25/02/2016. Patienter med demens indlagt på ortopædkirurgisk. afdeling - fokus på plejen, omsorgen og brug af psykosociale metoder under indlæggelsen

Transkript

1 Patienter med demens indlagt på ortopædkirurgisk HVAD ER DE STØRSTE UDFORDRINGER, NÅR BORGERE MED DEMENS INDLÆGGES PÅ HOSPITALET? An d ers Mø ller Jen sen Ph.d. Stud eren d e OPEN/Klinisk Institut/Sydd ans k Universitet & VIA Ald rin g o g Demens/ VIA University College afdeling - fokus på plejen, omsorgen og brug af psykosociale metoder under indlæggelsen OPEN, Klinisk Institut, Syddansk Universitet Samarbejde med: Professor Lise Hounsgaard Birthe Pedersen, Lektor Rolf Band Olsen, Gerontopsykiater OECD (2015) Addressing Dementia Danske data om patienter med demens De gennemsnitlige omkostninger er ca kr./år Praksissektor: kr. Hospitalssektor somatik: kr. Hospitalssektor psykiatri: kr. Medicin: kr. Meromkostningerne forbundet med demens er knap kr. årligt/person 1

2 Hvor mange taler vi om? Patienten med demens Undersøgelse af alle hoftebruds patienter i Region Hovedstaden % af patienterne med en hofte fraktur havde Alzheimers demens Forebygge indlæggelser Delir Pleje og omsorg Udskrivelsen og opfølgning Tallet er ganske givet underestimeret grundet mørketal i diagnosetallet Uddannelse og udelukkende fokus på Alzheimer patienter Jensen-Dahm C et al. (in review) Indlæggelsestid og økonomi Profilen på den demente patient Infektioner Lungebetændelse Brud (hofte eller arm) Følger af underernæring og/eller dehydrering Konsekvenser ved indlæggelsen Vanskelig diagnosestilling Negativt udbytte af behandlingen Underernæring og dehydrering Længere hospitalsophold Højere dødelighed Øget sandsynlighed for fald Funktionelle tilbagegang Rumlig desorientering Øget afhængighed af plejepersonale efter udskrivning Depression og delirium 2

3 Hvad siger patienten selv Personalets oplevelser Patienterne med demens beskriver hospitalsophold som vanskelig og undertiden foruroligende. Føler sig ignoreret og at omgivelserne er larmende og fortravlede (Cowdell, 2010) Forstyrrelser fra de sædvanlige hjemme rutiner er det største problem, og at man derfor har et behov for at få en følelse af kontrol(gladman et al., 2012) Mennesker med demens vil have hospital personale til at se hvem jeg er, forstå mig" og "involver mig. (Nicholson, 2009) 97% af plejepersonalet rapporterede at de altid eller nogle gange passer en person med demens 89% af plejepersonalet svarede at arbejde med mennesker med demens er meget eller ganske udfordrende Væsentlige områder identificeret: Mangel på anerkendelse af eller viden om demens blandt plejepersonalet Mangel på personcentreret pleje og omsorg Mangel på støtte ved måltider og til at drikke i det hele taget Mangel på muligheder for social interaktion Mangel på værdighed og respekt for den demente Alzheimer s Society 2009 Personalets oplevelser Manglende samarbejdsvillighed hos patienterne, aggression, hvileløs vandren og råb samt forstyrrelse af andre patienter Ikke har ressourcer til at yde den pleje de føler patienten har behov for Konsekvensen er et pres på lægen om ordinering af medicin til at håndtere vanskelige situationer Manglende erfaring med demens, højt fokus på co-morbiditet, udfordrende adfærd hos patienten kan lede til negativ holdning blandt personalet overfor patienter med demens "That's how we do it... we treat them all the same" Citat fra Fiona Cowdell (2010) 3

4 Uddannelse af personalet Øget bevidsthed om demens Et positivt skift i opfattelser og holdninger til mennesker med demens Øget tillid til egne evner ift. demensomsorg Bedre kliniske færdigheder ift. demente patienter Bedre ledelse under indlæggelsen Bedre kommunikation mellem personale og pårørende Bedre anerkendelse af smerte Fald i brugen af beroligende midler Bedre patientoplevelse Sammenfattende kommentarer Præsentation fra Alzheimer Europe konferencen 2015 Getting it right for dementia: Real solutions for improving hospital care (P10.2) For nuværende glæder vi os over de mange gode initiativer der er inden for feltet, men som politisk organisation kan vi ikke i længden være tilfreds med at demensomsorgen på hospitalerne afhænger af om ledelsen har interesse i at indrette afdelingen demensvenligt George McNamara, Head of Policy and Public Affairs Alzheimer s Society Dementia-Friendly Hospital Charter Dementia-Friendly Hospital Charter Vi arbejder på at blive et demensvenligt hospital. Hvis du har Opsætte korte og tydelige principper for det demensvenlige hospital Opsætte klare minimumsstandarter for behandling af demente og pårørende under indlæggelsen Stille ressourcer til rådighed for ændringer af praksis, med afsæt i RCN SPACE og med tilgang til nyeste best-praksis og viden Opstille mål for selvevaluering af udviklingen mod det demensvenlige hospital 2015 Dementia Action Alliance demens, eller er pårørende, kan du forvente: 1. Personale 2. Samarbejde 3. Vurdering af dine behov 4. Pleje og omsorg 5. Omgivelser og indretning 6. Ledelse 2015 Dementia Action Alliance 4

5 Patienter med demens»man skal og må ikke tvangsbedøve patienter. Det er ikke afdelingens holdning, og jeg kender ikke til, at det finder sted. Jeg vil fastholde, at en dement patient, der siger nej til operation, bliver kørt tilbage til sengeafdelingen. Vi opererer ikke mod patientens vilje, men vil hellere bruge nogle dage til ofte i samarbejde med de pårørende at opnå forståelse hos patienten for, at en operation er nødvendig,«(ledende overlæge) Etisk Råd - Sygdomsbehandling af inhabile demente Det Etiske Råd mener, der bør være hjemmel i lovgivningen til at behandle inhabile demente, som ikke samtykker til behandling og eventuelt rent fysisk modsætter sig den Formålet med behandlingen skal være at drage omsorg for patienten, herunder at minimere smerte, lidelse, angst eller væsentlig ulempe for patienten Hvis vurderingen er, at behandlingen er i patientens interesse, kan det efter Rådets opfattelse være omsorgssvigt ikke at behandle Kan vi så gøre noget? - Orto-geriatrisk samarbejde er en mulighed o Hoftebrudspatienter tilbudt et tværfaglig postoperativ interventionsprogram på geriatriskafdeling o N=46, Umeå University Hospital o Interventionen bestod af personale uddannelse, individuel pleje- og genoptræningsplaner samt aktiv forebyggelse, screening og behandling af postoperative komplikationer - især delir. o Postoperative var der færre; urinvejsinfektioner (p = 0,001), ernæ ringsmæ ssige problemer, (p = 0,025), postoperativ delirium (p = 0,002) og falder (p = 0,006) o Ved 4 måneder havde en større andel i interventionsgruppen havde genvundet deres tidligere gang niveau (p = 0,005) o Ved 12 måneder en større andel i interventionsgruppen havde genvundet ADL funktionsniveau (p = 0,027) Tak for jeres opmærksomhed Anders Møller Jensen amj@via.dk Tlf M. Stenvall et al. (2011) 5