INTERVIEW: GØR DANMARK TIL ET LABORATORIUM FOR SELVKØRENDE BILER OG BATTERIER

Transkript

1 INTERVIEW: GØR DANMARK TIL ET LABORATORIUM FOR SELVKØRENDE BILER OG BATTERIER En af de tilstedeværende under Danmarks Grønne Investeringsfonds Green Business Summit den 14. september var forsknings- og teknologidirektør i Dansk Energi Jørgen S. Christensen. Han overværede de opsigtsvækkende budskaber fra den internationalt anerkendte forfatter og guru inden for entreprenørskab, disruption og vedvarende energi Tony Seba. Vi har efterfølgende talt med Jørgen S. Christensen for at høre hans reaktion på Sebas budskaber og samtidig få hans syn på, hvor den danske energisektor er på vej hen. Til Green Business Summit i år pegede Tony Seba Der er nemlig masser af studier, der viser, at man blandt andet på den kommende integration mel- cirka skal være syd for den 40. nordlige breddegrad lem energi- og transportsektoren samt solcel- og nord for den 40. sydlige breddegrad altså det lers fremtidige dominans. Hvis vi antager, at han her bælte omkring ækvator for at sol kan få det har ret i sine påstande, hvordan er den danske impact, som Tony Seba siger. Vi bor noget længere energisektor så sikret til fremtiden? nordpå, så vi har en grundlæggende udfordring i, at vi ikke kan producere energi om vinteren med den Jeg er som udgangspunkt ikke så bekymret, for vi solcelleteknologi, der er tilgængelig i de næste 10- har arbejdet med indfasning af vind i mange år, så vi 15 år. Der kan dog ske noget med teknologien på har prøvet, at der kommer en ny teknologi ind, som den lidt længere bane, der kan ændre det. opfører sig meget anderledes end den, vi har brugt i 100 år. Det er klart, at sol er en ny spiller i det her. Hans præmis er jo, at sol er så billigt, at det ikke gi- Tony Seba siger, at sol kommer til at overtage det ver mening at bygge et net til at transportere strøm- hele. Den køber jeg ikke helt, når vi bor så langt men. Og det er jo en spændende præmis, og jeg kan nordpå, som vi gør. godt forstå hans tanker, men virkeligheden er, at hvis vi har tre måneder i vinterhalvåret, hvor vi ikke

2 2 / Nye forretningsmodeller skal accelerere den grønne omstilling kan få energi af betydning fra sol og det har vi er- Hvad skal sol og vind akkompagneres af i den her faring med, at det kan vi ikke så er vi jo afhængige blanding? af et net, der for eksempel vil kunne forsyne os med sol fra Sydeuropa eller Nordafrika om vinteren. Så Der skal være noget styrbar produktion. Det kan jeg tror ikke på 100 % sol, og jeg tror ikke på, at det være, det er biomasse fra kraftværker, det kan er økonomisk effektivt at lagre energi til tre måne- være, det er samhandel med de norske vandkraft- ders elforbrug i den periode, hvor vi bruger aller- værker. Det er afhængigt af, hvilken teknologi der er mest strøm i Danmark. den mest økonomisk effektive, da det kommer til at styre, hvilken type net vi skal have i Danmark. Jeg tror på, at sol får en meget stor andel i den årlige energimængde, men der kommer til at være no- Men overordnet set er du enig i den retning, Tony get andet også. Og jokeren er så, hvordan bliver det Seba peger mod? rigtige miks mellem sol, vind og net, der transporterer de her fluktuerende energiformer rundt. Og Ja, det er jeg bestemt. Særligt når vi kigger globalt. der synes jeg, han har nogle rigtigt spændende Vi skal passe på ikke at kigge på Danmark som så- pointer og nogle rigtigt spændende forudsigelser af dan en lille andegård. Globalt tror jeg på, at han har på, hvor meget lagringskapacitet vi får. For hvis vi ret meget langt hen ad vejen, selvom han måske er får meget billig lagringskapacitet, kan sol få en no- lidt optimistisk i, hvor hurtigt det kommer til at gå. get større andel end det, vi går og regner med i dag. Men globalt set bliver det helt vildt, hvordan teknologien inden for sol og batterier kommer til at udvikle sig. Og så er der nogle yderområder, der ligger

3 3 / Nye forretningsmodeller skal accelerere den grønne omstilling lidt langt fra de her attraktive solbælter omkring ækvator, hvor vi kommer til at gøre tingene lidt anderledes, men sol bliver den store driver globalt set i energisektoren. Vil du uddybe, hvad du ellers finder interessant ved Tony Sebas forudsigelser? Den anden del af Sebas præmis, der er interessant, er omkring de selvkørende biler. Det er et område, hvor vi i Danmark ikke er særligt godt med. Vi er håbløst bagefter på elbiler, og hvis det her med selvkørende biler kommer til at slå igennem, får de et andet energi- og opladningsmønster end traditionelle elbiler. Vi har arbejdet rigtigt længe med traditionelle elbiler, og en af fordelene ved dem er, at de lader op ved folks husstande om aftenen, og det vil sige, at det ikke kræver, at man bygger særligt meget ny infrastruktur i form af et nyt tankstationsnet, da man lader der, hvor man bor. Derfor er de meget hurtige at implementere. Hvis man får selvkørende biler, er visionen jo en lidt anden: at de kører hen til centrale ladepladser, når der ikke er mennesker i dem. Det er spændende, og det kan vi også godt bygge elforsyningsnettet til. Men der kan jeg godt være lidt bekymret for, om vi i Danmark er ved at komme bagefter og dermed mister muligheden for at udvikle fremtidens bilteknologi. For det spændende er jo, at når Seba fortæller om selvkørende biler, er det ikke den traditionelle bilindustri, der nødvendigvis står til at vinde. Det betyder, at der kan komme nye aktører på banen med nye teknologier, og det kan vi godt få en forretningsmæssig mulighed ud af i Danmark, hvis vi er langt fremme på området. Der skal vi i dialog med vores politikere om, hvad vi vil på bilfronten og på den elektriske drift, men også om Danmark ikke skal være det sted i Europa, hvor man går langt i at teste selvkørende biler. Vi kan jo se, der er lommer rundt omkring i verden, hvor man er gået langt med at teste selvkørende biler, og det sker der mig bekendt ikke noget af i Danmark. Hvad kan hjælpe til, at vi kan få succes som et udstillingsvindue for selvkørende biler? Der skal noget helt specifik lovgivning til, så man tillader de her elbiler at køre under forskellige præmisser. Mig bekendt må man ikke bare købe en selvkørende bil på Google og slippe den løs i København. Det er nok heller ikke lige den måde, man skal starte på, men der skal være noget politisk initiativ, hvor vi understøtter, at vi kunne være det hub i Europa, hvor man tester selvkørende biler. Det tror jeg kan drive noget udvikling på universiteter og lignende. Fordi vi er bagefter på elbiler, er vi tilsyneladende også bagefter på det felt, og det tror jeg fjerner nogle muligheder for danske udviklingsvirksomheder i at levere teknologi til fremtidens biler. Der fortalte Tony Seba noget rigtigt spændende, som vi i Danmark skal være klar til at gribe. Det virker til, at Europa grundlæggende er bagefter på selvkørende biler jeg læser ikke om projekter fra nationalt hold med selvkørende biler af betydning i Europa. Der kan være en chance for Danmark her. Hvordan kan vi ellers optimere det danske energinet? Vi skal se at komme i gang med at få el ind i varmesystemet. Vi er endt i sådan et deadlock, hvor vi i perioder har overskud af vindenergi, som kommer

4 4 / Nye forretningsmodeller skal accelerere den grønne omstilling til udtryk i, at priserne er ekstremt lave, når vinden blæser kraftigt. Samtidig brænder vi enten fossile brændsler eller biomasse af på decentrale kraftvarmeværker for at producere varme. Der burde vi føre det her el ind i varmesystemet. Der er et kæmpe potentiale, og det er fornuftigt, at man får tid til at lave en fornuftig indfasning, så man ikke får et overophedet marked med en ketchupeffekt, når man om tre år finder ud af, nu vil man gerne det. Der er nogle meget lavthængende frugter, der gør, at man skal komme i gang nu. Det kræver nogle afgiftsændringer. Her er vi ikke afhængige af teknologiudvikling, men kan gå i gang i morgen. Man er nødt til at se, om en fjernelse af PSO-afgiften er nok, eller om der også er behov for at se på elafgifterne specifikt for el til fjernvarme eller andre initiativer, der understøtter brugen af el til varme. Jeg har ikke regnet til sidste komma, men jeg kan høre fjernevarmesektoren sige, at PSO-afgiften ikke helt er nok, og det synes jeg, man skulle tage fat i, så vi ikke tror, at en fjernelse af PSO-afgiften løser det hele. Hvor skal vi fokusere vores investeringer for at være fremtidssikret? Det bliver ekstremt afhængigt af, hvilke teknologier der er økonomisk favorable. Hvis det, som det nu tyder på, bliver meget ude på husstandsniveau, at rigtigt meget sker, så er det en type investeringer i nettet, vi skal lave, og hvis det er mere på transmissionsniveau, så er det en anden type investering. Og der skal man være meget varsom med at gætte på, hvad fremtiden byder og så bevidstløst investere ud fra det. Det er vigtigere, at vi har nogle rammevilkår, der gør, at vi kan agere hurtigt på den teknologi, der viser sig at være økonomisk og dermed også samfundsøkonomisk ansvarlig. Og det er både i forhold til, hvilken teknologi vi anvender, og hvilket net vi bygger til det, i stedet for at vi skal prøve at gætte, hvad der kommer om fem år, og så begynde at bygge elektriske motorveje til det, for det kan blive meget dyrt for samfundet. Det er bedre, at vi har muligheden for at agere meget hurtigt, når noget begynder at flytte sig. Vi ser flere og flere forbrugere, der investerer i vedvarende energiformer som solceller, selvom det måske ikke nødvendigvis er rentabelt endnu, men måske i højere grad på grund af deres ønske om at gøre noget i forhold til klimaet. Betyder den her grønne idealisme blandt en gruppe forbrugere noget? Det tror jeg, vi skal holde rigtigt meget øje med, for det er det, der gør, at nogle af de her teknologier kommer, inden de privatøkonomisk er super attraktive, fordi folk har noget grøn idealisme eller tilsvarende. Man skal virkelig sætte sig ind i at forstå den her forbrugeradfærd, for den er ikke kun styret af økonomisk rationelle beregninger med specifikke tilbagebetalingstider. Samtidig skal man også fra politisk hold være opmærksom på, at det ikke bliver for dyrt for det danske samfund, såfremt vi udbygger med den dyreste teknologi ude ved forbrugerne, hvis vi i stedet kunne sætte store solcelleparker op på områder med billig landbrugsjord. For det er i øjeblikket den billigste måde for samfundet at producere solenergi på. Som Tony Seba også påpeger, er der et hastigt voksende globalt marked inden for batterier og

5 4 / Nye forretningsmodeller skal accelerere den grønne omstilling eller om det er netselskaberne eller nogle helt tredje. Og her burde man lave nogle demonstrationsforsøg, der viser, hvor det her skaber mest værdi. Netselskaberne skal ikke nødvendigvis eje de her batterier, men de skal have lov at købe nogle ydelser fra dem. Og vi er nødt til at få det testet og demonstreret i Danmark hurtigst muligt, så vi kan se, hvad der er de fornuftige forretningsmodeller. Det vil hjælpe danske leverandører af de her produkter, for jo hurtigere du får det på plads, jo hurtigere kan du sparke et marked i gang. Hvad er ellers vigtigt at fokusere på for at fremtidssikre den danske energisektor? Det er vigtigt, at man sikrer, at energiselskaberne har nogle rammebetingelser, så de kan deltage aktivt i den her innovation sammen med danske udviklingsvirksomheder. De er reguleret af monopoler, og det skal de være, men lige nu har de på grund af lovgivningen ikke mulighed for at afsætte penge til innovation. I en del andre lande har man sat en procent- eller promilledel, som selskaberne kan afsætte til innovation. Det har man bare ikke i Danmark. Det er rigtigt uheldigt, at vi ikke får energiselskaberne ind som en aktiv spiller i, hvordan vi bygger det her net samfundsøkonomisk optimalt, og hvilke løsninger der passer bedst ind i den danske infrastruktur. Man er ved at lave noget regulering om, og der skal man tænke ind, at energiselskaberne kan deltage aktivt i innovationen. Jeg tror faktisk, at vi har en stor mulighed for at understøtte danske virksomheder, hvis de kan få et tæt samarbejde med energiselskaberne, så de kan få testet deres løsninger, inden de skal ud i verden og sælge dem. Og her halter det altså lidt. EUDP, Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram, er stedet, hvor mange virksomheder henter finansiering til den her type opgaver. Hvis man som noget tyder på politisk beskærer det program, er man i gang med at ødelægge udviklingen inden for produkter til energisektoren, hvor Danmark har haft en god udvikling i mange år, så det vil være ærgerligt at sætte det over styr. Hvad skal virksomhederne og energiselskaberne så blive bedre til, hvis de får de rammebetingelser, de efterspørger? Virksomhederne skal selvfølgelig også være gode til at sælge de her produkter. Det må ikke bare være forskning og udvikling for forskningens og udviklingens skyld. Og det er klart, at man må også have nogle krav om, at hvis man laver noget offentlig medfinansiering, skal der også være et reelt kommercielt sigte. Energiselskaberne skal naturligvis også gribe bolden, hvis der kommer ændrede forhold. Det kræver selvfølgelig også, at de har de rigtige medarbejderressourcer. Selskaberne siger til mig, at de rigtigt gerne vil have noget økonomisk rum til at bidrage til de her innovationsprojekter, og jeg er også overbevist om, at de er klar til at gribe bolden, hvis de får den.