Ammoniaktolerante mikroorganismer til behandling af ammoniakholdigt affald

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ammoniaktolerante mikroorganismer til behandling af ammoniakholdigt affald"

Transkript

1 Ammoniaktolerante mikroorganismer til behandling af ammoniakholdigt affald Ioannis Fotidis, Dimitar Karakashev og Irini Angelidaki Anaerob udrådning (AD) er en af de mest succesfulde vedvarende energiteknologier i Danmark. AD processen er kompleks og kræver samspil af flere typer mikroorganismer for at omdanne komplekse materialer til biogas (Fig.1). 1. Hydrolyse 3b. Eddikesyre oxidation 2. Syredannelse 4a.Eddikesyre forbrugende (acetiklastisk) metanogenese 3. Eddikesyredannelse 4b.Hydrogen forbrugende (hydrogenotrofisk) methanogenese 3a. Homoeddikesyredannelse Figur 1. Anaerob nedbrydningsproces 1

2 Hæmning af biogasprocessen pga høj ammoniak koncentration (f.eks.ved udrådning af svinegylle, kyllingegødning, slagterirester, minkgødning mv.) er et ofte forekommende problem, og i øjeblikket opererer hovedparten af biogasfællesanlæg (BFA) under en "stabil men hæmmet" tilstand. En tilstand der tilsyneladende er stabil, men suboptimal, og derfor resulterer i væsentligt lavere methanproduktion med alvorlige økonomiske tab til følge. I praksis er den eneste måde at klare høje ammoniakbelastninger at sænke temperaturen, eller øge den hydrauliske opholdstid. Men disse metoder kan kun i begrænset omfang lindre ammoniakhæmningen. Andre metoder som tilsætning af ammonium bindende ioner, hvilket øger C/N forholdet, har ikke vist nogen praktisk anvendelighed. De er enten for dyre eller virker ikke effektivt nok. Ammoniak hæmmer primært omdannelse af eddikesyre til methan og kuldioxid (reaktion 1). Der er imidlertid en anden methanproducerende reaktion for omdannelse af eddikesyre til methan, hvor eddikesyre først bliver til brint og kuldioxid (reaktion 2) af syntrofe eddikesyre oxiderende bakterier (SAO bakterier), efterfulgt af omdannelse af hydrogen og kuldioxid til methan af hydrogen forbrugende methanogene mikroorganismer (reaktion 3). Denne vej for omdannelse af eddikesyre til methan er meget mindre sensitiv over for ammoniakhæmning. CH 3 COO + H 2 O CH 4 + HCO 3 Acetiklastisk metan produktionsvej (1) CH 3 COO + 4H2O 2HCO3 + 4H 2 + H + (2) 4H 2 + HCO 3 + H + CH 4 + 3H 2 O (3) Eddikesyreoxidations metan produktionsvej Det er muligt at eksperimentelt at bestemme omdannelsesvej af eddikesyre til methan ved at anvende eddikesyre med isotop mærkede kulstofatomer (i methylgruppen) som substrat. Derefter, kan man måle produktionen af mærket 2

3 14 CH 4 og 14 CO 2 (fig. 2) og på den måde bestemme om der anvendes den ene eller den anden omdannelsesvej. Ved acetiklastisk omdannelsen til methan er den dominerende metan produktionsvej at al 14 C kulstof går til metan 14 CH 4. Ved syntrofisk eddikesyre oxidation konverteres 14 C methyl gruppen derimod til 14 CO 2. Derfor vil mængden af 14 CH 4 være meget lavere sammenlignet med den mængde 14 CO 2 der er dannet under oxidation af eddikesyre. Det er almindeligt antaget, at når 14 CH 4 / 14 CO 2 > 1, er den dominerende vej acetiklastisk methan produktion, mens når 14 CH 4 / 14 CO 2 <1, er eddikesyre oxidation kombineret med hydrogen dannelsen den vigtigste vej for methandannelse. Figur 2. Bestemmelse af methan dannelse s omsætningsvej fra eddikesyre. Det er generelt accepteret, at den syntrofiske eddikesyre oxidations omsætningsvej er mere modstandsdygtig over for høje ammoniakkoncentrationer end den acetisklastiske vej. Indtil nu er seks SAO bakterier blevet identificeret: 1) Thermacetogenium phaeum stammen PB, 2) Syntrophaceticus schinkii, 3) Tepidanaerobacter eddikesyreoxydans, 4) Clostridium ultunense stammen BST, 5) Thermotoga lettingae stammen TMO og 6) stamme AOR. På DTU Miljø, har vi søgt for praktiske løsninger for begrænsning af ammoniak hæmning, baseret på mikrobiel manipulation, med henblik på at opbygge et mikrobielt konsortium der er i stand til at modstå høje ammoniak koncentrationer. 3

4 Syv pode materialer fra storskala biogasanlæg blev testet for at finde sammenhæng mellem eddikesyre omsætningsvej og ammoniak niveauer. Tre prøver (Hashøj, Nysted og Lundtofte) var mesofile (37 o C) og fire prøver (Hillerød, Vegger, Snertinge og Lemvig) var termofile (52.5 o C). Vi fandt ud af, at aceticlastisk dannelse af methan var den dominerende vej i reaktorer med ammoniak koncentration under 1,8 g NH + 4 N/L (Fig. 3). I modsætning hertil var, ved eddikesyre oxidation med hydrogenforbrugende methandannelse den dominerende vej fra eddikesyre ved ammoniakkoncentration i reaktorerne højere end 1,8 g NH + 4 N/L Et vigtigt resultat af undersøgelsen var at biogasanlæg som havde SAO metanogen omsætningsvej havde op til fire gange højere ammonium koncentration sammenlignet med biogasanlæg som havde acetiklastisk methanomsætningsvej. Figur 3. Metan produktions vej fra eddikesyre versus ammoniakkoncentrationen i storskala biogasreaktorer Methanoculleus er en mesofil ammoniaktolerant hydrogenforbrugende methanogen. Da denne mikroorganisme er kendt for at være meget ammoniak tolerant, forsøgte vi at immobilisere den i en UASB (upflow anaerob slam tæppe) biogasreaktor (R M ), til behandling af biomasse med høj ammoniakkoncentration (6 g 4

5 NH + 4 N/L) (Fig. 4). En anden UASB reaktor (R C ) kørte under samme betingelser (men uden Methanoculeus) og blev brugt som kontrolreaktor. Efter en opstartsperiode (dage 5 22) blev ammoniakkoncentrationen hævet til 7 g NH + 4 N/L i begge reaktorer. Figur 4. Methanoculleus stamme De opnåede resultater viste, at UASB reaktor RM havde 40% højere metan produktion i forhold til RC ved 7 g NH + 4 N/L (Fig. 5). Dette tyder på, at anvendelse af ammoniaktolerante hydrogen producerende methanogener i en UASB reaktor er en mulig løsning for behandling af biomasser med et højt ammoniumindhold. Figur 5. Methan produktionsrater i UASB reaktorer 5

6 Immobilisering af mikroorganismer er muligt i højflow reaktorer, som biofilm eller UASB reaktorer. Dog ville det være mere vanskeligt at opretholde specifikke bakterier i fuldt opblandede reaktorer, med mindre vækstbetingelser for de specifikke mikroorganismer er gunstige for deres opretholdelse i biogasreaktoren. Vi er nu i gang med at afprøve indførelsen af ammoniak robuste mikroorganismer, til behandling af biomasser med forhøjet ammoniak indhold i fuldt opblandede reaktorer. Acknowledgments Dette arbejde har været støttet af Energinet.dk under ForskEL programmet: Innovative process for digesting high ammonia wastes (program no ). INTERREG IVA Øresund Ecomobility project. Ioannis Fotidis er postdoc ved DTU Miljø og forsker i biogas Dimitar Karakashev er lektor ved DTU Miljø og forsker i mikrobiologi Irini (Rena) Angelidaki er professor ved DTU Miljø og forsker i bioenergi 6

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET

Læs mere

Status for teknologierne - Biogas

Status for teknologierne - Biogas 1 Status for teknologierne - Biogas Temadag om VEVE-gasser og gasnettet STATUS for TEKNOLOGIERNE BIOGAS energinet.dk Trinity HotelHotel- og Konferencecenter 5. oktober 20 Lars Ellegaard 5. okt. 2011 2

Læs mere

www.lemvigbiogas.com Hoveddata: Blandetank 1.100 m 3 2 x forlager á 1.060 m 3 Behandlet i 2010: 190.520 t/år Max kapacitet: 248.000 t/år RT4, 53 C, 7.100 m 3 Biogaspumpeledning til Lemvig by 1.200 m 3

Læs mere

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Formål Formålet med undersøgelsen har været at samle erfaringer med biogasproduktion, næringstofflow og energiproduktion af økologisk

Læs mere

Modelstudier vedrørende biogasoptimering

Modelstudier vedrørende biogasoptimering Modelstudier vedrørende biogasoptimering 1. Indledning Med forbedret elafregning for elproduktion på basis af biogas, fornyede biogas ambitioner og forventede tiltag ifm. regeringens Grøn Vækst Vision,

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet 2008 Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet Lars Rønn Olsen DTU biosys Ingeniører Uden Grænser Udarbejdet for Masangas Venner Introduktion Som behovet for bæredygtig energi

Læs mere

Forord...3. Sammenfatning, resume...4. Indledning og baggrund for undersøgelser...7. Præsentation af anlæg...9. Kemiske karakteristika...

Forord...3. Sammenfatning, resume...4. Indledning og baggrund for undersøgelser...7. Præsentation af anlæg...9. Kemiske karakteristika... Processtabilitet og Restpotentiale i Danske Biogasanlæg Miljø & Ressourcer DTU, november Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Forord...3 Sammenfatning, resume... Indledning og baggrund for undersøgelser...7

Læs mere

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet

Læs mere

Gevinst ved udrådning ved højere temperaturer

Gevinst ved udrådning ved højere temperaturer Gevinst ved udrådning ved højere temperaturer Caroline Kragelund 1, Christian Holst Fischer 1, Bjørn Malmgren-Hansen 1, Mette Brynjolf Jepsen 2, Per Ruby Hansen 2 1Teknologisk Institut, 2 DONG Energy Stor

Læs mere

ICEU: Intelligent udnyttelse af kulstof og energi på renseanlæg

ICEU: Intelligent udnyttelse af kulstof og energi på renseanlæg ICEU: Intelligent udnyttelse af kulstof og energi på renseanlæg Gert Petersen, EnviDan A/S 1.November 2013 Døgnkursus 2013 1 Udviklingsprojektet: Intelligent udnyttelse af kulstof og energi på renseanlæg

Læs mere

Gevinst ved udrådning ved højere temperaturer

Gevinst ved udrådning ved højere temperaturer Gevinst ved udrådning ved højere temperaturer Mette Brynjolf Jepsen 2, Per Ruby Hansen 2 Caroline Kragelund 1, Christian Holst Fischer 1, Bjørn Malmgren-Hansen 1 1Teknologisk Institut, 2 DONG Energy Mere

Læs mere

EFP-04, fremtidens biogasanlæg - samspil mellem gylleseparering og biogasproduktion Ahring, B. K. 01/01/04 31/03/06 Project

EFP-04, fremtidens biogasanlæg - samspil mellem gylleseparering og biogasproduktion Ahring, B. K. 01/01/04 31/03/06 Project Birgitte Kiær Ahring - s - DTU Orbit (21/03/15) Forbehandling af biomasse ved vådeksplosion og efterfølgende enzymbehandling Hilstrøm, T., Haagensen, F. D. & 01/03/05 31/03/07 : PhD Bioethanol produktion

Læs mere

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Henrik Bjarne Møller, Alastair J. Ward og Sebastiano Falconi Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet, Danmark. Formål

Læs mere

2. Spildevand og rensningsanlæg

2. Spildevand og rensningsanlæg 2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam

Læs mere

SYMBIOSEMULIG- HEDER FOR BIOGAS GENERISK CASE

SYMBIOSEMULIG- HEDER FOR BIOGAS GENERISK CASE SYMBIOSEMULIG- HEDER FOR BIOGAS GENERISK CASE Efterår 2014 1 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input

Læs mere

Muligheder for sæson- og døgnregulering

Muligheder for sæson- og døgnregulering Muligheder for sæson- og døgnregulering af biogasproduktion Peter Jacob Jørgensen og Henrik B. Møller NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

Peter Jacob Jørgensen, PlanEnergi. Biogas. grøn energi. Proces Anlæg. Energiforsyning. Miljø

Peter Jacob Jørgensen, PlanEnergi. Biogas. grøn energi. Proces Anlæg. Energiforsyning. Miljø Peter Jacob Jørgensen, PlanEnergi Biogas grøn energi Proces Anlæg. Energiforsyning Miljø Biogas grøn energi Proces Anlæg Energiforsyning Miljø Peter Jacob Jørgensen, PlanEnergi og Forsker for en dag Det

Læs mere

HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING?

HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING? HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING? Henrik B. Møller Institut for Ingeniørvidenskab Aarhus Universitet/PlanEnergi PARAMETRE DER PÅVIRKER GASPOTENTIALE Kvæg Svin Slagtekyllinger Pelsdyr

Læs mere

BiogasForum Øresund. Seminar 10. March 2005. Anlægstyper samt udviklingen af biogasanlæg gennem tiden Teknisk gennemgang af biogasanlæg

BiogasForum Øresund. Seminar 10. March 2005. Anlægstyper samt udviklingen af biogasanlæg gennem tiden Teknisk gennemgang af biogasanlæg BiogasForum Øresund Seminar 10. March 2005 Anlægstyper samt udviklingen af biogasanlæg gennem tiden Teknisk gennemgang af biogasanlæg Lars Ellegaard/BWSC Lidt om BWSC Totalentreprenør på følgende danske

Læs mere

Grøn energi - biogas. Teknologi, Fysik og biologi. Grøn energiproduktion - biogas. Svendborg Htx og Haarhs skole. Grundforløbet, uge 47-49 2013

Grøn energi - biogas. Teknologi, Fysik og biologi. Grøn energiproduktion - biogas. Svendborg Htx og Haarhs skole. Grundforløbet, uge 47-49 2013 Brobygning på Htx Teknologi, Fysik og biologi Grøn energi - biogas Svendborg Htx og Haarhs skole 1 Grundforløbet, uge 47-49 2013 HTX Svendborg Tekniske Gymnasium Metoder og Samspil mellem fag Grøn energiproduktion

Læs mere

010209 FiberMaxBiogas : Increasing the biogas yield of manure fibers by wet explosion demo-scale (01-06-2009 31-05-2012)

010209 FiberMaxBiogas : Increasing the biogas yield of manure fibers by wet explosion demo-scale (01-06-2009 31-05-2012) 010209 FiberMaxBiogas : Increasing the biogas yield of manure fibers by wet explosion demo-scale (01-06-2009 31-05-2012) Husdyrgødning Fiberfraktion Forbehandling Biogas SECTION FOR SUSTAINABLE BIOTECHNOLOGY

Læs mere

Biogasdating for fjerkræproducenter. - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden

Biogasdating for fjerkræproducenter. - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden Biogasdating for fjerkræproducenter - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden Forfattere: studentermedhjælper Tina Clausen og konsulent Simon Bahrndorff

Læs mere

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet Aarhus Universitet U N I V E R S I T Y O F A A R H U S Faculty of

Læs mere

Peter Jacob Jørgensen, PlanEnergi. Biogas. grøn energi. Proces Anlæg. Energiforsyning. Miljø

Peter Jacob Jørgensen, PlanEnergi. Biogas. grøn energi. Proces Anlæg. Energiforsyning. Miljø Peter Jacob Jørgensen, PlanEnergi Biogas grøn energi Proces Anlæg. Energiforsyning Miljø Biogas grøn energi Proces Anlæg Energiforsyning Miljø Peter Jacob Jørgensen, PlanEnergi og Forsker for en dag Det

Læs mere

REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald

REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald - Nye råvarer til biogasproduktion DONG Energy Department of Forest & Landscape, Copenhagen University Jacob Wagner Jensen, Agronom, PhD. studerende

Læs mere

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det

Læs mere

On-line PAC-monitorering af meso-skala anaerob biomassenedbrydning. On-line PAC-monitoring of a meso-scale anaerobic biomass digestion

On-line PAC-monitorering af meso-skala anaerob biomassenedbrydning. On-line PAC-monitoring of a meso-scale anaerobic biomass digestion On-line PAC-monitoring of a meso-scale anaerobic biomass digestion Abstract This study concerns on-line PAC-monitoring of an anaerobic digestion (AD) fermentation process at a meso-scale biogas plant.

Læs mere

RENS-TEK - Andre Renseteknologier

RENS-TEK - Andre Renseteknologier RENS-TEK - Andre Renseteknologier Ozon og Avancerede Oxidations Teknologier - Muligheder for fremtidens recirkulerede anlæg? Civilingeniør, M.Sc. Morten Møller Klausen, DHI Rens-Tek Temadag, Ferskvandscenteret

Læs mere

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning

Læs mere

Synergier mellem biogas og forgasningsgas/bio-sng. DTU BGG -The Biomass Gasification Group

Synergier mellem biogas og forgasningsgas/bio-sng. DTU BGG -The Biomass Gasification Group Synergier mellem biogas og forgasningsgas/bio-sng DTU BGG -The Biomass Gasification Group Jesper Ahrenfeldt (DTU KT) Lasse Rønnegaard Clausen (DTU MEK) Tobias Pape Thomsen (DTU KT) Rasmus Østergaard Gadsbøll

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...

Læs mere

Strategi for biogasforskningen

Strategi for biogasforskningen 5. årgang Nummer 25 September 2008 Forskning i Bioenergi Biogasforskningen på nyt spor 4 Kend bakterierne i din biogasreaktor 6 Danmark får færre midler fra EU 7 Ny teknik skal optimere biodiesel 8 Danskerne

Læs mere

Tid til at revidere vor opfattelse af dem som vigtige drifts- og styringsparametre?

Tid til at revidere vor opfattelse af dem som vigtige drifts- og styringsparametre? De små fede syrer (VFA) Tid til at revidere vor opfattelse af dem som vigtige drifts- og styringsparametre? Martin Hjorth Andersen Videnskabelig assistent Liping Hao og Per H. Nielsen CENTER FOR MICROBIAL

Læs mere

Aurum KEMI FOR GYMNASIET 2 KIM RONGSTED KRISTIANSEN GUNNAR CEDERBERG

Aurum KEMI FOR GYMNASIET 2 KIM RONGSTED KRISTIANSEN GUNNAR CEDERBERG Aurum KEMI FOR GYMNASIET 2 KIM RONGSTED KRISTIANSEN GUNNAR CEDERBERG Opgave 4.8 Brug tabellen over styrkeeksponenter til at finde pk S og pk B for følgende amfolytter, og afgør i hvert tilfælde, om amfolytten

Læs mere

Et skridt nærmere online overvågning af biogasanlæg

Et skridt nærmere online overvågning af biogasanlæg Foreningen for Danske Biogasanlæg, driftsledermøde, Foulum, 30. oktober 2007 Et skridt nærmere online overvågning af biogasanlæg - Anvendende avanceret sensorteknologi og kemometri Michael Madsen Forskningsassistent,

Læs mere

Affald, biomasse og phosphor

Affald, biomasse og phosphor Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 189 Offentligt Affald, biomasse og phosphor Claus Felby Det Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Resourcer og bæredygtighed Mad Næringsstoffer

Læs mere

Velkommen til. Økonomiseminar for biogasanlæg. Seneste økonomiske resultater fra fællesanlæggene

Velkommen til. Økonomiseminar for biogasanlæg. Seneste økonomiske resultater fra fællesanlæggene Velkommen til Økonomiseminar for biogasanlæg 1. December 212 Seneste økonomiske resultater fra fællesanlæggene Kurt Hjort-Gregersen Økonomiseminar for biogasanlæg har 2 års jubilæum HURRA Der er også andre

Læs mere

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H +

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H + Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron En hydron er en H + Ved en syrebasereaktion overføres der en hydron fra en syre til en base En syre indeholder

Læs mere

OPTIMERING AF BIOGASPROCESSEN

OPTIMERING AF BIOGASPROCESSEN INDLÆG TIL SEMINAR OM ROBUST OG BÆREDYGTIG BIOENERGI IANDERS PETER ADAMSEN AU ENERGI / BIOENERGI p TATI RÆ SEN ON Bioga s e r sma rt: Ved våde biomasser: Husd yrg ød ning, g ylle, strøe lse mv. (p.t. ca.

Læs mere

GRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008. Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

GRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008. Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S GRØN GAS Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008 Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center Kan Biogassen gøre naturgassen grønnere? Giver blandinger af biogas og naturgas lavere CO 2 emission?

Læs mere

Baggrundsnotat: "Hvad er grøn gas"

Baggrundsnotat: Hvad er grøn gas Baggrundsnotat: "Hvad er grøn gas" Grøn gas er en samlebetegnelse for en række fornybare gasser, der kan fremstilles fra forskellige vedvarende energikilder og i forskellige processer. Biogas, strøm til

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

REnescience et affaldsraffinaderi

REnescience et affaldsraffinaderi REnescience et affaldsraffinaderi Renewables, Science and Renaissance of the energy system v/georg Ørnskov Rønsch, REnescience REnescience et affaldsraffinaderi Målet med REnescienceprojektet er at opgradere

Læs mere

Reaktionshastighed og ligevægt

Reaktionshastighed og ligevægt Reaktionshastighed og ligevægt Reaktionshastighed Kemiske reaktioners hastigheder er meget forskellige - nogle er så hurtige, at de næsten er umulige at måle, mens andre helt åbenlyst tager tid. Blander

Læs mere

Vandkvalitet og kontrol

Vandkvalitet og kontrol Vandkvalitet og kontrol For at sikre forbrugerne drikkevand af god kvalitet føres der løbende kontrol med såvel kvaliteten af grundvandet i indvindingsboringer som af drikkevandet på vandværkerne og hos

Læs mere

Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse

Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse Prof. (mso) Dr. rer. nat., Sektionsleder Anvendt Elektrokemi Program Modul Program 1 Introduktion

Læs mere

grønne > 8 forskerhistorier 2009

grønne > 8 forskerhistorier 2009 grønne > 8 forskerhistorier 2009 DET FRIE FORSKNINGSRÅD TEKNOLOGI OG PRODUKTION > AF MORTEN ANDERSEN, VIDENSKABSJOURNALIST MIKROBERNE SPISER GERNE OP OM FÅ ÅR VIL DANMARK OG DE ØVRIGE EU-LANDE STÅ MED

Læs mere

Forsøgsvejledning til produktion af biogas pa energiafgrøder

Forsøgsvejledning til produktion af biogas pa energiafgrøder Forsøgsvejledning til produktion af biogas pa energiafgrøder Efter GRØNVISION, Risø, http://kortlink.dk/risoe/97ft. Tilpasset af Bent Rasmussen, Bjerringbro Gymnasium og Susanne Frydendal Nielsen og Maibritt

Læs mere

MONITERINGS REVIEW OG GUIDE

MONITERINGS REVIEW OG GUIDE MONITERINGS REVIEW OG GUIDE til optimering af anaerob udrådning og biometan producerende anlæg Omkostninger og tekniske fordele Forfattere: Sandra Esteves, Sustainable Environment Research Centre, University

Læs mere

Biogas. Vidundermiddel eller mere svineri? NOAHs Forlag

Biogas. Vidundermiddel eller mere svineri? NOAHs Forlag Biogas Vidundermiddel eller mere svineri? Vi producerer mange svin i Danmark. Cirka 25 millioner årligt. De afleverer hvert år millioner af ton gylle, som bliver spredt ud over marker i hele Danmark. Men

Læs mere

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Institut for Agroøkologi NATUR OG MILJØ 2015, KOLDING 20. MAJ 2015 Oversigt Bioforgasning og N udvaskning intro Eksisterende modelværktøjer

Læs mere

Veterinære forhold. Biogas muligheder og begrænsninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL, Kvæg

Veterinære forhold. Biogas muligheder og begrænsninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL, Kvæg Veterinære forhold Biogas muligheder og begrænsninger Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL, Kvæg Program veterinære forhold Smittekilder Gylle Restprodukter animalsk oprindelse Energiafgrøder Smitte og smitterisiko

Læs mere

nedbrydningsproces: 4 H 2 + CO 2 CH H 2 O Metanbakterier der skaffer energi ved respiration under iltfrie forhold Andre mikroorganismer, der

nedbrydningsproces: 4 H 2 + CO 2 CH H 2 O Metanbakterier der skaffer energi ved respiration under iltfrie forhold Andre mikroorganismer, der Biogas og landbrugsudvikling Affald og afgrøder i Sydgrønland Hvad er biogas? Naturlig biologisk nedbrydningsproces: 4 H 2 + CO 2 CH 4 + 2 H 2 O Metanbakterier der skaffer energi ved respiration under

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Af Torkild Birkmose NOTAT Januar 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund... 3 2. Eksisterende og planlagte biogasanlæg... 3 3. Nye anlæg... 4 4.

Læs mere

Visualisering af rådnetanke på fremtidigt biogasanlæg på Varde Renseanlæg

Visualisering af rådnetanke på fremtidigt biogasanlæg på Varde Renseanlæg Bilag 1 Visualisering af rådnetanke på fremtidigt biogasanlæg på Varde Renseanlæg Visualiseringsarbejdet er udført i februar måned 2014. Vi har ved opstilling af en mobillift fjernet tænkelige usikkerheder

Læs mere

Biogasfællesanlæg. - et bidrag til bæredygtigt landbrug

Biogasfællesanlæg. - et bidrag til bæredygtigt landbrug Biogasfællesanlæg - et bidrag til bæredygtigt landbrug Forord Indhold Produktion af biogas er en god idé. Ikke blot fordi der produceres energi, men også fordi: Landmanden får mere næring ud af gødningen

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen?

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Klimaændringer og CO 2 -målenes betydning for fremtidens planteavl Temadag 9. oktober 2007 kl. 9:30-15:30 på Landscentret Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Henrik

Læs mere

Demonstrationsprojekter, der sammentænker el, gas og varme

Demonstrationsprojekter, der sammentænker el, gas og varme Balancering af energisystemer Demonstrationsprojekter, der sammentænker el, gas og varme Gastekniske dage 15. maj 2012 Steen Vestervang, Energinet.dk stv@energinet.dk Oversigt Energinet.dk og demoprojekter

Læs mere

Biogasgårdanlæg. - et bidrag til bæredygtigt landbrug

Biogasgårdanlæg. - et bidrag til bæredygtigt landbrug Biogasgårdanlæg - et bidrag til bæredygtigt landbrug Forord Indhold Produktion af biogas på et gårdanlæg er en god idé. Ikke blot fordi der produceres energi, men også fordi: lugtgenerne begrænses markerne

Læs mere

Du skal vælge nogle få forsøg ud, der så vidt muligt, dækker alle de praktiske mål

Du skal vælge nogle få forsøg ud, der så vidt muligt, dækker alle de praktiske mål TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til kulstoffets kredsløb, herunder fotosyntesen Kendskab til nitrogens kredsløb Kunne redegøre for, hvad drivhuseffekt er, herunder problematikken om global opvarmning

Læs mere

Forskning i Bioenergi, Brint & Brændselsceller

Forskning i Bioenergi, Brint & Brændselsceller 9. årgang Nummer 39 Marst 2012 Forskning i Bioenergi, Brint & Brændselsceller Hvor langt kan man køre på en balle halm? Dieselbilen bliver miljøvenlig med bioethanol i tanken Biogas og diesel er et perfekt

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.

Læs mere

Anvendelse af Biogas DK status

Anvendelse af Biogas DK status Anvendelse af Biogas DK status Torsdag d. 28. august 2008, Energinet.dk Jan K. Jensen, DGC Indhold Hvor anvendes biogassen? Sektorer og teknologier Gasmængder og potentialer VE gas potentiale Hvor kan

Læs mere

remtidens biogas med høj tørstof

remtidens biogas med høj tørstof en vision remtidens biogas med høj tørstof Aske Palsberg - askepal@ruc.dk Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet + Problemstillingen 50 % af husdyrgødningen skal udnyttes til biogas i 2020. En øge

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Økologisk gødning baseret på fast organisk materiale behandlet i biogasanlæg. Demonstrationsforsøg udført med Aikan-teknologien

Økologisk gødning baseret på fast organisk materiale behandlet i biogasanlæg. Demonstrationsforsøg udført med Aikan-teknologien Økologisk gødning baseret på fast organisk materiale behandlet i biogasanlæg Demonstrationsforsøg udført med Aikan-teknologien Januar 2015 Indholdsfortegnelse Om rapporten... 3 Sammendrag... 3 1. Indledning...

Læs mere

Mini-case: LED-lys sparer energi og fremmer helbredet

Mini-case: LED-lys sparer energi og fremmer helbredet 19.06.14 CASES Energi14 Side 1 af 5 Mini-case: LED-lys sparer energi og fremmer helbredet 67 procent så meget kan der spares på energien ved at udskifte gamle lyskilder med nye LED-pærer. Mere overraskende

Læs mere

ER BIOGAS IKKE GODT FOR MILJØET LÆNGERE? Hvorfor er afgasning godt for miljøet og hvorfor er der nogen der betvivler det?

ER BIOGAS IKKE GODT FOR MILJØET LÆNGERE? Hvorfor er afgasning godt for miljøet og hvorfor er der nogen der betvivler det? ER BIOGAS IKKE GODT FOR MILJØET LÆNGERE? Hvorfor er afgasning godt for miljøet og hvorfor er der nogen der betvivler det? Torben Ravn Pedersen Landsdækkende specialrådgiver Biogas og Gylleseparering trp@landbo-limfjord.dk

Læs mere

Kilde: Civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium

Kilde: Civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium Kilde: Civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium Drikkevandets hovedbestanddele Farvetal Et højt farvetal er udtryk for, at vandet ikke er farveløst, men mere eller mindre gulligt.

Læs mere

Forgasning af biomasse

Forgasning af biomasse Forgasning af biomasse Jan de Wit, civ.ing. Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) I denne artikel gives en orientering om forskellige muligheder for forgasning af biomasse. Der redegøres kort for baggrunden

Læs mere

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Plantekongres Herning, 12-14 januar 2010 Søren Tafdrup Biogasspecialist, st@ens.dk Grøn Vækst aftalen om landbruget som leverandør af grøn

Læs mere

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse:

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 I planternes blade foregår fotosyntesen, hvor planter forbruger vand og kuldioxid for bl.a. at danne oxygen. 6 H 2 O C 6

Læs mere

ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST

ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST Perfekte løsninger giver perfekte resultater ACTIVE NS MANUAL ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST Indholdsfortegnelse Hvad er Active NS? Anvendelse: Gylletanke, gyllelaguner, svinestalde, kvægstalde Forsøgsresultater:

Læs mere

Kuvettetest LCK 380 TOC Total organisk kulstof

Kuvettetest LCK 380 TOC Total organisk kulstof VIGTIGT NYT! Det aktuelle udgavenummer er nu angivet ved analyseproceduren eller aflæsning. Kuvettetest Princip Total kulstof () og total uorganisk kulstof () bliver gennem oxidation () eller forsuring

Læs mere

Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins

Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins Lugt og smag Organoleptisk undersøgelse, hvor det vurderes om vandet er fri for lugt og smager normalt Temperatur Det bør tilstræbes,

Læs mere

Halmbaseret biogas status og perspektiver

Halmbaseret biogas status og perspektiver Halmbaseret biogas status og perspektiver Forbehandling i praksis erfaringer og sammenligninger af nye teknologier 25. aug. 2015 v./ Henrik B. Møller, AU og Karl Jørgen Nielsen, Planenergi Energistyrelsen

Læs mere

Hvad siger energi-scenarierne om transporten? Hvad skal vi vælge til hjemmeplejen og hvad med den tunge transport

Hvad siger energi-scenarierne om transporten? Hvad skal vi vælge til hjemmeplejen og hvad med den tunge transport Hvad siger energi-scenarierne om transporten? Hvad skal vi vælge til hjemmeplejen og hvad med den tunge transport Henrik Wenzel, Syddansk Universitet, Seminar om grøn bilflåde i kommunerne Dato: 2. oktober

Læs mere

Mikrobiel omsætning i vommen hos den højtydende malkeko

Mikrobiel omsætning i vommen hos den højtydende malkeko Mikrobiel omsætning i vommen hos den højtydende malkeko Dansk Kvæg Kongres 2004 Niels Bastian Kristensen og Torben Hvelplund Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi Email nbk@agrsci.dk

Læs mere

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Dato: 26.8.2013 Kontaktoplysninger: Kirsten Winther kwi@greenhydrogen.dk Tel.: +45 21 66 64 25 GreenHydrogen.dk.

Læs mere

Afsluttende rapport EUDP WP 4.4 Improved Environmental Performance

Afsluttende rapport EUDP WP 4.4 Improved Environmental Performance REPORT INDSÆT BILLEDE HER Afsluttende rapport EUDP WP 4.4 Improved Environmental Performance Prepared Laila Thirup, 12 April 2013 Checked Accepted Approved Doc. no. 1516653 Ver. no. 1516653A Project no.

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Kuvettetest LCK 381 TOC Total organisk kulstof

Kuvettetest LCK 381 TOC Total organisk kulstof VIGTIGT NYT! Det aktuelle udgavenummer er nu angivet ved analyseproceduren eller aflæsning. Kuvettetest Princip Total kulstof () og total uorganisk kulstof () bliver gennem oxidation () eller forsuring

Læs mere

Turbo på forskning i biobrændsler

Turbo på forskning i biobrændsler 3. årgang Nummer 17 December 2006 Forskning i Bioenergi Turbo på forskning i biobrændstoffer 1 12 millioner kroner til et nyt bioraffinaderi 4 Bioenergien blev top-scorer 5 Brænde er en overset ressource

Læs mere

Chr. Graver cand. scient. biologi

Chr. Graver cand. scient. biologi Chr. Graver cand. scient. biologi 1980-1983: Speciale i modning og genfodring af hanål. 1983-1987: Driftsleder 20 tons produktionsanlæg. DK 1987-1988: Driftsleder 100 tons produktionsanlæg. N 1988-1991:

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende Energiproduktion på basis af restprodukter fra levnedsmiddelindustrien Juni 2010 juni 2013 Journalnummer:

Resultatkontrakt. Vedrørende Energiproduktion på basis af restprodukter fra levnedsmiddelindustrien Juni 2010 juni 2013 Journalnummer: Resultatkontrakt Vedrørende Energiproduktion på basis af restprodukter fra levnedsmiddelindustrien Juni 2010 juni 2013 Journalnummer: 1337624110 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland (RM) Regional

Læs mere

BioCat Projektet. El-til-Gas via Biologisk Katalysator. Hans Knudsen Drift og vedligehold Electrochaea.dk ApS

BioCat Projektet. El-til-Gas via Biologisk Katalysator. Hans Knudsen Drift og vedligehold Electrochaea.dk ApS BioCat Projektet El-til-Gas via Biologisk Katalysator Hans Knudsen Drift og vedligehold Electrochaea.dk ApS Electrochaea Historie Mission Partnere 2010: grundlagt som et af Universitetet af Chicago spinoffs

Læs mere

Biologisk rensning i recirkulerede opdrætsanl

Biologisk rensning i recirkulerede opdrætsanl Temadag Vandbehandling i recirkulerede opdrætsanl tsanlæg Biologisk rensning i recirkulerede opdrætsanl tsanlæg - Kinetik i biofilter anlæg Kenneth Janning DHI Recirkulation i fiske opdrætsanlæg Q ind

Læs mere

Salte, Syre og Baser

Salte, Syre og Baser Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.

Læs mere

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Uffe Jørgensen Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø DET FACULTY JORDBRUGSVIDENSKABELIGE OF AGRICULTURAL SCIENCES FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Procent

Læs mere

Videregående vandbehandling i dag og i morgen - med særligt fokus på UV-behandling

Videregående vandbehandling i dag og i morgen - med særligt fokus på UV-behandling Videregående vandbehandling i dag og i morgen - med særligt fokus på UV-behandling Bo Lindhardt Chef for Vand, Nordvand og Formand for DANVA s Vandforsyningskomite Dansk vandforsyning: - simpel vandbehandling

Læs mere

Organisatoriske udfordringer for den danske biogasbranche

Organisatoriske udfordringer for den danske biogasbranche Organisatoriske udfordringer for den danske biogasbranche v. Jakob Lorenzen DFFB Mandag den 7. december 2015 Økonomiseminar Dagens program Den danske biogasbranche kort fortalt muligheder og udfordringer

Læs mere

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende

Læs mere

Af Henrik Bangsø Nielsen, Kanokwan Boe og Rena Angelidaki

Af Henrik Bangsø Nielsen, Kanokwan Boe og Rena Angelidaki 3. årgang Nummer 13 April 2006 Forskning i Bioenergi Optimering af biogasprocessen 1 Ustabil proces kostede en million kroner 3 Fra gas til flydende brændsler 4 Sådan fordobles gasproduktionen ved tilførsel

Læs mere

et samarbejde om udvikling og test af Green Aqua Ammonia vandsektorens teknologifond

et samarbejde om udvikling og test af Green Aqua Ammonia vandsektorens teknologifond Ammonia Recover plant et samarbejde om udvikling og test af Green Aqua Ammonia recover plant med tilskud fra vandsektorens teknologifond the Green Aqua Ammonia Recover plant is a Win Win offer for the

Læs mere

Incitament konference DI: 15. nov. 2013

Incitament konference DI: 15. nov. 2013 Incitament konference DI: 15. nov. 2013 Den rådne banan med Bornholm som rosinen i pølseenden Den grønne banan Nordic BioEnergy BIOGAS RETROGAS RETROMAX RETROWASTE HYDROGEN Hybrid Biogas-H2 Vestjyde Einstein

Læs mere