikken, da de åbenbart har valgt at undlade at indsende oplysninger til Danmarks Statistik (jf. anmærkning til tabellen i Statistisk Årbog ). 4
5 Faktaboks 3 A-kassernes organiseringsgrad Beskæftigede Arbejdsløse Arbejdsstyrke i alt Dagpengeforsikrede Organiseringsgrad 79,6% 76, 74, 70, 70,6% , Kilder: AK-Samvirke, Arbejdsdirektoratet, Danmarks Statistik, Arbejdskraftundersøgelsen og egne beregninger. Tallene fra Arbejdskraftundersøgelsen er fra 1. kvartal de udvalgte år. Faktaboks 4 Dagpengeforsikrede fordelt på organisationsområder LO % % AC FTF LH Ideologisk alternative Øvrige I alt % 101% Kilder: AK-Samvirke, Arbejdsdirektoratet og egne beregninger. Vi har i tallene fra 2009 for sammenligningens skyld fortsat rubriceret Ingeniørernes A-kasse under AC selv om forbundet per 1. januar er trådt ud
LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct.
LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. Samtidig er de ideologisk alternative organisationer gået stærkt frem til over 12 pct. dog ikke mindst fordi to nye organisationer
Læs mereFortsat vigende organisationsgrad
Fortsat vigende organisationsgrad Den samlede organisationsgrad per 1. januar 2010 er på et år faldet med et halvt procentpoint til 67,4 pct. Fraregnet de gule organisationer kan organisationsgraden opgøres
Læs mereFald i organisationsgraden igen
Fald i organisationsgraden igen Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2014 faldet med 0,4 procentpoint på et år på trods af en mindre arbejdsstyrke. Medlemstabet findes hovedsagligt
Læs mereA-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen
Akassernes medlemstal er stagneret trods krisen Efter en mindre stigning i kriseåret 2009 er de dagpengeforsikredes andel af arbejdsstyrken stagneret antallet af medlemmer i akasserne ligger under det
Læs mereFald i organisationsgrad igen, igen
Fald i organisationsgrad igen, igen Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2015 faldet med 1,5 procentpoint på et år, selvom antallet af medlemmer stiger. Faldet skyldes formentlig
Læs mereFald i organisationsgrad fortsætter 1
Fald i organisationsgrad fortsætter 1 Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2011 faldet med 0,5 procentpoint på et år. Også de gule organisationer oplever som noget nyt et beskedent
Læs mereStigning i organisationsgraden for andet år i træk
Stigning i organisationsgraden for andet år i træk Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2013 steget med hele 2,4 procentpoint på et år. Stigningen skyldes fremgang hos de gule,
Læs mereMedlemsudvikling i a-kasserne
Medlemsudvikling i a-kasserne 2. Kvartal 2014 Michel Klos 1 i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Der var i juni 2014 2.016.300 dagpengeforsikrede a-kassemedlemmer (eksklusiv de kontingentfritagede).
Læs mereMedlemsudvikling i a-kasserne
Medlemsudvikling i a-kasserne 2. Kvartal 2015 Michel Klos 1 Indledning AK-Samvirke opgør hvert kvartal tal for den seneste medlemsudvikling i a-kasserne. I juni 2015 var der lidt over 2.022.000 dagpengeforsikrede
Læs mereMedlemsudvikling i a-kasserne
Medlemsudvikling i a-kasserne 4. kvartal 2012 CL/MKL 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Denne rapport for medlemsudvikling til og med 4. kvartal 2012 adskiller sig fra de
Læs mereMedlemsudvikling i a-kasserne
Kilde: AK-Samvirkes egne Medlemsudvikling i a-kasserne 1. Kvartal 2015 Michel Klos 1 Kilde: AK-Samvirkes egne Indledning AK-Samvirke opgør hvert kvartal tal for den seneste medlemsudvikling i a-kasserne.
Læs mereMedlemsudvikling i a-kasserne
Medlemsudvikling i a-kasserne 4. Kvartal 2014 Michel Klos 1 Indledning AK-Samvirke opgør hvert kvartal tal for den seneste medlemsudvikling i a-kasserne. I december 2014 var der knap 2.018.000 dagpengeforsikrede
Læs mereFagforeninger mister fortsat medlemmer
1. maj 2014 Fagforeninger mister fortsat medlemmer Af Kristian Thor Jakobsen I anledning af arbejderbevægelsens internationale kampdag den 1. maj ser dette notat på udviklingen i andelen af personer, der
Læs mereMedlemsudvikling i a-kasserne
Medlemsudvikling i a-kasserne 4. Kvartal 2013 MKL 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Der var i december 2013 2.014.100 dagpengeforsikrede a-kassemedlemmer (eksklusiv de kontingentfritagede).
Læs mereMedlemsudvikling i a-kasserne
Medlemsudvikling i a-kasserne 1. kvartal 2013 CL/MKL 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Denne rapport, samt rapporten fra 4. kvartal 2012, for medlemsudvikling til og med
Læs mereMedlemsudvikling i a-kasserne
Medlemsudvikling i a-kasserne 3. kvartal 2012 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været
Læs mereMedlemsudvikling i a-kasserne
Medlemsudvikling i a-kasserne 1. kvartal 2012 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været
Læs mereMedlemsudvikling i a-kasserne
Medlemsudvikling i a-kasserne December 2011 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med en tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været
Læs mereMedlemsudvikling 4. kvartal 2017
Medlemsudvikling 4. kvartal 2017 Dato: 4. maj 2018 Michel klos Ref.nr.: D18-4824 2 Den samlede udvikling I Figur 1 ses udviklingen i antallet af dagpengeforsikrede eksklusiv efterlønsmodtagere. Den blå
Læs mereMedlemsudvikling i a-kasserne
Medlemsudvikling i a-kasserne 2. kvartal 2012 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været
Læs mereMedlemsudvikling i a-kasserne i 2011 til 2012
Medlemsudvikling i a-kasserne i 2011 til 2012 Marts 2012 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: A-kasserne oplevede fra januar 2011 til januar 2012 en mindre medlemsfremgang
Læs mereMedlemsudvikling i a-kasserne
22. marts 2017 Medlemsudvikling i a-kasserne Michel Klos 4. kvartal 2016 Danske A-Kasser opgør løbende den seneste medlemsudvikling i a-kasserne. I dette notat kan du bl.a. se, at: Eksklusiv de kontingentfritagede
Læs mereMedlemsudvikling i a-kasserne
Medlemsudvikling i a-kasserne 3. Kvartal 2015 Michel Klos 1 Indledning AK-Samvirke opgør hvert kvartal tal for den seneste medlemsudvikling i a-kasserne. I september 2015 var der ca. 2.029.000 dagpengeforsikrede
Læs mereTO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser
TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring
Læs mere5.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet
5.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet Det danske arbejdsmarked er præget af en høj organisationsgrad. På arbejdsgiversiden er den enkelte virksomhed som hovedregel organiseret i en brancheorganisation,
Læs mereReglerne om afholdelse af samtaler for forsikrede ledige Antallet af afholdte CV-samtaler i a-kasserne
Reglerne om afholdelse af samtaler for forsikrede ledige Alle ledige både forsikrede og ikke-forsikrede skal, indenfor 3 uger efter at have meldt sig ledig til jobcentret, deltage i en CV-samtale med fokus
Læs mereASE (1. september 2002) Kristelig A-kasse (1. september 2002) A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog (1. januar 2003)
Sagsnr. 14.03-02-1018 Ref. JER Den 30. marts 2003 %HY JHOVHUPHOOHPDNDVVHUQHHIWHUWY UIDJOLJHDNDVVHU Den 1. september 2002 blev det muligt for a-kasserne at overgå til tværfaglige a- kasser, ligesom fagligt
Læs mereDSR bakker mig op. DSR s faglige ydelser til medlemmerne, og medlemmernes vurdering af ydelserne
DSR, Kreds Midtjylland Fagdag og faglig forsvarlighed Tirsdag den 27.November 2012 DSR bakker mig op DSR s faglige ydelser til medlemmerne, og medlemmernes vurdering af ydelserne Oplæg v/ Flemming Ibsen
Læs mereFra dobbeltmedlemskab til dobbelt fravalg
Kapitel 2 Fra dobbeltmedlemskab til dobbelt fravalg Den voksende outsidergruppe i den danske model Af Christian Lyhne Ibsen, Jørgen Steen Madsen og Jesper Due 1 Upubliceret / Work-in-progress 2.1 Introduktion
Læs mereFagbevægelsen. dino eller dynamo?
Fagbevægelsen dino eller dynamo? Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, Center for Studier i Arbejdsliv, København 26.03.2015 3 konstateringer Fagbevægelsens relative
Læs mereMarkant stigning i ledigheden blandt unge
Markant stigning i ledigheden blandt unge I 2. kvartal 29 var næsten 6. unge under 3 år ramt af ledighed svarende til hver tolvte i arbejdsstyrken. Det er en stigning på over 2. personer i forhold til
Læs mereHver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring
Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt
Læs mere3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst
4. februar 2014 ARTIKEL Af Morten Bjørn Hansen 3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst Udenlandske medarbejdere på DA-området er omfattet af en kollektiv overenskomst i omtrent samme omfang som deres
Læs mereSvinebranchens værdikæde
Fakta Svinebranchens værdikæde - Beskæftigelse og arbejdsmarkedsforhold Steen E. Navrbjerg og Jonas Felbo-Kolding Februar 2018 Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Sociologisk Institut
Læs mereLO-dokumentation. Nr. 1 / 2010. Udviklingen i den faglige organisering: årsager og konsekvenser for den danske model
LO-dokumentation Nr. 1 / 2010 Udviklingen i den faglige organisering: årsager og konsekvenser for den danske model LO-dokumentation Nr. 1/2010 Oktober 2010 LO-dokumentation nr. 1/2010 ISSN: 1600-3411 ISBN:
Læs mereA-kasse Medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2008
A-kasse Medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2008 Statistik A-kasserne har indberettet medlemmer, der indbetalte efterlønsbidrag pr. 1. september 2008. Indbetalinger af efterlønsbidraget
Læs mereLangtidsledigheden er næsten halveret
en er næsten halveret De sidste seks år har dansk økonomi nydt godt af en kraftig jobfremgang på arbejdsmarkedet. I løbet af den tid er antallet af langtidsledige næsten blevet halveret. Danmark har den
Læs mereA-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2009
A-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2009 Statistik A-kasserne har indberettet medlemmer, der indbetalte efterlønsbidrag pr. 1. september 2009. Indbetalinger af efterlønsbidraget
Læs mere62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden
62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden Tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse viser, at der er en stor gruppe på 62.000 arbejdsløse, som ikke regnes med i den officielle registrerede
Læs mereBeregninger på baggrund af a-kassernes regnskaber for 2009 viser bl.a.:
NOTAT 1. november 2010 A-kassernes administrationsudgifter i 2009 J.nr. 10-440-0005 Det er medlemmerne, der betaler udgifterne til drift af a-kasserne via et administrationsbidrag 1. Den enkelte a-kasse
Læs mereMedlemsudvikling i a kasserne
Medlemsudvikling i a kasserne 4. Kvartal 2015 Michel Klos 1 Indledning AK Samvirke opgør hvert kvartal tal for den seneste medlemsudvikling i a kasserne. I december 2015 var der ca. 2.037.000 dagpengeforsikrede
Læs mereLedige medlemmers skift af a-kasse har et relativt begrænset omfang, idet disse blot udgjorde 1,3 pct. af det samlede antal a-kasseskift i 2009.
NOTAT 25. juni 2010 Ledige medlemmers skift af a-kasse J.nr. ADIR/1. kontor 1. Sammenfatning 948 ledige medlemmer skiftede a-kasse i 2009 Ledige medlemmers skift af a-kasse har et relativt begrænset omfang,
Læs mereDen danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible
Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke
Læs mereOpgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. november 2012
NOTAT Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. november 2012 19. marts 2013 2012-958 8. kontor/mad Statistik Der er normalt ført statistik over indbetalte efterlønsbidrag pr.
Læs mereSkal du skifte fagforening?
Skal du skifte fagforening? Du kan spare rigtig mange penge ved at skifte til en såkaldt gul fagforening fra de traditionelle fagforbund. Af Sanne Fahnøe. 29. Juli 2012 03 Skift og spar - eller bliv og
Læs mereMedlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2004
Medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2004 Statistik Arbejdsdirektoratet har bedt a-kasserne om at indberette medlemmer, der indbetaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2004. Indbetalinger
Læs mereGule og røde fagforeninger
Center for arbejdsmarkedsforskning (Carma) Gule og røde fagforeninger LO Organiseringskonference Laust Høgedahl hogedahl@dps.aau.dk LO-skolen, onsdag d. 9. december, 2015 Præsentation Post doc, Center
Læs mereA-kassemedlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2010
N O T A T A-kassemedlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2010 27. april 2011 Kontor: JØP Statistik A-kasserne har indberettet medlemmer, der indbetalte efterlønsbidrag pr. 1. september
Læs mereMere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs
Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er
Læs mereDansk EU-rekord: i job på et kvartal
Dansk EU-rekord: 66. i job på et kvartal På trods af jobfest på det danske arbejdsmarked de sidste to år, er arbejdsløsheden faldet relativt behersket. Det skyldes, at arbejdsstyrken samtidig vokser kraftigt
Læs mereKvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes
Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes De seneste arbejdsløshedstal viser, at der var 13.300 bruttoarbejdsløse i Danmark, svarende til, procent af arbejdsstyrken. Prognoserne for det danske arbejdsmarked
Læs mereArbejdsliv og politik.
Pressemateriale tirsdag den 8. september 007: Arbejdsliv og politik. Signalement af lønmodtagere i det. århundrede Dette materiale kan hentes i pdf-udgave på www.nfsv.dk Om undersøgelsen Arbejdsliv og
Læs mere3F s ledighed i februar 2012
3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner
Læs mereMedlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2007
Medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2007 Statistik A-kasserne har indberettet medlemmer, der indbetalte efterlønsbidrag pr. 1. september 2007. Indbetalinger af efterlønsbidraget er
Læs mereTredobling af langtidsledige dagpengemodtagere på et år
Tredobling af langtidsledige dagpengemodtagere på et år Antallet af langtidsledige er det seneste år steget med knap 27.000 fuldtidspersoner, så der i april 2010 var 43.800 langtidsledige. Det svarer til
Læs mereDEN DANSKE MODEL HISTORIEN OG REJSEN TIL DET OFFENTLIGE OMRÅDE LAUST HØGEDAHL CENTER FOR ARBEJDSMARKEDSFORSKNING (CARMA)
DEN DANSKE MODEL HISTORIEN OG REJSEN TIL DET OFFENTLIGE OMRÅDE LAUST HØGEDAHL CENTER FOR ARBEJDSMARKEDSFORSKNING (CARMA) BUPL NORDSJÆLLAND 19. MARTS, PHARMAKON, HILLERØD Agenda Den danske models historie
Læs mereNr. 1 / November 2011. Udviklingen i tilkendelser af førtidspension som følge af slid i bevægeapparatet. Antal tilkendelser 4.000 3.500 3.000 2.
Nr. 1 / November 211 Sygdomme i bevægeapparatet sender hvert år 3. danskere på førtidspension, viser en ny analyse fra. Niveauet har været uforandret siden 23, hvor den seneste førtidspensionsreform trådte
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Januar Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. kvartal 7 Ledigheden i Århus Kommune er nu, med, % af arbejdsstyrken, nede på samme niveau som på landsplan. Den
Læs mereBehov for uddannelsesløft blandt indvandrere
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen
Læs mereÆldre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet
Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet Den aktuelle krise sætter dybe spor på arbejdsmarkedet. Nyledige hænger fast i ledighedskøen, og specielt personer over 50 år og indvandrere fra
Læs mereMen vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.
1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal
Læs mereMånedlig opgørelse af arbejdsløshedskassernes afregning af medlemsbidrag
Månedlig opgørelse af arbejdsløshedskassernes afregning af medlemsbidrag PR. 1. FEBRUAR 2007 Pr. 1. februar blev der i alt afregnet 2.257.761 medlemsbidrag, hvilket er en stigning på 2.192 i forhold til
Læs mereFremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere
Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders
Læs mereFAQ OM FAGLIGE GRUNDBEGREBER
FAQ OM FAGLIGE GRUNDBEGREBER Hvad er? A-kasser (arbejdsløshedskasser) A-kasser er institutioner, hvis historie strækker sig tilbage til den danske models etableringsperiode. De nye fagforbund begyndte
Læs mereOpfølgning på APL III med fokus på de unge
Center for arbejdsmarkedsforskning (Carma) Opfølgning på APL III med fokus på de unge LO Organiseringskonference Laust Høgedahl hogedahl@dps.aau.dk LO-skolen, torsdag d. 10. december, 2015 Præsentation
Læs mereDatabrud i Arbejdskraftundersøgelsen mellem 2016 og 2017
21. februar 2018 TCO, SWE Arbejdsmarked Databrud i Arbejdskraftundersøgelsen mellem 2016 og 2017 Resumé Der er brud i dataserien for Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) mellem fjerde kvartal 2016 og første
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Ledigheden i Aarhus Kommune, september 2016 Det samlede antal bruttoledige i Aarhus Kommune er i september 2016 på 7.222 fuldtidsledige, hvilket er en
Læs mereLO-skolen 6. maj 2013 Som verden ser ud
LO-skolen 6. maj 2013 Som verden ser ud Anders Laubjerg Medlemsfastholdelse et valg! 160,0 150,0 140,0 130,0 120,0 110,0 100,0 90,0 80,0 70,0 60,0 Krifa m.fl. IDA. Lederne DEF Metal TL HK 3F 2000 2012
Læs mereArbejdsløsheden i Århus Kommune, 2. kvartal 1995
Nr. 6.03 September 1995 Arbejdsløsheden i Århus Kommune, 2. kvartal 1995 Ledigheden i Århus Kommune er fortsat med at falde i 2. kvartal 1995. Ledigheden er stadig større i Århus-området end i landet som
Læs mereStress er ikke kun et akademiker fænomen
Flere gode år på arbejdsmarkedet 14. marts 2018 Stress er ikke kun et akademiker fænomen Tal fra LO s spørgeskemaundersøgelse om arbejdsmiljø og tilbagetrækning fra november 2017 viser med al tydelighed,
Læs mereAf Mette Hørdum Larsen Økonom i LO
ANALYSE Der er IKKE generel mangel på hænder Torsdag den 14. juni 2018 Der er ikke tegn på, at vi er på vej ind i en situation med skrigende mangel på hænder. Intet tyder på at økonomien er ved at overophede,
Læs mereMånedlig opgørelse af arbejdsløshedskassernes afregning af medlemsbidrag
Månedlig opgørelse af arbejdsløshedskassernes afregning af medlemsbidrag PR. 1. JULI 2010 Pr. 1. juli blev der i alt afregnet 2.198.905 medlemsbidrag, hvilket er en stigning på 6.578 i forhold til sidste
Læs mereUdfordringer for den danske aftalemodel og flexicurity
Udfordringer for den danske aftalemodel og flexicurity Anna Ilsøe, Ph.d. og lektor FAOS, Københavns Universitet Den danske aftalemodel de fire kerneelementer (Due m.fl. 1993) 1. Et gennemorganiseret arbejdsmarked
Læs mereDen offentlige aftalemodel set med private øjne
Den offentlige aftalemodel set med private øjne Pernille Knudsen, viceadministrerende direktør, Dansk Arbejdsgiverforening, pkn@da.dk Private virksomheder interesserer sig i stigende grad for det offentlige
Læs merePrognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge
23. juni 2012 Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge Analyseoverblik Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge dagpengeretten med op til et halvt år
Læs mereReguleringsordningen i det offentlige
Reguleringsordningen i det offentlige aftalesystem Fakta Jesper Due, Jørgen Steen Madsen og Nana Wesley Hansen Formålet med reguleringsordningen er at sikre en tilnærmelsesvis parallel lønudvikling i den
Læs mereMånedlig opgørelse af arbejdsløshedskassernes afregning af medlemsbidrag
Månedlig opgørelse af arbejdsløshedskassernes afregning af medlemsbidrag PR. 1. APRIL 2007 Pr. 1. april blev der i alt afregnet 2.254.346 medlemsbidrag, hvilket er fald på 2.188 i forhold til sidste måneds
Læs mereIncitamenter til beskæftigelse
Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som
Læs mereSeptemberforliget og den danske model
Septemberforliget og den danske model For 100 år siden førte en indædt kamp mellem arbejdsgivere og arbejdere til et historisk kompromis, som siden har præget såvel udviklingen på arbejdsmarkedet som i
Læs merePolitisk grundlag for ny hovedorganisation
Godkendt på stiftende kongres for en ny hovedorganisation for LO og FTF den 13. april 2018 Politisk grundlag for ny hovedorganisation Formål Fagbevægelsens Hovedorganisation samler Danmarks forbund/fagforeninger
Læs mereAntal efterlønsmodtagere i Frederikshavn Kommune samt fremskrivning
4000 Antal efterlønsmodtagere i Frederikshavn Kommune samt fremskrivning 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Antal efterlønsmodtagere Fremskrivning frem
Læs mereUdviklingen i a-kassernes administrationsbidrag fra 2010 til 2011
NOTAT 14. marts 2011 en i a-kassernes administrationsbidrag fra 2010 til 2011 J.nr. 11-440-0001 5. kontor Et a-kassemedlem skal i 2011 i gennemsnit betale 1.380 kr. til a-kassens administration. Det er
Læs mereTo ud af tre nye job er gået til danskere - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 08:45:47
JOBFEST To ud af tre nye job er gået til danskere Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Torsdag den 1. oktober 2015, 05:00 Del: Det seneste år er to ud af tre nye job gået til danskere, viser ny analyse fra
Læs mereArbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde
Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både
Læs mereLedige kommer i arbejde, når der er job at få
Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig
Læs mereMedlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2006
Medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2006 Statistik A-kasserne har indberettet medlemmer, der indbetalte efterlønsbidrag pr. 1. september 2006. Indbetalinger af efterlønsbidraget er
Læs mereMYTEDRÆBER De unge er vilde med fagbevægelsen Af Gitte Redder @GitteRedder Onsdag den 21. oktober 2015, 05:00
MYTEDRÆBER De unge er vilde med fagbevægelsen Af Gitte Redder @GitteRedder Onsdag den 21. oktober 2015, 05:00 Del: Mere end otte ud af ti lønmodtagere under 30 år mener, at fagforeningerne er nødvendige
Læs mereKRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP
21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet
Læs mereDet fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider
Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne
Læs mere3F eres brug af voksen- og efteruddannelse
F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.
Læs mereLO-dokumentation. H v e r v n i ng s t r æ f
LO-dokumentation H v e r v n i ng s t r æ f Odense Congress Center 20. til 21. november 2000 LO-dokumentation hvervningstræf ISSN: 1600-3411 Varenr: 2118 Udgivet af: Landsorganisationen i Danmark, november
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Oktober Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. kvartal Ledigheden i Århus Kommune er på 1, % af arbejdsstyrken, hvilket er samme niveau som på landsplan (1,%).
Læs mereMedlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2001
Medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2001 Statistik Arbejdsdirektoratet har bedt a-kasserne om at indberette medlemmer, der indbetaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2001. Indbetalinger
Læs mereOverenskomst 04 - Derfor stemmer medlemmerne ikke
051 Overenskomst 04 - Derfor r medlemmerne ikke Notat udarbejdet for Ugebrevet A4 Jesper Due, Anna Ilsøe og Jørgen Steen Madsen Employment Relations Research Centre Department of Sociology University of
Læs mereUfaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen
Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed
Læs mereDemografiske udfordringer frem til 2040
Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for
Læs mereDansk arbejdsmarkedsnedtur i klasse med gældslandene
Dansk arbejdsmarkedsnedtur i klasse med gældslandene Det danske arbejdsmarked har været blandt de hårdest ramte under den økonomiske krise, kun overgået af gældsplagede lande som Irland, Spanien og Grækenland.
Læs mereFald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob
Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob en er siden årsskiftet faldet med 11.100 fuldtidspersoner. Hvor stor en del af faldet, der dækker over en reel jobfremgang, er dog usikkert, da mange i
Læs mere1 Formål og hjemsted 2 Samarbejde 3 Medlemskab 4 Kontingent
Vedtægter for Danske A-kasser 1 Formål og hjemsted Stk. 1. Danske A-kasser er brancheorganisationen for de statsanerkendte arbejdsløshedskasser i Danmark. Stk. 2. Danske A-kassers formål er: at styrke
Læs mere370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp
37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.
Læs mere