Af Henrik Bangsø Nielsen, Kanokwan Boe og Rena Angelidaki

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Af Henrik Bangsø Nielsen, Kanokwan Boe og Rena Angelidaki"

Transkript

1 3. årgang Nummer 13 April 2006 Forskning i Bioenergi Optimering af biogasprocessen 1 Ustabil proces kostede en million kroner 3 Fra gas til flydende brændsler 4 Sådan fordobles gasproduktionen ved tilførsel af fast biomasse 6 Stirling-motoren er produktionsklar 8 Optimering af biogasprocessen En bedre kontrol med den biologiske proces vil kunne forbedre økonomien i mange biogasanlæg. Allerede i dag findes der en række kontrolparametre, som kan forbedre driften, og forskerne er langt fremme med at udvikle online systemer, der vil gøre det langt nemmere at undgå forstyrrelser af driften. Af Henrik Bangsø Nielsen, Kanokwan Boe og Rena Angelidaki De fleste biogasanlæg har i perioder oplevet markante fald i gasproduktionen på grund af forstyrrelser af den biologiske proces. Ofte vil en mere effektiv kontrol af processen kunne forebygge sådanne hændelser og dermed forbedre anlæggenes økonomi. Iltfri udrådning af organisk materiale er en kompliceret proces, hvor nedbrydningsprodukter fra én mikroorganisme tjener som føde for de efterfølgende organismer. De forskellige mikroorganismer har forskellige vækstrater, ligesom der er forskel på, hvor robuste de er over for ændringer i processen. Som følge heraf kan en ukontrolleret drift af biogasanlægget forårsage en ubalance mellem de forskellige organismer, hvilket kan føre til et sammenbrud af processen. Det komplekse sammenspil mellem de forskellige bakteriegrupper giver mulighed for at måle på de mange mellem- og slutprodukter. Derved kan man få et detaljeret indblik i aktiviteten i de enkelte delprocesser, og man kan benytte de forskellige forbindelser som kontrolparametre til at opnå en bedre udrådningproces. Set fra en driftsleders synspunkt skal en kontrolparameter: give et tydeligt og tidligt varsel på et potentielt sammenbrud, men må omvendt ikke give et unødigt varsel, advare om en ustabil proces og ikke kun et totalt sammenbrud, afspejle hvornår processen har genetableret sig efter et sammenbrud, være nem at måle helst online. Tages de ovennævnte retningslinier i betragtning, er der først og fremmest

2 Biogas Forsøgsopstilling på Institut for Miljø & Ressourcer på Danmarks Tekniske Universitet. Det er Henrik Bangsø Nielsen til venstre og Rena Angelidaki til højre. fire parametre, der er interessante: metanproduktionen, koncentrationen af brint, ph og koncentrationen af flygtige fede syrer (VFA). Metanproduktionen Da udrådningsprocessens slutprodukter hovedsageligt består af biogas, er en registrering af gasproduktionen i dag den mest benyttede kontrolparameter. Som regel skelnes der mellem den totale gasproduktion og den relative produktion, der angiver mængden af metan i forhold til mængden af biomasse. Den totale gasproduktion kan bruges til at få et indtryk af metanbakteriernes aktivitet, men giver ikke et entydigt billede af processens tilstand. En nedgang i gasproduktionen kan udmærket hænge sammen med, at metanbakterierne er hæmmet, men den kan også skyldes manglende tilførsel af biomasse. Er der tale om overbelastning af reaktorerne, vil det ofte resultere i en stigning i gasproduktionen efterfulgt af et brat fald, og så kan det være for sent at gribe ind. Anvendelse af den samlede gasproduktion som eneste kontrolparameter kan derfor ikke anbefales. Kontrolparameter Online Anvendelsesmuligheder Den relative gasproduktion afspejler, hvor effektivt det tilførte materiale nedbrydes. De opnåede værdier kan sammenholdes med et teoretisk metanudbytte, der kan beregnes. Det er desværre en lidt tidskrævende proces, blandt andet fordi det teoretiske metanudbytte fra for eksempel gylle kan variere en del. Den relative gasproduktion er således ikke praktisk anvendelig til at registrere pludselige ændringer i processen, men kan være ganske brugbar ved efterfølgende evaluering af totale sammenbrud. Koncentrationen af brint Laboratorieforsøg har vist, at et lavt brinttryk i en reaktor er nødvendigt, for at processen kan forløbe effektivt. Samlet gasproduktion Ja Delvis anvendelig, men ikke som eneste kontrolparameter. Relativ gasproduktion Nej Kun brugbar ved langsomme procesændringer. Brint Ja For følsom til brug på danske anlæg. ph Ja Kun som indikator på at en større ubalance er indtruffet. Total VFA-måling (Ja) Delvis anvendelig, men ikke som eneste kontrolparameter. Enkelte VFA-målinger (Ja) Særdeles anvendelige. Tabel 1. Oversigt over de forskellige kontrolparametre. foto: institut for miljø & ressourcer Det opnås ved, at en række bakterier omdanner brint og kuldioxid til metan og vand. En stigning i brinttrykket kan derfor indikere en ubalance mellem de forskellige mikroorganismer, eksempelvis når der er tilført betydelige mængder let omsætteligt materiale. Da brint kan måles relativt nemt i både gas- og væskefasen, har brugen af brint som kontrolparameter fået en del opmærksomhed de senere år. Desværre har resultaterne været meget varierende, og det største problem er, at koncentrationen af brint ofte er meget følsom over for ændringer i sammensætningen og mængden af tilført biomasse. På den baggrund vil det kunne forventes, at brintkoncentrationen kan give anledning til mange falske alarmer. Anvendelsen af brint som kontrolparameter er derfor ikke realistisk på danske biogasanlæg og slet ikke som eneste parameter. VFA og ph Mængden af flygtige fede syrer (VFA) udgør hovedparten af biogasprocessens mellemprodukter, og i forskerkredse er der ikke tvivl om, at VFAniveauet er særdeles vigtig for opretholdelse af en stabil udrådningsproces. Imidlertidigt har der været stor uoverensstemmelse om, hvordan en 2 Forskning i Bioenergi nr. 13 april 2006

3 Biogas registrering af VFA bør anvendes. Mange undersøgelser har sammenholdt koncentrationen af syreniveauet med indtrufne forstyrrelser af processen. Eksempelvis har det været nævnt, at en koncentration på 0,8 gram acetat/liter biomasse indikerede en forstyrrelse af processen, ligesom et propionat/acetat forhold højere end 1,4 var et tegn på ubalance. En generalisering på baggrund af sådanne resultater er dog ikke mulig, da de enkelte reaktorer har deres eget syreniveau afhængigt af driftsforholdene. I stedet bør den enkelte reaktors VFA-niveau anvendes som indikator. Flere biogasanlæg måler af og til det totale syreniveau i reaktorerne. Det kan gøres forholdsvis enkelt ved titrering og kan give et fingerpeg om ændringer i processen, men man bør være varsom med at bruge det som eneste kontrolparameter. Det kan diskuteres, om ph kan benyttes som kontrolparameter, da en stigning i koncentrationen af syre må forventes at påvirke ph. På danske biogasanlæg består hovedparten af biomassen imidlertid af gylle, der har en høj bufferkapacitet. Det betyder, at en eventuel stigning i syreniveauet ikke nødvendigvis medfører et markant fald i ph. Ofte vil et fald i ph først registreres, når VFA-niveauet er steget markant, og processen er blevet ustabil. ph er altså for langsom til at kunne bruges som eneste indikator, men kan være velegnet i sammenhæng med andre kontrolparametre. VFA online Hvor ofte er det så nødvendigt at måle VFA-koncentrationen? Under en normal stabil proces, hvor der ikke foretages de store ændringer i driften, vil det som oftest være tilstrækkeligt at måle niveauet cirka fem gange om ugen. Under perioder, hvor der foretages ændringer i driften, eksempelvis ved tilsætning af nye affaldstyper, bør man imidlertid foretage målinger så ofte som muligt. Desværre har måling af VFA i mange år været betragtet som besværlig. I praksis har det været svært at foto: torben skøtt/biopress Ustabil proces kostede en million kroner I efteråret 2004 fik biogasanlægget i Blaabjerg store problemer med den biologiske proces på grund af en utilsigtet overdosering med industriaffald. Uheldet medførte nedsat gasproduktion, og i perioder var gaskvaliteten så dårlig, at den ikke kunne bruges i motorerne, men måtte brændes af i faklen til ingen verdens nytte. Processen blev langsomt genoprettet blandt ved at fortynde biomasen med vand. Under hele forløbet havde foretage automatisk prøveudtagning, og selve prøvebehandlingen har været tidskrævende. De senere år er der dog sket en udvikling på det område. Svenske forskere har eksempelvis testet mulighederne for brug af infrarød spektroskopi, og på Danmark Tekniske Universitet er der blevet udviklet et apparat til online måling af VFA. Apparatet har vist sig at være særdeles stabilt i laboratorieskala, og det skal nu testes på et fuldskalaanlæg. Med online måling af VFA-niveauet vil det være langt nemmere at imødegå eventuelle procesforstyrrelser, og det vil være mere risikofrit at tilsætte nye komplekse affaldstyper. Samtidigt vil brugen af VFA-målingerne give en række informationer, der kan bruges til at udvikle forskellige opskrifter til regulering af driften. Dermed vil reaktorerne kunne presses hårdere end i dag, uden risiko for at processen bryder sammen. driftslederen stor gavn af en såkaldt automatisk titrator, som blev udlånt af biogasanlægget i Blåhøj. Derved blev det muligt at følge koncentrationen af VFA-syrer i reaktorerne med jævne mellemrum. Der kom til at gå cirka tre måneder inden den biologiske proces atter var stabil og gasproduktionen var tilbage på det normale niveau. Det samlede driftstab blev efterfølgende opgjort til knap en million kroner. TS Desværre går der formentlig nogle år, før disse systemer er alment tilgængelige, fornuftige i pris og tilstrækkeligt pålidelige. Indtil da kan der opnås en del ved at efterleve følgende procedurer: Sørg generelt for konstant procestemperatur, omrøring, belastning og råvaresammensætning. Foretag alle nødvendige ændringer ud fra et forsigtighedsprincip og gradvist, specielt hvad angår ændringer i sammensætning af biomassen og belastning. Introducer altid nye råvarer med stor forsigtighed, specielt hvis de er potente og med stort indhold af fedt, proteiner eller tilsvarende stoffer. Om muligt bør nye råvaretyper testes forud for tilsætning ved en simpel test i et laboratorieanlæg. Man kan komme langt med en almen tankegang om fordøjelse: Er det her noget en komave ville bry- Forskning i Bioenergi nr. 13 april

4 Biobrændstoffer Fra gas til flydende brændsler Mens politikerne fortsat strides om, hvorvidt ethanol og biodiesel skal anvendes i transportsektoren, er forskerne i fuld gang med at udvikle nye former for biobrændstoffer, der kan anvendes som alternativ til diesel og benzin. Af Torben Skøtt Et par af de nye navne, vi lige så godt kan vænne os til, er metanol og dimethylether i daglig tale kaldet DME. Metanol er også kendt som træsprit en organisk forbindelse, der hører til gruppen af alkoholer, men som til forskel fra ethanol er yderst giftig. I dag anvendes metanol blandt andet til fremstilling af biodiesel, og i Californien har en blanding af 85 procent metanol og 15 procent benzin været brugt i transportsektoren. DME bliver af mange betegnet som fremtidens motorbrændstof, ligesom det med fordel kan indgå som et mellemprodukt i et energisystem, der er baseret på brint. Det har en højere virkningsgrad end benzin, og til forskel fra diesel dannes der stort set ikke partikler ved forbrænding. de sig om? Er det så krydret eller fremmedartet, at det kræver tilvænning, før det smager godt? Vurder løbende gasproduktionen i forhold til forventning ud fra de seneste dages tilførsler, og hold lidt igen, hvis der opstår uforklarlige fald eller kraftige stigninger. Foretag løbende VFA målinger. VFA-niveauet bør bestemmes jævnligt, også selv om der kan være lange perioder uden interessante resultater. VFA bestemmelse én gang ugentligt er som regel utilstrækkeligt til at fan- foto: torben skøtt/biopress Ulrik Henriksen foran Viking-forgasseren, der kan producere en megen ren gas på basis af skovflis. Anlægget, der er baseret på en to-trins proces, har over driftstimer bag sig i ubemandet drift. Såvel metanol som DME kan fremstilles af en lang række kulbaserede stoffer som biomasse, kul og naturgas. Første trin i processen er omdannelse af biomassen til gas, hvorefter gassen omdannes til et flydende brændsel. Herhjemme er det især Danmarks Tekniske Universitet og Haldor Topsøe, der har arbejdet med fremstilling af metanol og DME. På universitets institut for mekanik, energi og konstruktion har man en betydelig ekspertise inden for det første trin i processen termisk forgasning af bio- ge akutte procesuheld. Principperne om stabil drift og forsigtig tilførsel af nye affaldstyper er nødvendige for at undgå for pludselige og uhåndterlige ændringer. Man skal være forsigtig og undlade at køre aggressivt, så længe forruden er dugget, og der er slør i styretøjet. Heldigvis dur bremsen stadig, men det forudsætter, at man når at erkende forhindringerne. Rena Angelidaki, Henrik Bangsø Nielsen og Kanokwan Boe er alle ansat på Institut for Miljø & Ressourcer på Danmarks Tekniske Universitet, masse mens det næste trin i processen er Haldor Topsøes speciale. Høj virkningsgrad Fremstilling af flydende brændsler på basis af gas er ikke nogen ny opfindelse, men hidtil har der primært været fokus på at bruge naturgas som råvare. Ikke mindre end tre procent af verdens produktion af naturgas bliver nemlig brændt af til ingen verdens nytte, fordi produktionen foregår i afsides liggende områder, hvor det er for dyrt at etablere de nødvendige rørledninger. På det område er Haldor Topsøe internationalt kendt for at fremstille katalysatorer, der gør det muligt at omdanne naturgas til en blanding af DME og metanol. Virksomheden har senest leveret en del af teknikken til et stort anlæg i Qatar, hvor der skal produceres flydende brændsler svarende til hele Danmarks forbrug af diesel. Samarbejdet med Danmarks Tekniske Universitet har som mål at få udviklet en teknologi, hvor biomassen først gennemgår en termisk forgasning for derefter at blive omdannet til DME og metanol. Grundlæggende set er der tale om kendt teknologi, men vi skal have 4 Forskning i Bioenergi nr. 13 april 2006

5 Biobrændstoffer undersøgt, hvordan tingene kan blive koblet sammen på en fornuftig måde, fortæller lektor Ulrik Henriksen fra Danmarks Tekniske Universitet. Det spændende er, at vi med en forholdsvis enkel proces kan få omsat biomasse til flydende brændsler med en meget høj virkningsgrad. Vi forventer, at helt op til 80 procent af biomassen kan omsættes, hvilket kan gøre produktionen yderst konkurrencedygtig i forhold til andre former for biobrændstoffer. En anden mulighed består i at lave et mere simpelt anlæg, der kun omsætter for eksempel 40 procent af gassen til flydende brændsler. Den resterende del af gassen kan derefter udnyttes i et kraftvarmeværk, så man samlet set får en høj virkningsgrad, forklarer Ulrik Henriksen. Der er således mange muligheder, og frem for alt vil det kunne lade sig gøre at lave små decentrale anlæg. Dermed kan metanol og DME blive et vigtigt supplement til ethanol og biodiesel. Ikke kun på grund af anlægsstørrelsen, men også fordi metanol og DME især er velegnet til træ, mens ethanol og biodiesel er baseret på landbrugsafgrøder. Forgasning af biomasse Siden begyndelsen af 90'erne har Danmarks Tekniske Universitet haft en central rolle i udvikling af forgasningsanlæg, der kan omdanne træ, halm og andre former for biomasse til gas. Man har blandt andet udviklet den såkaldte Viking-forgasser, der kan producere en meget ren gas på basis af skovflis. Anlægget, der er baseret på en to-trins proces, har over driftstimer bag sig i ubemandet drift. Viking-forgasseren kan producere gas i en høj kvalitet, som vil være velegnet til fremstilling af metanol og DME. Er der for mange urenheder i form af svovl, tjære og klor, går det ud over katalysatorens levetid, og dermed kan økonomien blive tvivlsom, forklarer Ulrik Henriksen. På Danmarks Tekniske Universitet har en af de studerende for nylig afsluttet et eksamensprojekt, der blandt andet har omfattet opbygningen af et forsøgsanlæg til fremstilling af metanol og DME fra forgasningsgas. Bag projektet står Henrik Laudal Iversen, der i dag er ansat på Institut for Mekanik, energi og konstruktion, og som fremover skal forske i forgasning og biobrændstoffer. Hvis man i en forholdsvis simpel proces kun producerer metanol, er virkningsgraden begrænset til omkring 25 procent, men ved at integrere produktionen af metanol og DME i samme proces kan virkningsgraden komme op på 45 procent. For mere avancerede processer kan virkningsgraderne komme helt op på procent, fortæller Henrik Laudal Iversen. Det hænger sammen med, at metanol indgår som et mellemprodukt ved produktionen af DME. Slutproduktet består derfor i overvejende grad af DME, mens andelen af metanol er begrænset. Fremtidens brændstof Metanol og DME bliver af mange betragtet som en værdig afløser for benzin og diesel, men der er dog ét problem: DME har dårlige smøreegenskaberne, så enten skal man bygge motorerne om, eller også skal man finde et additiv, der kan forbedre smøreevnen. I 1990'erne blev en blanding af 85 procent metanol og 15 procent benzin lanceret i Californien. Samtidigt kom der biler på markedet, der kunne udnytte det nye brændstof, men det blev aldrig den store succes. Det var dog ikke på grund af tekniske problemer, men det var svært at få udbygget distributionsnettet, så længe antallet af køretøjer var begrænset. Og omvendt var det svært at få folk til at købe de nye biler, så længe antallet af tankstationer var begrænset. Den velkendte problemstilling om hvem der kom først, hønen eller ægget, gælder for en del biobrændstoffer, men ikke alle. De fleste dieselbiler kan således køre på 100 procent biodiesel, ligesom benzinbiler kan køre på forskellige blandinger af benzin og ethanol. Består den overvejende del af brændstoffet af ethanol eller foto: torben skøtt/biopress Ulrik Henriksen i færd med at kontrollere forsøgsanlægget til fremstilling af metanol og DME fra forgasningsgas. metanol, kræver det særlige køretøjer de såkaldte flexifuel-biler, der kan køre på alle blandinger af metanol, ethanol og benzin. I Sverige har man for nylig vedtaget en lov, der pålægger tankstationerne at sælge enten ethanol eller biogas som supplement til benzin og diesel. Tiden må så vise, om bilisterne foretrækker ethanol eller de hellere vil køre på gas. Andre steder overvejer man en helt tredje mulighed: Den såkaldte Fischer-Tropsch diesel, der ligesom metanol og DME kan fremstilles på basis af gas. Den store fordel er, at der er tale om et brændstof, som kan anvendes i eksisterende dieselmotorer. Dertil kommer, at der er langt færre urenheder end i almindelig diesel, hvilket giver en markant reduktion i udslippet af partikler. Flere olieselskaber investerer i teknologien på grund af de mange miljøfordele, men skal produktet være i stand til at konkurrere med de andre former for biobrændstoffer, kræver det investeringer i meget store produktionsanlæg. Forskning i Bioenergi nr. 13 april

6 Biogas Sådan fordobles gasproduktionen ved tilførsel af fast biomasse Ved at erstatte en del af gyllen i et biogasanlæg med fast biomasse fra separeringsanlæg er det muligt at fordoble anlæggets gasproduktion. Forsøg ved Danmarks JordbrugsForskning viser, at det er muligt at erstatte helt op til 60 procent af gyllen med fast stof, uden at det giver procesmæssige problemer. Af Henrik B. Møller & Gitte Andersen Det er velkendt, at der er et betydeligt gaspotentiale i den faste del fra separering af gylle. Laboratorieforsøg har således vist, at gasudbyttet fra anlæg, der benytter sig af kemisk fældning, er 5-10 gange større i den faste del end i gylle med et tørstofindhold på 3-6 procent. Hvorvidt det kan betale sig at erstatte gylle helt eller delvist med fast biomasse, vil afhænge af de lokale forhold. Derudover skal man være opmærksom på, at der muligvis kan opstå procesmæssige problemer som følge af et højt indhold af kvælstof i den faste biomasse. På Forskningscenter Bygholm, der hører under Danmarks Jordbrugs- Forskning, er der udført forsøg med at erstatte svinegylle i en reaktor med den faste del fra et separationsanlæg, baseret på kemisk fældning. Tørstofindholdet i gyllen varierede mellem 4,1og7,2procent,mendenfastebiomasse havde et tørstofindhold på 21-25,3 procent. I de første 190 dage blev 20 procent af gyllen erstattet med fast biomasse. I de efterfølgende 90 dage blev det øget til procent, og i de sidste 100 dage blev der tilført 60 procent fast stof. Sideløbende hermed fik en anden reaktor tilført ren svinegylle som reference. I reaktoren med svinegylle blev temperaturen, bortset fra nogle få udfald, holdt stabilt på 50 C, mens temperaturen i reaktoren med tilførsel af fast biomasse gradvist blev hævet fra 48 til 52 C. I begge reaktorer havde biomassen en gennemsnitlig opholdstid på 15 dage. Det var forventet, at det ville blive vanskeligt at håndtere biomassen, når op til 40 procent af gyllen blev erstattet med fast stof. Det viste sig imidlertid, at omrøringen fungerede uden problemer selv ved et tørstofindhold i den samlede mængde biomasse på op til 15 procent. Det faste materiale resulterede i en tyk grød, der ikke skilte i hverken bundfald eller flydelag, og der var ikke større omrøringsbehov end i tynd svinegylle. Stabil proces I løbet af forsøget blev der løbende målt en række forskellige parametre, herunder indholdet af ammoniak samt mængde og sammensætning af flygtige fede syrer. Som det fremgår af figur 1, steg indholdet af ammoniak i begge reaktorer i løbet af forsøget. Det skyldes primært, at indholdet af kvælstof i den tilførte svinegylle var højere i den sidste del af perioden end i den første del af forsøget, og at der i faststofreaktoren blev tilført en forøget mængde fast materiale. Niveauet i reaktoren med fast stof er imidlertid væsentligt højere end i reaktoren med svinegylle. Ved anvendelse af mindre end 40 procent fast stof holder indholdet sig under 4 gram ammoniak/liter biomasse, mens indholdet stabiliserer sig omkring 5,4 gram ved den høje dosering på 60 procent fast stof. Ved et indhold af ammoniak på over 5,4 gram/liter biomasse må der forventes en betydelig hæmning af den biologiske proces ved termofil drift. Alligevel lykkedes det gennem Gram total kvæstof eller ammoniak/liter biomasse 8 20%faststof % fast stof %faststof Gram VFA/liter biomasse Temperatur i C %faststof % fast stof 60%faststof Ammoniak i reaktor med fast stof Total kvælstof i reaktor med fast stof Dage efter start Ammoniak i reaktor med svinegylle Total kvælstof i reaktor med svinegylle Figur 1. Ammoniak og total mængde kvælstof i de to reaktorer med henholdsvis fast stof og ren svinegylle Dage efter start Temperatur i reaktor med fast stof Temperatur i reaktor med svinegylle VFA i reaktor med fast stof VFA i reaktor med svingylle Figur 2. Reaktortemperatur samt indholdet af VFA i de to reaktorer med henholdsvis fast stof og ren svinegylle. 6 Forskning i Bioenergi nr. 13 april 2006

7 Biogas hele forsøgsperioden at opretholde en stabil gasproduktion. Indholdet af flygtige fede syrer (VFA)steggradvistitaktmedmængden af ammoniak (figur 2). I perioden med 20 procent fast stof er indholdet af VFA lavt i begge reaktorer, mens den stiger i perioden med procent fast stof. Der er dog ikke den store forskel på de to reaktorer, hvilket hænger sammen med, at kvælstofindholdet i gyllen i samme periode stiger markant. Ved overgang til 60 procent fast stof sker der en yderligere stigning i VFA-indholdet, men det ligger dog rimeligt stabilt på mg/liter, så længe temperaturen holdes på 50 C. Ved en temperaturstigning til 52 C sker der en drastisk stigning i VFAniveauet til cirka mg/liter, uden at det dog får væsentlig indflydelse på gasproduktionen. Gasproduktion Gasproduktionen per kg organisk tørstof (VS) i de forskellige perioder fremgår af figur 3. Der opnås generelt et lidt bedre gasudbytte i reaktoren med ren gylle i forhold til reaktoren med fast stof, hvilket er forventeligt, da gylle har et højere indhold af let omsætteligt organisk tørstof. Gennem hele perioden er der dog et pænt udbytte fra begge reaktorer. I perioden med 60 procent fast stof blev der inkluderet 15 dages efterudrådning ved 30 C. Derved steg det samlede gasudbytte til omkring 300 foto: kemira miljø a/s liter metan/kg VS, hvilket svarer til niveauet for ren svinegylle. Gasudbyttet i forhold til reaktorvolumen er naturligvis væsentligt højere for reaktoren med fast stof i forhold til reaktoren med ren gylle (figur 4). I perioder med 60 procent fast stof bliver der således produceret dobbelt så meget gas som ved ren svinegylle. Hvis udbyttet fra 15 dages efterafgasning medregnes, øges udbyttet med op til 30 procent, hvilket indikerer, at processen i første trin ikke er optimal. Perspektiver Ved at erstatte en del af gyllen i et biogasanlæg med fast biomasse er det således muligt at øge anlæggets gasproduktion markant. Ved anvendelse af helt op til 60 procent fast stof er det lykkedes at opnå en høj og stabil gasproduktion ved en temperatur på op til 50 C. Hvorvidt det vil være økonomisk fordelagtigt at erstatte en del af gyllen med fast biomasse, afhænger af Gylleseparering ved hjælp af kemisk fældning på et anlæg fra Kemira Gylleseparation. flere faktorer. Der drejer sig blandt andet om omkostninger til separation, afstand til gylleproducenter og muligheden for at kunne bortskaffe overskydende fosfor. Muligheden for afbrænding af fiberfraktionen efter afgasning vil formentlig gøre det endnu mere attraktivt at tilføre biogasanlæggene fast biomasse fra separeringsanlæg. Derved vil biogasanlæggene få mulighed for at inddrage en større leverandørkreds, idet transport af fast stof er markant billigere end den tilsvarende mængde gylle især hvis der er tale om leverandører, der ligger langt væk fra anlægget. Henrik B. Møller er centerforsker og ansat ved Danmarks JordbrugsForskning på Afdeling for Jordbrugsteknik og deltager i Videncenter for Husdyrgødning og Biomasseteknologi, Gitte Andersen er laborant ved Danmarks JordbrugsForskning. Liter metangas/kg organisk tørstof %faststof % fast stof 60%faststof Liter metangas/liter reaktor 4 20 % fast stof % fast stof 60 % fast stof Dage efter start Gasproduktion fra reaktor med svinegylle Gasproduktion fra reaktor med fast stof Figur 3. Gasproduktion i forhold til organisk tørstof i de to reaktorer med henholdsvis fast stof og svinegylle Dage efter start Gasproduktion fra reaktor med svinegylle Gasproduktion fra reaktor med fast stof Gasproduktion fra reaktor med fast stof og efterafgasning ved 30 C Figur 4. Gasproduktion i forhold til reaktorvolumen i de to reaktorer med henholdsvis fast stof og svinegylle. Forskning i Bioenergi nr. 13 april

8 FiB Forskning i Bioenergi udgives med støtte fra Energiforskningsprogrammet, Elsam og Energi E2. Nyhedsbrevet, der er gratis, udkommer seks gange om året i en dansk og en engelsk udgave. Begge udgaver kan downloades fra Internettet på adressen Stirling-motoren er produktionsklar Den danske version af nyhedsbrevet findes endvidere i en trykt version, der leveres som et indstik i tidsskriftet Dansk BioEnergi. Yderligere eksemplarer af den danske udgave kan rekvireres hos BioPress, biopress.dk, telefon Ansvarshavende redaktør: Journalist Torben Skøtt ISSN: Produktion: BioPress Vestre Skovvej Risskov Telefon Telefax Hjemmeside: Forsidefoto: Kemira Miljø, Stirling.dk. og Torben Skøtt Oplag: stk. Tryk: CS Grafisk. Bladet er trykt på svanemærket offset papir. Gengivelse af artikler og illustrationer må kun ske efter aftale med BioPress. Citater fra artikler må gerne bruges med tydelig kildeangivelse. Næste nummer: udkommer medio juni Deadline for redaktionelt stof er den 15. maj Det tegner til at blive et gennembrud for en dansk energiteknologi, siger udviklingsdirektør i EGJ Udvikling A/S, Søren Houmøller, der samtidig er bestyrelsesmedlem i Stirling Danmark. Teknologien virker, salget er i gang, og virksomheden har en unik position på markedet, hvor ingen andre teknologier er i stand til at levere mini-kraftvarmeanlæg til biobrændsler, forklarer han. Initiativtageren til Stirling Danmark er professor Henrik Carlsen fra Danmarks Tekniske Universitet. Han har ledet forsknings- og udviklingsindsatsen siden starten for mere end 10 år siden og har fået støtte fra såvel Energiforskningsprogrammet som PSO-midlerne fra Energinet.dk. Henrik Carlsen fortsætter som professor på Danmarks Tekniske Universtitet og tilknyttes Stirling Danmark som ansvarlig for den fortsatte teknologiske udvikling. En adminifoto: stirling.dk Stirling Danmark, der udvikler motorer til biomasse, har fået en saltvandsindsprøjtning på 12,5 millioner kroner fra EGJ Udvikling A/S, SEED Capital og Vækstfonden. Pengene skal bruges til at få bragt teknologien fra testfasen ud på markedet. Tre mand og en motor. Fra venstre er det Peter Tøttrup fra Seed Capital, Henrik Carlsen fra Stirling Danmark og Søren Houmøller fra EGJ Development. strerende direktør vil blive ansat snarest muligt, og derudover forventer man at ansætte yderligere to-tre ingeniører i Målet er at skabe nye arbejdspladser de næste 5-6 år samt et lignende antal arbejdspladser hos underleverandører. Den teknologiske udvikling skal fortsat høre hjemme på Danmarks Tekniske Universtitet, mens produktion og salg vil blive placeret i Herning-området. En Stirling-motor adskiller sig fra en almindelig forbrændingsmotor ved, at forbrændingen ikke foregår inde i cylinderen, men i et eksternt brændkammer. Princippet minder således mere om en dampmaskine end en forbrændingsmotor. Stirling Danmark har valgt at sammenbygge motoren med en el-generator og en biomassefyret kedel. Dermed får man et mini-kraftvarmeværk til biobrændsler, som er velegnet til virksomheder, institutioner, bofællesskaber og lignende. Læs mere om stirling-motoren på TS

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET

Læs mere

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Formål Formålet med undersøgelsen har været at samle erfaringer med biogasproduktion, næringstofflow og energiproduktion af økologisk

Læs mere

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet 2008 Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet Lars Rønn Olsen DTU biosys Ingeniører Uden Grænser Udarbejdet for Masangas Venner Introduktion Som behovet for bæredygtig energi

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Henrik Bjarne Møller, Alastair J. Ward og Sebastiano Falconi Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet, Danmark. Formål

Læs mere

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Plantekongres Herning, 12-14 januar 2010 Søren Tafdrup Biogasspecialist, st@ens.dk Grøn Vækst aftalen om landbruget som leverandør af grøn

Læs mere

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for erhvervene og samfundet Økonomi og investeringsovervejelser.

Læs mere

Ammoniaktolerante mikroorganismer til behandling af ammoniakholdigt affald

Ammoniaktolerante mikroorganismer til behandling af ammoniakholdigt affald Ammoniaktolerante mikroorganismer til behandling af ammoniakholdigt affald Ioannis Fotidis, Dimitar Karakashev og Irini Angelidaki Anaerob udrådning (AD) er en af de mest succesfulde vedvarende energiteknologier

Læs mere

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Teknologiudvikling indenfor biomasse Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Fremtidens teknologi til biomasse Flere faktorer spiller ind: Teknologi Love og afgifter Biologi, økologi

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

Eurotec Biomass A/S. Projekt Selektiv Hydrolyse

Eurotec Biomass A/S. Projekt Selektiv Hydrolyse Eurotec Biomass A/S Projekt Selektiv Hydrolyse Erfaringer fra indledende forsøgsrunde 15.08.2011 / NOe Hvad drejer det sig om? Forøgelse af omsætningen af organisk stof i slam til biogas ved en varmebehandling.

Læs mere

Turbo på forskning i biobrændsler

Turbo på forskning i biobrændsler 3. årgang Nummer 17 December 2006 Forskning i Bioenergi Turbo på forskning i biobrændstoffer 1 12 millioner kroner til et nyt bioraffinaderi 4 Bioenergien blev top-scorer 5 Brænde er en overset ressource

Læs mere

ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST

ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST Perfekte løsninger giver perfekte resultater ACTIVE NS MANUAL ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST Indholdsfortegnelse Hvad er Active NS? Anvendelse: Gylletanke, gyllelaguner, svinestalde, kvægstalde Forsøgsresultater:

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere

Muligheder for sæson- og døgnregulering

Muligheder for sæson- og døgnregulering Muligheder for sæson- og døgnregulering af biogasproduktion Peter Jacob Jørgensen og Henrik B. Møller NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade

Læs mere

Intern rapport. Anvendelse af halm i biogasanlæg og muligheder for at øge energiudnyttelsen A A R H U S U N I V E R S I T E T

Intern rapport. Anvendelse af halm i biogasanlæg og muligheder for at øge energiudnyttelsen A A R H U S U N I V E R S I T E T Intern rapport Anvendelse af halm i biogasanlæg og muligheder for at øge energiudnyttelsen Henrik Bjarne Møller A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJF M ARKbrug nr.

Læs mere

grønne > 8 forskerhistorier 2009

grønne > 8 forskerhistorier 2009 grønne > 8 forskerhistorier 2009 DET FRIE FORSKNINGSRÅD TEKNOLOGI OG PRODUKTION > AF MORTEN ANDERSEN, VIDENSKABSJOURNALIST MIKROBERNE SPISER GERNE OP OM FÅ ÅR VIL DANMARK OG DE ØVRIGE EU-LANDE STÅ MED

Læs mere

Økonomien i biogasproduktion

Økonomien i biogasproduktion Økonomien i biogasproduktion Forudsætninger for en sund driftsøkonomi Temadage om landbrug og biogas En god kombination april 2009 Kurt Hjort-Gregersen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

Læs mere

Rundt om biogas. Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

Rundt om biogas. Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S Rundt om biogas Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC Agenda Hvad er biogas? Miljømæssige fordele ved biogas Anvendelse af biogas Biogas og naturgas Biogasanlæg Gårdbiogasanlæg, ca

Læs mere

Halmbaseret biogas status og perspektiver

Halmbaseret biogas status og perspektiver Halmbaseret biogas status og perspektiver Forbehandling i praksis erfaringer og sammenligninger af nye teknologier 25. aug. 2015 v./ Henrik B. Møller, AU og Karl Jørgen Nielsen, Planenergi Energistyrelsen

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

-CHOPPER. Foreningen for Danske Biogasanlæg Driftslederseminar Besøg på V. Hjermitslev Energiselskab 19/6-2013

-CHOPPER. Foreningen for Danske Biogasanlæg Driftslederseminar Besøg på V. Hjermitslev Energiselskab 19/6-2013 -CHOPPER Foreningen for Danske Biogasanlæg Driftslederseminar Besøg på V. Hjermitslev Energiselskab 19/6-2013 Udviklingsingeniør Henrik Kjeldgaard Hansen Xergi A/S HKHa@Xergi.Com Tlf. 30 94 86 04 Salgschef

Læs mere

HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING?

HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING? HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING? Henrik B. Møller Institut for Ingeniørvidenskab Aarhus Universitet/PlanEnergi PARAMETRE DER PÅVIRKER GASPOTENTIALE Kvæg Svin Slagtekyllinger Pelsdyr

Læs mere

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning BIOENERGI Niclas Scott Bentsen Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning Konverteringsteknologier Energiservices Afgrøder Stikord Nuværende bioenergiproduktion i DK Kapacitet i Danmark

Læs mere

HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER

HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER Henrik B. Møller Institut for Ingeniørvidenskab PlanEnergi/Aarhus Universitet Bruttoenergi (PJ/år) Foder Tilgængelig

Læs mere

Status på gylleseparering, biogas og forbrænding.

Status på gylleseparering, biogas og forbrænding. Status på gylleseparering, biogas og forbrænding. Hans Jørgen Tellerup Landsdækkende rådgiver, Biogas og gylleseparering. LRØ Horsens 70154000 Disposition Hvorfor gylleseparering Reduktion i harmoniareal

Læs mere

Biomasse omsættes direkte til strøm i nyudviklet brændselscelle

Biomasse omsættes direkte til strøm i nyudviklet brændselscelle 4. årgang Nummer 22 December 2007 Forskning i Bioenergi Fremtidens minikraftværk 3 Biomasse omsættes direkte til strøm i nyudviklet brændselscelle Weiss bygger videre på DTU's forskning 6 Fra spildevandsslam

Læs mere

Fra halm til gas. på de store kraftværker. Af Torben Skøtt

Fra halm til gas. på de store kraftværker. Af Torben Skøtt 2. årgang Nummer 7 April 2005 i Forskning i Bioenergi Fra halm til gas 1 Standarder for biobrændsler 3 Biomassefyrede kraftvarmeværker 4 Seks millioner kubikmeter biogas går tabt 6 Kritik af nyt videncenter

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...

Læs mere

Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser

Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser Projekt af Energistyrelsen, Biogas Taskforce Karl Jørgen Nielsen, PlanEnergi Jyllandsgade 1, 9520 Skørping Tlf. 96820400, mobil 30 604

Læs mere

Den danske biomassesatsning til dato

Den danske biomassesatsning til dato Den danske biomassesatsning til dato Forsk2006 Energinet.dk konference 15. juni 2006 Bo Sander, Disposition Baggrund Hvorfor er halm et vanskeligt brændsel til elproduktion? Status for anvendelse af biomasse

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Program. Fordele ved gylleseparering v/chefkonsulent Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab

Program. Fordele ved gylleseparering v/chefkonsulent Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab Program 8.00 8.0 8.30 9.0 9.30 0.0 0.5 0.50 Indledning/velkomst v/miljøkonsulent Henrik Jørgensen, Patriotisk Selskab Fordele ved gylleseparering v/chefkonsulent Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab

Læs mere

Forgasning af biomasse

Forgasning af biomasse Forgasning af biomasse Jan de Wit, civ.ing. Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) I denne artikel gives en orientering om forskellige muligheder for forgasning af biomasse. Der redegøres kort for baggrunden

Læs mere

Anvendelse af biogas som metanol til transportsektoren

Anvendelse af biogas som metanol til transportsektoren Anvendelse af biogas som metanol til transportsektoren Titel: Anvendelse af biogas som metanol til transportsektoren Udarbejdet af: Teknologisk Institut Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C

Læs mere

Hvordan overvåger og styrer vi biogasprocessen -

Hvordan overvåger og styrer vi biogasprocessen - Hvordan overvåger og styrer vi biogasprocessen - Økonomiseminar 2015 Kim Paamand kip@envidan.dk Hvad snakker han om? Har vi brug for bedre styring? AnaStyr - projektet Rundspørge hvem måler og til hvad?

Læs mere

Elværkernes rolle i brintvisionen

Elværkernes rolle i brintvisionen Elværkernes rolle i brintvisionen Niels Henriksen og Charles Nielsen, Elsam Brintdag den 29. september 2004 Indhold: Baggrund Elsams bud på en brintvision Beskrivelse af visionen Økonomi Afslutning (udviklingsbehov

Læs mere

EU satser på vedvarende energi Forskning i energi bliver et opprioriteret

EU satser på vedvarende energi Forskning i energi bliver et opprioriteret 3. årgang Nummer 14 Juni 2006 Forskning i Bioenergi Mangelfuld viden om gas fra gylle 2 Ansøgninger til PSO og EFP 3 Halm og energiafgrøder i biogasanlæg 4 Forsøgsanlæg for hele branchen 6 De mange muligheders

Læs mere

DOBBELT UDBYTTE I BIOGAS ANLÆG VED ANVENDELSE AF HALMBRIKETTER

DOBBELT UDBYTTE I BIOGAS ANLÆG VED ANVENDELSE AF HALMBRIKETTER DOBBELT UDBYTTE I BIOGAS ANLÆG VED ANVENDELSE AF HALMBRIKETTER Verden over er der masser af halm, som ikke anvendes optimalt, eller afbrændes direkte på marken. Brikkettering af overskudshalm omdanner

Læs mere

Er der økonomi i Biogas?

Er der økonomi i Biogas? Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,

Læs mere

Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø)

Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Krav til affaldet Hvilke typer affald kan anlægget håndtere? Har affaldets beskaffenhed nogen betydning (f.eks. tørt, vådt, urenheder, sammenblanding,

Læs mere

Mikrobølger kan lave halm om til olie

Mikrobølger kan lave halm om til olie 6. årgang Nummer 28 Juni 2009 Forskning i Bioenergi Varmere klima giver mere bioenergi 3 Affald kan give os gratis brændstof 4 Fra affald til benzin, el og varme 8 Europas største forgasningsanlæg er i

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Biomasse behandling og energiproduktion Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Disposition Introduktion Mors Morsø Bioenergi Biogas på Mors historie Hvem hvorfor hvor og Hvordan

Læs mere

Sønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas

Sønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas Sønderjysk Biogas Vi gi r byen gas Sønderjysk Landboforening og Nordic BioEnergy underskrev i april 2008 samarbejdsaftalen vedrørende projektet Sønderjysk Biogas 2008 Med det formål at etablere 1 4 biogasanlæg

Læs mere

Fremtidens bilteknologier

Fremtidens bilteknologier Fremtidens bilteknologier Baggrund og formål Internationale ønsker om reduktion af energiforbrug og emissioner i transportsektoren har medført skærpede krav og fokus på de tekniske muligheder for at indfri

Læs mere

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Hvad er minikraftvarme?

Hvad er minikraftvarme? Hvad er minikraftvarme? Forestil dig, at du har et lækkert, saftigt æble foran dig. Du bider en gang i det og smider resten væk. Det er da et spild, ikke? Forestil dig så, at du spiser æblet helt op til

Læs mere

Færre penge til biomasse

Færre penge til biomasse 2. årgang Nummer 6 Februar 2005 i Forskning i Bioenergi Ny strategi for flydende biobrændstoffer 2 Smitterisiko ved separering af gylle 4 Tjærefri forgasning - vejen til succes 6 BiogasForum Öresund en

Læs mere

Demonstration af anlæg til separering af svinegylle på Mors 15. december 2010

Demonstration af anlæg til separering af svinegylle på Mors 15. december 2010 Demonstration af anlæg til separering af svinegylle på Mors 15. december 2010 Demonstration af anlæg til separering af svinegylle på Mors 15. december 2010 Af Anne Mette Graumann, Martin N. Hansen og Thorkild

Læs mere

Separeringsteknologier og koncepter for udnyttelse af separeringsprodukter

Separeringsteknologier og koncepter for udnyttelse af separeringsprodukter Separeringsteknologier og koncepter for udnyttelse af separeringsprodukter Konsulent Torkild Birkmose, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Der har gennem de seneste år været kraftig

Læs mere

FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren?

FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren? FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren? 1. SyreN system er bygget til eftermontage på en gyllevogn. Der er ganske enkelt ikke andre steder hvor den kan sidde. 2. For at undgå at

Læs mere

Undersøgelse af korrosion, belægninger og vandbehandling i varmeanlæg

Undersøgelse af korrosion, belægninger og vandbehandling i varmeanlæg Undersøgelse af korrosion, belægninger og vandbehandling i varmeanlæg 31. oktober 2005 Udført for Gartneri eksempel 1 Kemi- og Vandteknik Undersøgelsesrapport Baggrund Mange gartnerier oplever alt for

Læs mere

REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald

REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald - Nye råvarer til biogasproduktion DONG Energy Department of Forest & Landscape, Copenhagen University Jacob Wagner Jensen, Agronom, PhD. studerende

Læs mere

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Hvad siger energi-scenarierne om transporten? Hvad skal vi vælge til hjemmeplejen og hvad med den tunge transport

Hvad siger energi-scenarierne om transporten? Hvad skal vi vælge til hjemmeplejen og hvad med den tunge transport Hvad siger energi-scenarierne om transporten? Hvad skal vi vælge til hjemmeplejen og hvad med den tunge transport Henrik Wenzel, Syddansk Universitet, Seminar om grøn bilflåde i kommunerne Dato: 2. oktober

Læs mere

KILDESEPARERING I SVINESTALDE

KILDESEPARERING I SVINESTALDE INDLÆG PÅ TEMADAG OM OPTIMERING AF TØRSTOFINDHOLD I GYLLE TIL BIOGASPRODUKTION AGROTECH, ONSDAG DEN 4. MAJ 2011 INSTITUT FOR BIOSYSTEMTEKNOLOGI DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET FORSKNINGSCENTER FOULUM

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Gas som transportbrændstof - erfaringer fra Sverige

Gas som transportbrændstof - erfaringer fra Sverige Gas som transportbrændstof - erfaringer fra Sverige For at kunne udnytte biogas som drivmiddel i køretøjer skal energiindholdet først øges ved at udskille gassens indhold af kuldioxid, den såkaldte opgradering.

Læs mere

Gennembrud for ethanolforskning Nye forskningsresultater fra Landbohøjskolen

Gennembrud for ethanolforskning Nye forskningsresultater fra Landbohøjskolen 2. årgang Nummer 11 December 2005 Forskning i Bioenergi Gennembrud for ethanolforskning 1 Hæld sprit på knallerten 3 Fast møg giver mere energi 4 Afbrænding eller forgasning 6 Biogas og ethanol 8 Gennembrud

Læs mere

Statusnotat: Biogasanlæg

Statusnotat: Biogasanlæg 8. juni 2012 Jette Sonny Nielsen Statusnotat: Biogasanlæg Energiforliget gør det interessant at fokusere på biogasanlæg Energiforliget 2012 har biogas som et indsatsområde, fordi det er en vigtig kilde

Læs mere

Anvendelse af Biogas DK status

Anvendelse af Biogas DK status Anvendelse af Biogas DK status Torsdag d. 28. august 2008, Energinet.dk Jan K. Jensen, DGC Indhold Hvor anvendes biogassen? Sektorer og teknologier Gasmængder og potentialer VE gas potentiale Hvor kan

Læs mere

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Jordbrugets potentiale som energileverandør Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt

Læs mere

Muligheder på trafikområdet

Muligheder på trafikområdet Muligheder på trafikområdet Henrik Duer COWI 19 November 2007 1 Indhold 1. Forskellige muligheder for energibesparelser 2. Udviklingen 3. Teknologiske muligheder 4. Indpasning i energisystemet 2 Energiforbrug

Læs mere

Fremtidens alternative brændstoffer

Fremtidens alternative brændstoffer Fremtidens alternative brændstoffer Troels Dyhr Pedersen Konsulent ved Teknologisk Institut Center for Transport og Elektriske Systemer Kontakt: tdp@teknologisk.dk Introduktion til fremtidens brændstoffer

Læs mere

Bæredygtighed i dansk energiforsyning

Bæredygtighed i dansk energiforsyning Kunstmuseet Arken, torsdag d. 15. marts 2007 WEC-konference: Den Nye Danske Energioffensiv Michael Madsen Civilingeniørstuderende Aalborg Universitet Esbjerg Esbjerg Tekniske Institut Niels Bohrs Vej 8,

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

REnescience et affaldsraffinaderi

REnescience et affaldsraffinaderi REnescience et affaldsraffinaderi Renewables, Science and Renaissance of the energy system v/georg Ørnskov Rønsch, REnescience REnescience et affaldsraffinaderi Målet med REnescienceprojektet er at opgradere

Læs mere

Termisk forgasning i Danmark og internationalt - teknologier og udbredelse

Termisk forgasning i Danmark og internationalt - teknologier og udbredelse Termisk forgasning i Danmark og internationalt - teknologier og udbredelse Seminar om termisk forgasning i Danmark Brøndby, Danmark, 17. november 2015 Morten Tony Hansen Senior projektleder FORCE Technology

Læs mere

Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde

Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde Martin Korsgaard Civilingeniør Colas Danmark A/S mko@colas.dk Indledning I en tid hvor der i høj grad er fokus på menneskeskabte klimaforandringer,

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

Af Niels Bjarne K. Rasmussen, Dansk Gasteknisk Center as (DGC), nbr@dgc.dk

Af Niels Bjarne K. Rasmussen, Dansk Gasteknisk Center as (DGC), nbr@dgc.dk Artikel til Dansk Kemi RECCAT -konceptet Udvikling af en ny lovende katalysatortype Af Niels Bjarne K. Rasmussen, Dansk Gasteknisk Center as (DGC), nbr@dgc.dk Indledning Nye naturgasfyrede gasmotorer på

Læs mere

Forskning i Bioenergi, Brint & Brændselsceller

Forskning i Bioenergi, Brint & Brændselsceller 9. årgang Nummer 39 Marst 2012 Forskning i Bioenergi, Brint & Brændselsceller Hvor langt kan man køre på en balle halm? Dieselbilen bliver miljøvenlig med bioethanol i tanken Biogas og diesel er et perfekt

Læs mere

Fokus på bioenergi, brint og brændselsceller

Fokus på bioenergi, brint og brændselsceller F orskning i Bioenergi, Brint og Brændselsceller Nr. 9 April 2010 Fokus på bioenergi, brint og brændselsceller Fremover skal FiB ikke kun handle om forskning i bioenergi. Fra den 1. april er området udvidet

Læs mere

Følgegruppemøde for ForskNG og biogas projekter. 28. april 2009 hos Energinet.dk Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk

Følgegruppemøde for ForskNG og biogas projekter. 28. april 2009 hos Energinet.dk Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk Følgegruppemøde for ForskNG og biogas projekter 28. april 2009 hos Energinet.dk Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk Hvor længe har vi naturgas fra egne felter? Mia. Nm 3 10 Naturgas-ressourcer og forbrug

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Forsøgsordningen for elbiler Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Denne præsentation Kort om baggrunden for ordningen Drivmiddelrapporten Elbilerne kommer! Den

Læs mere

GRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008. Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

GRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008. Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S GRØN GAS Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008 Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center Kan Biogassen gøre naturgassen grønnere? Giver blandinger af biogas og naturgas lavere CO 2 emission?

Læs mere

Mini-case: LED-lys sparer energi og fremmer helbredet

Mini-case: LED-lys sparer energi og fremmer helbredet 19.06.14 CASES Energi14 Side 1 af 5 Mini-case: LED-lys sparer energi og fremmer helbredet 67 procent så meget kan der spares på energien ved at udskifte gamle lyskilder med nye LED-pærer. Mere overraskende

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

Partikelfiltre til dieselkøretøjer

Partikelfiltre til dieselkøretøjer Partikelfiltre til dieselkøretøjer Baggrund Partikler fra køretøjer, specielt dieselkøretøjer, udgør det største trafikskabte miljøproblem i byerne. En af de mest lovende tekniske løsninger til reduktion

Læs mere

Med Statoil. hele vejen

Med Statoil. hele vejen Med Statoil hele vejen Leverandør til dansk erhvervsliv Statoil A/S leverer i dag en bred vifte af energiløsninger til danske virksomheder inden for landbrug, transport, industri, entreprenør, marine,

Læs mere

Betfor en rigtig klassiker!

Betfor en rigtig klassiker! Spørgsmål & svar Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste måde. Men det er bestemt ikke så enkelt endda, for der er

Læs mere

Termisk forgasnings betydning for bæredygtigheden af et vedvarende energisystem

Termisk forgasnings betydning for bæredygtigheden af et vedvarende energisystem Termisk forgasnings betydning for bæredygtigheden af et vedvarende energisystem Henrik Wenzel, Syddansk Universitet, Center for Life Cycle Engineering Seminar om termisk forgasning i Danmark Tirsdag den

Læs mere

Grafikken nedenfor viser de kommunale køretøjstyper der er blevet undersøgt i forhold til egnetheden af forskellige bæredygtige teknologier.

Grafikken nedenfor viser de kommunale køretøjstyper der er blevet undersøgt i forhold til egnetheden af forskellige bæredygtige teknologier. Teknik- og Miljøforvaltningen NOTAT Bilag 2 31. juli 2007 Oversigt over projektforslagene For at identificere de bedst mulige projektforslag vedrørende anvendelse af renere teknologier og brændstoffer

Læs mere

DANISH BIOFUEL. TØF og danske havne Grenaa 10 september 2009

DANISH BIOFUEL. TØF og danske havne Grenaa 10 september 2009 TØF og danske havne Grenaa 10 september 2009 Svend Brandstrup Hansen - Adm Direktør for Danish Biofuel Holding A/S - Formand for DI Bioenergi - Formand for Danbio, dansk biomasseforening - Bestyrelsesmedlem

Læs mere

Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi. Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture

Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi. Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture Billund Aquaculture Laksesmolt anlæg: 4 x 6.000.000 stk.

Læs mere

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Lake Relief TM - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, august 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til

Læs mere