G4S ACADEMY RAMBUKSIKRING OG TERRORSIKRING

Transkript

1 G4S ACADEMY RAMBUKSIKRING OG TERRORSIKRING VEJLEDNING VERSION

2 RAMBUKSIKRING OG TERRORSIKRING INFORMATION Sikring mod gennembrydning af skallen på en bygning eller en perimeter der afgrænser et område har været brugt i mange år. Det har været og er stadigvæk en populær metode blandt kriminelle til at få hurtig adgang til for eksempel en butik. Skaderne efter et rambuktyveri er omfattende, dyre at reparere og kan i nogle tilfælde medføre uoprettelig skade på bygningen. Men i nyere tid er fokus omkring rambuksikring drejet mere i retning af beskyttelse mod terrorhændelser som bilbomber og senest beskyttelse mod biler som våben, som set i Nice, Frankrig i Juli Uanset med hvilket formål køretøjerne anvendes, så er målet med rambuksikringen at holde uønskede køretøjer ude af et bestemt område med mulighed for at give udvalgte køretøjer adgang. Vi ønsker med denne vejledning, at give sikringsansvarlige i virksomheder og organisationer information om rambuksikring, så de er bedre rustet til at tage stilling til om og hvordan de skal benytte denne sikringsmetode. INDHOLD Truslen Muligheder med eksisterende forhold Løsninger Design og rambuksikring Konklusion TRUSLEN Først skal man vurdere truslen. Hvilken type køretøj skal jeg beskytte mod? Lastbil, kassevogn, eller personbil? Hver type køretøj har sin egen vægt og det er sammen med den hastighed som køretøjet kan komme op på afgørende i sammenstødet med rambuksikringen. MULIGHEDER MED EKSISTERENDE FORHOLD Når truslen er vurderet, kan man begynde at se på hvilke muligheder man bedst kan anvende. For der er flere ting man kan se på før man investerer mange penge i hegn, bomme, pullerter eller kiler (road blockere). Hvis man kan få hastigheden sat ned på et køretøj, så det rammer sikringen med en lav hastighed, så bliver den samlede energi i sammenstødet mindre og dermed er der behov for knap så kraftige foranstaltninger og det betyder noget for den samlede pris og fysiske kompleksitet og effekten af sikringen. Det kan for eksempel være at tilføje nogle skarpe sving på tilkørslen eller vejbumb frem til det sikrede område. Det vil automatisk tvinge hastigheden ned på et køretøj. Lange lige strækninger bør undgås. Naturlige niveauforskelle i terrænet kan udnyttes til samme formål eller måske forøges, således at det bliver nærmest umuligt at forcere i et køretøj. En strategisk placeret afvandingskanal eller vandhul, kan have en effektiv virkning som rambuksikring, men fremstår som en naturlig del af området. Har man ikke den store plads at udfolde sig på, så kan man indsnævre tilkørslen til stedet, så passage sker med meget lille afstand til mur eller stolper. Det er et psykologisk trick som gør at man kører forsigtigt frem for at sikre sig at der er tilstrækkelig plads til køretøjet. Man kan vælge at indsnævre så meget at lastbiler ikke kan passere. Husk altid at tage højde for redningskøretøjer!

3 LØSNINGER Kan man ikke anvende nogle af de ovenstående løsninger, så kan man tage hul på de klassiske rambuksikringer: Bomme, pullerter, hegn og kiler. Der findes forskellige Europæiske standarder som beskriver hvad en rambuksikring skal kunne holde til i forskellige niveauer. I vores Vejledning Sammenligningsnøgle Standarder på vores hjemmeside academy kan du se et udvalg af de anvendte standarder på området. Vi har i sammenligningsnøglen beskrevet de tre vigtigste standarder indenfor rambuksikring; DOS (Department of State ) fra 1985 (amerikansk), ASTM (American Society for Testing and Materials) fra 2009 (amerikansk) samt PAS 68 (BSi s Publicly Available Specification) fra 2010 (engelsk). I Danmark, og ofte også Skandinavien, har vi historisk set anvendt DOS standarden med K4, K8 og K12 klassificeringerne. Men de to andre standarder er de nye standarder, som vi i større udstrækning bør forholde os til. Produktets kvalitet opgøres efter påkørsel med køretøj i forskellige vægtklasser og med varierende fart. Klassificeringen inddeles i hovedgrupper og undergrupper samt sekundære undergrupper som følger: Eksempel A: PAS68 N / 90:3,3/18,9 hvor undergruppen betyder at køretøjets vægt var 7500 kg og farten 32 km/t og hovedgruppen at det er PAS68 standarden med klassifikationen N2. Den sekundære undergruppe beskriver at påkørselsvinklen var 90 grader at køretøjets front endte 3,3 meter ind efter pullerten samt at store fragmenter endte 18,9 meter ind efter pullerten Eksempel B: ASTM M30 P2 hvor undergruppen betyder at den maksimale indtrængen var mellem 1,01 og 7,00 meter. Køretøjets vægt var kg og farten mellem 28,0 og 37,9 km/t. Hovedgruppen betyder at det er ASTM standarden med klassifikationen M30 Igen er det vægten af køretøjet samt dets hastighed som er afgørende for valget af sikringsniveau. En tommelfingerregel er, at jo større vægt og jo større hastighed, des mere omfangsrig vil sikringen blive. Med den vurdering kan man nemt vælge klassificering i henhold til efterfølgende skema. ASTM og DOS standarderne giver endvidere mulighed for at vurdere, hvor lang afstand køretøjet (eller dele af køretøjet) vil passere produktet efter påkørsel (benævnt indtrængen i skemaet). Dette er en relevant viden i forhold til placering af rambukløsningen da man godt nok stopper køretøjet, men helt op 30 meter efter rambuktsikringen, kan blive ramt af fragmenter. Afstand mellem pullerterne skal også med i kravspecifikationen. Brug testede og certificerede produkter samt installatører med relevant uddannelse i produkterne til montering af sikringen. Så er du sikker på at din sikringsløsning virker. Pullert Den klassiske rambuksikring som alle har mødt eller set på et eller andet tidspunkt. Typisk et eller flere lodrette rør forankret i jorden med en passende indbyrdes afstand. Den findes i fast monteret udgave og i en flytbar udgave, med eller uden automatik. Der er 2 grundlæggende modeller: Dybt fundament eller lavt fundament. Alt efter sikringsniveau skal der udgraves til fundament med armeringsjern indstøbt i beton. Eksempelvis skal der til en automatisk hæve/sænke pullert, som kan modstå et køretøj på 7,5 ton med 80 km/t, bruges 1000 kg armeringsjern og 10 m3 beton til fundament. Pullertens egenvægt er ca kg. Hullet der skal graves ud vil være 1,7 meter dybt, 3 meter langt og 1,7 meter bredt. I praksis vil man skulle grave endnu dybere for at etablere et omfangsdræn, som kan lede indtrængende grundvand væk fra installationen.

4 Ovenstående viser at det er ret omfattende at installere pullerter. Man støder ofte på forsyningsledninger eller kabler, som enten skal omlægges eller fores og føres gennem fundamentet på pullerten. Det tager tid og koster penge. Nogle producenter har udviklet pullerter i samme sikringsklasse, som kun kræver et fundament der er 20 cm dybt. Prisen har tidligere været høj, men er nu absolut konkurrencedygtig sammenlignet med den dybe udgave. Dette skyldes især, at gravearbejdet er minimalt og støbning ligeså. Om det skal være lav eller dyb model man skal vælge kommer an på installationerne i jorden og i lige så stor grad om man kan lide designet af produktet. Hold øje med om det er testet og certificeret. Bagefter kan man se på design. Automatiske pullerter i jorden samler en del grus og snavs over tid og skal derfor rengøres med passende intervaller. Tal med din installatør om rengøring af pullert og dræn. Hvis terrænet hælder mod pullerterne kan det være en god idé at etablere en drænrende foran pullerterne, så man undgår driftsstop. Bom Den traditionelle bom med indkørslen til et parkeringshus kender alle. Den er trafikregulerende, men som udgangspunkt ikke hindrende som pullerter (der findes dog specialversioner med meget kraftige bomme). Igen skal man se efter test og certifikater. Fordelen med en bom er, at den kan dække en bred indkørsel, men skal kun have en stolpe i hver ende. Ulempen er, at stolpen skal dybt i jorden for at opnå den korrekte styrke. De sikre bomme fungerer ved at blive sænket i begge sider samtidigt og lade køretøjer passere over den sænkede bom. Hegn Hegn kan leveres med indbygget rambuksikring. Det betyder, at hegnet er forstærket vandret med en bjælke eller lignende, som gør at et køretøj ikke kan gennembryde hegnet. Her er det i høj grad design som afholder mange fra at vælge denne løsning, da det fremstår meget bombastisk. De fleste vælger at kombinere med andre løsninger sammen med et almindeligt hegn, for at opnå den ønskede sikring og design. Kiler (wedges/roadblockers) Kiler er en plade, som er hængslet mod den sikre side af det sikrede område. Når den aktiveres hæver den sig længst væk fra hængslet og laver en barriere på op til 1 meters højde. Når man ser den fra siden ser den ud som en kile i oplukket tilstand. Deraf navnet. Kiler er stærke og kan dække store indkørsler (4 meter i bredden) og i højeste sikringsklasser. De kan stoppe en 30 ton lastbil med 80 km/t, og den fungerer efter et sammenstød! Kiler kræver typisk et lavt fundament (½-1 meter), men fravælges ofte på grund af designet. Mange kiler tilbyder en ekspres funktion, hvor kilen kan hæves på under 1 sekund. Dette kan være nyttigt i installationer hvor en vagt overvåger en indkørsel og kan udløse kilen i tilfælde af et angreb med et køretøj. Kiler kan også leveres mobile således at de kan opsættes midlertidigt. Kilde: Crash test TALOS 2016

5 DESIGN OG RAMBUKSIKRING En af udfordringerne med rambuksikring er, at kraftige sikringsforanstaltninger sjældent går hånd i hånd med smukt design. Drømmen er selvfølgelig usynlig sikring og dermed opstår nye forretningsområder og specialkompetencer hvor leverandører i samarbejde med arkitekter designer sikre byrum altså integrerer sikring i landskabet eller bygningsdele. Det er der som sådan heller ikke noget nyt i tænk eksempelvis på voldgrave, men ligesom man ved sikring mod naturkatastrofer også skal tænke kreativt, så kan man kommer langt med sund fornuft kombineret kendskab til materialer og sikring. Der er mange gode eksempler på smarte løsninger, lige fra bænke, skilte, kanaler, niveauforskelle, beplantning, belægning, skulpturer og meget mere. Ofte kræver løsninger som dette et tæt samarbejde med lokalplaner, kommuner med mere. Men udfordringen ved kreative løsninger er at det også er vanskeligere at dokumentere den reelle modstandskraft ligesom vi har vist i Vejledningen Sammenligningsnøgle Standarder. Men der er som sådan ikke noget til hinder for at specialløsninger testes eller blot kombineres med eksisterende godkendte løsninger. Og i vores optik skal løsninger til rambuksikring testes løsningerne opsættes i terrorsammenhænge primært for at begrænse personskader og der bør man ikke gå på kompromis præcis som man ikke gør ved brandsikring. KONKLUSION Der er kort tid sket en kraftig stigning i efterspøgslen efter løsninger til terrorsikring. Internationalt har vi stor erfaring med mange forskellige løsninger men i Danmark er vi meget fokuseret på design. Det betyder, at traditionelle og klassificerede samt testede rambuksikrings løsninger ofte fravælges ganske enkelt ud fra arkitektoniske hensyn. Vores anbefaling er at man kritisk forholder sig til effekten af arkitektoniske løsninger og som minimum sikrer at der er sikrings- og beredskabsspecialister med til at vurdere og/eller udvikle løsningerne. Der er for os ingen tvivl om, at der kan lave både smukke og smarte løsninger til rambuksikring og vi deltager gerne i hele processen med vores erfaring.

6 G4S ACADEMY CONSULTING, EDUCATION & INFORMATION G4S er verdens og Danmarks største sikringsvirksomhed med mere end 100 års erfaring. Vi deler ud af vores viden gennem G4S Academy. Formålet er, at etablere partnerskab med vores kunder med henblik på at optimere den samlede forebyggelse via et tæt samarbejde og vidensdeling. Vi modtager meget gerne kommentarer og ideer med mere, så vi kan videreudvikle vores materialer og sikre, at de er så brugbare som muligt fremadrettet. OPDATERINGER Du kan gratis få tilsendt opdateringer til materialerne ved at kontakte G4S Academy. Vi opdaterer, når der er et behov, og du vil kunne se et versionsnummer på forsiden. ANSVAR OG FORBEHOLD FOR TRYKFEJL G4S Academy påtager sig intet sikringsansvar i forbindelse med materialerne. Materialerne er udarbejdet som et projekt blandt flere interessenter, hvorfor G4S Academy ikke kan påtage sig det fulde ansvar. STANDARDER De fleste professionelle sikringsprodukter testes efter internationale standarder, hvilket er optimalt for brugere og leverandører samt rådgivere, da man dermed reelt kan sammenligne produkter. G4S Academy laver oversigter over de standarder, som vi primært anvender. TESTEDE PRODUKTER & ISO CERTIFICERING Vi anbefaler altid produkter, der er testet og klassificeret i den udstrækning, at det er teknisk muligt, og der reelt findes standarder. ANDRE MATERIALER, EVENTS, SEMINARER OG KURSER Vi udarbejder løbende nye materialer. Du kan få et overblik på KONTAKT Du er altid velkommen til at kontakte os for yderligere information på telefon , eller sende en mail til academy@dk.g4s.com. TILMELD DIG NYHEDSBREV Send SMS med G4S til 1980 og modtag vores G4S Academy nyhedsbreve. Eftertryk tilladt med kildeangive