Hjerneskade og kørekort

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hjerneskade og kørekort"

Transkript

1 Hjerneskade og kørekort Centrale problemstillinger og forslag til forbedring af praksis. Af Cand. Psych. Annette Meng Videncenter for Hjerneskade Dette er et uddrag af rapporten Hjerneskade og kørekort; Centrale problemstillinger og forslag til forbedring af praksis. Den fulde rapport kan downloades fra: (Se under publikationer). Trafikdage på Aalborg Universitet

2 Hjerneskade og kørekort: Centrale problemstillinger og forslag til forbedring af praksis Indledning De hyppigste årsager til erhvervet hjerneskade er en blodprop eller blødning i hjernen (apopleksi) eller en traumatisk hjerneskade efter f.eks. en trafikulykke. Hjerneskader kan også opstå som følge af betændelsestilstande (f.eks. meningitis), svulster eller iltmangel, eksempelvis som følge af kvælning, drukning eller hjertestop. Man regner med, at der hvert år kommer nye tilfælde af hjerneskade til i Danmark, og at mennesker herhjemme lever med erhvervet hjerneskade. Som følge af en hjerneskade kan der ske forringelser af de kognitive funktioner, der involverer: Opmærksomhed, perception, hukommelse, impulskontrol, overblik, planlægning og kontrol af adfærd og handlinger. Hjerneskaden kan derfor medføre, at man har svært ved at forudse kritiske situationer eller er uopmærksom på begivenheder, der foregår i det ene synsfelt. Desuden forekommer der ofte personlighedsforandringer, som kan føre til f.eks. øget aggression. Sådanne vanskeligheder kan påvirke evnen til at køre bil og have som konsekvens, at man ikke længere er trafiksikker. De kognitive vanskeligheder og personlighedsforandringerne kan synes meget diskrete og kan umiddelbart være svære at opdage og kaldes ofte skjulte handicaps. Derfor kræver det en grundig undersøgelse at vurdere, om det er forsvarligt, at en person med erhvervet hjerneskade genoptager bilkørsel. Situationen kompliceres yderligere af, at nogle hjerneskadede mangler indsigt i deres egne vanskeligheder og har svært ved at vurdere deres egne præstationer. Dette burde i sig selv være nok til at vurdere disse mennesker som uegnede til at køre bil, da de ikke kan kompensere for kognitive vanskeligheder, de ikke erkender, de har. Hjerneskadede uden sygdomsindsigt udgør en særlig udfordring i behandlingssystemet. De er ofte ikke samarbejdsvillige og er utilbøjelige til at følge personalets anbefalinger vedrørende bilkørsel, da de netop på grund af deres manglende selvindsigt mener, at de sagtens kan køre bil. Omvendt findes der også personer, som uden videre opgiver at køre bil igen, når et tidsbegrænset kørselsforbud er udløbet, selv om de på nuværende tidspunkt sagtens kunne køre igen. Kort sagt: Det er vigtigt, at personer med erhvervet hjerneskade systematisk får deres køreevne vurderet, og at den skadede selv og de pårørende omkring personen informeres om, hvordan en hjerneskade kan få indflydelse på evnen til at køre bil. Kortlægning af praksis i Danmark I februar 2005 foretog Videnscenter for Hjerneskade en spørgeskemaundersøgelse. Formålet var at kortlægge procedurer og praksis for håndteringen af kørekortproblematikken på relevante afdelinger og institutioner i dagens Danmark. Deltagerne i undersøgelsen blev yderligere bedt om at komme med forslag til forbedringer af procedurer og praksis på området. 168 hospitalsafdelinger eller rehabiliteringsinstitutioner, hvis patient- eller klientgruppe kunne være personer med hjerneskade, blev opfordret til at besvare et spørgeskema vedrørende afdelingens eller institutionens politik og praksis mht. køreevaluering. Vi modtog 51 besvarelser. Den reelle svarprocent er vanskelig at opgøre, da nogle af de Trafikdage på Aalborg Universitet

3 afdelinger eller tilbud, der fik tilsendt spørgeskemaet var lukket eller havde skiftet klientgruppe, mens det samme spørgeskema i andre tilfælde blev besvaret på vegne af flere afdelinger, f.eks. både en neurologisk og en apopleksiafdeling. Resultaterne af undersøgelsen Afdelingernes / institutionernes politik med hensyn til køreevaluering Figur 1: Registreres det om patienten/klienten har kørekort ved indlæggelsen? % 35% 29% 1 altid i nogle tilfælde n = 51 Knap halvdelen af afdelingerne eller institutionerne oplyste, at den skadedes køreevne altid blev vurderet på udskrivelsestidspunktet, mens det kun skete i nogle tilfælde hos knap en tredjedel. Som det fremgår af figur 1, oplyste over en tredjedel desuden, at de ikke registrerer, om den hjerneskadede har kørekort ved indlæggelsen, hvilket må betragtes som en forudsætning for, at kørselsproblematikken tages op. Figur 2: Har afdelingen/institutionen en skriftligt udformet procedure for håndteringen af kørselsproblematikken? % 2 24% n = 51 Som det ses i figur 2, havde tre fjerdedele af afdelingerne ingen skriftlig procedure for håndtering af kørselsproblematikken. Tilsvarende havde kun en fjerdedel af afdelingerne udpeget specifikke personer eller faggrupper som ansvarlige for at vurdere patientens/klientens køreevne. I de tilfælde, hvor der var udpeget ansvarlige faggrupper, var det oftest læger. Trafikdage på Aalborg Universitet

4 Figur 3: Har afdelingen/institutionen faste retningslinier for hvilke patienter/klienter, der skal køreevalueres? % 2 12% n = 51 Figur 4: Har afdelingen/institutionen faste retningslinier for hvorledes egnethed til bilkørsel skal vurderes? % 2 29% n = 51 Næsten alle afdelinger rapporterede, at de ikke havde faste retningslinier for, hvilke patienter/klienter, der skulle tilbydes en køreevaluering, og kun meget få havde faste retningslinier for, hvordan egnethed til bilkørsel skulle vurderes, se figur 3 & 4. Altså er det tilsyneladende ofte op til det enkelte personalemedlem at afgøre, af hvem, hvornår og hvorledes denne vurdering bedst foretages. Undersøgelsen viser altså, at kørselsproblematikken ikke håndteres systematisk. At der kun i få tilfælde foreligger skriftlige procedurer for, hvordan kørekortproblematikken skal håndteres. Og kun i få tilfælde er udpeget særligt ansvarlige til håndtering af denne problematik. Det er derfor tankevækkende, at knap 67 procent af svarene gav udtryk for, at proceduren på deres arbejdsplads var tilfredsstillende. Trafikdage på Aalborg Universitet

5 Afdelingernes / institutionernes praksis med hensyn til køreevaluering Figur 5: Henviser afdelingen/institutionen til formelle køreevaluerings instanser? % 2 43% 1 2% altid i nogle tilfælde n = 51 Som det fremgår af figur 5, svarede over halvdelen, at de henviste til formelle køreevalueringsinstanser. 40 besvarelser uddybede desuden, hvilke instanser de henviste til. Af dem henviste 30 procent til PTU, (Landsforeningen for Polio-, Trafik- og Ulykkeskadede), som bl.a. tilbyder vejledende køretimer til handicappede og til personer med hjerneskade. Når deltagerne bliver spurgt om, hvorfor de ikke henviser til sådanne tilbud, svarer de typisk, at det er for tidligt i behandlingsforløbet - det er oftest afdelinger, der har patienter i fase 1 og 2, der har besvaret dette spørgsmål. I andre tilfælde er klienterne stadig så dårlige i fase 3, at det er omsonst at sende dem til køretimer. Alligevel kan det ikke udelukkes, at der også er mange afdelinger eller institutioner, som ikke udnytter muligheden for denne type køreevalueringer, selv om de kunne være relevante. Når der blev spurgt til praksis med hensyn til, hvem der vurderer, at den hjerneskadede kan genoptage bilkørsel, var det oftest enten egen læge eller læger fra afdelingen, der vurderede, om bilkørsel kunne genoptages. Besvarelserne af spørgeskemaets åbne spørgsmål giver generelt det indtryk, at ansvaret ofte i sidste ende ligger hos egen læge. Altså er det tilsyneladende ofte egen læge, der kommer med den endelige beslutning om, hvorvidt der fortsat kan køres bil efter pådragelsen af en hjerneskade. Deltagerne blev bedt om at skrive et par eksempler på, hvordan afgørelsen af en køreevaluering typisk blev udtrykt i patientens journal. Hensigten med spørgsmålet var bl.a. at få indtryk af, om der blev opfordret til opfølgning af kørselsproblematikken senere i forløbet. Selv om nogle tilsyneladende blot beskriver et eventuelt kørselsforbud, er der flere, der anbefaler, at egen læge kontaktes efterfølgende, eller at der tages vejledende køretimer. Én besvarelse nævner desuden, at der kan være en tendens til, at patienterne/klienterne glemmer, at deres køreevne skal genevalueres, når kørselspausen ophører. Det ser altså ud til, at godt halvdelen af afdelingerne henviser til køreevaluering, oftest hos PTU. Besvarelserne giver indtryk af, at beslutningen om, hvorvidt en person kan genoptage kørslen efter en kørepause, meget ofte træffes af den praktiserende læge. Trafikdage på Aalborg Universitet

6 Skriftligt informationsmateriale Figur 6: Har afdelingen/institutionen kendskab til eller udarbejdet skriftlig informationsmaterieale til patienter/klienter og pårørende om bilkørsel efter hjerneskade? % 2 16% n = 49 Endelig viser undersøgelsen, at meget få af afdelingerne eller institutionerne havde kendskab til, eller havde udarbejdet skriftligt informationsmateriale om bilkørsel efter en hjerneskade. Forslag til forbedringer på området Forslagene til forbedringer af procedurer var: Klare ensartede retningslinier/procedurer, større brug af PTU, vejledende køretimer skal være let og umiddelbart tilgængelige, udlevering af skriftligt informationsmateriale til patienter/klienter og pårørende. Desuden nævnes, at der er behov for en uafhængig instans, der frakender retten til at køre, så det ikke er det daglige personale, der skal gøre dette, og et ønske om et mere officielt papir, der kan udleveres, når patienten/klienten informeres om kørselsforbud. Som forslag til forbedring af køreevalueringerne blev i undersøgelsen nævnt: Øget viden om og erfaring med skjulte frontale problemstillinger (hvilke tests er gode?), flere vejledende køreprøver/ køretimer, brug af simulator-tests, Indførelse af en ensartet nedfældet procedure, mere fokus på området og oparbejdelse af kompetence. Svagheder i lovgivningen Halvdelen af besvarelserne syntes, at lovgivningen på området var tilfredsstillende. Deltagere, hvis patienter var i fase 1, var oftere tilfredse med lovgivningen, end deltagere hvis klienter var i fase 3 (78 procent vs. 7 procent af besvarelserne). Der blev givet flere eksempler på svagheder i den nuværende lovgivning på området: For det første er det et problem, at de hjerneskadede beholder deres kørekort, selvom de er blevet frarådet at køre, da der er stor risiko for, at personer med dårlig sygdomsindsigt kører alligevel. For det andet er der manglende klarhed over, hvem der skal evaluere, hvornår det skal ske, og på hvilket grundlag. For det tredje er der ikke tilstrækkelig opmærksomhed på skjulte handicaps. For det fjerde er lovgivningen for rigid, alle bør vurderes individuelt herunder også i forhold til længden af kørselsforbudet. Trafikdage på Aalborg Universitet

7 For det femte burde loven kræve, at alle efter en hjerneskade revurderes ved hjælp af tests og vejledende køretimer. Endelig gav en besvarelse udtryk for, at reglerne er urimeligt stramme efter apopleksi/tci. Diskussion og sammenfatning af undersøgelsens resultater Bilkørsel efter hjerneskade dækker over to problemstillinger, nemlig vurderingen af, hvorvidt der skal nedlægges midlertidigt kørselsforbud og i så fald længden af dette forbud, og vurderingen af egnethed til at genoptage bilkørsel på længere sigt. Det er typisk i fase 1 og 2, at der skal tages stilling til, om der skal nedlægges midlertidigt kørselsforbud, hvorimod det oftest er i fase 3, at egnethed til bilkørsel på længere sigt skal vurderes. Der er i danske hospitalsafdelinger og genoptræningstilbud til hjerneskadede ofte mangel på faste procedurer og retningslinier for håndtering af kørselsproblematikken. Tilsyneladende gælder det især for de langsigtede køreevalueringer, altså i fase 3. Derfor er der behov for at udvikle officielle retningslinier for, hvordan kørselsproblematikken skal håndteres både på hospitalet og i tiden efter. Ved at indføre faste procedurer på relevante afdelinger og institutioner kan det sikres, at der bliver fulgt op på kørselsproblematikken. En fast procedure løfter ansvaret fra det enkelte personalemedlem, da det dermed bliver en fast rutine at diskutere bilkørsel med alle klienter/patienter. Derved behøver personalet ikke at tage stilling til, om det nu også er nødvendigt at diskutere dette ømtålelige emne i hvert enkelt tilfælde. Det er meget vigtigt, at der følges op på kørselsproblematikken efter en kørepause, så bilkørsel ikke blot genoptages efter pausens ophør, uden at køreevnen er blevet genevalueret. Undersøgelsens resultater viser, at det ofte er egen læge, der tager den endelige beslutning om, hvorvidt bilkørsel kan genoptages. Det er på baggrund af denne undersøgelse ikke muligt at sige noget om, hvordan lægerne takler denne opgave. Det er blevet fremført, at det er problematisk, at de hjerneskadede beholder deres kørekort, da det kan øge risikoen for, at de kører bil trods anbefalinger om det modsatte. Måske ville systematisk inddragelse af kørekortet efter en hjerneskade medvirke til, at der blev fulgt op på problemet hele vejen, indtil den langsigtede vurdering af egnethed til bilkørsel var gennemført. Andre har fremført, at en sådan inddragelse ikke er lovlig og rejser en række andre spørgsmål, f.eks med hensyn til, ved hvilken sværhedsgrad af skaden en sådan inddragelse skulle finde sted. Det er blevet foreslået, at der skulle være en uafhængig instans, som skulle evaluere køreevne og frakende kørekort om nødvendigt, således at det daglige personale ikke er ansvarlig for dette. Baggrunden for forslaget var, at det er et stort indgreb i et menneskes liv at miste retten til at køre. Derved kan kørekortproblematikken hurtigt belaste forholdet mellem personale og klient/patient og medvirke til at modarbejde rehabiliteringen. Desuden vil tilstedeværelsen af en specialiseret instans til at evaluere egnethed til at genoptage bilkørsel efter hjerneskade øge muligheden for at udvikle kompetencen på området, fordi alle køreevalueringer ville være samlet under et tag. Endelig er der behov for skriftligt informationsmateriale, der kan udleveres til de hjerneskadede og deres pårørende. Det kunne øge chancen for, at informationen huskes, og anbefalingerne forstås og følges. Trafikdage på Aalborg Universitet

8 Oversigt over den nuværende procedure Midlertidig kørselsforbud? (P1)* Pt. kører Overholdes forbud? Indberetning til Embedslæge/politi ( 12) (P2)* Kørsels pause Førerretten kan adm. inddrages ( 70, stk. 4) Kørselspausens tidsperiode ophører Pt. opfordres til at få køreevne evalueret (P3)* Rehab/Hospitals afd. (P4)* Eller Egen læge (P5)* og/eller Køreprøve sagkyndig/kørelærer P6* Kan bilkørsel genoptages? Ved ikke Overholdes anbefaling? Pt. kører Henvisning Embedslæge el. politi (P8)* Indberetning, 12 (P2)* Bilkørsel genoptages ikke (P7)* Kan bilkørsel genoptages? ( 73) Førerretten kan adm. inddrages ( 70, stk. 4) Førerretten adm. inddrages Bilkørsel genoptages tildels Udstedelse af kørekort m. begrænsninger ( 52) (P9)* N Trafikdage på Aalborg Universitet

9 *P1 P9 Henviser til en beskrivelse af problemer i forbindelse med de enkelte led i proceduren, se nedenstående afsnit Beskrivelse af svaghederne i nuværende procedure og praksis. Trafikdage på Aalborg Universitet

10 Beskrivelse af svaghederne i nuværende procedure og praksis I forbindelse med udarbejdelse af denne rapport, blev der udover spørgeskemaundersøgelsen afholdt et par møder, hvor relevante fagfolk samt pårørende var inviteret til at diskutere emnet hjerneskade og kørekort. På baggrund af information fra undersøgelsen og møderne lykkedes det at få overblik over, hvordan proceduren for håndtering af kørselsproblematikken er i dag, samt at få indblik i, hvorfor proceduren ikke pt. fungere i praksis. P1: De anvendte retningslinier for midlertidig kørselsforbud er for rigide, hvilket kan føre til uhensigtsmæssige lange kørselsforbud. P2: Det er ikke altid, at der indberettes til politiet/embedslægen når det vurderes, at den hjerneskadede vil køre trods et kørselsforbud. Dette skyldes bl.a., at det kan ødelægge tillidsforholdet mellem behandler og patient og i yderste konsekvens føre til, at patienten afbryder behandlingen/rehabiliteringen. P3: Ikke alle patienter husker, at de skal have deres køreegnethed genevalueret før de genoptager bilkørslen, efter kørselspausen. P4: På grund af mangel på faste procedurer på hospitalerne er det præget af tilfældighed, hvem der bliver testet for køreegnethed. Dette kan bl.a. føre til, at personer, der ikke er blevet testet, undlader at genoptage bilkørslen efter deres hjerneskade pga. usikkerhed, selvom de er egnede til at køre bil. P5: Hvor godt rustet er de praktiserende læger til, at vurdere om personer med hjerneskade er egnede til at genoptage bilkørsel? Hvilken information har lægen til rådighed? Kender lægen til problematikken vedrørende skjulte handicaps? P6: Almindelige køreprøvesagkyndige er måske ikke rustede til, at vurdere køreevnen hos personer med kognitive vanskeligheder, især de skjulte handicaps. Desuden er det problematisk, at personer med hjerneskade kan gå direkte til en kørelærer og få køreevnen vurderet ved en prøvekørsel, uden at komme i kontakt med en køreprøvesagkyndig. Igen vil disse kørelærere i mange tilfælde ikke være rustede til at vurdere personer med hjerneskades køreevne, især når der er tale om skjulte handicaps. P7: Når egen læge eller hospitalslægen anbefaler, at en person med hjerneskade ikke skal genoptage bilkørslen, beholder pågældende kørekortet. Dette øger risikoen for, at han eller hun kommer til at køre bil alligevel på et senere tidspunkt. P8: Embedslægen eller politiets beslutning om, hvorvidt en person med hjerneskade må genoptage bilkørsel, bygger blandt andet på resultatet af en helbredsmæssig vejledende køretest foretaget af Statens Bilinspektion. Måske har Statens Bilinspektion ikke de nødvendige redskaber til at vurdere køreevnen hos personer med kognitive vanskeligheder, især skjulte handicaps? Altså kan beslutningsgrundlaget være utilstrækkeligt. P9: Hvor ofte udstedes der kørekort med begrænsninger? Benyttes denne mulighed tilstrækkeligt? Eller mister personer med begrænsede kørefærdigheder blot kørekortet? Der vil på nuværende tidspunkt kun blive udstedt kørekort med begrænsninger, såfremt der er fysiske handicaps (specialindretning af bilen) og formentlig en tidsbegrænsning med henblik på observation. Der udstedes normalt ikke kørekort, som begrænser kørslen i øvrigt. Trafikdage på Aalborg Universitet

11 Konklusioner Der er et stort behov for at skabe øget opmærksomhed på de mange problemstillinger, der er forbundet med kørekortproblematikken hos hjerneskadede. På den ene side skal de hjerneskadedes rettigheder som borgere naturligvis respekteres. Det er vigtigt at huske på, at konsekvensen af at miste muligheden for at køre bil i mange tilfælde betyder en væsentlig reduktion af en persons livskvalitet. På den anden side er der naturligvis hensynet til trafiksikkerheden. Målet med en opstramning af procedurerne omkring kørekort og hjerneskade er derfor ikke udelukkende at undgå, at personer, der ikke egner sig til at køre bil, kører alligevel. Et mindst ligeså vigtigt mål er at sikre, at de personer, der trods en hjerneskade stadig kan køre bil, fortsat får mulighed for at gøre det. Trafikdage på Aalborg Universitet

Nyt tilbud til hjerneskadede bilister

Nyt tilbud til hjerneskadede bilister Nyt tilbud til hjerneskadede bilister Annette Kjærsgaard og kollegaerne på Hammel Neurocenter leder efter forsøgspatienter til pilotprojektet i foråret 2014. FOTO: Simon Thinggaard Hjortkjær Et nyt tilbud

Læs mere

Må jeg køre bil efter en hjerneskade?

Må jeg køre bil efter en hjerneskade? Må jeg køre bil efter en hjerneskade? Selv om du har kørekort, er det ikke sikkert, du må køre bil. Videnscenter for Hjerneskade 2006 Selv om du har kørekort, må du ikke altid køre bil Har du fået en hjerneskade,

Læs mere

Velkommen til Rehab Syddjurs

Velkommen til Rehab Syddjurs Intensiv rehabilitering og genoptræning Velkommen til Rehab Syddjurs Rehab Syddjurs er videnscenter for borgere med en erhvervet hjerneskade. Vi har som opgave at tilbyder genoptræning og rehabilitering

Læs mere

Fornyelse af kørekortet

Fornyelse af kørekortet Fornyelse af kørekortet 7 1 Fornyelse af kørekortet Man skal huske at forny sit kørekort, hvis man vil fortsætte med at køre bil. Der er desværre flere kvinder end mænd, der ikke fornyer deres kørekort,

Læs mere

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil TRAFIKFORSKNING an de gamle køre bil SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR. 2 2011 Ældre bag rattet bliver ofte betragtet som farlige i trafikken, selv om de generelt er den sikreste gruppe af bilister. Det fastslår

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Analyse af området erhvervet hjerneskade.

Analyse af området erhvervet hjerneskade. Analyse af området erhvervet hjerneskade. 1. Indledning. I forbindelse med drøftelserne af kommunernes redegørelser for 2007 til Region Hovedstaden viste der sig en vurdering af de mere langsigtede kapacitetsbehov

Læs mere

Søvnkonference 2015. Dialog om søvnapnø og trafik - det handler om ulykkesforebyggelse og begrænsning af skader. Henrik L Hansen

Søvnkonference 2015. Dialog om søvnapnø og trafik - det handler om ulykkesforebyggelse og begrænsning af skader. Henrik L Hansen Søvnkonference 2015 Dialog om søvnapnø og trafik - det handler om ulykkesforebyggelse og begrænsning af skader Henrik L Hansen Sundhedsstyrelsens organisation Sundhedsstyrelsens regionale enheder Der er

Læs mere

BRUG FOR HJÆLP? Vi støtter dig i livet efter ulykken

BRUG FOR HJÆLP? Vi støtter dig i livet efter ulykken BRUG FOR HJÆLP? Vi støtter dig i livet efter ulykken 02 BRUG FOR HJÆLP? Læs mere Rekvirer en brochure om ulykkesskader, whiplashskader, rygmarvsskader eller polio på tlf. 36 73 90 21. Hvem er PTU? PTU

Læs mere

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedsloven 140. Serviceloven 86 stk.

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedsloven 140. Serviceloven 86 stk. 1 of 5 Kvalitetsstandard Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade Sundhedsloven 140 Serviceloven 86 stk.1 Lov om specialundervisning 2014 2 of 5 Ydelse Ambulant tværfaglig

Læs mere

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt DEN TVÆRREGIONALE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt Spørgeskemaundersøgelse blandt 43.567 indlagte patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland

Læs mere

Information om træthed

Information om træthed Information om træthed 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvad menes med? Apopleksi: Blodprop eller blødning i hjernen Kognitiv: Mentale processer vedrørende tænkning. Bl.a. opmærksomhed, koncentration, hukommelse,

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Ny viden om praksis Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Her kan du læse resultatet af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som del

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Når kørekortet skal fornys

Når kørekortet skal fornys Når kørekortet skal fornys Når kørekortet skal fornys Dit kørekort skal fornys, inden du fylder 70. Det foregår dels hos lægen og dels på Borgerservice. Du skal selv sørge for, at dit kørekort bliver fornyet,

Læs mere

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og rehabilitering til borgere med erhvervet hjerneskade herunder taletræning. Godkendt af byrådet d.

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og rehabilitering til borgere med erhvervet hjerneskade herunder taletræning. Godkendt af byrådet d. Kvalitetsstandard Ambulant genoptræning og rehabilitering til borgere med erhvervet hjerneskade herunder taletræning Godkendt af byrådet d. xx 1 of 6 2 of 6 Ydelser Ambulant flerfaglig genoptræning til

Læs mere

Information om kognitive vanskeligheder

Information om kognitive vanskeligheder Information om kognitive vanskeligheder 1 ERHVERVET HJERNESKADE En erhvervet hjerneskade medfører for de fleste en ændret livssituation. Det gælder for den ramte, og det gælder for de pårørende. Denne

Læs mere

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital Vanskelige at opdage og forstå Anerkendes ofte sent eller slet ikke

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

Ældrerådet har på sit møde den behandlet Embedslægens Tilsynsrapport 2014 og har følgende Kommentarer.

Ældrerådet har på sit møde den behandlet Embedslægens Tilsynsrapport 2014 og har følgende Kommentarer. Den 3. februar 2015 Udvalget for Ældre og Handicappede / Sundhed og Kultur Halsnæs Kommune Ældrerådet har på sit møde den 02.02.2015 behandlet Embedslægens Tilsynsrapport 2014 og har følgende Kommentarer.

Læs mere

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn 4. februar 2016 Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn Over halvdelen af FOAs medlemmer får aldrig eller ikke tit nok tilstrækkelig søvn til at føle sig udhvilet. Blandt de medlemmer, der ikke får

Læs mere

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser N O T A T Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Regionernes svar på ministerens spørgsmål vedr. håndtering af henvendelser fra patienter med alvorlige formodede bivirkninger ved HPV-vaccination. 16-12-2013

Læs mere

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler?

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Sygeplejerske Anne Bie Nørum Specialsygeplejerske i onkologi TanjaWendicke

Læs mere

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt

Læs mere

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014 2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige

Læs mere

Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune. Brugerundersøgelse 2014

Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune. Brugerundersøgelse 2014 Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune Brugerundersøgelse 2014 Forord I DLS Service har vi undersøgt brugernes tilfredshed med vores ydelser. Alle brugere har modtaget et spørgeskema med titlen Hjælp

Læs mere

Om at være pårørende til et menneske med hjerneskade

Om at være pårørende til et menneske med hjerneskade Om at være pårørende til et menneske med hjerneskade Information til internt brug for det sundhedsfaglige personale på hospitaler, genoptræningssteder, botilbud m.m. Udarbejdet af Hjernesagen september

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilskud til privat behandling for høretab. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om tilskud til privat behandling for høretab. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om tilskud til privat behandling for høretab August 2012 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilskud til privat behandling for høretab 13. august 2012 RN A307/12

Læs mere

Information om afasi 1

Information om afasi 1 Information om afasi 1 ERHVERVET HJERNESKADE Afasi medfører for de fleste menneskers vedkommende en ændret livssituation. Det gælder for den ramte, og det gælder for de pårørende. Uanset hvor i livet den

Læs mere

10 bud til almen praksis

10 bud til almen praksis 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne

Læs mere

Hospitalsenheden Vest. Rapport. Evaluering af frit menuvalg på barselsafsnittene på Regionshospitalet Herning og Regionshospitalet Holstebro

Hospitalsenheden Vest. Rapport. Evaluering af frit menuvalg på barselsafsnittene på Regionshospitalet Herning og Regionshospitalet Holstebro Rapport Evaluering af frit menuvalg på barselsafsnittene på Regionshospitalet Herning og Regionshospitalet Holstebro Oktober 2007 Indhold...Side Sammenfatning...3 Baggrund...3 Formål...4 Materiale...4

Læs mere

Information om træthed efter hjerneskade

Information om træthed efter hjerneskade Kommunikationscentret Information om træthed efter hjerneskade 1 2 Træthed er en hyppig følge efter en hjerneskade og kan udgøre et markant usynligt handicap. Træthed ses også efter andre neurologiske

Læs mere

BEÆEDELIGHED KØRSEL. www.almirall.com. Solutions with you in mind

BEÆEDELIGHED KØRSEL. www.almirall.com. Solutions with you in mind BEÆEDELIGHED KØRSEL www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION 1. Mobilitet Mobilitet defineres som vores evne til at bevæge os baseret på vores egen muskelkraft, koordination,

Læs mere

Rehabiliteringstilbud 107. Rehabiliteringscenter Strandgården

Rehabiliteringstilbud 107. Rehabiliteringscenter Strandgården Rehabiliteringstilbud 107 Rehabiliteringscenter Strandgården 3 MÅlgruppe Vi hjælper dig videre i livet, når skaden er sket! Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der

Læs mere

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen August 2014 Indledning og baggrund Sundhed og Omsorg har på baggrund af en målsætning fra dialogbaserede

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

I N D S T I L L I N G S S K E M A

I N D S T I L L I N G S S K E M A I N D S T I L L I N G S S K E M A ANGIV NAVN PÅ DEN DRIFTSHERRE, DER INDSTILLER TILBUDDET (I BOKSEN NEDENFOR): Region Nordjylland. Navn på tilbud: Evt. navn på afdeling/ydelse: Behandlingscentret Østerskoven.

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Stress hos personer med hjerneskade -

Stress hos personer med hjerneskade - Stress hos personer med hjerneskade - i forbindelse med tilbagevenden til arbejdsmarkedet Hjerneskadecentrets 20 års jubilæumskonference 1. oktober 2010 1 Faktorer, der kan medvirke til at udløse stress

Læs mere

Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012

Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012 Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012 Formålet med undersøgelsen er at undersøge nye medarbejderes oplevelse af og tilfredshed med introduktionsforløbet til

Læs mere

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette?

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? november 20134 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort

Læs mere

Livet med hjerneskade

Livet med hjerneskade Livet med hjerneskade - Et kursusforløb 1 Introduktion Dette dokument beskriver den gruppebaserede patientuddannelse for borgere med hjerneskade. Definition af patientuddannelse: Patientuddannelsen er

Læs mere

NEURO VISION TECHNOLOGY, NVT

NEURO VISION TECHNOLOGY, NVT NEURO VISION TECHNOLOGY, NVT Som det eneste sted i Skandinavien er Instituttet certificeret til at tilbyde NVTforløb. Den unikke teknik træner brugen af halvsidigt syn efter hjerneskade, så man efter cirka

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Nordjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Patienterne har ordet Undersøgelse i

Læs mere

På spørgsmålet, om det har betydning for vurderingen af Region Midtjylland som en attraktiv arbejdsplads svarer 63 % ja, mens 24 % svarer nej.

På spørgsmålet, om det har betydning for vurderingen af Region Midtjylland som en attraktiv arbejdsplads svarer 63 % ja, mens 24 % svarer nej. Evallueriing aff spørgeskemaundersøgellse vedr.. bruttollønsordniinger majj 2011 Evaluering af spørgeskemaundersøgelse vedr. bruttolønsordninger. Maj 2011 Konklusioner Undersøgelsen er gennemført for at

Læs mere

Voksenpsykologisk kontor Prisliste 2009

Voksenpsykologisk kontor Prisliste 2009 Voksenpsykologisk kontor Prisliste 2009 Ydelser Det socialt- psykologiske samarbejde Tidsforbrug pr. borger Beskrivelse Samtlige ydelser kan rekvireres på Voksenpsykologisk Kontor. Pris pr. person PSYK

Læs mere

Vejledning om undersøgelse af behandlingsforløb, hvor psykisk syge begår alvorlig personfarlig kriminalitet

Vejledning om undersøgelse af behandlingsforløb, hvor psykisk syge begår alvorlig personfarlig kriminalitet Vejledning om undersøgelse af behandlingsforløb, hvor psykisk syge begår alvorlig personfarlig kriminalitet Baggrund Indenrigs- og Sundhedsministeriet har bedt Sundhedsstyrelsen foretage en vurdering af,

Læs mere

Skjulte handicap efter hjerneskade

Skjulte handicap efter hjerneskade Skjulte handicap efter hjerneskade GODE RÅD TIL HJERNESKADEDE OG PÅRØRENDE HJERNESKADECENTRET BOMI PRAKTISKE RÅD TIL DIG OG DINE PÅRØRENDE Med denne folder henvender vi os først og fremmest til hjerneskaderamte

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE. Serviceramme. Støtte i eget hjem og botilbud til fysisk handicappede og senhjerneskadede

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE. Serviceramme. Støtte i eget hjem og botilbud til fysisk handicappede og senhjerneskadede SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til fysisk handicappede og senhjerneskadede Januar 2012 1 Socialpædagogisk bostøtte i eget hjem Lovgrundlag Hvilke behov skal

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 59 PATIENTOPLEVETKVALITET 23 Svarprocent: 45% FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Sammenfatning Forældrene er glade for elevplanerne 70 % af skolebestyrelsesmedlemmerne i Skole og Samfunds undersøgelse

Læs mere

18.15-19.00: Hvad vil det sige at være pårørende

18.15-19.00: Hvad vil det sige at være pårørende Pårørende aften Sophia Andersson, Ergoterapeut, Katrine Fossum, Fysioterapeut og Julie Engell Paulsen, Neuropsykolog. Projekt Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Program (2 timer) 17.00-17.45:

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015 LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Hovedstaden 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

UNDERSØGELSE AF ADOPTIVFORÆLDRES VURDERING AF BARNETS ALDER OG HEL- BREDBREDSMÆSSIGE FORHOLD. For internationale adoptioner foretaget i 2008 og 2012

UNDERSØGELSE AF ADOPTIVFORÆLDRES VURDERING AF BARNETS ALDER OG HEL- BREDBREDSMÆSSIGE FORHOLD. For internationale adoptioner foretaget i 2008 og 2012 UNDERSØGELSE AF ADOPTIVFORÆLDRES VURDERING AF BARNETS ALDER OG HEL- BREDBREDSMÆSSIGE FORHOLD For internationale adoptioner foretaget i 2008 og 2012 Adoptionsnævnets kontaktoplysninger: Amaliegade 25 1022

Læs mere

Patienterne og de pårørende har ordet

Patienterne og de pårørende har ordet Patienterne og de pårørende har ordet Undersøgelse i distriktspsykiatrien Danmark 2010 3 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER JUNI 2011 Patienterne og de pårørende har ordet Undersøgelse i distriktspsykiatrien

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 1 Forskning viser, at mindst 30 % af brugerne i voksenpsykiatrien er forældre

Læs mere

KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009

KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009 KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Ergoterapeutforeningen og Ældre Sagen Udarbejdet af Celia Paltved-Kaznelson

Læs mere

Trivsel og uddannelse blandt CI-unge. September 2013

Trivsel og uddannelse blandt CI-unge. September 2013 Trivsel og uddannelse blandt CI-unge September 2013 Formål og opdrag Undersøge trivsel og uddannelse blandt første generation af danske CI-unge (13-25 år) Finansieret af Sygekassernes Helsefond Gennemført

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

BLIV FRIVILLIG I PTU......og hjælp mennesker i livet efter ulykken

BLIV FRIVILLIG I PTU......og hjælp mennesker i livet efter ulykken BLIV FRIVILLIG I PTU......og hjælp mennesker i livet efter ulykken 2 BLIV FRIVILLIG I PTU PTU kort fortalt PTU er en landsdækkende forening, der arbejder for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 59 Svarprocent: 45% PATIENTOPLEVETKVALITET 213 Patientoplevetkvalitet 213 FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

Embedslægeinstitutionens tilsynsbesøg på bostederne i Frederiksberg Kommune.

Embedslægeinstitutionens tilsynsbesøg på bostederne i Frederiksberg Kommune. Årsrapport 2006 Embedslægeinstitutionens tilsynsbesøg på bostederne i Frederiksberg Kommune. I år 2006 indgik Frederiksberg kommune og Embedslægeinstitutionen kontrakt om at føre tilsyn på bostederne for

Læs mere

Støtte til køb af bil

Støtte til køb af bil Kvalitetsstandard for Støtte til køb af bil Ishøj Kommune 1 Jeg er glad for, at kunne præsentere kommunens kvalitetsstandard på området for støtte til køb af bil. Kvalitetsstandarden beskriver det serviceniveau,

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Bilag 5 Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Midtvejsevaluering (medio 2011) Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet igangsattes i marts 2010

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed IHI Open School www.ihi.org/patientsikkerhed PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed (1 time) Dette modul er en introduktion til emnet "menneskelige faktorer": Hvordan indarbejdes viden om menneskelig

Læs mere

Baggrund. Mental træthed. Forskellige former for træthed 26-10-2015

Baggrund. Mental træthed. Forskellige former for træthed 26-10-2015 Baggrund Psykolog fra Århus Universitet Specialist i neuropsykologi Selvstændig praktiserende neuropsykolog www.andersdegn.dk Sundhedschef Vejlefjord Ledende neuropsykolog, Hammel Neurocenter Psykologisk

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 8 PATIENTOPLEVETKVALITET 23 Svarprocent: 62% FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

Uanmeldt tilsyn 2009 Røde kors, Dagcenter og inderhuset Sjællandsvej 3-7, 6000 Kolding.

Uanmeldt tilsyn 2009 Røde kors, Dagcenter og inderhuset Sjællandsvej 3-7, 6000 Kolding. Det sociale område Handicap- og socialpsykiatriafdelingen 16. februar 2009 09/2464 Side 1 / 5 Uanmeldt tilsyn 2009 Røde kors, Dagcenter og inderhuset Sjællandsvej 3-7, 6000 Kolding. Uanmeldt tilsyn foretaget

Læs mere

Ny forskning kan give kortere sagsbehandlingstid for kørekort

Ny forskning kan give kortere sagsbehandlingstid for kørekort Ny forskning kan give kortere sagsbehandlingstid for kørekort I fremtiden bliver vejen til kørekort for unge med ADHD måske kortere. Et nyt studie konkluderer, at unge med ADHD ikke er så farlige i trafikken

Læs mere

Forskellige former for træthed. Baggrund. Mental træthed 04-10-2015. Fysisk træthed - hvile hjælper

Forskellige former for træthed. Baggrund. Mental træthed 04-10-2015. Fysisk træthed - hvile hjælper Forskellige former for træthed Fysisk træthed - hvile hjælper Mental træthed - hvile hjælper (almindelig ved hjerneskader) Psykologisk træthed - hvile hjælper ikke (følelsesmæssig) 1 3 Baggrund Mental

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Baggrund. Mental træthed. Forskellige former for træthed 30-04-15

Baggrund. Mental træthed. Forskellige former for træthed 30-04-15 Baggrund Psykolog fra Århus Universitet Specialist i neuropsykologi Sundhedschef Vejlefjord Ledende neuropsykolog, Hammel Neurocenter Psykologisk Institut, Århus Universitet Århus Amt Neuroteamet Aalborg

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Midtjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Patienterne har ordet Undersøgelse i

Læs mere

Brugerundersøgelse 2014

Brugerundersøgelse 2014 19. december 214 Brugerundersøgelse 214 I efteråret 214 er en større gruppe af Danmarks Statistiks (DST) brugere blevet bedt om at svare på 11 spørgsmål om deres vurdering og brug af DST. Formålet var

Læs mere

Social- og Integrationsministeriets departement

Social- og Integrationsministeriets departement NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Vurdering af PTU Handicapbiler og køreskole Socialstyrelsen Social- og Integrationsministeriets departement Notatet indeholder en vurdering af, om PTU Handicapbiler og køreskole

Læs mere

Hjerneskadecentret Det Fleksible Tilbud

Hjerneskadecentret Det Fleksible Tilbud Hjerneskadecentret Det Fleksible Tilbud Hjerneskadecentrets Fleksible Tilbud MÅLGRUPPE Personer over 18 år i den erhvervsaktive alder, der har pådraget sig en hjerneskade som ung eller voksen, og som følge

Læs mere

Retningslinjer for medlemmer af Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker

Retningslinjer for medlemmer af Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker Retningslinjer for medlemmer af Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker Indledning Overordnet skal medlemmerne af BPK drive forretning ud fra følgende værdisæt: Kvalitet og seriøsitet Troværdighed

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i J.nr. 4-17-257/1/KPE Embedslægerne Hovedstaden Borups Allé 177, blok D- E 2400 København NV Tlf. 7222 7450 Fax 7222 7420 E-post info@sst.dk s tilsyn med plejehjem i Dir. tlf. E-post hvs@sst.dk Ishøj Kommune

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i J. nr. 4-17-257/1 Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Ishøj Kommune 2009 Sundhedsstyrelsen Embedslægerne Hovedstaden Borups Allé 177, Blok D-E 2400 København NV Tlf. 72 22 74 50 Fax 72 22 74 20 E-mail

Læs mere

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 1 HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 Som en del af Trivselsundersøgelsen 2015 i Helsingør Kommune inviteres du hermed til at besvare et spørgeskema om din trivsel. Vi håber, at du vil give din

Læs mere

It-sikkerhedstekst ST9

It-sikkerhedstekst ST9 It-sikkerhedstekst ST9 Single Sign-On og log-ud Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST9 Version 1 Juli 2015 Single Sign-On og log-ud Betegnelsen Single Sign-On (SSO)

Læs mere

Til patienter indlagt med Apopleksi

Til patienter indlagt med Apopleksi Til patienter indlagt med Apopleksi Medicinsk Afdeling, Dronninglund Sygehus Hvad er apopleksi? I langt de fleste tilfælde skyldes apopleksi en blodprop i hjernen. Der kan også være tale om en hjerneblødning,

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe.

Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe. Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe. I april/maj 2008 gennemførte skolen for femte gang en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan

Læs mere