Lyngby-Taarbæk Forsyning

Transkript

1 Side: 1 Lyngby-Taarbæk Forsyning Strategiplan for afløbssystemet 2012 xx. xxxxx 2012

2 Side: 1

3 Side: 1 Indholdsfortegnelse Indledning Målsætning Overordnet målsætning Klimatilpasning og fremtidens kriterier Overordnet strategi for anvendelse af metoder til forbedring af ledningsnet Integreret strategi for udvikling af ledningssystem, recipientbeskyttelse, renovering og minimering af skader ved oversvømmelser Det eksisterende ledningsnet Bassiner Håndtering af ekstremregn Opfyldelse af målsætninger: Princip for langsigtet planlægning og trinvis udbygning Opfyldelse af servicemål for ledningssystemet: Opfyldelse af målsætning for recipienter den kombinerede løsning Illustration af trinvis udbygning Opfyldelse af målsætning vedr. ekstremregn: Recipientbeskyttelse Strategi Udbygning af bassiner Prioritering af bygværker Afløbssystem Prioritering af oplande Foranstaltning til minimering af skader hidrørende fra oversvømmelser Ledningsrenovering Investeringsbehov Anlæg af bassiner Udbygning af ledningssystem Udvidet serviceniveau Renovering af ledninger Oversvømmelser Kommunikation Lyngby-Taarbæk Kommune Borgerne Kælderopstuvning Klimatilpasning Anvendelse af strategiplan Opdatering af Strategiplan Handlingsplan Referencer... 26

4 Side: 2 Indledning Nærværende rapport med de tilhørende bilag og referencer udgør opdatering af Lyngby-Taarbæk Forsynings strategiplan for afløbssystemet. Den seneste (og første) strategiplan er fra december 2009, og siden da, er der sket ændringer, der gør opdateringen nødvendig: Organisationen er ændret, således at afløbssystemet drives af Lyngby-Taarbæk Forsyning. Der er kommet en vandplan, der giver anderledes og skærpede krav til udledning i recipienter. Der er blevet en øget opmærksomhed på oversvømmelser, ikke mindst fordi der har været tilfælde af oversvømmelser siden sidste strategiplan. Der er i den forgangne periode udført projekter, der gør opdatering af prioriteringer nødvendig. Der er kommet ændret holdning til den grundliggende strategi for udvikling af afløbssystemet: Ledninger, recipientbeskyttelse, renovering og reduktion af skader fra oversvømmelse samtænkes i en integreret strategi. Revideret opfattelse af prioritering af oplande og bassiner. Der er desuden en skærpet opfattelse af, at den nye strategi skal gøre det nemmere at planlægge på lang sigt, og agere på kort sigt.

5 Side: 3 1 Målsætning 1.1 Overordnet målsætning Afløbssystemet skal udbygges, renoveres og vedligeholdes, således at: 1. Ledningsnettet overholder gældende servicemål defineret ved, hvor ofte der må ske opstuvning til terræn: * én gang hvert 10. år for fælleskloakerede områder * én gang hvert 5. år for separatkloakerede områder Fra Spildevandskomiteens Skrift nr. 27, svarer dermed til en landsdækkende praksis. 2. Myndighedskrav vedr. udledninger til recipienter overholdes 3. Skadesvoldende konsekvenser af ekstremregn minimeres i samspil med Lyngby-Taarbæk Kommune. 4. Arbejdsmiljø- og sikkerhedsmæssige forhold lever op til nutidens krav og standarder 5. Bassiner og bygværkers udformning og placering ikke er til gene for det omgivende nærmiljø, men tværtimod at regnvandsbassiner og andre LAR-løsninger kan bidrage positivt med mere natur og muligheder for flere rekreative oplevelser i nærmiljøet. 1.2 Klimatilpasning og fremtidens kriterier. Konsekvensen af klimaforandringer er efterhånden almindelig anerkendt. De vil ikke mindste være, at der kommer mere regnvand med større intensitet, og forekomst af ekstreme regn vil øges. Der arbejdes i relevante faglige fora med denne problemstilling, og det må forventes, at der i løbet af få år vil blive implementeret en ændring af praksis for håndtering af serviceniveau for afløbssystemer. Denne fremtidige praksis vil formentlig integrere bestræbelserne på at overholde et fornuftigt serviceniveau for funktion af ledningsnettet med bestræbelser på at minimere skader fra ekstremregn. Dette kan opnås med en risikobaseret metodik til minimering af de samlede omkostninger til anlæg og drift af afløbssystem og skader hidrørende fra oversvømmelser. Strategien for udbygning af ledningsnettet i nærværende plan, er i overensstemmelse hermed. 1.3 Overordnet strategi for anvendelse af metoder til forbedring af ledningsnet Det eksisterende ledningsnet udnyttes bedst muligt, og det tilstræbes, at det ikke opdimensioneres, men at den forøgede vandmængde hidrørende fra udbygning og klimaforandringer løses ved at anvende lokal afledning af regnvand (LAR) og separering - i kombination. Ved LAR forstås at forsinke regnvand lokalt, anvende det rekreativt i byrummet, nedsive det, lade det fordampe eller lade det løbe i åbne render i veje og andre områder hvor det er muligt. Anvendelse af LAR vil i de fleste tilfælde være en kombination af overstående, afhængig af mulighederne i det aktuelle lokale område.

6 Side: 4 2 Integreret strategi for udvikling af ledningssystem, recipientbeskyttelse, renovering og minimering af skader ved oversvømmelser. Der er opstillet en strategi for, hvorledes den opstillede målsætning kan tilfredsstilles samtidig med, at forsyningens ressourcer udnyttes optimalt. Strategien bygger på en kombination af to kloakeringsformer: Fællessystem og separat regnvandssystem, og ligeledes en kombination af de tilhørende bassiner og deres funktion. Strategien integrerer bestræbelserne på at opfylde målsætningerne og samtidig minimere investeringsbehovet. Strategien inddrager håndtering af ekstremregn, og er dermed i god overensstemmelse med de forventede fremtidige kriterier for afløbssystemer. Se afsnit Det eksisterende ledningsnet. Det eksisterende ledningsnet opdimensioneres ikke generelt, men vedligeholdes og renoveres med den størrelse, ledningerne har. Udbygning af nettet sker kun ved at anlægge et supplerende regnvandssystem, hvortil regnvand fra primært arealer som veje og pladser frasepareres, men evt. også tagvand i det omfang, det er muligt. Det prioriteres, at benytte LAR-løsninger og åbne render i så høj grad som muligt, også langs veje. Ved denne strategi for oplandet er det udelukkende ledningernes tilstand og alder, der er styrende for vedligeholdelsesprogrammet. Derfor reduceres investeringsbehovet til anlæg/udskiftning af kloakledninger, og det gøres nemmere at udnytte rest-levetiden for de eksisterende ledninger. Det kan dog undertiden komme på tale at øge rørdimensioner i forbindelse med renoveringer. 2.2 Bassiner Der anlægges både bassiner for fællessystem og for regnvandssystem, og de skal fungere integreret, således at den samlede afledning til recipienten er på linje med de krav, der i Vandplanen stilles til udledning. Ved denne strategi for anlæg af bassiner reduceres investeringsbehovet til anlæg/renovering af bassiner. Separeringen i oplandet gør, at stofkoncentrationen i det vand, der udledes, er mindre, og det samlede bassinbehov reduceres. 2.3 Håndtering af ekstremregn Ved at separere veje og andre befæstede arealer med supplerende regnvandssystem åbnes mulighed for at kombinere åbne render til den daglige afledning af regnvand med etablering af vandveje i terrænet. Disse vandveje har til formål, ved særligt voldsomme regn, at lede regnvand frem til steder, hvor skaden vil være minimal.

7 Side: 5 3 Opfyldelse af målsætninger: Princip for langsigtet planlægning og trinvis udbygning Opfyldelse af målsætningerne skal ske trinvist og på en sådan måde, at der kan planlægges langsigtet, men at der kan handles kortsigtet. Det skal fremhæves, at denne overordnede strategi har mange varianter fra opland til opland, hvor forudsætningerne og forhistorierne er forskellige. Nedenstående punkter beskriver dette i hovedtræk. 3.1 Opfyldelse af servicemål for ledningssystemet: Det eksisterende fællessystem skal udnyttes bedst muligt, og der planlægges fraseparering af veje og andre befæstede arealer i et sådant omfang, at det eksisterende fællessystem vil have tilstrækkelig kapacitet til at opfylde de opstillede målsætninger inden for en tidshorisont på 100 år med de eksisterende dimensioner. Dette betyder, at der ikke oftere end hvert 10. år optræder opstuvning til terræn. Frasepareringen udføres således, at der så vidt muligt anvendes åbne render, og kapaciteten af såvel render som nødvendige rør udføres, således at den fraseparerede regnmængde kan håndteres svarende til de opstillede målsætninger inden for en tidshorisont på 100 år. Det betyder, at der ikke oftere end hvert 5. år forekommer opstuvning til terræn fra regnvandsledninger eller overfyldning af render. Udover fraseparering prioriteres det, at reducere tilstrømning til systemet ved at anvende LAR, dvs. lokal forsinkelse, fordampning, nedsivning eller lignende i oplandet. 3.2 Opfyldelse af målsætning for recipienter den kombinerede løsning. Strategien for at opfylde målsætningerne for recipienter er anvendelse af den kombinerede løsning: Der anlægges fællesbassin for den del af oplandet, der skal forblive fælleskloakeret. Dette bassin skal dimensioneres efter Vandplanens retningslinjer: Der må aflastes 250 m3 pr. år pr. tilsluttet reduceret hektar. Afløbet fra bassinet til den afskærende ledning bibeholdes på eksisterende høje niveau, svarende til den afskærende lednings maksimale kapacitet selvom det reducerede areal bliver mindre som følge af fraseparering. Delvis fraseparering og bibeholdelse af højt afløb betyder til sammen, at fællesbassinet kan etableres væsentligt mindre, end hvis hele oplandet stadig var fælleskloakeret. For den fraseparerede del af oplandet etableres et regnvandsbassin, der kan udformes som åbent bassin. I modsætning til andre regnvandsbassiner tilsluttes afløbet den afskærende ledning, og det indrettes således, at det kan styres på grundlag af udløbet fra det fælleskloakerede bassin.

8 Side: 6 Afløbene fra bassinerne samstyres således, at vand fra det fælleskloakerede anlæg har forret. Det betyder at vand i regnvandsbassinet holdes tilbage længst og at der primært aflastes vand fra dette bassin, hvor vandet er renere end i fællesbassinet. Regnvandsbassinet dimensioneres således, at den aflastede stofmængde holdes på samme niveau, som hvis hele oplandet var fælleskloakeret. I oplandet til regnvandsbassinet prioriteres det at anvende Lokal Afledning af Regnvand (LAR løsninger). Det betyder, at jo større andel af det fraseparerede regnvand, der kan håndters vha. LAR løsninger oppe i oplandene, jo mindre skal regnvandsbassinet være. Den kombinerede løsning giver samlet set mindre bassinvolumener og er væsentlig billigere end bassiner til den traditionelle fælleskloakerede løsning, fordi en stor del af volumenet kan udføres som åbent regnvandsbassin, der kan etableres billigt. Samlet set vil udløbet til recipienten stige med ca. 30 %, men stofmængden forblive på samme niveau. De fælleskloakerede bassiner vil reduceres til ca. en tredjedel i størrelse og det samlede volumen af fælles- og regnvandsbassin være 15 % mindre end bassiner for det tilsvarende fælleskloakrede opland. I næste afsnit beskrives med illustrationer, hvorledes der kan udbygges trinvist. Trin 1 er den kortsigtede indsats på vej mod kombinationsløsningen. Trin 2 er den beskrevne kombinationsløsning. Trin 3 er udvidelsen, der bygger videre på kombinationsløsningen, hvis yderligere grad af separering og anvendelse af LAR ønskes i et område.

9 Side: Illustration af trinvis udbygning Figur 3.1. Illustration af Trin 1. Kortsigtet indsat på vej mod kombinationsløsningen. Bassiner etableres.

10 Side: 8 Figur 3.1a. Illustration af Trin 1, alternativt: Der etableres i en periode rensning af overløbsvand i stedet for at etablere regnvandsbassin fra start.

11 Side: 9 Figur 3.2. Illustration af Trin 2. Kombinationsløsningen.

12 Side: 10 Figur 3.3. Illustration af Trin 3. Videre separering. Bassinafløb fra regnvandsbassin ledes direkte til recipient. 3.3 Opfyldelse af målsætning vedr. ekstremregn: Der foretages en kortlægning af vandveje i terræn, og der udpeges mulige arealer, hvor der kan samles vand på overfladen ved ekstremregn, således at skadevoldende oversvømmelser af værdier minimeres. Ved fraseparering af de befæstede arealer indrettes afledningen således, at vandet i forbindelse med ekstremregn så vidt muligt vil afstrømme til de udpegede oversvømmelsesarealer, hvor konsekvenserne af oversvømmelser er minimale.

13 Side: 11 4 Recipientbeskyttelse 4.1 Strategi Siden udarbejdelsen af den seneste strategiplan, er Vandplanen for Vandområde Øresund vedtaget, og i denne lægges der op til en anden formulering af udledningskrav til vandløb end tidligere. De nye krav er formuleret således: Der må udledes 250 m 3 overløbsvand pr. tilsluttet reduceret hektar. Dette er en klar skærpelse i forhold til tidligere og medfører, at der skal anlægges langt større bassiner end tidligere skønnet, for at overholde det nye krav. I Strategiplanen fra 2009 er der regnet med en bassinudbygning, der svarer til at renovere og udbygge de eksisterende bassiner i fællessystemet. Der er her regnet med krav svarende til aflastningsfrekvenser på henholdsvis n=10 og n= 5. Dette resulterede i et investeringsbehov på henholdsvis 200 og 285 mio.kr., prisniveau Der er i den mellemliggende periode foretaget en undersøgelse af en fremtidig struktur for bassinerne langs med Mølleåen. Se Bygværker langs Mølleåen, januar Disse bassiner udgør langt den overvejende del af det samlede antal bassiner, der skal renoveres/udbygges ifølge Strategiplanen I rapporten foreslås det, at der nedlægges en række mindre bygværker, og at det afskærende ledningssystem udnyttes bedre, således at den nødvendige udbygning kan finde sted med færre bassiner. Dette vil give en væsentlig driftsmæssig fordel, men også anlægsmæssigt en besparelse. Rapporten konkluderer, at den påtænkte udbygning fra Strategiplan 2009 anlægsmæssigt vil koste 305 mio. kr. prisniveau Det nye forslag skønnes til 340 mio. kr. med de opstillede krav, men kan reduceres til 240 mio. kr., hvis kravene til overløb som forventeligt - kan reduceres til 375 m 3 /red. ha. Dette kan naturligt ske med henvisning til, at de ny anlagte bassiner giver en reduceret stofkoncentration i overløbsvandet, og dette argument er der også åbnet op for i Vandplanen. Kravene er under alle omstændigheder en skærpelse i forhold til de, der er anvendt i Strategiplan 2009.

14 Side: Udbygning af bassiner Strategien for udbygning af bassiner tager udgangspunkt i den kombinerede løsning, som beskrevet i afsnit 3, og kombineres med de resultater, der er fremkommet i rapporten om bygværker langs Mølleåen. Det betyder, at der i oplandene skal ske en delvis separering, at fællesbassinerne bliver mindre, og at de suppleres med regnvandsbassiner. På figur 4.1 ses en plan over de involverede bassiner, hvor det fremgår, hvilke bassiner der nedlægges, og hvilke der udbygges. Figur 4.1. Oversigt over bassiner og bygværker.

15 Side: Prioritering af bygværker I forhold til prioritering af bygværker i den tidligere Strategiplan 2009, er der sket en del ændringer, dels begrundet i de tiltag, der er sket siden, og dels den nye strategi for udbygning af bygværker, se afsnit 4.1. Følgende ligger til grund for den nye prioritering: De tidligere højt prioriterede bygværker Slotsvænget og Virum Overdrev er udført Brovænget og Mosebakken er under udførelse Tidligere højt prioriterede bygværker Åbrinken, Brede Allé og Lykkens Gave påregnes efter den nye plan at blive sløjfet. Ligeledes bygværket ved Arnes Mark. Ålebækken og Stades Krog er sat op i toppen af prioritering. De vil efter den nye plan have den største effekt på reduktion af overløbsvand til Mølleåen. Desuden vil etablering af disse to bygværker medvirke væsentlig til, at de tidligere højt prioriterede bygværker Åbrinken, Brede Allé og Lykkens Gave efter den nye plan kan nedlægges. De blev højt prioriteret på grund af meget dårlige forhold vedrørende arbejdsmiljø og naboforhold, og det er derfor fortsat højt prioriteret at få dem nedlagt. Der er ønske om at opprioritere bygværket, der aflaster til Sortemosen. Dette er sat som prioriteret 3. Der er ønske om at opprioritere bygværket i Taarbæk ved Bombegrunden. Dette er sat som prioriteret 4. Øvrige bygværker er prioriteret som i den tidligere strategiplan. Prioritering rækkefølgen for bassinerne fremgår af tabel 4.1

16 Side: 14 Prio. Bassin Eksist. Bassinvolumen [m 3 ] 1 Ålebækken Stades Krog Sortemosen 10 4 Taarbæk Bombegrunden 10 5 Dybendal Ørholm Station Kulsviervej 120 Skal efter planen erstattes af lukket fællesbassin ved Aalebækken, samt LARløsninger i oplandet, som nedsivningsbassiner og/eller regnvandsbassin. Det eksisterende bassin skal benyttes og renoveres, og der anlægges et forbassin på stedet. Det øvrige bassinvolumen placeres i oplandet som LAR-løsninger, og skal på lidt længere sigt fungere i samspil med Fæstningskanalen Højt prioriteret på grund af særlige recipient-forhold. Højt prioriteret på grund af meget dårlig stand, dvs. arbejdsmiljø og naboforhold. Skal erstattes af nyt bassin, regnvandsbassin og LAR løsninger i oplandet Skal erstattes af nyt bassin, regnvandsbassin og LAR løsninger i oplandet Skal erstattes af nyt bassin, regnvandsbassin og LAR løsninger i oplandet Ok Slotsvænget 700 Udført Ok Virum Overdrev 530 Udført Ok Brovænget 150 Under udførelse Ok Mosebakken 150 Under udførelse - Arnes mark 90 Sløjfes - Åbrinken 300 Sløjfes - Brede station 110 Sløjfes - Gl. Skole 10 Sløjfes Tabel 4.1 Oversigt over prioritering af bygværker

17 Side: 15 5 Afløbssystem Siden udarbejdelsen af den første strategiplan er der udført flere anlægsprojekter i ledningssystemet for at forbedre den hydrauliske kapacitet, således at ledningssystemet kan overholde serviceniveauet. Dette er den væsentligste årsag til at revidere prioriteringen af den videre indsats i ledningssystemet. Der er således etableret forsinkelsesbassiner og forbedret styring af vandføringer i Birkholmsvejkvarteret, Borrebakkekvarteret og Fortunoplandet. I modeloplandet Sorgenfrigård/Bondebyen er skitseret en række løsninger, men disse er endnu ikke anlagt. FURESØKVARTERET LINDEVANGEN ØRHOLM TAARBÆK VIRUM BORREBAKKEN HJORTEKÆR SORGENFRI LUNDTOFTE HUMMELTOFTEN SORGENFRIGÅRD/ BONDEBYEN LYNGBY MIDT FORTUNENOPLANDET BIRKHOLMSVEJ- KVARTERET BAGSVÆRD RENDEN HOLLANDSRENDEN BUDDINGEVEJ Figur 5.1. Oversigt over modelområder 5.1 Prioritering af oplande I forbindelse med udarbejdelsen af den første strategiplan i 2009 blev der udarbejdet en systematik til at foretage en objektiv prioritering af indsatsen i ledningssystemet. En lang række fakta om de enkelte oplande blev indsamlet og opstillet i en prioriteringsmatrix. Arbejdet med at opdatere selve prioriteringsmatrixen, har givet anledning til en let revidering af hvilke kriterier, der skal indgå i prioriteringen af oplandene, samt kriteriernes indbyrdes vægtning.

18 Side: 16 Ved den nærværende revision er oplandene i Lyngby-Taarbæk Kommune prioriteret ud fra følgende kriterier: Modelberegnede stuvninger i oplandene her er modellerne opdateret, jf. de udførte eller tæt på udførte anlægsarbejder siden 2009 Fysisk Index for de ledninger, hvor der er foretaget TV-inspektion Manglende kendskab til ledningernes fysiske tilstand - for ledninger, der endnu ikke er TVinspiceret Borgernes indberetninger om vand i kældre indgår ikke i prioriteringen. Dels er kælderstuvninger ikke omfattet af serviceniveauet, dels er borgerklager en meget subjektiv størrelse, da ikke alle, der oplever vand i kælderen, klager over det. Prioriteringen af oplandene ud fra hydrauliske- og fysisk kriterier bliver således: Sorgenfrigård/Bondebyen Hjortekær Ørholm Bagsværdrenden Borrebakken Sorgenfri Fortunoplandet Birkholmsvejkvarteret Hollandsrenden Lundtofte Lyngby Midt Taarbæk Furesøkvarteret Buddingevej Virum Lindevangen Hummeltoften De fem højst prioriterede oplandene er markeret samlet, da forskellen i behov for indsats ikke er større, end at andre faktorer som behov for forbedret recipientbeskyttelse eller andre anlægsprojekter kan være med til at fastlægge den indbyrdes rækkefølge. Oplande markeret med grønt, er oplande, der leder spildevand til bassinet ved Stades Krog, og som derfor skal vurderes i sammenhæng. Tilsvarende leder oplandene markeret med blåt til bassinet ved Ålebækken og skal ligeledes vurderes i sammenhæng. En nærmere gennemgang af prioriteringen og princippet bag, kan ses i bilagsrapporten, kapitel 6.

19 Side: 17 6 Foranstaltning til minimering af skader hidrørende fra oversvømmelser Oversvømmelse optræder når nedbør er så kraftig, at det etablerede afløbssystem og andre foranstaltninger til afledning af regnvand ikke længere er tilstrækkelig, således at regnvandet vil samle sig i lavninger - eller løbe af sted på overfladen undertiden med stor vanddybde, og derved anrette skader. Kælderopstuvning fra afløbssystemet betegnes ikke som oversvømmelse, og er ikke indeholdt i beskrivelsen af serviceniveau. Disse håndteres af grundejerne selv. Det er en del af målsætningen at minimere skadevoldende konsekvenser af ekstreme regn, dvs. skader fra oversvømmelser. Skader fra oversvømmelser vil f.eks. hidrøre fra indtrængning af vand i bygninger, skader på infrastruktur eller andre skader på installationer eller lignende, der ikke kan tåle vand i store mængder. Minimering af skader hidrørende fra meget voldsom regn er altså et spørgsmål om at flytte vand på overfladerne derhen, hvor de ikke giver skade eller kun ringe skadevirkning. Det er kommunens ansvar at udføre oversvømmelseskort og klimatilpasning, og derved gøre det muligt at beskytte borgerne mod skader fra voldsomme regn. Det er derfor også en del af Lyngby- Taarbæk Forsynings strategi at samarbejde med Lyngby-Taarbæk Kommune om at opstille løsninger for, hvorledes veje og terræn i øvrigt kan udnyttes til i en presset situation med ekstremregn at opbevare og bortlede vand på en sådan måde, at skader minimeres. Forsyningens afløbssystem udformes således, at det bedst muligt kan aflede store vandmængder på overfladerne til udpegede områder. Det er en del af den integrerede strategi at aflede en del af regnvandet i åbne render, f.eks. langs veje. Disse åbne render, der afleder regnvand i almindelige nedbørssituationer, vil kunne medvirke til at løse oversvømmelsesproblemerne. Følgende elementer vil indgå i planlægning og udførelse: Oversvømmelseskort. Udarbejdelse af dette ligger i kommunens regi. Oversvømmelseskortet udpeger lavninger i området, hvor vand naturligt vil samle sig. Oversvømmelseskortet benyttes desuden til at skabe overblik over vandveje i terrænet. Disse vandveje kan være grundlag for at planlægge, hvorledes vand i oversvømmelsessituationer vil bevæge sig, og dermed om muligt at planlægge foranstaltninger til at føre vand frem til områder, hvor skaderne er minimale. Udpegning af Hot Spots, dvs. områder hvor følsomheden over for oversvømmelse er særlig stor. Disse områder udpeges i forbindelse med udarbejdelsen af klimatilpasningsplanen, skal

20 Side: 18 have særlig opmærksomhed og vægtes højt i forhold til foranstaltninger mod skader fra oversvømmelser. Overblik over sammenhængen mellem oversvømmelsestruede steder og muligheden for at aflede til fraseparerede områder, der leder vand væk i åbne render. Figur 6.1 Illustration af oversvømmelseskort udarbejdet i forbindelse med Strategiplan 2009

21 Side: 19 7 Ledningsrenovering Ledningsrenovering er ikke en del af strategien for udbygning af afløbssystemet, men en vigtig brik i helheden, og skal selvfølgelig koordineres med udbygning af ledningssystemet. Den integrerede strategi er opbygget meget fleksibelt i forhold til ledningsrenovering, fordi det tilstræbes, at eksisterende ledninger ikke øges i dimension. Derved kan der renoveres i en takt, der alene er bestemt af ledningernes tilstand, og der kan renoveres på en måde, der ikke kræver opgravning. Til trods for fleksibiliteten i den integrerede strategi, skal det dog anbefales, at den områdevise ledningsrenovering - så vidt muligt - koordineres med udbygningen af ledningssystemerne i de enkelte oplande, da en samlet planlægning og udførelse åbner mulighed for yderligere anlægsbesparelser. 8 Investeringsbehov 8.1 Anlæg af bassiner Ifølge den integrerede strategi skal der anlægges såvel fællesbassiner som regnvandsbassiner i de områder, der i Strategiplanen fra 2009 var udlagt til fællessystem. Ifølge Strategiplanen 2009 er investeringsbehovet til bassiner 305 mio.kr. omregnet til prisniveau Det nye forslag, der lever op til Vandplanens skærpede krav er anslået til 340 mio.kr., når der tages udgangspunkt i 250 m3/red. ha. Investeringsbehovet ifølge den integrerede strategi skønnes tilsvarende til: Anlæg af fælles bassiner Sløjfning af bassiner, bygværker Anlæg af regnvandsbassiner I alt 210 mio.kr. 10 mio.kr. 40 mio.kr. 260 mio.kr.

22 Side: Udbygning af ledningssystem I forbindelse med strategiplanen fra 2009 blev det samlede investeringsbehov til udbygning af ledningssystemet for overholdelse af serviceniveau ved fremtidens klima (om 100 år) vurderet til 1 mia. kr. (prisniveau 2009). Index-reguleret til 2012 er investeringsbehovet steget til 1,05 mia. kr. I forbindelse med udarbejdelsen af den nye strategi, der bygger på en kombination af det eksisterende fællessystem udbygget med delvis fraseparering af fortrinsvis vejvand er det forventede fremtidige investeringsbehov også blevet beregnet. De eksisterende separatkloakerede oplande forventes at skulle udbygges i tilsvarende omfang, som det blev bestemt i forbindelse med strategiplanen i Men muligheden for at bibeholde det eksisterende fællessystem og udbygge ved hjælp af etablering af delvist separat regnvandssystem i åbne render de steder, hvor det er muligt har et stort besparingspotentiale i de fælleskloakerede oplande. Investeringsbehovet til udbygning af ledningssystemet er dels bestemt for et mindre typeopland, dels for det samlede opland til Stades Krog. Besparelsen på lednings-systemet i forhold til det investeringsbehov, der blev bestemt i 2009, er på henholdsvis 20 % og 37 % for de to forskellige oplande. Det er her besluttet at regne med en gennemsnitlig besparelse på 25 % i alle fælleskloakerede oplande. Vurderes disse besparelser i de fælleskloakerede oplande i forhold til hele Lyngby-Taarbæk Kommune, fås følgende forventede investeringsbehov for udbygning af ledningssystemer for at kunne overholde serviceniveau ved fremtidens klima (om 100 år) i værdier: Beregning fra Strategiplanen 2009 Integreret strategi med delvis separering Samlet investeringsbehov Eksisterende fællessystem Eksisterende separatsystem 790 mio. kr. 255 mio. kr. 590 mio. kr. 255 mio. kr. 845 mio. kr.

23 Side: Udvidet serviceniveau Forsyningen oplever en markant forventning fra mange borgere og politikere om, at også kælderniveau er omfattet af serviceniveauet. Det er derfor i forbindelse med strategiplanen for 2012 vurderet, hvilke omkostninger, der er forbundet med at udvide serviceniveauet til også at omfatte kældre. I et opland, der i dag er fælleskloakeret, er det beregnet hvilke omkostninger, der vil være forbundet med at: Udvide ledningssystemet, således at der for en 10 års regn ikke forekommer vand over kælderniveau, vurderet som 1,75 meter under terræn. Etablere et fuldt separatsystem i oplandet, hvor der etableres en separat regnvandsledning til regnvand. Udgift til udbygning for opfyldelse af eksisterende serviceniveau Udgift til udbygning for opfyldelse af udvidet serviceniveau: 1,75 m under terræn Udgift til udbygning for opfyldelse af udvidet serviceniveau ved etablering af nyt separat regnvandssystem fuld separering 26 mio. kr. 52 mio. kr. 58 mio. kr. Det ses således, at udgifterne forbundet med udvidelse af serviceniveau vil være ca. en fordobling i forhold til at opfylde det eksisterende serviceniveau. Denne udgift ville skulle pålægges borgerne i form af øget vandafledningsbidrag. Men da den enkelte borger kan sikre sin egen kælder lang mere effektivt ved små lokale indgreb, er det besluttet at holde fast i serviceniveau med stuvning til terræn. I nedenstående afsnit beskrives, hvorledes borgerne skal informeres om, at gældende serviceniveau, hvor kældre ikke garanteres mod opstuvende vand, af økonomiske årsager er langt at foretrække for borgerne i Lyngby-Taarbæk Kommune.

24 Side: Renovering af ledninger Ud fra Lyngby-Taarbæk Spildevands anlægsregnskab er det muligt at vurdere, hvilken investeringstakt der er nødvendig for, at Lyngby-Taarbæks ledningssystem fastholder værdien i ledningssystemet. Figur 8.1 Akkumulerede afskrivninger og anbefalet investering i ledningsrenovering Figuren viser, at der i Forsyningens ledningssystem er en forholdsvis stor pulje af ledninger, som allerede er fuldt afskrevet, dvs. ledningerne er ældre end den forventede levealder. Hertil kommer, at det eksisterende ledningssystems alderssammensætning gør, at de akkumulerede afskrivninger først flader ud om ca. 25 år. På baggrund af ledningsnettets alderssammensætning bør budgettet til lednings-renoveringer de kommende år frem til år øges til 16 mio. kr. pr. år. Herefter kan investeringerne sænkes til ca. 8 og 6 mio. kr. pr. år. 8.5 Oversvømmelser Der opstilles ikke investeringsbehov for oversvømmelser, idet det regnes for kommunens opgave. Tilpasningen fra forsyningens side er integreret i ny anlæg af ledninger - som kan være render langs veje - og bassiner, såvel regnvands- som fælles-bassiner.

25 Side: 23 9 Kommunikation 9.1 Lyngby-Taarbæk Kommune For at opfylde forsyningens målsætning, vil Lyngby-Taarbæk Forsyning og Lyngby Taarbæk Kommune ifølge strategien komme i tæt samarbejde om anlæg af åbne render og om tiltag i forbindelse med minimering af skader fra oversvømmelser. Disse emner er nye, og der bør i handlingsplanen være tiltag, der sikrer god kommunikation og samarbejde mellem de to enheder. 9.2 Borgerne Kælderopstuvning Det er ikke en del af målsætningen for afløbssystemet at forhindre kælderopstuvninger. Serviceniveauet for de fælleskloakerede områder udsiger, at der ikke må komme opstuvninger til terræn oftere end hvert tiende år. Formuleringen af dette service-niveau følger Spildevandskomiteens skrift nr. 27 og dermed en landsdækkende praksis. Det vil være uoverskueligt dyrt at dimensionere fælles kloaksystemer således, at kælderopstuvninger i praksis vil være udelukket, se afsnit 8.3. Det er derfor en vigtig brik i strategien at informerer borgerne om, at kælderopstuvninger vil forekomme sjældnere i fremtiden, efterhånden som systemet udbygges efter strategien, men at de aldrig kan udelukkes. Der er mange måder private husejere kan forhindre kælderopstuvning på, og dette bør der informeres om. Det bør derfor være en defineret aktivitet i handlingsplanen at opbygge information til og kommunikation med borgerne Klimatilpasning Borgerne bør også løbende informeres om tiltag i forbindelse med klimatilpasning. De fremtidige anlæg vil være mere synlige i form af render i terrænet og langs veje, og der vil blive etableret flere åbne bassiner, som også vil komme til at indgå i bybilledet.