Partikelfiltre til dieselkøretøjer
|
|
- Bo Hald
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Partikelfiltre til dieselkøretøjer Baggrund Partikler fra køretøjer, specielt dieselkøretøjer, udgør det største trafikskabte miljøproblem i byerne. En af de mest lovende tekniske løsninger til reduktion af udslippet af partikler fra dieselkøretøjer er partikelfiltre. De seneste år er der sket en markant udvikling i udbuddet af partikelfilterteknologier og også i interessen for og anvendelsen af partikelfiltre. Ét af de nyeste tiltag i Danmark er etablering af Færdselsstyrelsens principgodkendelsesordning for partikelfiltre til lastbiler, busser og varevogne. Med principgodkendelsen tilstræbes, at kun produkter, som overholder Færdselsstyrelsens kravspecifikation, anvendes i Danmark. Hermed lægges et grundniveau for, hvad et partikelfilter skal kunne præstere, og potentielle køberes usikkerhed overfor produkterne reduceres væsentligt. Der skulle dermed være dannet grundlag for en større udbredelse af partikelfiltre - til gavn for miljøet, specielt i byerne. Med dette indlæg vil Teknologisk Institut, som bl.a. varetager principgodkendelsesordningen for Færdselsstyrelsen, redegøre for den seneste teknologiske udvikling inden for partikelfiltre, samt for formålet og opbygningen af principgodkendelsesordningen. Indlægget baserer sig på 15 års erfaringer med partikelfiltre, hvoraf specielt de senere år har genereret en række praktiske erfaringer med anvendelse af partikelfiltre, bl.a. gennem Odense-forsøget 1, som er blevet omsat til Færdselsstyrelsens kravspecifikation. Overholdelse af denne kravspecifikation kan nu dokumenteres med en principgodkendelse. Partikelfiltres funktion Et partikelfilter er normalt konstrueret af et keramisk materiale og udformet med et stort antal kanaler, som er lukket i den ene ende. Da nabokanalerne er lukket i modsatte ender, tvinges udstødningsgassen til at passere gennem kanalvæggen, hvor partiklerne filtreres fra. Figur 1: Et partikelfiltres principielle ombygning 1 Storskalaforsøg med partikelfiltre på tunge dieselkøretøjer i Odense, Færdselsstyrelsen, juni 2002 Trafikdage på Aalborg Universitet
2 Filtrene er meget effektive til at opsamle partikler. Ofte ses virkningsgrader op til 99,9% i prøvebænk og over 80% i daglig drift. Det er værd at bemærke, at alle dieselpartikler er ultrafine (< 0,1 µm), og at partikelfiltre har lige stor effektivitet overfor alle partikelstørrelser, og derfor også reducerer antallet af ultrafine partikler med de nævnte virkningsgrader. Efterhånden som der opsamles flere og flere partikler, fyldes kanalerne op, og trykfaldet over filteret stiger. Hvis partiklerne ikke bortskaffes, vil motoren til sidst blive kvalt. Der er altså behov for at fjerne partiklerne, eller at regenere filteret, som det kaldes. Partiklerne består primært af kulstof og organiske forbindelser og kan derfor brænde. Desværre er afbrændingstemperaturen (ca. 500 C) væsentligt højere end normalt forekommende udstødningstemperaturer ( C), og der er således behov for et system til at understøtte regenerationen, enten ved at hæve udstødningstemperaturen eller ved at sænke partiklernes afbrændingstemperatur Temp C Figur 2: Udstødningstemperaturer for en renovationsvogn målt over en arbejdsdag. Hvilken teknik der anvendes til regneration, er den væsentligste forskel på de partikelfiltre, som er kommercielt tilgængelige i dag. Blandt de teknikker, som anvendes, kan nævnes: Katalysatorer Brændstofadditiver Elektrisk opvarmning Oliebrænderopvarmning Nogle af disse teknikker kan naturligvis også anvendes i kombination. Trafikdage på Aalborg Universitet
3 Kort om erfaringerne fra Odense-forsøget Odense-forsøget, hvor 125 busser, renovationsbiler og lastbiler i daglig drift gennem 2 år kørte mere end 12 mio. km tilsammen med partikelfiltre, har genereret værdifulde praktiske erfaringer med partikelfiltre. Den vigtigste erfaring fra Odense forsøget er, at der er to vigtige faktorer, som man skal være opmærksom på for at undgå problemer med eftermonterede partikelfiltre: 1. Køretøjet skal være fornuftigt vedligeholdt, således at motorens emission af partikler ikke overstiger, hvad man forventer. I praksis betyder det, at motoren ikke må have højt forbrug af smøreolie og skal have en passende lav opacitet (røggastæthed). 2. Køretøjet skal have et driftsmønster, som sikrer, at udstødningstemperaturen bliver høj nok til det anvendte filter. I praksis betyder det, at man må vælge sit filter efter driftsmønsteret, og i de tilfælde hvor udstødningstemperaturen er meget lav, kan det være nødvendigt at anvende et mere kompliceret partikelfilter. Hver af disse faktorer tegnede sig for omkring 10% af de driftsproblemer, som blev konstateret i Odense. Erfaringerne kan også sammenfattes således. Hvornår kan der eftermonteres partikelfiltre? Driftsmønster, som i sig selv giver en høj udstødningstemperatur ( C) Driftsmønster, som giver lavere udstødningstemperatur Køretøjer med en god vedligeholdstilstand (lav opacitet) I dette område er det uproblematisk at eftermontere partikelfiltre. Der skal ikke forventes særlige problemer ud over, at der skal læres noget om vedligeholdelse af filtrene. I dette område kan der monteres partikelfilter, såfremt der vælges en filtertype, hvor kravene til udstødningstemperatur er lavere. Det kan se ud til, at kravene til motorens vedligeholdstilstand samtidig skærpes. Figur 3: Sammenfatning af driftserfaringer fra Odense-forsøget Køretøjer med en dårlig vedligeholdstilstand (høj opacitet, højt olieforbrug) I dette område kan eftermontering af partikelfiltre foretages, men der skal gennemføres en nøjere overvågning af driften og hyppigere service. Erfaringerne viser, at en renovering af motoren er fordelagtig. En række af de problemer, der er konstateret, knytter sig til dette område. Det kan normalt ikke anbefales at eftermontere partikelfiltre på disse køretøjer, medmindre man har en rimelig stor erfaring i service og drift af filtre. Den overordnede konklusion fra Odense-forsøget er, at partikelfiltre virker, men at man skal være opmærksom på køretøjets vedligeholdsstand og driftsmønster, når man eftermonterer partikelfiltre. Trafikdage på Aalborg Universitet
4 Færdselsstyrelsens principgodkendelse Færdselsstyrelsen har efterfølgende, på basis af erfaringerne fra Odense-forsøget, revideret den kravspecifikation, som blev opstillet forud for indkøbet af partikelfiltre til forsøget. Færdselsstyrelsen opfordrer købere af partikelfiltre til at gøre brug af erfaringerne fra Odense-forsøget og til kun at købe filtre, som overholder kravspecifikationen. For at gøre markedet endnu mere overskueligt tilbyder Færdselsstyrelsen desuden filterfabrikanterne at principgodkende partiklefiltre, dvs. at verificere, at partikelfiltret overholder Færdselsstyrelsens kravspecifikation. Principgodkendelsesordningen er naturligvis frivillig. Ordningen varetages af Teknologisk Institut og er gratis for fabrikanterne, idet udgifterne afholdes af Trafikpuljen 2. Med principgodkendelsen tilstræbes, at kun produkter, som overholder Færdselsstyrelsens kravspecifikation, anvendes i Danmark. Hermed lægges et grundniveau for, hvad et partikelfilter skal kunne præstere, og potentielle køberes usikkerhed overfor produkterne reduceres væsentligt. Til dato har fem filterfabrikanter søgt om principgodkendelse af i alt seks partikelfiltre. Ingen af ansøgningerne er endnu færdigbehandlet. Det forventes, at der inden årets udgang er udstedt ca. otte principgodkendelser, og at alle de mest udbredte partikelfiltre på markedet vil være principgodkendte. Den seneste udvikling I 2006 kommer der nye krav til motorer til lastbiler og busser, den såkaldte Euro4-norm. Da man i EU vedtog Euro4-normen satte man kravet til partikelemissionen så lavt (0,02 g/kwh), at man regnede med, at det ville betyde anvendelse af partikelfiltre på alle nye tunge køretøjer. Samtidig vedtog man en Euro5-norm, hvor kravet til NO x -emission er så lavt (2,0 g/kwh), at det vil kræve anvendelse af deno x -katalysatorer, som end ikke var til rådighed, da kravet blev vedtaget. Da lovgivningen aldrig kræver anvendelse af en navngiven teknologi, men blot sætter grænseværdier, er det op til motorproducenterne at vælge de tekniske løsninger. Det står nu klart, at stort set alle motorproducenter vælger en løsning til opfyldelse af Euro4, hvor man optimerer motoren til at klare partikelkravet uden partikelfilter. En sådan motorkalibrering giver et lavt brændstofforbrug, hvilket er et væsentligt salgsargument, men også en meget høj NO x - emission, som kræver anvendelse af én af de deno x -teknologier (SCR - Selective Catalytic Reduction), som man først forventede i brug til Euro5. Der ser altså ud til, at partikelfiltre på nye lastbiler og busser lader vente på sig. Paradoksalt nok kommer der flere og flere nye diesel personbiler med partikelfilter, selvom der ikke findes nær så strenge lovkrav på dette område. Udviklingen er da også helt drevet af markedsvilkårene, idet Peugeot har fået vældig succes med deres biler med partikelfilter og nu har solgt over ½ million, hvilket de øvrige producenter ikke kan ignorere. 2 Mere om principgodkendelse af partikelfiltre på Trafikdage på Aalborg Universitet
5 Det må dog forventes, at interessen for at eftermontere partikelfiltre på eksisterende og nye køretøjer vil vokse i de kommende år. En del offentlige og private virksomheder stiller allerede krav til deres entreprenører om anvendelse af partikelfiltre. Det mest oplagte eksempel er Københavns Kommune, hvor Borgerrepræsentationen har besluttet, at der skal partikelfiltre på kommunens egne køretøjer og på alle køretøjer, som kører på kontrakt for kommunen. Desuden har Københavns Kommune ansøgt om tilladelse til etablering af en miljøzone i København, som kan medføre yderligere påbud om anvendelse af partikelfiltre. Endelig har Regeringen på finansloven afsat 15 mio. kr. til eftermontering af partikelfiltre i hvert af årene 2004 og De største tekniske udfordringer for producenter af partikelfiltre til eftermontering på lastbiler, busser, varevogne, entreprenørmateriel osv. er dels rettet mod højere pålidelighed og lavere servicebehov, dels mod udvikling af filtre til brug i lavtemperatur driftsprofiler. Sammenfatning Partikler fra køretøjer udgør det største trafikskabte miljøproblem i byerne. Den mest lovende tekniske løsning til reduktion af udslippet af partikler fra dieselkøretøjer er partikelfiltre. Flere og flere diesel personbiler er udstyret med partikelfiltre, mens samme udvikling ikke foreløbig kan ventes for lastbiler, varevogne, busser og entreprenørmateriel. For disse køretøjer vil der også i fremtiden være tale om eftermontering af partikelfiltre pga. lokale initiativer eller restriktioner. Med Færdselsstyrelsens principgodkendelsesordning for partikelfiltre til lastbiler, busser og varevogne tilstræbes, at kun produkter, som overholder Færdselsstyrelsens kravspecifikation, anvendes i Danmark. Hermed lægges et grundniveau for, hvad et partikelfilter skal kunne præstere, og potentielle køberes usikkerhed overfor produkterne reduceres væsentligt. Trafikdage på Aalborg Universitet
Efterbehandlingsudstyr på tunge køretøjer i Danmark
Efterbehandlingsudstyr på tunge køretøjer i Danmark Markedet for efterbehandlingsudstyr har et kolossalt potentiale, og danske producenter og leverandører kan få betydelig del heri. Det er anslået, at
Læs mereAfgrænsning af definitionen "større entreprenørmaskiner"
Afgrænsning af definitionen "større entreprenørmaskiner" Baggrund Københavns Borgerrepræsentation har vedtaget, at busser og lastbiler over 3½ tons samt større entreprenørmaskiner skal være udstyret med
Læs mereKrav til kombinationssystemer Opfølgning på klimaaftalen Kort overblik gas over til transport
Krav til kombinationssystemer Opfølgning på klimaaftalen Kort overblik gas over til transport Niels-Anders Nielsen, Chefkonsulent Center for Biler og Grøn Transport Temadag: Emissionssystemer til tunge
Læs mereMiljøzonekontrol ved syn
Miljøzonekontrol ved syn Niels-Anders Nielsen Hvordan får man et miljøzonemærke? Principgodkendelse af partikelfiltre Vedligeholdelse af partikelfiltre Status for miljøzonemærket Reglerne Loven vedtaget
Læs mereKøretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24.
Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. september 2012 Køretøjsteknologi og luftforurening Lette køretøjer:
Læs mereDemonstrationsprojekt med partikelfiltre i Odense
Demonstrationsprojekt med partikelfiltre i Odense Centerchef Ken Friis Hansen, Teknologisk Institut, Energi/Motorteknik Projektleder Niels-Anders Nielsen, Færdselsstyrelsen Baggrund Odense Kommunes og
Læs mereGodkendelsesordning for SCR katalysatorer
Miljø- og Planlægningsudvalget L 39 - Bilag 12 Offentligt Godkendelsesordning for SCR katalysatorer Niels-Anders Nielsen Godkendelsesordning for efterbehandlingsudstyr til dieselbiler (tunge køretøjer),
Læs merePartikelfiltre til biler
Partikelfiltre til biler Trafikdage 23. 24. august 2010 i Ålborg Peter Jessen Lundorf Ingeniør Center for Grøn Transport Bilteknisk afdeling Trafikstyrelsen Overblik Emissioner fra dieselmotorer Partikler
Læs mereBekendtgørelse om krav til lastbiler og busser i kommunalt fastlagte miljøzoner m.v. 1)
BEK nr 700 af 24/06/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-52520-00002 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs merepartikelfiltre til lastbiler Erfaringer med
Miljø- og Planlægningsudvalget L 39 - Bilag 12 Offentligt Erfaringer med partikelfiltre til lastbiler Ove Holm, cheføkonom Ja til miljøzoner som i Sverige og som foreslået i Aalborg Afvejning af Miljø
Læs mereNy godkendelsesordning for kombinationssystemer
Ny godkendelsesordning for kombinationssystemer Niels-Anders Nielsen, chefkonsulent Trafikdage Kombinationssystem Baggrund og formål Ordningen udarbejdet med baggrund i forsøg og praktiske erfaringer fra
Læs mereDiesel partikel filtre: Vores nærmiljø
Diesel partikel filtre: Vores nærmiljø MT Filter Service Partikelfiltret funktion Erfaringer med service Gode råd mht. vedligehold MT Filter 2017: Specialværksted kun filtersystemer Karlslunde 500m², Hedehusene
Læs mereTitel: Partikelfiltre til biler. Forfatters titel: Diplomingeniør. Navn: Peter Jessen Lundorf
Titel: Partikelfiltre til biler Forfatters titel: Diplomingeniør Navn: Peter Jessen Lundorf Ansættelsessted: Center for Grøn Transport - Trafikstyrelsen Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 ISSN 1603-9696
Læs mereEfterhånden som fjernelse af partikler er blevet mere rutinepræget, er der kommet mere og mere fokus på reduktion af NO x.
Side 1 af 6 Modulært, fleksibelt system til begrænsning af forureningen fra dieseldrevne køretøjer Project Chemist Abstract Dinex Emission Technology A/S har udviklet et integreret system til rensning
Læs mereStorskalaforsøg med partikelfiltre på busser og lastbiler i Odense. 1. Partikelfilterprojekt i Odense En introduktion
Storskalaforsøg med partikelfiltre på busser og lastbiler i Odense. Leif Hald Pedersen, Færdselsstyrelsen. De følgende sider giver en generel beskrivelse af det igangværende projekt i Odense, som omfatter
Læs mereFærdselsstyrelsens storskala-demonstrationsprojekt med partikelfiltre i Odense
Færdselsstyrelsens storskala-demonstrationsprojekt med partikelfiltre i Odense Ken Friis Hansen, sektionsleder Teknologisk Institut, Energi/Motorteknik Baggrund I forbindelse med Færdselsstyrelsens storskala-demonstrationsforsøg
Læs mereTrafikdage på Ålborg Universitet August Linie Køretøjsteknologi
Trafikdage på Ålborg Universitet. 25.-26. August 2003 8. Linie Køretøjsteknologi Overvejelser fra regeringens arbejdsgruppe om partikelforurening af Torkil Eriksen, Trafikministeriet 1 Indledning På baggrund
Læs mereFremtidens bilteknologier
Fremtidens bilteknologier Baggrund og formål Internationale ønsker om reduktion af energiforbrug og emissioner i transportsektoren har medført skærpede krav og fokus på de tekniske muligheder for at indfri
Læs mereDanske Busvognmænd. Kør-hjem-møde om miljøzonen Onsdag den 16. april 2008
Danske Busvognmænd Kørhjemmøde om miljøzonen Onsdag den 16. april 008 Busserne kan og skal være med til at forbedre Københavns miljø Reducerer trængslen i byen. Reducerer miljøbelastningen per person,
Læs mereLuftpakken. ved PhD. Christian Lange Fogh 25. august 2015
Luftpakken ved PhD. Christian Lange Fogh 25. august 2015 1 Oversigt Luftforurening i DK DK overskrider EU s grænseværdi for NO2. NO2 kommer primært fra dieselkøretøjer Partikelproblemet i forhold til diesel
Læs merePurefi A/S. Reduktion af NOx ved hjælp af diesel. Purefi A/S, Rugmarken 37, 3520, Farum, Denmark - www.purefi.dk 1
Purefi A/S Reduktion af NOx ved hjælp af diesel Purefi A/S, Rugmarken 37, 3520, Farum, Denmark - www.purefi.dk 1 Om Purefi Purefi A/S blev etableret i februar 2003. Purefi har udelukkende fokus på emissionsreducerende
Læs mereKøbenhavns Miljøregnskab
Københavns Miljøregnskab Tema om Luft(-forurening) Færre partikler fra trafikken Kvælstofdioxid Baggrund for data om luftforurening November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab
Læs mereHvordan vurderes effektiviteten af eftermonterede NOx og partikelfiltersystemer? Trafikdage Aalborg 2017 Sten Frandsen
Hvordan vurderes effektiviteten af eftermonterede NOx og partikelfiltersystemer? Trafikdage Aalborg 2017 Sten Frandsen Ny SCRT informationsordning Med baggrund i de erfaringer, der er opnået i København
Læs mereVurdering af effekt af forslag om skærpede miljøzoner i København
3 Vurdering af effekt af forslag om skærpede miljøzoner i København Steen Solvang Jensen, Morten Winther, Matthias Ketzel DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, Roskilde Præsentation
Læs mereMidttrafiks miljøkortlægning
Midttrafiks miljøkortlægning Køreplanår 29/21 Januar 211 Indledning Forbedring af miljøet er et af Midttrafiks vigtige indsatsområder. Derfor har Midttrafik i efteråret 21 vedtaget en miljøstrategi, der
Læs mereLuftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København
Trafikdage på Aalborg Universitet 22-23. august 20163 Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Morten Winther, Aarhus Universitet,
Læs mereOrientering om høringssvar til lovforslag om ændring af miljøbeskyttelsesloven om skærpelse af miljøkrav til tunge køretøjer og varebiler
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Til ØU 7. februar 2019 Orientering om høringssvar til lovforslag om ændring af miljøbeskyttelsesloven om skærpelse af miljøkrav til
Læs merePartikelfiltre og målinger
Partikelfiltre og målinger Lars K. Gram FORCE Technology Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af (stationære) emissioner til luften Disposition Formål med rapporten Principgodkendelse og kontrolværdi
Læs mereEmissions Teknologi. Lavmands A/S Emissions teknologi CRT / SCRT Busser. >Project Proposal for Dennis Busses > Per Lavmand.
Kærup Parkvej 11-13 4100 DK 4100 Emissions Teknologi >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010 Emissions teknologi CRT / SCRT Busser Per Lavmand 1 kort Lavmands er en af Danmarks førende virksomheder
Læs mereEfterbehandling Emissioner. Lars Christian Larsen
Efterbehandling Emissioner Lars Christian Larsen Dinex Group New Technology Centre 2007 The new R&D head quarter of the Dinex Group Russia 2007 Production of exhaust & emission systems Turkey 2008 Production
Læs merePartnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2010-2011
Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2010-2011 Indholdsfortegnelse Partnerskab for Renere Skibsfart Indledning Miljøstyrelsen og Danmarks Rederiforening Baggrund for partnerskabet Nye IMO regler
Læs mereVurdering af luftkvalitet og sundhedseffekter
Københavns Kommune Vurdering af luftkvalitet og sundhedseffekter i forbindelse med en miljøzone i København Vurdering af luftkvalitet og sundhedseffekter i forbindelse med en miljøzoneordning i København
Læs mereMaj 2010. Danske personbilers energiforbrug
Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er
Læs mereSparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København
Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen
Læs mereKatalysatorer nedbringning af emissioner fra energieffektive dieselbiler
Katalysatorer nedbringning af emissioner fra energieffektive dieselbiler 16% af Danmarks samlede CO 2 udledning kommer fra transport med personbiler. Andre former for transport står for yderligere 13%.
Læs mere(2) Kommissionens frist for at træffe beslutning i sagen er således den 15. juli 2004).
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.07.2004 C(2004)2769fin Vedr.: Statsstøtte N 90/2004 - Danmark Partikelfiltre til lastbiler Hr. minister, 1. SAGSFORLØB (1) Ved brev af 22. december 2003, registreret
Læs mereEr det muligt og samfundsøkonomisk rentabelt at reducere partikelemissionen fra diesel varebiler og taxier? Tim Gustav Weibel, TetraPlan
Er det muligt og samfundsøkonomisk rentabelt at reducere partikelemissionen fra diesel varebiler og taxier? Forfattere: Johan Nielsen, TetraPlan Tim Gustav Weibel, TetraPlan Der har i længere tid været
Læs mereDiesel partikel filtre: Vores nærmiljø
Diesel partikel filtre: Vores nærmiljø MT Filter Aps Metalgangen 7 Karlslunde Hvad laver en filterrenser? Anno 2003 : Taastrup-Hedehusene-Karlslunde 2 ovne -9 ovne 2 fuldautomatiske rensemaskiner Indgå
Læs merePraktiske erfaringer med eftermontering af partikelfiltre på lastbiler Cheføkonom Ove Holm, Dansk Transport og Logistik (DTL)
Praktiske erfaringer med eftermontering af partikelfiltre på lastbiler Cheføkonom Ove Holm, Dansk Transport og Logistik (DTL) 1. Baggrund og formål I 1999 vedtog Folketinget en differentiering af dieselafgiften
Læs mereRAPPORT. Opfølgning på Færdselsstyrelsens storskalademonstrationsprojekt. - Emissionsmålinger efter 1 års drift 2. UDKAST. Dato: 31.
RAPPORT Opfølgning på Færdselsstyrelsens storskalademonstrationsprojekt med partikelfiltre i Odense - Emissionsmålinger efter 1 års drift 2. UDKAST Dato: 31. januar 2001 Sagsnr.: 270-0-0088 Sagsbehandler:
Læs merePrincipgodkendelsesordning for partikelfiltre
Principgodkendelsesordning for partikelfiltre Dato: 17.12.2008 J.nr: 1131338-27 Principgodkendelse nr. 25 Det attesteres herved at Baumot BA B partikelfilter overholder Færdselsstyrelsens kravspecifikation
Læs mereNovember 2011 VEJEN TIL EN GRØNNERE OLLEKTIV TRAFIK. Gode råd til busselskaber som vil være grønnere
November 2011 VEJEN TIL EN GRØNNERE OLLEKTIV TRAFIK Gode råd til busselskaber som vil være grønnere 1 vejen til en grønnere kollektiv trafik 2 Indhold Spar på diesel og CO 2 -udslip 5 De rigtige dæk 6
Læs mereVirkemidler til begrænsning af overskridelser af NO 2 grænseværdien for luftkvalitet i danske byer
Virkemidler til begrænsning af overskridelser af NO 2 grænseværdien for luftkvalitet i danske byer Trafikdage på Aalborg Universitet 24.-25. august 2009 Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel Afdelingen
Læs mereEmissions Teknologi. Lavmands A/S Emissions teknologi. >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010. NON-Road Maskiner. Per Lavmand.
Kærup Parkvej 11-13 4100 DK 4100 Emissions Teknologi >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010 Emissions teknologi NON-Road Maskiner Per Lavmand 1 kort Lavmands er en af Danmarks førende virksomheder
Læs mereKøretøjsteknologier - Fremtidsscenarier for erhvervstransport. Henrik Tarp Sektionsleder, Motor- og Køretøjsteknik Teknologisk Institut
Køretøjsteknologier - Fremtidsscenarier for erhvervstransport Henrik Tarp Sektionsleder, Motor- og Køretøjsteknik Teknologisk Institut Hvilke nye teknologier er på vej Videreudviklede konventionelle køretøjer
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt Miljøteknologi J.nr. 001-03680 Ref. kaasm, fleba Den 6. februar 2011 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
Læs mereForsøgsordning med biodiesel: Teknisk demonstration af RME-blandinger
Forsøgsordning med biodiesel: Teknisk demonstration af RME-blandinger Trafikdage i Aalborg Tirsdag d. 25. august 2009 Niels Bahnsen, energichef nba@niras.dk Og Anne Gedved Christoffersen ach@niras.dk Disposition
Læs mereForsøgsordning med biodiesel
Forsøgsordning med biodiesel Civilingeniør Niels Frees Center for Grøn Transport TØF årskonference 12-13. oktober Baggrund EU s biobrændselsdirektiv 2003/30/EF forpligtede medlemslandene til at opstille
Læs mereEuropæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer
Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Indledning Status for Euro normer EU s temastrategi for luftforurening Nye normer for person- og varebiler (Euro 5/6) Kommende Euro normer Europæiske udstødningsnormer
Læs mereHvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer?
Hvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer? Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Peter Wåhlin, Finn Palmgren, Ruwim Berkowicz Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mereVurdering af 5 scenarier for skærpede miljøzoner effekter på emission og på luftkvalitet
Vurdering af 5 scenarier for skærpede miljøzoner effekter på emission og på luftkvalitet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. august 2018 Steen Solvang Jensen, Morten Winther,
Læs mereIkrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.
Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i
Læs mereMiljøzone i København
Miljøzone i København Af Civilingeniør Annette Kayser & Cand. Techn. Soc. Vibeke Forsting Københavns Kommune, Vej & Park Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 Baggrund Partikelforureningen fra trafikken
Læs mereBilag 4. Modeller til forbud mod dieselbiler og lovgivning 12. marts 2018
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 4. Modeller til forbud mod dieselbiler og lovgivning 12. marts 2018 1. Sagen kort Et flertal i Københavns Borgerrepræsentation
Læs mereHøringsnotat om lovforslag om ændring af miljøbeskyttelsesloven - skærpede miljøzoner for tunge køretøjer og varebiler
Høringsnotat Eksport og Miljøtek J.nr. 2018-9259 Ref. Kaasm Den 4. februar 2019 Høringsnotat om lovforslag om ændring af miljøbeskyttelsesloven - skærpede miljøzoner for tunge køretøjer og varebiler Lovforslaget
Læs mereRAPPORT. Renere teknologi for dieselkøretøjer og arbejdsmaskiner. Dato: 18. september 2002. Projektnr.: 1074512
RAPPORT Renere teknologi for dieselkøretøjer og arbejdsmaskiner Dato: 18. september 2002 Projektnr.: 1074512 Sagsbehandler: Ken Friis Hansen Centerchef Udført for: Miljøkontrollen Flæsketorvet 68 1711
Læs mereMuligheder for miljøforbedringer af dieselkøretøjer Sektionsleder Ken Friis Hansen, DTI Energi/Motorteknik. Baggrund
Muligheder for miljøforbedringer af dieselkøretøjer Sektionsleder Ken Friis Hansen, DTI Energi/Motorteknik Baggrund I Sundhedsmæssig vurdering af luftforurening fra vejtrafik (Miljøprojekt 352, Miljøstyrelsen,
Læs mereNotat. Til: Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Miljøstyrelsen. 30. september Redegørelse om partikel- og støjudledning
Notat Til: Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Miljøstyrelsen Sagsnummer Sagsbehandler CST Direkte +45 36 13 18 83 Fax - cst@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 30. september
Læs merePrincipgodkendelsesordning for partikelfiltre
Principgodkendelsesordning for partikelfiltre Dato: 09.12.2008 J.nr: 1131338-13 Principgodkendelse nr. 10b Det attesteres herved at H. Daugbjerg A/S, Scan-Filter Systems Active overholder Færdselsstyrelsens
Læs mereForsøgsordning med biodiesel. Civilingeniør Niels Frees Center for Grøn Transport
Forsøgsordning med biodiesel Civilingeniør Niels Frees Center for Grøn Transport Baggrund EU s biobrændselsdirektiv 2003/30/EF forpligtede medlemslandene til at opstille et mål for andelen af biobrændstof
Læs mereForsøgsordning med biodiesel aktiviteter i 2008
Forsøgsordning med biodiesel aktiviteter i 2008 Færdselsstyrelsen administrerer danmarkshistoriens mest omfattende forsøg med biodiesel. Her er et vue over aktiviteterne i 2008. Forsøgsordningens forløb
Læs mereDiesel-, gas- eller el-drift Rådgivning baseret på test og analysearbejde samt opsamlede erfaringer
Diesel-, gas- eller el-drift Rådgivning baseret på test og analysearbejde samt opsamlede erfaringer Trafikbestillerkonference, 22. maj 2017 Teknologisk Institut Christian Hedegaard Gravesen Centeret Transport
Læs mereMiljøeffekt af ren-luftzoner i København
Hvordan skal luftkvaliteten forbedres? 9. oktober20133 Miljøeffekt af ren-luftzoner i København Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jørgen Brandt, Louise Martinsen, Thomas Becker, Morten Winther, Thomas
Læs mereLuftforurening fra vejtrafik: Hvad sker i EU - og i USA?
Luftforurening fra vejtrafik: Hvad sker i EU - og i USA? Specialkonsulent Erik Iversen, Miljøstyrelsen 1. Baggrund Ved "Trafikdage på AUC" i 1995, 1997, 1998 og 1999 er blevet orienteret om de meget vidtgående
Læs mereMiljøtilsyn af HT-busser
Miljøtilsyn af HT-busser Civilingeniør Bodil Sonne Andreasen, Hovedstadsområdets Trafikselskab Baggrund: Siden 1997 har der i HT været arbejdet på at udvikle et miljøtilsyn på busser i drift. HT har en
Læs mereCase study 1 Partikler fra flymotorer i Københavns Lufthavn
Case study 1 Partikler fra flymotorer i Københavns Lufthavn Karsten Fuglsang, FORCE Technology, TINV Målekampagner udført for Københavns Lufthavne A/S i 2013-2014 af: Thomas Rosenørn, FORCE Technology
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om bedre miljøzoner
2008/1 BSF 54 (Gældende) Udskriftsdato: 12. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 28. november 2008 af Ida Auken (SF), Pia Olsen Dyhr (SF), Steen Gade (SF), Anne Grete Holmsgaard
Læs mereMiljø og sundhed NOTAT
NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat
Læs mereSærlige forhold ved samhandel med Københavns Kommune (Dok 4)
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Kontoret for Regnskab 26-10-2014 Særlige forhold ved samhandel med Københavns Kommune (Dok 4) Sagsnr. 2014-0165781 Dokumentnr. 2014-0165781-8 Sagsbehandler Michele
Læs mereFra Allan Larsen, Anders Vedsted Nørrelund og Allan Larsen 15. maj 2012 AVN
NOTAT Til Projektleder Tanja Ballhorn Provstgaard Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik Islands Brygge 37 23 København S Vedr. Effekter af Citylogistikservice i København Fra
Læs mereSamfundsøkonomisk vurdering af partikelfiltre
Samfundsøkonomisk vurdering af partikelfiltre Af projektleder Thommy Larsen, Institut for Miljøvurdering Introduktion Det undersøges, hvor store de samfundsøkonomiske gevinster er ved at eftermontere partikelfiltre
Læs mereUdkast. Forslag. til. Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse 1) (Skærpede miljøzonekrav til tunge køretøjer og varebiler)
Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse 1) (Skærpede miljøzonekrav til tunge køretøjer og varebiler) I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 3. september 2018,
Læs merePrincipgodkendelsesordning for partikelfiltre
Principgodkendelsesordning for partikelfiltre Dato: 10.05.2004 J.nr: 1131338-10 Principgodkendelse nr. 06a Det attesteres herved at H. Daugbjerg A/S, Scan-Filter Systems overholder Færdselsstyrelsens kravspecifikation
Læs mereAlmindelige bemærkninger
Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 284 Offentligt Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund og indhold Lovforslaget indebærer, at der i taxiloven indsættes en bestemmelse om, at transportministeren
Læs mereCity Gods i København
City Gods i København Indlæg af Søren B. Jensen, Projektleder. Vej & Park, Københavns Kommune. Trafikdage på Aalborg Universitet. August 2000. City Gods i København er helt anderledes end de senere omtalte
Læs mereVaredistribuering i Århus City
Varedistribuering i Århus City Civilingeniør, Mikkel H. Frandsen, Vejkontoret, Århus Kommune Civilingeniør, Henrik Køster, COWI Baggrund De trafikskabte problemer i danske byområder bliver stadig større
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse 1)
Lovforslag nr. L 191 Folketinget 2018-19 Fremsat den 28. februar 2019 af miljø- og fødevareministeren (Jakob Ellemann-Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse 1) (Skærpede miljøzonekrav
Læs mereSammenlignende måling af partikler i udstødningsgas samt omgivelsesluft
Sammenlignende måling af partikler i udstødningsgas samt omgivelsesluft Peugeot 308 Sammenlignende måling af partikler i udstødningsgas samt omgivelsesluft Peugeot 308 Udarbejdet for: KW Bruun Udarbejdet
Læs mereMovias administration har følgende bemærkninger til Miljøpunkternes henvendelse:
Notat Til: Københavns Kommunes Økonomiforvaltning Kopi til: Sagsnummer Sagsbehandler CST Direkte +45 36 13 18 83 Fax - cst@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 6. februar 2017 Svar
Læs mereMiljøzoner, partikler og sundhed. 1. Baggrund og formål. 2. Metode
Miljøzoner, partikler og sundhed Af Henrik Køster og Mads Paabøl Jensen, COWI, Ole Hertel og Steen Solvang Jensen, DMU, Pia Berring, Miljøstyrelsen 1. Baggrund og formål I de seneste år er der kommet øget
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om taxikørsel m.v.
11. februar 2009 Forslag til Lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. (Krav til miljøegenskaber og energieffektivitet for køretøjer omfattet af taxilovgivningen) l I lov om taxikørsel m.v., jf. lovbekendtgørelse
Læs mereEmission og teknologi 27. maj 2015
Emission og teknologi 27. maj 2015 Lone Otto Teknisk Rådgivning lot@fdm.dk Agenda Luftforurening partikler. Syns- og emissionstest. Euronormer. Miljø plaketter og miljøzoner i byer. Udfordring med nyere
Læs mereLuftkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark
Luftkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jacob Klenø Nøjgaard, Peter Wåhlin Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) Afdelingen for Atmosfærisk Miljø Aarhus Universitet
Læs mereBudgetnotat CO2-neutral kollektiv bustrafik
Økonomi-forvaltningen BUDGETNOTAT Budgetnotat CO2-neutral kollektiv bustrafik Baggrund Københavns Kommune har målsætninger om CO2-neutralitet og ren luft. For busserne betyder det, at de i 2025 skal være
Læs mereLuftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet
Trængselskommissionen Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt Præsentation Hvad er effekterne af luftforurening? Hvordan
Læs mereEmissions Teknologi. Lavmands A/S Renseteknologi. >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010. Per Lavmand. Lavmands A/S
Kærup Parkvej 11-13 4100 DK 4100 Emissions Teknologi >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010 Renseteknologi Per Lavmand 1 kort Lavmands er en af Danmarks førende virksomheder indenfor emissionsteknologi,
Læs mereTrafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 215 Offentligt
Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 215 Offentligt Udkast MINISTEREN Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K Dato 6. januar 2009 Dok.id J. nr. 004-u18-778 Frederiksholms Kanal
Læs mereForslag til indlæg på Trafikdagene 2005
Forslag til indlæg på Trafikdagene 2005 Indlæggets titel: Forslag til emneindplacering: Forslagsstiller: Har paperet været præsenteret på andre konferencer? nej Hvis ja, hvilke: Omhandler paperet et projekt,
Læs mereNr. 5-2008 Den rene os Fag: Kemi A/B Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, februar 2009
Nr. 5-2008 Den rene os Fag: Kemi A/B Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, februar 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Hvilke fordele er der ved dieselmotorer i forhold til benzinmotorer?
Læs merePost Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration
Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration v. Søren Boas, Post Danmark Ninkie Bendtsen og Mads Holm-Petersen, COWI Baggrund og formål Hver dag transporterer Post Danmark over 4 millioner
Læs mereCO 2 -tiltag her og nu
For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler
Læs mereNaturgas/biogas til transport
Naturgas/biogas til transport DGF Gastekniske Dage, Vejle, 5-6. april 2011 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Agenda Landtransport Status og udvikling i Europa og globalt Tid til ny kurs i Danmark? Nye analyser
Læs mereI lovforslaget er det nævnt, at miljøministeren fastsætter nærmere regler
Bilag 1 Teknik- og Miljøforvaltningen Miljøkontrollen NOTAT 14. juli 2006 Høringssvar om lovforslag om miljøzoner Journalnr. 001264-462209 Birte Busch Thomsen Miljøstyrelsen har den 28. juni 2006 fremsendt
Læs merePolitisk dokument uden resume. 18 Status for miljø. Indstilling: Administrationen indstiller,
Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 30. april 2015 Joachim Reinhard Danchell 18 Status for miljø Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen om status
Læs mereDemonstrationsprojekt med partikelfiltre på varevogne
Demonstrationsprojekt med partikelfiltre på varevogne Centerchef Ken Friis Hansen, Teknologisk Institut Diplomingeniør Torben Nørgaard Jensen, Teknologisk Institut Baggrund og formål Færdselsstyrelsen
Læs mereBekendtgørelse om krav til dieseldrevne lastbiler, busser og varebiler i kommunalt fastlagte miljøzoner m.v. 1
Bekendtgørelse om krav til dieseldrevne lastbiler, busser og varebiler i kommunalt fastlagte miljøzoner m.v. 1 I medfør af 15 b, stk. 5, 7 og 8, 15 c, stk. 2, 15 d, stk. 1, 2, 3 og 4, 67, 80, stk. 1 og
Læs mereGas til tung transport - Udbud infrastruktur. Driving Green 27. august 2014 Lisa Bjergbakke Energistyrelsen
Gas til tung transport - Udbud infrastruktur Driving Green 27. august 2014 Lisa Bjergbakke Energistyrelsen Disposition Overordnede strategi- hvorfor overhovedet gas i transport? Hønen eller ægget - Energiaftalen
Læs mereForetræde for Skatteudvalget den 2. maj 2007
Skatteudvalget L 217 - Bilag 4 Offentligt Foretræde for Skatteudvalget den 2. maj 2007 Kommentarer til forslag til omlægning af bilbeskatningen 1. Mangel på overgangsordninger Forslaget indeholder ikke
Læs merePrincipgodkendelsesordning for partikelfiltre
Principgodkendelsesordning for partikelfiltre Dato: 31.5.2011 J.nr: 1131338-37 Principgodkendelse nr. 35 Det attesteres herved at Dinex A/S, DiTRAP overholder Trafikstyrelsens kravspecifikation og er principgodkendt
Læs mereEuropaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt Notits Miljøteknologi J.nr. MST-501-00341 Ref. kaasm Den 27. september 2010 REVIDERET NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens
Læs mere