Lang vej til skole. underskrifter som muligt og derefter

Transkript

1 FLENSBORG AVIS Lørdag 11. september FOTO: THOMAS J. WILTRUP FOTO: KLAUS NIELSEN Dansk Skoleforening for Sydslesvig Lang vej til skole Velkommen til Hollebæk Fokus på de danske børnehaver og skoler i Sydslesvig Tora bor i St. Peter-Ording og er den elev, der har længst til Uffe-Skolen i Tønning. 27 km er der, og det tager hende to timer. Fokus tegner denne gang et portræt af en skole, der er kendt for sine mange knus. Og så fejrer den i år 70 års fødselsdag. Mere side 8 100%-kampagnen fortsætter På Bredsted Danske Skole begyndte det nye skoleår med to temauger om det producerende samfund. Det betød, at skolen pludselig var en pulserende by ved navn Hollebæk med et væld af butikker, egen bank og avis samt bankrøvere og falskmøntnere. Mere side 4 FOTOS: THOMAS J. WILTRUP BESPARELSER Kiel-regeringen på tynd is Sydslesvigudvalgets formand, Kim Andersen, håber, regeringen i Kiel ændrer sin finanslov hurtigst muligt. Det vil lette meget i forholdet mellem Tyskland og Danmark, mener formanden. Mere side 5 SKOLESTART Første skoledag på Gottorp-Skolen 27 nye elever blev forleden budt velkommen på Gottorp-Skolen. Med sig havde de forældre, bedsteforældre og pårørende, der ivrigt for-evigede den store dag. Mere side 6 Conny Ott sætter streamer på sin bil, da hun mener, hendes søn Philipp, der går i 1. klasse på Oksevejens Skole, også er 100 procent værd. De 21 røde pølser. SEJLADS»De røde pølser«overraskede alle Ved den årlige dragebåds-konkurrence i Flensborg overraskede Skoleforeningens hold»de røde pølser«alt og alle. Selv om holdet ikke tidligere havde deltaget, lykkedes det de 21 mænd og kvinder i båden at hente en syvende-plads. Mere side 3 MUSIK Skoleforeningen introducerer SKURK Skoleforeningen har besluttet at søsætte et nyt orkesterprojekt for elever fra de danske skoler. Orkestret får navnet»skoleforeningens Underholdningsorkester«- forkortet SKURK. Mere side 3 PROTEST Da intet umiddelbart tyder på, at regeringen i Kiel overvejer at droppe spareplanerne over for de danske skoler, opfordrer Det Sydslesvigske Samråd nu til yderligere aktioner mod planerne. FLENSBORG. Lørdag den 26. juni demonstrerede tusindvis af sydslesvigere med regeringens spareplaner - én af de største demonstrationer i mindretallet i nyere tid. Alligevel tyder intet på nuværende tidspunkt på, at regeringen har ændret mening. - Så længe regeringen ikke melder andet ud, må vi gå ud fra, at planerne om at reducere tilskuddet til de danske skoler fra 100 til 85 procent, stadig lever. Derfor må vi gøre regeringen ommærksom på, at vi finder planerne fuldstændig urimelige, siger Skoleforeningens formand Per Gildberg. Opfordrer til underskriftsindsamling I en erklæring fra det Sydslesvigske Samråd opfordres derfor alle sydslesvigske forældre, institutioner og foreninger samt deres distrikter til at indsamle underskrifter blandt venner, familie og naboer til fordel for de danske skolebørns ligestilling.»målet er inden starten af efterårsferien at indsamle så mange underskrifter som muligt og derefter overrække dem til Landdagen«, hedder det i erklæringen, der er underskrevet af Samrådets formand, Dieter Paul Küssner. Samrådet foreslår derfor, at lørdag den 25. september 2010 gøres til en underskriftsaktionsdag, hvor mindretallet i fællesskab i så mange sydslesvigske kommuner som muligt står på gaden i boder og indsamler underskrifter. Knap 7000 underskrifter Underskriftsindsamlingen mod spareplanerne startede i forbindelse med demonstrationerne i juni. Siden har Skoleforeningen modtaget knap 7000 underskrifter. På nuværende tidspunkt har 7000 mennesker skrevet under i forbindelse med underskriftsindsamlingen til Landdagen er rigtig mange, og med underskriftsindsamlingen den 25. september håber vi på, at det vil kunne lykkes at få mange underskrifter fra flertalsbefolkningen, så vi på den måde kan aflevere endnu flere underskrifter til Landdagen, siger Per Gildberg. I forbindelse med underskriftsindsamlingen den 25. september er der blevet sendt underskriftslister ud til alle skoler og danske sekretariater. Listen kan også downloades fra nettet på adressen Anbefaler fælles organisering Samrådet anbefaler, at boder og underskriftsaktionen organiseres i fællesskab via mindretallets lokale netværk og sekretariater med henblik på en effektiv aktionsdag og maksimal offentlig bevågenhed. De underskrevne lister skal være Skoleforeningen i hænde senest onsdag den 6. oktober. Klistermærker til alle Ud over underskriftsindsamlingen har Skoleforeningen netop fået lavet streamere til biler og klistermærker med den gule smiley og 100%-sloganet. De er netop blevet sendt ud til skolerne, hvor alle elever har fået én af hver med hjem. - Vi håber naturligvis, at rigtig mange forældre vil bruge klistermærkerne og også støtte op om underskriftsindsamlingen, så budskabet kommer ud til så mange mennesker som muligt, siger Per Gildberg.

2 FLENSBORG AVIS Lørdag 11. september FOTO: THOMAS J. WILTRUP LEDER Ligestilling og sansebedrag Mennesker er forskellige - og tak for det! Vi føler, ser og hører forskelligt, vi tænker, opfatter og konkluderer forskelligt. Det er det spændende og fascinerende. Men af og til er forskelligheden godt nok irriterende og uforståelig. Som i den aktuelle situation om nedskæring af bevillingerne til vore danske skoler i Sydslesvig til 85 procent af det, den tyske skole får. Vor argumentation for ligestilling virker så logisk og selvfølgelig. Regeringspartiernes argumentation så uretfærdig. Så er det, man spørger sig selv: Hvordan kan det være, at vore sanseindtryk giver anledning til så graverende forskelle i synet på ligestilling? Hvordan kan politikere, som gennem en suveræn demokratisk proces af folket er valgt til at lede samfundsudviklingen, føle, at 85 procent ligestilling er lig med 100 procent? Ingen tvivl om, at Slesvig-Holsten skal spare, og ingen tvivl om, at det hos de fleste vil gøre ondt. Men den manglende sensibilitet og realitetsfjerne holdning til retfærdighed og ligestilling, som regeringskoalitionen viser ved fortsat at holde fast i en ekstra besparelse på 15 procent for vor skole sammenlignet med den tyske, er skræmmende arrogance! På trods af vore egne argumenter og protester, på trods af hjælp og forståelse fra officiel dansk side og efterfølgende også fra europæiske organer og institutioner, har regeringen i Kiel indtil videre ikke trukket forslaget tilbage. En embedsmandsgruppe fra dansk og tysk side er denne i uge begyndt at kulegrave den økonomiske støtte til mindretallene på begge sider af grænsen. Det er vi glade for, men må samtidig konstatere, at den uretfærdighed, som ligger i, at et mindretal i samfundet i en økonomisk krisetid skal spare 15 procent mere end flertallet, næppe kan mildnes gennem gruppens eksistens alene. Skoleforeningen er utrolig glad for den klare udmelding til problemstillingen, som er kommet fra Sydslesvigudvalget (se interviewet med udvalgsformand Kim Andersen i dagens Fokus). Vi tror på, at hvis vi for Skoleforeningen skal»redde denne sag«, så kan det kun ske gennem den massive hjælp, vi får fra vore politikere. Der ligger et tydeligt paradoks i, at vi som borgere og skatteydere i Slesvig-Holsten er henvist til hjælp fra Danmark for at opnå den ligestilling, vi er sikret gennem»landesverfassung«og den slesvig-holstenske skolelov! Frem til finanslovens anden behandling i parlamentet i november fortsætter protesten: Gennem samtaler og indsamling af underskrifter - fortrinsvis fra vore tyske naboer og venner. Gennem aktionen, der kulminerer lørdag den 25. september, vil vi vise de belutningstagende politikere, at vi er ligeværdige borgere i det land og den region, vi bor i. Vort vigtigste argument er ligestilling. Ligestilling kan ikke gradbøjes. Ligestilling kan måles, men også føles. Alt andet er sansebedrag! PER GILDBERG, formand 100%-kampagnen er ikke gratis... Støt derfor Skoleforeningens kampagne mod Kiel-regeringens nedskæringer. Bidrag til kampagnen kan indbetales på: UNION BANK BLZ: Kontonr.: mrk.:»aktion 100 Prozent«- CDU og FDP har fortsat lov til at træffe alle beslutninger med deres spinkle enstemmes-flertal, oplyser Anke Spoorendonk. Underkendt valglov får ikke betydning for spareplaner KIEL. Forleden underkendte forfatningsdomstolen den slesvig-holstenske valglov og forlangte, at der inden slutningen af maj næste år skal udformes en ny valglov og vælges en ny Landdag senest i september Domstolens kendelse får dog ingen betydning for regeringens spareplaner over for det danske mindretal. - Spareplanerne er en del af det budget, der vedtages om tre måneder. Så der er ingen sammenhæng, siger SSWs landdagsmedlem Anke Spoorendonk til Fokus. Fuldt handledygtige Regeringen kan altså - på trods af, at den ikke har en gyldig valglov i ryggen - stadig føre væsentlige afgørelser ud i livet. - Forfatningsdomstolen har i sin domskendelse sagt meget tydeligt, at Landdagen og regeringen er fuldt handledygtige, indtil den nye Landdag er valgt. Så CDU og FDP har fortsat lov til at træffe alle beslutninger med deres spinkle en-stemmes-flertal - også en så væsentlig som delstatens budget for , oplyser Anke Spoorendonk. KN Stadig plads til quiz-deltagere FLENSBORG. Der er stadigvæk plads til flere hold til de indledende runder i årets»smart-parat-svar«-quiz, hvor det gælder om at have en god paratviden. Quizzen er for elever på 8. klassetrin, og de indledende runder foregår i år på Læk Danske Skole (tirsdag den 5. oktober), på A. P. Møller Skolen i Slesvig (onsdag den 6. sept) og på Jens Jessen-Skolen i Flensborg (torsdag den 7. oktober). På alle tre skoler finder quizzen sted fra kl For at deltage kræver det, at klassen samler et hold på fem elever og tilmelder sig under et selvopfundet holdnavn senest onsdag den 15. september til skolebibliotekar på Central for Undervisningsmidler Gabriele Fischer- Kosmol på telefonnummer Finale i Danmark Vinderne fra de tre quizdage dyster mod hinanden ved den sydslesvigske regionalrunde, der finder sted på Centralbiblioteket i Flensborg torsdag den 28. oktober. Derefter mødes vinderne fra alle regionale runder i Danmark og Sydslesvig til kvartfinalen, der lige som finalen vil blive afholdt i Danmark torsdag den 25. november. Læs mere om quizzen på hjemmesiden hvor man også kan tilmelde sig Smart-Parat- Svar s nyhedsbrev. KN SYDBANK Reg.nr.: 8065 Kontonr.: mrk.:»aktion 100 procent«- eller donér på Redaktionskomite: Per Gildberg Anders Molt Ipsen Redaktion og layout: Tlf.: kn@fla.de Thomas Wiltrup Tlf.: tw@fla.de

3 FLENSBORG AVIS Lørdag 11. september »De røde pølser«overraskede alt og alle SEJLADS FOTOS: KLAUS NIELSEN Ved den årlige dragebåds-konkurrence lykkedes det Skoleforeningens hold at hente en flot syvende-plads hjem. FLENSBORG.»Gi mig et D! Gi mig et R! Gi mig et P! Hvem er vi?«, spurgte Heike Ehlerts resten af det hold, der forleden repræsenterede Skoleforeningen ved dragebåds-konkurrencen ved havnen i Flensborg. Svaret kom prompte:»de røde pølser!«for første gang var Skoleforeningen repræsenteret ved konkurrencen, der i år havde deltagelse af 82 virksomheder og foreninger. For at være med i dragebåds-konkurrencen skal man kunne mønstre 21 mennesker: 20 roere - hvoraf seks skal være kvinder - samt en trommer, der sidder i bådens stævn og slår takten. Den side af sagen havde medarbejdere fra Skoleforeningens tekniske afdeling sørget for. De deltager i forvejen i en del sportsarrangementer, og ville nu forsøge at samle et hold til dragebåds-dysten. 110 euro fra hver På grund af den anstrengte økonomi kunne Skoleforeningen kun tilbyde holdet t-shirts til konkurrencen. De resterende 110 euro pr. person måtte deltagerne selv betale. Efter et vellykket andet løb i tiden et minut og godt syv sekunder var de 21 røde pølser lige ved sprække af stolthed. Klar til andet løb. Løbet, der skulle vise sig at blive ét af dagens hurtigste på vandet i Flensborg Havn. Forrest med vikingehjelm er det trommer Heike Ehlerts. Alligevel lykkedes det at samle et hold bestående af både ansatte fra administrationen og ansatte og elever fra de danske institutioner rundt om i Sydslesvig. Holdet»De røde pølser«var en realitet euro er selvfølgelig mange penge, men det var det hele værd, siger dragebådens trommer, Heike Ehlerts fra centralforvaltningens pædagogiske afdeling. En vaskeægte sensation Det viste sig nemlig, at pengene var godt givet ud. På trods af, at de 21 deltagere ikke før havde deltaget, lykkedes det dem at levere en vaskeægte sensation. På trods af et forholdvis dårligt første løb med en tid på et minut og 13 sekunder kom holdet stærkt tilbage i andet løb. Tiden et minut, syv sekunder og 59 hundrededele var nok til, at en flok debutanter pludselig havde kvalificeret sig til finalen. - Noget der næppe før er sket i dragebåds-konkurrencens syv-årige historie. Oppe mod erfarne hold I finalen blev det til en syvende- og sidsteplads til»de røde pølser«, som dog ikke lod sig slå ud af den grund. Bare det, at holdet var nået helt i finalen blandt nogle af konkurrencens meget erfarne hold, var en kæmpepræstation. - Målet var at have en god dag, og det må man sige, at det blev. Det var godt at lære andre kolleger at kende og fantastisk at opleve, hvad 21 mennesker kan opnå sammen, sige Heike Ehlerts, som dog også giver publikum en del af æren. - Mange kolleger stod på havnen og heppede på os. Og der er ingen tvivl om, at det hjalp på motivationen, siger hun. Fotoaften Selv om der nu går knap et år, før dragebådsdysten i Flensborg Havn igen løber af stablen, betyder det ikke, at Heike Ehlerts skal vente et år med at gense sine holdkammerater fra dragebåden. Om en uges tid mødes deltagerne for at genopleve den store dag på havnen. - Vi mødes for sammen at se nogle af de mange billeder, der blev taget på dagen. Samtidig skal vi så småt begynde at planlægge næste års deltagelse, siger Heike Ehlerts. Skoleforeningen introducerer nyt orkester Lederen af det nye orkester er Bente Stenger, som er diplomuddannet klarinettist fra det Fynske Musikkonservatorium. MUSIK Skoleforeningen har besluttet at søsætte et nyt orkesterprojekt for elever på de danske skoler. Orkesteret får navnet SKURK. FREDERIKSSTAD. Skoleforeningens Underholdningsorkester - forkortet til SKURK. Det bliver navnet på det orkester, som i nær fremtid vil se dagens lys. - Planen er at skabe et orkester med plads til stor spredning instrumentalt såvel som repertoiremæssigt. Vi lægger os med andre ord ikke fast på en bestemt musikalsk genre eller en bestemt koncertform, siger lederen af SKURK, Bente Stenger, som er ansat ved Skoleforeningen, hvor hun underviser i klarinet og saxofon og derudover er leder af Frederiksstad Orkestret. Et orkester for sig Det nye orkester, der skal ses som et supplement til de orkestre, der findes i forvejen, er for alle nuværende elever i de danske skoler og gymnasier i Sydslesvig. Derudover er tidligere unge musikere samt voksne musikere med tilknytning til mindretallet også velkomne. - De lidt ældre musikere kan være med til at udgøre den nødvendige»lim«og faste basis i orkestret, siger Bente Stenger, som beskriver SKURK som et orkester, der både eksperimenterer og som samtidig fastholder gode, gamle traditioner. - SKURK er hverken et symfoniorkester, harmoniorkester eller et big band. SKURK er det, vi vælger, det skal være, siger Bente Stenger. Formålet med orkestret er at styrke unge instrumentalister fra de danske skoler i Sydslesvig og styrke interessen for musik og musikteater generelt. - Derudover kan orkestret også være med til at styrke elevernes personlige og sociale udvikling samt fungere som overbygning på det orkesterarbejde, som allerede foregår i Skoleforeningens regi. - På den måde udgør SKURK endnu et led i den musikalske fødekæde, siger hun. Lyst til mere musik Har man lyst til at være en del af det nye orkester, skal man først og fremmest have lyst til mere musik. - Orkestret er ikke kun for sydslesvigske»supertalenter«, men også for dem, som er øvet i at spille et instrument og som gerne vil møde andre børn og unge gennem musikken, siger Bente Stenger. Der er optagelsesprøve lørdag den 2. oktober på Hiort Lorenzen-Skolen i Slesvig, hvor også de fremtidige prøver med orkesteret vil finde sted. Ved prøven vil der blive lagt vægt på klang, melodisk og rytmisk forståelse samt musikalsk og personligt udtryk. - Når man skal vælge det musikstykke, man vil spille ved prøven, er det ikke sværhedsgraden, der er det vigtigste. Man bør vælge noget, man er tryg ved og som man kan spille rigtig godt, siger Bente Stenger. Ved optaglesesprøven vil juryen gerne høre: - et selvvalgt stykke af tre til fem minutters varighed (Ønsker man akkompagnement ved prøven, skal man anføre det på tilmeldingsblanketten og vedlægge en kopi af klavernoderne) - en skala efter eget valg (spilles legato og staccato) - en kort bladspils-øvelse Derudover vil hver enkelt blive hørt i dur/mol samt i rytmeimitation. Alle instrumentgrupper er velkomne i orkestret, men der vil hovedsagligt blive optaget strygere og blæsere ligesom der skal sammensættes en rytmegruppe. Det nye orkester vil komme til at øve cirka ti lørdage om året. For at tilmelde sig til optagelsesprøven, skal man udfylde en tilmeldingsblanket, som fås hos skolelederen på de enkelte skoler. Blanketten sendes til: Hans Helgesen-Skolen Schleswigerstr Friedrichstadt Att. SKURK Nærmere information kan fås ved henvendelse til Bente Stenger på tlf.nr eller til Bjarne Stenger- Wullf på tlf.nr

4 FLENSBORG AVIS Lørdag 11. september To uger i»den virkelige verden«fotos: KLAUS NIELSEN I»Hollys Helsebar«havde Lasse (t.v.), Morlin, og Johann fra 5. klasse travlt med at lave smoothies til kunderne. I to uger havde Bredsted Danske Skole taget navneforandring til Hollebæk. Byskiltet hang over indgangen til skolen. På familiedagen gav 1. klasse koncert for publikum i den udsolgte gymnastiksal. TEMAUGER På Bredsted Danske Skole begyndte det nye skoleår med to temauger om det producerende samfund. BREDSTED. Byen Hollebæk minder om mange andre byer. Den har blandt andet en borgmester, en bank, en avis, en restaurant og en turistinformation. Men hvis man forsøger at finde Hollebæk på et kort, kommer man til at lede længe. Årsagen er, at byen ikke findes i virkeligheden, men er - eller rettere var - en fiktiv by med adresse på Bredsted Danske Skole. Byen er opkaldt efter den bæk, der løber gennem Bredsted. Vendt op og ned I de to første uger efter sommerferien var der vendt op og ned på tingene i Bredsted: 1. klasse blev undervist af andre elever, de fleste klasseværelser var omdannet til butikker eller værksteder, og skoleinspektøren var ikke længere skoleinspektør, men i stedet borgmester. Årsagen til de store forandringer skyldtes to temauger om det producerende samfund. Inden sommerferien fik eleverne til opgave at udfylde et skema med jobønsker i forbindelse med temaugerne. Herefter gik arbejdet i gang med at få placeret eleverne i de job, de havde ønsket sig. Den 23. august mødte alle lærere og elever op på skolen efter sommerferien for at forberede den fiktive by, og efter to dages forberedelse var alle klar til at rykke ind i Hollebæk. Adele fra 7. klasse valgte hurtigt at åbne egen butik. Creperiet fik starthjælp, der allerede var tjent i løbet af første dag. Et indblik i samfundet - Meningen med Hollebæk har været at prøve at give eleverne et indblik i det samfund, de lever i, siger skoleinspektør Jens Ravnskjær. Derfor lagde skolens omkring 160 elever bøgerne til side, og har i stedet haft travlt med at få hverdagen i den fiktive by til at fungere. Lige som i det rigtige samfund var der i Hollebæk chefer, ansatte, iværksættere og nogle, der blev arbejdsløse. Lærerne fungerede som konsulenter, eleverne kunne hente råd og vejledning hos.men på trods af mulighederne for at blive rådgivet er de fleste elever gået til opgaven med en stor grad af selvstændighed og optimisme. - Faktisk er jeg meget overrasket over, hvor meget de har styret selv, og hvor hurtigt tingene er faldet på plads, siger skoleinspektøren. Bankrøvere og falskmøntneri Jens Ravnskjær må dog indrømme, at ikke alle beboere i Hollebæk har været lige gode samfundsborgere. - I løbet af den første uge valgte to af byens beboere at røve Hollebæk Bank. De endte dog med at blive fanget og blev som straf beordret til at udføre havearbejde. Senere blev én af røverne - på grund af mangel på arbejdskraft - ansat i banken. Så man må sige, at resocialisering virker, siger skoleinspektøren med et glimt i øjet. Et forsøg på falskmøntneri blev ligeledes opdaget. Forældre på besøg På trods af disse forsøg på uretmæssig berigelse viste Hollebæk sig at blive succes. Det kunne forældre og pårørende opleve, da de om onsdagen i den sidste temauge var inviteret til Hollebæk for at opleve, hvor vidt eleverne havde drevet det. I byens bank kunne de veksle deres euro til den lokale valuta»ørreder«, og tage en tur igennem byen og lade sig friste af de mange tilbud: En smoothie fra»holly s Helsebar«, et måltid i»restaurant Vildand«, en isdessert på iscaféen»de gale køer«, en guidet tur rundt i byen arrangeret af turistinformationen eller måske en koncert med skolens nye 1. klasse-elever. Overskuddet fra forældredagen vil med stor sansynlighed blive brugt til at renovere dele af skolens legeplads. En mulig gentagelse Efter successen med temaugerne om det producerende samfund udelukker skoleinspektør Jens Ravnskjær ikke, at et lignenede projekt vil blive realiseret i fremtiden. - Vi har snakket om at lade»det producerende samfund«være ét tilbagevendende projekt hvert tredje år. I øjeblikket skifter vi mellem et teater/musikprojekt og et vikingeprojekt, der foregår på spejderlejren Tydal. Et projek som det, vi lige har lavet, kunne være fint i denne projektcyklus, siger Jens Ravnskjær. Møntfoden i Hollebæk hedder»ørreder«. I blomsterbutikken sørgede Lienke fra 4. klasse (billedet herover) for, at indbyggerne havde mulighed for at købe friske blomster, mens chefen for Hollebæks reklamebureau, Bende fra 7. klasse, servicerede byens erhvervsliv (billedet t.h.) På værkstedet til byens genbrugsbutik producerede blandt andre Oliver fra 4. klasse genbrugskunst til butikken (billedet herover), mens Chiara og Svea fra 8. klasse, som henholdsvis souschef og chef i byens turistinformation, sørgede for at markedsføre Hollebæk.

5 FLENSBORG AVIS Lørdag 11. september Kim Andersen: - Kiel har bevæget sig ud på tynd is FOTO: THOMAS J. WILTRUP BESPARELSER Sydslesvig-udvalgets formand, Kim Andersen håber, regeringen i Kiel ændrer sin finanslov hurtigst muligt. - Det vil lette meget i forholdet mellem Tyskland og Danmark, siger formanden, der er parat til at skærpe retorikken, hvis det bliver nødvendigt. KØBENHAVN. Kim Andersen er ikke tilfreds med Slesvig- Holstens ministerpræsident Peter Harry Carstensen. - Det handler om meget andet end blot de 4,7 millioner euro, som han vil beskære det danske mindretals skoler i Sydslesvig med. Det handler om, at han svækker samarbejdet mellem Danmark og Tyskland, siger Seksmandsudvalgets formand i et telefoninterview til Fokus. - Jeg har forståelse og respekt for den vanskelige situation, den slesvig-holstenske regering er i, og finansloven bliver svær at få i hus, fortsætter han. - Men det berører i den grad det danske mindretal, fordi det er diskriminerende at beskære de danske skoler mere end de tyske, og det er at ignorere København- Bonn-erklæringen. Beløbet, de 4,7 millioner euro, betyder ikke meget i den store sammenhæng, så angrebet er meget uklogt af Kiel-regeringen, siger han. Skævvridning af tilskuddene Om tilskuddenes fordeling hen over grænsen siger Kim Formand for Sydslesvig-udvalget Kim Andersen stiller spørgsmålstegn ved, om regeringen i Kiel overhovedet er interesseret i at beskæftige sig med mindretalspolitik. Det handler om meget andet end blot de 4,7 millioner euro, som han vil beskære det danske mindretals skoler i Sydslesvig med. Det handler om, at ministerpræsident Carstensen svækker samarbejdet mellem Danmark og Tyskland Kim Andersen, fmd. Sydslesvig-udvalget Andersen: - Der er nu nedsat en dansk-tysk embedsmandsgruppe, som vil klargøre principperne i fremtiden. Og den vil helt sikkert også vise, at som det allerede er nu, er det Danmark, der yder de største tilskud, og det både til det danske mindretal i Tyskland - og til det tyske mindretal i Danmark. Denne skævvridning vil med finansloven i Slesvig-Holsten øges. Kiel har bevæget sig ud på tynd is. Selvom den danske regering har gjort, hvad den kan for at påvirke regeringen i Kiel indtil nu, har Kim Andersen den holdning, at det er et anliggende for det politiske system i Kiel at gennemtvinge besparelser, som danske politikere ikke kan blande sig mere i, end man har gjort. - Jeg har registreret, hvad ministerpræsidenten har udtalt gennem ugerne, der er gået, og vi kan bare følge med, siger han. - At lave så vanskelig en finanslov med så store beskæringer er sværere med den nye situation for Carstensenregeringen. Her hentyder Kim Andersen til de sidste meningsmålinger, der spår en vanskelig fremtid for den nuværende regering i Kiel. Kim Andersen oplyser, at udenrigsminister Lene Espersen har taget sagen op overfor den tyske udenrigsminister og udtrykt, at besparelserne fra dansk side opfattes som diskriminerende. Og at de er i strid med København- Bonn-erklæringerne. Kiel vil ikke mindretalspolitik Kim Andersen lægger ikke fingrene imellem, når han betegner den slesvig-holstenske ministerpræsidents evne til at føre mindretalspolitik: - Vi må stille spørgsmålstegn ved, om Kiel-regeringen overhovedet vil mindretalspolitik, siger han og fortsætter: - Delstatens anseelse vedrørende mindretalspolitik vil lide skade i internationalt sammenhæng, hvis denne diskriminering, som man også har generet Danmark med, ikke ophører. Om Folketingets reaktion siger han: - Vi ser ikke gennem fingre med diskrimineringen. Vi vil fastholde presset og skærpe retorikken, hvis det bliver nødvendigt, men det tror jeg ikke, det bliver, håber Kim Andersen, der lover at fortsætte med at bakke mindretallets kamp op. - Det gør vi 100%, slutter han. Thomas J. Wiltrup DANSKUNDERVISNING Nyt materiale til Voksenundervisningen Dansklærer Kirsten Jensen har udvilket et nyt undervisningsmateriale for kursister med dansk som begyndersprog. FLENSBORG.»Peter og Lise - dansk med system«. Sådan hedder det undervisningsmateriale, dansklærer på Jaruplund Højskole, Kirsten Jensen, netop er barslet med. Det nye materiale sigter mod, at sproget leges ind ved hjælp af rekvisitter og lærerens og elevernes egne bevægelser.»danskindlæringen skal være en leg. Eleverne skal ikke føle, at noget er svært. Alt kan læres i undervisningstimerne, så eleverne ikke skal sidde hjemme og terpe gloser og vendinger. Alt skal leges naturligt ind ved en hyppig gentagelse«, skriver Kirsten Jensen i forordet til materialet. Dansk er ikke eksotisk Det nye prioriterer det levende sprog frem for teori og sigter mod, at eleverne lærer sproget mundligt, før de ser skriftbilledet.»eleverne ønsker at lære at tale sproget. Og dansk er ikke et eksotisk sprog i Sydslesvig, men kan anvendes dagligt både her og i det nærliggende Danmark. Det vil sige, at eleverne har brug for at lære at opfatte auditivt og at forstå ord, som de ikke kender. På den måde kommer ordbilldet ikke til at stå imellem dem og forståelsen, og eleven bliver i stand til at tilegne sig nyt på egen hånd ved hvert møde med en dansktalende«, skriver Kirsten Jensen. Materialet består af: - en elevbog med tekster, sange og en samlet ordliste til hele kurset - en cd med indtaling af teksterne fra elevbogen - et supplement til elevbogen med aktiviteter og grammatik - en cd med indtaling af aktiviteterne - samt lærerens bog. Det er Skoleforeningen, der udgiver materialet, der koster 40 euro stykket. Materialet kan bestilles ved at sende en e- mail til indkøbskontoret på adressen: indkoebskontoret@skoleforeningen.org Det nye system til danskundervisning for begyndere er illusteret af Dirk Jäger, Nynne Sanderbo og Anja Sigersted. FOTO: THOMAS J. WILTRUP

6 FLENSBORG AVIS Lørdag 11. september Første skoledag SKOLESTART 27 nye elever blev forleden budt velkommen på Gottorp-Skolen. SLESVIG. Pladsen ved indgangen til Gottorp-Skolen er trang. På trappen op til skolen står 27 poder i pænt tøj og med kræmmerhus under armen. Foran trappen står en kødrand af forældre, bedsteforældre og pårørende bevæbnet med digitale kameraer og videoudstyr i færd med at forevige øjeblikket. Det er onsdag den 25. august - den dag, de nye 1. klasse-elever skal indskoles. Vidtrækkende konsekvenser Efter en veloverstået fotosession bevæger børnene med følget sig mod skolens gymnastiksal. Her byder skolens 4. klasse, som er de nye elevers venneklasse, velkommen med sangen»fy, fy skamme«. Efter sangen forlader de nye elever salen for - sammen med deres klasselærere - at gå hen i deres klasseværelse. Herefter er det skoleinspektør Helga Light Braun, der byder velkommen til de 27 nye elever foran Gottorp-Skolen i Slesvig, mens familiemedlemmer har travlt med at forevige øjeblikket. omkring 150 mennesker i salen - både på skolen, men også velkommen ind i den danske familie. - De, der ikke selv har erfaringer med dansk skole, vil opdage, at eleverne ikke bare lærer for skolen - men for livet. De vil blive påvirket af dansk undervisningstradition, og det sociale samvær vil være efter dansk forbillede. Det har vidtrækkende konsekvenser, at I sidder her og ikke på en tysk skole, siger inspektøren og nævner blandt andet Kiel-regeringens spareplaner over for de danske skoler. Sproget er vigtigt I sin tale kom Helga Light Braun også ind på vigtigheden af at kunne dansk. FOTOS: KLAUS NIELSEN - Dansk sprog, danske sange, danske traditioner og Dannebrog hører sammen med Gottorp-Skolen. Til alle forældre, der magter det danske sprog, vil jeg ønske, at I også bruger det sammen med jeres børn. Det er vigtigt for deres skolegang, at I også gør jer umage og snakker dansk med børnene, eller at I lærer jer dansk, så I viser, at sproget forbinder skole og hjem, siger skoleinspektøren. - Vi håber, I vil blive glade for, at jeres børn går på denne, og vi glæder os til samarbejdet med jer, slutter Helga Light Braun. Badet i blitzlys Efter at have indtaget boller og kaffe eller te, er det tid for forældre og pårørende at se, hvordan det går med de små nye elever. På vejen til klasseværelset går turen forbi Gottorp-Skolens nye SFO, som ligger i lokaler på skolen. Her er SFOens to medarbejdere Kathrin og Sundy mødt op for at svare på eventuelle spørgsmål fra gæsterne. Næste og sidste stop på turen fra gymnastiksalen er de nye 1. klasseelevers klasseværelse. Her bliver kameraerne igen hentet op fra tasker og lommer, og pludselig er klasseværelset badet i blitzlys. Efter at have poseret i de fleste kroge af lokalet, er det tid for Gottorp-Skolens yngste elever at tage mor og far i hånden og begive sig hjemad for at feste. Den første dag i de nye omgivelser er vel overstået. - Dansk sprog, danske sange, danske traditioner og Dannebrog hører sammen med Gottorp-Skolen, sagde skoleinspektør Helga Light Braun. På et tidspunkt var der så mange mennesker samlet i skolegården, at man havde fornemmelsen af, at Gottorp-Skolen havde fået besøg af en amerikansk superstjerne. Næstformand for SSF-distrikt Frederiksberg, Birte Lütt, havde teaterbilletter med til de nye elever. Inden de nye skoleelever tog turen hjem med deres forældre, skulle de lige fotograferes endnu en gang. Dansk Voksenundervisning i Sydslesvig Farvel til Lis og Jette FOTO: KETEL LORENZEN FOTO: HENRY BOHM Oplysninger om kurser og startdatoer findes på - eller hos din lokale forening/institution Lis Andersen blev ansat i Bredsted i BREDSTED. I løbet af sommeren sagde elever og lærere på Bredsted Danske Skole farvel til to af deres»grand old ladies«, Lis Andersen og Jette Duschl, som begge nu har valgt at gå på pension. Lis Andersen blev ansat i Bredsted den 1. Jette Duschl nåede 23 år som lærer i Bredsted. august 1968 og gik på pension pr. 1. august. Dermed var hun ansat i 42 år. Jette Duschl blev ansat på skolen i 1987 og går på pension pr. 30 september. Hun kan dermed se tilbage på 23 år som lærer i Bredsted.

7 FLENSBORG AVIS Lørdag 11. september Anerkendelse i arbejde og samarbejde TEMADAGE De pædagogiske dage på Jaruplund Højskole handlede i år om anerkendelse i pædagogisk arbejde og samarbejde. JARUPLUND. I børnehaven Blommehaven er pædagogen Pia ved at hjælpe Magnus med at få støvler på. - I dag synes jeg, at du selv skal prøve at få støvler på, siger Pia. Pludselig kommer Pias kollega Birthe ind af døren. - Skynd jer! Vi skal nå bussen, siger Birthe. Mens Pia er ude for at hente sin jakke, giver Birthe Magnus støvlerne på. Da Pia kommer tilbage, bliver hun noget fortørnet over, at hendes kollega har blandet sig i hendes arbejde med Magnus. Situationen fra Blommehaven er fiktion - men sikkert en situation, som mange har oplevet. Pia og Birthe hedder i virkeligheden Ruth Lange og Lena Bjørn. og den 9 august var de to blandt oplægsholderne ved Skoleforeningens årlige»pædagogiske dage«på Jaruplund Højskole. De pædagogiske dage er for alle pædagoger ansat ved Skoleforeningen, og de afholdes én gang om året - typisk lige efter sommerferien. I år var emnet»anerkendelse i pædagogisk arbejde og samarbejde«, og den fiktive situation med Magnus var et oplæg til en diskussion, der kom til at handle om, hvordan man eventuelt kunne, burde eller skulle have tacklet tingene anderledes. Et udbredt ønske Emnet ved årets pædagogiske dage, som Skoleforeningen havde arrangeret i samarbejde med University College Syddanmark (UCSyd) mandag og tirsdag i uge 32, var ikke helt tilfældigt valgt: - Der har været et udbredt ønske om at beskæftige sig med anerkendelse, siger børne- og skolefritidschef Birgit Messerschmidt. At forstå og acceptere Men hvad er anerkendelse egentlig? Mange vil nok mene, at anerkendelse handler om at give andre mennesker 135 pædagoger var samlet til pædagogiske dage på Jaruplund Højskole. Foredragsholderne Ruth Lange og Ida Bjørn i rollerne som pædagogerne Pia og Birthe, der kommer skævt ind på hinanden den dag, Pia lader Magnus tage sine støvler på selv, mens Birthe har travlt. ros for det, de laver. Men i pædagogikkens verden handler anerkendelse Én af øvelserne gik ud på at rose sin sidemand for to ting, han eller hun havde gjort godt. om at være selvreflekterende. Som pædagog handler det om at forstå og acceptere, at man ikke altid ser tingene på samme måde som den person, man står overfor; det være sig et barn, en kollega eller en forælder. FOTOS: KLAUS NIELSEN Ligeværdig - men ikke jævnbyrdig For at kunne være anerkendende, er det vigtigt at finde ud af, hvem man selv er, for at kunne forstå andre mennesker og acceptere, at ikke alle er ens, men stadig er lige meget værd. Med andre ord: Folk er ligeværdige men ikke jævnbyrdige. Folk har forskellige kompetencer på forskellige områder, og det handler det om at få det bedste ud af. I de fem oplæg, som blev holdt i løbet af de to dage, blev emnet uddybet. Herefter var det de 135 deltagende pædagogers tur til - i forskellige workshops - at arbejde med emnet. Positive tilbagemeldinger - De foreløbige tilbagemeldinger på temadagene har været meget positive, siger børne- og skolefritidschefen. - Deltagerne fik mulighed for at hente det, de føler, de har brug for. Samtidig fik de mulighed for at sætte sig ind i hinandens problemer og roller, siger Birgit Messerschmidt, som håber på, at temadagene har givet deltagerne værktøjerne til at arbejde videre med emnet i de enkelte institutioner. Aktivitetshusets leder Katrine Hoop på talerstolen i Hjerpsted. Sammenkomst i Hjerpsted HJERPSTED. Knap 50 mennesker havde forleden taget turen til Hjerpsted Feriekoloni - kolonien for børnehavebørnene i de sydslesvigske børnehaver. Anledningen var, at Hjerpsted-Komitéen havde inviteret til den årlige sammenkomst. På programmet var et foredrag ved Katrine Hoop, som fortalte om sit arbejde som daglig leder af Akitivitetshuset i Flensborg. Kan ikke undværes Derefter fortalte leder af Ingrid-Hjemmet i Flensborg, FOTO: KLAUS NIELSEN Sylvia Purrucker, og leder af Jaruplund Børnehave, Lone Petersen, om traditioner og»must do s«på kolonien, men også om vigtigheden af at have et sted som Hjerpsted. - For nogle af vores børn er det - når vi tager til Hjerpsted - første gang i deres liv, de kommer på tur. De blomstrer op, mens vi er her og det er for mig et tegn på, at vi ikke kan undvære feriekolonien i Hjerpsted, sagde Sylvia Purrucker. I år har har 850 sydslesvigske børn besøgt kolonien. Nye omgivelser på Centralbiblioteket FLENSBORG. Centralbiblioteket i Flensborg skal være lysere, smukkere, mere åbent og enklere at finde rundt på. Derfor har det siden slutningen af juli gennemgået en ansigtsløftning. I øjeblikket er det egentlige bibliotek på anden sal i bygningen i Nørregade lukket for lånere, som dog alligevel har mulighed for at benytte det, idet der på første sal er lavet et midlertidigt udlån. En ny dansk trappe Imens er håndværkere i fuld gang med at færdiggøre anden sal. Når arbejdet er færdigt vil det blandt andet betyde en forøgelse af antallet af de computere, man som låner kan benytte på biblioteket, hotspot til bærbare computere og en åbning af Den Sydslesvigske Samling og senere voksenmagasinet. Én af de nyskabninger, man virkelig vil lægge mærke til, er»den danske Trappe«- en trappe i tre plan, hvor man sidde og skue ud over det meste af biblioteket. Forældreparkering Også på børnebiblioteket sker der ting og sager. Håndværkere er i disse dage ved at lægge sidste hånd på»den danske Trappe«. - Her skal vi have lavet en labyrint af boghylder, således at de uhyggelige bøger er inderst i labyrinten og de venlige bøger yderst. Derudover vil der blive»et parkeringsareal«med diverse tidsskrifter og andre spændende ting for medbragte forældre. I det hele taget vil der i fremtiden være en helt anden måde at formidle på her på biblioteket, fortæller Lars Aagaard. Renoveringen har også betydning for skolebibliotekarerne på de danske skoler, der i øjeblikket ikke har mulighed for at foretage skolebestillinger. Lukket for skolebestillinger - Der er lukket for skolebestillinger indtil slutningen af oktober. Men bliver vi færdige før tid, åbner vi selvfølgelig for bestilling, siger Lars SFOTO: KLAUS NIELSEN Aagaard. Fra på mandag vil det dog være muligt at bestille skolemateriale på biblioteket, lige som det hele tiden har været muligt at bestille via bibliotekets hjemmeside. I løbet af den kommende uge vil det også igen være muligt at besøge bibliotekets anden sal, selv om biblioteket først ventes færdigrenoveret i slutningen af november.

8 FLENSBORG AVIS Lørdag 11. september Danmarkshistorien suser i trætoppene SKOLEPORTRÆT FOTOS: THOMAS J. WILTRUP Den ligger, hvor himlen er høj, og horisonten snorlige. På den yderste bastion, før man skvatter i Ejderen, den gamle grænseflod. Her kæmpede Uffe hin Spage. Og her ligger Uffe-Skolen. TØNNING. På vejen fra Nübbel ved Rendsborg suser jeg pludselig over Ejderen og er så i Holsten. Den 70 km lange landevej går skiftevis over bakkeøer fra forrige istider og gennem flade landskaber, og den er flankeret af høje, høje træer. Men når man kører ud af Heide, er alting slut, og det er hedeslette for resten, og nu kommer vi heldigvis tilbage over Ejderen. Den gamle grænseflod, hvor kongesønnen Uffe hin Spage ifølge den nordiske mytologi ved at sejre i en tvekamp vandt Danmarks uafhængighed. Såvidt Saxo, men så er der heller ikke mere i den historie end det rent symbolske. Og ja:»spag«har to betydninger: Svag eller kraftløs. Og så: Opmærksom, forstandig, agtpågivende. Det er jo nok det sidste, man har fundet værdi i, da man i 1935 valgte navn til den danske skole i Tønning: Uffe-Skolen. Og i år har den så bestået i 75 år. Men ikke i den samme bygning. - Skolen lå nede i Joryan-Owen-Straße, og bygningen, der nu er privatbolig, er blevet ført nænsomt tilbage til sit oprindelige udseende, fortæller skoleinspektør Kristian Hermansen Buhrkal, mens han henter to kopper kaffe, og i det samme kommer Keld Madsen ind og brokker sig, for han vil også have kaffe. Husk at give en krammer Keld er her en gang om måneden med sin bogbus, og det er tydeligt, at han og Kristian har en hyggelig jargon sammen, og de klasker sig på lårene af grin. Bogbussen hin spraglede holder nede i skolegården, og skolebørnene låner flittigt, og de mindste ligger bagefter ude på gangen og bladrer i de farverige billedbøger. Også inspektøren skal lige bestille den nye bog, Dommedag Als, for han er historisk interesseret. - Det skal man være, når man lever her, hvor Danmarkshistorien suser i trætoppene, siger Kristian og giver Nele et knus. For hun fylder ni i dag, og Kristian har til morgensang sagt, at eleverne skal huske at give hende en krammer. Der er nemlig morgensang på skolen hver dag, og de daglige ingredienser i en god skoledag er - ifølge skoleinspektøren: Nærhed, åbenhed, tryghed. - Og så faglighed, tilføjer han. - Det andet må ikke være på bekostning af fagligheden. Nele bliver næppe overbebyrdet med knus i løbet af dagen, hvad man godt kunne frygte, da man gik ind gennem skoleporten. For skolen er i tre etager og i tre fløje. For på skolen går der kun 59 elever fra 1. til 6. klasse, og der er seks lærere inklusiv inspektøren. Der er ti til 13 elever i klasserne, og efter 6. klasse går de videre i Husum Danske Skole, og til sidst på A.P. Møller Skolen i Slesvig. Stort skoledistrikt Skoledistriktet er stort og dækker hele Vestejdersted. - Tora i 2. klasse bor i St. Peter-Ording, 27 km væk, og hun skal afsted før klokken seks om morgenen, fortæller Buhrkal. - Vi har sågar to-tre elever fra den anden side af Ejderen, men de er blevet optaget på dispensation, for Skoleforeningen optager normalt ikke elever fra Holsten, siger han. Den nuværende kæmpebygning blev indviet i 1951, og på I 1951 åbnede Uffe-Skolen i Tønning i nye bygninger, der kunne rumme 500. Nu er der 59 elever, og man har pladsmangel. indvielsesdagen gik alle eleverne gennem byen med deres stol i hånden, mens de sang, fortæller Buhrkal. Den store bygning har i sin storhedstid rummet 487 elever. Siden besluttede Skoleforeningen, at de ældste klasser skulle til Husum, da elevgrundlaget var for lille til to store skoler. Uffe-Skolen skrumpede ind og var nede på 23 elever for ti år siden, men nu ligger elevtallet stabilt på cirka 60. Trods det lille elevtal på den store skole har man dog pladsmangel. Mange aktiviteter - I kælderetagen er Uffe-Skolens børnehave, sløjd og hjemkundskab, og på 1. sal er klasselokalerne. Stueetagen i midten rummer kontor og lokaler, som anvendes af de danske institutioner. Kristian Buhrkal opregner: - FDF mødes en gang om ugen, og så har Ungdomsforeningen klippe-klistre-dag, børnegymnastik og kogning, så hver eftermiddag er der aktivitet på skolen. Nærmest symbolsk har jeg sendt en ansøgning om udvidelse af skolen til Skoleforeningen, smiler inspektøren, som dog snart kan tælle sine sidste dage på stedet, idet han pr. 1. november er inspektør på Ejderskolen i Rendsborg, hvorfor stillingen som hans efterfølger er ledig. Og så kommer bogbusbibliotekar Keld Madsen ind med en bog til Kristian Buhrkal og vil have mere kaffe. Er hans bogbus spraglet, så er skolens interiør det også: - Vi har arbejdet meget med at få farver på skolen de sidste fem år, og det er i de farver, der allesammen findes i det store maleri af Fr. Rohde ude på gangen, forklarer Buhrkal. - Farver er godt for os. Det giver energi og gør ungerne mere undervisningsparate. Vi har haft god glæde af, at pedellen kan male, siger han og fortsætter: - Det er kendetegnende for denne skole: Vi er et godt team, som en familie, siger han. - Når vi er på lejrskole, tager rengøringsdamerne for eksempel med på køkkentjans, og de vil ikke have noget for det. Mere samarbejde Men Kristian Buhrkal kan ønske sig endnu mere samarbejde end det, som han i forvejen betegner som et forbilledligt samarbejde med forældre og danske institutioner i Tønningområdet: - Det er vigtigt at få et samarbejde i gang med Husum, Bredsted, Frederiksstad og Treja. Der er allerede fælles idrætsdage, men det kan være godt med fælles fagdage for lærerne, siger inspektøren. Og så er det tid til at køre hjem fra Tønning igen. Fra byen med indbyggere, hvoraf hele 540 er medlemmer af Sydslesvigsk Forening. Fra skolen, hvor der ved åbningen i 1935 fulgte en ko med til embedet som skoleinspektør, dog med pligt til også at passe præstens ko. Fra skolen med hele tre årlige projektuger. Skolen, som inspektøren kalder omdrejningspunktet for mindretallet i området. Og skolen med de mange knus og krammere. Thomas J. Wiltrup Ben fra 1. klasse matcher Uffe hin Spage på glimrende vis. Den spraglede biblioteksbus kommer en gang om måneden. Over de klassiske fliser er skolen malet i inspirerende farver. 5. og 6. klasse har idræt, og der løbes godt til.