Lyngby-Taarbæk Forsyning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lyngby-Taarbæk Forsyning"

Transkript

1 Side: 1 Lyngby-Taarbæk Forsyning Strategiplan for afløbssystemet 2012 xx. xxxxx 2012

2 Side: 1

3 Side: 1 Indholdsfortegnelse Indledning Målsætning Overordnet målsætning Klimatilpasning og fremtidens kriterier Overordnet strategi for anvendelse af metoder til forbedring af ledningsnet Integreret strategi for udvikling af ledningssystem, recipientbeskyttelse, renovering og minimering af skader ved oversvømmelser Det eksisterende ledningsnet Bassiner Håndtering af ekstremregn Opfyldelse af målsætninger: Princip for langsigtet planlægning og trinvis udbygning Opfyldelse af servicemål for ledningssystemet: Opfyldelse af målsætning for recipienter den kombinerede løsning Illustration af trinvis udbygning Opfyldelse af målsætning vedr. ekstremregn: Recipientbeskyttelse Strategi Udbygning af bassiner Prioritering af bygværker Afløbssystem Prioritering af oplande Foranstaltning til minimering af skader hidrørende fra oversvømmelser Ledningsrenovering Investeringsbehov Anlæg af bassiner Udbygning af ledningssystem Udvidet serviceniveau Renovering af ledninger Oversvømmelser Kommunikation Lyngby-Taarbæk Kommune Borgerne Kælderopstuvning Klimatilpasning Anvendelse af strategiplan Opdatering af Strategiplan Handlingsplan Referencer... 26

4 Side: 2 Indledning Nærværende rapport med de tilhørende bilag og referencer udgør opdatering af Lyngby-Taarbæk Forsynings strategiplan for afløbssystemet. Den seneste (og første) strategiplan er fra december 2009, og siden da, er der sket ændringer, der gør opdateringen nødvendig: Organisationen er ændret, således at afløbssystemet drives af Lyngby-Taarbæk Forsyning. Der er kommet en vandplan, der giver anderledes og skærpede krav til udledning i recipienter. Der er blevet en øget opmærksomhed på oversvømmelser, ikke mindst fordi der har været tilfælde af oversvømmelser siden sidste strategiplan. Der er i den forgangne periode udført projekter, der gør opdatering af prioriteringer nødvendig. Der er kommet ændret holdning til den grundliggende strategi for udvikling af afløbssystemet: Ledninger, recipientbeskyttelse, renovering og reduktion af skader fra oversvømmelse samtænkes i en integreret strategi. Revideret opfattelse af prioritering af oplande og bassiner. Der er desuden en skærpet opfattelse af, at den nye strategi skal gøre det nemmere at planlægge på lang sigt, og agere på kort sigt.

5 Side: 3 1 Målsætning 1.1 Overordnet målsætning Afløbssystemet skal udbygges, renoveres og vedligeholdes, således at: 1. Ledningsnettet overholder gældende servicemål defineret ved, hvor ofte der må ske opstuvning til terræn: * én gang hvert 10. år for fælleskloakerede områder * én gang hvert 5. år for separatkloakerede områder Fra Spildevandskomiteens Skrift nr. 27, svarer dermed til en landsdækkende praksis. 2. Myndighedskrav vedr. udledninger til recipienter overholdes 3. Skadesvoldende konsekvenser af ekstremregn minimeres i samspil med Lyngby-Taarbæk Kommune. 4. Arbejdsmiljø- og sikkerhedsmæssige forhold lever op til nutidens krav og standarder 5. Bassiner og bygværkers udformning og placering ikke er til gene for det omgivende nærmiljø, men tværtimod at regnvandsbassiner og andre LAR-løsninger kan bidrage positivt med mere natur og muligheder for flere rekreative oplevelser i nærmiljøet. 1.2 Klimatilpasning og fremtidens kriterier. Konsekvensen af klimaforandringer er efterhånden almindelig anerkendt. De vil ikke mindste være, at der kommer mere regnvand med større intensitet, og forekomst af ekstreme regn vil øges. Der arbejdes i relevante faglige fora med denne problemstilling, og det må forventes, at der i løbet af få år vil blive implementeret en ændring af praksis for håndtering af serviceniveau for afløbssystemer. Denne fremtidige praksis vil formentlig integrere bestræbelserne på at overholde et fornuftigt serviceniveau for funktion af ledningsnettet med bestræbelser på at minimere skader fra ekstremregn. Dette kan opnås med en risikobaseret metodik til minimering af de samlede omkostninger til anlæg og drift af afløbssystem og skader hidrørende fra oversvømmelser. Strategien for udbygning af ledningsnettet i nærværende plan, er i overensstemmelse hermed. 1.3 Overordnet strategi for anvendelse af metoder til forbedring af ledningsnet Det eksisterende ledningsnet udnyttes bedst muligt, og det tilstræbes, at det ikke opdimensioneres, men at den forøgede vandmængde hidrørende fra udbygning og klimaforandringer løses ved at anvende lokal afledning af regnvand (LAR) og separering - i kombination. Ved LAR forstås at forsinke regnvand lokalt, anvende det rekreativt i byrummet, nedsive det, lade det fordampe eller lade det løbe i åbne render i veje og andre områder hvor det er muligt. Anvendelse af LAR vil i de fleste tilfælde være en kombination af overstående, afhængig af mulighederne i det aktuelle lokale område.

6 Side: 4 2 Integreret strategi for udvikling af ledningssystem, recipientbeskyttelse, renovering og minimering af skader ved oversvømmelser. Der er opstillet en strategi for, hvorledes den opstillede målsætning kan tilfredsstilles samtidig med, at forsyningens ressourcer udnyttes optimalt. Strategien bygger på en kombination af to kloakeringsformer: Fællessystem og separat regnvandssystem, og ligeledes en kombination af de tilhørende bassiner og deres funktion. Strategien integrerer bestræbelserne på at opfylde målsætningerne og samtidig minimere investeringsbehovet. Strategien inddrager håndtering af ekstremregn, og er dermed i god overensstemmelse med de forventede fremtidige kriterier for afløbssystemer. Se afsnit Det eksisterende ledningsnet. Det eksisterende ledningsnet opdimensioneres ikke generelt, men vedligeholdes og renoveres med den størrelse, ledningerne har. Udbygning af nettet sker kun ved at anlægge et supplerende regnvandssystem, hvortil regnvand fra primært arealer som veje og pladser frasepareres, men evt. også tagvand i det omfang, det er muligt. Det prioriteres, at benytte LAR-løsninger og åbne render i så høj grad som muligt, også langs veje. Ved denne strategi for oplandet er det udelukkende ledningernes tilstand og alder, der er styrende for vedligeholdelsesprogrammet. Derfor reduceres investeringsbehovet til anlæg/udskiftning af kloakledninger, og det gøres nemmere at udnytte rest-levetiden for de eksisterende ledninger. Det kan dog undertiden komme på tale at øge rørdimensioner i forbindelse med renoveringer. 2.2 Bassiner Der anlægges både bassiner for fællessystem og for regnvandssystem, og de skal fungere integreret, således at den samlede afledning til recipienten er på linje med de krav, der i Vandplanen stilles til udledning. Ved denne strategi for anlæg af bassiner reduceres investeringsbehovet til anlæg/renovering af bassiner. Separeringen i oplandet gør, at stofkoncentrationen i det vand, der udledes, er mindre, og det samlede bassinbehov reduceres. 2.3 Håndtering af ekstremregn Ved at separere veje og andre befæstede arealer med supplerende regnvandssystem åbnes mulighed for at kombinere åbne render til den daglige afledning af regnvand med etablering af vandveje i terrænet. Disse vandveje har til formål, ved særligt voldsomme regn, at lede regnvand frem til steder, hvor skaden vil være minimal.

7 Side: 5 3 Opfyldelse af målsætninger: Princip for langsigtet planlægning og trinvis udbygning Opfyldelse af målsætningerne skal ske trinvist og på en sådan måde, at der kan planlægges langsigtet, men at der kan handles kortsigtet. Det skal fremhæves, at denne overordnede strategi har mange varianter fra opland til opland, hvor forudsætningerne og forhistorierne er forskellige. Nedenstående punkter beskriver dette i hovedtræk. 3.1 Opfyldelse af servicemål for ledningssystemet: Det eksisterende fællessystem skal udnyttes bedst muligt, og der planlægges fraseparering af veje og andre befæstede arealer i et sådant omfang, at det eksisterende fællessystem vil have tilstrækkelig kapacitet til at opfylde de opstillede målsætninger inden for en tidshorisont på 100 år med de eksisterende dimensioner. Dette betyder, at der ikke oftere end hvert 10. år optræder opstuvning til terræn. Frasepareringen udføres således, at der så vidt muligt anvendes åbne render, og kapaciteten af såvel render som nødvendige rør udføres, således at den fraseparerede regnmængde kan håndteres svarende til de opstillede målsætninger inden for en tidshorisont på 100 år. Det betyder, at der ikke oftere end hvert 5. år forekommer opstuvning til terræn fra regnvandsledninger eller overfyldning af render. Udover fraseparering prioriteres det, at reducere tilstrømning til systemet ved at anvende LAR, dvs. lokal forsinkelse, fordampning, nedsivning eller lignende i oplandet. 3.2 Opfyldelse af målsætning for recipienter den kombinerede løsning. Strategien for at opfylde målsætningerne for recipienter er anvendelse af den kombinerede løsning: Der anlægges fællesbassin for den del af oplandet, der skal forblive fælleskloakeret. Dette bassin skal dimensioneres efter Vandplanens retningslinjer: Der må aflastes 250 m3 pr. år pr. tilsluttet reduceret hektar. Afløbet fra bassinet til den afskærende ledning bibeholdes på eksisterende høje niveau, svarende til den afskærende lednings maksimale kapacitet selvom det reducerede areal bliver mindre som følge af fraseparering. Delvis fraseparering og bibeholdelse af højt afløb betyder til sammen, at fællesbassinet kan etableres væsentligt mindre, end hvis hele oplandet stadig var fælleskloakeret. For den fraseparerede del af oplandet etableres et regnvandsbassin, der kan udformes som åbent bassin. I modsætning til andre regnvandsbassiner tilsluttes afløbet den afskærende ledning, og det indrettes således, at det kan styres på grundlag af udløbet fra det fælleskloakerede bassin.

8 Side: 6 Afløbene fra bassinerne samstyres således, at vand fra det fælleskloakerede anlæg har forret. Det betyder at vand i regnvandsbassinet holdes tilbage længst og at der primært aflastes vand fra dette bassin, hvor vandet er renere end i fællesbassinet. Regnvandsbassinet dimensioneres således, at den aflastede stofmængde holdes på samme niveau, som hvis hele oplandet var fælleskloakeret. I oplandet til regnvandsbassinet prioriteres det at anvende Lokal Afledning af Regnvand (LAR løsninger). Det betyder, at jo større andel af det fraseparerede regnvand, der kan håndters vha. LAR løsninger oppe i oplandene, jo mindre skal regnvandsbassinet være. Den kombinerede løsning giver samlet set mindre bassinvolumener og er væsentlig billigere end bassiner til den traditionelle fælleskloakerede løsning, fordi en stor del af volumenet kan udføres som åbent regnvandsbassin, der kan etableres billigt. Samlet set vil udløbet til recipienten stige med ca. 30 %, men stofmængden forblive på samme niveau. De fælleskloakerede bassiner vil reduceres til ca. en tredjedel i størrelse og det samlede volumen af fælles- og regnvandsbassin være 15 % mindre end bassiner for det tilsvarende fælleskloakrede opland. I næste afsnit beskrives med illustrationer, hvorledes der kan udbygges trinvist. Trin 1 er den kortsigtede indsats på vej mod kombinationsløsningen. Trin 2 er den beskrevne kombinationsløsning. Trin 3 er udvidelsen, der bygger videre på kombinationsløsningen, hvis yderligere grad af separering og anvendelse af LAR ønskes i et område.

9 Side: Illustration af trinvis udbygning Figur 3.1. Illustration af Trin 1. Kortsigtet indsat på vej mod kombinationsløsningen. Bassiner etableres.

10 Side: 8 Figur 3.1a. Illustration af Trin 1, alternativt: Der etableres i en periode rensning af overløbsvand i stedet for at etablere regnvandsbassin fra start.

11 Side: 9 Figur 3.2. Illustration af Trin 2. Kombinationsløsningen.

12 Side: 10 Figur 3.3. Illustration af Trin 3. Videre separering. Bassinafløb fra regnvandsbassin ledes direkte til recipient. 3.3 Opfyldelse af målsætning vedr. ekstremregn: Der foretages en kortlægning af vandveje i terræn, og der udpeges mulige arealer, hvor der kan samles vand på overfladen ved ekstremregn, således at skadevoldende oversvømmelser af værdier minimeres. Ved fraseparering af de befæstede arealer indrettes afledningen således, at vandet i forbindelse med ekstremregn så vidt muligt vil afstrømme til de udpegede oversvømmelsesarealer, hvor konsekvenserne af oversvømmelser er minimale.

13 Side: 11 4 Recipientbeskyttelse 4.1 Strategi Siden udarbejdelsen af den seneste strategiplan, er Vandplanen for Vandområde Øresund vedtaget, og i denne lægges der op til en anden formulering af udledningskrav til vandløb end tidligere. De nye krav er formuleret således: Der må udledes 250 m 3 overløbsvand pr. tilsluttet reduceret hektar. Dette er en klar skærpelse i forhold til tidligere og medfører, at der skal anlægges langt større bassiner end tidligere skønnet, for at overholde det nye krav. I Strategiplanen fra 2009 er der regnet med en bassinudbygning, der svarer til at renovere og udbygge de eksisterende bassiner i fællessystemet. Der er her regnet med krav svarende til aflastningsfrekvenser på henholdsvis n=10 og n= 5. Dette resulterede i et investeringsbehov på henholdsvis 200 og 285 mio.kr., prisniveau Der er i den mellemliggende periode foretaget en undersøgelse af en fremtidig struktur for bassinerne langs med Mølleåen. Se Bygværker langs Mølleåen, januar Disse bassiner udgør langt den overvejende del af det samlede antal bassiner, der skal renoveres/udbygges ifølge Strategiplanen I rapporten foreslås det, at der nedlægges en række mindre bygværker, og at det afskærende ledningssystem udnyttes bedre, således at den nødvendige udbygning kan finde sted med færre bassiner. Dette vil give en væsentlig driftsmæssig fordel, men også anlægsmæssigt en besparelse. Rapporten konkluderer, at den påtænkte udbygning fra Strategiplan 2009 anlægsmæssigt vil koste 305 mio. kr. prisniveau Det nye forslag skønnes til 340 mio. kr. med de opstillede krav, men kan reduceres til 240 mio. kr., hvis kravene til overløb som forventeligt - kan reduceres til 375 m 3 /red. ha. Dette kan naturligt ske med henvisning til, at de ny anlagte bassiner giver en reduceret stofkoncentration i overløbsvandet, og dette argument er der også åbnet op for i Vandplanen. Kravene er under alle omstændigheder en skærpelse i forhold til de, der er anvendt i Strategiplan 2009.

14 Side: Udbygning af bassiner Strategien for udbygning af bassiner tager udgangspunkt i den kombinerede løsning, som beskrevet i afsnit 3, og kombineres med de resultater, der er fremkommet i rapporten om bygværker langs Mølleåen. Det betyder, at der i oplandene skal ske en delvis separering, at fællesbassinerne bliver mindre, og at de suppleres med regnvandsbassiner. På figur 4.1 ses en plan over de involverede bassiner, hvor det fremgår, hvilke bassiner der nedlægges, og hvilke der udbygges. Figur 4.1. Oversigt over bassiner og bygværker.

15 Side: Prioritering af bygværker I forhold til prioritering af bygværker i den tidligere Strategiplan 2009, er der sket en del ændringer, dels begrundet i de tiltag, der er sket siden, og dels den nye strategi for udbygning af bygværker, se afsnit 4.1. Følgende ligger til grund for den nye prioritering: De tidligere højt prioriterede bygværker Slotsvænget og Virum Overdrev er udført Brovænget og Mosebakken er under udførelse Tidligere højt prioriterede bygværker Åbrinken, Brede Allé og Lykkens Gave påregnes efter den nye plan at blive sløjfet. Ligeledes bygværket ved Arnes Mark. Ålebækken og Stades Krog er sat op i toppen af prioritering. De vil efter den nye plan have den største effekt på reduktion af overløbsvand til Mølleåen. Desuden vil etablering af disse to bygværker medvirke væsentlig til, at de tidligere højt prioriterede bygværker Åbrinken, Brede Allé og Lykkens Gave efter den nye plan kan nedlægges. De blev højt prioriteret på grund af meget dårlige forhold vedrørende arbejdsmiljø og naboforhold, og det er derfor fortsat højt prioriteret at få dem nedlagt. Der er ønske om at opprioritere bygværket, der aflaster til Sortemosen. Dette er sat som prioriteret 3. Der er ønske om at opprioritere bygværket i Taarbæk ved Bombegrunden. Dette er sat som prioriteret 4. Øvrige bygværker er prioriteret som i den tidligere strategiplan. Prioritering rækkefølgen for bassinerne fremgår af tabel 4.1

16 Side: 14 Prio. Bassin Eksist. Bassinvolumen [m 3 ] 1 Ålebækken Stades Krog Sortemosen 10 4 Taarbæk Bombegrunden 10 5 Dybendal Ørholm Station Kulsviervej 120 Skal efter planen erstattes af lukket fællesbassin ved Aalebækken, samt LARløsninger i oplandet, som nedsivningsbassiner og/eller regnvandsbassin. Det eksisterende bassin skal benyttes og renoveres, og der anlægges et forbassin på stedet. Det øvrige bassinvolumen placeres i oplandet som LAR-løsninger, og skal på lidt længere sigt fungere i samspil med Fæstningskanalen Højt prioriteret på grund af særlige recipient-forhold. Højt prioriteret på grund af meget dårlig stand, dvs. arbejdsmiljø og naboforhold. Skal erstattes af nyt bassin, regnvandsbassin og LAR løsninger i oplandet Skal erstattes af nyt bassin, regnvandsbassin og LAR løsninger i oplandet Skal erstattes af nyt bassin, regnvandsbassin og LAR løsninger i oplandet Ok Slotsvænget 700 Udført Ok Virum Overdrev 530 Udført Ok Brovænget 150 Under udførelse Ok Mosebakken 150 Under udførelse - Arnes mark 90 Sløjfes - Åbrinken 300 Sløjfes - Brede station 110 Sløjfes - Gl. Skole 10 Sløjfes Tabel 4.1 Oversigt over prioritering af bygværker

17 Side: 15 5 Afløbssystem Siden udarbejdelsen af den første strategiplan er der udført flere anlægsprojekter i ledningssystemet for at forbedre den hydrauliske kapacitet, således at ledningssystemet kan overholde serviceniveauet. Dette er den væsentligste årsag til at revidere prioriteringen af den videre indsats i ledningssystemet. Der er således etableret forsinkelsesbassiner og forbedret styring af vandføringer i Birkholmsvejkvarteret, Borrebakkekvarteret og Fortunoplandet. I modeloplandet Sorgenfrigård/Bondebyen er skitseret en række løsninger, men disse er endnu ikke anlagt. FURESØKVARTERET LINDEVANGEN ØRHOLM TAARBÆK VIRUM BORREBAKKEN HJORTEKÆR SORGENFRI LUNDTOFTE HUMMELTOFTEN SORGENFRIGÅRD/ BONDEBYEN LYNGBY MIDT FORTUNENOPLANDET BIRKHOLMSVEJ- KVARTERET BAGSVÆRD RENDEN HOLLANDSRENDEN BUDDINGEVEJ Figur 5.1. Oversigt over modelområder 5.1 Prioritering af oplande I forbindelse med udarbejdelsen af den første strategiplan i 2009 blev der udarbejdet en systematik til at foretage en objektiv prioritering af indsatsen i ledningssystemet. En lang række fakta om de enkelte oplande blev indsamlet og opstillet i en prioriteringsmatrix. Arbejdet med at opdatere selve prioriteringsmatrixen, har givet anledning til en let revidering af hvilke kriterier, der skal indgå i prioriteringen af oplandene, samt kriteriernes indbyrdes vægtning.

18 Side: 16 Ved den nærværende revision er oplandene i Lyngby-Taarbæk Kommune prioriteret ud fra følgende kriterier: Modelberegnede stuvninger i oplandene her er modellerne opdateret, jf. de udførte eller tæt på udførte anlægsarbejder siden 2009 Fysisk Index for de ledninger, hvor der er foretaget TV-inspektion Manglende kendskab til ledningernes fysiske tilstand - for ledninger, der endnu ikke er TVinspiceret Borgernes indberetninger om vand i kældre indgår ikke i prioriteringen. Dels er kælderstuvninger ikke omfattet af serviceniveauet, dels er borgerklager en meget subjektiv størrelse, da ikke alle, der oplever vand i kælderen, klager over det. Prioriteringen af oplandene ud fra hydrauliske- og fysisk kriterier bliver således: Sorgenfrigård/Bondebyen Hjortekær Ørholm Bagsværdrenden Borrebakken Sorgenfri Fortunoplandet Birkholmsvejkvarteret Hollandsrenden Lundtofte Lyngby Midt Taarbæk Furesøkvarteret Buddingevej Virum Lindevangen Hummeltoften De fem højst prioriterede oplandene er markeret samlet, da forskellen i behov for indsats ikke er større, end at andre faktorer som behov for forbedret recipientbeskyttelse eller andre anlægsprojekter kan være med til at fastlægge den indbyrdes rækkefølge. Oplande markeret med grønt, er oplande, der leder spildevand til bassinet ved Stades Krog, og som derfor skal vurderes i sammenhæng. Tilsvarende leder oplandene markeret med blåt til bassinet ved Ålebækken og skal ligeledes vurderes i sammenhæng. En nærmere gennemgang af prioriteringen og princippet bag, kan ses i bilagsrapporten, kapitel 6.

19 Side: 17 6 Foranstaltning til minimering af skader hidrørende fra oversvømmelser Oversvømmelse optræder når nedbør er så kraftig, at det etablerede afløbssystem og andre foranstaltninger til afledning af regnvand ikke længere er tilstrækkelig, således at regnvandet vil samle sig i lavninger - eller løbe af sted på overfladen undertiden med stor vanddybde, og derved anrette skader. Kælderopstuvning fra afløbssystemet betegnes ikke som oversvømmelse, og er ikke indeholdt i beskrivelsen af serviceniveau. Disse håndteres af grundejerne selv. Det er en del af målsætningen at minimere skadevoldende konsekvenser af ekstreme regn, dvs. skader fra oversvømmelser. Skader fra oversvømmelser vil f.eks. hidrøre fra indtrængning af vand i bygninger, skader på infrastruktur eller andre skader på installationer eller lignende, der ikke kan tåle vand i store mængder. Minimering af skader hidrørende fra meget voldsom regn er altså et spørgsmål om at flytte vand på overfladerne derhen, hvor de ikke giver skade eller kun ringe skadevirkning. Det er kommunens ansvar at udføre oversvømmelseskort og klimatilpasning, og derved gøre det muligt at beskytte borgerne mod skader fra voldsomme regn. Det er derfor også en del af Lyngby- Taarbæk Forsynings strategi at samarbejde med Lyngby-Taarbæk Kommune om at opstille løsninger for, hvorledes veje og terræn i øvrigt kan udnyttes til i en presset situation med ekstremregn at opbevare og bortlede vand på en sådan måde, at skader minimeres. Forsyningens afløbssystem udformes således, at det bedst muligt kan aflede store vandmængder på overfladerne til udpegede områder. Det er en del af den integrerede strategi at aflede en del af regnvandet i åbne render, f.eks. langs veje. Disse åbne render, der afleder regnvand i almindelige nedbørssituationer, vil kunne medvirke til at løse oversvømmelsesproblemerne. Følgende elementer vil indgå i planlægning og udførelse: Oversvømmelseskort. Udarbejdelse af dette ligger i kommunens regi. Oversvømmelseskortet udpeger lavninger i området, hvor vand naturligt vil samle sig. Oversvømmelseskortet benyttes desuden til at skabe overblik over vandveje i terrænet. Disse vandveje kan være grundlag for at planlægge, hvorledes vand i oversvømmelsessituationer vil bevæge sig, og dermed om muligt at planlægge foranstaltninger til at føre vand frem til områder, hvor skaderne er minimale. Udpegning af Hot Spots, dvs. områder hvor følsomheden over for oversvømmelse er særlig stor. Disse områder udpeges i forbindelse med udarbejdelsen af klimatilpasningsplanen, skal

20 Side: 18 have særlig opmærksomhed og vægtes højt i forhold til foranstaltninger mod skader fra oversvømmelser. Overblik over sammenhængen mellem oversvømmelsestruede steder og muligheden for at aflede til fraseparerede områder, der leder vand væk i åbne render. Figur 6.1 Illustration af oversvømmelseskort udarbejdet i forbindelse med Strategiplan 2009

21 Side: 19 7 Ledningsrenovering Ledningsrenovering er ikke en del af strategien for udbygning af afløbssystemet, men en vigtig brik i helheden, og skal selvfølgelig koordineres med udbygning af ledningssystemet. Den integrerede strategi er opbygget meget fleksibelt i forhold til ledningsrenovering, fordi det tilstræbes, at eksisterende ledninger ikke øges i dimension. Derved kan der renoveres i en takt, der alene er bestemt af ledningernes tilstand, og der kan renoveres på en måde, der ikke kræver opgravning. Til trods for fleksibiliteten i den integrerede strategi, skal det dog anbefales, at den områdevise ledningsrenovering - så vidt muligt - koordineres med udbygningen af ledningssystemerne i de enkelte oplande, da en samlet planlægning og udførelse åbner mulighed for yderligere anlægsbesparelser. 8 Investeringsbehov 8.1 Anlæg af bassiner Ifølge den integrerede strategi skal der anlægges såvel fællesbassiner som regnvandsbassiner i de områder, der i Strategiplanen fra 2009 var udlagt til fællessystem. Ifølge Strategiplanen 2009 er investeringsbehovet til bassiner 305 mio.kr. omregnet til prisniveau Det nye forslag, der lever op til Vandplanens skærpede krav er anslået til 340 mio.kr., når der tages udgangspunkt i 250 m3/red. ha. Investeringsbehovet ifølge den integrerede strategi skønnes tilsvarende til: Anlæg af fælles bassiner Sløjfning af bassiner, bygværker Anlæg af regnvandsbassiner I alt 210 mio.kr. 10 mio.kr. 40 mio.kr. 260 mio.kr.

22 Side: Udbygning af ledningssystem I forbindelse med strategiplanen fra 2009 blev det samlede investeringsbehov til udbygning af ledningssystemet for overholdelse af serviceniveau ved fremtidens klima (om 100 år) vurderet til 1 mia. kr. (prisniveau 2009). Index-reguleret til 2012 er investeringsbehovet steget til 1,05 mia. kr. I forbindelse med udarbejdelsen af den nye strategi, der bygger på en kombination af det eksisterende fællessystem udbygget med delvis fraseparering af fortrinsvis vejvand er det forventede fremtidige investeringsbehov også blevet beregnet. De eksisterende separatkloakerede oplande forventes at skulle udbygges i tilsvarende omfang, som det blev bestemt i forbindelse med strategiplanen i Men muligheden for at bibeholde det eksisterende fællessystem og udbygge ved hjælp af etablering af delvist separat regnvandssystem i åbne render de steder, hvor det er muligt har et stort besparingspotentiale i de fælleskloakerede oplande. Investeringsbehovet til udbygning af ledningssystemet er dels bestemt for et mindre typeopland, dels for det samlede opland til Stades Krog. Besparelsen på lednings-systemet i forhold til det investeringsbehov, der blev bestemt i 2009, er på henholdsvis 20 % og 37 % for de to forskellige oplande. Det er her besluttet at regne med en gennemsnitlig besparelse på 25 % i alle fælleskloakerede oplande. Vurderes disse besparelser i de fælleskloakerede oplande i forhold til hele Lyngby-Taarbæk Kommune, fås følgende forventede investeringsbehov for udbygning af ledningssystemer for at kunne overholde serviceniveau ved fremtidens klima (om 100 år) i værdier: Beregning fra Strategiplanen 2009 Integreret strategi med delvis separering Samlet investeringsbehov Eksisterende fællessystem Eksisterende separatsystem 790 mio. kr. 255 mio. kr. 590 mio. kr. 255 mio. kr. 845 mio. kr.

23 Side: Udvidet serviceniveau Forsyningen oplever en markant forventning fra mange borgere og politikere om, at også kælderniveau er omfattet af serviceniveauet. Det er derfor i forbindelse med strategiplanen for 2012 vurderet, hvilke omkostninger, der er forbundet med at udvide serviceniveauet til også at omfatte kældre. I et opland, der i dag er fælleskloakeret, er det beregnet hvilke omkostninger, der vil være forbundet med at: Udvide ledningssystemet, således at der for en 10 års regn ikke forekommer vand over kælderniveau, vurderet som 1,75 meter under terræn. Etablere et fuldt separatsystem i oplandet, hvor der etableres en separat regnvandsledning til regnvand. Udgift til udbygning for opfyldelse af eksisterende serviceniveau Udgift til udbygning for opfyldelse af udvidet serviceniveau: 1,75 m under terræn Udgift til udbygning for opfyldelse af udvidet serviceniveau ved etablering af nyt separat regnvandssystem fuld separering 26 mio. kr. 52 mio. kr. 58 mio. kr. Det ses således, at udgifterne forbundet med udvidelse af serviceniveau vil være ca. en fordobling i forhold til at opfylde det eksisterende serviceniveau. Denne udgift ville skulle pålægges borgerne i form af øget vandafledningsbidrag. Men da den enkelte borger kan sikre sin egen kælder lang mere effektivt ved små lokale indgreb, er det besluttet at holde fast i serviceniveau med stuvning til terræn. I nedenstående afsnit beskrives, hvorledes borgerne skal informeres om, at gældende serviceniveau, hvor kældre ikke garanteres mod opstuvende vand, af økonomiske årsager er langt at foretrække for borgerne i Lyngby-Taarbæk Kommune.

24 Side: Renovering af ledninger Ud fra Lyngby-Taarbæk Spildevands anlægsregnskab er det muligt at vurdere, hvilken investeringstakt der er nødvendig for, at Lyngby-Taarbæks ledningssystem fastholder værdien i ledningssystemet. Figur 8.1 Akkumulerede afskrivninger og anbefalet investering i ledningsrenovering Figuren viser, at der i Forsyningens ledningssystem er en forholdsvis stor pulje af ledninger, som allerede er fuldt afskrevet, dvs. ledningerne er ældre end den forventede levealder. Hertil kommer, at det eksisterende ledningssystems alderssammensætning gør, at de akkumulerede afskrivninger først flader ud om ca. 25 år. På baggrund af ledningsnettets alderssammensætning bør budgettet til lednings-renoveringer de kommende år frem til år øges til 16 mio. kr. pr. år. Herefter kan investeringerne sænkes til ca. 8 og 6 mio. kr. pr. år. 8.5 Oversvømmelser Der opstilles ikke investeringsbehov for oversvømmelser, idet det regnes for kommunens opgave. Tilpasningen fra forsyningens side er integreret i ny anlæg af ledninger - som kan være render langs veje - og bassiner, såvel regnvands- som fælles-bassiner.

25 Side: 23 9 Kommunikation 9.1 Lyngby-Taarbæk Kommune For at opfylde forsyningens målsætning, vil Lyngby-Taarbæk Forsyning og Lyngby Taarbæk Kommune ifølge strategien komme i tæt samarbejde om anlæg af åbne render og om tiltag i forbindelse med minimering af skader fra oversvømmelser. Disse emner er nye, og der bør i handlingsplanen være tiltag, der sikrer god kommunikation og samarbejde mellem de to enheder. 9.2 Borgerne Kælderopstuvning Det er ikke en del af målsætningen for afløbssystemet at forhindre kælderopstuvninger. Serviceniveauet for de fælleskloakerede områder udsiger, at der ikke må komme opstuvninger til terræn oftere end hvert tiende år. Formuleringen af dette service-niveau følger Spildevandskomiteens skrift nr. 27 og dermed en landsdækkende praksis. Det vil være uoverskueligt dyrt at dimensionere fælles kloaksystemer således, at kælderopstuvninger i praksis vil være udelukket, se afsnit 8.3. Det er derfor en vigtig brik i strategien at informerer borgerne om, at kælderopstuvninger vil forekomme sjældnere i fremtiden, efterhånden som systemet udbygges efter strategien, men at de aldrig kan udelukkes. Der er mange måder private husejere kan forhindre kælderopstuvning på, og dette bør der informeres om. Det bør derfor være en defineret aktivitet i handlingsplanen at opbygge information til og kommunikation med borgerne Klimatilpasning Borgerne bør også løbende informeres om tiltag i forbindelse med klimatilpasning. De fremtidige anlæg vil være mere synlige i form af render i terrænet og langs veje, og der vil blive etableret flere åbne bassiner, som også vil komme til at indgå i bybilledet.

Dagsorden. Pause (20.45-20.55) Kl. 20.55 Dialog Kl. 21.20 Det videre forløb og tak for i aften (LTF)

Dagsorden. Pause (20.45-20.55) Kl. 20.55 Dialog Kl. 21.20 Det videre forløb og tak for i aften (LTF) Dagsorden Kl.19.45 Velkomst ved Peter Linde Bestyrelsesformand Lyngby- Taarbæk Forsyning (LTF) Kl.19.50 Klimatilpasning i Lyngby-Taarbæk kommune (Lyngby-Taarbæk Kommune) Kl.20.00 Om klimatilpasningsprojektet

Læs mere

Notat Side 1 af 14 19 august 2013 Ref.: CRJ

Notat Side 1 af 14 19 august 2013 Ref.: CRJ Vedr.: Ballerup Bymidte, den vestlige del. Fremtidens afløbssystem Notat Side 1 af 14 19 august 2013 Ref.: CRJ 1. Sammenfatning. Med baggrund i forventningerne om øget nedbør i fremtiden, Ballerup kommunes

Læs mere

Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning.

Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Regn og husspildevand løber i hver sin ledning i de kloaksystemer, som anlægges i dag,

Læs mere

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning.

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. Niveau 1 Overordnet målsætning for spildevandsplanen. At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. At håndtere og behandle spildevand og regnvand i kommunen på en stabil,

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

Vision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision

Vision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision Vision 2060 for KE Afløb Hvorfor en forsyning har brug for en vision Del 1 HVORFOR HAR KØBENHAVNS ENERGI BRUG FOR EN VISION FOR AFLØB? Fremtiden Vi står over for fire store udfordringer: Håndtering af

Læs mere

Skrift 27, Funktionspraksis af afløbssystemer

Skrift 27, Funktionspraksis af afløbssystemer Nordfyns Kommune Spildevandsplan Skrift 27 Funktionspraksis for afløbssystemer under regn Rådgiver Orbicon A/S Munkehatten 9 5220 Odense SØ Telefon 6315 5313 Telefax 6615 4899 Email bda@orbicon.dk REV.

Læs mere

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Strategi for håndtering af regnvand

Strategi for håndtering af regnvand 2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 5 Kloakfornyelse Indhold 1 Kloakfornyelse... 2 1.1 Plan... 2 1.2 Kloakfornyelse... 2 1.3 Pumpestationer... 3 2 Oplæg til kloakfornyelsesplanlægning...

Læs mere

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Hvilken samfundsmæssig rolle har vi som forsyningsselskab? Vi skal sikre: Hygiejnisk og sundhedsmæssig sikker bortledning af

Læs mere

Resume. Spildevandsplan 2014-2017

Resume. Spildevandsplan 2014-2017 Resume Spildevandsplan 2014-2017 1. Indledning Spildevandsplanlægning handler om hygiejne, håndtering og behandling af spildevand, vandmiljø i vores vandløb, søer, fjorden og havet herunder badevand. Denne

Læs mere

Beregningsforudsætninger spildevand Der regnes med belastninger, som angivet i Tabel,2 og 3 afhængig af områdernes planlagte Anvendelse

Beregningsforudsætninger spildevand Der regnes med belastninger, som angivet i Tabel,2 og 3 afhængig af områdernes planlagte Anvendelse Beregningsforudsætninger Her beskrives hvilke beregningsforudsætninger NK-Spildevand A/S anvender ved dimensionering af nye kloakanlæg eller renovering af eksisterende anlæg. NK-Spildevand A/S vil løbende

Læs mere

Tillæg 3 til Spildevandsplan 2012 2020:

Tillæg 3 til Spildevandsplan 2012 2020: Tillæg 3 til Spildevandsplan 2012 2020: Separatkloakering af Bjælkerup (Bjælkerup B1) etapeinddeling og bassinplacering Vedtaget af Stevns Kommunes Kommunal Bestyrelse d. 27. februar 2014. 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

TILLÆG NR. 1 til Spildevandsplan 2010-2012

TILLÆG NR. 1 til Spildevandsplan 2010-2012 TILLÆG NR. 1 til Spildevandsplan 2010-2012 Den 25. juni 2012 Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2010-2012. Mulighed for at ophæve tilslutningsretten og -pligten for afledning af overfladevand fra kloakopland

Læs mere

Hvad gør Nordvand med regnvandet i Gentofte Kommune?

Hvad gør Nordvand med regnvandet i Gentofte Kommune? Hvad gør Nordvand med regnvandet i Gentofte Kommune? Ved Carsten Nystrup, Direktør Nordvand a/s Spildevandsplan 2011-2014 Gentofte Kommunes spildevandsplan udstikker mål, strategier og indsatsområder for

Læs mere

Tillæg til spildevandsplan 2011-2014

Tillæg til spildevandsplan 2011-2014 Forslag til Tillæg til spildevandsplan 2011-2014 By- og Miljøforvaltningen Marts 2013 J. nr. 06.00.05P15 1 Lovgrundlag I henhold til lovgivningen skal der udarbejdes et tillæg til en spildevandsplan, når

Læs mere

Separatkloakering Hvad betyder det for dig?

Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Vi er i gang med at separatkloakere, og vi kommer snart til dit område. Hvorfor denne folder? Varde Kommune og Varde Forsyning A/S er i fuld gang med at ændre

Læs mere

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne. 1. BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE ALTERNATIV LØSNING 1.1. Baggrund for projektet Klimatilpasningsprojekt skal indgå i Ringsted Kommunes byfornyelsesprojekt Det Samlende Torv. Torvefornyelsen er en oplagt mulighed

Læs mere

Nu skal du snart separatkloakere på din grund

Nu skal du snart separatkloakere på din grund Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg Forsyning A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm På mødet deltager følgende: Erik Mollerup, formand Daniel E. Hansen

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

Aarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Aarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Aarhus Kommune Aarhus Kommune LAR-metodekatalog Indledning Oktober 2011 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S 1. INDLEDNING Som følge af klimaændringer må det forventes, at der i byerne bliver hyppigere og

Læs mere

Hørsholm Kommune. Maj 2013. REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper TILLÆG

Hørsholm Kommune. Maj 2013. REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper TILLÆG Hørsholm Kommune Maj 2013 REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper PROJEKT Vurdering af kloakeringsprincipper Hørsholm Kommune Projekt nr. 211521 Dokument

Læs mere

DRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN INDHOLD. 1 Eksisterende forhold. 1 Eksisterende forhold 1 1.1 Status for vandløb 2

DRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN INDHOLD. 1 Eksisterende forhold. 1 Eksisterende forhold 1 1.1 Status for vandløb 2 DRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Eksisterende forhold 1 1.1 Status for vandløb 2 2 Fremtidige

Læs mere

Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken. Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand

Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken. Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand Titel: Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken

Læs mere

Separering af fælleskloak i Hovslund St. By. Forslag til tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Separering af fælleskloak i Hovslund St. By. Forslag til tillæg nr. 2 til Spildevandsplan Aabenraa Kommune Separering af fælleskloak i Hovslund St. By Forslag til tillæg nr. 2 til Spildevandsplan juni 2013 Udgivelsesdato : juni 2013 Projekt : 14.9500.96 Udarbejdet : Knud Sibbesen Kontrolleret

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Tillæg til Spildevandsplan 2016-2021

Tillæg til Spildevandsplan 2016-2021 Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 15. april 2016 Sagsid 16/4286 Notat Tillæg til Spildevandsplan 2016-2021 Omhandlende: - Hermelintoften - et kommende boligområde på matrikel 7af og 90f V. Vedsted By, V.

Læs mere

Klokeringstyper. Carsten Jakobsen Krüger A/S. Resourcing the world

Klokeringstyper. Carsten Jakobsen Krüger A/S. Resourcing the world Klokeringstyper Carsten Jakobsen Krüger A/S Resourcing the world Hverdagsregn 75 % Det handler jo om regn Beskyttelse af recipienter Designregn 99 % Velfungerende afløbssystemer Ekstremregn 1 % Minimering

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,

Læs mere

Separering af regn - og spildevand. Guldborgsund Forsyning

Separering af regn - og spildevand. Guldborgsund Forsyning Separering af regn - og spildevand Guldborgsund Forsyning Baggrunden for separering af regnog spildevand. For mange kommuner herunder Guldborgsund giver det en udfordring fordi kloakledningerne, der skal

Læs mere

Notat. Bilag: Tillæg til Spildevandsplan 2009-2015 vedr. Tarp by Omhandlende: Industrimiljø Teknik & Miljø

Notat. Bilag: Tillæg til Spildevandsplan 2009-2015 vedr. Tarp by Omhandlende: Industrimiljø Teknik & Miljø Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 19. juni 2012 Sagsbehandler Hans Sonne-Frederiksen Telefon direkte 76 16 13 93 Sagsid 2012-9211 Notat Tillæg til Spildevandsplan 2009-2015 vedr. Tarp by Omhandlende: - Kommende

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

konkretisering af skybrudsplan østerbro

konkretisering af skybrudsplan østerbro Resumé konkretisering af skybrudsplan østerbro Skybrudsoplandene NH Brønshøj - Husum Bispebjerg ØSTERBRO Nørrebro Ladegårdså VanløseFrederiksberg Vest IndreBYby INDRE Frederiksberg Øst CH Vesterbro Valby

Læs mere

Bilag 4: Favrskov Kommune Skrift 27 - Funktionspraksis for afløbssystemer under regn

Bilag 4: Favrskov Kommune Skrift 27 - Funktionspraksis for afløbssystemer under regn Bilag 4: Favrskov Kommune Skrift 27 - Funktionspraksis for afløbssystemer 1/1 Rekvirent Favrskov Kommune Teknik og Miljø Torvegade 7 8450 Hammel Lone Bejder Telefon 89 64 53 06 E-mail lb@favrskov.dk Rådgiver

Læs mere

Tillæg 2 til Spildevandsplan 2012 2020:

Tillæg 2 til Spildevandsplan 2012 2020: Tillæg 2 til Spildevandsplan 2012 2020: Separatkloakering af Strøby Egede (940.1, 940,2, 940.7, 940.8 og 940.9.) ændret etapeinddeling og bassinplacering 1 1. Indledning... 3 2. Status... 3 3. Plan...

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 1. Indhold. Funktionspraksis og serviceniveau. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 1. Indhold. Funktionspraksis og serviceniveau. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 1 Funktionspraksis og serviceniveau Indhold 1 Indledning... 2 2 Funktionspraksis og designkriterier... 2 3 Serviceniveau... 2 4 Sikkerhedstillæg...

Læs mere

fra 21 til 4 renseanlæg

fra 21 til 4 renseanlæg fra 21 til 4 renseanlæg Det handler om badevandskvalitet og godt vandmiljø i vores vandløb, søer, fjorden og havet Denne spildevandsplan er den første spildevandsplan vedtaget i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Læs mere

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan, Greve Kommune Civilingeniør, Hydrauliker Lina Nybo Jensen, PH-Consult Baggrund Greve Kommune har

Læs mere

Kloakfornyelse i Ulstrup

Kloakfornyelse i Ulstrup Kloakfornyelse i Ulstrup Borgermøde 18. juni 2013 Program Præsentation og indledning Spildevandsplan 2013 Kloakfornyelse i Ulstrup Hvor langt er vi nået med undersøgelser og planlægning Hvad skal Favrskov

Læs mere

Notat. ON + PSL Arkitekter MØLLERENS HUS Vandforvaltningsstrategi 1 INDLEDNING

Notat. ON + PSL Arkitekter MØLLERENS HUS Vandforvaltningsstrategi 1 INDLEDNING Notat ON + PSL Arkitekter MØLLERENS HUS Vandforvaltningsstrategi REVISION A 17. april 2015 Projekt nr. 220946 Dokument nr. 1215412340 Version 4 Udarbejdet af JHKR Kontrolleret af LLKR Godkendt af DPI 1

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Hvorfor overhovedet klimatilpasning Klimaændringerne er en realitet Temperatur Vandstand Nedbør Store værdier at beskytte

Læs mere

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Lolland Forsyning A/S Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Hvorfor Lolland Forsyning A/S? Alle Lolland Kommunes forsyningsvirksomheder er med virkning fra 1. januar 2007 udskilt

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Planer i Aarhus hvad siger de omkring vand og klimatilpasning

Planer i Aarhus hvad siger de omkring vand og klimatilpasning Temadag om Vandhandleplaner Samtænkning af klimatilpasning og vandplan 2 - en ønskeseddel v/inge Halkjær Jensen Aarhus Vand A/S Tekstslide SPLASH - 1 layout Skift layout: Højreklik på slidet / layout og

Læs mere

HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen

HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen 1 Redegørelse... 2 1.1 Baggrund og forudsætninger... 2 1.1.1 Fremtidens klima... 2 1.1.2 Status på klimatilpasning frem

Læs mere

Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker,

Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker, Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker, Indhold 1. Udfordringen - Fremtidig nedbør 2002, 2007, 2009 og 2010 2. Klimatilpasningsstrategien

Læs mere

Tilladelse til nedsivning og udledning af overfladevand fra Dømmestrupvej.

Tilladelse til nedsivning og udledning af overfladevand fra Dømmestrupvej. Tilladelse til nedsivning og udledning af overfladevand fra Dømmestrupvej. Resumé Faaborg-Midtfyn Kommune meddeler tilladelse til udledning af overfladevand fra ny offentlig regnvandskloak til Kohaverenden,

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund Denne guide er lavet så du nemt og hurtigt kan finde svar på dine spørgsmål om separatkloakering. Guiden er delt op i 8 afsnit, hvor 3 af dem er svar på et af de breve du kan have modtaget fra Industrimiljø.

Læs mere

Hørsholm Kommune. April 2013. REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper

Hørsholm Kommune. April 2013. REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper Hørsholm Kommune April 2013 REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper PROJEKT Vurdering af kloakeringsprincipper Hørsholm Kommune Projekt nr. 211521

Læs mere

Tilstanden i landets kloaksystemer

Tilstanden i landets kloaksystemer maj 2008 Tilstanden i landets kloaksystemer - om vedligeholdelse og fornyelse af det danske kloaknet Resumé Det danske kloaknet udgør et vigtigt fundament i den infrastruktur, der sikrer, at danske familier

Læs mere

Separatkloakering på din vej

Separatkloakering på din vej Separatkloakering på din vej Lejre Forsyning Hvad er separatkloakering? Hvornår sker der hvad? Hvad skal du selv gøre? Hvorfor denne pjece? Formålet med denne pjece er at informere dig om, at både du og

Læs mere

Tillæg 5 til Spildevandsplan

Tillæg 5 til Spildevandsplan Tillæg 5 til Spildevandsplan 2008-2015 Kloakering af nyt boligområde ved Ølsted 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Plangrundlag... 3 4. Areal og ejerforhold... 4 5. Regn - og spildevandsafledning...

Læs mere

307. Forslag til Klimatilpasningsplan

307. Forslag til Klimatilpasningsplan 307. Forslag til Klimatilpasningsplan Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen. Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller, 1. at forslag til Klimatilpasningsplan, med tilhørende ændringsforslag

Læs mere

Tillæg nr. 5 - Fredensborg Kommunes spildevandsplan 2011-2020

Tillæg nr. 5 - Fredensborg Kommunes spildevandsplan 2011-2020 Tillæg nr. 5 - Fredensborg Kommunes spildevandsplan 2011-2020 Optagelse af Brønsholmdalgrøften som spildevandsteknisk anlæg August 2014 Billede indsættes i stedet for denne tekstboks Størrelsen på billedet

Læs mere

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7. Tillæg nr. 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Som en hjælp/inspiration til kommunerne i forbindelse med udarbejdelsen af klimatilpasningsplanerne, har Naturstyrelsen samlet de kommunale

Læs mere

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger. 1. Velkomst. 2.

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger. 1. Velkomst. 2. Dagsorden Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. 5. Afslutning Hvem

Læs mere

Fremsendt via e-mail til forsyning@gladsaxe.dk og medlemmer af Miljøudvalget 16. marts 2011

Fremsendt via e-mail til forsyning@gladsaxe.dk og medlemmer af Miljøudvalget 16. marts 2011 By- og Miljøforvaltningen Gladsaxe Kommune Rosenkæret 39 2860 Søborg Fremsendt via e-mail til forsyning@gladsaxe.dk og medlemmer af Miljøudvalget 16. marts 2011 Høringssvar ang. Spildevandsplan for 2011-2014

Læs mere

December 2012 Enhedslisten De Rød/Grønne i Køge. Indsigelse (Kommentarer) til

December 2012 Enhedslisten De Rød/Grønne i Køge. Indsigelse (Kommentarer) til December 2012 Enhedslisten De Rød/Grønne i Køge Indsigelse (Kommentarer) til Overordnet set er Enhedslisten, Køge af den overbevisning, at spildevand i Køge Kommune skal behandles i pagt med de nævnte

Læs mere

Forslag til: Favrskov Kommune. Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2009-2012. Byggemodning og ny rundkørsel ved Hammelvej, Hadsten

Forslag til: Favrskov Kommune. Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2009-2012. Byggemodning og ny rundkørsel ved Hammelvej, Hadsten Forslag til: Favrskov Kommune Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2009-2012 Byggemodning og ny rundkørsel ved Hammelvej, Hadsten Marts 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 INDLEDNING... 3 1.1 Offentliggørelse og vedtagelse...3

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune

Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune Vej & Park 29-01-2013 Sags-ID: 13/1064 Sagsbehandler: temi Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune Baggrund Fredericia Kommune og Fredericia Spildevand A/S skal i fællesskab

Læs mere

BREUM SEPARATKLOAKERING.

BREUM SEPARATKLOAKERING. BREUM SEPARATKLOAKERING. DAGSORDEN. Torsdag den 11. maj 2014, kl. 19.00 21.00 Kulturcenter Østsalling, Breum 19.00 Velkomst Præsentation af bygherrer og entreprenør Jørgen Rasmussen. Præsentation af Skive

Læs mere

Separatkloakering af Vrøgum Informationsmøde den 04. februar 2015

Separatkloakering af Vrøgum Informationsmøde den 04. februar 2015 Separatkloakering af Vrøgum Informationsmøde den 04. februar 2015 Dagsorden Velkomst og præsentation af panel Varde Kommune og Varde Forsyning A/S Baggrund Kloakeringsprincipper Tidsplan Det praktiske

Læs mere

Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2013-17 2013-2017 Separatkloakering af Frifelt samt justering af kloakoplande i Borg, Sølsted, Lovrup Nord,

Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2013-17 2013-2017 Separatkloakering af Frifelt samt justering af kloakoplande i Borg, Sølsted, Lovrup Nord, Tønder Kommune Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2013-17 2013-2017 Separatkloakering af Frifelt samt justering af kloakoplande i Borg, Sølsted, Lovrup Nord, august 2015 Udarbejdet til: Tønder Kommune Kongevej

Læs mere

Bilag 1. Ordliste. Separatkloakeret Opland Spildevandskloakeret Opland. Fælleskloakeret Opland

Bilag 1. Ordliste. Separatkloakeret Opland Spildevandskloakeret Opland. Fælleskloakeret Opland Side 1 af 5 Bilag 1. Ordliste Spildevand PE Spildevandsanlæg Recipienter Recipientkvalitetsplan Dræn Kloakopland Separatkloakeret Spildevandskloakeret Fælleskloakeret Nedsivningsopland Areal Reduceret

Læs mere

Ansøgning om nedsivning af vejvand

Ansøgning om nedsivning af vejvand Rebild Kommune Ansøgning om nedsivning af Rekvirent Anders Rye-Andersen Hobrovej 160 9530 Støvring Rådgiver Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Udgivet 28-04-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Placering og

Læs mere

Nærværende notat redegør for de elementer, der indgår i beslutningsgrundlaget for valget af en ny strategi.

Nærværende notat redegør for de elementer, der indgår i beslutningsgrundlaget for valget af en ny strategi. Faxe Forsyning A/S CVR-nr. 31 48 04 34 Jens Chr. Skous Vej 1 4690 Haslev Tlf.: 70 26 02 07 Fax: 56 37 34 99 post@faxeforsyning.dk www.faxeforsyning.dk 4. november 2015 Ny finansieringsstrategi og takster

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan 2012-2016 Frederikshavn Kommune

Tillæg nr. 4 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan 2012-2016 Frederikshavn Kommune Tillæg nr. 4 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan 2012-2016 Frederikshavn Kommune Regnvandsbassin/sø ved Guldmajsvej i Skagen Forslag august 2015 Tillæg nr. 4 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan

Læs mere

Driftsaftale for Nordvand 2014

Driftsaftale for Nordvand 2014 Driftsaftale for Nordvand 2014 November 2013 1 Driftsaftale for Nordvand A/S 2014 Formål Formålet med denne driftsaftale er at de to ejerkommuner årligt overordnet sætter mål for opgaveløsningen i Nordvand

Læs mere

Vand i kælderen. nye veje for vandet

Vand i kælderen. nye veje for vandet Vand i kælderen 1 nye veje for vandet HVORFOR DENNE PJECE? INDHOLD 2 3 Du er måske en af de mange grundejere i Herning Kommune, som SPILDEVAND har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

SKRIFT 27 - FUNKTIONSPRAKSIS FOR AFLØBSSYSTEMER UNDER REGN

SKRIFT 27 - FUNKTIONSPRAKSIS FOR AFLØBSSYSTEMER UNDER REGN Svendborg Kommune Spildevandsplan SKRIFT 27 - FUNKTIONSPRAKSIS FOR AFLØBSSYSTEMER UNDER REGN Rekvirent Rådgiver Svendborg Kommune att. Birgitte Varming Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Køge Kommunes spildevandsplan 2012-2016

Tillæg nr. 1 til Køge Kommunes spildevandsplan 2012-2016 Returadresse: Køge Kommune, Miljø Torvet 1, 4600 Køge Teknik- og Miljøforvaltningen Dato Dokumentnummer Sagsnummer Miljø 14-10-2014 2014-137352 2012-25278 Tillæg nr. 1 til Køge Kommunes spildevandsplan

Læs mere

Mødereferat. Borgermøde Risvangen/Vorrevangen om adskillelse af regnvand og spildevand. Program. Mødereferat. Den 19. maj 2014

Mødereferat. Borgermøde Risvangen/Vorrevangen om adskillelse af regnvand og spildevand. Program. Mødereferat. Den 19. maj 2014 Mødereferat Den 19. maj 2014 Borgermøde Risvangen/Vorrevangen om adskillelse af regnvand og spildevand Mødedato: 30. april 2014 Mødetid: 18.00 20.30 Mødested: Vorrevangskolen Aarhus Vand A/S Bautavej 1

Læs mere

Nu skal du snart separatkloakere på din grund

Nu skal du snart separatkloakere på din grund Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør vi bl.a.

Læs mere

Økonomisk tilskyndelse til lokal afledning af regnvand

Økonomisk tilskyndelse til lokal afledning af regnvand Notat Dato: 02. oktober 2013 Revision 07. juli 2014 Emne: Økonomisk tilskyndelse til lokal afledning af regnvand Til: Niels Møller Jensen Fra: Benny Nielsen, Plan og Projekt Herning Vand A/S Ålykkevej

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19.

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. november 2009 23-11-2009 Dias nr. 1 Hvem er jeg? Mads Uggerby - uddannelse

Læs mere

Strategi for nedsivning og lokal afledning af regnvand -tillæg til spildevandsplan

Strategi for nedsivning og lokal afledning af regnvand -tillæg til spildevandsplan Strategi for nedsivning og lokal afledning af regnvand -tillæg til spildevandsplan Indhold Mål... 2 Klimaet ændrer sig... 2 Kan vi forudsige oversvømmelser?... 2 Hvad kan vi gøre?... 4 Principper for lokal

Læs mere

Bornholm Forsyning A/S. Mike Urban beregning for Nexø

Bornholm Forsyning A/S. Mike Urban beregning for Nexø Bornholm Forsyning A/S Mike Urban beregning for Nexø Bornholm Forsyning A/S Mike Urban beregning for Nexø Rekvirent Rådgiver Bornholm Forsyning A/S Att.: John W. Hansen Industrivej 1 3700 Rønne Orbicon

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013 Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24 Borgermøde 23. maj 2013 Dagsorden: Velkomst og præsentation ved formand for Udvalget for Miljø og Teknik Flemming Madsen. Spildevandsplan 2013-2024, principper og

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Hvorfor en klimastrategi? 1.1 Regnbilleder fra Roskilde 1.2 Vi har alle et ansvar. 2. Hvordan forebygges klimaforandringer?

Indholdsfortegnelse. 1. Hvorfor en klimastrategi? 1.1 Regnbilleder fra Roskilde 1.2 Vi har alle et ansvar. 2. Hvordan forebygges klimaforandringer? Indholdsfortegnelse 1. Hvorfor en klimastrategi? 1.1 Regnbilleder fra Roskilde 1.2 Vi har alle et ansvar 2. Hvordan forebygges klimaforandringer? 2.1 Hvad gør vi? 3. Hvordan tilpasser vi os klimaforandringer?

Læs mere

Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag)

Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag) Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag) Indhold Beskrivelse Dette sammendrag af spildevandsplanen beskriver de forhold, der har direkte indvirkning på borgerne i de næste 12 år, med mest vægt

Læs mere

INDHOLDET AF MØDET I DAG

INDHOLDET AF MØDET I DAG VELKOMMEN INDHOLDET AF MØDET I DAG Dagsorden: Et par ord om Herning Vand og Herning Kommune, roller, hvem og hvad Strategi for kloakfornyelse i Herning Det planmæssige grundlag (Tillæg nr. 18 til gældende

Læs mere

Det åbne land Overløbsbygværker Renseanlæg

Det åbne land Overløbsbygværker Renseanlæg Det åbne land Overløbsbygværker Renseanlæg Det åbne land Tidsplan for påbud i det åbne land K ø g e R i n g s t e d 2012-2015 Terslev Haslev Dalby Karise S t e v n s Mindst 700 ejendomme i det åbne land

Læs mere

Målrettet sporing af uvedkommende vand - det betaler sig. Dorte Juul Sørensen, NIRAS

Målrettet sporing af uvedkommende vand - det betaler sig. Dorte Juul Sørensen, NIRAS Målrettet sporing af uvedkommende vand - det betaler sig Dorte Juul Sørensen, NIRAS Målrettet sporing af uvedkommende vand - det betaler sig Hvad mener jeg med uvedkommende vand? Hvorfor skal vi interessere

Læs mere