Bilag 25. Beslutningsgrundlag: Kørekort efter hjerneskade. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret

Transkript

1 Bilag 25 Beslutningsgrundlag: Kørekort efter hjerneskade Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for projektets relevans. Policysprøgsmålet: Hvordan tilrettelægges en hensigtsmæssig og evidensbaseret vurderingen af hjerneskadedes evne til at køre? Teknologi: Hvilken evidens kan identificeres for videnskabelige metoder til vurdering af personers køreevene? Patient: Hvordan inddrages og varetages personer med nedsat køreevne interesser bedst i vurderingsprocessen? Organisation: Hvordan tilrettelægges en tværsektoriel og tværdisciplinærindsats optimalt? Økonomi: Hvilke drifts- og samfundsøkonomiske omkostninger er der ved at udvide og omlægge den nuværende praksis? Overordnet handler vurderingen af personers køreevne om at øge trakfiksikkerheden og forebygge ulykkeer. Hvem skal udelukkes fra at have kørekort permanent eller midlertidigt? Mens personer, der har demonstreret køreevne skal have lov at beholde eller generhverve den. Og endeligt hvem har de faglige kompetencer til at vurdere dette? Region Midt har indstillet, at Danske Regioner via patientforeninger, Sundhedsstyrelsen, PLO og Rigspolitiet formulerer en national strategi på området. Sundhedsstyrelsens vejledning fra 2007 giver klare kriterier for at beholde kørekortet ved fx. apopleksi, disseminret sclerose, hjerneblødning. Imidlertid sker der ikke en systematisk afdækning af køreevne ved fx traumatisk hjerneskade (og denne gruppe kunne udvides til at omfatte køreevne ved alder, personer med psykriatiske lidelser). Motoriske og kognitive funktionsnedsættelser er hyppige efter hjerneskade. Specielt de usynlige følger som nedsat eller manglende koncentrationseven, hukommelse, reaktionsevne, fortolkning af synsindtryk etc. En norsk undersøgelse (Schanke 2008) dokumenterer, at personer med traumatisk hjerneskade havde 2,5 gange så mange uheld end befolkningen som helhed. 1

2 Polie-Trafik og Ulykkeskadeforeningen (PTU) afprøver køreevne mod betaling, men den vurderer ikke personers kogningtive evne eller mulighed for rehabilitering af køreevnen. Forskning og praksis i andre lande demonstrerer viden og modeller for at vurderer køreevne tværdisciplinært og evidensbaseret. Formålet med MTV en vil være at afdække denne den eksisterende viden og modeller for vurdering af personeres køreevne, samt undersøge hvordan denne vurdering bedst tilrettelægges. Opsummering (antal points) fra vedlagte prioriteringsskema 10 Hvilken dokumentation har en overordnet søgning i Cochrane Library og HTA-databasen (samt evt. øvrige relevante databaser) givet Kort redegørelse for om der foreligger litteratur, som kan danne grundlag for MTVen Findes der igangværende eller planlagte nordiske MTVer på området Der er søgt i Cohrane, HTA-databasen, nordiske MTV-hjemmesider, Ludwig Boltzmann Institut, MEDline, Netpunkt og DSI for sekundær litteratur. Der er identificeret seks reviews, som muligvis kan have relevans foruden medlinesøgningen, der demonstrerede 30 muligt relevante reviews. Ikke fundet. Der er ved Karolinska Universitets Sykehus etableret Trafikmedicinsk Centrum, hvor et tværfagligt hold af læger, neuropsykologer og ergoterapeuter vurderer kørerevne ud fra modellen: Performance analysis of Driving Ability (P-drive). P-drive består af 27 kørehandlinger, vurderet af et tværfagligt team. 2

3 Findes der relaterede danske aktiviteter på området Kort beskrivelse af relaterede aktiviteter, som MTVprojektet potentielt skal koordineres med eller som kan medføre, at MTV-projektet ikke er relevant at gennemføre. Hammel Neurocenter arbejder pt. på at etablere en ambulatoriefunktion, hvor målet er at afdække kørerevnen hos personer med hjerneskade ud fra lignende tværfaglige metodiske tilgange. Ressourcebehov Kort beskrivelse af evt. behov for primær dataindsamling vedr. organisation og økonomi, som stiller krav til ressourcer i projektet. Teknologi: Systematisk litteratursøgning, beskrivelser af metoder modeller Patient: Systematisk litteratur søgning, evt. interviews med personer og deres pårørende Organisation: Litteratur og dokumentstudie, kritisk analyseret modelanalyse for mulig tilrettelæggelse i dansk regi (tværdisciplinær/tværsektorielt) Økonomi: registerdata + modelbaserede analyser både en drifts- og samfundsøkonomisks analyse Evt. dato for færdiggørelse af MTVprojektet Skemaet er udfyldt af samt dato for færdiggørelse af skema 13. september 2009, Britta Bjerrum Mortensen. 3

4 Prioriteringsskema: Bilkørsel efter hjerneskade Hvert projekt vurderes i forhold til kriterierne, med et i tabellen for bekræftet kriterium og med kommentarer, der forklarer prioriteringen. Gruppe Kriterium = Ja Kommentar Tilstand/ område/tema Særligt prioriteret tilstand/område/tema på Der har været afholdt flere landskonferencer om emnet. Region Midt har indstillet til Danske Regioner, at der sundhedsområdet i Danmark udarbejdes en national strategi vurdering af kørerevne efter hjerneskade. Region Midt har forslået, at der udarbejdes en MTV, idet den faglige vurdering af hjerneskadedes kørerevne ikke er tilstrækkelig og vurderingen sker usystematisk. Størrelse af patientgruppen personer med traumatisk hjerneskade årligt ( i alt) Teknologi (intervention) Erkendte kvalitetsproblemer i relation til interventionen At den faglige vurdering ikke er tilstrækkelig, at vurderingen sker usystematisk Patient Faglig uklarhed om indikation, virkning eller bivirkning Store (uforklarede) variationer i teknologiens anvendelse Særlige patientmæssige hensyn Den savnes en systematisk gennemgang af evidensen for, hvornår personer bør indgå i en vurdering af kørerevne. Gruppen kan udvides fra traumatiske hjerneskadede til at omfatte fx en aldersbetinget vurdering, personer med psykriatiske lidelser. Lovgivningen omfatter ikke personer med traumatisk hjerneskade, større undersøgelser dokumenterer, at hvad der sker i praksis præges af tilfældigheder (Videnscenter for hjerneskade 2006) Personer med hjerneskade er ikke altid i stand til at vurdere deres egen kørerevne pga. nedsatte kognitive funktioner. At miste tilladelsen til at køre bil kan være forbundet med stor reduktion i personers livsudfoldelse/livskvalitet, derfor bør de der kan rehabiliteres til kørerfunktion ydes mulighed for det. Undersøgelse påpeger, at processen omkring vurdering af en persons kørerevne kan opleves mere belastende for de nærtstående pårørende. 4

5 Organisation Erkendt/formodet uhensigtsmæssig organisatorisk/professionel praksis Udenlandske erfaringer peger på brugen højtspecialiserede tværfaglige teams, der vurderer personers kørerevne. Praksis viser, at organiseringen af vurderingen sker tilfældigt Uklar/uhensigtsmæssig anvendelse af personalekompetencer Neurologer, praktiserende læger og embedslægerne har centrale rolle i dag, men skal disse kompetencer udvides? Økonomi Store tværfaglige eller tværsektorielle udfordringer Faktisk eller forventet højt omkostningsniveau Hvis der skal højtspecialiserede tværfaglige teams til at vurdere personers kørerevne, vil det kræve nye arbejdsgange på tværs af sektorgrænser Tvivl om omkostningseffektiviteten Norsk undersøgelse viser, at personer med traumatisk hjerneskade har 2,5 gange så mange trafikulykker som befolkningen som helhed. Etik Særlige etiske hensyn Befolkningen som helhed har krav på høj trafiksikkerhed. Her er et område, hvor man på evidensbaseret baggrund kan forebygge ulykker. Personer med traumatisk hjerneskade vurderer ikke altid deres egne evne realistisk dermed et etisk udfordring at tilrettelægge procedurer, der tager hensyn til dem og deres pårørende i videst mulig udstrækning samtidig med, at der ikke gås på kompromis med trafiksikkerheden. Totalt antal points(=) 10 Det totale antal points noteres i beslutningsgrundlaget. 5