Sammenfattende redegørelse vindmøller ved Haslund Kær

Transkript

1 Sammenfattende redegørelse vindmøller ved Haslund Kær Den sammenfattende redegørelse er udarbejdet i henhold til Miljøvurderingslovens 9, stk. 2, og omhandler: Lokalplan nr. 562 og kommuneplantillæg nr. 108 til Kommuneplan 2009 for Randers Kommune, med tilhørende miljøvurdering for vindmøller ved Haslund Kær

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund 3 2. Planvedtagelse 3 3. Integrering af miljøhensyn i planerne 4 4. Miljørapportens betydning og udtalelser i offentlighedsfasen 5 5. Alternativer Overvågning 13 Randers Kommune Miljø og teknik Stadsarkitektens kontor Laksetorvet 8900 Randers C 2

3 1. Indledning og baggrund Wind Estate A/S har ansøgt om at opstille tre 125 meter høje vindmøller i en række eller alternativt tre tilsvarende møller opstillet i en trekant ved Haslund Kær. Området ved Haslund Kær er udpeget til vindmølleområde i Randers kommunes temaplan for vindmøller, Kommuneplantillæg nr Iht. lov om miljøvurdering af planer og programmer (lov nr. 936 af 11/05/2010) skal planmyndigheden udarbejde en miljøvurdering af en plans sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet m.m., når planen fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til bl.a. anlæg til udnyttelse af vindkraft til energiproduktion (vindmølleparker). Derfor er der udarbejdet en miljørapport med miljøvurdering af planerne. I miljørapporten indgår et hovedforslag med 3 vindmøller med en totalhøjde på op til 125 meter, samt et alternativ til hovedforslaget med en trekant opstilling med 3 tilsvarende vindmøller. Lokalplan nr. 562 og kommuneplantillæg nr. 108 til Kommuneplan 2009 for Randers Kommune, med tilhørende miljøvurdering for vindmøller ved Haslund Kær, har været udsendt i offentlig høring i perioden til Planforslagene gav mulighed for realisering af hovedforslaget, med 3 vindmøller i en linje opstilling og alternativet. Randers kommune har efter udløbet af høringsperioden gennemgået de indkomne indsigelser, forslag og bemærkninger til planforslaget og miljørapporten med henblik på at skabe et samlet overblik over høringsresultatet og at tage de indkomne udtalelser i betragtning. I denne sammenfattende redegørelse redegøres for, hvordan miljøhensyn er integreret i planerne, hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning, hvorfor planerne er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der har været behandlet og hvorledes kommunerne vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger, som planen eller programmets realisering forventes at ville afstedkomme. 2. Planvedtagelse Den endelige plan der er lagt frem til vedtagelse giver mulighed for opstilling af i alt 3 møller i en lige linje, idet forslaget om en opstilling af 3 møller i en trekant vurderes som et dårligere alternativ, set i forhold til det visuelle udtryk for landskabet. Desuden er udnyttelsen af vindenergien i hovedforslaget bedre end 0-alternativet, hvor der ikke opstilles møller, hvorfor 0-alternativet også er fravalgt. 3

4 3. Integrering af miljøhensyn i planerne Dette afsnit redegør for, hvordan miljøhensyn er integreret i planerne, og hvordan miljørapporten er taget i betragtning, jf. miljøvurderingslovens 9, stk. 2, punkt 1. Samtidigt med udarbejdelsen af lokalplanforslaget blev der igangsat en miljøvurdering af planen. Udarbejdelsen af miljørapporten helt fra begyndelsen af planlægningen har efter kommunernes vurdering medvirket til at relevante problemstillinger blev opdaget og afklaret meget tidligt. På den måde er der derfor allerede i planforslaget taget og indarbejdet en række miljøhensyn for at undgå, reducere og/eller kompensere for eventuelle negative miljøpåvirkninger på omgivelserne. Disse miljøhensyn er beskrevet nærmere i planforslag og tilhørende miljørapport. For et fuldstændigt billede henvises derfor til disse dokumenter. VVM-redegørelsen i Miljørapporten beskriver et hovedforslag med 3 vindmøller med en totalhøjde på op til 125 meter, samt et alternativ til hovedforslagets 3 vindmøller. De væsentligste problemstillinger i tilknytning til projektets hovedforslag og alternativ fremgår af Miljørapporten. Figur 1 Kort med placering af de 3 vindmøller 4

5 4. Miljørapportens betydning og udtalelser i offentlighedsfasen Dette afsnit redegør for hvordan udtalelserne i forbindelse med offentlighedsfasen er taget i betragtning, jf. miljøvurderingslovens 9, stk. 2, punkt 1. Miljørapporten har efter kommunernes vurdering medvirket til at afdække de relevante problemstillinger i forbindelse med udarbejdelse og fremlæggelsen af planforslagene. Rapporten har ligeledes medvirket til at de landskabelige, natur- og miljømæssige hensyn er integreret i planerne. Indsigelserne og bemærkningerne har primært omhandlet de landskabelige, støj og skyggemæssige konsekvenser. Følgende er et kortfattet resumé af de indkomne indsigelser til de udsendte planforslag og miljørapport. Gennemgangen fremgår også af det notat over indsigelser som forvaltningen har fremlagt. I forbindelse med den offentlige høring af forslag til Kommuneplantillæg nr. 108 Vindmølleområde ved Haslund Kær med VVM og Miljøvurdering, samt forslag til lokalplan nr. 562 er der indkommet 20 indsigelser. En stor del af temaerne går igen i flere af indsigelserne, hvorfor de behandles samlet under punktet Generelle bemærkninger. Generelle bemærkninger Bekymring omkring vurderingerne af de landskabelige forhold, udsigt og påvirkning af landskabet. Møllernes påvirkning af de landskabelige forhold er belyst i VVM rapporten. Forvaltningen vurderer at VVM rapporten i tilstrækkelig grad beskriver de landskabelige forhold, og giver et retvisende billede af møllernes påvirkning. Bekymring for blink og skygger fra roterende vindmøllevinger. Skygger fra vindmøllerne er belyst i VVM rapporten. Der er foretaget en beregning i antallet af skyggetimer på nærliggende beboelser. Ifølge Vejledning nr. 39 af 07/03/2001 (Vejledning om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller) anbefales det, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året. Dette har forvaltning sat som krav i planlægningen. Bekymring for støj gener fra vindmøllerne. Med den usikkerhed der kan være forbundet med beregnede værdier i forhold til det faktiske støjniveau, er der frygt for at møllerne ikke kan overholde støjgrænserne. Støj fra møllerne er belyst i VVM rapporten. De fastsatte støjgrænser er et lovkrav der ikke kan dispenseres fra. Forvaltningen vil stille krav om, at der foretages en støjmåling senest 3 måneder efter møllerne er sat i drift. I tilfælde af, at der ændres i møllernes indstilling, vil der ligeledes være krav om en støjmåling. Forholdet til lavfrekvent støj i VVM rapporten og forvaltningens planlægning. 5

6 Der udtrykkes ønske om, at vindmølleprojekterne udskydes til emnet er fuldt belyst. Der peges på forskellige rapporter og artikler der beskriver emnet. I forbindelse med planlægningen forholder forvaltningen sig udelukkende til den gældende lovgivning og anbefalinger fra Miljøstyrelsen. Værditab. Der er mange der vurderer, at møllerne vil medføre et stort værditab for deres ejendom. Man mener ikke at den gældende værditabsordning vil tildele tilstrækkelig erstatning. Værditabsordningen er en særskilt ordning på vindmølleområdet. Hvis man mener ens ejendom vil lide et værditab i forbindelse med opstilling af vindmøller kan der søges om erstatning. Ordningen administreres udelukkende af Energinet.dk. Generelt forholder forvaltningen sig ikke til værditab på ejendomme i forbindelse med planlægningen, hvad enten det er nye vindmøller, boligområder, erhvervsområder eller lignende. Tung Trafik. Der er udtrykt bekymring for den tunge trafik i forbindelse med transport af vindmølle elementer i anlægsfasen. Man er bekymret for vibrationer og evt. sætningsskader. VVM rapporten beskriver arbejder i anlægsfasen. Alle har ret til at færdes på offentlig tilgængelige veje. Har man særlige transporter med et akseltryk der oversiger 10 t skal der søges om tilladelse. Vindmølletransporterne vil i sær i tættere bebyggede områder køre meget langsomt, alene grundet deres størrelse. Generelt har alle et ansvar for at køre forsvarligt og efter forholdene på de danske veje. Alternativer. Der ønskes alternativer til vindmølleområdet. Der peges bl.a. på de andre potentielle områder i kommunens temaplan for vindmøller og havvindmøller. Der ønskes også alternative energiformer til vindenergi, fx jordvarme. Temaplanen for vindmøller er udarbejdet på baggrund af Randers Kommunes Klimaplan, der har en målsætning om yderligere 35 møller á 2-3 MW i år I Temaplan for vindmøller er der udpeget en række potentielle vindmølleområder. For at kunne imødekomme målsætningen i Klimaplanen, er det forvaltningens vurdering, at det er nødvendigt at udnytte alle de områder hvor der er vist konkret interesse for opstilling af vindmøller. Forvaltningen kan ikke i vindmølleplanlægningen forholde sig til Klimaplanens forudsætninger for de opstillede mål, herunder alternativer til vindenergien. Det er ikke muligt for Randers Kommune at planlægge for havvindmøller. Med hensyn til rækkefølgen for den videre planlægning af de enkelte områder i temaplanen, skal det påpeges at det ikke er Randers Kommune der opsætter vindmøller. Ansøgninger om opstilling af vindmøller i de enkelte områder, behandles efterhånden som de kommer ind. Kommunikation. Utilfredshed med kommunikationen fra Randers Kommune til de berørte borgere, især med hensyn til borgerinddragelse i planlægningsfasen. Forvaltningen har fulgt den normale praksis vedrørende orientering og offentliggørelse af planforslag. Der har været annonceret i lokale medier i forbindelse 6

7 med planlægningsfasen og i forbindelse med den offentlige høring. Derudover har Randers Kommune afholdt et borgermøde omkring vindmølleprojektet. Forvaltningen indstiller at det ikke giver anledning til ændringer i planforslagene. Der er generelt bekymring vedr. afstand fra møllerne til beboelse, veje og eksisterende møller I henhold til vindmøllecirkulæret er der et afstandskrav på fire gange vindmøllernes højde til de nærmeste nabobeboelser, hvilket svarer til en afstand på 500 m for hovedforslaget. Alle beboelser, på nær en enkel, som forventes fjernet, ligger uden for en afstand af 500 m. I VVM en er de nærmeste beboelser blevet vurderet. Afstand til de nærmeste veje vil være godt 500 meter, og det er noget mere end kravet på 1,7 gange møllehøjde. Hvis afstanden til eksisterende møller, eller planlagte møller, er under 28 gange totalhøjden, skal den landskabelige påvirkning vurderes under et. Dette er sket i VVM en, hvor det er vurderet med bl.a. visualiseringer. Forvaltningen indstiller at det ikke giver anledning til ændringer i planforslagene. Natur og dyreliv. Vindmøllerne vil påvirke den omkringliggende natur og dyrelivet, herunder fugle. Påvirkningen på Natur og dyreliv er beskrevet i VVM Redegørelsen. I forhold til fugle og flagermus er der redegjort for hvordan vindmøllerne vil påvirke disse. Der er generelt bekymring ift. de gener lyset, på toppen af møllerne, vil medføre. I VVM en er lyset blevet vurderet til, at det på en afstand op til 1,5 km vil se ud som baglygten af en bil, mens det vil se ud som et mere svagt lys længere væk. Der er vurderet i VVM en, at lyset ikke vil være generende for de omkringboende og for mennesker samt dyr, der færdes i området. Forvaltning indstiller at det ikke giver anledning til ændringer i planforslagene. Mange er bekymrede for skyggekast fra møllerne. I forhold til skyggekast, så er det i Temaplanen for vindmøller, bestemt at ingen ejendom må påføres skyggekast på over 10 timer om året, dette skal efterleves af opstilleren. Det betyder, at hvis møllerne står i en position, hvor der vil være skyggekast i længere tidsrum end 10 timer pr. år, standses møllerne, så det mindsker generne for de skyggeramte. Forvaltning indstiller at det ikke giver anledning til ændringer i planforslagene. Specifikke indsigelser Dok nr. 10/ Indsigelser lokalplan 562 Vindmøller ved Haslund Kær Kulturhistorisk Museum att.: Hanne Schaumburg Sørensen Stemannsgade Randers C Har påpeget at museet ikke har bemærkninger til projektet. Der er ingen indsigelse og dermed ingen ændringer. 10/ Nils Thøger Jensen (på vegne af en kreds af borgere) Liselundvej 4 I indsigelsen påpeges, at der ønskes yderligere undersøgelse af støjforholdene, den lavfrekvente støj, det reflekterende sollys og det røde markeringslys på toppen af møllen. 7

8 Derudover påpeges, at møllerne vil ses som visuel forurening. Desuden påpeges, at en ejendom vil ligger for tæt på møllerne, og at afstanden til eksisterende møller er for lille. Desuden er der utilfredshed med inddragelsestidspunktet i processen og sidst spørges til Energinets Grønne Fond, og hvad pengene skal bruges til. I forhold til støj, lys og visuel påvirkning se generelle bemærkninger. Afstanden til eksisterende møller er vurderet i VVM en, og afstanden overholder gældende regler. Til spørgsmålet vedr. den Grønne Fond kan det oplyses at den statslige ordning med Grøn Fond ikke findes mere. Det er muligvis den Grønne Ordning, der menes, i så fald er det muligt at søge Randers Kommunes Vindmølleråd om midler til almennyttige projekter. Vindmøllerådet formidler forespørgslerne til Energinet.dk, som afgør fordelingen af midlerne. Forvaltning indstiller, at indsigelsen ikke giver anledning til ændringer i planforslagene. 10/ Inge Birgit og Jens jørgen Christensen Hadstenvej 39 Der påpeges gener i forbindelse med lavfrekvent støj, og der kræves støjmåling. Desuden påpeges skygge og lysgener samt forringelse af ejendomsværdi. I forhold til støj, lys og skyggegener samt værdiforringelse, se generelle bemærkninger. Forvaltningen indstiller, at indsigelsen ikke medfører ændringer i planforslagene. 10/ Tina og Nils Thøger Jensen Liselundvej 4 Der er påpeget, at VVM en bør vurderes af et andet og uvildigt konsulentfirma. Desuden påpeges at der bør foretages en afstandsmåling fra pågældendes ejendom til møllerne. Desuden kræves støjmåling efter opstilling. Desuden ønskes anden markeringsform på toppen af møllen. Derudover ønskes geoteknisk jordbundsundersøgelse for støj og vibrationer. Desuden påpeges genskin som et problem. Derudover påpeges ejendomsværditab. Desuden foreslås det, at der politisk besluttes et afstandskrav på 8-10 gange totalmøllehøjde. Det firma, der har udarbejdet VVM en har lavet neutrale undersøgelser, selvom de er betalt for at lave dem. Det er Randers Kommune, som er myndighed for VVM en og som skal stå inde for undersøgelsernes kvalitet. Derfor skal kommunen altid sørge for, at vurderingerne i VVM en er valide, selvom de er udarbejdet af eksterne konsulenter. Rådgivningsfirmaer vil derfor altid være neutrale i deres vurderinger, fordi kommunen kræver det. Der vil ikke blive lavet yderligere kontrol af undersøgelserne i VVM en af et andet konsulentfirma, da kommunen, som er myndighed for opgaven, står fuldt ud bag validiteten af de vurderinger, konsulentfirmaet har lavet i VVM en. Afstandsmålingen er lavet efter gældende regler, og målingen vil ikke blive lavet igen. Ift. støj, skyggekast og værditab se generelle bemærkninger. Markeringen på toppen af møllen og afstandskravet overholder gældende regler for området og vil ikke blive ændret se desuden generelle bemærkninger. Der foreslås en politisk beslutning ift. ændring af afstandskravet, hvilket forvaltningen ikke kan bistå, da gældende regler er overholdt. Hvis de lovgivningen senere hen ændres, vil Randers Kommunes selvfølgelig forholde sig til det. Både på landsplan og lokalt i Randers Kommune er det politisk vedtaget, at vindenergi skal være med til at øge kommunen og landets andel vedvarende energi. Forvaltningen indstiller, at indsigelsen ikke medfører ændringer i planforslagene. 8

9 10/ Århus Stift Der påpeges, at møllerne vil kunne virke markante og dominerende især ift. Haslund Kirke. Møllerne er ikke placeret i kirkeindsigtslinjerne, men det er påpeget i VVM en, at møllerne vil være særligt markante set fra Haslund Kirke. Forvaltningen indstiller, at indsigelsen ikke medfører ændringer i planforslagene. 10/ Carsten Jørgensen Bøgelundsvej 12 Der påpeges, at afstanden til boliger er foruroligende, samt at der vil forekomme støj og skyggegener. Desuden påpeges at møllerne vil kunne ses fra hele haven og ikke dele af haven, som der står i VVM en. Derudover påpeges, at der holder råger til i det skovparti, der ligger 600m fra møllerne. Derudover påpeges afstanden til veje samt støjgener. Sidst påpeges også værditab for ejendommen. For støj, skygge, og afstand til bolig og veje samt værditab henvises til de generelle bemærkninger. Ift. at der er udsigt til møllerne fra hele haven i stedet for dele af haven, er vurderingen lavet ud fra at der dele af året vil være blade på træer, som vil skærme for udsigten. Der er ingen lovkrav, der forhindre opstilling af møller, hvis der er udsigt til dem fra haver omkring. Mulige råger i skovpartiet 600 m væk fra møllerne burde ikke blive påvirket af møllerne, og dyreliv er vurderet i VVM en. Det vurderes, at der ikke behøves yderligere vurderinger af skovpartiet ift. råger. Forvaltningen indstiller, at indsigelsen ikke medfører ændringer i planforslagene. 10/ Torben Søberg Hadstenvej 80 Der påpeges, at afstanden til beboelse og nuværende møller ikke er overholdt. Desuden er der bekymring om løbske møller. I forhold til om afstanden overholdes se generelle bemærkninger. Ift. løbske møller kan man forvente, at Vestas har lært af fejlen, så denne ikke gentages. Moderne vindmøller er udstyret med forskellige sikkerhedssystemer der skal forhindre at vindmøllen havarerer. Forvaltningen indstiller, at indsigelsen ikke medfører ændringer i planforslagene. 10/ Helle og Erik Ravn Bøgelundsvej 16 Der er bekymring om støj, skyggekast, den visuelle påvirkning samt værditab for ejendommen. Der foreslås vindmøller andet sted eksempelvis på havet i stedet. For svar se de generelle bemærkninger. Forvaltningen indstiller, at indsigelsen ikke medfører ændringer i planforslagene. 10/ f/haslund-ølst Menighedsråd Finn Arne Sørensen Møllevangsvej Randers SV 9

10 Der påpeges at kirkeindsigtsområdet er større end beskrevet i VVM en. Vurderingerne for kirkeindsigtslinjerne ses i VVM en. Der kan mindes på, at indsigten evt. påvirkes af årstiderne, hvor der er løv, der skærmer for indsigten. Forvaltningen indstiller, at indsigelsen ikke medfører ændringer i planforslagene. 10/ Lotte Grøn Moseblokker 1 Der fremføres bekymring om støj, solflimmer og rødt lys. Desuden påpeges, at der er mange andre møller i området, og at der vil ske værdiforringelse. Det menes, at huset måske er usælgeligt. For svar se de generelle bemærkninger. Forvaltningen indstiller, at indsigelsen ikke medfører ændringer i planforslagene. 10/ / / / / / / Tommy Nygaard Moseblokker 3 Del af samlet henvendelse. Samme indsigelse og indstilling som beskrevet ved Lotte Grøn. Claus Just Moseblokker 4 Del af samlet henvendelse. Samme indsigelse og indstilling som beskrevet ved Lotte Grøn. Jeanette Larsen Moseblokker 6 Del af samlet henvendelse. Samme indsigelse og indstilling som beskrevet ved Lotte Grøn. Jane Johansen Moseblokker 7 Del af samlet henvendelse. Samme indsigelse og indstilling som beskrevet ved Lotte Grøn. Tommy Madsen Moseblokker 9 Del af samlet henvendelse. Samme indsigelse og indstilling som beskrevet ved Lotte Grøn. Oluf Kurt Poulsen Moseblokker 15 Del af samlet henvendelse. Samme indsigelse og indstilling som beskrevet ved Lotte Grøn. Peter og Marie-Louise Kjeldsen Haslundkærvej 34 Der er bekymring om støj og værditab for ejendommen. Desuden er der bekymring om mere end 10 timers skyggekast. Desuden mener indsiger ikke, at Randers Kommune har været gode nok til at melde planerne ud om møllerne. Desuden påpeges, at kæmpemøller hører til på havet. For svar ift. støj, værditab, skyggekast og udmelding fra kommunen om planerne se de generelle bemærkninger. Ift. placering på havet se også generelle bemærkninger. 10

11 Forvaltningen indstiller, at indsigelsen ikke medfører ændringer i planforslagene. 10/ Ole Møller Moseblokker 6 Indsigelsen er en del af en fælles indsigelse med en underskriftsindsamling fra 174 beboere i området. De har underskrevet en protest imod de gener, møllerne vil medføre i form af visuel påvirkning, støj, skyggekast og i forhold til lavfrekvent støj. Derudover spørges det til hvornår de omgivende mølleområder udgår, samt om der har været indsigelse fra andre kommuner. Der spørges også til hvad der sker ved spild af olie. I forhold til påvirkning af landskabet, støj, skyggekast og lysmarkering, se de generelle bemærkninger. I forhold til lavfrekvent støj se ligeledes de generelle bemærkninger. De omkring liggende vindmølleområder er planlagt til at udgå, når de ikke længere skal være i drift. Randers Kommune kan ikke afgøre hvornår dette sker, men har ud fra møllernes alder, vurderet at dette må antages at ske inden for en kortere årrække, typisk 7 8 år. Der er ikke andre kommuner der har gjort indsigelse til planerne om vindmøller ved Haslund Kær. I forhold til oliespild, er dette beskrevet i VVM- redegørelsen. Moderne vindmøller er udstyret med overvågningsudstyr, således at et evt. uheld opdages og ulykken kan standses hurtigt. Ejeren kan efterfølgende afgrave den forurenede jord. Forvaltningen indstiller, at indsigelsen ikke medfører ændringer i planforslagene. 10/ / / Claus Just Moseblokker 4 Samme indsigelse og svar som ved Ole Møller. Bo Mohr Andersen Grenvænget 16 Samme indsigelse og svar som ved Ole Møller. K.E. Jørgensen Liselundsvej 11 kej@post6.tele.dk Der er bekymring, om boligen kan sælges og værditab af ejendommen. For svar se generelle bemærkninger. Forvaltningen indstiller, at indsigelsen ikke medfører ændringer i planforslagene. 10/ Grethe og Ole Holleufer Hegnet 8 ole.holleufer@elromail.dk Der påpeges, at der ikke er lavet visualisering af møllerne fra indsigers beboelse. Der er bekymringer om størrelsen, støjgener og skyggekast. Der er ikke lovkrav om, at der skal være en visualisering fra hver beboelse omkring møllerne. Visualiseringspunkterne er lavet i aftale med Randers Kommune. Der er lavet en række visualiseringer, som tilsammen giver et overordnet indtryk af, hvordan møllerne kommer til at se ud i området. I forbindelse med vurdering af et evt. værditab udarbejder vindmølleopstilleren normalt en visualisering fra den berørte ejendom. Ift. bekymringen for størrelsen, støj og skyggekast se generelle bemærkninger. Forvaltningen indstiller, at 11

12 indsigelsen ikke medfører ændringer i planforslagene. 10/ Jørgen og Liselotte jensen Hadstenvej 81 jensen81@mail.dk Der påpeges, at der allerede er møller i nærområdet. Møllerne larmer, når de bremser ned og giver generel vindstøj samt lavfrekvent støj. Desuden er der bekymring om rødt skær på beboelsen fra møllens lampe. Der er allerede møller i nærområdet, men i Temaplanen for vindmøller er det vurderet, at området har potentiale for flere møller, også set i forhold til at nogle områdene er planlagt til at udgå. Møllerne er vurderet ift. de eksisterende møller i VVM en, og de gældende afstandskrav er overholdt. For svar på støj og lysmarkering se de generelle bemærkninger. Forvaltningen indstiller, at indsigelsen ikke medfører ændringer i planforslagene. 10/ John Blumensaat Bækvejen 6, Haslund blumensaat@privat.dk Har påpeget, at der er møller i nærområdet i forvejen, og at vedkommende er solidarisk med Haslundborgerne imod projektet. Svar ift. de andre møller i nærområdet se generelle bemærkninger. Forvaltningen indstiller, at indsigelsen ikke medfører ændringer i planforslagene. 10/ / Nils Thøger Jensen Liselundsvej 4 nils@post6.tele.dk Identisk med nr / Gurli og Per Blumensaat Hegnet 2, Haslund blumensaat@maargrafisk.dk Bekymret for udsyn til møllerne, højde, lavfrekvent støj, reflekser, visuel forurening, skyggekast, gener fra markeringslys og ejendomsværditab. Svar ift. Landskabelig påvirkning, højde, lavfrekvent støj, ejendomsværditab, markeringslys og skyggekast se generelle bemærkninger. Vindmøllerne bemaling og forholdet i forhold til reflekser er beskrevet i VVM redegørelsen. Forvaltningen indstiller, at indsigelsen ikke medfører ændringer i planforslagene. 10/ Jesper Knudsen Kollerupvej Randers NØ jek@eiva.dk Bekymring om at byudviklingsområdet ved Haslund bliver mindre attraktivt, og dermed vil møllerne bremse by- og erhvervsudvikling. Møllerne vil overtage vartegnet for Randers som i dag er Verdos skorsten, da møllerne kan ses fra mortorvejen inden skorstenen. 12

13 Der er taget højde for byudviklingsområdet ift. støj og skygge i VVM en. Hvis der etableres støjfølsomt arealanvendelse i området, vil møllerne blive støjdæmpet. Forvaltningen indstiller, at indsigelsen ikke medfører ændringer i planforslagene. 5. Alternativer Dette afsnit redegør for hvorfor de vedtagne planforslag er valgt på baggrund af de rimelige alternativer der også har været behandlet, jf. miljøvurderingslovens 9, stk. 2, punkt 2. Et valg af 0-alternativet vil medføre at vindmølleområdet ikke bidrager til opfyldelsen af Randers Kommunes strategiske klimaplan. Derudover opnås der ikke de fordele der er ved reduktioner af CO2 og luftforurenende stoffer ved opstilling af nye vindmøller. Et valg af de 3 møller i en linje opstilling, frem for alternativet med 3 møller, vil give en højere produktion, samt en bedre udnyttelse af vindmølleområdet ved Haslund Kær. Dette forhold er også beskrevet i VVM-redegørelsen og Miljørapporten hvorfor der henvises til denne for yderligere beskrivelser. Med det planforslag der er fremlagt til vedtagelse, med mulighed for i alt 3 møller på linje, tilgodeses såvel en stor udnyttelse af området til produktion af vedvarende vindenergi som de landskabelige hensyn, herunder bl.a. hensynet til samspillet med andre vindmølleanlæg. 6. Overvågning Dette afsnit redegør for hvorledes myndigheden vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planen, jf. miljøvurderingslovens 9, stk. 2, punkt 3. Efter 1. januar 2007 er det kommunerne som har miljøtilsynet, der skal sikre, at kravene til vindmøller fastsat i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller og VVMtilladelsen overholdes. Støj Klage fra naboer kan medføre, at kommunen kan pålægge ejeren af vindmøllerne at få foretaget en støjmåling en gang årligt, hvis miljøtilsynet vurderer, at der er hold i klagen. I forbindelse med igangsætning af vindmøllerne vil Randers Kommune kræve en støjmåling. Denne skal foretages senest efter at møllerne har været i drift i 3 13

14 måneder. Herved kan det fastlægges at vindmøllerne kan overholde de lovbestemte støjgrænser. Kommunen kan herefter om fornødent pålægge ejeren at dæmpe støjen eller stoppe møllerne, hvis kravene ikke er overholdt. Evt. overvågning af støj i anlægsfasen kan fastsættes af kommunalbestyrelsen i forbindelse med anmeldelse af anlægsarbejderne. Kommunalbestyrelsen kan efter reglerne i bekendtgørelse om støj fra vindmøller kræve at ejeren af en vindmølle for egen regning udfører støjmålinger. Støjmålinger kan kræves: 1. når en anmeldt mølle sættes i drift 2. i forbindelse med almindeligt tilsyn efter loven, dog højst en gang årligt eller 3. i forbindelse med behandlingen af naboklager over støj, når kommunalbestyrelsen anser dette for nødvendigt. Ifølge Miljøstyrelsen har undersøgelser vedr. lavfrekvent støj vist, at vindmøller, der overholder grænseværdierne iht. vindmøllebekendtgørelsen, ligeledes overholder deres anbefalede grænseværdier for lavfrekvent støj. Hvis der skulle komme ny viden på området, der ændrer på reglerne for vindmøller, vil Randers Kommune på det tidspunkt vurdere hvordan og i hvilket omfang dette får konsekvenser for eksisterende møller. Skyggekast I VVM-tilladelsen vil der blive stillet betingelse til vindmøllernes skyggekast. Hvis antallet af skyggetimer på ejendommene efter en opmåling overskrides, kan der være behov for afværgeforanstaltninger. Der installeres et program i de vindmøller, som giver generne et såkaldt miljøstop, som sikrer at ejendommene ikke påvirkes af skyggekast i de problematiske tidsintervaller, målt i sammenhængende perioder. Derved sikres det at ingen ejendom har mere end 10 timers skyggetid pr. år. Stop af vindmøllerne af hensyn til skyggekast vil givet et lille produktionstab. Med et glanstal på under 20 er møllevingerne overflade behandlet, så refleksioner begrænses mest muligt. Der vurderes ikke at være behov for yderligere afværgeforanstaltninger. Sikkerhed Vindmøllens drift overvåges elektronisk af operatøren, for hurtigt at kunne gribe ind ved tekniske problemer. Vindmøllen har indbygget et styre- og overvågningsprogram, som registrerer alle fejl, og om fornødent stopper møllen. Forandringer i vindmøllers støjniveau, udseende eller andre miljøpåvirkninger vil stort set altid være en konsekvens af tekniske problemer i møllen. I forhold til isafkast, kan vindmøllerne hvis der konstateres et problem, udstyres med sikkerhedsfunktioner mod dette. Natur Der skønnes ikke, at være behov for systematisk overvågning. Evt. døde flagermus og fugle kan dog registreres i forbindelse med servicering af møllerne. Såfremt evt. påvirkninger påvises, kan afværgeforanstaltninger i form af ledende beplantning 14

15 etableres. En sådan kan føre evt. flagermus væk fra de roterende vinger for at undgå kollisioner. Disse beplantninger skal dog afstemmes med landskabshensyn m.v. i området. 15