Hjerneskade og kørekort

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hjerneskade og kørekort"

Transkript

1 Hjerneskade og kørekort Centrale problemstillinger og forslag til forbedring af praksis. Af Cand. Psych. Annette Meng Videncenter for Hjerneskade Dette er et uddrag af rapporten Hjerneskade og kørekort; Centrale problemstillinger og forslag til forbedring af praksis. Den fulde rapport kan downloades fra: (Se under publikationer). Trafikdage på Aalborg Universitet

2 Hjerneskade og kørekort: Centrale problemstillinger og forslag til forbedring af praksis Indledning De hyppigste årsager til erhvervet hjerneskade er en blodprop eller blødning i hjernen (apopleksi) eller en traumatisk hjerneskade efter f.eks. en trafikulykke. Hjerneskader kan også opstå som følge af betændelsestilstande (f.eks. meningitis), svulster eller iltmangel, eksempelvis som følge af kvælning, drukning eller hjertestop. Man regner med, at der hvert år kommer nye tilfælde af hjerneskade til i Danmark, og at mennesker herhjemme lever med erhvervet hjerneskade. Som følge af en hjerneskade kan der ske forringelser af de kognitive funktioner, der involverer: Opmærksomhed, perception, hukommelse, impulskontrol, overblik, planlægning og kontrol af adfærd og handlinger. Hjerneskaden kan derfor medføre, at man har svært ved at forudse kritiske situationer eller er uopmærksom på begivenheder, der foregår i det ene synsfelt. Desuden forekommer der ofte personlighedsforandringer, som kan føre til f.eks. øget aggression. Sådanne vanskeligheder kan påvirke evnen til at køre bil og have som konsekvens, at man ikke længere er trafiksikker. De kognitive vanskeligheder og personlighedsforandringerne kan synes meget diskrete og kan umiddelbart være svære at opdage og kaldes ofte skjulte handicaps. Derfor kræver det en grundig undersøgelse at vurdere, om det er forsvarligt, at en person med erhvervet hjerneskade genoptager bilkørsel. Situationen kompliceres yderligere af, at nogle hjerneskadede mangler indsigt i deres egne vanskeligheder og har svært ved at vurdere deres egne præstationer. Dette burde i sig selv være nok til at vurdere disse mennesker som uegnede til at køre bil, da de ikke kan kompensere for kognitive vanskeligheder, de ikke erkender, de har. Hjerneskadede uden sygdomsindsigt udgør en særlig udfordring i behandlingssystemet. De er ofte ikke samarbejdsvillige og er utilbøjelige til at følge personalets anbefalinger vedrørende bilkørsel, da de netop på grund af deres manglende selvindsigt mener, at de sagtens kan køre bil. Omvendt findes der også personer, som uden videre opgiver at køre bil igen, når et tidsbegrænset kørselsforbud er udløbet, selv om de på nuværende tidspunkt sagtens kunne køre igen. Kort sagt: Det er vigtigt, at personer med erhvervet hjerneskade systematisk får deres køreevne vurderet, og at den skadede selv og de pårørende omkring personen informeres om, hvordan en hjerneskade kan få indflydelse på evnen til at køre bil. Kortlægning af praksis i Danmark I februar 2005 foretog Videnscenter for Hjerneskade en spørgeskemaundersøgelse. Formålet var at kortlægge procedurer og praksis for håndteringen af kørekortproblematikken på relevante afdelinger og institutioner i dagens Danmark. Deltagerne i undersøgelsen blev yderligere bedt om at komme med forslag til forbedringer af procedurer og praksis på området. 168 hospitalsafdelinger eller rehabiliteringsinstitutioner, hvis patient- eller klientgruppe kunne være personer med hjerneskade, blev opfordret til at besvare et spørgeskema vedrørende afdelingens eller institutionens politik og praksis mht. køreevaluering. Vi modtog 51 besvarelser. Den reelle svarprocent er vanskelig at opgøre, da nogle af de Trafikdage på Aalborg Universitet

3 afdelinger eller tilbud, der fik tilsendt spørgeskemaet var lukket eller havde skiftet klientgruppe, mens det samme spørgeskema i andre tilfælde blev besvaret på vegne af flere afdelinger, f.eks. både en neurologisk og en apopleksiafdeling. Resultaterne af undersøgelsen Afdelingernes / institutionernes politik med hensyn til køreevaluering Figur 1: Registreres det om patienten/klienten har kørekort ved indlæggelsen? % 35% 29% 1 altid i nogle tilfælde n = 51 Knap halvdelen af afdelingerne eller institutionerne oplyste, at den skadedes køreevne altid blev vurderet på udskrivelsestidspunktet, mens det kun skete i nogle tilfælde hos knap en tredjedel. Som det fremgår af figur 1, oplyste over en tredjedel desuden, at de ikke registrerer, om den hjerneskadede har kørekort ved indlæggelsen, hvilket må betragtes som en forudsætning for, at kørselsproblematikken tages op. Figur 2: Har afdelingen/institutionen en skriftligt udformet procedure for håndteringen af kørselsproblematikken? % 2 24% n = 51 Som det ses i figur 2, havde tre fjerdedele af afdelingerne ingen skriftlig procedure for håndtering af kørselsproblematikken. Tilsvarende havde kun en fjerdedel af afdelingerne udpeget specifikke personer eller faggrupper som ansvarlige for at vurdere patientens/klientens køreevne. I de tilfælde, hvor der var udpeget ansvarlige faggrupper, var det oftest læger. Trafikdage på Aalborg Universitet

4 Figur 3: Har afdelingen/institutionen faste retningslinier for hvilke patienter/klienter, der skal køreevalueres? % 2 12% n = 51 Figur 4: Har afdelingen/institutionen faste retningslinier for hvorledes egnethed til bilkørsel skal vurderes? % 2 29% n = 51 Næsten alle afdelinger rapporterede, at de ikke havde faste retningslinier for, hvilke patienter/klienter, der skulle tilbydes en køreevaluering, og kun meget få havde faste retningslinier for, hvordan egnethed til bilkørsel skulle vurderes, se figur 3 & 4. Altså er det tilsyneladende ofte op til det enkelte personalemedlem at afgøre, af hvem, hvornår og hvorledes denne vurdering bedst foretages. Undersøgelsen viser altså, at kørselsproblematikken ikke håndteres systematisk. At der kun i få tilfælde foreligger skriftlige procedurer for, hvordan kørekortproblematikken skal håndteres. Og kun i få tilfælde er udpeget særligt ansvarlige til håndtering af denne problematik. Det er derfor tankevækkende, at knap 67 procent af svarene gav udtryk for, at proceduren på deres arbejdsplads var tilfredsstillende. Trafikdage på Aalborg Universitet

5 Afdelingernes / institutionernes praksis med hensyn til køreevaluering Figur 5: Henviser afdelingen/institutionen til formelle køreevaluerings instanser? % 2 43% 1 2% altid i nogle tilfælde n = 51 Som det fremgår af figur 5, svarede over halvdelen, at de henviste til formelle køreevalueringsinstanser. 40 besvarelser uddybede desuden, hvilke instanser de henviste til. Af dem henviste 30 procent til PTU, (Landsforeningen for Polio-, Trafik- og Ulykkeskadede), som bl.a. tilbyder vejledende køretimer til handicappede og til personer med hjerneskade. Når deltagerne bliver spurgt om, hvorfor de ikke henviser til sådanne tilbud, svarer de typisk, at det er for tidligt i behandlingsforløbet - det er oftest afdelinger, der har patienter i fase 1 og 2, der har besvaret dette spørgsmål. I andre tilfælde er klienterne stadig så dårlige i fase 3, at det er omsonst at sende dem til køretimer. Alligevel kan det ikke udelukkes, at der også er mange afdelinger eller institutioner, som ikke udnytter muligheden for denne type køreevalueringer, selv om de kunne være relevante. Når der blev spurgt til praksis med hensyn til, hvem der vurderer, at den hjerneskadede kan genoptage bilkørsel, var det oftest enten egen læge eller læger fra afdelingen, der vurderede, om bilkørsel kunne genoptages. Besvarelserne af spørgeskemaets åbne spørgsmål giver generelt det indtryk, at ansvaret ofte i sidste ende ligger hos egen læge. Altså er det tilsyneladende ofte egen læge, der kommer med den endelige beslutning om, hvorvidt der fortsat kan køres bil efter pådragelsen af en hjerneskade. Deltagerne blev bedt om at skrive et par eksempler på, hvordan afgørelsen af en køreevaluering typisk blev udtrykt i patientens journal. Hensigten med spørgsmålet var bl.a. at få indtryk af, om der blev opfordret til opfølgning af kørselsproblematikken senere i forløbet. Selv om nogle tilsyneladende blot beskriver et eventuelt kørselsforbud, er der flere, der anbefaler, at egen læge kontaktes efterfølgende, eller at der tages vejledende køretimer. Én besvarelse nævner desuden, at der kan være en tendens til, at patienterne/klienterne glemmer, at deres køreevne skal genevalueres, når kørselspausen ophører. Det ser altså ud til, at godt halvdelen af afdelingerne henviser til køreevaluering, oftest hos PTU. Besvarelserne giver indtryk af, at beslutningen om, hvorvidt en person kan genoptage kørslen efter en kørepause, meget ofte træffes af den praktiserende læge. Trafikdage på Aalborg Universitet

6 Skriftligt informationsmateriale Figur 6: Har afdelingen/institutionen kendskab til eller udarbejdet skriftlig informationsmaterieale til patienter/klienter og pårørende om bilkørsel efter hjerneskade? % 2 16% n = 49 Endelig viser undersøgelsen, at meget få af afdelingerne eller institutionerne havde kendskab til, eller havde udarbejdet skriftligt informationsmateriale om bilkørsel efter en hjerneskade. Forslag til forbedringer på området Forslagene til forbedringer af procedurer var: Klare ensartede retningslinier/procedurer, større brug af PTU, vejledende køretimer skal være let og umiddelbart tilgængelige, udlevering af skriftligt informationsmateriale til patienter/klienter og pårørende. Desuden nævnes, at der er behov for en uafhængig instans, der frakender retten til at køre, så det ikke er det daglige personale, der skal gøre dette, og et ønske om et mere officielt papir, der kan udleveres, når patienten/klienten informeres om kørselsforbud. Som forslag til forbedring af køreevalueringerne blev i undersøgelsen nævnt: Øget viden om og erfaring med skjulte frontale problemstillinger (hvilke tests er gode?), flere vejledende køreprøver/ køretimer, brug af simulator-tests, Indførelse af en ensartet nedfældet procedure, mere fokus på området og oparbejdelse af kompetence. Svagheder i lovgivningen Halvdelen af besvarelserne syntes, at lovgivningen på området var tilfredsstillende. Deltagere, hvis patienter var i fase 1, var oftere tilfredse med lovgivningen, end deltagere hvis klienter var i fase 3 (78 procent vs. 7 procent af besvarelserne). Der blev givet flere eksempler på svagheder i den nuværende lovgivning på området: For det første er det et problem, at de hjerneskadede beholder deres kørekort, selvom de er blevet frarådet at køre, da der er stor risiko for, at personer med dårlig sygdomsindsigt kører alligevel. For det andet er der manglende klarhed over, hvem der skal evaluere, hvornår det skal ske, og på hvilket grundlag. For det tredje er der ikke tilstrækkelig opmærksomhed på skjulte handicaps. For det fjerde er lovgivningen for rigid, alle bør vurderes individuelt herunder også i forhold til længden af kørselsforbudet. Trafikdage på Aalborg Universitet

7 For det femte burde loven kræve, at alle efter en hjerneskade revurderes ved hjælp af tests og vejledende køretimer. Endelig gav en besvarelse udtryk for, at reglerne er urimeligt stramme efter apopleksi/tci. Diskussion og sammenfatning af undersøgelsens resultater Bilkørsel efter hjerneskade dækker over to problemstillinger, nemlig vurderingen af, hvorvidt der skal nedlægges midlertidigt kørselsforbud og i så fald længden af dette forbud, og vurderingen af egnethed til at genoptage bilkørsel på længere sigt. Det er typisk i fase 1 og 2, at der skal tages stilling til, om der skal nedlægges midlertidigt kørselsforbud, hvorimod det oftest er i fase 3, at egnethed til bilkørsel på længere sigt skal vurderes. Der er i danske hospitalsafdelinger og genoptræningstilbud til hjerneskadede ofte mangel på faste procedurer og retningslinier for håndtering af kørselsproblematikken. Tilsyneladende gælder det især for de langsigtede køreevalueringer, altså i fase 3. Derfor er der behov for at udvikle officielle retningslinier for, hvordan kørselsproblematikken skal håndteres både på hospitalet og i tiden efter. Ved at indføre faste procedurer på relevante afdelinger og institutioner kan det sikres, at der bliver fulgt op på kørselsproblematikken. En fast procedure løfter ansvaret fra det enkelte personalemedlem, da det dermed bliver en fast rutine at diskutere bilkørsel med alle klienter/patienter. Derved behøver personalet ikke at tage stilling til, om det nu også er nødvendigt at diskutere dette ømtålelige emne i hvert enkelt tilfælde. Det er meget vigtigt, at der følges op på kørselsproblematikken efter en kørepause, så bilkørsel ikke blot genoptages efter pausens ophør, uden at køreevnen er blevet genevalueret. Undersøgelsens resultater viser, at det ofte er egen læge, der tager den endelige beslutning om, hvorvidt bilkørsel kan genoptages. Det er på baggrund af denne undersøgelse ikke muligt at sige noget om, hvordan lægerne takler denne opgave. Det er blevet fremført, at det er problematisk, at de hjerneskadede beholder deres kørekort, da det kan øge risikoen for, at de kører bil trods anbefalinger om det modsatte. Måske ville systematisk inddragelse af kørekortet efter en hjerneskade medvirke til, at der blev fulgt op på problemet hele vejen, indtil den langsigtede vurdering af egnethed til bilkørsel var gennemført. Andre har fremført, at en sådan inddragelse ikke er lovlig og rejser en række andre spørgsmål, f.eks med hensyn til, ved hvilken sværhedsgrad af skaden en sådan inddragelse skulle finde sted. Det er blevet foreslået, at der skulle være en uafhængig instans, som skulle evaluere køreevne og frakende kørekort om nødvendigt, således at det daglige personale ikke er ansvarlig for dette. Baggrunden for forslaget var, at det er et stort indgreb i et menneskes liv at miste retten til at køre. Derved kan kørekortproblematikken hurtigt belaste forholdet mellem personale og klient/patient og medvirke til at modarbejde rehabiliteringen. Desuden vil tilstedeværelsen af en specialiseret instans til at evaluere egnethed til at genoptage bilkørsel efter hjerneskade øge muligheden for at udvikle kompetencen på området, fordi alle køreevalueringer ville være samlet under et tag. Endelig er der behov for skriftligt informationsmateriale, der kan udleveres til de hjerneskadede og deres pårørende. Det kunne øge chancen for, at informationen huskes, og anbefalingerne forstås og følges. Trafikdage på Aalborg Universitet

8 Oversigt over den nuværende procedure Midlertidig kørselsforbud? (P1)* Pt. kører Overholdes forbud? Indberetning til Embedslæge/politi ( 12) (P2)* Kørsels pause Førerretten kan adm. inddrages ( 70, stk. 4) Kørselspausens tidsperiode ophører Pt. opfordres til at få køreevne evalueret (P3)* Rehab/Hospitals afd. (P4)* Eller Egen læge (P5)* og/eller Køreprøve sagkyndig/kørelærer P6* Kan bilkørsel genoptages? Ved ikke Overholdes anbefaling? Pt. kører Henvisning Embedslæge el. politi (P8)* Indberetning, 12 (P2)* Bilkørsel genoptages ikke (P7)* Kan bilkørsel genoptages? ( 73) Førerretten kan adm. inddrages ( 70, stk. 4) Førerretten adm. inddrages Bilkørsel genoptages tildels Udstedelse af kørekort m. begrænsninger ( 52) (P9)* N Trafikdage på Aalborg Universitet

9 *P1 P9 Henviser til en beskrivelse af problemer i forbindelse med de enkelte led i proceduren, se nedenstående afsnit Beskrivelse af svaghederne i nuværende procedure og praksis. Trafikdage på Aalborg Universitet

10 Beskrivelse af svaghederne i nuværende procedure og praksis I forbindelse med udarbejdelse af denne rapport, blev der udover spørgeskemaundersøgelsen afholdt et par møder, hvor relevante fagfolk samt pårørende var inviteret til at diskutere emnet hjerneskade og kørekort. På baggrund af information fra undersøgelsen og møderne lykkedes det at få overblik over, hvordan proceduren for håndtering af kørselsproblematikken er i dag, samt at få indblik i, hvorfor proceduren ikke pt. fungere i praksis. P1: De anvendte retningslinier for midlertidig kørselsforbud er for rigide, hvilket kan føre til uhensigtsmæssige lange kørselsforbud. P2: Det er ikke altid, at der indberettes til politiet/embedslægen når det vurderes, at den hjerneskadede vil køre trods et kørselsforbud. Dette skyldes bl.a., at det kan ødelægge tillidsforholdet mellem behandler og patient og i yderste konsekvens føre til, at patienten afbryder behandlingen/rehabiliteringen. P3: Ikke alle patienter husker, at de skal have deres køreegnethed genevalueret før de genoptager bilkørslen, efter kørselspausen. P4: På grund af mangel på faste procedurer på hospitalerne er det præget af tilfældighed, hvem der bliver testet for køreegnethed. Dette kan bl.a. føre til, at personer, der ikke er blevet testet, undlader at genoptage bilkørslen efter deres hjerneskade pga. usikkerhed, selvom de er egnede til at køre bil. P5: Hvor godt rustet er de praktiserende læger til, at vurdere om personer med hjerneskade er egnede til at genoptage bilkørsel? Hvilken information har lægen til rådighed? Kender lægen til problematikken vedrørende skjulte handicaps? P6: Almindelige køreprøvesagkyndige er måske ikke rustede til, at vurdere køreevnen hos personer med kognitive vanskeligheder, især de skjulte handicaps. Desuden er det problematisk, at personer med hjerneskade kan gå direkte til en kørelærer og få køreevnen vurderet ved en prøvekørsel, uden at komme i kontakt med en køreprøvesagkyndig. Igen vil disse kørelærere i mange tilfælde ikke være rustede til at vurdere personer med hjerneskades køreevne, især når der er tale om skjulte handicaps. P7: Når egen læge eller hospitalslægen anbefaler, at en person med hjerneskade ikke skal genoptage bilkørslen, beholder pågældende kørekortet. Dette øger risikoen for, at han eller hun kommer til at køre bil alligevel på et senere tidspunkt. P8: Embedslægen eller politiets beslutning om, hvorvidt en person med hjerneskade må genoptage bilkørsel, bygger blandt andet på resultatet af en helbredsmæssig vejledende køretest foretaget af Statens Bilinspektion. Måske har Statens Bilinspektion ikke de nødvendige redskaber til at vurdere køreevnen hos personer med kognitive vanskeligheder, især skjulte handicaps? Altså kan beslutningsgrundlaget være utilstrækkeligt. P9: Hvor ofte udstedes der kørekort med begrænsninger? Benyttes denne mulighed tilstrækkeligt? Eller mister personer med begrænsede kørefærdigheder blot kørekortet? Der vil på nuværende tidspunkt kun blive udstedt kørekort med begrænsninger, såfremt der er fysiske handicaps (specialindretning af bilen) og formentlig en tidsbegrænsning med henblik på observation. Der udstedes normalt ikke kørekort, som begrænser kørslen i øvrigt. Trafikdage på Aalborg Universitet

11 Konklusioner Der er et stort behov for at skabe øget opmærksomhed på de mange problemstillinger, der er forbundet med kørekortproblematikken hos hjerneskadede. På den ene side skal de hjerneskadedes rettigheder som borgere naturligvis respekteres. Det er vigtigt at huske på, at konsekvensen af at miste muligheden for at køre bil i mange tilfælde betyder en væsentlig reduktion af en persons livskvalitet. På den anden side er der naturligvis hensynet til trafiksikkerheden. Målet med en opstramning af procedurerne omkring kørekort og hjerneskade er derfor ikke udelukkende at undgå, at personer, der ikke egner sig til at køre bil, kører alligevel. Et mindst ligeså vigtigt mål er at sikre, at de personer, der trods en hjerneskade stadig kan køre bil, fortsat får mulighed for at gøre det. Trafikdage på Aalborg Universitet

Nyt tilbud til hjerneskadede bilister

Nyt tilbud til hjerneskadede bilister Nyt tilbud til hjerneskadede bilister Annette Kjærsgaard og kollegaerne på Hammel Neurocenter leder efter forsøgspatienter til pilotprojektet i foråret 2014. FOTO: Simon Thinggaard Hjortkjær Et nyt tilbud

Læs mere

Må jeg køre bil efter en hjerneskade?

Må jeg køre bil efter en hjerneskade? Må jeg køre bil efter en hjerneskade? Selv om du har kørekort, er det ikke sikkert, du må køre bil. Videnscenter for Hjerneskade 2006 Selv om du har kørekort, må du ikke altid køre bil Har du fået en hjerneskade,

Læs mere

Fornyelse af kørekortet

Fornyelse af kørekortet Fornyelse af kørekortet 7 1 Fornyelse af kørekortet Man skal huske at forny sit kørekort, hvis man vil fortsætte med at køre bil. Der er desværre flere kvinder end mænd, der ikke fornyer deres kørekort,

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 95, som Folketingets Retsudvalg (Alm. del) har stillet til justitsministeren den 5. december 2007.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 95, som Folketingets Retsudvalg (Alm. del) har stillet til justitsministeren den 5. december 2007. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 95 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K. Civil- og Politiafdelingen Dato: 3. januar 2008 Kontor: Færdsels- og våbenkontoret

Læs mere

Velkommen til Rehab Syddjurs

Velkommen til Rehab Syddjurs Intensiv rehabilitering og genoptræning Velkommen til Rehab Syddjurs Rehab Syddjurs er videnscenter for borgere med en erhvervet hjerneskade. Vi har som opgave at tilbyder genoptræning og rehabilitering

Læs mere

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt DEN TVÆRREGIONALE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt Spørgeskemaundersøgelse blandt 43.567 indlagte patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland

Læs mere

Information om træthed

Information om træthed Information om træthed 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvad menes med? Apopleksi: Blodprop eller blødning i hjernen Kognitiv: Mentale processer vedrørende tænkning. Bl.a. opmærksomhed, koncentration, hukommelse,

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

BRUG FOR HJÆLP? Vi støtter dig i livet efter ulykken

BRUG FOR HJÆLP? Vi støtter dig i livet efter ulykken BRUG FOR HJÆLP? Vi støtter dig i livet efter ulykken 02 BRUG FOR HJÆLP? Læs mere Rekvirer en brochure om ulykkesskader, whiplashskader, rygmarvsskader eller polio på tlf. 36 73 90 21. Hvem er PTU? PTU

Læs mere

Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere

Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere FOA Kampagne og Analyse Februar 12 Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere FOA har i perioden fra 13.-. december 12

Læs mere

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil TRAFIKFORSKNING an de gamle køre bil SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR. 2 2011 Ældre bag rattet bliver ofte betragtet som farlige i trafikken, selv om de generelt er den sikreste gruppe af bilister. Det fastslår

Læs mere

Analyse af området erhvervet hjerneskade.

Analyse af området erhvervet hjerneskade. Analyse af området erhvervet hjerneskade. 1. Indledning. I forbindelse med drøftelserne af kommunernes redegørelser for 2007 til Region Hovedstaden viste der sig en vurdering af de mere langsigtede kapacitetsbehov

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer, der arbejder som social- og sundhedspersonale, om deres erfaringer med MRSA (resistente stafylokokker)

Det siger FOA-medlemmer, der arbejder som social- og sundhedspersonale, om deres erfaringer med MRSA (resistente stafylokokker) FOA Kampagne og Analyse April 2013 Det siger FOA-medlemmer, der arbejder som social- og sundhedspersonale, om deres erfaringer med MRSA (resistente stafylokokker) FOA har i perioden 22. marts - 8. april

Læs mere

Når kørekortet skal fornys

Når kørekortet skal fornys Når kørekortet skal fornys Når kørekortet skal fornys Dit kørekort skal fornys, inden du fylder 70. Det foregår dels hos lægen og dels på Borgerservice. Du skal selv sørge for, at dit kørekort bliver fornyet,

Læs mere

Søvnkonference 2015. Dialog om søvnapnø og trafik - det handler om ulykkesforebyggelse og begrænsning af skader. Henrik L Hansen

Søvnkonference 2015. Dialog om søvnapnø og trafik - det handler om ulykkesforebyggelse og begrænsning af skader. Henrik L Hansen Søvnkonference 2015 Dialog om søvnapnø og trafik - det handler om ulykkesforebyggelse og begrænsning af skader Henrik L Hansen Sundhedsstyrelsens organisation Sundhedsstyrelsens regionale enheder Der er

Læs mere

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedsloven 140. Serviceloven 86 stk.

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedsloven 140. Serviceloven 86 stk. 1 of 5 Kvalitetsstandard Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade Sundhedsloven 140 Serviceloven 86 stk.1 Lov om specialundervisning 2014 2 of 5 Ydelse Ambulant tværfaglig

Læs mere

Vold og trusler på arbejdspladsen - omsorgsmedhjælpere

Vold og trusler på arbejdspladsen - omsorgsmedhjælpere 13. november 2014 Vold og trusler på arbejdspladsen - omsorgsmedhjælpere FOA har i perioden 1.-14. oktober 2014 gennemført en undersøgelse blandt omsorgsmedhjælpere og pædagogiske assistenter om vold og

Læs mere

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 186 Offentligt

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 186 Offentligt Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del Bilag 186 Offentligt Formanden Til medlemmer af Transport-, Bygnings- og Boligudvalget Jr. / 2016-6163 09-02-2017 Domus Medica Kristianiagade

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Ny viden om praksis Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Her kan du læse resultatet af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som del

Læs mere

Ref. MSL/ Advokateksamen. Juni Djøf

Ref. MSL/ Advokateksamen. Juni Djøf Ref. MSL/- 22.08.2017 Advokateksamen Juni 2017 Djøf Indhold 1. Indledning...3 1.1 Resume...3 1.2 Metode...3 2. Analyse af besvarelser...4 2.1 Fri til læsning...4 2.2 Praktisk erfaring med de emner, der

Læs mere

Ref. MSL/ Advokateksamen. Marts Djøf

Ref. MSL/ Advokateksamen. Marts Djøf Ref. MSL/- 15.05.2017 Advokateksamen Marts 2017 Djøf Indhold 1. Indledning...3 1.1 Resume...3 1.2 Metode...3 2. Analyse af besvarelser...4 2.1 Fri til læsning...4 2.2 Praktisk erfaring med de emner, der

Læs mere

Bilag 25. Beslutningsgrundlag: Kørekort efter hjerneskade. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret

Bilag 25. Beslutningsgrundlag: Kørekort efter hjerneskade. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Bilag 25 Beslutningsgrundlag: Kørekort efter hjerneskade Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for projektets relevans. Policysprøgsmålet:

Læs mere

Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune. Brugerundersøgelse 2014

Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune. Brugerundersøgelse 2014 Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune Brugerundersøgelse 2014 Forord I DLS Service har vi undersøgt brugernes tilfredshed med vores ydelser. Alle brugere har modtaget et spørgeskema med titlen Hjælp

Læs mere

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler?

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Sygeplejerske Anne Bie Nørum Specialsygeplejerske i onkologi TanjaWendicke

Læs mere

Information om træthed efter hjerneskade

Information om træthed efter hjerneskade Kommunikationscentret Information om træthed efter hjerneskade 1 2 Træthed er en hyppig følge efter en hjerneskade og kan udgøre et markant usynligt handicap. Træthed ses også efter andre neurologiske

Læs mere

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt

Læs mere

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital Vanskelige at opdage og forstå Anerkendes ofte sent eller slet ikke

Læs mere

Er procedurerne i vejledningen: Sikring mod forvekslinger ved kirurgiske indgreb: De fem trin implementeret på de kirurgiske afdelinger?

Er procedurerne i vejledningen: Sikring mod forvekslinger ved kirurgiske indgreb: De fem trin implementeret på de kirurgiske afdelinger? Er procedurerne i vejledningen: Sikring mod forvekslinger ved kirurgiske indgreb: De fem trin implementeret på de kirurgiske afdelinger? Sundhedsstyrelsen, juli 2008 Er procedurerne i vejledningen: Sikring

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn 4. februar 2016 Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn Over halvdelen af FOAs medlemmer får aldrig eller ikke tit nok tilstrækkelig søvn til at føle sig udhvilet. Blandt de medlemmer, der ikke får

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

BEÆEDELIGHED KØRSEL. www.almirall.com. Solutions with you in mind

BEÆEDELIGHED KØRSEL. www.almirall.com. Solutions with you in mind BEÆEDELIGHED KØRSEL www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION 1. Mobilitet Mobilitet defineres som vores evne til at bevæge os baseret på vores egen muskelkraft, koordination,

Læs mere

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen August 2014 Indledning og baggrund Sundhed og Omsorg har på baggrund af en målsætning fra dialogbaserede

Læs mere

2 ud af 3 af FOAs medlemmer ansat i psykiatrien har været udsat for trusler inden for det seneste år. Mere end hver fjerde har været udsat for vold.

2 ud af 3 af FOAs medlemmer ansat i psykiatrien har været udsat for trusler inden for det seneste år. Mere end hver fjerde har været udsat for vold. 04-11-2015 Vold i psykiatrien 2 ud af 3 af FOAs medlemmer ansat i psykiatrien har været udsat for trusler inden for det seneste år. Mere end hver fjerde har været udsat for vold. Det viser en undersøgelse,

Læs mere

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014 Faktaark om psykisk og jobtilfredshed 2014 Ref. KAB/- 12.06.2015 Indhold Hovedresultater... 2 Jobtilfredshed... 3 Trivsel... 5 Psykisk... 5 Tale åbnet om psykisk... 7 Forbedring af det psykiske... 8 Dette

Læs mere

Information om kognitive vanskeligheder

Information om kognitive vanskeligheder Information om kognitive vanskeligheder 1 ERHVERVET HJERNESKADE En erhvervet hjerneskade medfører for de fleste en ændret livssituation. Det gælder for den ramte, og det gælder for de pårørende. Denne

Læs mere

1. I hvilken afdeling af PTU har du modtaget behandling indenfor. Aarhus (Hvis du har været. på rehabiliteringsophold i. Rødovre, skal du vælge om

1. I hvilken afdeling af PTU har du modtaget behandling indenfor. Aarhus (Hvis du har været. på rehabiliteringsophold i. Rødovre, skal du vælge om PTUs patienttilfredshedsundersøgelse maj 2015 med Justerede procenter versus Aarhus Undersøgelsen blev sendt ud til 692 patienter og blev besvaret af 266 hvilket svarer til 38. 2. For bedre at kunne bruge

Læs mere

Hospitalsenheden Vest. Rapport. Evaluering af frit menuvalg på barselsafsnittene på Regionshospitalet Herning og Regionshospitalet Holstebro

Hospitalsenheden Vest. Rapport. Evaluering af frit menuvalg på barselsafsnittene på Regionshospitalet Herning og Regionshospitalet Holstebro Rapport Evaluering af frit menuvalg på barselsafsnittene på Regionshospitalet Herning og Regionshospitalet Holstebro Oktober 2007 Indhold...Side Sammenfatning...3 Baggrund...3 Formål...4 Materiale...4

Læs mere

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Faktaark: Ledelseskvalitet

Faktaark: Ledelseskvalitet Faktaark: Ledelseskvalitet Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af deres nærmeste personaleansvarlige leder i sammenhæng med forskellige faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne stammer

Læs mere

Frederiksberg Hospital, Enheden for Brugerundersøgelser, Vej 1, Opgang 13, det store mødelokale

Frederiksberg Hospital, Enheden for Brugerundersøgelser, Vej 1, Opgang 13, det store mødelokale D A G S O R D E N Onsdag den 14. april 2010 Kl. 15.00 Frederiksberg Hospital, Enheden for Brugerundersøgelser, Vej 1, Opgang 13, det store mødelokale Medlemmer: Flemming Pless (formand) Abbas Razvi Lene

Læs mere

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser N O T A T Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Regionernes svar på ministerens spørgsmål vedr. håndtering af henvendelser fra patienter med alvorlige formodede bivirkninger ved HPV-vaccination. 16-12-2013

Læs mere

Kørekort 1. Juli 2017 lovændring. Sammendrag af ændringer fra tidligere bekendtgørelser. Egon Juul-Andersen, tidligere praktiserende læge i Brabrand,

Kørekort 1. Juli 2017 lovændring. Sammendrag af ændringer fra tidligere bekendtgørelser. Egon Juul-Andersen, tidligere praktiserende læge i Brabrand, Kørekort 1. Juli 2017 lovændring. Sammendrag af ændringer fra tidligere bekendtgørelser. Egon Juul-Andersen, tidligere praktiserende læge i Brabrand, nu konsulent ved Styrelsen for Patientsikkerhed. Vejledningen

Læs mere

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og rehabilitering til borgere med erhvervet hjerneskade herunder taletræning. Godkendt af byrådet d.

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og rehabilitering til borgere med erhvervet hjerneskade herunder taletræning. Godkendt af byrådet d. Kvalitetsstandard Ambulant genoptræning og rehabilitering til borgere med erhvervet hjerneskade herunder taletræning Godkendt af byrådet d. xx 1 of 6 2 of 6 Ydelser Ambulant flerfaglig genoptræning til

Læs mere

2 ud af 3 af FOAs medlemmer ansat i psykiatrien har været udsat for trusler inden for det seneste år. Mere end hver fjerde har været udsat for vold.

2 ud af 3 af FOAs medlemmer ansat i psykiatrien har været udsat for trusler inden for det seneste år. Mere end hver fjerde har været udsat for vold. Vold i psykiatrien Vold i psykiatrien 2 ud af 3 af FOAs medlemmer ansat i psykiatrien har været udsat for trusler inden for det seneste år. Mere end hver fjerde har været udsat for vold. Det viser en ny

Læs mere

Ældrerådet har på sit møde den behandlet Embedslægens Tilsynsrapport 2014 og har følgende Kommentarer.

Ældrerådet har på sit møde den behandlet Embedslægens Tilsynsrapport 2014 og har følgende Kommentarer. Den 3. februar 2015 Udvalget for Ældre og Handicappede / Sundhed og Kultur Halsnæs Kommune Ældrerådet har på sit møde den 02.02.2015 behandlet Embedslægens Tilsynsrapport 2014 og har følgende Kommentarer.

Læs mere

Ref. MSL/ Advokateksamen. Oktober Djøf

Ref. MSL/ Advokateksamen. Oktober Djøf Ref. MSL/- 29.11.2016 Advokateksamen Oktober 2016 Djøf Indhold 1. Indledning...3 1.1 Resume...3 1.2 Metode...3 2. Analyse af besvarelser...4 2.1 Fri til læsning...4 2.2 Praktisk erfaring med de emner,

Læs mere

Model i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder.

Model i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder. PROCESVÆRKTØJ Hvordan kan arbejdspladsen arbejde med at lave retningslinjer? - Forslag til et forløb i fire trin Retningslinjer giver ikke i sig selv bedre forflytninger. Men de rummer fælles aftaler som

Læs mere

BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE

BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund Lovgivning Den 1. januar 2016 blev loven om forebyggende hjemmebesøg ændret. Det betyder, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde et

Læs mere

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet.

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet. Uddybende vejledning til NFAs virksomhedsskema og psykisk arbejdsmiljø Konstruktion af skalaer og beregning af skalaværdier Når vi skal måle psykisk arbejdsmiljø ved hjælp af spørgeskemaer, har vi den

Læs mere

10 bud til almen praksis

10 bud til almen praksis 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne

Læs mere

Det grænseløse arbejde i Kost- og Servicesektoren

Det grænseløse arbejde i Kost- og Servicesektoren 8. januar 2015 Det grænseløse arbejde i Kost- og Servicesektoren I perioden fra 23. oktober til 2. november gennemførte FOA en undersøgelse via det elektroniske medlemspanel om balancen mellem arbejde

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey)

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 16. juni 2016 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 43 procent af FOAs medlemmer har haft en arbejdsskade inden for de seneste 10 år. Travlhed er blandt de primære årsager til medlemmerne arbejdsskader.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilskud til privat behandling for høretab. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om tilskud til privat behandling for høretab. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om tilskud til privat behandling for høretab August 2012 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilskud til privat behandling for høretab 13. august 2012 RN A307/12

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv Område: Human Resources Afdeling: HR-sekretariat og Arbejdsmiljø Journal nr.: Dato: 20. august 2010 Udarbejdet af: Lene Jellesen E-mail: Lene.Jellesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631752 Notat Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

NEURO VISION TECHNOLOGY, NVT

NEURO VISION TECHNOLOGY, NVT NEURO VISION TECHNOLOGY, NVT Som det eneste sted i Skandinavien er Instituttet certificeret til at tilbyde NVTforløb. Den unikke teknik træner brugen af halvsidigt syn efter hjerneskade, så man efter cirka

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014 2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige

Læs mere

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Sammenfatning Forældrene er glade for elevplanerne 70 % af skolebestyrelsesmedlemmerne i Skole og Samfunds undersøgelse

Læs mere

Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer

Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer PLANEN Pårørendes emotionelle reaktioner efter erhvervet hjerneskade i familien - knyttet til de forskellige rehabiliteringsfaser fra den

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe.

Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe. Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe. I april/maj 2008 gennemførte skolen for femte gang en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

I N D S T I L L I N G S S K E M A

I N D S T I L L I N G S S K E M A I N D S T I L L I N G S S K E M A ANGIV NAVN PÅ DEN DRIFTSHERRE, DER INDSTILLER TILBUDDET (I BOKSEN NEDENFOR): Region Nordjylland. Navn på tilbud: Evt. navn på afdeling/ydelse: Behandlingscentret Østerskoven.

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Sjælland 26-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning fordelt på køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning fordelt på køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning fordelt på køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning blandt ledere og medarbejdere...

Læs mere

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette?

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? november 20134 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort

Læs mere

Voksenpsykologisk kontor Prisliste 2009

Voksenpsykologisk kontor Prisliste 2009 Voksenpsykologisk kontor Prisliste 2009 Ydelser Det socialt- psykologiske samarbejde Tidsforbrug pr. borger Beskrivelse Samtlige ydelser kan rekvireres på Voksenpsykologisk Kontor. Pris pr. person PSYK

Læs mere

Om at være pårørende til et menneske med hjerneskade

Om at være pårørende til et menneske med hjerneskade Om at være pårørende til et menneske med hjerneskade Information til internt brug for det sundhedsfaglige personale på hospitaler, genoptræningssteder, botilbud m.m. Udarbejdet af Hjernesagen september

Læs mere

KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009

KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009 KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Ergoterapeutforeningen og Ældre Sagen Udarbejdet af Celia Paltved-Kaznelson

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Pårørende til indlagte patienter. Region Sjælland

LUP Psykiatri Regional rapport. Pårørende til indlagte patienter. Region Sjælland LUP Psykiatri 2015 Regional rapport Pårørende til indlagte patienter Region Sjælland 11-02-2016 Indledning I efteråret 2015 blev pårørende til indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om

Læs mere

Det siger medlemmer, der arbejder i ældreplejen, om flytning af opgaver mellem faggrupper

Det siger medlemmer, der arbejder i ældreplejen, om flytning af opgaver mellem faggrupper FOA Kampagne og Analyse 25. oktober 2012 Det siger medlemmer, der arbejder i ældreplejen, om flytning af opgaver mellem faggrupper FOA har i perioden 28. august til 6. september 2012 gennemført en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed IHI Open School www.ihi.org/patientsikkerhed PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed (1 time) Dette modul er en introduktion til emnet "menneskelige faktorer": Hvordan indarbejdes viden om menneskelig

Læs mere

Information om afasi 1

Information om afasi 1 Information om afasi 1 ERHVERVET HJERNESKADE Afasi medfører for de fleste menneskers vedkommende en ændret livssituation. Det gælder for den ramte, og det gælder for de pårørende. Uanset hvor i livet den

Læs mere

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...

Læs mere

På spørgsmålet, om det har betydning for vurderingen af Region Midtjylland som en attraktiv arbejdsplads svarer 63 % ja, mens 24 % svarer nej.

På spørgsmålet, om det har betydning for vurderingen af Region Midtjylland som en attraktiv arbejdsplads svarer 63 % ja, mens 24 % svarer nej. Evallueriing aff spørgeskemaundersøgellse vedr.. bruttollønsordniinger majj 2011 Evaluering af spørgeskemaundersøgelse vedr. bruttolønsordninger. Maj 2011 Konklusioner Undersøgelsen er gennemført for at

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland LUP Psykiatri 2015 Regional rapport Indlagte patienter Region Sjælland 01-02-2016 Indledning I efteråret 2015 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Patientforløbsbeskrivelse Ambulatorium Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade

Patientforløbsbeskrivelse Ambulatorium Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Patientforløbsbeskrivelse Ambulatorium Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Patientgrupper: Patienter mellem 15-30 år som indenfor det sidste år har været indlagt på grund af et hovedtraume

Læs mere

Lær om hjernen. Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev

Lær om hjernen. Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev Få mere viden om: Hvordan hjernen fungerer. Hvad den betyder for, hvordan vi tænker og handler. Hvad der sker, hvis hjernen bliver udsat for en skade. Lær om hjernen Til patienter og pårørende på Neuroenhed

Læs mere

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015 LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Hovedstaden 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

Patienters oplevelser med den siddende patientbefordring i Region Hovedstaden Kort fortalt

Patienters oplevelser med den siddende patientbefordring i Region Hovedstaden Kort fortalt Juli 2010 Enheden for Brugerundersøgelser Patienters oplevelser med den siddende patientbefordring i Region Hovedstaden Kort fortalt Enheden for Brugerundersøgelser Patienters oplevelser med den siddende

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Nordjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Patienterne har ordet Undersøgelse i

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt læger... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet af ledere

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

Er ledelsen på de psykiatriske afdelinger bekendt med temarapporten: selvmordsforsøg under indlæggelse. i rapporten implementeret?

Er ledelsen på de psykiatriske afdelinger bekendt med temarapporten: selvmordsforsøg under indlæggelse. i rapporten implementeret? Er ledelsen på de psykiatriske afdelinger bekendt med temarapporten: Selvmord og selvmordsforsøg under indlæggelse og er anbefalingerne i rapporten implementeret? Sundhedsstyrelsen, august 2008 Er ledelsen

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Rehabiliteringstilbud 107. Rehabiliteringscenter Strandgården

Rehabiliteringstilbud 107. Rehabiliteringscenter Strandgården Rehabiliteringstilbud 107 Rehabiliteringscenter Strandgården 3 MÅlgruppe Vi hjælper dig videre i livet, når skaden er sket! Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der

Læs mere

Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012

Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012 Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012 Formålet med undersøgelsen er at undersøge nye medarbejderes oplevelse af og tilfredshed med introduktionsforløbet til

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

NOTAT// Aldersgrænser og Lægeundersøgelser for 75+ årige, der vil forny kørekort. 15. januar 2017

NOTAT// Aldersgrænser og Lægeundersøgelser for 75+ årige, der vil forny kørekort. 15. januar 2017 15. januar 2017 NOTAT// Aldersgrænser og Lægeundersøgelser for 75+ årige, der vil forny kørekort Dansk Folkeparti har foreslået afskaffelse af kravet om at 75+ årige skal undersøges af lægen for at forny

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

It-sikkerhedstekst ST9

It-sikkerhedstekst ST9 It-sikkerhedstekst ST9 Single Sign-On og log-ud Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST9 Version 1 Juli 2015 Single Sign-On og log-ud Betegnelsen Single Sign-On (SSO)

Læs mere

Vold og arbejdet med demente

Vold og arbejdet med demente 22. december 2016 Vold og arbejdet med demente 45 procent af de ansatte på plejecentre er udsat for vold fra demente mindst én gang om måneden. Det viser en undersøgelse, som FOA har gennemført via sit

Læs mere

Livet med hjerneskade

Livet med hjerneskade Livet med hjerneskade - Et kursusforløb 1 Introduktion Dette dokument beskriver den gruppebaserede patientuddannelse for borgere med hjerneskade. Definition af patientuddannelse: Patientuddannelsen er

Læs mere

UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER PÅ DANSKE SYGEHUSE 2015

UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER PÅ DANSKE SYGEHUSE 2015 UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER PÅ DANSKE SYGEHUSE 20 www.hejsundhedsvæsen.dk 1 1. INDLEDNING Hej Sundhedsvæsen, der er et partnerskab mellem Dansk Selskab for Patientsikkerhed og TrygFonden, vil med denne

Læs mere