Afdelingen for Børn og Unge består af fire afsnit: Børn og Unge Afsnit, Afsnit for Nyfødte, Børn og Unge Klinik og Børn og Unge Akutmodtagelse.

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Børn og Unge Klinikken varetager ambulante undersøgelser og behandling af børn og er en del af afdelingen for Børn og Unge på. Afdelingen for Børn og Unge består af fire afsnit: Børn og Unge Afsnit, Afsnit for Nyfødte, Børn og Unge Klinik og Børn og Unge Akutmodtagelse. Børneafdelingen ledes af en ledende overlæge og en oversygeplejerske indenfor de rammer, der er fastsat af hospitalsledelsen. Se s hjemmeside, under afdelinger, Børn og Unge og Børn og Unge Klinkken. Den daglige sygeplejefaglige ledelse varetages af 1 afdelingssygeplejerske og 1 souschef. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Børn Og Unge Klinik afvikler ambulante besøg i tæt samarbejde mellem sygeplejersker og læger. Besøgene er delvist inddelt efter sygdomskategori, således at de enkelte læger og sygeplejerskers specialviden udnyttes bedst muligt. Sygeplejerskerne har også selvstændige patientkonsultationer. Der arbejdes i tværfaglige teams omkring de forskellige sygdomskategorier: Astma, diabetes, inkontinens, allergivaccination, neuropædiatri, botox, psykosomatik, adipositas, endokrinologi og gastroentologi. De nærmeste samarbejdspartnere er afdelingens læger, sekretærer, socialrådgiver, psykologer, diætist, samt hospitalsklovne. Der arbejdes efter kontaktpersonordning så alle familier har mindst en kontaktperson og ofte både en sygeplejerske og en læge. Praktisk er det organiseret så vi følger et 10 ugers rulleskema. Der er et tæt samarbejde med de øvrige børneafsnit på Regionshospital Viborg omkring det enkelte barn og familie. Der løses også serviceopgaver i form af diverse undersøgelser for sengeafdelingerne f.eks. lungefunktion og svedtest. I Børneambulatoriet er der ansat i alt 11 sygeplejersker. Fordelt på følgende måde 1 afdelingssygeplejerske, 1 sygeplejerske med souschef funktion, 1 sygeplejerske, der er leder af astmaskolen og yderligere 8 sygeplejersker. Børn og Unge i Region Midt samarbejder i teams. Der er desuden samarbejde med: Praktiserende læger, sundhedsplejersker, fysio- og ergoterapeuter i kommunalt regi (IKH, institut for kommunikation og handicap), fysio- og ergoterapeuter ansat på Regionshospital Viborg, børneortopædkirurisk overlæge fra Regionshospital Ålborg, overlæge med speciale indenfor genetik, Viborg kommune, Viborg idrætsråd, skoler og pædagoger tilknyttet det enkelte barn. Patientkategorier/borgerkategorier Børn og Unge Klinikken modtager børn og unge fra 0-15 år, samt enkelte patientkategorier, f.eks. handicappede til de er 18 år. Børnene henvises fra barnets egen læge eller en anden Side 1 af 11

2 Børn og Unge afdeling. Der modtages børn med medicinske sygdomme til undersøgelse og behandling. Sygdommene opdeles i følgende områder: Cardiologisk sygdom med f.eks. mislyd ved hjertet eller medfødte misdannelser Astma/allergi f.eks. høfeber og eksem Neonatalogi (for tidligt fødte og syge nyfødte børn) Endokrinologi (sygdomme i hormonproducerende kirtler f.eks. for tidlig eller for sinket pubertet, væksthormonmangel) Diabetes Neuropædiatri (børn med neurologiske sygdomme f.eks. epilepsi, migræne, udviklingsproblemer, medfødte/erhvervede hjerneskader, forskellige syndromer og muskelsygdomme) Nefrourologi (urinvejssygdomme) Inkontinens (børn med ufrivillig vandladning) fæcal inkontinens Almen pædiatri (f.eks. trivsels problemer, træthed) Funktionelle lidelser (mavesmerter, hovedpine) Mave-/tarmsygdomme (f.eks. colitis ulcerosa, morbus Crohn, medfødte misdannelser, glutenallergi, fordøjelsesproblemer) Adipositas I Børn og Unge klinikken tilbydes endvidere diabetesskole, astmaskole og epilepsiskole med tilbud om undervisning til børn, forældre, lærere, pædagoger og sundhedsplejersker. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Børn og Unge Klinikken sætter børn og familier i centrum og ser familien som en helhed. I dette samspil er det vigtigt at formidle viden i form af undervisning og oplæring tilpasset den enkelte, så familien bliver i stand til at mestre barnets sygdom. Generelle problemstillinger: Sygepleje til børn og forældre Sygepleje til kronisk syge børn Vejledning og undervisning til børn og forældre Sygeplejerskens arbejde i et ambulatorium Den ambulante patient Korttidssygepleje Mere specifikke problemstillinger: Sygepleje til børn med astma/allergi Sygepleje til børn med stofskiftesygdomme (f.eks. diabetes, forsinket eller for tidlig pubertet væksthormommangel og hypofyse insufficiens) Sygepleje til børn med neurologiske sygdomme (f.eks. epilepsi migræne udviklingsproblemer medfødte/erhvervede hjerneskader forskellige syndromer og muskelsygdomme) Sygepleje til børn med urinvejssygdomme (f.eks. urinvejsinfektioner, inkontinens, enuresis nocturn og misdannelser) Sygepleje til børn med cardiologiske sygdomme (f.eks. mislyde ved hjertet, Side 2 af 11

3 medfødte misdannelser) Sygepleje til børn med neonatale sygdomme (f.eks. iltmangel ved fødslen kontrol af udvikling hos for tidligt fødte) Sygepleje til børn med mavetarmsygdomme (f.eks. colitis ulcerosa, morbus Chron, medfødte misdannelser, gluten allergi, fordøjelsesproblemer) Sygepleje til børn med funktionelle lidelser (f.eks. mavesmerter, hovedpine ) Sygepleje til børn med obstipation eller facal incontinens Sygepleje til overvægtige børn Sygepleje til børn der kommer til klinisk kontrol efter indlæggelse Typiske kliniske sygeplejeopgaver Modul 11 er rettet mod kompleks klinisk virksomhed relateret til patienter med komplekse, akutte og kroniske sygdomme. Samarbejdet er rettet mod den enkelte patient og grupper af patienter og dennes/deres netværk med fokus på sammenhængende patientforløb. Heri indgår såvel et patientperspektiv som et sygeplejeperspektiv. Der er fokus på filosofiske, religiøse og etiske aspekter, samt sygdomslære og farmakologi relateret til den aktuelle sygepleje. Det faglige indhold retter sig mod sygeplejerskens virksomhedsområde som helhed. Der er primært fokus på at udføre og formidle sygepleje, men der indgår også elementer af at lede og udvikle sygepleje. Herunder er de sygeplejeopgaver den studerende skal arbejde med på afsnittet for at opnå viden, færdigheder og kompetencer i forhold til læringsudbyttet for modul 11 Patientperspektivet At inddrage, reflektere og handle i forhold til: Barnets/familiens livshistorie, levevilkår og sociale netværk Være åben og lyttende når børn og forældre fortæller om deres liv, levevilkår og sociale netværk og spørge ind til det i relation til barnets sygdom. Inddrage dette i sygeplejen til familien Barnets/familiens oplevelser, vilkår og handlinger i relation til kompleks, akut og kronisk sygdom Inddrage barnet og forældrenes oplevelser, vilkår og handlinger i sygeplejen Sygeplejeperspektiv At udføre sygepleje Selvstændigt identificere sygeplejebehov, opstille mål, planlægge, udføre, evaluere, justere og dokumentere sygepleje i samarbejde med udvalgte børn/familier og grupper af børn/familier og deres netværk Kan varetage sygeplejen til 2-5 børn/familier Varetage børneforundersøgelser (BFU) hos børn henvist med astma Varetage ambulante kontroller (BEU) hos børn med astma/allergi Varetage ambulante kontroller hos børn med inkontinens Selvstændigt varetage generelle praktiske opgaver ved enhver kontrol. Se afsnittet typiske patientforløb Dataindsamling fra journal/henvisning Modtage en familie Side 3 af 11

4 Dataindsamling fra barn og familie Objektive og subjektive observationer af barn og familie Lave kortsigtede mål for det enkelte besøg i ambulatoriet og mere langsigtede mål for patientforløbet Identificere sygeplejebehov, opstille mål, planlægge, udføre, evaluere og justere sygepleje i forhold til det konkrete sygeplejebehov Dokumentere sygepleje Observere gruppeundervisning på astmaskole Varetage sygeplejehandlinger knyttet til fysiologiske, sociale, kulturelle, psykiske, religiøse og eksistentielle områder Kan observere barnets fysiske og psykiske tilstand (kronisk syg, rask med kronisk sygdom, nedsat fysisk funktionsevne, psykisk fremtoning) kan bruge disse observationer i relation til påtænkte undersøgelser og sammenholde det med undersøgelses resultater Kan identificere barnets udviklingsniveau og sammenholde det med barnets alder Kan observere og kritisk vurdere barnets adfærd og samspil med forældre og andre Inddrage familiernes kulturelle og religiøse baggrund under varetagelse af sygeplejen Beherske uddelegerede opgaver knyttet til diagnostiske undersøgelser, behandlinger og medicinadministration til udvalgte patientgrupper Undersøgelser: Måle og veje Lave diverse undersøgelser i forbindelse med astma, NO, lungefunktion, peekflow Lave priktest Lave urinflow og blærescanne Stixe urin, samle og sende til mikroskopi og DR Måle blodtryk Medicinadministration: Kendskab til medicinrummets opdeling, ACT-koden Korrekt effektuering af lægemiddelordination Kan beherske lægemiddeladministration ved afsnittets anvendte præparater ved tildelte patienter f.eks. astmamedicin, minirin, movicol Selvstændigt kan observere og vurdere medicinens virkning og bivirkning samt evt. interaktion og reagere på disse hos tildelte patienter Kan undervise den udvalgte patient i dennes medicinhåndtering Overholder hygiejniske principper og sikkerhedsforanstaltninger ved ophældning Anvend nationale og lokale strategier, standarder, metoder og kliniske retningslinjer i udførelse af sygepleje Kan anvende børneafdelingens e-dok Samen med lægen anvender internationale guidelines for behandling af Astma (GINA guidelines) Side 4 af 11

5 Identificere og handle på etiske dilemmaer og uhensigtsmæssige magtrelationer Tage hensyn til blufærdighed i undersøgelsessituationer Reflektere over anvendelse af magt i undersøgelsessituationer Overholde etiske retningslinjer og lovgrundlaget for udøvelse af sygepleje F.eks. inddrage sygepleje etiske retningslinjer og sundhedsloven i argumentation og refleksion At formidle sygepleje Informere og vejlede barn og familie om helbredsmæssige aspekter samt mestring af aktuelle eller kroniske helbredsproblemer Inddrage viden om sundhed/sygdom nå børn og familier vejledes Inddrager viden om mestringsstrategier i vejledning af børn og familier Informere og vejlede om handlemuligheder i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse af sygdom f.eks. vejledning omkring væskeindtag, kost, motion og gode toiletvaner Informere om diagnostiske undersøgelser, behandling og observationer, herunder medicinadministration Informerer familien om undersøgelse, behandling, risici m.m. Anvende pædagogiske metoder i vejledning, når der laves undersøgelser Anvender pædagogiske metoder når, der vejledes i korrekt anvendelse af medicin f.eks. devices og spacere til inhalation af astmamedicin Dokumentere indsamlede data samt planlagt og udført sygepleje i eksisterende dokumentationssystemer Indføre data på vækstkurver Dokumentere behandlingsplan på astmadagbøger Signere for udførelse af undersøgelser Dokumentere i pleje EPJ ved børn med enuresis nocturn, der bruger ringeapparat. Under supervision evt. diktere sygeplejenotat til journal Fremlægge patientforløb ved rapportforløb ved rapportsituationer, konferencer mv., herunder anvende fagsprog Referere relevant patient data til lægen/kontaktsygeplejersken Besvare telefoner og give besked videre til relevante personer Deltage aktivt i morgenmøde Tage problemstillinger op til morgenmøde og sygepleje teammøder Undervise til morgenmøde At lede sygepleje Planlægge, tilrettelægge og koordinere sammenhængende patientforløb internt og på tværs af sektorer og afdelinger Planlægge i hvilken rækkefølge, det er mest hensigtsmæssigt for det enkelte barn/familie, at der udføres instrumentelle sygeplejeopgaver (f.eks. veje, måle, lungefunktionsundersøgelser, urinundersøgelser, flow og resturin undersøgelser) ) Side 5 af 11

6 Planlægge i hvilken rækkefølge, det er mest hensigtsmæssigt for det enkelte barn/familie, at der udføres pædagogiske sygeplejeopgaver (undervisning og vejledning) Samarbejde mono- og tværprofessionelt om kontinuitet i patientforløb interne og på tværs af afdelinger og sektorer Samarbejder med lægen om at planlægge og gennemføre undersøgelsen i Børn og Unge Klinikken. Samarbejder med læge og kontaktsygeplejersken om at planlægge patientforløbet for den enkelte familie i ambulatoriet og ved evt. undersøgelser eller indlæggelse på sengeafdeling Evaluere patientforløb og drøfte specifikke og generelle problemstillinger med mono og tværfaglige samarbejdspartnere Konfererer den planlagte sygepleje, observationer og begrundelser herfor med vejleder/sygeplejerske/læge Deltager i fællesmøde inden BFU hvor læger og sygeplejersker superviserer hinanden i forhold til planlagte BFU. At udvikle sygepleje Argumentere for vurderinger og handlinger ud fra praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Anvender praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden i refleksioner og argumentationer Inddrage metoder og standarter i udøvelsen af sygepleje Se afsnittet Sygeplejemetoder Typiske patientforløb/borgerforløb Børn, der er henvist fra egen læge eller anden Børn og Unge afdeling kommer til en børneforundersøgelse (BFU) i Børn og Unge Klinikken. Nogle børn bliver afsluttet efter det første besøg, mens andre har et længere forløb i Børn og Unge Klinikken. Nogle kommer til kontrol efter at have været indlagt på et af de andre afsnit i Børn og Unge. Sygeplejersken vejer og måler barnet, og værdierne bliver registreret på en højdevægtkurve. Dette gøres for at se, hvordan barnets trivsel er. Herefter bliver familien kaldt ind til lægen og sygeplejersken. Er det en forundersøgelse (BFU) spørger lægen og sygeplejersken til barnets forhistorie, hvad det aktuelle problem er, graviditet, fødsel, arvelige sygdomme, medicin mm. Er det en kontrol (BEU) hos et barn, der følges i ambulatoriet, spørger lægen og sygeplejersken til barnets tilstand, og der kan være svar på diverse undersøgelser. De fleste børn kan inddrages i samtalen. Samtidig med dette tager sygeplejersken vare på barnet, f.eks. vil nogle børn gerne tegne eller lege. Imedens observeres barnets udviklingsniveau. Sygeplejersken kan ved at finde relevant legetøj understøtte barnets leg så relevante observationer kan gøres. Efter indledende samtale bliver barnet undersøgt af lægen. Sygeplejersken hjælper med til at undersøgelsen kan gennemføres. Lægen fortæller derefter om undersøgelsens resultat, Side 6 af 11

7 og der bliver lagt en plan for hvad der videre skal ske. Det kan f.eks. være diverse undersøgelser, blodprøver, urinprøve, registrering af barnets symptomer i en periode, opstart eller regulering af medicinsk behandling. I den forbindelse kan sygeplejerskens opgave være at lave undersøgelser på barnet (f.eks. priktest, lungefunktionsundersøgelse, måle blodsukker, urinflow, blærescanne). Derudover vejledes og undervises omkring sygdommen og informeres om eventuelle forholdsregler familien skal tage. Der vejledes også om medicin administrationsmåde. Hvis barnet skal ses i ambulatoriet igen, får familien en ny tid med fra sekretæren. Sygeplejerskerne har også selvstændige kontakter. Det kan være opfølgning på et ambulant besøg hvor der skal gives yderligere vejledning, opfølgning på, hvordan det generelt går, kontrol af vægt, kontrol af hvordan en behandling virker eller undersøgelser der skal laves. Inden for inkontinensområdet er patientforløbene tilrettelagt således at sygeplejerskerne har den første kontakt med familierne og opfølgning sker sammen med en læge. Har børnene udelukkende enurisis varetages patientforløbet af sygeplejersker. Sygeplejemetoder Sygeplejeprocessen, herunder dataindsamling, identifikation af behov for sygepleje, mål, plan for sygepleje, handlinger og evaluering Kliniske metoder til vurdering af patienters/borgeres fysiologiske tilstand, f.eks. registrering af vitale værdier, vækstkurve i Nordinet, væke- vanladningsskema, vurdering af afføring vha. Bristol score skema og smertevurdering f.eks. hovedpinedagbog, ISBAR i forbindelse med sikker mundtlig kommunikation Kliniske metoder til vurdering af patienters/borgeres psykologiske tilstand og sociale vilkår Hygiejniske principper, herunder analyse af samspil mellem patient/borger, mikroorganismer og miljø Didaktisk metode, herunder vurdering af patienters/borgeres læringsbehov, forudsætninger og motivation samt metoder til planlægning, udførelse og evaluering af undervisning Model for praktisk færdighedsudøvelse med kategorierne indhold, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde ( Kollegial mono- og tværfaglig refleksion Elektroniske systemer til dokumentation af patient-/borgerforløb Kliniske retningslinjer, e-dokumentation og sundhedsaftaler Patientsikkerhed og registrering af utilsigtede hændelser Informationssøgning knyttet til aktuelle sygeplejefaglige problemstillinger. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder På hospitalsenhed Midt arbejdes kontinuerligt med at udvikle patientforløbene såvel monosom tværfagligt. Der udarbejdes således løbende nye instrukser, som opdateres på e-dok. Til stadighed arbejdes der med dokumentation og den danske kvalitets model. Vi har Astmaskole, Diabetesskole og Epilepsiskole, der konstant er under udvikling. Der arbejdes med at udvikle et tilbud til overvægtige børn ROS. Det sker i et tværfagligt samarbejde mellem sygeplejersker, læger, diætister og psykologer i børneafdelingen og Side 7 af 11

8 fagfolk fra kommunen samt Viborg Idrætsråd. Omkring funktionelle lidelser er der et team sammensat på tværs af afsnit og faggrupper til at hjælpe familierne. I dette team foregår også visitationen af børnene, så de tilbydes den mest optimale hjælp fra starten. Der arbejdes med at udvikle denne teamfunktion. Børn med diabetes tilbydes i stigende grad insulinpumpe. Der er også mulighed for kontinuerlig blodsukkermåling, og der sker hele tiden udvikling indenfor området. Der er ansat en diabetessygeplejerske, som arbejder på tværs af afsnit. Inden for astmaområdet arbejdes der med at indføre nye undersøgelsesmetoder, som bruges i udredningen af små børn med astma. Der arbejdes også med at implementere anti Ige behandling. Der er arbejdsgrupper inden for alle specialeområder som arbejder med udarbejdelse af materiale til e-dok samtidig står de for udvikling af informationsmateriale til børn og forældre f.eks. pjecer. En arbejdsgruppe på tværs af afsnit arbejder med dokumentation af sygeplejen. Der arbejdes på at implementere modellen ISBAR i forbindelse med sikker mundtlig kommunikation. En ny metode til ekg monitorering hjemme: finger touch ekg er taget i brug Der arbejdes på et system så væske- vanladningsskemaer kan indrapporteres elektronisk. Midt EPJ udvikles til stadighed Børn og Unges hjemmeside er under konstant udvikling. Der er altid igangværende kliniske projekter (Clinical trial i samarbejde med medicinalindustrien). Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud I afsnittet har vi et læringsmiljø, der inviterer den studerende til at blive en del af praksisfællesskabet og deltage i afsnittets fælles opgaver og rutiner. Vi anerkender og tager hensyn til den studerendes læreproces og inddrager den studerendes faglige viden og undren i sygeplejefaglige drøftelser og i patientplejen. Klinisk vejleder planlægger og koordinerer den kliniske undervisning i samarbejde med den studerende. Den studerende skal deltage i klinisk undervisning i gennemsnit 30 timer om ugen. Mødetiden er hverdage fra kl Alle sygeplejersker indgår som daglig vejledere. På hospitalsenheden er der ansat en uddannelseskoordinator og uddannelsesansvarlige til at varetage opgaverne omkring klinisk undervisning i samarbejde med de kliniske vejledere. Se hospitalets hjemmeside, vælg uddannelse og find sygeplejerskeuddannelsen. Her findes bl.a. navne på de kliniske vejledere og uddannelsesansvarlige. Den studerende modtager en velkomstmail senest 14 dage før modulet starter, som bl.a. Side 8 af 11

9 indeholder navn på klinisk vejleder, mødetider og pensumliste. Fælles introduktion til modulet varetages af de uddannelsesansvarlige den første dag i forløbet og indeholder bl.a. introduktion til modulets læringsudbytte og orientering om praktiske forhold som uniformer og omklædningsrum. Introduktion til afsnittet varetages af klinisk vejleder eller daglig vejleder ifølge afsnittets introduktionsprogram. Klinisk vejleder tilrettelægger den daglige vejledning, så den foregår i autentiske patientsituationer i relation til patientforløb og tværfagligt samarbejde, evt. suppleret med fælles undervisning i færdighedscenter tilrettelagt af de uddannelsesansvarlige. Klinisk vejleder tilrettelægger vejledning og undervisning, der lever op til Vision og strategi for klinisk undervisning i sygepleje for Region Midtjylland og samarbejdsaftaler med uddannelsesinstitutionen. Sidstnævnte i form af: Vejlednings- og evalueringsmøder: Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i eportfolio. Efter intern klinisk prøve afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Før-, under- og eftervejledning: Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder og den daglige vejleder. Planlagte og fastlagte studieaktiviteter: Planlagt studieaktivitet i form af seminar foregår forud for den fastlagte studieaktivitet og er med til at kvalificere den studerendes læreproces i forhold til den fastlagte studieaktivitet. Planlagt studieaktivitet i form af seminar (se bilag 2 i modulbeskrivelsen). Fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod en udvalgt klinisk metode. Den studerende: o vælger en patient i samarbejde med klinisk vejleder o arbejder med patientforløb (se værkstøjskassen i eportfolio) og en klinisk metode (Se Sygeplejemetoder ovenfor) ift. sygepleje til en patient med komplekse, akutte og/eller kroniske sygdomme Forventninger til den studerende Vi forventer, at den studerende: er studieaktiv jf Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og Side 9 af 11

10 bedømmelser tager ansvar for egen uddannelse og læring har sat sig ind i modulbeskrivelsen og generel klinisk studieplan anvender og ajourfører eportfolio, herunder uddannelsesmæssig præsentation, individuel klinisk studieplan og ugeplaner overholder aftaler og møder velforberedt til diverse vejledningssamtaler og studieaktiviteter deltager aktivt i sygeplejen udviser initiativ ved behov for vejledning er nysgerrig, opsøgende, kritisk, analyserende og reflekterende reflekterer mundtligt og skriftligt ift den udførte pleje læser litteratur opgivet af det kliniske undervisningssted finder, opgiver og formidler viden fra selvvalgt litteratur repeterer relevant litteratur fra de foregående moduler Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder: Har pædagogiske kvalifikationer svarende til minimum 10 ECTS-point Har erfaring inden for det kliniske felt Har et indgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsen Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage, møder og supervision med bl.a. uddannelsesansvarlige sygeplejersker Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske undervisningssted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er på sider pr. ECTS-point, svarende til sider. Pensum består af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Pensum opgivet af det kliniske undervisningssted er på sider. Den studerende opgiver selvvalgt pensum svarende til sider. Den kliniske vejleder godkender den studerendes selvvalgte pensum. Pensum knyttet til klinisk undervisning fremgår af pensumlisten, som det kliniske undervisningssted sender til den studerende sammen med velkomstbrevet. Selvvalgt pensum indskrives fortløbende i eportfolio og færdiggøres senest en uge før intern klinisk prøve. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At være studieaktiv er en forudsætning for at deltage i den interne kliniske prøve. Den kliniske vejleder vurderer, om den studerende har været studieaktiv. At være studieaktiv indbefatter, at den studerende: deltager i sygeplejeopgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan udarbejder individuel klinisk studieplan samt følger op på og ajourfører denne deltager i andre studieaktiviteter beskrevet i den generelle kliniske studieplan og i den Side 10 af 11

11 individuelle kliniske studieplan deltager i fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod en udvalgt klinisk metode (jævnfør studieordningen) deltager i planlagt studieaktivitet med fokus på modulets tema i form af seminardeltagelse opgiver og får godkendt selvvalgt litteratur, som er indskrevet i eportfolio anvender og ajourfører de relevante elementer i eportfolio. Intern klinisk prøve Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve, som består af to delprøver (se bilag 1). Udarbejdet af: Kliniske vejledere og uddannelsesansvarlig, Børn og Unge Klinikken Ledelsesansvarlig: Souschef Susanne Hansen Juli 2012, rev. oktober 2015 Godkendt af: oktober 2015 Side 11 af 11