PLAN- OG AGENDA 21 STRATEGI 2016
|
|
- Helena Ebbesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 PLAN- OG AGENDA 21 STRATEGI PLAN- OG AGENDA 21-STRATEGI 2016 # 1
2 INDHOLD LOVENS KRAV FORORD SIDE 3 INDLEDNING SIDE 4 1. DET ÅBNE LAND SIDE 8 2. BYER OG CENTRE SIDE ERHVERV SIDE OVERORDNEDE TRÆK SIDE PLANLÆGNINGEN SIDEN SIDST SIDE AGENDA 21 SIDE 26 BAGSIDE LOVENS KRAV TIL KOMMUNEPLANSTRATEGIEN Kommuneplanstrategien skal indeholde: Byrådets vurdering af udviklingen Byrådets strategi for udviklingen oplysninger om den planlægning, der er gennemført efter den seneste kommuneplan beslutning om, hvorvidt kommuneplanen skal revideres i sin helhed eller kun hvad angår særlige emner Strategien skal i offentlig høring i mindst otte uger. LOVENS KRAV TIL AGENDA 21-STRATEGIEN Agenda 21-strategien skal indeholde Byrådets politiske målsætninger for arbejdet med at: mindske miljøbelastning fremme bæredygtig byudvikling og byomdannelse fremme biologisk mangfoldighed inddrage borgere og erhvervsliv fremme samspil mellem beslutninger om miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold 2 # FURESØ KOMMUNE Strategien skal indeholde oplysninger om, hvordan der skal arbejdes helhedsorienteret, tværfagligt og langsigtet.
3 Furesø Kommunes PLAN- OG AGENDA 21- STRATEGI udstikker de overordnede mål for den fysiske udvikling af kommunen Strategien skal udmøntes i kommuneplan 2017 og i den øvrige planlægning PLAN- OG AGENDA 21-STRATEGI 2016 Forord På Furesø Byråds vegne er vi glade for at kunne præsentere kommunens udviklingsstrategi - Plan- og Agenda- 21 strategi Der tages udgangspunkt i Kommuneplan 2013 s tværgående temaer bæredygtighed og livskvalitet. Ole Bondo Christensen Borgmester Furesø Kommune John Ingemann Allentoft Formand for Miljø-, Plan og og Teknikudvalget PLAN- OG AGENDA 21-STRATEGI 2016 # 3
4 INDLEDNING Plan- og Agenda 21 strategien indeholder overordnede pejlemærker for dele af Furesø Kommunes udvikling i de kommende år. Planstrategien indeholder også byrådets beslutning om den kommende revision af kommuneplanen, som forventes vedtaget i 2017 og som har et 12 årigt perspektiv. Endelig er kommunens bidrag til en strategi for en bæredygtig udvikling - den lokale Agenda 21-strategi - en del af strategien. De planmæssige rammer for en positiv udvikling er allerede sat i den eksisterende kommuneplan Den eksisterende planlægning understøtter målene for den forventede udvikling i byzonen. Plan- og Agenda 21 strategien lægger derfor alene op til en revision af kommuneplanen indenfor udvalgte temaer. Temaerne omfatter: Det åbne land, detailhandel og bymidter, de eksisterende erhvervsområder, det regionale samarbejde Greater Copenhagen og Agenda 21. Temaerne i planstrategien repræsenterer de emner, hvor vi forventer de største udfordringer og hvor kommuneplanen efterfølgende skal revideres. Temaerne introduceres her i en kort form og skal bearbejdes yderligere i forbindelse med den kommende kommuneplan Plan- og Agenda 21 strategien tager udgangspunkt i Byrådets Vision. VISIONEN Byrådet har vedtaget visionen: Vi skaber løsninger sammen for Furesø Kommune. Med visionen har Byrådet sat de overordnede pejlemærker for kommunens udvikling som en attraktiv og veldrevet bosætningskommune. en attraktiv og kreativ bosætningskommune med gode lokale beskæftigelsesmuligheder en kommune med stærke fællesskaber, hvor borgerne tager ansvar og involverer sig en kommune, hvor vi værner om vores smukke natur og har et rigt udbud af kultur og idræt en omsorgsfuld og effektiv kommune med fokus på borgernes behov en kommune, hvor alle børn og unge får mulighed for at udvikle og uddanne sig maksimalt. 4 # FURESØ KOMMUNE
5 Befolkningsudvikling Antal indbyggere siden 2007 samt prognose 2015 inklusiv 430 boliger på Værløse Flyvestation fra 2019 til Kilde: Demografix 2015 en kommune med mulighed for at leve et sundt og aktivt liv - hele livet en kommune, der præger regionens udvikling og samarbejder om fælles løsninger. Bæredygtighed og livskvalitet er udgangspunktet for udvikling af kommunen. Den fremtidige udvikling og planlægning skal derfor fortsat ske med udgangspunkt i at understøtte en miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed og en dagligdag for furesøborgere, der er præget af livskvalitet. Furesø Kommune har et stærkt udgangspunkt: Gode boligområder, nærhed til S-tog og motorvej, et aktivt handels- og erhvervsliv, stærke profiler inden for sport, idræt og musik samt de unikke grønne omgivelser. Furesø kommune er en del af væksten i Hovedstadsregionen. Vi samarbejder fokuseret om at sikre vækst, fordi vi vil skabe arbejdspladser og have råd til velfærd, service og uddannelse til borgerne i hele GREATER COPENHA- GEN. En velfungerende region med god infrastruktur, plads til erhvervslivet og høj attraktivitet er grundlæggende for vækst og beskæftigelse. I den kommende udvikling af kommunen skal der fortsat lægges vægt på en udvikling, der understøtter sammenhængskraft, fællesskaber og en sammenhængende by- og boligstruktur præget af tæthed og nærhed. Byudviklingen skal ske som omdannelse og fortætning af bymidterne, som udvikling af de allerede planlagte byområder i Farum Nord og de udlagte arealer på Flyvestationen. Byudviklingen skal ske ud fra bæredygtighedsbetragtninger, et ønske om at skabe mere levende byer og om at beskytte natur og landskab. En by- og boligstruktur der muliggør et dagligliv med cykel- og gangafstande uden den store bilafhængighed. Samtidig skal nærheden til og beskyttelse af naturen prioriteres højt. Fremtiden for forstaden ligger i at udvikle en haveby, hvor flere af dagliglivets aktiviteter kan ske lokalt. En haveby med nær adgang til landskab, natur og grønne rum - det der er forstadens primære kvalitet. Den eksisterende planlægning understøtter målene for den forventede udvikling i byzonen. Derfor sætter vi ekstra fokus på, hvordan vi fastholder og udvikler kvaliteterne i landskabet og naturen i det åbne land, og hvordan vi sikrer den rigtige balance mellem beskyttelse og benyttelse. PLAN- OG AGENDA 21-STRATEGI 2016 # 5
6 REGIONALE PERSPEKTIVER VURDERING AF UDVIKLINGEN Der er i perioden 2012 til 2015 bygget mange nye boliger i Furesø Kommune. Især i nordlejren i Laanshøj og på Farum kasserne. Boligerne i kommunen er generelt attraktive og bliver solgt på kort tid. Kommunens indbyggertal er vokset til over Antallet af arbejdspladser er steget, og der er sket en vækst i antallet af nye virksomheder. Furesø Kommune rangerer højt på skalaer over erhvervsvenlighed. Hovedstadsregionen i medvind De regionale tendenser viser, at der sker en generel vækst i hovedstadsregionen i de næste år. Furesø Kommune ønsker at få en væsentlig del af væksten og for fortsat at udvikle sig og tiltrække flere borgere. erhverv. Det forventes at der i perioden bygges omkring 1500 nye boliger på Flyvestationen, på Farum Kaserne, i Laanshøj, i Jonstrup og via fortætning i de to bycentre. De eksisterende erhvervsområder indeholder tilstrækkelige arealer og bygninger til, at der kan ske en vækst i antallet af arbejdspladser frem til Plan- og Agenda 21-strategien lægger derfor alene op til en revision af kommuneplanen inden for udvalgte emner, hvor vi forventer de største udfordringer. I planstrategien sættes der fokus på temaerne benyttelse i det åbne land, detailhandel og bymidter, erhvervsområderne, regionale samarbejder og Agenda 21. Tendensen viser også, at Furesø Kommune har gode muligheder for at komme i mål med ønsket om at være en attraktiv og kreativ bosætningskommune med gode lokale beskæftigelsesmuligheder. Planrammerne er på plads Kommuneplan 2013 indeholder rammer og rummelighed for etablering af nye boliger og vækstmuligheder for Følgende temaer i Kommuneplan 2013 vil blive genvedtaget i Kommuneplan 2017 uden indholdsmæssige ændringer: Boliger, Veje, stier og trafik, Børn, unge og ældre, Kultur og fritid, Klima, energi og teknik samt Klimatilpasning. 6 # FURESØ KOMMUNE
7 FAKTABOX Furesø Kommunes boligprognose omfatter ca nye boliger, der svarer til en vækst på 7,2 % over 12 år. Dette indebærer en vækst i befolkningstallet fra til over Der er i perioden 2013 til 2015 bygget boliger i nordlejren i Laanshøj og på Farum Kasserne. Danmarks Statistik forudser en befolkningsvækst på 15 % i Hovedstadsregionen over de næste 25 år. Broderparten af tilvæksten vil ske i København og på Frederiksberg. I de nordsjællandske omegnskommuner forventes en moderat vækst på under 5 %. PLAN- OG AGENDA 21-STRATEGI 2016 # 7
8 DET ÅBNE LAND BYRÅDETS MÅL Mere liv og benyttelse i det åbne land Genanvendelse af eksisterende bygninger i det åbne land Sammenhængende plangrundlag for benyttelse og beskyttelse i det åbne land Yderligere udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder Registrering af bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer Sikring af landskabelige og naturmæssige bevaringsværdier Udvikling af turisme på naturens betingelser DET ÅBNE LAND Der er mange interesser i det åbne land. Væksten i hovedstadsområdet betyder, at flere ønsker at bosætte sig tæt på hovedstaden. Byrådet ønsker at der skabes flere muligheder og mere blandet benyttelse i det åbne land. Samtidig skal natur-, - landskabsog kulturværdier bevares og beskyttes. Der er derfor behov for en nøje afvejning og planlægning af arealinteresserne. VURDERING AF UDVIKLINGEN Der skal være forskel på by og land. Det åbne land, som omfatter natur og landskab uden for byområderne, skal friholdes for spredt og uplanlagt bebyggelse, bortset fra det der er nødvendig for landbrug og skovbrug. Det er hovedhensyn i planlægningen, ligesom det er et hovedhensyn, at byggeri og byudvikling primært skal ske i byer og i landsbyer. På den måde bevarer vi det åbne land, de naturområder vi har, og sikrer en bæredygtig udvikling. Naturen er en integreret del af landskabet. Det er naturen, der i høj grad tiltrækker borgere og får turister til at besøge kommunen. Skovene og det åbne land med søer, moser, overdrev, tørre sletter og landbrugsområder er hjemsted for plante- og dyreliv. Planlægningen skal sikre at de værdifulde landskaber og naturen bevares og styrkes. Landskab- og naturoplevelsen udgør en vigtig del af livskvalitetern for mennesker. Kommunen arbejder for at bevare og genoprette natur og skabe mere sammenhæng mellem naturområderne, så sjældne planter og dyr kan sprede sig, og dermed overleve, og give os mulighed for at opleve dem, også i fremtiden. Landbrug Landbrugsejendomme og bebyggelsen i det åbne land har gradvist ændret karakter de seneste 20 år. Landskab og natur Furesø Kommune er stærkt præget af de store landskabs- og natur værdier. De fleste ønsker at bo eller tage på tur til landskaber der rummer søer, skove og bakket terræn. I Furesø kommune er de fleste af disse naturrigdomme repræsenteret. Landejendomme og bebyggelse på landet udgør attraktivt beliggende boliger i naturen. Landbrugene udvikler sig mod dels intensiv landbrugsdrift med produktion af bær, frugt og grønt og dels mod ekstensive, deltidslandbrug med afgræsning af naturområder eller hestefolde. Flere af de mindre og bynære landbrug udvikler sig til 8 # FURESØ KOMMUNE
9 økologiske besøgsgårde og turistdestinationer til gavn for borgere, turister og erhverv. Det skal undersøges om flere eksisterende landbrugsejendomme kan omdannes til boliger og bofællesskaber for flere familier, for på den måde at skabe bæredygtigt liv i vores landområder. For at sikre tilstrækkelige arealer til bæredygtige landbrug, skal der udpeges yderligere arealer til Særligt værdifulde landbrugsområder. Udpegningen sker efter statslige kriterier. anvendelse. De almene samfundsmæssige hensyn til frilufts- og fritidsformål er fastlagt i bestemmelserne for de grønne bykiler i Fingerplanen for Hovedstadsområdet. Turismen Turisme i det åbne land skal udvikles i en kobling mellem cykelturisme, det kulinariske og kunst i naturen, suppleret med et fyrtårnsspor med et regionalt, nationalt og internationalt sigte. De eksisterende gårde kan benyttes som boliger, besøgsgårde og gårdbutikker. Flyvestationen kan give plads til større begivenheder og events. Turismen kan endvidere udvikles omkring særlige naturområder som Furesøen og Mølleåen. Kulturværdier Bebyggelsen i det åbne land repræsenterer en vigtig kulturarv. De eksisterende gårde indeholder autentiske kulturhistoriske værdier fra 1700 og 1800 tallet. Gårdene i landzonen bør registreres og eventuelt udpeges som bevaringsværdige. Kulturarven kan blive fortrængt af renovering, ombyggeri og nedrivning af gårdanlæg. Ændrede arkitektur- og materialevalg på landbrugsejendomme og i den øvrige bebyggelse i det åbne land ændrer landskabsoplevelsen. Friluftsliv De grønne kiler i hovedstadsområdet er først og fremmest udlagt som rekreative områder for hovedstadsbefolkningen, men med mulighed for jordbrugsmæssig Flyvestationen På flyvestationen i Værløse er der særlige forhold, der muliggør udvikling af friluftsliv og turisme. Det store kulturlandskab med sletten og en række naturværdier er åbnet op for udflugter for hele hovedstadsregionen. Den nordøstlige del af området kan udvikles som grønt støttepunkt til fx udnyttelse af de eksisterende bygninger til museumsformål mm. Området forbeholdes overvejende almen, ikke bymæssig friluftsanvendelse. Videre frem Udgangspunktet er at skabe fælles løsninger for benyttelse og beskyttelse i det åbne land. Kommuneplanen bør suppleres af en mere detaljeret og lokal forankret sammenhængende planlægning, så ejerne af ejendomme kan få klarhed over mulighederne for at udvikle deres ejendomme, og der kan træffes konkrete afgørelser. PLAN- OG AGENDA 21-STRATEGI 2016 # 9
10 Eksempler på planlægningsmuligheder BENYTTELSE I DET ÅBNE LAND: Mere landbrugsudnyttelse og nye udpegninger af Særligt Værdifulde Landbrugsarealer Stutterier i de ydre kiler Flere besøgsgårde og økologiske gårde Flere cafeer og restauranter i tilknytning til besøgsgårde Helårsboliger i lokalplanlagte landsbyer og én ekstra bolig i overflødiggjorte driftbygninger Flere boliger og bofællesskaber i eksisterende stuehuse på landbrugsejendomme Flere små butikker i overflødiggjorte landbrugsbygninger Håndværk og industri, lager og kontor i overflødiggjorte landbrugsbygninger Flere hytter, spejderhytter og mindre støttepunkter for turisme og friluftsliv i de ydre kiler Campingpladser i de ydre kiler Bed and breakfast i overflødiggjorte landbrugsbygninger i de ydre kiler Registrering af bevaringsværdige kulturmiljøer og bygninger BESKYTTELSE I DET ÅBNE LAND Fremme biodiversitet Sikring af landskabelige bevaringsværdier Ikke flere nye helårsboliger Ikke flere nye Hoteller/restaurationer og cafeer Ikke nye institutioner Ingen bymæssige fritids- og kulturformål Ingen organiserede arealkrævende fritidsformål (golfbaner, ride centre, kolonihaveområder og idrætsanlæg) i de indre og ydre kiler. By funktioner med regional betydning, et regionalt opland og som er særlig persontrafikskabende, må kun lokaliseret indenfor de stationsnære områder. 10 # FURESØ KOMMUNE
11 DET ÅBNE LAND S S S Grønne kiler (Indre kiler) Grønne kiler (Ydre kiler) PLAN- OG AGENDA 21-STRATEGI 2016 # 11
12 DET ÅBNE LAND FAKTABOX De fleste landbrugsejendomme anvendes til fritidslandbrug, ofte med hestepension. Ca. halvdelen af landbrugsejendommene er på under 10 ha. Driftsbygninger anvendes ofte til kontor eller lager og andre bymæssige funktioner. Der er ingen campingpladser i kommunen. Lystbådehavnen i Furesø Marina er en attraktiv turistdestination. Siden 2009 er der gennemført fire større landskabsfredninger. Storebjerg- og Farum Vest-fredningerne er gennemført, Stavnsholtkilen og Allerød Lergrav afventer endelige afgørelser. 12 # FURESØ KOMMUNE
13 HVAD KUNNE DER VÆRE BEHOV FOR AT ÆNDRE I KOMMUNEPLANEN? Nye retningslinjer for benyttelse og bebyggelse i det åbne land. Nye retningslinjer for turisme i det åbne land Nye retningslinjer for fritidslandbrug og placering af ikke landbrugsmæssige hesteanlæg Nye retningslinjer for udpegning af værdifulde landskaber Nye retningslinjer for og særligt værdifulde landbrugsområder Nye retningslinjer for skovrejsningsområder Rammeområder for søerne Nye retningslinjer i forbindelse med realiseringen af et Grønt Danmarkskort Nye retningslinjer for omdannelse af gårde til flere boliger og bofællesskaber Save registrering af bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer PLAN- OG AGENDA 21-STRATEGI 2016 # 13
14 BYER OG CENTRE BYER OG CENTRE Farum Midtby Vi har to levende hovedbyer Farum og Værløse og en række lokalcentre med nye dagligvarebutikker. Vi ønsker at kunne tilbyde levende bycentre, hvor borgerne kan fortage deres indkøb og som kan være centrum for mødesteder. BYRÅDETS MÅL Bycentre og handel skal styrkes Bycentre og byrum skal være oplevelsesrige Byrum skal invitere til en bæredygtig livsstil Punktvis omdannelse og fortætning De syv principper fra Arkitektur og byrumsstrategien skal implementeres i kommuneplanen.: Helhed og sammenhæng Kulturarv som fundament Byggeri som arkitektur Attraktive byrum Veje og stier der samler Rammer for fællesskaber Natur og vand i byen 14 # FURESØ KOMMUNE
15 VURDERING AF UDVIKLINGEN Detailhandel Det går overordnet godt for byerne og detailhandlen i kommunen, men det er samtidig en udfordring, at der i omkringliggende kommuner findes større detailhandelscentre. Der er skabt mulighed for at bygge flere og større butikker i de to bycentre, og mulighederne er ved at blive realiseret. Der er ikke behov for at udvide rammerne for butiksareal i kommuneplanen, men snarere behov for at understøtte, at rammerne bliver udnyttet/ realiseret. Det bør undersøges, om der skal være mulighed for restauranter i Farum Hovedgade og i området omkring Kulturhuset i Farum. Der er udfordringer for især udvalgsvarehandlen og særligt udfordringer for butiksudlejning i Værløse bymidte, da det især er forbrugerne i Værløse, der foretager indkøb uden for kommunen. Der er sat gang i en dialogproces med detailhandlen i Værløse om udviklingsmulighederne og om udarbejdelse af en handlingsplan. Byrum og byliv i bymidterne Der er potentialer for udvikling af midtbyen omkring Farum Bytorv og en ny helhedsplan er under udvikling. Rådhusets flytning skaber nye muligheder. Der skal være mulighed for et alternativt og supplerende butiks- og cafè miljø i Farum Hovedgade. Paltholmvej skal udvikles til bygade, hvor der også er plads til cyklister og fodgængere. I Værløse er der behov for at videreudvikle helhedsplanen for Bymidteområdet og styrke detailhandlen. Oplevelsesrig og bæredygtig by God arkitektur og spændende byrum skal gøre det mere attraktivt at cykle og gå. Dagliglivets aktiviteter skal kunne ske lokalt uden brug af bil og i trygge omgivelser, der inviterer til en bæredygtig livsstil. By- og boligområder skal udvikles med punktvise fortætninger, aktive områder i kanten af bykvarterer og sammenhængende rumforløb. Kvaliteten af naturen i byerne skal styrkes. Udpegning af stadepladser Mobile madsteder, pølsevogne og salg af gademad giver ofte et tilskud til bylivet. Der er behov for generelle retningslinier for brug af byrum og pladser til gademad og mobile serveringssteder. PLAN- OG AGENDA 21-STRATEGI 2016 # 15
16 FAKTABOX ICP s detailhandelsanalyse fra juni 2013 viser at Furesø kommune har god dækning på dagligvareområdet. at Furesø Kommunes borgere formentlig køber % af deres dagligvarer uden for kommunen. at Furesø Kommunes borgere formentlig køber % af deres udvalgsvarer uden for kommunen. 16 # FURESØ KOMMUNE
17 BYER OG CENTRE KORT Kort der viser de to bycentre i kommunen. HVAD KUNNE DER VÆRE BEHOV FOR AT ÆNDRE I KOMMUNEPLANEN Kulturarv: udpegning af bevaringsværdige byer og bymiljøer på baggrund af SAVE-kortlægning. Implementering af Arkitektur og Byrum Revision af afgrænsningen af de stationsnære områder og kerneområder med nye områder i Værløse. Udpegning af stadepladser Småbutikker og restauranter langs hele Farum Hovedgade Klimatilpasning skal indarbejdes Præcisering af rammer for Farum Midtby, Bybækgrunden og Værløse Bymidte. Udvikling og fastlæggelse af bæredygtighedsindikatorer til at sikre, at kommunens lokalplaner fremmer bæredygtighed som opfølgning på kommuneplanens bæredygtighedsmål. Lokaliseringsprincipper for lokal placering af kommunal service som børnehaver og vuggestuer. Implementering af Miljø- og Klimapolitik PLAN- OG AGENDA 21-STRATEGI 2016 # 17
18 ERHVERV BYRÅDETS MÅL Furesø Kommune skal være en attraktiv erhvervskommune Eksisterende erhvervsmiljøer skal fastholdes og udvikles. Der skal etableres flere arbejdspladser i eksisterende byområder. Erhvervsområderne skal gøres mere attraktive. Der skal være flere forskellige erhvervstyper i kommunen. Furesø Kommune vil tiltrække virksomheder, som bidrager til at løse klima-, miljø- og naturudfordringerne. 18 # FURESØ KOMMUNE
19 ERHVERV KORT Kort der viser erhvervsområderne i kommunen. VURDERING AF UDVIKLINGEN Antallet af arbejdspladser og virksomheder er steget, og vi tror på fortsat vækst i virksomheder og arbejdspladser. Furesø Kommune rangerer højt i DI s erhvervklimaundersøgelse. De værktøjer, der er afprøvet i Farum erhvervspark med positiv effekt skal anvendes på de øvrige erhvervsområder. Vi vil understøtte nye netværksdannelser og klyngetiltag inden for brancher, hvor vi har forholdsmæssigt mange virksomheder: IT, Konsulent/rådgivning, Life Science og oplevelsesøkonomi. Der er behov for nye muligheder for liberale erhverv samt til erhvervsformål og butikker, der er centralt beliggende og med handicaptilgængelige lokaler til ex. læger og speciallæger, tandlæger, fysioterapi, ejendomsmæglere og advokater. Stationsnære områder og bymidter Der er gode udviklingsmuligheder for kontorerhverv, liberale erhverv og butikserhverv i både Farum Midtby og Værløse Bymidte. I Farum Midtby vil området omkring Farum Kulturhus kunne udvikles med nye kontorer og liberale erhverv. I Værløse Bymidte vil området omkring stationen kunne udvikles, bl.a. ved at udvide det stationsnære område i Værløse til at omfatte arealer syd for S-banen. Det stationsnære område kunne udvides til også at omfatte arealet, med tidligere spejderhytte langs Kollekollevej. Plangrundlagene for erhvervsområderne Kirke Værløse vej, Walgerholm og Lejrvej er utidssvarende og bør opdateres. Erhvervsområderne Erhvervsområdet ved Kirke Værløsevej er godt udnyttet. Dog er der stadig en enkelt større ejendom med kontor, produktion og lager, som står tom. Der er igangsat en analyse af erhvervsområdet for at undersøge mulighederne for og konsekvenserne af at omdanne dele af Værløse erhvervsområde til boligformål og/eller til et moderne funktionsblandet byområde. Erhvervsområderne ved Lejrvej og Walgerholm er også godt udnyttet, men begge steder står enkelte erhvervsejendomme tomme. For erhvervsområdet ved Lejrvej er der behov for ændrede planrammer, der muliggør anlæg for oplagring, om lastning, om emballering og sortering af ikke-farligt affald. PLAN- OG AGENDA 21-STRATEGI 2016 # 19
20 Flyvestationen På flyvestationen forventes Filmstationen at tiltrække flere mindre og mellemstore virksomheder, når der er vedtaget en ny lokalplan for området. Turisme Der er dannet en god platform at arbejde videre på i en turisme-, innovations- og erhvervsindsats med udgangspunkt i en kobling mellem cykelturisme, det kulinariske og kunst i den frie natur. Turismeudviklingen kunne videreudvikles ud fra det blå og det grønne samt Flyvestationen som fyrtårn. 20 # FURESØ KOMMUNE
21 ERHVERV FAKTABOX Antallet af beskæftigede i Furesø kommune steg med 270 fra 2012 til Kilde Danmarks Statestik Antallet af arbejdssteder i Furesø Kommune steg med 5 fra 2012 til Kilde : Danmarks Statestik Pendlingen er faldet med 197 fra 2012 til Kilde : Danmarks Statestik Furesø Kommune er placeret som nummer 12 ud af 96 kommuner i landet som den mest erhvervsvenlige kommune i 2015 i Dansk Industris årlige rangliste. HVAD KUNNE DER VÆRE BEHOV FOR AT ÆNDRE I KOMMUNEPLANEN? Udlægge nye stationsnære arealer til bl.a. kontorformål ved Værløse station. Ændring af kommuneplanens rammer for de eksisterende erhvervsområder med hensyn til anvendelser og bebyggelsesprocenter. Ændring af rammeområde for Lejrvej erhvervsområde til anlæg for oplagring, om lastning, om emballering og sortering af ikke-farligt affald. Udarbejde et retningsliniekort med turistanlæg og turisdestinationer PLAN- OG AGENDA 21-STRATEGI 2016 # 21
22 OVERORDNEDE TRÆK OVERORDNEDE TRÆK Der er god overensstemmelse mellem Greater Copenhagens indsatsområder og de mål, der er i Furesø Kommunes Erhvervspolitik og handlingsplan. Furesø kommune vil samarbejde med GREATER CO- PENHAGEN om at udvikle gode rammebetingelser for erhvervslivet og Furesø Kommune vil styrke indsatsen for at tiltrække flere arbejdspladser og gæster til Furesø. En turismestrategi kan omfatte lokale kvaliteter som fx Smagen af Furesø, tværkommunale samarbejder som Copenhagen Green Belt og udvikling af besøgspakker til turister. Endelig arbejder Furesø Kommune på at få ungdomsuddannelser til kommunen. VISIONEN: I 2020 er GREATER COPENHAGEN et internationalt knudepunkt for investeringer og viden på niveau med de mest succesfulde metropoler i Europa. Samarbejdet om en fokuseret vækstdagsorden har i 2020 skabt en betydelig økonomisk vækst og øget beskæftigelse i Sydskandinaviens internationale Metropol GREATER COPENHAGEN. HVAD ER GREATER COPENHAGEN Furesø Kommune er en del af GREATER COPENHAGEN. GREATER COPENHAGEN er et samarbejde mellem kommuner og regioner i Skåne og Østdanmark. Et samarbejde der har til formål at skabe vækst. Copenhagen har en fælles fokuseret dagsorden om vækst og udvikling, der bygger på engagement i hele det østlige Danmark og SydSverige. Den internationmale metropol Greater Copenhagen er i disse år udfordret i forhold til at skabe vækst og arbejdspladser. Væksten i Østdanmark og Sydsverige er væsentlig lavere end i konkurrerende metropoler som Stockholm, Amsterdam og Hamborg. Under det fælles navn Greater Copenhagen får kommunerne og regionerne sammen international gennemslagskraft. Samarbejdet anerkender og bruger de forskellige styrker, der er i Greater Copenhagen, fordi det stiller os stærkere i den globale konkurrence. Parterne i Greater Copenhagen har en fælles vision og en vifte af initiativer, som skal skabe arbejdspladser og vækst i hele Greater Copenhagen. 22 # FURESØ KOMMUNE
23 Det gør vi i GREATER COPENHAGEN: GREATER COPENHAGEN er: GREATER COPENHAGEN bygger videre på de senere års tætte samarbejder og effektive indsatser inden for eksempelvis sundhed, forskning, klima, miljø og energi samt infrastruktur og turisme. Samarbejdet er fokuseret om at sikre vækst, fordi parterne vil skabe arbejdspladser og have råd til velfærd, service og uddannelse til borgerne i hele Greater Copenhagen. GREATER COPENHAGEN har to indsatsområder: Internationalisering - fordi internationale virksomheder, investeringer, turister og højt uddannet arbejdskraft skaber vækst og beskæftigelse i hele regionen. Sammenhængende arbejdsmarked og erhvervsudvikling fordi en velfungerende region med god infrastruktur, plads til erhvervslivet og højt attraktivitet er grundlæggende for vækst og beskæftigelse. Med GREATER COPENHAGEN inviterer Furesø Kommune interesserede parter ind i samarbejdet om en fokuseret vækstdagsorden erhvervslivet, arbejdsmarkedets parter, forsknings- og uddannelsesinstitutioner, de regionale vækstfora og staten. Et trygt velfærdssamfund, hvor det er rart at bo, med høj livskvalitet, tillid og god offentlig service et solidt fundament for at udvikle moderne velfærdsteknologier og skabe sund vækst. En miljømetropol med fælles værdier om grøn vækst, grøn transport, rent vand og bæredygtig energi. Et veludviklet erhvervsområde med en højtuddannet arbejdsstyrke og spidskompetencer inden for design, medicin, biokemi, bioteknik, it, telekommunikation, miljøteknologi og fødevareproduktion. Et samlet arbejdsmarkedsopland på 3,8 millioner indbyggere stigende til 4,1 millioner indbyggere i En metropol med korte pendlerafstande og direkte adgang til to landes markeder. Et førende forskningsområde med 11 universiteter, højt specialiserede hospitaler, biosundhedsklynger og tradition for innovative samarbejdsmiljøer. Et madmekka med unikke kvalitetsprodukter fra jord til bord. Krydspunktet mellem Skandinavien og Europa med direkte forbindelse til 140 interkontinentale og europæiske flydestinationer, Øresundsforbindelse og den kommende Femern Bælt-forbindelse. Et attraktivt turistmål med en vifte af tilbud inden for by-, kyst-, ø,- og kulturturisme. Fra historiske købstæder og pulserende storbymiljøer til hvide strande, bøgeskove og åbne landskaber. PLAN- OG AGENDA 21-STRATEGI 2016 # 23
24 PLANLÆGNINGEN SIDEN SIDST Siden sidste revision af kommuneplanen er der udarbejdet lokalplaner og kommuneplantillæg, uformelle planer, sektorplaner og politikker der understøtter og følger op på kommuneplanens overordnede mål. For Kirke Værløse er et forslag til en bevarende lokalplan under udarbejdelse. For Farum Hovedgade er et udkast til en helhedsplan der omfatter byrum, trafikarealer, bebyggelse og beplantning, under udarbejdelse. Det største planlægningsarbejde siden den seneste kommuneplan revision omfatter planlægning for udvikling af flyvestationen. Planlægningsarbejdet omfatter udvikling af syd lejren til en ny bydel med 430 boliger. Derudover er der udarbejdet en del lokalplaner for den øvrige del af kommunen der fremgår af kortet. Hareskov by er omfattet af et forslag til en ny bevarende lokalplan. For hele kommunen er der udarbejdet en klimatilpasningsplan 2013, en Miljø- og Klimapolitik 2014, en handlingsplan til Miljø- og Klimapolitik 2014, en Beskæftigelses- og erhvervspolitik med tilhørende handlingsplan, en Arkitektur- og byrums strategi, samt en VVM for vandindvinding. Endelig er der er planlagt for flere bofællesskaber i kommunen. 24 # FURESØ KOMMUNE
25 PLANER VEDTAGET SIDEN PLANSTRATEGI 2012 Lokalplan 118 Farum Erhvervsområde Tillæg 2 til KP13 Butikker til særlig pladskrævende varer Lokalplan F Bybækgrunden Tillæg til LP Lokalplan 113 Centerbyggeri på Farum Bytorv Lokalplan L.26.3.F.T1 Rådhustorvet mv. Tillæg til LP L.26.3.F S Værløse Bymidte Lokalplan 112 Boligområde ved Laanshøj S Lokalplan 108 Butik og boliger på Læssevej S Lokalplan 111 Butik og boliger i Hareskovby Lokalplan 119 Byområde i det nordlige Jonstrup Tillæg 3 til KP13 Byområde i det nordlige Jonstrup Lokalplan 114 Dagligvarebutik i Jonstrup Lokalplan 109 Kirkegård ved Jonstrup Lokalplan 115 Tæt-lav boligbebyggelse ved Rolighedsvej i Hareskovby Vedtagne tillæg til kommuneplanen, der gælder for hele kommunen: - VVM for HOFORs regionale vandindvinding - Tillæg 1 til Kommuneplan 2013, Klimatilpasning PLAN- OG AGENDA 21-STRATEGI 2016 # 25
26 AGENDA 21 AGENDA 21 BYRÅDETS MÅL Energiforbruget skal være baseret på 100 % vedvarende energi i 2035 Al transport skal være CO2-neutral i 2050 Bæredygtige energi- og opvarmningsformer skal videreudvikles Ressourcerne skal bruges bedre, og mere affald skal genanvendes Børn, der vokser op i Furesø Kommu ne, skal lære bæredygtig adfærd og at passe på naturen og de materielle ressourcer 26 # FURESØ KOMMUNE
27 Furesø Kommune skal være et rart sted at bo, også for de kommende generationer. Vi skal blive ved med at kunne drikke vores grundvand, og forbruget af energi og ressourcer skal mindskes. Det er kommunens mål at elog varmeforsyning af boliger, bygninger og virksomheder bliver fuldstændigt baseret på vedvarende energi. Furesø Kommunes klimaaftale med Danmarks Naturfredningsforening forpligter til at reducere CO2-udledningen fra hele kommunen med 2 % om året til Furesø Kommune har stort fokus på bæredygtig byudvikling og byomdannelse. Kommunen skal fortsat være på forkant med bæredygtig planlægning og initiativer inden for miljø, klima og natur. Den fysiske planlægning skal afspejle målet om en styrket biodiversitet og mindsket miljø- og klimapåvirkning. Bæredygtighed skal være centralt i kommuneplanlægningen, lokalplaner og øvrige planer. Tværgående planlægning Furesø Kommune arbejder løbende på at videreudvikle den tværgående planlægning internt i kommunen og sammen med andre kommuner, Region Hovedstaden, foreninger og borgere, så beslutninger om natur-, energi-, klima- og miljømæssige og trafikale forhold bliver afvejet og koordineret. Den igangværende tværgående energiplanlægning i Region Hovedstaden vil styrke sammenhæng mellem nationale, regionale og kommunale energiløsninger. En revideret strategisk energiplanlægning i kommunen vil kunne skabe nye muligheder for fjernvarmeudbygning, vedvarende energi og andre fremtidssikre energiløsninger. Fleksible kombinationer af forskellige bæredygtige energiformer vil have positiv indflydelse på kommunens energiforbrug og CO2-regnskab. CO2-reduktion og energibesparelser Der er fortsat et stort potentiale i energibesparelser og CO2- reduktion. Men udfordringen med at reducere CO2-udledningen med 2 % pr. år er større efter at de lette og mest omkostningseffektive løsninger er blevet gennemført. Grøn mobilitet Kommunen ønsker at fremme bæredygtige transportformer. PLAN- OG AGENDA 21-STRATEGI 2016 # 27
28 En styrket kollektiv trafik, gode cykelstier og cykelsuperstier er blandt Kommunens helt centrale indsatsområder. Resourcer og genanvendelse Kommunens langsigtede mål er, at der udelukkende bruges gendannelige eller genanvendelige ressourcer. Den fysiske planlægning skal sikre, at der er plads til affaldssortering og afhentning af affald i flere fraktioner, både ved eksisterende boliger og ved nybyggeri. Kommunen vil øge genanvendelsen via affaldssystemer, der er enkle at bruge. Furesø Kommune vil motivere borgere og virksomheder til at reducere forbruget af drikkevand. Mindsket miljøpåvirkning Kommunen lægger vægt på at undgå, at der opstår miljøkonflikter. Det sker via et aktivt miljøtilsyn og kommunens planer og tilladelser, hvor der er stor fokus på støjreduktion og på at begrænse forurening af luft, vand og jord. Kommunen er også bevidst om sit ansvar for at undgå at forringe miljøet, der hvor vores varer bliver produceret. Der skal stilles krav om miljø-, energi- og/ eller økologimærkede produkter i kommunens udbud. Kommunens indkøb og kampagner skal nedbringe brugen af miljøfremmede- og hormonforstyrrende stoffer. Kommunens egen virksomhed Kommunen går foran og sætter ambitiøse mål for sin egen virksomhed, og søger blandt andet i sin egen praksis at inspirere andre til miljø- og klimavenlige løsninger. I kommunens køkkener udgør økologiske fødevarer nu ca. 60 %. Det er målet, at alle kommunens køkkener skal anvende mindst 80 % økologiske fødevarer i Livskvalitet for kommende generationer Furesø Kommune arbejder aktivt med at opnå erfaringer og udbrede viden om, hvordan man kan skabe god livskvalitet, samtidig med at man sparer på energi, vand og klodens råstoffer. Furesø Kommune ønsker, at især børn får indsigt i miljø, klima og bæredygtig udvikling. Skolehaverne i Stavnsholt, hvor hidtil 300 elever har haft et undervisningsforløb, er et vigtigt skridt i den retning. Klimatilpasning Klimaforandringerne medfører større risiko for oversvømmelser. Den øgede regn skal bruges som en ressource der, hvor den falder, og som rekreativt element i nærmiljøet. Furesø Kommune gennemfører demonstrationsprojekter, der inspirerer grundejere til at holde på regnvandet, eksempelvis via grønne tage, vandhuller, faskiner og permeable belægninger. 28 # FURESØ KOMMUNE
29 FAKTABOX CO2-udledningen fra Furesø Kommune er reduceret med ca. 10 % fra 2009 til 2013 Supercykelstier og bedre cykelparkeringsforhold er etableret mange steder Borgerne bliver i vidt omfang inddraget i det lokale Agenda 21 arbejde, blandt andet via kommunens grønne guide, miljørådet, netværk og dialoggrupper Kommunens Miljø- og Klimapolitik og Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik fokuserer beg ge på at fremme grøn omstilling og innovative miljø- og klimaløsninger HVAD KUNNE DER VÆRE BEHOV FOR AT ÆNDRE I KOMMUNEPLANEN? Fokus på mulighederne for at skaffe vedvarende energi til forsyning af hele kommunen. Eksempelvis ved at varmeforsyning fastlægges i retningslinjer med retningslinjekort. Principper for byudvikling, der bidrager til at reducere affaldsmængderne og øge genanvendelsen PLAN- OG AGENDA 21-STRATEGI 2016 # 29
30 BYRÅDETS VEDTAGELSE Furesø Byråd vedtog Plan- og Agenda 21- strategi 2016 på Byrådets møde den xx december TIDSPLAN FOR DEN NYE KOMMUNEPLAN Maj marts 2017 Forslag til ny kommuneplan udarbejdes Strategien har været i offentlig høring fra den xx til den til Marts - juni 2017 Kommuneplanforslag debatteres Se Plan- og Agenda 21- strategien på Plan-Og Agenda21-Strategi 2016, i borgerservice eller på bibliotekerne. August - november 2017 Kommuneplanen justeres December 2017 Kommuneplanen vedtages og offentliggøres Furesø Kommune Stiager Værløse 30 # FURESØ KOMMUNE PLAN- OG AGENDA 21 STRATEGI Udarbejdelse: Furesø Kommune Layout: Furesø Kommune Fotos: Furesø Kommune: side 3, Furesø Kommune, 2015
PLAN- OG AGENDA 21 STRATEGI 2016
PLAN- OG AGENDA 21 STRATEGI 2016 Forslag december 2015 PLAN- OG AGENDA 21-STRATEGI 2016 # 1 INDHOLD LOVENS KRAV FORORD SIDE 3 INDLEDNING SIDE 4 1. DET ÅBNE LAND SIDE 8 2. BYER OG CENTRE SIDE 14 3. ERHVERV
Læs merePLAN- OG AGENDA 21 STRATEGI
PLAN- OG AGENDA 21 STRATEGI DECEMBER 2016 PLAN- OG AGENDA 21 STRATEGI 2016 # 1 INDHOLD LOVENS KRAV FORORD SIDE 3 INDLEDNING SIDE 4 1. DET ÅBNE LAND SIDE 8 2. BYER OG CENTRE SIDE 14 3. ERHVERV SIDE 18 4.
Læs mereAGENDA 21 STRATEGI 2016
AGENDA 21 STRATEGI 2016 2016 # 1 INDHOLD LOVENS KRAV FORORD SIDE 3 INDLEDNING SIDE 4 1. DET ÅBNE LAND SIDE 8 2. BYER OG CENTRE SIDE 14 3. ERHVERV SIDE 18 4. OVERORDNEDE TRÆK SIDE 22 LOVENS KRAV TIL KOMMUNEPLANSTRATEGIEN
Læs mereINTERNATIONALT KNUDEPUNKT
GREATER COPENHAGEN - 6.B. INTERNATIONALT KNUDEPUNKT VELFUNGERENDE INFRASTRUKTUR UNDERSTØTTER BÆREDYGTIG UDNYTTELSE AF POTENTIALET I REGIONEN Den regionale infrastruktur og kollektive transport er afgørende
Læs mereVISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID
BYRÅDETS VISION 2030 VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID Vækst med vilje - vi skaber fremtiden og det gode liv sammen VISION 2030 I Faxe Kommune har
Læs mereBornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan
Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal
Læs mereErhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune
Erhvervs- og vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Ballerup er en førende erhvervsby. Ballerup Kommune er en integreret del
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1
KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 FORSLAG i offentlig høring fra den 5. december 2016 til den
Læs mereVestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier
Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition
Læs mereAffald 212 Generelle rammebestemmelser 293 Afstandsklasser 127 Afstandszoner Erhverv Almene boliger 52 Antennemaster 240
7. INDEKS Indeks A Affald 212 Afstandsklasser 127 Afstandszoner Erhverv 126-130 Almene boliger 52 Antennemaster 240 Anvendelse Detaljerede rammebestemmelser 331 Hovedstruktur 73 Arbejdsmarked 124 Arealudlæg
Læs mereErhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune
Erhvervs- og Vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune [Skriv tekst] Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Vi forstår os selv som en integreret del af én af Europas
Læs mereBæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Agenda 21 strategi Forslag. Tjørnevej Uldum T:
Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede Agenda 21 strategi 2020-24 Forslag Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Forord Hedensted Kommune ønsker en bæredygtig vækst og velfærd. Det gør vi blandt andet ved
Læs mereDagsorden Velkomst v/marie Stærke Gennemgang af Forslag til Kommuneplan Pause Spørgsmål og diskussion 21.
Forslag Dagsorden 19.00 Velkomst v/marie Stærke 19.05 Gennemgang af Forslag til Kommuneplan 2017 19.45 Pause 20.00 Spørgsmål og diskussion 21.00 Afrunding Kommuneplan 2017 Kommuneplanen er bindende for
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1
KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 Kort Kort 1: Den tidligere udstrækning af den økologiske forbindelse
Læs mereForslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009
Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne
Læs mereBÆREDYGTIGHEDS STRATEGI
BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI 2016-2019 BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI i Fredericia Kommune Fredericia vil være en bæredygtig by og kommune. Derfor har Fredericia Byråd vedtaget en strategi med rammer og mål for, hvordan
Læs mereHOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014
HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar
Læs mereErhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune
Erhvervs- og Vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune [Skriv tekst] Forord Ballerup er en førende erhvervskommune med et mangfoldigt og stærkt erhvervsliv. De private virksomheder
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereLandsplanredegørelse Ministerens velkomst
Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015
Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk
Læs mereLidt om Furesø Kommune. Susanne Birkeland Dabyfo-møde den
Lidt om Furesø Kommune Susanne Birkeland Dabyfo-møde den 28-01-2015 Furesø Kommune 20 km fra København Sammenlagt af Farum og værløse kommuner med lige mange indbyggere Nu 39.057 indbyggere = 362 flere
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mere- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job
- Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig
Læs merePlanstrategi 2015 Den 4. november 2015, Langeskov
Fællesskab i Kerteminde Kommune Velkommen til Dialogmøde Planstrategi 2015 Den 4. november 2015, Langeskov Aftens program 18.30-19.30 Kommunernes planlægning, ved Jesper Hempler, Formand for Teknik- og
Læs mereStrukturbillede VIBY Sjælland
Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.
Læs mereFORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan
FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 Retningslinjekort for fortætning 3 Retningslinjer for fortætning 1.2.1 Fortætningsområderne afgrænses
Læs mereSAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG. Norske gæster den 22. juni 2017
SAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG Norske gæster den 22. juni 2017 Temadrøftelse i Kommunalbestyrelsen 28. september 2015 Indledende temadrøftelse om strategi for kommuneplanlægningen
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereDEBATOPLÆG. De stationsnære områder i Herlev Kommune. Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan
DEBATOPLÆG De stationsnære områder i Herlev Kommune Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan 2013-2025 Høringsperiode fra 19. januar til den 16. februar 2015 Indledning
Læs mereUDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik
UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er
Læs mereÆndringer i kommuneplanen på baggrund af beslutninger i PLU april.
15.4.2013 Ændringer i kommuneplanen på baggrund af beslutninger i PLU april. Nye formuleringer/ændringer i forslag til Kommuneplan 2013 efter PLU-mødet den 2. april 2013 Der indarbejdes mulighed for at
Læs mereIDÉhøring Kommuneplan
IDÉhøring Kommuneplan 2017-2029 Sønderborg Kommune ønsker at indsamle lokal viden og gode idéer til arealudlæg og andet, som kan gavne det videre arbejde med revisionen af kommuneplanen. Temaerne der skal
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs merePhoto: Stiig Hougesen. Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune
Photo: Stiig Hougesen Byudvikling i Roskilde Kommune Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune Bygger på kommunens styrker og planstrategi Beliggenhed i smukt landskab Balanceret bystruktur Centralt
Læs merePolitik for erhverv, natur og infrastruktur. - rammebetingelser
Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur rammebetingelser er en af tre politikker
Læs mereNotat. Furesø Kommune FARUM ERHVERVSOMRÅDE. Forslag til vision. 27. maj NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød
Notat NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Furesø Kommune Telefon 4810 4711 Fax 4810 4712 E-mail niraskon@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 FARUM ERHVERVSOMRÅDE Forslag til vision 27. maj
Læs mereIntroduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016
Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt
Læs mereTillæg nr. 4 - Karlstrup Landsby
Tillæg nr. 4 - Karlstrup Landsby Tillæg nr. 4 - Karlstrup Landsby Baggrund og formål Tillæg nr. 1 til lokalplan nr..2 muliggør etablering af to nye boliger inden for Karlstrup Landsby. Kommuneplanens ramme
Læs mereUDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET Udvalgspolitik for plan og boligudvalget 2014 Baggrund Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af politikere, samarbejdspartnere
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning
Læs mereKort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01
Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt
Læs mereBygnings- og Arkitekturpolitik
Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet
Læs mereVejen Byråd Politikområder
Vejen Byråd 1 Lay out: Vejen Kommune Tekst: Vejen Kommune Foto: Colourbox og Vejen Kommune Ordrenr.: 863-18 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Juni 2018 Vejen Byråd Vejen Kommune er et godt sted, hvor det gode
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereMiljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009
Vejle Kommune Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Mål og rammer for lokalplanlægningen Januar 2009 Screening af ændrede rammer af Kommuneplan 2009 for Vejle Kommune Generelle rammer Emne Udvidelse
Læs mereSilkeborgegnens Lokale AktionsGruppe
Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereEn vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan
En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan 2018-2022 Forord Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance skal medvirke til at indfri Byrådets vision om at skabe: rammerne for det
Læs mereVision for Rebild Kommune
Erhvervsudvikling Sammenhængskraft Vision Land og By Bosætning Sundhed og Klima Kvalitet i opgaverne Åbenhed Borgerinddragelse Borgerdeltagelse Vision for Rebild Kommune Indledning Det følgende er resultatet
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs merePlanstrategi 19. Program. Følgegruppemøde, den 15. august 2018
Planstrategi 19 Følgegruppemøde, den 15. august 2018 Program 1. Velkommen - Dagsorden 2. Oplæg Status og proces, herunder sommerhuse Layout Cittaslow og temaer 3. Gruppearbejde 4. Opsamling Evt. Status
Læs mereGrønt Råd Planstrategi 2015 26. november 2015 Navn / stilling / oplæg Bæredygtighed Planstrategi hvad er grundlaget og rammerne Forholdet til Visionen Temaer i Planstrategi 2015 Erhverv Uddannelse Trafik
Læs mereErhvervsstrukturen i Egedal
Erhvervsstrukturen i Egedal Der er store arealer udlagt til forskellige typer af erhverv i Egedal. Der er indenfor kommuneplanperioden fra 2017 til 2022 plads til 140 hektar til erhverv og turisme, heraf
Læs mereKommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by
Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.
Læs mereBilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018
ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,
Læs mereISHØJ PLAN- OG KLIMASTRATEGI Ishøj Kommune
ISHØJ PLAN- OG KLIMASTRATEGI 2012 Ishøj Kommune DEN RØDE TRÅD I ARBEJDET MED PLAN- OG KLIMASTRATEGI 2012 Alt skal ikke ske samme sted, men der skal være steder til alle. Ishøj er en kommune med oplevelser
Læs mereNyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016
Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.
Læs mereStatus på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023)
Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Indsats Gennemført Under gennemførelse Passiv Kommentar I nærkontakt med verden Politisk og strategisk arbejde for beslutning om en fast HH-forbindelse
Læs mereUdvikling i Furesø Kommune. ved Claus Torp, By- og Kulturdirektør
ved Claus Torp, By- og Kulturdirektør Furesø fra 1850 til 2018 1850 2018 Område 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 2018 Værløse 2.546 5.072 9.936 16.339 16.835 18.664 19.163 20.041 Farum 4.074 8.072 15.611
Læs mereDebatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget
Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget 2014-17 Dette oplæg giver information og inspiration til det borgermøde, som Furesø Kommune har inviteret til den 12. juni 2013. På borgermødet præsenteres
Læs mereFysisk planlægning i Hvidovre
Fysisk planlægning i Hvidovre Bygge- og Planudvalget den 17. april 2018 - Centerchef Anja Whittard Dalberg Disposition 1. Hvorfor planlægning? 2. Planloven 3. Plansystemets planhierarki - Landsplanlægning
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereUdviklingsstrategi 2016
Udviklingsstrategi 2016 Gribskov Kommune - et lidt bedre liv Forslag Velkomst På byrådets vegne er vi glade for at præsentere udkast til Udviklingsstrategi 2016. Med denne udviklingsstrategi sætter byrådet
Læs mereForslag til Landsplanredegørelse 2013
Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Forslag til Landsplanredegørelse 2013 den 11. september 2013 En globaliseret verden Udefrakommende forhold påvirker mere end før, ikke mindst globale markeder og klima
Læs meregladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune Gladsaxe er en moderne og velfungerende bykommune. Vi vil udnytte Gladsaxes muligheder for vækst til at udvikle vores position som en moderne
Læs mere7. Miljøvurdering 171
7. Miljøvurdering 171 Sammenfattende miljøvurdering Miljøvurderingen belyser miljøpåvirkningerne af de ændringer, der er indarbejdet i Kommuneplan 2013-2025 set i forhold til Kommuneplan 2009-2021. Miljøvurderingen
Læs mereSIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.
Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereSyddjurs Kommune vi gør det sammen
Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev
Læs mereHøje-Taastrup Kommunes styrkepositioner
Høje-Taastrup Kommunes styrkepositioner Trafikalt knudepunkt i Hovedstadsregionen Høje-Taastrup Kommune er placeret lige dér, hvor hovedstadsområdet åbner sig mod resten af landet. Kommunen er et knudepunkt
Læs mereErhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune
Erhvervs- og vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Vision 2029 Ballerup en førende erhvervsby Ballerup er en førende erhvervsby. Ballerup Kommune er en integreret del af
Læs mereVISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES
VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst
Læs mereBornholms UdviklingsStrategi Kommuneplan Grønt Dialogforum 10. september 2018
Bornholms UdviklingsStrategi 2019 Kommuneplan 2020 Grønt Dialogforum 10. september 2018 Disposition Hvad er en kommuneplan og en udviklingsstrategi Tids- og procesplan for Bornholms udviklingsstrategi
Læs mereUDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige
Læs mereOplevelser og erhverv som udviklingsmotor
Oplevelser og erhverv som udviklingsmotor Fredensborg Kommunes Erhvervs- og Turismepolitik 2019-2023 Godkendt af Byrådet den xx Forord Vi er stolte over, at du nu sidder med Byrådets Erhvervs- og Turismepolitik
Læs mereWONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK
WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De
Læs mereGodkendelse af Ældre- og Handicapforvaltningens mål og indsatser Bæredygtighedsstrategi
Punkt 5. Godkendelse af Ældre- og Handicapforvaltningens mål og indsatser Bæredygtighedsstrategi 2016-2020 2016-000983 Forvaltningen indstiller til, At Forvaltningens forslag til bæredygtighedsmål og -indsatser
Læs mereErhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen
Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune Planchef Kristian Nabe-Nielsen Kommuneplan 2013 Hvor er vi? 17. april: Byrådets holder temamøde 15. maj: Byrådet behandler forslag til Kommuneplan 2013 10 ugers offentlig
Læs mereVision Greve - hvor livet er grønt
Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt er udgivet af: Greve Kommune Greve Byråd Vedtaget af Greve Byråd december 2008 Henvendelse: Kontakt Ledelsessekretariatet
Læs mereRedegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi
Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse
Læs mereKommuneplan Erhvervsudvikling. Kort fortalt
Kommuneplan 2013-2025 Erhvervsudvikling Kort fortalt 1 Cortex Park er et af Odenses nye byomdannelsesområder. Et område med et stærkt idéskabende miljø og plads til videnserhverv tæt på Odense centrum,
Læs mereSAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER
KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra
Læs mereERHVERVSPOLITIKS RAMME
ERHVERVSPOLITIKS RAMME Oplæg til erhvervspolitik for Inden finanskrisen oplevede erhvervslivet i en positiv udvikling med vækst, stigende produktivitet og meget lav ledighed. Det er et godt udgangspunkt
Læs mereKommuneplanlægning efter planloven
Kommuneplanlægning efter planloven 12. September 2018 Pia Graabech Agenda Planloven Indsigelser Kommuneplanen Lovændringer Erhvervsstyrelsen 2 Planlovens formål 1, stk. 1: Loven skal sikre en sammenhængende
Læs mereOffentligt møde Tirsdag den 10. januar 2017 på Galaksen
Offentligt møde Tirsdag den 10. januar 2017 på Galaksen Forslag til Lokalplan 122 med Tillæg 13 til Kommuneplan 2013 Ny boligbebyggelse i den sydlige og sydøstlige del af Laanshøj 2 Dagsorden 19.30 Velkomst
Læs mereKommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.
Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereFirskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse
Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Trine Schreiner Tybjerg, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine
Læs merePolitik for Nærdemokrati
Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...
Læs mereDebatoplæg. Idefase. Kommuneplan. for Holbæk Kommune. Indkaldelse af ideer, bemærkninger og forslag til Kommuneplan Et sundt og aktivt liv
Idefase Debatoplæg Kommuneplan for Holbæk Kommune 2013 2025 Indkaldelse af ideer, bemærkninger og forslag til Kommuneplan 2013-2025 Gode byer at leve i Et sundt og aktivt liv????? Naturen og livet på landet
Læs mereDebat om. Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5
Debat om Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5 Det gamle rådhus på Frederiksborgvej 3-5 skal ikke længere anvendes af Furesø Kommunes administration. Byrådet ønsker derfor, at dette centrale område
Læs mereForslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen
Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen Nyt fra Erhvervsstyrelsen Hvad er på dagsordenen i ERST? Baggrund for lovforslaget om
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereFælles om fremtiden. - Det gode liv i Halsnæs. Juni Oplev det rå og autentiske Halsnæs
Fælles om fremtiden - Det gode liv i Halsnæs Juni 2018 Oplev det rå og autentiske Halsnæs Fælles om fremtiden Det gode liv i Halsnæs I Halsnæs sætter vi stor pris på vores nære fællesskab. Skoler, plejecentre,
Læs mereHvordan skaber vi grøn erhvervsudvikling i Furesø? Byrådets svar: Vi skaber et stærkt og grønt erhvervsliv
Hvordan skaber vi grøn erhvervsudvikling i Furesø? Byrådets svar: Vi skaber et stærkt og grønt erhvervsliv - Furesøs kommende erhvervspolitik Preben Sandberg Pettersson Formand for Miljø, Teknik- og Erhvervsudvalget
Læs mereProgram for Kommuneplan Tids- og procesplan for revision politisk udgave
Indledning Køreplanen er en ramme for udarbejdelsen af en ny kommuneplan for Holstebro Kommune. I denne proces er der allerede udarbejdet en Kommuneplanstrategi 2015. Der skal nu arbejdes videre med udarbejdelsen
Læs mere