EU satser på vedvarende energi Forskning i energi bliver et opprioriteret

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EU satser på vedvarende energi Forskning i energi bliver et opprioriteret"

Transkript

1 3. årgang Nummer 14 Juni 2006 Forskning i Bioenergi Mangelfuld viden om gas fra gylle 2 Ansøgninger til PSO og EFP 3 Halm og energiafgrøder i biogasanlæg 4 Forsøgsanlæg for hele branchen 6 De mange muligheders anlæg 7 Energiudbyttet fra biomasse kan fordobles 8 Støver din nabo 10 Ny rekord for brændselsceller 12 EU satser på vedvarende energi Forskning i energi bliver et opprioriteret område i EU. Parlamentet har netop indstillet, at der bliver afsat 2,4 milliarder euro til forskning i energi, hvoraf to tredjedele skal øremærkes til forskning i energieffektivitet og vedvarende energi. Af Torben Skøtt Den gode nyhed blev præsenteret af Lise Nielson fra Energinet.dk på konferencen Forsk2006, der blev afholdt den 15. juni i DGI-byen i København. På konferencen skulle næstformand i EU-parlamentets udvalg for industri, energi og forskning, Britta Thomsen (S), have holdt et indlæg om EU's syvende rammeprogram, men hun var forhindret, da programmet netop var til første behandling i parlamentet den dag. I stedet kunne Lise Nielson sidst på dagen meddele, at parlamentet havde bakket op om forslaget til det nye program, der omfatter perioden fra 2007 til Danmark har i øvrigt klaret sig rigtigt godt i EU's sjette rammeprogram, hvor vi har fået mere end 100 millioner kroner, svarende til en samlet andel af støttebeløbet på over 10 procent. Bortset fra Holland, der har fået over 150 millioner kroner, er Danmark det land, der i absolutte tal har fået det største støttebeløb. Danmark bidrager imidlertid kun med omkring to procent af budgettet, hvorimod Hollands bidrag er næsten to en halv gange større. EU s 6. rammeprogram, der løber over perioden , har et samlet budget på 857 millioner Euro svarende til 6,4 milliarder kroner. Den seneste udbudsrunde inden for energi retter sig mod integrerede demonstrationsanlæg for vedvarende energi og energieffektivitet, hvor danske virksomheder og forskningsinstitutioner har stærke styrkepositioner. Ved vurderingen af de indkomne projektforslag får hver andet dansk forslag en positiv vurdering. Til sammenligning blev kun hvert ottende projektforslag fra Italien vurderet positivt.

2 Biogas foto: torben skøtt/biopress Mangelfuld viden om gas fra gylle Vores viden om det praktisk opnåelige gasudbytte fra gylle er for ringe. Det er pinligt, og det skal der rettes op på. Husdyrgødning er langt den største ressource til produktion af biogas i Danmark. Af Søren Tafdrup Hvor meget biogas kan man udvinde af gylle? Hvis man slår op i den tilgængelige litteratur på området, er svaret som regel: 22 m 3 biogas/m 3 gylle uden nærmere detaljer. Detaljerne er ellers uhyre vigtige. Et udsving på plus eller minus 10 procent på gasudbyttet fra gyllen har meget stor betydning for økonomien i et biogasprojekt. Hvorfor mangler detaljerne? Vi har jo immervæk forsket og udviklet i over 20 år. Svaret er, at stort set alle biogasanlæg af økonomiske grunde bruger en blanding af gylle og organisk affald. Så selvom vi har mange tal for anlæggenes produktion, kan vi ikke sige præcist, hvor meget af gassen der faktisk stammer fra gyllen. Men det burde forsknings- og udviklingsarbejdet vel have rådet bod på? Ja, det burde det faktisk. Desværre er det ikke sket. Det må vi bare krybe til korset og erkende. Indsatsen er hidtil brugt på andre temaer og projekter. Men bedre sent end aldrig. I de kommende år skal der skabes langt foto: torben skøtt/biopress Vegger-anlægget syd for Aalborg, hvor der i 1988 blev gennemført en række interessante forsøg med udrådning af kvæggylle. større klarhed over, hvor stort et gasudbytte, der kan opnås i praksis fra en given besætning og fra et givet antal besætninger i de større projekter. Når man igangsætter et nyt projekt, skal man kunne hente viden fra det offentligt finansierede forskningsog udviklingsarbejde, således at det forventelige gasudbytte fra husdyrgødningen kan forudsiges med forholdsvis stor sikkerhed. Følgende eksempel kan bruges til illustration: Helt tilbage i 1988 blev der udført fuldskala forsøg med termofil udrådning af kvæggylle på fællesanlægget i Vegger. Det varede flere måneder og blev udført parallelt i to af anlæggets 200 m 3 reaktorer. I den ene blev gyllen udrådnet med Og hvor meget gas kan du så lave? dages opholdstid. Det gav et udbytte på 17,8 m 3 biogas/m 3 gylle. I den anden reaktor blev gyllen udrådnet med omkring 18 dages opholdstid. Det gav et gasudbytte på 20,3 m 3 /m 3 gylle, altså et 14 procent højere udbytte. En to-trins udrådning ville have hævet udbyttet fra begge reaktorer med cirka 10 procent. Hvad skal der ske? På den ene side skal vi have en præcis viden om, hvad energipotentialet er fra en given besætning. Hertil skal besætningens sammensætning bruges. Det vil sige antal årskøer, søer med smågrise og hvor mange slagtesvin, der bliver produceret om året. I den mere avancerede udgave kan fodringen også indgå. Det betyder for køernes vedkommende, at gaspotentialet kan relateres til mælkeydelsen fra en given besætning. Næste punkt handler om, at fortyndingen med vand skal minimeres, og at gyllen skal være så frisk som muligt. Herefter skal vi kunne vurdere et konkret biogasanlægs evne til at udnytte gaspotentialet i gyllen. Det afhænger især af temperaturen, opholdstiden, og hvorvidt anlægget er udformet med seriekoblede reaktorer eller ej. Disse ting skal tilsammen kunne give et nyt biogasprojekt en præcis 2 Forskning i Bioenergi nr. 14 juni 2006

3 Biogas viden om, hvor stort et gasudbytte der kan opnås med en given mængde husdyr. Den største ressource Det fremgår af tabel 1, hvorfor det er vigtigt at fokusere på husdyrgødning, herunder gylle. Danmark har egnede ressourcer til en ti-dobling af biogasproduktionen fra de nuværende 4 PJ/ år til knap 40 PJ/år. 70 procent eller 26 PJ udgøres af husdyrgødning, men foreløbig udnyttes kun en meget begrænset del. Biogasanlæggene tilsætter som nævnt organisk industriaffald for at øge gasproduktionen og forbedre økonomien. Men det organiske industriaffald er en usikker ressource. Der kan ikke indgås langtidskontrakter med industrien, og usikkerheden forstærkes af, at ressourcerne af egnet, indenlandsk industriaffald opbruges hurtigere end husdyrgødningen. Den videre udbygning med gyllebaserede biogasanlæg vil derfor være ledsaget af en øget konkurrence om industriaffaldet. Denne problemstilling med fordele og risici ved tilsætning af organisk affald har været centrale i drøftelserne af forsknings- og udviklingsprogrammerne de sidste ti år. I rapporten Biogasfællesanlæg fra idé til realitet fra 1995 blev det konkluderet, at hovedmålet for den videre udvikling er... at forbedre anlæggene, således at de kan fungere økonomisk tilfredsstillende enten alene på grundlag af husdyrgødning eller ved Ansøgninger til PSO og EFP Så er det tid til at sætte kryds i kalenderen, hvis du skal have en ansøgning af sted til Energiforskningsprogrammet eller PSO-ordningen. Traditionen tro vil der også i år blive afholdt et fælles informationsmøde for ansøgere til PSO-ordningen under Energinet.dk og Energiforskningsprogrammet (EFP), der administreres af Energistyrelsen. De to støtteordninger har i mange år kørt parløb med fælles informationsdage og fælles ansøgningsfrister. I år bliver informationsdagen den 15. august, og ansøgningerne skal være indsendt senest den 15. september. Alle ansøgere får en foreløbig status inden den 15. december, og inden udgangen af første kvartal 2007 er alle ansøgninger færdigbehandlet. Programmerne ligner hinanden så meget, at vi jævnligt bytter ansøg- supplering med mindre attraktive affaldstyper, som der er større langsigtet leverancesikkerhed for. Denne konklusion er fortsat gældende. Derfor har forsknings- og udviklingsindsatsen til formål at opnå yderligere forbedringer af biogasanlæggenes teknisk-økonomiske formåen, således at sektoren i fremtiden kan klare sig, selvom råvaregrundlaget bliver gradvist mindre økonomisk ninger, oplyser Lise Nielson fra Energinet.dk. Det har altså mindre betydning, om ansøgningen sendes til Energi.dk eller Energistyrelsen. Energiforskningsprogrammet har 72 millioner kroner til udvikling af nye teknologier inden for energiområdet. Der ydes tilskud til forskning, udvikling og demonstration vedrørende produktion, forsyning og effektiv anvendelse af energi. Endvidere ydes tilskud til internationalt samarbejde. PSO-ordningen råder over 25 millioner kroner til effektiv energianvendelse og 130 millioner kroner til forskning, udvikling og demonstration af miljøvenlige elproduktionsteknologier. Yderligere oplysninger: attraktivt, i takt med at ressourcerne af organisk affald opbruges. For at kunne bedømme økonomien i de konkrete projekter og udnytte landets store energipotentiale i husdyrgødningen er det derfor vigtigt at samle og forbedre vores viden om biogas fra husdyrgødningen. Søren Tafdrup er fuldmægtig i Energistyrelsen, Enhed: PJ Potentiale Produktion År 2001 Produktion År 2002 Produktion År 2003 Produktion År 2004 Husdyrgødning 26,0 0,61 0,70 0,85 0,91 Spildevandsslam 4,0 0,86 0,87 0,87 0,83 Industriaffald, dansk 2,5 0,59 0,67 0,80 0,86 Industriaffald, importeret 0,40 0,45 0,55 0,65 Kød- og benmelsmateriale 2,0 0,00 0,00 0,00 0,00 Husholdningsaffald 2,5 0,03 0,05 0,07 0,03 Have- og parkaffald 1,0 0,00 0,00 0,00 0,00 Lossepladsgas 1,0 0,56 0,62 0,44 0,46 I alt 39,0 3,05 3,36 3,58 3,74 Tabel 1. Potentiale og registreret produktion af biogas i årene Forskning i Bioenergi nr. 14 juni

4 Biogas Halm og energiafgrøder i biogasanlæg Tilførsel af halm til biogasanlæg kan reducere eller i bedste tilfælde helt fjerne biogasanlæggenes afhængighed af organisk affald. Imidlertid er der stor forskel på udbyttet fra forskellige halmtyper, og noget tyder på, at der i visse tilfælde kan opnås en synenergieffekt, som gør det ekstra attraktivt at supplere husdyrgødningen med halm. Af Henrik B. Møller og Anders M. Nielsen Halm udgør en betydelig energiressource og anvendes allerede i dag i stort omfang i den danske energiforsyning. Endvidere anvendes en stadigt stigende mængde halm som strøelse i husdyrbruget, del på grund af øgede krav om husdyrvelfærd, dels på grund af lovgivningsmæssige krav om rodemateriale til svin. Anvendelse af halm i biogasanlæg ved direkte tilførsel eller ved indirekte tilførsel som strøelse med gødningen kan være med til at reducere, eller i bedste tilfælde helt fjerne, biogasanlæggenes afhængighed af organisk affald. Samtidig kan anvendelse af halm i biogasanlæg være et godt supplement til direkte afbrænding på de store kraftværker, hvor det ofte kan være vanskeligt at genanvende næringsstofferne i halmen. Forskel på halm Mulighederne for at anvende halm i biogasanlæg er i det seneste års tid blevet undersøgt ved Danmarks JordbrugsForskning med støtte fra Energistyrelsen. En række metoder til at øge gasudbyttet er blevet belyst, ligesom gasudbyttet fra en række halmtyper og energiafgrøder er blevet undersøgt. Det drejer sig om: Halm fra hvede, byg, frøgræs, ærter og raps. Energiafgrøder i form af majs, græs og korn. Gasudbyttet er som forventet generelt højere i korn og grovfoder sammenlignet med halm (se figur 1). Der er imidlertid store individuelle forskelle mellem de forskellige halmarter, når halmen anvendes til produktion af biogas. Halm fra hvede og vårbyg har således et væsentligt lavere gasudbytte end halm fra frøgræs og vinterbyg. Hvorvidt resultatet for vinterbyg gælder for alle typer er dog usikkert, da resultatet kun bygger på en enkelt undersøgelse. Generelt er udbyttet fra halm som nævnt lavere end fra grovfoder. Udbyttet fra frøgræshalm og vinterbyghalm nærmer sig dog udbyttet for grovfoder, hvis bidraget fra efterafgasning indregnes det vil sige en lang opholdstid i reaktortanken og/ eller efterafgasning i en lagertank med gasopsamling. Halm og gylle Ved Danmarks JordbrugsForskning er der udført en række forsøg, hvor tilførslen af svinegylle og hvedehalm til en biogasreaktor blev sammenlignet med en referencereaktor, der udelukkende fik tilført svinegylle. I figur 2 er vist, hvor stor en andel af tørstofindholdet halmen udgør af den samlede mængde tørstof, ligesom den organiske belastning af halmreaktoren er sammenlignet med referencereaktoren. Halmen blev tilsat separat ved tør indfødning under væskeniveau tre gange ugentligt. Som forventet opstod der håndteringsmæssige problemer i form af en kraftig lagdeling, og den oprindelige propelomrøring blev på et tidligt tidspunkt erstattet af omrøring ved hjælp af gas. Gasomrøringen var imidlertid heller ikke i stand til at sikre en tilstrækkelig omrøring med det resultat, at en stor del uomsat materiale blev ophobet i toppen af reaktortanken. Det kan have bidraget til en forbedret omsætning på grund af den lange opholdstid. Andel af halm (procent VS) Dage efter start Figur 2: Andelen af tilført organisk stof der blev udgjort af halm under forsøget. Organisk belasning (kg VS/m 3/dag) Dage efter start Referencereaktor Halmreaktor Figur 3: Organisk belastning for henholdsvis referencereaktoren og halmreaktoren. 4 Forskning i Bioenergi nr. 14 juni 2006

5 Biogas Procesbalance I løbet af forsøget blev mængden og sammensætningen af flygtige fede syrer (VFA) målt. Niveauet viste sig at være forholdsvist lavt og stabilt indtil 230 dage efter opstart, hvor en ny procedure med fjernelse af flydelaget, neddeling og efterfølgende genudrådning blev indført (se figur 3). Ved indførelse af den procedure steg VFA-indholdet i halmreaktoren, hvilket kan forklares med en langvarig ophobning af uomsat organisk materiale, som blev aktiveret ved neddelingen. Efter yderligere cirka 100 dage skete der et mindre fald i VFAniveauet, men det kom dog langt fra ned på niveau med referencereaktoren. Liter methan/kg tørstof (VS) Rejgræs Raps Ærter Halm Primær udrådning (mesofil) Korn Rødvingel Vinterbyg Vårbyg 1 Vårbyg 2 Hvede 1 Hvede 2 Hvede Grovfoder Majs 1 Majs 2 Græs 1 Græs 2 Primær udrådning plus efterafgasning Figur 1: Metanudbytte fra forskellige typer biomasse. Mesofil udrådning er angivet som gasudbyttet ved 35 C ved en opholdstid på 48 dage, og efteraf - gasning er angivet som udbyttet fra dages udrådning ved 35 C. Gasproduktion Gasproduktionen per kg organisk tørstof (VS) i de to reaktorer fremgår af figur 4. Der opnås generelt et væsentligt bedre udbytte per kg VS i reaktoren med tilførsel af halm i forhold til reaktoren med ren gylle. I gennemsnit gav halmreaktoren således et udbytte på 377 liter CH 4 /kg VS, mod et udbytte på kun 278 liter CH 4 /kg VS i referencereaktoren. Det er overraskende, da svinegylle i de fleste undersøgelser har vist et udbytte på 300 liter CH 4 /kg VS, mens hvedehalm maksimalt har givet 220 liter CH 4 /kg VS. Det tyder således på, at der har været en synergieffekt ved tilsætning af halm formentlig på grund af en betydelig lagdeling i halmreaktoren, der har sikret en meget lang opholdstid af tungtomsætteligt materiale. I halmreaktoren har produktionen endvidere været meget varierende, hvor perioderne med meget høj gasproduktion har været sammenfaldende med, at flydelaget er blevet aktiveret ved manuel omrøring. Endvidere har der været et markant højere gasudbytte i perioden efter opstart med regelmæssige udtag af flydelaget, neddeling og genudrådning. Der blev således målt et udbytte på 451 liter CH 4 /kg VS i perioden efter opstart med denne procedure, mens produktionen kun var på 333 liter CH 4 /kg VS i perioden uden neddeling. Det høje udbytte i sidste periode hænger formentlig sammen med, at det er lykkedes at omsætte en del ophobet materiale fra første periode og kan således ikke alene tilskrives effekten af neddeling. Henrik B. Møller er centerforsker og ansat ved Danmarks JordbrugsForskning på Afdeling for Jordbrugsteknik og deltager i Videncenter for Husdyrgødning og Biomasseteknologi, Anders M. Nielsen er Ph.d.-studerende ved Danmarks JordbrugsForskning. Gram VFA/liter biomasse Grader C Neddeling plus genudrådning Dage efter start Temperatur i referencereaktor VFA i referencereaktor Temperatur i halmreaktor VFA i halmreaktor Figur 4: Total fedtsyreindhold (VFA) og temperatur i halm- og referencereaktoren. Liter methan/kg VS Neddeling plus genudrådning Dage efter start Referencereaktor Halmreaktor Figur 5: Gasproduktionen for henholdsvis referencereaktoren og reaktoren, der fik tilført halm og gylle. Forskning i Bioenergi nr. 14 juni

6 Forsøgsanlæg for hele branchen Af Flemming Nielsen Biogas Danmarks JordbrugsForskning er med års tilløb nu på vej med et fuldskala-biogasforsøgsanlæg, der skal indfri ambitionen om ny, øget forskning og afprøvning inden for biogas og gylleseparation Underskriften er for længst sat på kontrakten, naboerne i Foulum er beroliget, og pengene står på en disponibel konto. Nu er det sikkert og vist: Danmarks JordbrugsForskning (DJF) får sit biogasforsøgsanlæg. Udgravningen begynder i begyndelsen af juni, og umiddelbart efter nytår begynder anlægget at producere gas. Xergi, som leverer anlægget, har derefter en tre måneders periode til at indkøre anlægget, lyder det fra Gunnar Hald Mikkelsen, driftschef hos Danmarks Jordbrugs- Forskning. Med anlægget ser forskningsinstitutionen frem til at få styrket indsatsen på området. Med biogasanlægget får vi en platform til at sætte landbruget ind i en energiproduktion. Vi integrerer landbrugsproduktion og energifremstilling, forklarer Gunnar Hald Mikkelsen, der mener, at Danmarks JordbrugsForskning har alle forudsætninger for at kunne gøre en forskel for hele biogasbranchen. foto: flemming nielsen/cbmi Her ligger allerede et par gylletanke, men om et halvt år står her et biogasforsøganlæg. minimal afgivelse til luft, jord og vand. Den viden, systematik og erfaring, forventer han, bliver en drivkraft i driften og brugen af forsøgsanlægget. Man kan også forestille sig et forskningsområde, der udnytter de strategier med hensyn til at optimere kvælstoffet. Det kan være, at vi kan designe afgrøden til en senere produktion af biogas. Eventuelt kan vi udvikle, forædle eller gensplejse sorter, der er velegnet til energiproduktion direkte, foreslår han. Et andet fokusområde er opbevaring og håndtering af produkterne. Vi ensilerer i dag med snitning og plastoverdækning. Det er ikke sikkert, at vi skal blive ved med det. Det kan være, vi skal udvikle billigere lager og håndtering af afgrøder, siger Gunnar Hald Mikkelsen. Prøvestation for virksomheder Det faktum, at Danmarks Jordbrugs- Forskning kommer til at stå for anlægget, betyder, at det bliver et anlæg med forsøgsfaciliteter, der er åbent for alle med interesse i processer og teknologier i relation til biogas. Med anlægget er der mulighed for, at virksomheder kan få afprøvet og testet deres apparater, baseret på ægte forskningshåndværk, fremhæver Gunnar Hald Mikkelsen. En af fordelene ved at lade sit udstyr teste på Foulum i fremtiden er, at man her kan give statistisk belæg for at udstyret fungerer. Vore egne forskningsprojekter, studerende og undervisning vil blive tilknyttet anlægget, så der er basis for, at der kan laves et afsæt for et dansk bioenergieventyr, forudsiger Gunnar Hald Mikkelsen. Nye energimuligheder Danmarks JordbrugsForskning er god til at optimere produktionen inden for dyreholdet og jordbruget, og jeg er overbevist om, at vi også bliver gode til at optimere foderblandingen til biogasanlægget, vurderer Gunnar Hald Mikkelsen. Han fremhæver, at Danmarks JordbrugsForskning til stadighed optimerer tabet af næringsstoffer med foto: torben skøtt/biopress I dag ensilerer landmanden med snitning og plastoverdækning, men det er langt fra sikkert, at det er vejen frem. 6 Forskning i Bioenergi nr. 14 juni 2006

7 De mange muligheders anlæg Biogasanlægget hos Danmarks JordbrugsForskning er de mange muligheders anlæg med fire forsøgsreaktorer og en forsøgshal. Af Flemming Nielsen Det er en alsidig pakke, som Danmarks JordbrugsForskning har bestilt hos Xergi. Inden i pakken gemmer sig nemlig intet mindre end et fuldt køreklart produktionsanlæg samt fire forsøgsanlæg med et væld af justerings- og tilpasningsmuligheder. Det er i forsøgsanlæggene, at kreativiteten og mulighederne gemmer sig. Forsøgsanlægget består af fire reaktorer, hvoraf to er på 30 kubikmeter og to på 10 kubikmeter. Alle kan køre termofile og mesofile processer og spændet derimellem, fortæller Anders Peter Jensen fra Xergi s udviklingsafdeling. Med fire fortanke á 30 kubikmeter kan man meget præcist styre, hvad der tilføres anlægget. Derudover er der også tilgang fra substrattanke med for eksempel vegetabilske eller animalske fedtprodukter. Matrixopbygning Fra fortankene går blandingen til to opvarmnings- og doseringsanlæg, der hver især har en kapacitet, som kan dække behovet i samtlige fire forsøgsreaktorer. Doseringsanlægget er indrettet, så man kan tilføre faste produkter med eksempelvis en frontlæsser. Materiale bliver naturligvis vejet alt efter de blandinger, man sammensætter, siger Anders Peter Jensen. I opvarmningstanken har man frihed til selv at bestemme, hvor lang tids opvarmning og hvilken temperatur man ønsker. Der er fast forbindelse ind til hver af de fire reaktorer med indfødning i tre niveauer i reaktoren. Det vil sige, at begge opvarmnings- og doseringsanlæg kan føde ind i tre niveauer i hver af de fire reaktorer. foto: flemming nielsen/cbmi Med biogasforsøgsanlægget er der åbnet op for at udforske mange proces - optimeringer og hardware, vurderer Anders Peter Jensen, procesudvikler i Xergi. Reaktorerne kan kobles i serie eller parallelt, der kan tages biomasse ud i fem niveauer, og der er mulighed for efterhygiejnisering. Der er alle mulige tænkelige frihedsgrader. Naturligvis med en avanceret styring og dokumentation, siger Anders Peter Jensen. Forsøgshal bliver prøvestation Forsøgshallen, der er en del af anlægget, deles ud i seks områder, hvor man kan lave uafhængige aktiviteter. Hallen bliver af en sådan størrelse, at man kan køre ind med en lastbil. Virksomhederne kan få vurderet deres produkter i forsøgshallen. Her er også et showroom med plads til 30 personer og et panoramavindue, som giver et godt overblik over hallen. Ser vi lidt længere frem, kan virksomhederne måske få en art typegodkendelse gennem afprøvning på forsøgsanlægget. Og for Xergis vedkommende vil vi selv kunne optimere vores egne produkter, vurderer Anders Peter Jensen. Produktionsanlæg med potentiale I tilknytning til forsøgsanlægget bygges et fuldskala produktionsanlæg. Biogas Anlægget vil være opbygget som andre anlæg, vi producerer, men man har mulighed for at implementere teknologierne fra forsøgsanlægget i produktionsanlægget, fortæller Anders Peter Jensen. Produktionsanlægget får en primærreaktor på kubikmeter, der kan arbejde inden for det termofile og mesofile temperaturområde og spændet der i mellem. Der er mulighed for at kunne tilføje en reaktor mere, hvis man på et senere tidspunkt får brug for det. Gassen fra produktionen udnyttes dels i en biogasmotor i forbindelse med kraftvarmeanlægget hos Dansk JordbrugsForskning og dels i en biogaskedel i forbindelse med biogasanlægget. Derudover er der en fakkel, der i nødstilfælde kan bruges til afbrænding af overskydende gas. Som en del af anlægget opstilles endvidere et separationsanlæg baseret på en dekantercentrifuge. Samlet set skal demonstrationsanlægget behandle omkring tons husdyrgødning og cirka tons anden biomasse om året. Med den tilførte biomasse kan anlægget årligt producere m³ metangas. Forskning i Bioenergi nr. 14 juni

8 Biomasse Energiudbyttet fra biomasse kan fordobles Frem til år 2020 kan vi fordoble energiudbyttet fra biomasse og samtidig bevare vores nuværende landbrugsproduktion. Det slår en gruppe forskere fast i en helt ny rapport, hvor man sammenligner forskellige teknologier til udnyttelse af biomasse. Af Flemming Nielsen Forskning i Bioenergi har fået lov til at se arbejdspapiret til en ny rapport om biomasse til energi. Bag rapporten, der ventes afsluttet i løbet af sommeren 2006, står seniorforsker Uffe Jørgensen og Peter Sørensen, begge Danmarks JordbrugsForskning samt Anders Peter Adamsen, APSA Miljø. Man kan på nuværende tidspunkt ikke konkludere, at den ene teknologi er klart bedre end den anden. Det kommer an på, hvilke parametre man vægter højest, siger Uffe Jørgensen, der er rapportens hovedforfatter. Han gør opmærksom på, at man umiddelbart kan anvende tre forskellige målestokke, når de forskellige teknologier skal vurderes. Der er dels den politiske, der især lægger vægt på forsyningssikkerhed, og derudover er der en energiøkonomisk vinkel, hvor det er energiudbyttet, der spiller en afgørende rolle. Endelig kan man vælge den teknologi, som har den miljømæssigt bedste profil, for eksempel med hensyn til udledning af drivhusgasser eller tab af næringsstoffer, forklarer Uffe Jørgensen, og uddyber: Det store skel står mellem biomasse til kraftvarme eller biobrændstoffer, der er vindere på hver deres område. Her kan der ud fra ovenstående ikke udpeges nogen entydig vinder, vurderer han. Forskellige udviklingstrin For at danne sig et overblik over området er det i følge Uffe Jørgensen foto: torben skøtt/biopress Uffe Jørgensen i en af Foulums pileplantager. Pil er en af de mest effektive af - grøder, hvis det drejer sig om at få mest mulig energi ud af landbrugsjorden. En hektar med pil giver således et energiudbytte på 150 GJ eller femten gan - ge så meget, som hvis man i stedet dyrker raps til produktion af biodiesel. vigtigt, at man ser på de forskellige teknologier, som er på vidt forskellige udviklingstrin. Rå planteolie og biodiesel er teknologier, der er nemme at gå til, men ressourcerne er begrænsede. Ethanol har muligvis større perspektiver, fordi man på sigt forventer en større energieffektivitet. Nye brændstoftyper som DME og metanol byder på flere fordele, men teknologien er endnu ikke færdigudviklet, og der vil komme krav om justering af motorerne. Biogas er indtil videre for dyrt til transportsektoren, men det er for tidligt at afvise teknologien. Eksempelvis satser man i Sverige på at gøre biogas rentabelt gennem stordriftsfordele. I et regionalt og lokalt perspektiv er biogas, rapsolie og stirlingmotorer konkrete teknologier, der har et særligt potentiale. Pas på med vindere Med den ovenstående gennemgang har rapportens forfattere lavet en oversigt, der vurderer udviklingstrin og potentialer for den enkelte teknologi. I samfundsdebatten hører man for tiden ethanol fremhævet frem for 8 Forskning i Bioenergi nr. 14 juni 2006

9 Biomasse Produkt: Biobrændstof (B) El (E) Varme (V) Teknologisk stade Råvaregrundlag Afledte miljøgevinster Energiudbytte Anlæg: Centrale (C) Decentrale (D) Direkte afbrænding E V C D Termisk forgasning E V C Omsætning til brint B E V? C D Biogas B E V C D Metanol og MDE B C Rå planteolie B E V C D Biodiesel B E V C Ethanol fra stivelse B C Ethanol fra lignocellulose B E V C Figurtekst: I tabellen opsummeres forskelle i udviklingstrin, råvaregrundlag, miljøgevinster, energiudbytte samt cen - tral og decentral anvendelse mellem en række teknologier. Karakterene (et til tre stjerner) kan ikke opfattes som abso - lutte, da der sker en løbende teknologiudvikling. Kilde: Uffe Jørgensen. andre teknologier, men det er farligt kun at fremhæve en teknologi. Det er særligt vigtigt at rådgive de politikere, der er beslutningstagere og ikke har viden og indsigt i, hvad der bør fremmes. For der er flere teknologier, der skal fremmes, understreger Uffe Jørgensen. Han savner blandt andet livscyklusanalyser, der afdækker, hvordan den enkelte teknologi klarer sig i et miljøog samfundsmæssigt regnskab. Fordobling af bioenergi I rapporten fremhæver forfatterne, at der frem til 2020 er plads til cirka en fordobling af bioenergien fra landbruget. Vi ser et betydeligt potentiale i at øge udbyttet fra primært halm, husdyrgødning, enggræs og energiafgrøder. Vi forventer at kunne øge det samlede energiudbytte fra biomasse fra 90 PJ i 2004 til 169 PJ i Det kan ske samtidig med, at vi bevarer den landbrugsproduktion, vi har i dag, inddrager nye arealer til infrastruktur og naturbeskyttelse og tager højde for en øget befolkningstilvækst, siger Uffe Jørgensen. Flemming Nielsen er kommunikationsmedarbejder hos Center for Bioenergi og Miljøteknisk Innovation (CBMI), agrsci.dk. Kraftvarme fra pil eller helsæd Biogas fra kløvergræs Ethanol fra helsæd Ethanol fra hvedekerner Koldpresset rapsolie Biodiesel PJ GJ/hektar Energiudbyttet/hektar fra forskellige former for bioenergi. Selv om der er tale om forskellige produkter, og der er forskellige biprodukter, som ikke er regnet med, viser figuren, at der vitterligt er meget store forskelle på de forskellige former for bioenergi. Affald Brænde Skovflis Træaffald Træpiller Fiskeolie Biodiesel 2020 Halm Husdyrgødning Græs Græs på eng Energiafgrøder Skovrejsning Energiudbyttet fra biomasse i 2004 og et scenario for produktionen i Over en periode på 16 år vil det være muligt at fordoble produktionen af biomasse til energiformål, uden at det går ud over den landbrugsproduk - tion, vi har i dag. Forskning i Bioenergi nr. 14 juni

10 Arbejdsmiljø Støver din nabo? Det er velkendt, at mikroorganismer fra blandt andet halm og flis kan give luftvejsproblemer, men naboer til biobrændselsværker behøver ikke at frygte for deres helbred. En ny undersøgelse fra Arbejdsmiljøinstituttet viser, at koncentrationerne generelt er for små til, at de kan give anledning til helbredsproblemer, med mindre man opholder sig i umiddelbar nærhed af et halmlager eller en flisstak. foto: simon skov, skov & sandskab, kvl Det er ikke altid sundt at opholde sig i umiddelbar nærhed af anlæg, hvor man håndterer halm eller flis. Af A. M. Madsen, M. Z. Nørgaard og K.G. Jensen Med støtte fra PSO-midlerne, der i dag administreres af Energinet.dk, har Arbejdsmiljøinstituttet gennemført en undersøgelse af luftkvaliteten omkring biomassefyrede værker. Ikke mindre end 20 værker har deltaget i undersøgelsen, og resultaterne herfra er sammenlignet med luftkvaliteten i blandt andet et bymiljø. Det er velkendt, at overalt hvor der findes biobrændsler, er der mikroorganismer i form af skimmelsvampe og bakterier. Svampene afgiver sporer, der kan give helbredsproblemer, og nogle bakterier danner endotoksin, som er giftigt. Bakterier, svampesporer og endotoksin spredes forholdsvist let i luften som støv og vandtåger de såkaldte bioaerosoler. På grund af mikroorganismernes ringe størrelse kan de trænge helt ned i lungernes finere forgreninger og derved udgøre en sundhedsrisiko. Arbejdsmiljøinstituttets undersøgelse omfatter luftkvaliteten hos naboer, der opholder sig cirka 250 meter fra værket samt personer, der opholder sig tæt på et lager af halm eller flis. Resultaterne viser, at naboer til biobrændselsværker er udsat for let forhøjede koncentrationer af bioaerosoler, der indeholder skimmelsvampe og endotoksin. Der er imidlertid tale om betydelige variationer, og generelt ligger niveauet langt under de grænseværdier, som man forventer kan give anledning til helbredsproblemer. Anderledes forholder det sig med personer, der opholder sig uden for en åben port til et halmlager eller tæt på en stak skovflis. Her er der fundet koncentrationer af endotoksin og skimmelsvampe, som kan give problemer især hvis personerne i forvejen er svækkede. 250 meter fra værket Undersøgelsen fra Arbejdsmiljøinstituttet viser blandt andet, at luften 250 meter fra et halmfyret værk indeholder forhøjede koncentrationer af endotoksin (se figur 1). Hvis man opholder sig i vinden fra et halmfyret Fakta Endotoksin stammer fra bakterier og kan ved høje koncentrationer føre til luftvejsproblemer. Aspergillus fumigatus eren skimmelsvamp, der kan give luftvejsproblemer og allergi. Skimmelsvampe indeholder allergifremkaldende stoffer og kan blandt andet give høfeber. Actinomyceter er en gruppe bakterier, der indeholder allergifremkaldende stoffer. værk, vil man i gennemsnit blive udsat for 5,3 EU/m 3 luft (EU = Endotoksin Unit). Det er mere end i et bymiljø, men langt under niveauet for et arbejdsmiljø, hvor man arbejder med grænseværdier på mellem 50 og 200 EU/m 3 luft. Som det fremgår af figur 1, er der tale om betydelige variationer blandt de målinger, Arbejdsmiljøinstituttet har gennemført. En enkelt måling ligger under det gennemsnitlige niveau for bymiljø, mens en anden måling er oppe på 37 EU/m 3 luft det vil sige tæt på de laveste foreslåede grænseværdier inden for arbejdsmiljø. I vinden fra flisfyrede værker er der ikke konstateret forhøjede koncentrationer af endotoksin, men her er der til gengæld hyppige forekomster af skimmelsvampen Aspergillus fumigatus (se figur 2). Det er en svamp, der kan give anledning til luftvejsproblemer og allergi især hos personer, der i forvejen er svækkede. Forekomsten af skimmelsvamp hænger sandsynligvis sammen med, at de flisfyrede værker har udendørs flisstakke. Koncentrationen af støv i vinden fra flisfyrede værker har også vist sig at være lettere forhøjet, men ligger dog langt under grænseværdien for støv i arbejdsmiljøet. I luften fra halm- og flisfyrede værker er der konstateret skimmelsvampe og actinomyceter (se figur 2). Sidstnævnte er en gruppe bakteri- 10 Forskning i Bioenergi nr. 14 juni 2006

11 Arbejdsmiljø EU/m3 luft (EU = Endotoksin Unit) 1000,00 100,00 10,00 1,00 0,10 0,01 Referencer Bymiljø Trafikeret vej Landbrugsmark Gartneri Vind fra flisværk Vind fra halmværk Vind mod bioværk Flisstak Port til halmværk er, som indeholder allergifremkaldende stoffer. Koncentrationerne er dog lavere end de niveauer, hvor folk normalt får gener, ligesom de er lavere end koncentrationerne i en nyere tysk undersøgelse. Den tyske undersøgelse viser, at naboer, som bor meter fra et kompostanlæg, udsættes for forhøjede koncentrationer af bioaerosoler i hjemmet, og at flere naboer klager over luftvejsproblemer. 250 meter fra kilden Tæt på kilden Figur 1. Koncentrationer af endotoksin i luften i forskellige miljøer målt om vinteren. Hvert symbol illustrerer en måling, mens de vandrette streger angiver gennemsnittet. Bemærk, at skalaen er logaritmisk. Tæt på halmlager og flisstak Uden for en åben port til et lager, hvor der transporteres halm, er der konstateret forhøjede koncentrationer af endotoksin og skimmelsvampe (figur 1 og 2). Koncentrationerne er så høje, at det er på niveau med de grænseværdier, der er foreslået i andre undersøgelser eller på et niveau, hvor det kan give anledning til helbredsmæssige problemer. Der er ligeledes konstateret relativt høje koncentrationer af svampen Aspergillus fumigatus og actinomyceter i alle luftprøver omkring flisstakke og halmlagre. Den gennemsnitlige koncentration af skimmelsvampe og actinomyceter uden for et halmlager er på niveau med, hvad der er fundet i den nævnte tyske undersøgelse cirka 200 meter fra et komposteringsanlæg. Vil du vide mere Vil du vide mere om eksponering for bioaerosoler ved håndtering af biobrændsler, kan du finde yderligere oplysninger i: Madsen AM, Eduard W, Blomquist G, Midtgaard U. Biofuels and Occupational Health - with special focus on microbial factors. NMR-publikation 2003 (74 pp.). Vilduvidemereomdentyske undersøgelse om naboerne til kompostanlæg, kan du finde yderligere oplysninger i: Herr CE, Zur NA, Jankofsky M, Stilianakis NI, Boedeker RH, Eikmann TF: Effects of bioaerosol polluted outdoor air on airways of residents: a cross sectional study. Occup Environ Med 2003, 60: Resultater vedrørende koncentrationer af endotoksin i forskellige miljøer, herunder omkring biobrændselsværker, trykkes i juni i: Annals of Agricultural and Environmental Medicine, hjemmeside Artiklen hedder: Airborne endotoxin in different background environments and seasons, af A.M. Madsen. Tak til Energinet.dk og Arbejdsmiljøinstituttet, som har finansieret undersøgelsen. Anne Mette Madsen er seniorforsker i mikrobiologi og ansat på Arbejdsmiljøinstitutet, M. Z. Nørgaard og K.G. Jensen er begge studerende. Skimmelsvampe (cfu)/m3 luft Actinomyceter (cfu)/m3 luft Støv (mg)/m3 luft Procent med Aspergillus fumigatus , , , , , , , ,10 0,02 0,03 0, , Bymiljø (20) Vind mod værker (14) Vind fra halmværker (8) Vind fra flisværker (4) Ved flisstakke (4) Ved åben port til halmlade (4) Figur 2. Koncentrationer af skimmelsvampe, bakterier (actinomyceter), støv og skimmelsvampen Aspergillus fumi - gatus. Tallene i parentes angiver antallet af områder eller værker, hvor luftprøver er taget. Forskning i Bioenergi nr. 14 juni

12 FiB Forskning i Bioenergi udgives med støtte fra Energiforskningsprogrammet, Elsam og Energi E2. Nyhedsbrevet, der er gratis, udkommer seks gange om året i en dansk og en engelsk udgave. Begge udgaver kan downloades fra Internettet på adressen Den danske version af nyhedsbrevet findes endvidere i en trykt version, der leveres som et indstik i tidsskriftet Dansk BioEnergi. Yderligere eksemplarer af den danske udgave kan rekvireres hos BioPress, biopress.dk, telefon Ansvarshavende redaktør: Journalist Torben Skøtt ISSN: Produktion: BioPress Vestre Skovvej Risskov Telefon Telefax Hjemmeside: Forsidefoto: Flemming Nielsen, CBMI og Torben Skøtt, BioPress. Oplag: stk. Tryk: CS Grafisk. Bladet er trykt på svanemærket offset papir. Gengivelse af artikler og illustrationer må kun ske efter aftale med BioPress. Citater fra artikler må gerne bruges med tydelig kildeangivelse. Næste nummer: udkommer medio august Deadline for redaktionelt stof er den 17. juli Brændselscellerne blev drevet af gas, der er fremstillet ved forgasning af træflis på instituts såkaldte Vikingforgasser, som vi tidligere har omtalt her i bladet. Den tidligere rekord er, i følge den tilgængelige litteratur, på 48 timer, hvorefter brændselscellens ydeevne faldt drastisk. Den nye rekord er på henholdsvis 150 timer for den ene celle og 168 timer for den anden. Begge celler blev slukket uden tab af ydeevne, men af tidsmæssige årsager, idet forskerne fra München og Athen, der arbejder med disse celler, skulle hjem. Jesper Ahrenfeldt og Ulrik Henriksen overvejer nu at gennemføre en timers test med brændselscellerne. Succesen tilskrives især den meget rene trægas, som Viking-forgasseren er i stand til at producere. Normalt bliver gassen brugt i et lille kraftvarmefoto: dtu institut for mekanik, energi og konstruktion Ny rekord for brændselsceller Ph.d.-studerende Jesper Ahrenfeldt og lektor Ulrik Henriksen fra Danmarks Tekniske Universitets institut for Mekanik, Energi og Konstruktion har slået rekorden for drift af brændselsceller på gas. Viking-forgasseren på Danmarks Tekniske Universitet. anlæg med en eleffekt på 25 kw, men derudover er der udført en række forsøg med at anvende gassen til produktion af metanol og nu også til drift af brændselsceller. Viking-forgasseren har i øvrigt sin helt egen verdensrekord med en elvirkningsgrad på 25 procent, når gassen anvendes til kraftvarme det er der ingen andre anlæg i den størrelsesorden, der har kunnet præstere. I samarbejde med kedelfabrikanten Weiss er forskerne nu i gang med at opskalere teknologien, så det bliver muligt at bygge anlæg med en eleffekt på 250 kw. Den 16. juni kunne et andet dansk forskningsprojekt inden for forgasningsteknologi ligeledes notere en ny rekord. Klokken et om natten kunne Henrik Houmann Jakobsen fra Bio- Synergi Proces konstatere, at hans open-core forgasser havde rundet driftstimer, heraf 480 timer med elproduktion. Og som han skriver i en mail til redaktionen: Med hensyn til optimismen så er den rigtig, rigtig høj! TS

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

Af Henrik Bangsø Nielsen, Kanokwan Boe og Rena Angelidaki

Af Henrik Bangsø Nielsen, Kanokwan Boe og Rena Angelidaki 3. årgang Nummer 13 April 2006 Forskning i Bioenergi Optimering af biogasprocessen 1 Ustabil proces kostede en million kroner 3 Fra gas til flydende brændsler 4 Sådan fordobles gasproduktionen ved tilførsel

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Bioenergi Konference. 27. april 2010

Bioenergi Konference. 27. april 2010 Indlæg på: Bioenergi Konference 27. april 2010 Præsenteret af: Henrik V. Laursen 1 Indlæg på Bioenergi konference Kort præsentation af Xergi Hvorfor biogas? Opbygning af et biogasanlæg Organisering af

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Nye forskningsstrategier

Nye forskningsstrategier 3. årgang Nummer 12 Februar 2006 Forskning i Bioenergi Nye forskningsstrategier 1 Landbrugets forskningsstrategi 2 Bioteknologisk forskningsstrategi 2 Opfugtning af forbrændingsluft 3 Stort forsøgsanlæg

Læs mere

Tysk-dansk biogasmøde for proffer og interesserede

Tysk-dansk biogasmøde for proffer og interesserede Tysk-dansk biogasmøde for proffer og interesserede Grønt Vækst Laboratorium RKSK-Modellen for Biogas Lars Byberg, Bioenergikoordinator Ringkøbing-Skjern Kommune Selvforsynende med Vedvarende Energi i 2020

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

RKSK-Modellen for biogas

RKSK-Modellen for biogas RKSK-Modellen for biogas Energinet.dk 18.8 2009 Lars Byberg, Bioenergikoordinator Ringkøbing-Skjern Kommune Selvforsynende med Vedvarende Energi i 2020 Bioenergi Vind Bioenergi Transport 100 % VE Byggeri

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Er der økonomi i Biogas?

Er der økonomi i Biogas? Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,

Læs mere

Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser

Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Skrevet af Karen Jørgensen og Erik Fog Videncentret for Landbrug,

Læs mere

Inbicon Demonstrationsanlæg

Inbicon Demonstrationsanlæg x Inbicon Demonstrationsanlæg - for 2. generations bioethanol LandboUngdom konference Bygholm, 27. april 2010 Inbicon demonstrationsanlæg Agenda DONG Energy løsninger indenfor biomasse Inbicon demonstrationsanlægget

Læs mere

Projektresumé. Udført for: Energinet.dk ForskEl projekt nr. 7191

Projektresumé. Udført for: Energinet.dk ForskEl projekt nr. 7191 Forenkling, system- og driftsoptimering af trinopdelt forgasningsanlæg til kraftvarmeproduktion (Castor anlægget i Græsted). Desuden teknisk, organisatorisk og finansiel forberedelse til opskalering af

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,!

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! MILJØEFFEKTER!OG#ØKONOMI#FOR# BIOGASANLÆG! Modelbeskrivelse,og,vejledning,til,regnearksmodel,, SamarbejdsprojektmellemBiogassekretariatetogRoskildeUniversitet AndersM.Fredenslund&TygeKjær

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

-CHOPPER. Foreningen for Danske Biogasanlæg Driftslederseminar Besøg på V. Hjermitslev Energiselskab 19/6-2013

-CHOPPER. Foreningen for Danske Biogasanlæg Driftslederseminar Besøg på V. Hjermitslev Energiselskab 19/6-2013 -CHOPPER Foreningen for Danske Biogasanlæg Driftslederseminar Besøg på V. Hjermitslev Energiselskab 19/6-2013 Udviklingsingeniør Henrik Kjeldgaard Hansen Xergi A/S HKHa@Xergi.Com Tlf. 30 94 86 04 Salgschef

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Dr. Kurt Möller Institute of Crop Science Plant Nutrition Universität Hohenheim (Oversat til dansk

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012 En by på biogas Planlægning, drift og udvidelser Gass-Konferensan i Bergen d. 23. maj 2012 Kommunalbestyrelsesmedlem Steffen Husted Damsgaard Næstformand Teknik & Miljø-udvalget Bestyrelsesmedlem i Lemvig

Læs mere

FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren?

FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren? FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren? 1. SyreN system er bygget til eftermontage på en gyllevogn. Der er ganske enkelt ikke andre steder hvor den kan sidde. 2. For at undgå at

Læs mere

Kogebog for placering af biogasanlæg. Sidste arbejdsversion

Kogebog for placering af biogasanlæg. Sidste arbejdsversion Kogebog for placering af biogasanlæg Sidste arbejdsversion Knud Tybirk Projektleder Innovationsnetværk for Biomasse kt@cbmi.dk WWW.CBMI.DK Biomasse -> energi potentialer Potentiale for at 75 % af landbrugets

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Forsøgsordningen for elbiler Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Denne præsentation Kort om baggrunden for ordningen Drivmiddelrapporten Elbilerne kommer! Den

Læs mere

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Partnerskabet for brint og brændselsceller Hobro den 3. april 2014 Margrethe Høstgaard Udviklingskonsulent Regionens opgaver Regional Udviklingsplan: Ny plan

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Af Preben Maegaard og Jane Kruse Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Nu er der jo kommet gang i tingene på energicentret igen? Den bemærkning hører vi

Læs mere

Mikrobølger kan lave halm om til olie

Mikrobølger kan lave halm om til olie 6. årgang Nummer 28 Juni 2009 Forskning i Bioenergi Varmere klima giver mere bioenergi 3 Affald kan give os gratis brændstof 4 Fra affald til benzin, el og varme 8 Europas største forgasningsanlæg er i

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

Biogas. Vidundermiddel eller mere svineri? NOAHs Forlag

Biogas. Vidundermiddel eller mere svineri? NOAHs Forlag Biogas Vidundermiddel eller mere svineri? Vi producerer mange svin i Danmark. Cirka 25 millioner årligt. De afleverer hvert år millioner af ton gylle, som bliver spredt ud over marker i hele Danmark. Men

Læs mere

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

ENERGI- OG MILJØTEKNOLOGI

ENERGI- OG MILJØTEKNOLOGI ENERGI- OG MILJØTEKNOLOGI Baggrundsmateriale til Vækstforums tænketank 2007 Baggrund Beskrivelse af energiteknologier Regional status og perspektivering Udgiver: Regional udvikling Forord Vækstforum i

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Separerer din gylle og få rigtig mange fordele

Separerer din gylle og få rigtig mange fordele Separerer din gylle og få rigtig mange fordele Landbrug Slagteri Biogas Papir Landbrug med høj dyre koncentration og for lille areal til udbringning af gylle, har store problemer med at opfylde diverse

Læs mere

DANISH BIOFUEL. TØF og danske havne Grenaa 10 september 2009

DANISH BIOFUEL. TØF og danske havne Grenaa 10 september 2009 TØF og danske havne Grenaa 10 september 2009 Svend Brandstrup Hansen - Adm Direktør for Danish Biofuel Holding A/S - Formand for DI Bioenergi - Formand for Danbio, dansk biomasseforening - Bestyrelsesmedlem

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013 Den strategisk energiplan Hvad kan den strategiske energiplanlægning gøre for energiselskaberne, og hvad kan energiselskaberne gøre for den strategiske energiplanlægning? Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Udsættes gartneriarbejdere for mikroorganismer anvendt til biologisk bekæmpelse?

Udsættes gartneriarbejdere for mikroorganismer anvendt til biologisk bekæmpelse? Udsættes gartneriarbejdere for mikroorganismer anvendt til biologisk bekæmpelse? Anne Mette Madsen a, Anne Winding b, Vinni Mona Hansen a,c, Jørgen Eilenberg c, Nicolai Vitt Meyling c,, Kira Tendal a og

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Den strategisk energiplanlægning

Den strategisk energiplanlægning Energiens fremtid i Region Sjælland Den strategisk energiplanlægning Fra: Landsplanredegørelsen 2013 afsnittet vedr. Vækst og grøn omstilling Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet Hvad kan det bruges

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

Madsen Bioenergi I/S. Madsen Bioenergi I/S ved Balling

Madsen Bioenergi I/S. Madsen Bioenergi I/S ved Balling Madsen Bioenergi I/S I efteråret 2014 idriftsatte Lundsby Bioenergi A/S det hidtil største biogasanlæg hos Madsen Bioenergi I/S. Madsen Bioenergi I/S er opført ved Balling lidt nordvest for Skive. Madsen

Læs mere

Produktion af energipil og anvendelse af grønflis - varme og el. Henrik Kofoed Nielsen HØGSKOLEN I AGDER GRIMSTAD

Produktion af energipil og anvendelse af grønflis - varme og el. Henrik Kofoed Nielsen HØGSKOLEN I AGDER GRIMSTAD Produktion af energipil og anvendelse af grønflis - varme og el Henrik Kofoed Nielsen HØGSKOLEN I AGDER GRIMSTAD Eller: Har energiafgrøder en fremtid i Norge? Biomasseproduktion til energiformål Raps Sukkerroe

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

EFP ELFORSK ForskEL. Informationsmøde 2006. Energiforskningsprogrammerne. De danske energiforskningsprogrammer. kriterier og grænseflader

EFP ELFORSK ForskEL. Informationsmøde 2006. Energiforskningsprogrammerne. De danske energiforskningsprogrammer. kriterier og grænseflader Informationsmøde 2006 Energiforskningsprogrammerne EFP ELFORSK ForskEL De danske energiforskningsprogrammer kriterier og grænseflader Kim Behnke, sektionschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk REFU strategien

Læs mere

Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen.

Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen. Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen. Dette notat indeholder en gennemgang af udvalgte misvisende og fejlbehæftede informationer fra Amagerforbrænding

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Forskning i Bioenergi, Brint & Brændselsceller

Forskning i Bioenergi, Brint & Brændselsceller 10. årgang Nummer 43 Marts 2013 Forskning i Bioenergi, Brint & Brændselsceller Fokus på biogasanlæg 25 års forskning og udvikling i termisk forgasning Opgradering eller decentrale biogasnet BioPress 8617

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

Færre penge til biomasse

Færre penge til biomasse 2. årgang Nummer 6 Februar 2005 i Forskning i Bioenergi Ny strategi for flydende biobrændstoffer 2 Smitterisiko ved separering af gylle 4 Tjærefri forgasning - vejen til succes 6 BiogasForum Öresund en

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Tillæg til resultatkontrakt Vedrørende Erhvervsudvikling indenfor biomasse til energi Journalnummer: 1-33-76-24-3-10

Tillæg til resultatkontrakt Vedrørende Erhvervsudvikling indenfor biomasse til energi Journalnummer: 1-33-76-24-3-10 Tillæg til resultatkontrakt Vedrørende Erhvervsudvikling indenfor biomasse til energi Journalnummer: 1-33-76-24-3-10 Projektets titel På vej mod methansamfundet? - anvendelse af brint til opgradering af

Læs mere

BIO t e c h n o l o g y a / s

BIO t e c h n o l o g y a / s BIO t e c h n o l o g y a / s Opnå bedre driftsøkonomi ved optimering af biogasproduktionen og samtidig separation af afgasset gylle BioFuel Technology A/S tilbyder optimering af biogasproduktionen og

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1 NGF NATURE ENERGY / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015 24-04-2015 1 BAGGRUND OG EJERSTRUKTUR Tidligere Naturgas Fyn, aktiv i hele landet

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

180 millioner til biomasse og brændselsceller

180 millioner til biomasse og brændselsceller F orskning i Bioenergi, Brint og Brændselsceller Nr. 11 Juli 2010 180 millioner til biomasse og brændselsceller Over 60 procent af bevillingerne fra EUDPs seneste udbudsrunde gik til biomasse og brændselsceller.

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

SOLEN HAR MEGET AT GI

SOLEN HAR MEGET AT GI SOLEN HAR MEGET AT GI MARSTAL FJERNVARME A.M.B.A. HISTORIEN OM ET FORSØG, DER BLEV EN FAST FORSYNINGSKILDE PÅ UDKIG EFTER MILJØVENLIG VARME Det var et sammenfald af flere omstændigheder, som tændte idéen

Læs mere

Robust og bæredygtig bioenergi

Robust og bæredygtig bioenergi Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet

Læs mere

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK 7. maj 2013 INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK Peder Holk Nielsen, CEO Novozymes A/S REJSEN GÅR LANGT TILBAGE? Enzymer til øl og malt har været kendt i århundreder 1870 erne Osteløbe

Læs mere

Biomasse til biogasanlæg i Danmark. - på kort og langt sigt

Biomasse til biogasanlæg i Danmark. - på kort og langt sigt Biomasse til biogasanlæg i Danmark - på kort og langt sigt Torkild Birkmose, Kurt Hjort-Gregersen, Kasper Stefanek, AgroTech april 2013 INDHOLD 1. Sammendrag... 3 1.1. Samlet opgørelse af biomassepotentialer

Læs mere

SYMBIOSEMULIG- HEDER FOR BIOGAS GENERISK CASE

SYMBIOSEMULIG- HEDER FOR BIOGAS GENERISK CASE SYMBIOSEMULIG- HEDER FOR BIOGAS GENERISK CASE Efterår 2014 1 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars

Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 17. december 2012 427198_FFM12_061 Indeklimakontrol, Østermarksskolen,

Læs mere

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat Energiens Tingsted 2013 Samlet resultat Biomasseressourcen Gruppe 1 Mål Hvad vil vi opnå for brug af biomasse i energisystemet i Danmark i 2035? En samlet energi fra biomasse på 250-300 PJ. En væsentlig

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013.

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013. Lemvig den 31. juli 2013 SFJ/SEB Lemvig Kommune Lemvig Rådhus Teknik & Miljø Rådhusgade 2 7620 Lemvig Høringssvar fra Lemvig Varmeværk A.m.b.a (LV)/ Lemvig Kraftvarme A/S (LKV) vedr. Projektansøgning fra

Læs mere

Kaos truer vindmøllesektoren Mange års politisk styring med tilskud/overpriser til el-energi fra vind og sol styrer mod kollaps.

Kaos truer vindmøllesektoren Mange års politisk styring med tilskud/overpriser til el-energi fra vind og sol styrer mod kollaps. Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 110 Offentligt (01) Klima-, og Energiminister Rasmus Helveg Petersen Miljøminister Kirsten Brosbøl Skatteminister Morten Østergaard Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget

Læs mere