EU satser på vedvarende energi Forskning i energi bliver et opprioriteret

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EU satser på vedvarende energi Forskning i energi bliver et opprioriteret"

Transkript

1 3. årgang Nummer 14 Juni 2006 Forskning i Bioenergi Mangelfuld viden om gas fra gylle 2 Ansøgninger til PSO og EFP 3 Halm og energiafgrøder i biogasanlæg 4 Forsøgsanlæg for hele branchen 6 De mange muligheders anlæg 7 Energiudbyttet fra biomasse kan fordobles 8 Støver din nabo 10 Ny rekord for brændselsceller 12 EU satser på vedvarende energi Forskning i energi bliver et opprioriteret område i EU. Parlamentet har netop indstillet, at der bliver afsat 2,4 milliarder euro til forskning i energi, hvoraf to tredjedele skal øremærkes til forskning i energieffektivitet og vedvarende energi. Af Torben Skøtt Den gode nyhed blev præsenteret af Lise Nielson fra Energinet.dk på konferencen Forsk2006, der blev afholdt den 15. juni i DGI-byen i København. På konferencen skulle næstformand i EU-parlamentets udvalg for industri, energi og forskning, Britta Thomsen (S), have holdt et indlæg om EU's syvende rammeprogram, men hun var forhindret, da programmet netop var til første behandling i parlamentet den dag. I stedet kunne Lise Nielson sidst på dagen meddele, at parlamentet havde bakket op om forslaget til det nye program, der omfatter perioden fra 2007 til Danmark har i øvrigt klaret sig rigtigt godt i EU's sjette rammeprogram, hvor vi har fået mere end 100 millioner kroner, svarende til en samlet andel af støttebeløbet på over 10 procent. Bortset fra Holland, der har fået over 150 millioner kroner, er Danmark det land, der i absolutte tal har fået det største støttebeløb. Danmark bidrager imidlertid kun med omkring to procent af budgettet, hvorimod Hollands bidrag er næsten to en halv gange større. EU s 6. rammeprogram, der løber over perioden , har et samlet budget på 857 millioner Euro svarende til 6,4 milliarder kroner. Den seneste udbudsrunde inden for energi retter sig mod integrerede demonstrationsanlæg for vedvarende energi og energieffektivitet, hvor danske virksomheder og forskningsinstitutioner har stærke styrkepositioner. Ved vurderingen af de indkomne projektforslag får hver andet dansk forslag en positiv vurdering. Til sammenligning blev kun hvert ottende projektforslag fra Italien vurderet positivt.

2 Biogas foto: torben skøtt/biopress Mangelfuld viden om gas fra gylle Vores viden om det praktisk opnåelige gasudbytte fra gylle er for ringe. Det er pinligt, og det skal der rettes op på. Husdyrgødning er langt den største ressource til produktion af biogas i Danmark. Af Søren Tafdrup Hvor meget biogas kan man udvinde af gylle? Hvis man slår op i den tilgængelige litteratur på området, er svaret som regel: 22 m 3 biogas/m 3 gylle uden nærmere detaljer. Detaljerne er ellers uhyre vigtige. Et udsving på plus eller minus 10 procent på gasudbyttet fra gyllen har meget stor betydning for økonomien i et biogasprojekt. Hvorfor mangler detaljerne? Vi har jo immervæk forsket og udviklet i over 20 år. Svaret er, at stort set alle biogasanlæg af økonomiske grunde bruger en blanding af gylle og organisk affald. Så selvom vi har mange tal for anlæggenes produktion, kan vi ikke sige præcist, hvor meget af gassen der faktisk stammer fra gyllen. Men det burde forsknings- og udviklingsarbejdet vel have rådet bod på? Ja, det burde det faktisk. Desværre er det ikke sket. Det må vi bare krybe til korset og erkende. Indsatsen er hidtil brugt på andre temaer og projekter. Men bedre sent end aldrig. I de kommende år skal der skabes langt foto: torben skøtt/biopress Vegger-anlægget syd for Aalborg, hvor der i 1988 blev gennemført en række interessante forsøg med udrådning af kvæggylle. større klarhed over, hvor stort et gasudbytte, der kan opnås i praksis fra en given besætning og fra et givet antal besætninger i de større projekter. Når man igangsætter et nyt projekt, skal man kunne hente viden fra det offentligt finansierede forskningsog udviklingsarbejde, således at det forventelige gasudbytte fra husdyrgødningen kan forudsiges med forholdsvis stor sikkerhed. Følgende eksempel kan bruges til illustration: Helt tilbage i 1988 blev der udført fuldskala forsøg med termofil udrådning af kvæggylle på fællesanlægget i Vegger. Det varede flere måneder og blev udført parallelt i to af anlæggets 200 m 3 reaktorer. I den ene blev gyllen udrådnet med Og hvor meget gas kan du så lave? dages opholdstid. Det gav et udbytte på 17,8 m 3 biogas/m 3 gylle. I den anden reaktor blev gyllen udrådnet med omkring 18 dages opholdstid. Det gav et gasudbytte på 20,3 m 3 /m 3 gylle, altså et 14 procent højere udbytte. En to-trins udrådning ville have hævet udbyttet fra begge reaktorer med cirka 10 procent. Hvad skal der ske? På den ene side skal vi have en præcis viden om, hvad energipotentialet er fra en given besætning. Hertil skal besætningens sammensætning bruges. Det vil sige antal årskøer, søer med smågrise og hvor mange slagtesvin, der bliver produceret om året. I den mere avancerede udgave kan fodringen også indgå. Det betyder for køernes vedkommende, at gaspotentialet kan relateres til mælkeydelsen fra en given besætning. Næste punkt handler om, at fortyndingen med vand skal minimeres, og at gyllen skal være så frisk som muligt. Herefter skal vi kunne vurdere et konkret biogasanlægs evne til at udnytte gaspotentialet i gyllen. Det afhænger især af temperaturen, opholdstiden, og hvorvidt anlægget er udformet med seriekoblede reaktorer eller ej. Disse ting skal tilsammen kunne give et nyt biogasprojekt en præcis 2 Forskning i Bioenergi nr. 14 juni 2006

3 Biogas viden om, hvor stort et gasudbytte der kan opnås med en given mængde husdyr. Den største ressource Det fremgår af tabel 1, hvorfor det er vigtigt at fokusere på husdyrgødning, herunder gylle. Danmark har egnede ressourcer til en ti-dobling af biogasproduktionen fra de nuværende 4 PJ/ år til knap 40 PJ/år. 70 procent eller 26 PJ udgøres af husdyrgødning, men foreløbig udnyttes kun en meget begrænset del. Biogasanlæggene tilsætter som nævnt organisk industriaffald for at øge gasproduktionen og forbedre økonomien. Men det organiske industriaffald er en usikker ressource. Der kan ikke indgås langtidskontrakter med industrien, og usikkerheden forstærkes af, at ressourcerne af egnet, indenlandsk industriaffald opbruges hurtigere end husdyrgødningen. Den videre udbygning med gyllebaserede biogasanlæg vil derfor være ledsaget af en øget konkurrence om industriaffaldet. Denne problemstilling med fordele og risici ved tilsætning af organisk affald har været centrale i drøftelserne af forsknings- og udviklingsprogrammerne de sidste ti år. I rapporten Biogasfællesanlæg fra idé til realitet fra 1995 blev det konkluderet, at hovedmålet for den videre udvikling er... at forbedre anlæggene, således at de kan fungere økonomisk tilfredsstillende enten alene på grundlag af husdyrgødning eller ved Ansøgninger til PSO og EFP Så er det tid til at sætte kryds i kalenderen, hvis du skal have en ansøgning af sted til Energiforskningsprogrammet eller PSO-ordningen. Traditionen tro vil der også i år blive afholdt et fælles informationsmøde for ansøgere til PSO-ordningen under Energinet.dk og Energiforskningsprogrammet (EFP), der administreres af Energistyrelsen. De to støtteordninger har i mange år kørt parløb med fælles informationsdage og fælles ansøgningsfrister. I år bliver informationsdagen den 15. august, og ansøgningerne skal være indsendt senest den 15. september. Alle ansøgere får en foreløbig status inden den 15. december, og inden udgangen af første kvartal 2007 er alle ansøgninger færdigbehandlet. Programmerne ligner hinanden så meget, at vi jævnligt bytter ansøg- supplering med mindre attraktive affaldstyper, som der er større langsigtet leverancesikkerhed for. Denne konklusion er fortsat gældende. Derfor har forsknings- og udviklingsindsatsen til formål at opnå yderligere forbedringer af biogasanlæggenes teknisk-økonomiske formåen, således at sektoren i fremtiden kan klare sig, selvom råvaregrundlaget bliver gradvist mindre økonomisk ninger, oplyser Lise Nielson fra Energinet.dk. Det har altså mindre betydning, om ansøgningen sendes til Energi.dk eller Energistyrelsen. Energiforskningsprogrammet har 72 millioner kroner til udvikling af nye teknologier inden for energiområdet. Der ydes tilskud til forskning, udvikling og demonstration vedrørende produktion, forsyning og effektiv anvendelse af energi. Endvidere ydes tilskud til internationalt samarbejde. PSO-ordningen råder over 25 millioner kroner til effektiv energianvendelse og 130 millioner kroner til forskning, udvikling og demonstration af miljøvenlige elproduktionsteknologier. Yderligere oplysninger: attraktivt, i takt med at ressourcerne af organisk affald opbruges. For at kunne bedømme økonomien i de konkrete projekter og udnytte landets store energipotentiale i husdyrgødningen er det derfor vigtigt at samle og forbedre vores viden om biogas fra husdyrgødningen. Søren Tafdrup er fuldmægtig i Energistyrelsen, Enhed: PJ Potentiale Produktion År 2001 Produktion År 2002 Produktion År 2003 Produktion År 2004 Husdyrgødning 26,0 0,61 0,70 0,85 0,91 Spildevandsslam 4,0 0,86 0,87 0,87 0,83 Industriaffald, dansk 2,5 0,59 0,67 0,80 0,86 Industriaffald, importeret 0,40 0,45 0,55 0,65 Kød- og benmelsmateriale 2,0 0,00 0,00 0,00 0,00 Husholdningsaffald 2,5 0,03 0,05 0,07 0,03 Have- og parkaffald 1,0 0,00 0,00 0,00 0,00 Lossepladsgas 1,0 0,56 0,62 0,44 0,46 I alt 39,0 3,05 3,36 3,58 3,74 Tabel 1. Potentiale og registreret produktion af biogas i årene Forskning i Bioenergi nr. 14 juni

4 Biogas Halm og energiafgrøder i biogasanlæg Tilførsel af halm til biogasanlæg kan reducere eller i bedste tilfælde helt fjerne biogasanlæggenes afhængighed af organisk affald. Imidlertid er der stor forskel på udbyttet fra forskellige halmtyper, og noget tyder på, at der i visse tilfælde kan opnås en synenergieffekt, som gør det ekstra attraktivt at supplere husdyrgødningen med halm. Af Henrik B. Møller og Anders M. Nielsen Halm udgør en betydelig energiressource og anvendes allerede i dag i stort omfang i den danske energiforsyning. Endvidere anvendes en stadigt stigende mængde halm som strøelse i husdyrbruget, del på grund af øgede krav om husdyrvelfærd, dels på grund af lovgivningsmæssige krav om rodemateriale til svin. Anvendelse af halm i biogasanlæg ved direkte tilførsel eller ved indirekte tilførsel som strøelse med gødningen kan være med til at reducere, eller i bedste tilfælde helt fjerne, biogasanlæggenes afhængighed af organisk affald. Samtidig kan anvendelse af halm i biogasanlæg være et godt supplement til direkte afbrænding på de store kraftværker, hvor det ofte kan være vanskeligt at genanvende næringsstofferne i halmen. Forskel på halm Mulighederne for at anvende halm i biogasanlæg er i det seneste års tid blevet undersøgt ved Danmarks JordbrugsForskning med støtte fra Energistyrelsen. En række metoder til at øge gasudbyttet er blevet belyst, ligesom gasudbyttet fra en række halmtyper og energiafgrøder er blevet undersøgt. Det drejer sig om: Halm fra hvede, byg, frøgræs, ærter og raps. Energiafgrøder i form af majs, græs og korn. Gasudbyttet er som forventet generelt højere i korn og grovfoder sammenlignet med halm (se figur 1). Der er imidlertid store individuelle forskelle mellem de forskellige halmarter, når halmen anvendes til produktion af biogas. Halm fra hvede og vårbyg har således et væsentligt lavere gasudbytte end halm fra frøgræs og vinterbyg. Hvorvidt resultatet for vinterbyg gælder for alle typer er dog usikkert, da resultatet kun bygger på en enkelt undersøgelse. Generelt er udbyttet fra halm som nævnt lavere end fra grovfoder. Udbyttet fra frøgræshalm og vinterbyghalm nærmer sig dog udbyttet for grovfoder, hvis bidraget fra efterafgasning indregnes det vil sige en lang opholdstid i reaktortanken og/ eller efterafgasning i en lagertank med gasopsamling. Halm og gylle Ved Danmarks JordbrugsForskning er der udført en række forsøg, hvor tilførslen af svinegylle og hvedehalm til en biogasreaktor blev sammenlignet med en referencereaktor, der udelukkende fik tilført svinegylle. I figur 2 er vist, hvor stor en andel af tørstofindholdet halmen udgør af den samlede mængde tørstof, ligesom den organiske belastning af halmreaktoren er sammenlignet med referencereaktoren. Halmen blev tilsat separat ved tør indfødning under væskeniveau tre gange ugentligt. Som forventet opstod der håndteringsmæssige problemer i form af en kraftig lagdeling, og den oprindelige propelomrøring blev på et tidligt tidspunkt erstattet af omrøring ved hjælp af gas. Gasomrøringen var imidlertid heller ikke i stand til at sikre en tilstrækkelig omrøring med det resultat, at en stor del uomsat materiale blev ophobet i toppen af reaktortanken. Det kan have bidraget til en forbedret omsætning på grund af den lange opholdstid. Andel af halm (procent VS) Dage efter start Figur 2: Andelen af tilført organisk stof der blev udgjort af halm under forsøget. Organisk belasning (kg VS/m 3/dag) Dage efter start Referencereaktor Halmreaktor Figur 3: Organisk belastning for henholdsvis referencereaktoren og halmreaktoren. 4 Forskning i Bioenergi nr. 14 juni 2006

5 Biogas Procesbalance I løbet af forsøget blev mængden og sammensætningen af flygtige fede syrer (VFA) målt. Niveauet viste sig at være forholdsvist lavt og stabilt indtil 230 dage efter opstart, hvor en ny procedure med fjernelse af flydelaget, neddeling og efterfølgende genudrådning blev indført (se figur 3). Ved indførelse af den procedure steg VFA-indholdet i halmreaktoren, hvilket kan forklares med en langvarig ophobning af uomsat organisk materiale, som blev aktiveret ved neddelingen. Efter yderligere cirka 100 dage skete der et mindre fald i VFAniveauet, men det kom dog langt fra ned på niveau med referencereaktoren. Liter methan/kg tørstof (VS) Rejgræs Raps Ærter Halm Primær udrådning (mesofil) Korn Rødvingel Vinterbyg Vårbyg 1 Vårbyg 2 Hvede 1 Hvede 2 Hvede Grovfoder Majs 1 Majs 2 Græs 1 Græs 2 Primær udrådning plus efterafgasning Figur 1: Metanudbytte fra forskellige typer biomasse. Mesofil udrådning er angivet som gasudbyttet ved 35 C ved en opholdstid på 48 dage, og efteraf - gasning er angivet som udbyttet fra dages udrådning ved 35 C. Gasproduktion Gasproduktionen per kg organisk tørstof (VS) i de to reaktorer fremgår af figur 4. Der opnås generelt et væsentligt bedre udbytte per kg VS i reaktoren med tilførsel af halm i forhold til reaktoren med ren gylle. I gennemsnit gav halmreaktoren således et udbytte på 377 liter CH 4 /kg VS, mod et udbytte på kun 278 liter CH 4 /kg VS i referencereaktoren. Det er overraskende, da svinegylle i de fleste undersøgelser har vist et udbytte på 300 liter CH 4 /kg VS, mens hvedehalm maksimalt har givet 220 liter CH 4 /kg VS. Det tyder således på, at der har været en synergieffekt ved tilsætning af halm formentlig på grund af en betydelig lagdeling i halmreaktoren, der har sikret en meget lang opholdstid af tungtomsætteligt materiale. I halmreaktoren har produktionen endvidere været meget varierende, hvor perioderne med meget høj gasproduktion har været sammenfaldende med, at flydelaget er blevet aktiveret ved manuel omrøring. Endvidere har der været et markant højere gasudbytte i perioden efter opstart med regelmæssige udtag af flydelaget, neddeling og genudrådning. Der blev således målt et udbytte på 451 liter CH 4 /kg VS i perioden efter opstart med denne procedure, mens produktionen kun var på 333 liter CH 4 /kg VS i perioden uden neddeling. Det høje udbytte i sidste periode hænger formentlig sammen med, at det er lykkedes at omsætte en del ophobet materiale fra første periode og kan således ikke alene tilskrives effekten af neddeling. Henrik B. Møller er centerforsker og ansat ved Danmarks JordbrugsForskning på Afdeling for Jordbrugsteknik og deltager i Videncenter for Husdyrgødning og Biomasseteknologi, Anders M. Nielsen er Ph.d.-studerende ved Danmarks JordbrugsForskning. Gram VFA/liter biomasse Grader C Neddeling plus genudrådning Dage efter start Temperatur i referencereaktor VFA i referencereaktor Temperatur i halmreaktor VFA i halmreaktor Figur 4: Total fedtsyreindhold (VFA) og temperatur i halm- og referencereaktoren. Liter methan/kg VS Neddeling plus genudrådning Dage efter start Referencereaktor Halmreaktor Figur 5: Gasproduktionen for henholdsvis referencereaktoren og reaktoren, der fik tilført halm og gylle. Forskning i Bioenergi nr. 14 juni

6 Forsøgsanlæg for hele branchen Af Flemming Nielsen Biogas Danmarks JordbrugsForskning er med års tilløb nu på vej med et fuldskala-biogasforsøgsanlæg, der skal indfri ambitionen om ny, øget forskning og afprøvning inden for biogas og gylleseparation Underskriften er for længst sat på kontrakten, naboerne i Foulum er beroliget, og pengene står på en disponibel konto. Nu er det sikkert og vist: Danmarks JordbrugsForskning (DJF) får sit biogasforsøgsanlæg. Udgravningen begynder i begyndelsen af juni, og umiddelbart efter nytår begynder anlægget at producere gas. Xergi, som leverer anlægget, har derefter en tre måneders periode til at indkøre anlægget, lyder det fra Gunnar Hald Mikkelsen, driftschef hos Danmarks Jordbrugs- Forskning. Med anlægget ser forskningsinstitutionen frem til at få styrket indsatsen på området. Med biogasanlægget får vi en platform til at sætte landbruget ind i en energiproduktion. Vi integrerer landbrugsproduktion og energifremstilling, forklarer Gunnar Hald Mikkelsen, der mener, at Danmarks JordbrugsForskning har alle forudsætninger for at kunne gøre en forskel for hele biogasbranchen. foto: flemming nielsen/cbmi Her ligger allerede et par gylletanke, men om et halvt år står her et biogasforsøganlæg. minimal afgivelse til luft, jord og vand. Den viden, systematik og erfaring, forventer han, bliver en drivkraft i driften og brugen af forsøgsanlægget. Man kan også forestille sig et forskningsområde, der udnytter de strategier med hensyn til at optimere kvælstoffet. Det kan være, at vi kan designe afgrøden til en senere produktion af biogas. Eventuelt kan vi udvikle, forædle eller gensplejse sorter, der er velegnet til energiproduktion direkte, foreslår han. Et andet fokusområde er opbevaring og håndtering af produkterne. Vi ensilerer i dag med snitning og plastoverdækning. Det er ikke sikkert, at vi skal blive ved med det. Det kan være, vi skal udvikle billigere lager og håndtering af afgrøder, siger Gunnar Hald Mikkelsen. Prøvestation for virksomheder Det faktum, at Danmarks Jordbrugs- Forskning kommer til at stå for anlægget, betyder, at det bliver et anlæg med forsøgsfaciliteter, der er åbent for alle med interesse i processer og teknologier i relation til biogas. Med anlægget er der mulighed for, at virksomheder kan få afprøvet og testet deres apparater, baseret på ægte forskningshåndværk, fremhæver Gunnar Hald Mikkelsen. En af fordelene ved at lade sit udstyr teste på Foulum i fremtiden er, at man her kan give statistisk belæg for at udstyret fungerer. Vore egne forskningsprojekter, studerende og undervisning vil blive tilknyttet anlægget, så der er basis for, at der kan laves et afsæt for et dansk bioenergieventyr, forudsiger Gunnar Hald Mikkelsen. Nye energimuligheder Danmarks JordbrugsForskning er god til at optimere produktionen inden for dyreholdet og jordbruget, og jeg er overbevist om, at vi også bliver gode til at optimere foderblandingen til biogasanlægget, vurderer Gunnar Hald Mikkelsen. Han fremhæver, at Danmarks JordbrugsForskning til stadighed optimerer tabet af næringsstoffer med foto: torben skøtt/biopress I dag ensilerer landmanden med snitning og plastoverdækning, men det er langt fra sikkert, at det er vejen frem. 6 Forskning i Bioenergi nr. 14 juni 2006

7 De mange muligheders anlæg Biogasanlægget hos Danmarks JordbrugsForskning er de mange muligheders anlæg med fire forsøgsreaktorer og en forsøgshal. Af Flemming Nielsen Det er en alsidig pakke, som Danmarks JordbrugsForskning har bestilt hos Xergi. Inden i pakken gemmer sig nemlig intet mindre end et fuldt køreklart produktionsanlæg samt fire forsøgsanlæg med et væld af justerings- og tilpasningsmuligheder. Det er i forsøgsanlæggene, at kreativiteten og mulighederne gemmer sig. Forsøgsanlægget består af fire reaktorer, hvoraf to er på 30 kubikmeter og to på 10 kubikmeter. Alle kan køre termofile og mesofile processer og spændet derimellem, fortæller Anders Peter Jensen fra Xergi s udviklingsafdeling. Med fire fortanke á 30 kubikmeter kan man meget præcist styre, hvad der tilføres anlægget. Derudover er der også tilgang fra substrattanke med for eksempel vegetabilske eller animalske fedtprodukter. Matrixopbygning Fra fortankene går blandingen til to opvarmnings- og doseringsanlæg, der hver især har en kapacitet, som kan dække behovet i samtlige fire forsøgsreaktorer. Doseringsanlægget er indrettet, så man kan tilføre faste produkter med eksempelvis en frontlæsser. Materiale bliver naturligvis vejet alt efter de blandinger, man sammensætter, siger Anders Peter Jensen. I opvarmningstanken har man frihed til selv at bestemme, hvor lang tids opvarmning og hvilken temperatur man ønsker. Der er fast forbindelse ind til hver af de fire reaktorer med indfødning i tre niveauer i reaktoren. Det vil sige, at begge opvarmnings- og doseringsanlæg kan føde ind i tre niveauer i hver af de fire reaktorer. foto: flemming nielsen/cbmi Med biogasforsøgsanlægget er der åbnet op for at udforske mange proces - optimeringer og hardware, vurderer Anders Peter Jensen, procesudvikler i Xergi. Reaktorerne kan kobles i serie eller parallelt, der kan tages biomasse ud i fem niveauer, og der er mulighed for efterhygiejnisering. Der er alle mulige tænkelige frihedsgrader. Naturligvis med en avanceret styring og dokumentation, siger Anders Peter Jensen. Forsøgshal bliver prøvestation Forsøgshallen, der er en del af anlægget, deles ud i seks områder, hvor man kan lave uafhængige aktiviteter. Hallen bliver af en sådan størrelse, at man kan køre ind med en lastbil. Virksomhederne kan få vurderet deres produkter i forsøgshallen. Her er også et showroom med plads til 30 personer og et panoramavindue, som giver et godt overblik over hallen. Ser vi lidt længere frem, kan virksomhederne måske få en art typegodkendelse gennem afprøvning på forsøgsanlægget. Og for Xergis vedkommende vil vi selv kunne optimere vores egne produkter, vurderer Anders Peter Jensen. Produktionsanlæg med potentiale I tilknytning til forsøgsanlægget bygges et fuldskala produktionsanlæg. Biogas Anlægget vil være opbygget som andre anlæg, vi producerer, men man har mulighed for at implementere teknologierne fra forsøgsanlægget i produktionsanlægget, fortæller Anders Peter Jensen. Produktionsanlægget får en primærreaktor på kubikmeter, der kan arbejde inden for det termofile og mesofile temperaturområde og spændet der i mellem. Der er mulighed for at kunne tilføje en reaktor mere, hvis man på et senere tidspunkt får brug for det. Gassen fra produktionen udnyttes dels i en biogasmotor i forbindelse med kraftvarmeanlægget hos Dansk JordbrugsForskning og dels i en biogaskedel i forbindelse med biogasanlægget. Derudover er der en fakkel, der i nødstilfælde kan bruges til afbrænding af overskydende gas. Som en del af anlægget opstilles endvidere et separationsanlæg baseret på en dekantercentrifuge. Samlet set skal demonstrationsanlægget behandle omkring tons husdyrgødning og cirka tons anden biomasse om året. Med den tilførte biomasse kan anlægget årligt producere m³ metangas. Forskning i Bioenergi nr. 14 juni

8 Biomasse Energiudbyttet fra biomasse kan fordobles Frem til år 2020 kan vi fordoble energiudbyttet fra biomasse og samtidig bevare vores nuværende landbrugsproduktion. Det slår en gruppe forskere fast i en helt ny rapport, hvor man sammenligner forskellige teknologier til udnyttelse af biomasse. Af Flemming Nielsen Forskning i Bioenergi har fået lov til at se arbejdspapiret til en ny rapport om biomasse til energi. Bag rapporten, der ventes afsluttet i løbet af sommeren 2006, står seniorforsker Uffe Jørgensen og Peter Sørensen, begge Danmarks JordbrugsForskning samt Anders Peter Adamsen, APSA Miljø. Man kan på nuværende tidspunkt ikke konkludere, at den ene teknologi er klart bedre end den anden. Det kommer an på, hvilke parametre man vægter højest, siger Uffe Jørgensen, der er rapportens hovedforfatter. Han gør opmærksom på, at man umiddelbart kan anvende tre forskellige målestokke, når de forskellige teknologier skal vurderes. Der er dels den politiske, der især lægger vægt på forsyningssikkerhed, og derudover er der en energiøkonomisk vinkel, hvor det er energiudbyttet, der spiller en afgørende rolle. Endelig kan man vælge den teknologi, som har den miljømæssigt bedste profil, for eksempel med hensyn til udledning af drivhusgasser eller tab af næringsstoffer, forklarer Uffe Jørgensen, og uddyber: Det store skel står mellem biomasse til kraftvarme eller biobrændstoffer, der er vindere på hver deres område. Her kan der ud fra ovenstående ikke udpeges nogen entydig vinder, vurderer han. Forskellige udviklingstrin For at danne sig et overblik over området er det i følge Uffe Jørgensen foto: torben skøtt/biopress Uffe Jørgensen i en af Foulums pileplantager. Pil er en af de mest effektive af - grøder, hvis det drejer sig om at få mest mulig energi ud af landbrugsjorden. En hektar med pil giver således et energiudbytte på 150 GJ eller femten gan - ge så meget, som hvis man i stedet dyrker raps til produktion af biodiesel. vigtigt, at man ser på de forskellige teknologier, som er på vidt forskellige udviklingstrin. Rå planteolie og biodiesel er teknologier, der er nemme at gå til, men ressourcerne er begrænsede. Ethanol har muligvis større perspektiver, fordi man på sigt forventer en større energieffektivitet. Nye brændstoftyper som DME og metanol byder på flere fordele, men teknologien er endnu ikke færdigudviklet, og der vil komme krav om justering af motorerne. Biogas er indtil videre for dyrt til transportsektoren, men det er for tidligt at afvise teknologien. Eksempelvis satser man i Sverige på at gøre biogas rentabelt gennem stordriftsfordele. I et regionalt og lokalt perspektiv er biogas, rapsolie og stirlingmotorer konkrete teknologier, der har et særligt potentiale. Pas på med vindere Med den ovenstående gennemgang har rapportens forfattere lavet en oversigt, der vurderer udviklingstrin og potentialer for den enkelte teknologi. I samfundsdebatten hører man for tiden ethanol fremhævet frem for 8 Forskning i Bioenergi nr. 14 juni 2006

9 Biomasse Produkt: Biobrændstof (B) El (E) Varme (V) Teknologisk stade Råvaregrundlag Afledte miljøgevinster Energiudbytte Anlæg: Centrale (C) Decentrale (D) Direkte afbrænding E V C D Termisk forgasning E V C Omsætning til brint B E V? C D Biogas B E V C D Metanol og MDE B C Rå planteolie B E V C D Biodiesel B E V C Ethanol fra stivelse B C Ethanol fra lignocellulose B E V C Figurtekst: I tabellen opsummeres forskelle i udviklingstrin, råvaregrundlag, miljøgevinster, energiudbytte samt cen - tral og decentral anvendelse mellem en række teknologier. Karakterene (et til tre stjerner) kan ikke opfattes som abso - lutte, da der sker en løbende teknologiudvikling. Kilde: Uffe Jørgensen. andre teknologier, men det er farligt kun at fremhæve en teknologi. Det er særligt vigtigt at rådgive de politikere, der er beslutningstagere og ikke har viden og indsigt i, hvad der bør fremmes. For der er flere teknologier, der skal fremmes, understreger Uffe Jørgensen. Han savner blandt andet livscyklusanalyser, der afdækker, hvordan den enkelte teknologi klarer sig i et miljøog samfundsmæssigt regnskab. Fordobling af bioenergi I rapporten fremhæver forfatterne, at der frem til 2020 er plads til cirka en fordobling af bioenergien fra landbruget. Vi ser et betydeligt potentiale i at øge udbyttet fra primært halm, husdyrgødning, enggræs og energiafgrøder. Vi forventer at kunne øge det samlede energiudbytte fra biomasse fra 90 PJ i 2004 til 169 PJ i Det kan ske samtidig med, at vi bevarer den landbrugsproduktion, vi har i dag, inddrager nye arealer til infrastruktur og naturbeskyttelse og tager højde for en øget befolkningstilvækst, siger Uffe Jørgensen. Flemming Nielsen er kommunikationsmedarbejder hos Center for Bioenergi og Miljøteknisk Innovation (CBMI), agrsci.dk. Kraftvarme fra pil eller helsæd Biogas fra kløvergræs Ethanol fra helsæd Ethanol fra hvedekerner Koldpresset rapsolie Biodiesel PJ GJ/hektar Energiudbyttet/hektar fra forskellige former for bioenergi. Selv om der er tale om forskellige produkter, og der er forskellige biprodukter, som ikke er regnet med, viser figuren, at der vitterligt er meget store forskelle på de forskellige former for bioenergi. Affald Brænde Skovflis Træaffald Træpiller Fiskeolie Biodiesel 2020 Halm Husdyrgødning Græs Græs på eng Energiafgrøder Skovrejsning Energiudbyttet fra biomasse i 2004 og et scenario for produktionen i Over en periode på 16 år vil det være muligt at fordoble produktionen af biomasse til energiformål, uden at det går ud over den landbrugsproduk - tion, vi har i dag. Forskning i Bioenergi nr. 14 juni

10 Arbejdsmiljø Støver din nabo? Det er velkendt, at mikroorganismer fra blandt andet halm og flis kan give luftvejsproblemer, men naboer til biobrændselsværker behøver ikke at frygte for deres helbred. En ny undersøgelse fra Arbejdsmiljøinstituttet viser, at koncentrationerne generelt er for små til, at de kan give anledning til helbredsproblemer, med mindre man opholder sig i umiddelbar nærhed af et halmlager eller en flisstak. foto: simon skov, skov & sandskab, kvl Det er ikke altid sundt at opholde sig i umiddelbar nærhed af anlæg, hvor man håndterer halm eller flis. Af A. M. Madsen, M. Z. Nørgaard og K.G. Jensen Med støtte fra PSO-midlerne, der i dag administreres af Energinet.dk, har Arbejdsmiljøinstituttet gennemført en undersøgelse af luftkvaliteten omkring biomassefyrede værker. Ikke mindre end 20 værker har deltaget i undersøgelsen, og resultaterne herfra er sammenlignet med luftkvaliteten i blandt andet et bymiljø. Det er velkendt, at overalt hvor der findes biobrændsler, er der mikroorganismer i form af skimmelsvampe og bakterier. Svampene afgiver sporer, der kan give helbredsproblemer, og nogle bakterier danner endotoksin, som er giftigt. Bakterier, svampesporer og endotoksin spredes forholdsvist let i luften som støv og vandtåger de såkaldte bioaerosoler. På grund af mikroorganismernes ringe størrelse kan de trænge helt ned i lungernes finere forgreninger og derved udgøre en sundhedsrisiko. Arbejdsmiljøinstituttets undersøgelse omfatter luftkvaliteten hos naboer, der opholder sig cirka 250 meter fra værket samt personer, der opholder sig tæt på et lager af halm eller flis. Resultaterne viser, at naboer til biobrændselsværker er udsat for let forhøjede koncentrationer af bioaerosoler, der indeholder skimmelsvampe og endotoksin. Der er imidlertid tale om betydelige variationer, og generelt ligger niveauet langt under de grænseværdier, som man forventer kan give anledning til helbredsproblemer. Anderledes forholder det sig med personer, der opholder sig uden for en åben port til et halmlager eller tæt på en stak skovflis. Her er der fundet koncentrationer af endotoksin og skimmelsvampe, som kan give problemer især hvis personerne i forvejen er svækkede. 250 meter fra værket Undersøgelsen fra Arbejdsmiljøinstituttet viser blandt andet, at luften 250 meter fra et halmfyret værk indeholder forhøjede koncentrationer af endotoksin (se figur 1). Hvis man opholder sig i vinden fra et halmfyret Fakta Endotoksin stammer fra bakterier og kan ved høje koncentrationer føre til luftvejsproblemer. Aspergillus fumigatus eren skimmelsvamp, der kan give luftvejsproblemer og allergi. Skimmelsvampe indeholder allergifremkaldende stoffer og kan blandt andet give høfeber. Actinomyceter er en gruppe bakterier, der indeholder allergifremkaldende stoffer. værk, vil man i gennemsnit blive udsat for 5,3 EU/m 3 luft (EU = Endotoksin Unit). Det er mere end i et bymiljø, men langt under niveauet for et arbejdsmiljø, hvor man arbejder med grænseværdier på mellem 50 og 200 EU/m 3 luft. Som det fremgår af figur 1, er der tale om betydelige variationer blandt de målinger, Arbejdsmiljøinstituttet har gennemført. En enkelt måling ligger under det gennemsnitlige niveau for bymiljø, mens en anden måling er oppe på 37 EU/m 3 luft det vil sige tæt på de laveste foreslåede grænseværdier inden for arbejdsmiljø. I vinden fra flisfyrede værker er der ikke konstateret forhøjede koncentrationer af endotoksin, men her er der til gengæld hyppige forekomster af skimmelsvampen Aspergillus fumigatus (se figur 2). Det er en svamp, der kan give anledning til luftvejsproblemer og allergi især hos personer, der i forvejen er svækkede. Forekomsten af skimmelsvamp hænger sandsynligvis sammen med, at de flisfyrede værker har udendørs flisstakke. Koncentrationen af støv i vinden fra flisfyrede værker har også vist sig at være lettere forhøjet, men ligger dog langt under grænseværdien for støv i arbejdsmiljøet. I luften fra halm- og flisfyrede værker er der konstateret skimmelsvampe og actinomyceter (se figur 2). Sidstnævnte er en gruppe bakteri- 10 Forskning i Bioenergi nr. 14 juni 2006

11 Arbejdsmiljø EU/m3 luft (EU = Endotoksin Unit) 1000,00 100,00 10,00 1,00 0,10 0,01 Referencer Bymiljø Trafikeret vej Landbrugsmark Gartneri Vind fra flisværk Vind fra halmværk Vind mod bioværk Flisstak Port til halmværk er, som indeholder allergifremkaldende stoffer. Koncentrationerne er dog lavere end de niveauer, hvor folk normalt får gener, ligesom de er lavere end koncentrationerne i en nyere tysk undersøgelse. Den tyske undersøgelse viser, at naboer, som bor meter fra et kompostanlæg, udsættes for forhøjede koncentrationer af bioaerosoler i hjemmet, og at flere naboer klager over luftvejsproblemer. 250 meter fra kilden Tæt på kilden Figur 1. Koncentrationer af endotoksin i luften i forskellige miljøer målt om vinteren. Hvert symbol illustrerer en måling, mens de vandrette streger angiver gennemsnittet. Bemærk, at skalaen er logaritmisk. Tæt på halmlager og flisstak Uden for en åben port til et lager, hvor der transporteres halm, er der konstateret forhøjede koncentrationer af endotoksin og skimmelsvampe (figur 1 og 2). Koncentrationerne er så høje, at det er på niveau med de grænseværdier, der er foreslået i andre undersøgelser eller på et niveau, hvor det kan give anledning til helbredsmæssige problemer. Der er ligeledes konstateret relativt høje koncentrationer af svampen Aspergillus fumigatus og actinomyceter i alle luftprøver omkring flisstakke og halmlagre. Den gennemsnitlige koncentration af skimmelsvampe og actinomyceter uden for et halmlager er på niveau med, hvad der er fundet i den nævnte tyske undersøgelse cirka 200 meter fra et komposteringsanlæg. Vil du vide mere Vil du vide mere om eksponering for bioaerosoler ved håndtering af biobrændsler, kan du finde yderligere oplysninger i: Madsen AM, Eduard W, Blomquist G, Midtgaard U. Biofuels and Occupational Health - with special focus on microbial factors. NMR-publikation 2003 (74 pp.). Vilduvidemereomdentyske undersøgelse om naboerne til kompostanlæg, kan du finde yderligere oplysninger i: Herr CE, Zur NA, Jankofsky M, Stilianakis NI, Boedeker RH, Eikmann TF: Effects of bioaerosol polluted outdoor air on airways of residents: a cross sectional study. Occup Environ Med 2003, 60: Resultater vedrørende koncentrationer af endotoksin i forskellige miljøer, herunder omkring biobrændselsværker, trykkes i juni i: Annals of Agricultural and Environmental Medicine, hjemmeside Artiklen hedder: Airborne endotoxin in different background environments and seasons, af A.M. Madsen. Tak til Energinet.dk og Arbejdsmiljøinstituttet, som har finansieret undersøgelsen. Anne Mette Madsen er seniorforsker i mikrobiologi og ansat på Arbejdsmiljøinstitutet, M. Z. Nørgaard og K.G. Jensen er begge studerende. Skimmelsvampe (cfu)/m3 luft Actinomyceter (cfu)/m3 luft Støv (mg)/m3 luft Procent med Aspergillus fumigatus , , , , , , , ,10 0,02 0,03 0, , Bymiljø (20) Vind mod værker (14) Vind fra halmværker (8) Vind fra flisværker (4) Ved flisstakke (4) Ved åben port til halmlade (4) Figur 2. Koncentrationer af skimmelsvampe, bakterier (actinomyceter), støv og skimmelsvampen Aspergillus fumi - gatus. Tallene i parentes angiver antallet af områder eller værker, hvor luftprøver er taget. Forskning i Bioenergi nr. 14 juni

12 FiB Forskning i Bioenergi udgives med støtte fra Energiforskningsprogrammet, Elsam og Energi E2. Nyhedsbrevet, der er gratis, udkommer seks gange om året i en dansk og en engelsk udgave. Begge udgaver kan downloades fra Internettet på adressen Den danske version af nyhedsbrevet findes endvidere i en trykt version, der leveres som et indstik i tidsskriftet Dansk BioEnergi. Yderligere eksemplarer af den danske udgave kan rekvireres hos BioPress, biopress.dk, telefon Ansvarshavende redaktør: Journalist Torben Skøtt ISSN: Produktion: BioPress Vestre Skovvej Risskov Telefon Telefax Hjemmeside: Forsidefoto: Flemming Nielsen, CBMI og Torben Skøtt, BioPress. Oplag: stk. Tryk: CS Grafisk. Bladet er trykt på svanemærket offset papir. Gengivelse af artikler og illustrationer må kun ske efter aftale med BioPress. Citater fra artikler må gerne bruges med tydelig kildeangivelse. Næste nummer: udkommer medio august Deadline for redaktionelt stof er den 17. juli Brændselscellerne blev drevet af gas, der er fremstillet ved forgasning af træflis på instituts såkaldte Vikingforgasser, som vi tidligere har omtalt her i bladet. Den tidligere rekord er, i følge den tilgængelige litteratur, på 48 timer, hvorefter brændselscellens ydeevne faldt drastisk. Den nye rekord er på henholdsvis 150 timer for den ene celle og 168 timer for den anden. Begge celler blev slukket uden tab af ydeevne, men af tidsmæssige årsager, idet forskerne fra München og Athen, der arbejder med disse celler, skulle hjem. Jesper Ahrenfeldt og Ulrik Henriksen overvejer nu at gennemføre en timers test med brændselscellerne. Succesen tilskrives især den meget rene trægas, som Viking-forgasseren er i stand til at producere. Normalt bliver gassen brugt i et lille kraftvarmefoto: dtu institut for mekanik, energi og konstruktion Ny rekord for brændselsceller Ph.d.-studerende Jesper Ahrenfeldt og lektor Ulrik Henriksen fra Danmarks Tekniske Universitets institut for Mekanik, Energi og Konstruktion har slået rekorden for drift af brændselsceller på gas. Viking-forgasseren på Danmarks Tekniske Universitet. anlæg med en eleffekt på 25 kw, men derudover er der udført en række forsøg med at anvende gassen til produktion af metanol og nu også til drift af brændselsceller. Viking-forgasseren har i øvrigt sin helt egen verdensrekord med en elvirkningsgrad på 25 procent, når gassen anvendes til kraftvarme det er der ingen andre anlæg i den størrelsesorden, der har kunnet præstere. I samarbejde med kedelfabrikanten Weiss er forskerne nu i gang med at opskalere teknologien, så det bliver muligt at bygge anlæg med en eleffekt på 250 kw. Den 16. juni kunne et andet dansk forskningsprojekt inden for forgasningsteknologi ligeledes notere en ny rekord. Klokken et om natten kunne Henrik Houmann Jakobsen fra Bio- Synergi Proces konstatere, at hans open-core forgasser havde rundet driftstimer, heraf 480 timer med elproduktion. Og som han skriver i en mail til redaktionen: Med hensyn til optimismen så er den rigtig, rigtig høj! TS

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Formål Formålet med undersøgelsen har været at samle erfaringer med biogasproduktion, næringstofflow og energiproduktion af økologisk

Læs mere

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Intern rapport. Anvendelse af halm i biogasanlæg og muligheder for at øge energiudnyttelsen A A R H U S U N I V E R S I T E T

Intern rapport. Anvendelse af halm i biogasanlæg og muligheder for at øge energiudnyttelsen A A R H U S U N I V E R S I T E T Intern rapport Anvendelse af halm i biogasanlæg og muligheder for at øge energiudnyttelsen Henrik Bjarne Møller A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJF M ARKbrug nr.

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Energistyrelsens arbejde med biogas Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Odense 3. september 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen BIOGAS TASKFORCE Energiaftalen

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter

Læs mere

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Henrik Bjarne Møller, Alastair J. Ward og Sebastiano Falconi Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet, Danmark. Formål

Læs mere

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet Aarhus Universitet U N I V E R S I T Y O F A A R H U S Faculty of

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/biogas/sider/regler_for_biomasser_til_bioga...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/biogas/sider/regler_for_biomasser_til_bioga... Page 1 of 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Biogas > Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas Oprettet: 02-12-2015 Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas

Læs mere

DOBBELT UDBYTTE I BIOGAS ANLÆG VED ANVENDELSE AF HALMBRIKETTER

DOBBELT UDBYTTE I BIOGAS ANLÆG VED ANVENDELSE AF HALMBRIKETTER DOBBELT UDBYTTE I BIOGAS ANLÆG VED ANVENDELSE AF HALMBRIKETTER Verden over er der masser af halm, som ikke anvendes optimalt, eller afbrændes direkte på marken. Brikkettering af overskudshalm omdanner

Læs mere

Introduktion og oversigt bioenergiområdet

Introduktion og oversigt bioenergiområdet Introduktion og oversigt bioenergiområdet Kathrine Hauge Madsen khm@.dk Indhold Den danske energisituation Bioenergi i Danmark indtil nu Fast brændsel Transportbrændstoffer Energiafgrøder til biogas Bioenergien

Læs mere

Af Henrik Bangsø Nielsen, Kanokwan Boe og Rena Angelidaki

Af Henrik Bangsø Nielsen, Kanokwan Boe og Rena Angelidaki 3. årgang Nummer 13 April 2006 Forskning i Bioenergi Optimering af biogasprocessen 1 Ustabil proces kostede en million kroner 3 Fra gas til flydende brændsler 4 Sådan fordobles gasproduktionen ved tilførsel

Læs mere

Energiafgrøder til biogasproduktion. Søren Ugilt Larsen AgroTech

Energiafgrøder til biogasproduktion. Søren Ugilt Larsen AgroTech Energiafgrøder til biogasproduktion Søren Ugilt Larsen AgroTech Disposition Hvorfor energiafgrøder i biogasanlæg? Regler i Danmark Eksempler fra Tyskland Afgrøder til biogas Danske forsøg med energimajs

Læs mere

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Henrik Hauggaard-Nielsen og Steffen Bertelsen Blume Risø DTU, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet Disposition 1.

Læs mere

Halmbaseret biogas status og perspektiver

Halmbaseret biogas status og perspektiver Halmbaseret biogas status og perspektiver Forbehandling i praksis erfaringer og sammenligninger af nye teknologier 25. aug. 2015 v./ Henrik B. Møller, AU og Karl Jørgen Nielsen, Planenergi Energistyrelsen

Læs mere

N O T AT 24. februar 2014 Forsyning bha/tth/st. Bæredygtighedskriterier for biogas forslag til håndtering og proces

N O T AT 24. februar 2014 Forsyning bha/tth/st. Bæredygtighedskriterier for biogas forslag til håndtering og proces Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 182 Offentligt (01) N O T AT 24. februar 2014 Forsyning bha/tth/st Bæredygtighedskriterier for biogas forslag til håndtering og proces Det

Læs mere

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Plantekongres Herning, 12-14 januar 2010 Søren Tafdrup Biogasspecialist, st@ens.dk Grøn Vækst aftalen om landbruget som leverandør af grøn

Læs mere

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen Biogas Taskforce - aktørgruppe 2. oktober 2014, Energistyrelsen Dagsorden 1. Præsentationsrunde 2. Siden sidst 3. Den politiske drøftelse om biogas i 2014 4. Aktørgruppens fremtid 5. Statsstøttegodkendelse

Læs mere

HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER

HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER Henrik B. Møller Institut for Ingeniørvidenskab PlanEnergi/Aarhus Universitet Bruttoenergi (PJ/år) Foder Tilgængelig

Læs mere

Tilgængelige biomasser og optimal transport. Bedre ressouceudnyttelse til biogas i slam- og gyllebaserede anlæg Temadag den 5.

Tilgængelige biomasser og optimal transport. Bedre ressouceudnyttelse til biogas i slam- og gyllebaserede anlæg Temadag den 5. Tilgængelige biomasser og optimal transport Bedre ressouceudnyttelse til biogas i slam- og gyllebaserede anlæg Temadag den 5. april 2016 Agenda Hvilke biomasser skal vi satse på til biogasanlæggene? Hvordan

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for erhvervene og samfundet Økonomi og investeringsovervejelser.

Læs mere

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Jordbrugets potentiale som energileverandør Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt

Læs mere

Restprodukter ved afbrænding og afgasning

Restprodukter ved afbrænding og afgasning Restprodukter ved afbrænding og afgasning - Optimering af husdyrgødnings næringsstofs effekt Henrik B. Møller, Gitte H. Rubæk og Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Kan teknologi producere produkter

Læs mere

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt

Læs mere

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning BIOENERGI Niclas Scott Bentsen Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning Konverteringsteknologier Energiservices Afgrøder Stikord Nuværende bioenergiproduktion i DK Kapacitet i Danmark

Læs mere

HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING?

HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING? HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING? Henrik B. Møller Institut for Ingeniørvidenskab Aarhus Universitet/PlanEnergi PARAMETRE DER PÅVIRKER GASPOTENTIALE Kvæg Svin Slagtekyllinger Pelsdyr

Læs mere

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29.

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. januar 2015 Forbruget af biomasse i Region Midt vil stige

Læs mere

Bæredygtighed i dansk energiforsyning

Bæredygtighed i dansk energiforsyning Kunstmuseet Arken, torsdag d. 15. marts 2007 WEC-konference: Den Nye Danske Energioffensiv Michael Madsen Civilingeniørstuderende Aalborg Universitet Esbjerg Esbjerg Tekniske Institut Niels Bohrs Vej 8,

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Muligheder ved samspil med biogas

Muligheder ved samspil med biogas 23. april 2013 Temadag Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Muligheder ved samspil med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Hvem er Brancheforeningen? Rådgivere Biogasfællesog gårdanlæg

Læs mere

Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden

Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden Græs til biogas 3. september 2014 Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden Bruno Sander Nielsen Den danske biogasmodel Råvaregrundlag hidtil: Husdyrgødning altovervejende gylle Restprodukter

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Den danske situation og forudsætninger

Den danske situation og forudsætninger BiogasØresund 1. februar 2007 Biogas til transportformål Den danske situation og forudsætninger v. chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Biomasse til transport i Danmark (der sker slet ingenting) Andelen

Læs mere

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...

Læs mere

Biomasse og det fleksible energisystem

Biomasse og det fleksible energisystem Biomasse og det fleksible energisystem Indlæg ved energikonference 5. oktober 2009 af Institutleder Erik Steen Kristensen Spørgsmål som vil blive besvaret 1. Biomasse til energi mængder og typer? 2. Klima-

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013.

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Biomasse.Dok.2.5 København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand, Cristina C. Landt og Tyge Kjær,

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Biomasse behandling og energiproduktion Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Disposition Introduktion Mors Morsø Bioenergi Biogas på Mors historie Hvem hvorfor hvor og Hvordan

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Uffe Jørgensen Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø DET FACULTY JORDBRUGSVIDENSKABELIGE OF AGRICULTURAL SCIENCES FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Procent

Læs mere

remtidens biogas med høj tørstof

remtidens biogas med høj tørstof en vision remtidens biogas med høj tørstof Aske Palsberg - askepal@ruc.dk Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet + Problemstillingen 50 % af husdyrgødningen skal udnyttes til biogas i 2020. En øge

Læs mere

Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser

Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser Projekt af Energistyrelsen, Biogas Taskforce Karl Jørgen Nielsen, PlanEnergi Jyllandsgade 1, 9520 Skørping Tlf. 96820400, mobil 30 604

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Er der økonomi i Biogas?

Er der økonomi i Biogas? Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs

Læs mere

Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune

Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune Hvorfor skal vi have biogasanlæg? Med Folketingets vedtagelse af Grøn Vækst er det besluttet at

Læs mere

Bilag 1: Tegningsmateriale

Bilag 1: Tegningsmateriale Bilag 1: Tegningsmateriale Bjerrevej Eksisterende husdyrbrug, Bjerrevej 116 Bilag 2: Procesforløb / Beregningsverifikation Procesforløb: Beregningsverifikation: Kunde: Sjoerd Ydema, Bjerrevej 116, Rødkærsbro

Læs mere

REnescience et affaldsraffinaderi

REnescience et affaldsraffinaderi REnescience et affaldsraffinaderi Renewables, Science and Renaissance of the energy system v/georg Ørnskov Rønsch, REnescience REnescience et affaldsraffinaderi Målet med REnescienceprojektet er at opgradere

Læs mere

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 2010.03.02/ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 Det er svært at spå især om fremtiden The Stone age did not come to an end because of lack of stones, and the oil age will not come to an

Læs mere

Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet

Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet Biogas og gylleseparation, DØR/SDU 13. oktober 2010 Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet Sekretariatsleder Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings--

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet 2008 Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet Lars Rønn Olsen DTU biosys Ingeniører Uden Grænser Udarbejdet for Masangas Venner Introduktion Som behovet for bæredygtig energi

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

University of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011

University of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere

Bioenergi Konference. 27. april 2010

Bioenergi Konference. 27. april 2010 Indlæg på: Bioenergi Konference 27. april 2010 Præsenteret af: Henrik V. Laursen 1 Indlæg på Bioenergi konference Kort præsentation af Xergi Hvorfor biogas? Opbygning af et biogasanlæg Organisering af

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Af Torkild Birkmose NOTAT Januar 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund... 3 2. Eksisterende og planlagte biogasanlæg... 3 3. Nye anlæg... 4 4.

Læs mere

Biogas som økologisk columbusæg

Biogas som økologisk columbusæg Biogas som økologisk columbusæg Økologisk Jordbrug og klimaet 5. maj 2009 - DLBR - Akademiet Faglig udviklingschef Michael Tersbøl Økologisk Landsforening www.okologi.dk Kulstofpyromani eller Columbusæg

Læs mere

Gevinst ved udrådning ved højere temperaturer

Gevinst ved udrådning ved højere temperaturer Gevinst ved udrådning ved højere temperaturer Caroline Kragelund 1, Christian Holst Fischer 1, Bjørn Malmgren-Hansen 1, Mette Brynjolf Jepsen 2, Per Ruby Hansen 2 1Teknologisk Institut, 2 DONG Energy Stor

Læs mere

ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST

ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST Perfekte løsninger giver perfekte resultater ACTIVE NS MANUAL ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST Indholdsfortegnelse Hvad er Active NS? Anvendelse: Gylletanke, gyllelaguner, svinestalde, kvægstalde Forsøgsresultater:

Læs mere

Faktaark - værdikæder for halm

Faktaark - værdikæder for halm Det Nationale Bioøkonomipanel Faktaark - værdikæder for halm Tilgængelige halm- og træressourcer og deres nuværende anvendelse Der blev i Danmark fremstillet knapt 6 mio. tons halm i 2010 og godt 6,5 mio.

Læs mere

Projektresumé. Udført for: Energinet.dk ForskEl projekt nr. 7191

Projektresumé. Udført for: Energinet.dk ForskEl projekt nr. 7191 Forenkling, system- og driftsoptimering af trinopdelt forgasningsanlæg til kraftvarmeproduktion (Castor anlægget i Græsted). Desuden teknisk, organisatorisk og finansiel forberedelse til opskalering af

Læs mere

Biogas Taskforce. Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013

Biogas Taskforce. Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013 Biogas Taskforce Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013 Energiaftalen af 22. marts 2012: taskforce skal undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter med henblik på

Læs mere

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 2 3. Målsætninger og udmøntning af ForskEL 14 og ForskVE 14 4 4. Vurdering af projekternes miljøpåvirkninger 6 4.1

Læs mere

04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug

04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug 04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug 2. Projektperiode Projektstart: 01/2010 Projektafslutning: 12/2011 (ifølge ansøgning om genbevilling) 3. Sammendrag af formål, indhold og

Læs mere

grønne > 8 forskerhistorier 2009

grønne > 8 forskerhistorier 2009 grønne > 8 forskerhistorier 2009 DET FRIE FORSKNINGSRÅD TEKNOLOGI OG PRODUKTION > AF MORTEN ANDERSEN, VIDENSKABSJOURNALIST MIKROBERNE SPISER GERNE OP OM FÅ ÅR VIL DANMARK OG DE ØVRIGE EU-LANDE STÅ MED

Læs mere

Forgasning af biomasse

Forgasning af biomasse Forgasning af biomasse Jan de Wit, civ.ing. Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) I denne artikel gives en orientering om forskellige muligheder for forgasning af biomasse. Der redegøres kort for baggrunden

Læs mere

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES Biogasanlæg Affaldssektoren Landbruget Brancheforeningen for Biogas Energisektoren NY RAPPORT FRA AGROTECH OG SEGES TIL ERHVERVS- STYRELSEN

Læs mere

Brugermanual til Eco-Plan Biogas

Brugermanual til Eco-Plan Biogas Brugermanual til Eco-Plan Biogas Eco-Plan Biogas er et regneark, der kan sammenligne økonomien for en bedrift, der bruger forgæret biomasses om gødning med en bedrift, der får sin gødning fra husdyrgødning,

Læs mere

Biogasprojektet. På billedet: Söderåsens Bioenergy AB Bygget 2006 af Bigadan 65.000 ton / år 4.000.000 m 3 / år

Biogasprojektet. På billedet: Söderåsens Bioenergy AB Bygget 2006 af Bigadan 65.000 ton / år 4.000.000 m 3 / år Biogasprojektet På billedet: Söderåsens Bioenergy AB Bygget 2006 af Bigadan 65.000 ton / år 4.000.000 m 3 / år Svingödsel, 7 500 m3, varav 4 500 från WG Biomassa från Findus, 30 000 m3. Den består av slam

Læs mere

Udvikling i landbrugets produktion og struktur

Udvikling i landbrugets produktion og struktur Udvikling i landbrugets produktion og struktur Indlæg ved jens Ejner Christensen Verdens befolkning fremskrevet i mia. personer Befolkningsvækst og fødevareefterspørgsel, pct. pr. år 1979-99 2000-15* 2015-30*

Læs mere

1. Introduktion. Prefeasibility undersøgelse Biogasanlæg ved Orupgaard Biogasanlæg med kraftvarmeanlæg i Guldborgsund Kommune. Dok.Case.3.

1. Introduktion. Prefeasibility undersøgelse Biogasanlæg ved Orupgaard Biogasanlæg med kraftvarmeanlæg i Guldborgsund Kommune. Dok.Case.3. Dok.Case.3.10 Prefeasibility undersøgelse Biogasanlæg ved Orupgaard Biogasanlæg med kraftvarmeanlæg i Guldborgsund Kommune Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Opdateret

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

-CHOPPER. Foreningen for Danske Biogasanlæg Driftslederseminar Besøg på V. Hjermitslev Energiselskab 19/6-2013

-CHOPPER. Foreningen for Danske Biogasanlæg Driftslederseminar Besøg på V. Hjermitslev Energiselskab 19/6-2013 -CHOPPER Foreningen for Danske Biogasanlæg Driftslederseminar Besøg på V. Hjermitslev Energiselskab 19/6-2013 Udviklingsingeniør Henrik Kjeldgaard Hansen Xergi A/S HKHa@Xergi.Com Tlf. 30 94 86 04 Salgschef

Læs mere

Sjælland Syd området: Biomasseressourcer Vordingborg, Faxe & Næstved kommune Den 4. juni 2013

Sjælland Syd området: Biomasseressourcer Vordingborg, Faxe & Næstved kommune Den 4. juni 2013 Bio.Dok.2.2 Sjælland Syd området: Biomasseressourcer Vordingborg, Faxe & Næstved kommune Den 4. juni 2013 Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand, Cristina C. Landt og Tyge Kjær, ENSPAC, Roskilde Universitet 1.

Læs mere

Biogas- Hvordan kommer man i gang?

Biogas- Hvordan kommer man i gang? Biogas- Hvordan kommer man i gang? Åbenrå den 29. april 2009 Ved Karl Jørgen Nielsen, BYGGERI & TEKNIK I/S Aalborg den 30. april 2009 Ved Torben Ravn Pedersen, Landbo Limfjord Disposition Anlægskoncept

Læs mere

Det bliver din generations ansvar!

Det bliver din generations ansvar! Bioethanol - fremtidens energi? Hvor mange går ind for bioethanol til transportsektoren? Det bliver din generations ansvar! For Imod (!) og vær med til at diskutere hvorledes vi bedst mulig udnytter vores

Læs mere

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret

Læs mere

Eurotec Biomass A/S. Projekt Selektiv Hydrolyse

Eurotec Biomass A/S. Projekt Selektiv Hydrolyse Eurotec Biomass A/S Projekt Selektiv Hydrolyse Erfaringer fra indledende forsøgsrunde 15.08.2011 / NOe Hvad drejer det sig om? Forøgelse af omsætningen af organisk stof i slam til biogas ved en varmebehandling.

Læs mere

Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø)

Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Krav til affaldet Hvilke typer affald kan anlægget håndtere? Har affaldets beskaffenhed nogen betydning (f.eks. tørt, vådt, urenheder, sammenblanding,

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark?

Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Faglig aften: Biogasanlæg på Djursland - hvilken betydning kan det få for din bedrift? v. Henrik Høegh viceformand, Dansk Landbrug formand, Hvorfor skal

Læs mere

Turbo på forskning i biobrændsler

Turbo på forskning i biobrændsler 3. årgang Nummer 17 December 2006 Forskning i Bioenergi Turbo på forskning i biobrændstoffer 1 12 millioner kroner til et nyt bioraffinaderi 4 Bioenergien blev top-scorer 5 Brænde er en overset ressource

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Marin biomasse hvad er det og kan det bruges til energiformål?

Marin biomasse hvad er det og kan det bruges til energiformål? Marin biomasse hvad er det og kan det bruges til energiformål Michael Bo Rasmussen Henrik Fossing Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet it warns that unless new policies are enacted to protect

Læs mere

Omlægning af støtten til biogas

Omlægning af støtten til biogas N O T AT 11.april 2011 J.nr. 3401/1001-2919 Ref. Omlægning af støtten til biogas Med Energistrategi 2050 er der for at fremme udnyttelsen af biogas foreslået, dels at støtten omlægges, og dels at den forøges.

Læs mere