Intern rapport. Anvendelse af halm i biogasanlæg og muligheder for at øge energiudnyttelsen A A R H U S U N I V E R S I T E T

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Intern rapport. Anvendelse af halm i biogasanlæg og muligheder for at øge energiudnyttelsen A A R H U S U N I V E R S I T E T"

Transkript

1 Intern rapport Anvendelse af halm i biogasanlæg og muligheder for at øge energiudnyttelsen Henrik Bjarne Møller A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJF M ARKbrug nr. 8 M ARTS 2 7

2 DJ F I NTERN R A PPORT M A R K b r u g n r. 8 M A R T S 2 7 Anvendelse af halm i biogasanlæg og muligheder for at øge energiudnyttelsen Henrik Bjarne Møller AARHUS UNIVERSITET Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsteknik Schüttesvej Horsens Interne rapporter indeholder hovedsagelig forskningsresultater og forsøgsopgørelser som primært henvender sig til DJF medarbejdere og samarbejdspartnere. Rapporterne kan ligeledes fungere som bilag til temamøder. Rapporterne kan også beskrive interne forhold og retningslinier for DJF. Rapporterne koster i løssalg: Op til 5 sider: pr. stk. DKK 55,- Over 5 sider: pr. stk. DKK 85,- Over 75 sider: pr. stk. DKK 11,- Henvendelse til: Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Postboks 5, 883 Tjele Tlf.: Tryk:

3

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Projektets formål og gennemførelse 3 2. Gasudbytte fra afgrøderester og effekt af forbehandling Batch forsøg med afgrøderester og afgrøder Batch forsøg med rå og afgassede fibre Batch forsøg med enzymer 9 3. Forsøg i pilotreaktor 1 4. Hovedkonklusioner og perspektivering Samlet resultat af projektet 12 Rapporten er udarbejdet som et projekt med støtte under Energiforskningsprogrammet 24, jnr. 1373/4-17: Anvendelse af halm i biogasanlæg og muligheder for at øge energiudnyttelsen.

5 Indledning 1.1. Projektets formål og gennemførelse Anvendelse af halm i biogasanlæg kan være med til at reducere eller i bedste tilfælde helt fjerne den økonomiske afhængighed af affaldstilsætning til biogasanlæg. Der er imidlertid er række uafklarede forhold i forbindelse med udnyttelse af halm i biogasanlæg, herunder tilstrækkelig sikkerhed og forudsigelighed mht. udbyttet, således at resultaterne vil kunne bruges som grundlag for investeringer på biogasanlæg i fremtiden. Følgende områder er blevet belyst i projektet: 1. Gasudbyttet fra vinterhvede- og vårbyghalm, herunder den normale variation ved batch og kontinuert udrådning, samt betydning af opholdstid og temperatur i primære og sekundære procestrin. 2. Metoder til at øge gasudbyttet, herunder: a) Findeling og formaling b) Trykkogning (>1 C) og termisk hydrolyse (<1 C) c) Ludning/ammoniakbehandling d) Tilbageholdelse af fiberen i reaktoren e) Tilsætning af enzymer 2. Gasudbytte fra afgrøderester og effekt af forbehandling 2.1. Batch forsøg med afgrøderester og afgrøder Ved Danmarks JordbrugsForskning (1. januar 27: Det Jordbrugstekniske Fakultet, Århus Universitet) er der udført udrådningsforsøg af en række halmtyper og potentielle energiafgrøder, og effekten af forbehandling er belyst på halm, tørstof fra gyllesepartion og separeret afgasset tørstof (tabel 1 og 2).

6 - 3 - Tabel 1. Oversigt over afgrøder og afgrøderester samt udbytte der er analyseret ved batch test. 1 Antal dage i batch i parentes. 2 Stor spredning på resultatet. Biomasse Oprindelse Forbehandling CH 4 udbytte Antal dage (L CH 4 VS -1 ) Byghalm Bygholm Ingen Byghalm Foulum Ingen Ærtehalm Bjerringbro Ingen Rapshalm Skanderborg Ingen Rajgræshalm Kjellerup Ingen Vinterbyghalm Skanderborg Ingen Hvedehalm Bygholm Ingen Hvedehalm Foulum Ingen Hvedehalm Foulum Termisk 147 C Hvedehalm Foulum Termisk 147 C, 7% kalk Hvedehalm Foulum Termisk 12 C, ingen kalk Hvedehalm Foulum NH3 ludet 1, ,% Elefant græs halm Horsens (stængler høstet i Ingen april) Majs (4) Nordjylland Ingen Majs (4) Horsens Ingen Majs (5) Nordjylland Ingen Græsensilage (4) Nordjylland Ingen Græsensilage (4) Horsens Ingen Rajgræsensilage (5) Nordjylland Ingen Nøgen havre (5) Nordjylland (høstet grøn) Ingen Valset hvede Horsens Ingen Det fremgår at gasudbyttet som forventet generelt er højere i korn og grovfoder sammenlignet med halm. Der er imidlertid store individuelle forskelle mellem forskellige halmarter når halmen anvendes til biogas. Hvede- og vårbyghalm har således det dårligste udbytte til biogasfremstilling, medens frøgræshalm og vinterbyghalm har et væsentligt højere udbytte. Hvorvidt resultatet for vinterbyg er generelt for alle typer vinterbyg er det pt. ikke muligt at konkludere, da resultatet kun bygger på en enkelt undersøgelse. Generelt er udbyttet i halm noget lavere end i grovfoderafgrøder. Udbyttet fra frøgræshalm og vinterbyghalm nærmer sig dog udbyttet for grovfoder, hvis bidraget fra efter afgasning indregnes, dvs. hvis anlægget, der behandler biomassen, råder over en lang opholdstid og/eller efterafgasning (figur 1).

7 - 4 - Liter metan/kg VS (primær) Halm Korn Grovf oder Liter metan/kg VS (efterafgasning) mesofil udrådning (primær) primær + efterafgasning efterafgasning Figur 1: Metanudbytte ved afgasning af forskellig biomasse. Mesofil udrådning er angivet som gasudbyttet ved 35 o C i 48 dages batchudrådning, og efterafgasning er angivet som udbyttet fra dages batch udrådning ved 35 o C. Det kan således konkluderes, at det er af afgørende betydning, hvilke halmtyper der anvendes. Frøgræshalm og vinterbyg er særligt velegnede til gasproduktion i biogasanlæg, og også raps- og ærtehalm er at foretrække frem for hvede og vårbyg. En lang efterudrådningskapacitet på anlægget er særlig vigtig, når der behandles halm; især for de mest tungtomsættelige halmtyper er efterafgasningen vigtig for at opnå et acceptabelt udbytte. Ved den lange opholdstid i batch forsøgene har effekten af termisk kemisk behandling af hvedehalm givet merudbyttet på op til 25%. Ludning af halm med ammoniak og termisk behandling ved 147 o C har givet bedst effekt, medens tilsætning af kalk og 12 o C ikke har haft effekt ved lang omsætningstid Batch forsøg med rå og afgassede fibre Der er udført en række forsøg med separation af fibre før og efter udrådning, og termisk-kemisk behandling af fibrene med efterfølgende batch udrådning (tabel 2). Forsøgene er udført med gyllefibre, da ingen anlæg ud over pilotanlægget på Bygholm kører med en stor andel halm, men det vurderes, at effekten med kemisk termisk behandling er den samme i hhv. afgassede gyllefibre og halmfibre.

8 - 5 - Tabel 2. Oversigt over tørstofprodukter og effekt af forbehandling, der er analyseret ved batch test. 1 Antal dage i batch i parentes. Biomasse Oprindelse Forbehandling Udrådnede centrifugerede Fangel biogas fibre Fangel biogas Udrådnede centrifugerede fibre Udrådnede filtrerede (1 mm) fibre Rå centrifugerede fibre CH 4 udbytte L CH 4 VS -1 Antal dage Ingen 28 4% CaO, 23 days, 22 C 291 Ingen 95 1 g CaO/kg 18 2 g CaO/kg 11 4 g CaO/kg 7 g CaO/kg g CaO/kg g CaO/kg g NaOH/kg 99 2 g NaOH/kg g NaOH/kg 13 7 g NaOH/kg g NaOH/kg g NaOH/kg 135 Pilot reaktor Bygholm Untreated 147 Pilot digester 1 g CaO/kg 136 Pilot digester 7 g CaO/kg 139 Pilot digester 15 g CaO/kg 182 Slagtesvin Ingen 162 (+/-3.4) 66 Slagtesvin 22 C, 4% CaO, (+/-17) 66 days, Slagtesvin 127 C, ½h, 4% 217 (+/-14) 66 Cao Slagtesvin 127 C, 1h 234 (+/-21) 66 Slagtesvin 127 C, 1h, 1% 234 (+/-22) 66 CaO Slagtesvin 127 C, 1h, 4% 194 (+/-69) 66 CaO Slagtesvin 127 C, 2h, 4% Cao 198 (+/-43) 66 Slagtesvin 147 C, ½h, 4% 229 (+/-12) 66 Cao Slagtesvin 147 C, 1h 23 (+/-6) 66 Slagtesvin 147 C, 1h, 1% Cao 222 (+/-8) 66 Slagtesvin 147 C, 1h, 4% 224 (+/-7) 66 CaO Slagtesvin 147 C, 1h, 7% 265 (+/-17) 66 CaO Slagtesvin 147 C, 2h, 4% Cao 226 (+/-43) 66 Slagtesvin 167 C, ½h, 4% 221 (+/-38) 66 Cao Slagtesvin 167 C, 1h 239 (+/-9) 66 Slagtesvin 167 C, 1h, 1% CaO Slagtesvin 167 C, 1h, 4% CaO Slagtesvin 167 C, 2h, 4% CaO 24 (+/-29) (+/-22) (+/-15) 66

9 - 6 - Metanudbyttet ved batch udrådning (66 dage) af fibre fra centrifugeret slagtesvine gylle er vist i tabel 2. Det fremgår at udbyttet af den ubehandlede fiber er 162 l CH 4 /kg VS. Udbyttet øges med 2-64% ved termisk kemisk behandling ved o C i ½-2h med kalktilsætning på -7%. Effekten af alle behandlinger er statistisk signifikant (P<,5) men der er ingen statistisk signifikant forskel mellem behandlingerne pga. høj standardvariation. Effekten af kalk ved stuetemperatur i 2 dage er på samme niveau som termisk behandling. Gen-udrådning af fibre uden kemisk behandling giver et varierende udbytte afhængigt af biogasanlægget og den anvendte biomasse, varierende fra 94 l CH 4 /kg VS til over 2 l CH 4 /kg VS (fig. 2). 4 Liter metan/kg VS F (CaO) F1 (CaO) F1 (NaOH) F2 (CaO) mesofil udrådning (primær) primær + efterafgasning Figur 2: Metanudbytte ved genudrådning af afgassede dekanterede fibre udsat for forskellig kemisk behandling i 14 dage. Mesofil udrådning er angivet som gasudbyttet ved 35 o C i 48 dages batchudrådning, og efterafgasning er angivet som udbyttet fra dages batch udrådning ved 35 o C. De angivne mængder af CaO og NaOH er angivet i kg pr tons fibre. F, F1, F2 henviser til fibre fra 3 forskellige biogasanlæg, F=biogasfællesanlæg (Fangel), F1=gårdanlæg (Præstø), F2=pilotanlæg (Bygholm) Det fremgår af figur 3, at merudbyttet afhænger af mængderne af brændt kalk (CaO) og NaOH. Tilsyneladende er effekten af brændt kalk bedre end NaOH, og da brændt kalk er billigst bør dette produkt vælges. Merudbyttet svinger fra 5-9% og er højest ved de højeste doseringer. Ved de højeste doseringer er der dog set hæmning i starten af forsøgene, specielt ved anvendelse af NaOH.

10 - 7 - Merubytte ved kemisk behandling (%) F CaO F1 CaO F1 NaOH Figur 3: Merudbytte ved varierende mængder brændt kalk (CaO) og NaOH i kg/ton. Økonomi Forsøgene med gen-udrådning af afgassede fibre har vist, at der kan opnås en ekstra gasproduktion og at tilsætning af stigende mængder brændt kalk øger merudbyttet. Anvendelsen af kalk giver imidlertid en ikke ubetydelig omkostning. Det er forudsat at prisen for kalk er 1,2 kr/kg og denne forudsætning giver udgifter pr m 3 produceret metan som angivet i figur 3. I de fleste tilfælde vil en pris på 2 kr/m 3 være acceptabelt. Dette betyder, at det kan være økonomisk fordelagtigt at tilsætte 4 g CaO pr kg separeret fiber i Fangel biogasanlæg (F), medens det for gårdanlægget (F1) næppe vil være økonomisk fordelagtig at gå over 7 g pr kg separeret fiber. Forsøg med mindre kalkmængder til biogasanlæg F har desværre ikke været foretaget, men det er muligt at doseringer af mindre mængder vil være mere omkostningseffektivt.

11 Batch forsøg med enzymer En række enzymer fra Novozymes er afprøvet på forskellig biomasse. Forsøgskørslerne er vist i nedenstående tabel. Forsøg 2 (batch) Forsøg 3 (batch) Forsøg 4 (batch) Forsøg 5 (CSTR) Biomasse Tilsætning Enzymer Dosering Effekt 1) Faststof fra Ugentligt N188 1 g enzym/kg kemisk fældning AMG VS Alcalase 2.5 L /uge 2) Hvedehalm Cellusoft sign Afgasset kvæggylle Afgasset kvæggylle Dagligt Dagligt N188 AMG Alcalase 2.5 L Cellusoft Alcalase 2.5 L Novozyme 342 Celluclast 1,5 L FG Pulpzyme HC Kvæggylle Dagligt Enzym blanding:alcalase, celluclast, novozyme 342 og pulpzyme 2 g ensym/kg VS 2 g ensym/kg VS,5 g enzym/kg VS Ingen påviselig effekt. Problem med forsøgsde- Effekt af alcalase i første 3 uger. Positiv effekt af alle. Signifikant Effekt af Celluclast og alcalase 7,4-34,1% Forsøg 6 (CSTR) 1) Kemisk fældet fast 2) Kvæggylle Dagligt Alcalase,5 g enzym/kg VS Negativ effekt Resultaterne er opgjort i to specialeafhandlinger (Verner Hansen, Jesper Dahl, 25). Der kan drages en række konklusioner af forsøgene: Test af enzymer Det er vanskeligt at teste enzymer i batch, medmindre det gøres på allerede afgassede produkter uden substratinhibering. Indledende forsøg med halm og fast gødning fra svin gav ikke brugbare resultater. Afgasset kvæggylle viste sig at være et godt substrat for test af enzymer. Effekter i batch Alcalase 2.5 L, Novozyme 342, Celluclast 1,5 L FG, Pulpzyme HC har alle haft positiv effekt på biogasudbyttet. Alcalase og Cellucalst har givet hhv. 4 og 2,4% ekstra gasudbytte på afgasset kvæggylle. Effekter i kontinuerte forsøg I kontinuerte forsøg har en enzymblanding givet betydeligt merudbytte i kvæggylle, medens alcalase har givet negativt merudbytte i fast svinegylle.

12 - 9 - Perspektiver og økonomi Resultaterne har været varierende, og det er ikke muligt på grundlag af de gennemførte forsøg at fastsætte effekt af enzymer. Det tyder dog på, at der kan opnås en vis effekt i kvæggylle. Hvis der opnås eksempelvis 5% mere gas ved tilsætning af,5 g enzym blanding/kg VS, betyder det at der kan produceres 1 liter mere gas i 1 kg VS i kvæggylle. Dette vil have en værdi på,3 kr/kg VS (ved 3 kr/m 3 CH 4 ), svarende til, at prisen, der kan betales for enzymer, maksimalt må være 6 kr/kg enzymblanding, hvilket næppe er realistisk. Der er imidlertid ikke udført forsøg med, hvor lav enzymdosering der vil være effektiv. Der er således behov for yderligere forsøg med kvæggylle for at dokumentere effekterne i relation til enzymtyper og dosis. 3. Forsøg i pilotreaktor I pilotreaktorerne på Forskningscenter Bygholm blev udført et forsøg med tilsætning af hvedehalm til 1) en reaktor tilført grundlast med svinegylle, og 2) en referencereaktor udelukkende tilført svinegylle. Af figur 4 fremgår, hvor stor en andel af tørstofindholdet halmen udgør af den samlede mængde tilført tørstof, og i figur 5 er den organiske belastning i halmreaktor og referencereaktor vist. 1 9 Andel af VS i form af halm (%) Dage fra start Figur 4: Andelen af tilført organisk stof, der blev udgjort af halm under forsøget 5 Organisk belastning (kg VS/m 3 /dag) Dage fra start reference reaktor halm reaktor Figur 5: Organisk belastning under forsøget

13 - 1 - Halmen blev tilsat separat ved tør indfødning under væskeniveau 3 gange ugentligt. Det var forventet, at der ville opstå håndteringsmæssige problemer ved anvendelse af halm. Halmen medførte en kraftig lagdeling i reaktoren, og den oprindelige propelomrøring blev på et tidligt tidspunkt erstattet af gasomrøring. Gasomrøringen var imidlertid også utilstrækkelig til at sikre en fuldt omrørt reaktor. Lagdelingen betød, at meget uomsat materiale blev ophobet i toppen af reaktoren med en lang opholdstid til følge, hvilket kan have bidraget til en forbedret omsætning. Procesbalance I løbet af forsøget blev mængden og sammensætning af flygtige fede syrer (VFA ere) målt. I figur 6 er indholdet af VFA illustreret. Niveauet er forholdsvist lavt og stabilt indtil 23 dage efter opstart, hvor en ny procedure med fjernelse af flydelaget, neddeling og genudrådning af dette med 14 dages intervaller blev indført i halmreaktoren. Ved indførelse af denne procedure ses det, at VFA indholdet stiger i halmreaktoren, hvilket kan forklares med en langvarig ophobning af uomsat organisk materiale i toppen, der efterfølgende aktiveres ved neddelingen. 3½ måned efter indførelsen af den nye procedure sker der et mindre fald i VFA niveauet, men niveauet forbliver dog væsentligt højere end i referencereaktoren. VFA indhold og temperatur i reaktor VFA (g/liter) neddeling + genudrådning Temperatur (grader C) dage efter start VFA i halm reaktor Temperatur i halmreaktor VFA i gyllereaktor Temperatur i gyllereaktor Figur 6. Total fedtsyreindhold (VFA) og temperatur i halm- og referencereaktoren Gasproduktion Gasproduktionen pr. kg VS i de 2 reaktorer fremgår af figur 7. Der opnås generelt et lidt bedre udbytte pr. kg. VS i reaktoren med tilførsel af halm i forhold til reaktoren på ren gylle. Dette er overraskende, da halm generelt har et lavere udbytte pr. kg VS end gylle. Svinegylle har i de fleste undersøgelser givet et udbytte på 3 liter CH 4 /kg VS, mens hvedehalm maximalt giver 22 liter CH 4 /kg VS. I reaktorerne var der imidlertid et signifikant højere udbytte pr. kg VS i halmreaktoren sammenlignet med reaktoren med gylle alene. Halmreaktoren gav et gennemsnitligt udbytte på 377 liter CH 4 /kg VS, mod et udbytte på 278 liter CH 4 /kg VS i reaktoren med kun gylle. Det tyder således på, at der har været en synergieffekt ved anvendelse af halm, hvilket måske kan skyldes en betydelig lagdeling i halmreaktoren, der har sikret en meget lang opholdstid af tungtom-

14 sætteligt materiale. I halmreaktoren har produktionen endvidere været meget varierende, med nogle perioder med meget høj gasproduktion. Perioderne med meget høj gasproduktion har været sammenfaldende med, at flydelaget er blevet aktiveret ved manuel omrøring. Endvidere har der været et signifikant højere gasudbytte i perioden efter opstart med regelmæssige udtag af flydelaget, neddeling og genudrådning. Der blev således målt 333 liter CH 4 /kg VS i perioden uden neddeling, medens der blev målt 451 liter CH 4 /kg VS i perioden efter opstart med denne procedure. Det høje udbytte i sidste periode skyldes sikkert, at det er lykkedes at omsætte en del ophobet materiale fra første periode i den sidste periode, og udbyttet kan altså ikke alene tilskrives effekten af neddeling. Liter methan/kg VS neddeling + genudrådning Dage halm reaktor reference reaktor Figur 7. Gasproduktionen i liter metan pr. kg. VS, beregnet som den gennemsnitlige metanproduktion over 2 dage i forhold til den gennemsnitlige VS tildeling over de seneste 1 dage I længerevarende reaktorforsøg har hvedehalm sammen med gylle givet et højere udbytte pr. kg. VS end gylle alene, hvilket tyder på, at der kan være en synergieffekt ved tilsætning af halm. Det er dog ikke muligt at sige, om denne synergieffekt skyldes lagdelingsmæssige forhold eller andre forhold. Anvendelse af halm i mængder, hvor halmen øger gyllens tørstofindhold med mere end 3% har i laboratoriet vist sig at stille betydelige krav til omrøringskapacitet, da der ellers vil ske en kraftig dannelse af flydelag. 4. Hovedkonklusioner og perspektivering 4.1. Samlet resultat af projektet I projektet er der indhøstet viden om biogaspotentialerne i en række afgrøderester og energiafgrøder samt effekten af en række forbehandlinger, herunder termo-kemisk, kemisk og enzymatisk. Resultaterne viser, at anvendelse af afgrøderester kan give en betydelig energiproduktion, og at forskellige forbehandlinger kan øge omsætningen i varierende grad. I den endelige beslutningsproces skal omkostningerne ved de forskellige tiltag nøje vurderes, da det forøgede energiudbytte ved forbehandling ofte ikke står mål med energigevinsten. Det er også væsentlig at overveje, om forbehandling skal ske af råmateriale eller ved behandling af separerede afgassede fibre, hvor den sidste løsning vil reducere udgiften til forbehandling. Endvidere tyder det på, at der kan være en synergieffekt ved tilsætning af halm til biogasprocessen. Det er dog ikke muligt at sige, om denne synergieffekt skyldes lagdelingsmæssige forhold eller an-

15 dre forhold såsom opkoncentrering af biomassen. Dette område bør belyses yderligere, da en synergieffekt ved tilsætning af halm på en enkel måde vil kunne øge indtægten på gyllebaserede biogasanlæg. Endeligt er det vist, at udtagning af de uomsatte dele fra flydelaget samt neddeling og genudrådning af de uomsatte fibre kan øge gasudbyttet. Dette område kunne med fordel undersøges yderligere. PUBLIKATIONER Projektets delresultater er publiceret ved internationale konferencer, workshops, specialerapporter og i tidsskriftet Forskning i Bioenergi. Møller, H.B., 25. Forbehandling af gylle fibre kan give op til 6% mere gas. Forskning i Bio- Energi 9, 5-7 Møller, H.B. & Nielsen, A.M., 26. Halm og energiafgrøder i biogasanlæg. Forskning i Bioenergi 14, 4-5. Møller, H.B., 26. Højere gasudbytte fra husdyrgødning. Forskning i Bioenergi 12, 6-7. Møller, H.B., 26. Energi, miljø og økonomi ved anvendelse af en række energiafgrøder og afgrøderester til biogas. Seminar: Bioenergi og fremtidens jordbrug hvad er mulighederne. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Dahl, Jesper 25 Anvendelse af faste produkter fra gylleseparation og enzymer til optimeret biogasproduktion. Master speciale SDU Hansen, Verner. 25. Anvendelse af energiafgrøder og enzymer i biogasanlæg. Master speciale SDU. Raju Chitra. 25. Thermo-chemical pre-treatment of dewatered pig manure and its effect on biogasproduction and potential. Master speciale AUC Henrik.B. Møller, Chitra Raju, Hinrich Hartmann, Tjalfe Poulsen & Birgitte K. Ahring 25. Effects on anaerobic biodegradability from thermo-chemical pre-treatment of solid manure fractions. 4 th international symposium. Anaerobic digestion of solid waste, Copenhagen. Endelig vil resultaterne blive samlet og publiceret i et internationalt tidsskrift.

16

17

18

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET

Læs mere

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Formål Formålet med undersøgelsen har været at samle erfaringer med biogasproduktion, næringstofflow og energiproduktion af økologisk

Læs mere

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Henrik Bjarne Møller, Alastair J. Ward og Sebastiano Falconi Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet, Danmark. Formål

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER

HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER Henrik B. Møller Institut for Ingeniørvidenskab PlanEnergi/Aarhus Universitet Bruttoenergi (PJ/år) Foder Tilgængelig

Læs mere

HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING?

HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING? HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING? Henrik B. Møller Institut for Ingeniørvidenskab Aarhus Universitet/PlanEnergi PARAMETRE DER PÅVIRKER GASPOTENTIALE Kvæg Svin Slagtekyllinger Pelsdyr

Læs mere

Restprodukter ved afbrænding og afgasning

Restprodukter ved afbrænding og afgasning Restprodukter ved afbrænding og afgasning - Optimering af husdyrgødnings næringsstofs effekt Henrik B. Møller, Gitte H. Rubæk og Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Kan teknologi producere produkter

Læs mere

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet Aarhus Universitet U N I V E R S I T Y O F A A R H U S Faculty of

Læs mere

Halmbaseret biogas status og perspektiver

Halmbaseret biogas status og perspektiver Halmbaseret biogas status og perspektiver Forbehandling i praksis erfaringer og sammenligninger af nye teknologier 25. aug. 2015 v./ Henrik B. Møller, AU og Karl Jørgen Nielsen, Planenergi Energistyrelsen

Læs mere

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Plantekongres Herning, 12-14 januar 2010 Søren Tafdrup Biogasspecialist, st@ens.dk Grøn Vækst aftalen om landbruget som leverandør af grøn

Læs mere

Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser

Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser Projekt af Energistyrelsen, Biogas Taskforce Karl Jørgen Nielsen, PlanEnergi Jyllandsgade 1, 9520 Skørping Tlf. 96820400, mobil 30 604

Læs mere

Omsættelig tørstof (VS) VS/TS % Gasproduktion ved lav/høj TSinterval Type husdyrgødning. Tørstof (TS) % VSL pct af VS

Omsættelig tørstof (VS) VS/TS % Gasproduktion ved lav/høj TSinterval Type husdyrgødning. Tørstof (TS) % VSL pct af VS Biogaspotentiale i nedenstående skema tager udgangspunkt i enten en mesofil proces (38 C) med 25 dages opholdstid eller termofil proces (53 C) 17 dages opholdstid samt 10 dage i efterlagertank (inkl 10

Læs mere

010209 FiberMaxBiogas : Increasing the biogas yield of manure fibers by wet explosion demo-scale (01-06-2009 31-05-2012)

010209 FiberMaxBiogas : Increasing the biogas yield of manure fibers by wet explosion demo-scale (01-06-2009 31-05-2012) 010209 FiberMaxBiogas : Increasing the biogas yield of manure fibers by wet explosion demo-scale (01-06-2009 31-05-2012) Husdyrgødning Fiberfraktion Forbehandling Biogas SECTION FOR SUSTAINABLE BIOTECHNOLOGY

Læs mere

Bioenergi Konference. 27. april 2010

Bioenergi Konference. 27. april 2010 Indlæg på: Bioenergi Konference 27. april 2010 Præsenteret af: Henrik V. Laursen 1 Indlæg på Bioenergi konference Kort præsentation af Xergi Hvorfor biogas? Opbygning af et biogasanlæg Organisering af

Læs mere

Energiafgrøder til biogasproduktion. Søren Ugilt Larsen AgroTech

Energiafgrøder til biogasproduktion. Søren Ugilt Larsen AgroTech Energiafgrøder til biogasproduktion Søren Ugilt Larsen AgroTech Disposition Hvorfor energiafgrøder i biogasanlæg? Regler i Danmark Eksempler fra Tyskland Afgrøder til biogas Danske forsøg med energimajs

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

DOBBELT UDBYTTE I BIOGAS ANLÆG VED ANVENDELSE AF HALMBRIKETTER

DOBBELT UDBYTTE I BIOGAS ANLÆG VED ANVENDELSE AF HALMBRIKETTER DOBBELT UDBYTTE I BIOGAS ANLÆG VED ANVENDELSE AF HALMBRIKETTER Verden over er der masser af halm, som ikke anvendes optimalt, eller afbrændes direkte på marken. Brikkettering af overskudshalm omdanner

Læs mere

Nye forskningsstrategier

Nye forskningsstrategier 3. årgang Nummer 12 Februar 2006 Forskning i Bioenergi Nye forskningsstrategier 1 Landbrugets forskningsstrategi 2 Bioteknologisk forskningsstrategi 2 Opfugtning af forbrændingsluft 3 Stort forsøgsanlæg

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres

Læs mere

Afgrøder til biogasanlæg

Afgrøder til biogasanlæg Afgrøder til biogasanlæg Kathrine Hauge Madsen khm@landscentret.dk Indhold Afgrøder til biogas situationen i Danmark Projekt: Demonstration af produktion og dyrkning af energiafgrøder til biogasproduktion

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet 2008 Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet Lars Rønn Olsen DTU biosys Ingeniører Uden Grænser Udarbejdet for Masangas Venner Introduktion Som behovet for bæredygtig energi

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Af Torkild Birkmose NOTAT Januar 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund... 3 2. Eksisterende og planlagte biogasanlæg... 3 3. Nye anlæg... 4 4.

Læs mere

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1987-27 Kvælstof, Fosfor, Kalium Preben Olsen Finn

Læs mere

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter

Læs mere

EU satser på vedvarende energi Forskning i energi bliver et opprioriteret

EU satser på vedvarende energi Forskning i energi bliver et opprioriteret 3. årgang Nummer 14 Juni 2006 Forskning i Bioenergi Mangelfuld viden om gas fra gylle 2 Ansøgninger til PSO og EFP 3 Halm og energiafgrøder i biogasanlæg 4 Forsøgsanlæg for hele branchen 6 De mange muligheders

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES Biogasanlæg Affaldssektoren Landbruget Brancheforeningen for Biogas Energisektoren NY RAPPORT FRA AGROTECH OG SEGES TIL ERHVERVS- STYRELSEN

Læs mere

KILDESEPARERING I SVINESTALDE

KILDESEPARERING I SVINESTALDE INDLÆG PÅ TEMADAG OM OPTIMERING AF TØRSTOFINDHOLD I GYLLE TIL BIOGASPRODUKTION AGROTECH, ONSDAG DEN 4. MAJ 2011 INSTITUT FOR BIOSYSTEMTEKNOLOGI DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET FORSKNINGSCENTER FOULUM

Læs mere

Sønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas

Sønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas Sønderjysk Biogas Vi gi r byen gas Sønderjysk Landboforening og Nordic BioEnergy underskrev i april 2008 samarbejdsaftalen vedrørende projektet Sønderjysk Biogas 2008 Med det formål at etablere 1 4 biogasanlæg

Læs mere

Sam-ensilering af halm og roetoppe (eller andre grønne biomasser) til biogas

Sam-ensilering af halm og roetoppe (eller andre grønne biomasser) til biogas Sam-ensilering af halm og roetoppe (eller andre grønne biomasser) til biogas Søren Ugilt Larsen Teknologisk Institut - AgroTech Halmseminar Agro Business Park, 27. September 2017 Indhold Hvorfor sam-ensilering?

Læs mere

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Hvordan overvåger og styrer vi biogasprocessen -

Hvordan overvåger og styrer vi biogasprocessen - Hvordan overvåger og styrer vi biogasprocessen - Økonomiseminar 2015 Kim Paamand kip@envidan.dk Hvad snakker han om? Har vi brug for bedre styring? AnaStyr - projektet Rundspørge hvem måler og til hvad?

Læs mere

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen Biogas Taskforce - aktørgruppe 2. oktober 2014, Energistyrelsen Dagsorden 1. Præsentationsrunde 2. Siden sidst 3. Den politiske drøftelse om biogas i 2014 4. Aktørgruppens fremtid 5. Statsstøttegodkendelse

Læs mere

EKSTRUDERING AF FAST PLANTEBIOMASSE. Teknologi, som kan bidrage til en bæredygtig og rentabel biogasproduktion

EKSTRUDERING AF FAST PLANTEBIOMASSE. Teknologi, som kan bidrage til en bæredygtig og rentabel biogasproduktion EKSTRUDERING AF FAST PLANTEBIOMASSE Teknologi, som kan bidrage til en bæredygtig og rentabel biogasproduktion Publiceret af Forside Bagside Forfattere Review Ekstrudering af fast plantebiomasse Teknologi,

Læs mere

- en god kombination. gylleseparering

- en god kombination. gylleseparering - en god kombination gylleseparering Indhold Forord Hvad er gylleseparering?................... 3 Landmandens fordele ved separering.......... 4 Udnyttelse af næringsstoffraktioner........... 6 Kombination

Læs mere

Økologisk gødning baseret på fast organisk materiale behandlet i biogasanlæg. Demonstrationsforsøg udført med Aikan-teknologien

Økologisk gødning baseret på fast organisk materiale behandlet i biogasanlæg. Demonstrationsforsøg udført med Aikan-teknologien Økologisk gødning baseret på fast organisk materiale behandlet i biogasanlæg Demonstrationsforsøg udført med Aikan-teknologien Januar 2015 Indholdsfortegnelse Om rapporten... 3 Sammendrag... 3 1. Indledning...

Læs mere

Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen.

Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen. Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen. Øget anvendelse af gylleseparation og efterafgrøder på Bornholm til bioenergi vil kunne reducere udvaskningen af næringsstoffer til

Læs mere

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud

Læs mere

Separation af gylle med skruepresse, dekantercentrifuge og ved kemisk fældning

Separation af gylle med skruepresse, dekantercentrifuge og ved kemisk fældning Markbrug nr. 286 December 23 Separation af gylle med skruepresse, dekantercentrifuge og ved kemisk fældning Henrik B. Møller, Martin N. Hansen og Merete Maahn Afdeling for Jordbrugsteknik, Forskningscenter

Læs mere

Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs

Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs Bilag 2 Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs Nudrift 1 ¼ af arealet er med ekstensivt græs, som afpudses. Vårsæd, vårsæd, bælgsæd, vintersæd Import af svinegylle: 1067 tons

Læs mere

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet

Læs mere

Biogas - en mulighed for fjerkræ

Biogas - en mulighed for fjerkræ Fjerkrækongressen 27. februar 2017 Biogas - en mulighed for fjerkræ Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører, underleverandører, rådgivere, energi-,

Læs mere

10209 FiberMaxBiogas : Increasing the biogas yield of manure fibers by wet explosion demo-scale ( )

10209 FiberMaxBiogas : Increasing the biogas yield of manure fibers by wet explosion demo-scale ( ) 10209 FiberMaxBiogas : Increasing the biogas yield of manure fibers by wet explosion demo-scale (01-06-2009 31-05-2012) sustainablebiotechnology.aau.d BioGAS Modtager tan Biogasanlæg Separering Flydende

Læs mere

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Kolding 3/2 2016 Jens Elbæk Seges I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Lav plads på kontoen 2,2 mia. er på vej! Ca. 800 kr/ha i gennemsnit Det kommer ikke alt

Læs mere

Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi. v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro

Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi. v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro Transport F.eks. Transport- hvem gør det og på hvilke betingelser Gylle Fast gødning Grønne biomasser

Læs mere

Praktiske erfaringer med anvendelse af høj andel vedvarende græs til økologisk biogas

Praktiske erfaringer med anvendelse af høj andel vedvarende græs til økologisk biogas Praktiske erfaringer med anvendelse af høj andel vedvarende græs til økologisk biogas Henrik Bjarne Møller, Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet Avendelse af græs fra vedvarende arealer til

Læs mere

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD Samfundsøkonomisk værdi af biogas Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD Baggrund og formål Afdække eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen på eksternaliteterne og prissætte dem hvis

Læs mere

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Muligheder for et drivhusgasneutralt Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen

Læs mere

Grøn Viden. Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg. Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose

Grøn Viden. Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg. Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose Grøn Viden Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose 2 I de senere år er der udviklet forskellige metoder til behandling

Læs mere

REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald

REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald - Nye råvarer til biogasproduktion DONG Energy Department of Forest & Landscape, Copenhagen University Jacob Wagner Jensen, Agronom, PhD. studerende

Læs mere

REnescience et affaldsraffinaderi

REnescience et affaldsraffinaderi REnescience et affaldsraffinaderi Renewables, Science and Renaissance of the energy system v/georg Ørnskov Rønsch, REnescience REnescience et affaldsraffinaderi Målet med REnescienceprojektet er at opgradere

Læs mere

Halm i biogas en win-win løsning

Halm i biogas en win-win løsning Halmens Dag på Christiansborg 25. april 2016 Halm i biogas en win-win løsning Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører, underleverandører, rådgivere,

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Tilgængelige biomasser og optimal transport. Bedre ressouceudnyttelse til biogas i slam- og gyllebaserede anlæg Temadag den 5.

Tilgængelige biomasser og optimal transport. Bedre ressouceudnyttelse til biogas i slam- og gyllebaserede anlæg Temadag den 5. Tilgængelige biomasser og optimal transport Bedre ressouceudnyttelse til biogas i slam- og gyllebaserede anlæg Temadag den 5. april 2016 Agenda Hvilke biomasser skal vi satse på til biogasanlæggene? Hvordan

Læs mere

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning

Læs mere

Incitament konference DI: 15. nov. 2013

Incitament konference DI: 15. nov. 2013 Incitament konference DI: 15. nov. 2013 Den rådne banan med Bornholm som rosinen i pølseenden Den grønne banan Nordic BioEnergy BIOGAS RETROGAS RETROMAX RETROWASTE HYDROGEN Hybrid Biogas-H2 Vestjyde Einstein

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere

Program. Fordele ved gylleseparering v/chefkonsulent Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab

Program. Fordele ved gylleseparering v/chefkonsulent Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab Program 8.00 8.0 8.30 9.0 9.30 0.0 0.5 0.50 Indledning/velkomst v/miljøkonsulent Henrik Jørgensen, Patriotisk Selskab Fordele ved gylleseparering v/chefkonsulent Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab

Læs mere

Muligheder for sæson- og døgnregulering

Muligheder for sæson- og døgnregulering Muligheder for sæson- og døgnregulering af biogasproduktion Peter Jacob Jørgensen og Henrik B. Møller NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Kan bioforgasning eller separering af gylle løse lugtproblemet

Kan bioforgasning eller separering af gylle løse lugtproblemet Kan bioforgasning eller separering af gylle løse lugtproblemet Martin Nørregaard Hansen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Jordbrugsteknik, Forskningscenter Bygholm. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,!

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! MILJØEFFEKTER!OG#ØKONOMI#FOR# BIOGASANLÆG! Modelbeskrivelse,og,vejledning,til,regnearksmodel,, SamarbejdsprojektmellemBiogassekretariatetogRoskildeUniversitet AndersM.Fredenslund&TygeKjær

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Energistyrelsens arbejde med biogas Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Odense 3. september 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen BIOGAS TASKFORCE Energiaftalen

Læs mere

Er der økonomi i Biogas?

Er der økonomi i Biogas? Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,

Læs mere

Rapport: Sammenligning og vurdering af teknologier og tilbud på biogasanlæg til økologiske landbrug i Danmark

Rapport: Sammenligning og vurdering af teknologier og tilbud på biogasanlæg til økologiske landbrug i Danmark Rapport: Sammenligning og vurdering af teknologier og tilbud på biogasanlæg til økologiske landbrug i Danmark Sammenligning af forskellige forslag/leverandørtilbud fra biogasfirmaer i Tyskland Udført af:

Læs mere

Økonomien i biogasproduktion

Økonomien i biogasproduktion Økonomien i biogasproduktion Forudsætninger for en sund driftsøkonomi Temadage om landbrug og biogas En god kombination april 2009 Kurt Hjort-Gregersen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Erfaringer med gylleseparering i Danmark Status og perspektiver

Erfaringer med gylleseparering i Danmark Status og perspektiver Erfaringer med gylleseparering i Danmark Status og perspektiver Gödselsepareringsdag Onsdag den 8 oktober 2014 kl. 9.30 15.30 Hushållningsselskapet Kalmar Præsentation ved Thorkild Frandsen, AgroTech Indhold

Læs mere

Mobile og stationære briketteringsanlæg Halm en u udnyttet ressource Hvorfor halmbriketter? Mobile og stationære halmbriketteringslinjer

Mobile og stationære briketteringsanlæg Halm en u udnyttet ressource Hvorfor halmbriketter? Mobile og stationære halmbriketteringslinjer Biogas 2020 Skandinaviens biogaskonference 8-9.11 - Skive Mobile og stationære briketteringsanlæg Halm en u udnyttet ressource Hvorfor halmbriketter? Gasudbytte Andre fordele Mobile og stationære halmbriketteringslinjer

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Hvad er klima-effekten af forsuring?

Hvad er klima-effekten af forsuring? Hvad er klima-effekten af forsuring? Oversigt over eksisterende undersøgelser og nye resultater Søren O. Petersen, Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø, DJF præsen TATION Oversigt Baggrund og perspektiver

Læs mere

Biogasgårdanlæg. - et bidrag til bæredygtigt landbrug

Biogasgårdanlæg. - et bidrag til bæredygtigt landbrug Biogasgårdanlæg - et bidrag til bæredygtigt landbrug Forord Indhold Produktion af biogas på et gårdanlæg er en god idé. Ikke blot fordi der produceres energi, men også fordi: lugtgenerne begrænses markerne

Læs mere

Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter

Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter Annette V. Vestergaard Planter & Miljø Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske

Læs mere

Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser

Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Skrevet af Karen Jørgensen og Erik Fog Videncentret for Landbrug,

Læs mere

Biogas- Hvordan kommer man i gang?

Biogas- Hvordan kommer man i gang? Biogas- Hvordan kommer man i gang? Åbenrå den 29. april 2009 Ved Karl Jørgen Nielsen, BYGGERI & TEKNIK I/S Aalborg den 30. april 2009 Ved Torben Ravn Pedersen, Landbo Limfjord Disposition Anlægskoncept

Læs mere

Ammoniaktolerante mikroorganismer til behandling af ammoniakholdigt affald

Ammoniaktolerante mikroorganismer til behandling af ammoniakholdigt affald Ammoniaktolerante mikroorganismer til behandling af ammoniakholdigt affald Ioannis Fotidis, Dimitar Karakashev og Irini Angelidaki Anaerob udrådning (AD) er en af de mest succesfulde vedvarende energiteknologier

Læs mere

Bygninger nr. 41 2009. FarmTest. Separering af svinegylle med GEA Westfalia UCD 305

Bygninger nr. 41 2009. FarmTest. Separering af svinegylle med GEA Westfalia UCD 305 Bygninger nr. 41 2009 FarmTest Separering af svinegylle med GEA Westfalia UCD 305 Titel: Separering af svinegylle med GEA Westfalia UCD 305 Forfatter: Thorkild Q. Frandsen, AgroTech Review: Marie Louise

Læs mere

Kom godt i gang med biogasanlæg. Michael Tersbøl ØkologiRådgivning Danmark

Kom godt i gang med biogasanlæg. Michael Tersbøl ØkologiRådgivning Danmark Kom godt i gang med biogasanlæg Michael Tersbøl ØkologiRådgivning Danmark Energi, klima- og miljøeffekter, selvforsyning MT1 Recirkulering, ns. optimering, højere produktivitet ->

Læs mere

Demonstration af anlæg til separering af svinegylle på Mors 15. december 2010

Demonstration af anlæg til separering af svinegylle på Mors 15. december 2010 Demonstration af anlæg til separering af svinegylle på Mors 15. december 2010 Demonstration af anlæg til separering af svinegylle på Mors 15. december 2010 Af Anne Mette Graumann, Martin N. Hansen og Thorkild

Læs mere

Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden

Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden Græs til biogas 3. september 2014 Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden Bruno Sander Nielsen Den danske biogasmodel Råvaregrundlag hidtil: Husdyrgødning altovervejende gylle Restprodukter

Læs mere

Biogas baseret på energiafgrøder og biomasse fra naturpleje

Biogas baseret på energiafgrøder og biomasse fra naturpleje Biogas baseret på energiafgrøder og biomasse fra naturpleje Temadage om landbrug og biogas Åbenrå 29. april 2009 Aalborg 30. april 2009 Søren Ugilt Larsen, AgroTech Program Hvorfor og lidt regler Majs

Læs mere

Biogasanlæg og forsyningskæde på Samsø Per Alex Sørensen

Biogasanlæg og forsyningskæde på Samsø Per Alex Sørensen Biogasanlæg og forsyningskæde på Samsø Per Alex Sørensen Biogas til transport Samsø d.27. april 2015 Per Alex Sørensen 1 Biogasressourcer Biogas til transport Samsø d.27. april 2015 Per Alex Sørensen 2

Læs mere

Mekanisk forbehandlingsmetoder og rentabilitet af halm Mekanisk forbehandling af halm til biogasproduktion i biogasanlæg

Mekanisk forbehandlingsmetoder og rentabilitet af halm Mekanisk forbehandling af halm til biogasproduktion i biogasanlæg Mio. kg Mekanisk forbehandlingsmetoder og rentabilitet af halm Mekanisk forbehandling af halm til biogasproduktion i biogasanlæg Halmproduktion i Danmark Geografisk fordeling af overskudshalm Forbehandling

Læs mere

Status på gylleseparering, biogas og forbrænding.

Status på gylleseparering, biogas og forbrænding. Status på gylleseparering, biogas og forbrænding. Hans Jørgen Tellerup Landsdækkende rådgiver, Biogas og gylleseparering. LRØ Horsens 70154000 Disposition Hvorfor gylleseparering Reduktion i harmoniareal

Læs mere

Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding. Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding. Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Hvorfor bruge teknologi? Give indtægter eller besparelser Opnå harmoni ved at afsætte dyreenheder

Læs mere

Biogas Taskforce. Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013

Biogas Taskforce. Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013 Biogas Taskforce Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013 Energiaftalen af 22. marts 2012: taskforce skal undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter med henblik på

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/biogas/sider/regler_for_biomasser_til_bioga...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/biogas/sider/regler_for_biomasser_til_bioga... Page 1 of 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Biogas > Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas Oprettet: 02-12-2015 Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas

Læs mere

FarmTest. Gylleseparering af afgasset biomasse Kemira Miljø A/S. FarmTest Bygninger nr

FarmTest. Gylleseparering af afgasset biomasse Kemira Miljø A/S. FarmTest Bygninger nr FarmTest Bygninger nr. 37 2007 FarmTest Gylleseparering af afgasset biomasse Kemira Miljø A/S Orienterende undersøgelse af anlægget hos Bånlev Biogas i samarbejde med Kemira A/S Gylleseparering af afgasset

Læs mere

Bioenergi kan støtte bæredygtig landbrugsproduktion

Bioenergi kan støtte bæredygtig landbrugsproduktion Bioenergi kan støtte bæredygtig landbrugsproduktion Seniorforsker Henrik Hauggaard-Nielsen og Forskningsspecialist Hanne Østergård Hvilke energibærere har vi/samfundet behov for? Bioenergi-produktion er

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet Uddrag fra: Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen

Læs mere

Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Myter og paradokser om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.

Læs mere

Årets Gaskonference den 1. november 2017 Fremtidens Gasforsyning

Årets Gaskonference den 1. november 2017 Fremtidens Gasforsyning Årets Gaskonference den 1. november 2017 Fremtidens Gasforsyning Kl. 13.00 Udbygning af og forventninger til biogas Henrik Vestergaard Laursen, vicedirektør, Bigadan 17/00926-18 / NSN 46 Udbygning af og

Læs mere