MILITARY INSTRUKTION FORHINDRINGSDOMMERE VED TERRÆNSPRINGNING

Transkript

1 MILITARY INSTRUKTION FORHINDRINGSDOMMERE VED TERRÆNSPRINGNING Tak fordi du vil hjælpe! Uden din indsats kunne dette stævne ikke gennemføres. Du vil også få en mundtlig instruktion på stævnedagen umiddelbart før start, men det vil være en stor hjælp, hvis du vil gennemlæse denne instruktion inden. Juni 2011

2 Forhindringsdommeren er overdommerens repræsentant ved forhindringen og din beskrivelse af ekvipagens passage af forhindringen danner grundlag for overdommerens bedømmelse. Det er derfor vigtigt, at beskrivelsen af passagen er så udførlig og præcis som muligt, og at forhindringsdommerens øvrige opgaver ved forhindringen udføres med stor omhu og ansvarlighed. For at kunne udføre ovenstående på bedst mulig måde, er det vigtigt, at du gennemlæser denne instruktion forud for stævnet, og at du deltager i briefing umiddelbart forud for start, hvor overdommeren og den tekniske delegerede (TD) giver yderligere instruktion og redegør for særlige forhold ved netop dette stævne. Du vil også få lejlighed til at stille spørgsmål. Dette er vigtigt, hvis du er i tvivl om noget. FORHINDRINGSDOMMERENS ANSVARSOMRÅDE Forhindringsdommeren har til opgave: at beskrive rytterens passage af forhindringen og videregive denne til overdommeren. at videregive en bedømmelse af rytterens passage af forhindringen, via radio, til kontrollen og/eller speaker umiddelbart efter. at friholde området omkring forhindringen for tilskuere, så alle tilridningsmuligheder er åbne når rytteren kommer. at sørge for at forhindringen har samme udseende under hele konkurrencen. at sørge for at bundforholdene i tilridning og landing forbliver jævn og ensartet under hele konkurrencen. at gribe ansvarligt ind i forbindelse med evt. ulykke ved forhindringen, som f.eks. at tilkalde hjælp, hjælpe tilskadekommen rytter og stoppe efterfølgende rytter, hvis dette skønnes nødvendigt. Derfor bør der altid være to forhindringsdommere sammen 2

3 BEDØMMELSE I PRAKSIS 1. Vær på plads ved din forhindring i god tid før start. Senest 20 min. før start. 2. Placer dig på et sted, ikke for tæt på forhindringen, hvor du har et godt overblik over både tilridning og afridning, og på et sted, hvor hesten ikke kan blive forskrækket for dig. I nogle tilfælde er det muligt at tage sin bil med ud til forhindringen, hvilket kan være en fordel i dårligt vejr. Det vil blive oplyst under briefingen, om dette er en mulighed. 3. Udvælg et punkt som du vil bruge til en evt. stoppeprocedure (omtales senere) 4. Studer forhindringen og gør dig alle tilridningsmuligheder klart. 5. Kort før start vil du over radioen blive kontaktet af kontrollen, som vil kontrollere at du er på plads og om forbindelsen er i orden (husk at tænde for radioen!). 6. Når rytteren nærmer sig afgiver du i god tid et højt og tydeligt fløjtesignal, så alle i området er advaret om, at der er rytter på vej. Fløjte udleveres under briefing. 7. Hold øje med publikum. Hvis der er behov for at bede dem flytte sig skal du tale højt, tydeligt og bestemt. 8. Så tidligt som muligt aflæses rytterens nummer og dette noteres på dommerlisten. 9. Koncentrer dig derefter om at iagttage rytterens tilridning, passage af forhindring og afridning. 10. Afgør din bedømmelse og udfyld dommerlisten med afkrydsning i relevante rubrik(ker). 11. Rapporter din bedømmelse via radio til kontrollen/speaker. 12. Hvis en rytter idømmes fejl på din forhindring skal du tegne rytterens passage af forhindringen så præcis som mulig i det tilhørende tegnefelt på dommerlisten. Lav evt. en skriftlig beskrivelse. 13. Hvis du bliver nødt til at meddele en rytter at han/hun udgår, skal du højt og tydeligt sige til rytteren: Du udgår, du skal skridte hjem. 14. Diskuter aldrig din bedømmelse med publikum. 15. Diskuter aldrig din bedømmelse med ryttere, men henvis til overdommeren. 16. Når sidste rytter har passeret går du til et nærmere aftalt sted, hvor du afleverer dommerlisterne og afventer klarsignal. Der kan være behov for at drøfte en evt. hændelse ved din forhindring med overdommeren inden du forlader stævnepladsen. 3

4 BEDØMMELSE Din bedømmelse skal være fast og konsekvent. Alle deltagere skal bedømmes ens. Rytteren skal passere alle spring med den røde flage på sin højre side og den hvide på sin venstre. Din bedømmelse starter når rytteren påbegynder sin tilridning mod forhindringen. Alle fejl (undtagen fald/styrt) straffes kun, dersom dette efter dit skøn tydeligt finder sted i forbindelse med tilridning og overvindelse af de afmærkede forhindringer eller forsøg herpå. Du skal være indstillet på, at det er overdommeren, der har ansvaret for den endelige bedømmelse, og det kan i komplicerede tilfælde betyde, at der træffes en anden afgørelse end din. DEFINITION AF FEJL REFUSERING Det betragtes som refusering, hvis ekvipagen standser foran den forhindring, som skal springes. Hvis en ekvipage, efter fornyet tilridning, prøver at springe samme sted, eller ved en anden del af samme forhindring, og igen stopper, betragtes dette som anden refusering og så fremdeles. En hest har refuseret i samme øjeblik der ikke længere er fremdrift i hesten. Det er ikke tilladt, at springe fra stående på en forhindring med højde. Dette bedømmes som farlig ridning (se senere). Ved forhindring uden højde (nedspring, vandforhindring, tørgrav o.a.) idømmes der kun fejl, hvis hesten træder tilbage. UDBRYDNING Ved udbrydning forstås, at en hest, efter påbegyndt tilridning mod forhindringen, undviger til en af siderne (bryder ud) så en ny tilridning er nødvendig. Ofte kan en forhindring overvindes flere steder. En rytter må når som helst ændre sin beslutning om, hvor forhindringen skal springes uden at dette straffes. Du skal altså bedømme, om det er rytteren eller hesten der forårsager retningsskiftet. Er det hesten skal der idømmes fejl. 4

5 VOLTE En ekvipage straffes for en volte, hvis den efter påbegyndt tilridning mod en forhindring krydser sit eget spor inden den overvinder forhindringen eller den sidste del deraf. Efter at være blevet idømt strafpoint for refusering, udbrydning eller volte, er det tilladt ekvipagen, at ride en eller flere volter inden fornyet tilridning. Hvis en ekvipage har haft 3 ulydigheder ved din forhindring udgår ekvipagen, og dette meddeler du rytteren. FALD - RYTTER Ved rytterens fald forstås, at rytteren skilles fra hesten, uden at denne er styrtet, så fornyet opsidning er nødvendig. En ekvipage udgår ved fald overalt på terrænbanen. STYRT - HEST Ved styrt forstås, at hestens skulder og samsidige hofte berører jorden eller forhindringen og jorden. En ekvipage udgår ved styrt overalt på terrænbanen. Sker der fald/styrt ved din forhindring meddeler du rytteren at han/hun udgår. Observerer du fald/styrt andre steder på banen, hvor du ikke har mulighed for at kommunikere med rytteren, meddeler du hændelsen til kontrollen. 5

6 BEDØMMELSE AF TÆTLIGGENDE FORHINDRINGER/SPRING A. Spring der ligger tæt på hinanden med fortløbende numre (7, 8, 9,.) betragtes som særskilte forhindringer og bedømmes som sådanne. I en sådan serie af forhindringer er det tilladt, at krydse sit eget spor, lave en volte eller ride rundt om en forhindring, uden at der idømmes strafpoint. Ved refusering på en forhindring i serien skal fornyet tilridning finde sted mod samme forhindring. Springes en forhindring som tidligere er sprunget udgår ekvipagen. B. Spring der ligger tæt på hinanden med samme nummer (5A, 5B, 5C, ) betragtes som én forhindring bestående af flere elementer (kombination). I en sådan kombination er det ikke tilladt at krydse sit eget spor, lave en volte eller ride rundt om de enkelte elementer. Ved refusering på et element i kombinationen bestemmer rytteren selv, om han/hun vil springe hele kombinationen igen eller kun den/de dele, som ikke tidligere er sprunget. ANDRE FEJL FEJL BANE SOM KAN RETTES I TIDE Passage af forhindring uden for afmærkning. Ukorrekt passage af port. Hvis en sådan fejl ikke rettes inden næste forhindring springes eller mållinjen passeres, er rytteren udgået. I sådanne tilfælde beskrives hændelsen på dommerlisten med tekst. FEJL BANE SOM IKKE KAN RETTES Springe forhindringer/spring i forkert rækkefølge. Genspringe forhindring som er sprunget (med undtagelse af elementer i kombination (A, B ) efter refusering. Springe forhindring i forkert retning. Rytteren udgår. I sådanne tilfælde beskrives hændelsen på dommerlisten med tekst. 6

7 FARLIG RIDNING Alle ryttere som tilsidesætter sikkerheden for sig selv, sin hest eller andre, anses for at optræde farligt og straffes herfor. Eksempler på farlig ridning: - Hesten ude af kontrol (hesten reagerer tydeligvis ikke på rytteren) - For højt eller for lavt tempo over spring - Forsøg på at springe forhindring med højde fra stilstand - Rytteren gentagne gange foran eller bag hestens bevægelse i springene. - Serie af farlige spring - Rytteren fortsætter ridt efter at være udgået - Ekvipager der på nogen måde er til fare for sig selv eller publikum. Observerer du ridning som du anser for at være farlig, rapporteres dette hurtigst muligt til kontrollen, overdommeren eller teknisk delegeret. I sådanne tilfælde er det en god ide, at have støtte af vidner. MISBRUG AF HEST Overdreven brug af pisk, tøjle eller sporer, umådeholden fremaddrift på træt hest, ridning på halt hest, ridning på udmattet hest o. lign. betragtes som misbrug af hest og straffes. Observerer du tilfælde af misbrug af hest rapporteres disse hurtigst muligt til kontrollen, overdommeren eller teknisk delegeret. I sådanne tilfælde er det en god ide, at have støtte af vidner. PISK Pisken må aldrig benyttes som straf for en hændelse men kun som korrektion. Ved ulydighed må hesten/ponyen korrigeres med lette slag med pisken. Dette skal ske i umiddelbart tilknytning til ulydigheden. En pisk må aldrig benyttes til at give afløb for rytterens temperament. Pisken må aldrig benyttes i hestens/ponyens hoved. Rytteren må aldrig benytte pisken med overhånd. Observerer du tilfælde hvor pisken benyttes ukorrekt rapporteres dette til kontrollen, overdommeren eller teknisk delegeret. I sådanne tilfælde er det en god ide, at have støtte af vidner. 7

8 FORBUDT HJÆLP Enhver udefra kommende hjælp, der har til hensigt at hjælpe rytteren med at gennemføre etapen, er forbudt. Hertil regnes f. eks.: bevidst at ride kort efter en anden ekvipage at placere hjælpere i terrænet for at vise vej eller drive på ændre på forhindringer, flager, pile, reb, hegn eller andet at ride med mobiltelefon og/eller radiomodtager andet som tydeligt har til hensigt at hjælpe rytteren Observerer du tilfælde af forbudt hjælp rapporteres dette til kontrollen, overdommeren eller teknisk delegeret. I sådanne tilfælde er det en god ide, at have støtte af vidner. TILLADT HJÆLP Det er tilladt en hjælper at trække og holde hesten i startboksen. Det er tilladt, at hjælpe en rytter med at komme op på hesten, dette gælder hvad enten rytteren frivilligt er steget af eller han er faldet af. Det er tilladt forhindringsdommeren at oplyse rytteren om, hvorvidt han har sprunget forhindringen korrekt. DOMMERLISTEN Dommerlister kan være forskellige, men nedenstående gælder i de fleste tilfælde. A. Skriv altid med store tydelige bogstaver med blyant eller kuglepen. B. Skriv navn og telefonnummer (mobil og fastnet). C. Kontroller at forhindringens nr. er korrekt påskrevet. D. Skriv altid rytterens nr. meget tydeligt. E. Skriv aldrig rytterens nr. i forvejen, i den tro at de altid kommer i rækkefølge efter startlisten. Skriv først nr. når du ser det. F. Vær omhyggelig med at afkrydse i de rigtige felter. G. Hvis dommerlisten er indrettet med et tegnefelt ved hver rytter, skal du indtegne rytterens passage af forhindringen så præcist som muligt. H. Hvis dommerlisten ikke har et tegnefelt ved hver rytter, skal du på bagsiden af listen altid skrive nr. og tegne rytterens passage af forhindringen, når en ekvipage har fået fejl på forhindringen. I. I særligt vanskelige situationer og hvis du er i tvivl, skal du med egne ord beskrive hændelsesforløbet skriftligt. Dette vil altid hjælpe i en senere afklaring af situationen. 8

9 ULYKKER ELLER ANDRE UFORUDSETE HÆNDELSER Hvis der sker en ulykke eller andet uforudset ved din forhindring, skal du omgående meddele dette til kontrollen og beskrive præcist, hvad der er sket. Du skal så hurtigt som muligt gøre dig klart, hvilken hjælp du har brug for og om banen er blokeret. Hold dig hele tiden i kontakt med kontrollen og besvar så præcist som muligt de spørgsmål der bliver stillet. STOPPEPROCEDURE Du skal stoppe en rytter hvis: - det medfører fare for en rytter eller nogen anden, hvis forhindringen springes. - forhindringen af en eller anden årsag på væsentlige punkter har ændret udseende. - kontrollen, TD eller overdommeren beder dig stoppe en rytter. Anvend altid følgende stoppeprocedure: A. Når du kommer ud til din forhindring, skal du finde et stopmærke (busk, sten, stolpe..), som er synligt fra din plads. Det skal ligge m. før forhindringen. B. Når rytteren passerer dit stopmærke starter du dit stopur - eller aflæser dit digitale ur helt præcist med sekunder. C. Derefter stopper du rytteren ved at vifte med rødt flag eller på anden måde give tydeligt tegn til stop. D. Hvis du har aflæst tiden på digitalt ur, skriv det på dommerlisten. E. Informer kontrollen om at rytteren er stoppet. F. Forklar evt. rytteren årsagen til stoppet. Fortæl rytteren, hvor dit stopmærke er, og at du vil give besked i god tid, før du starter igen, og hvordan det vil foregå. G. Når kontrollen, TD eller overdommeren giver dig tilladelse til at starte rytteren, fortæller du rytteren, hvor lang tid der er til start. Du lader ekvipagen få en flyvende start ved at lade rytteren ride så langt væk fra dit stoppunkt, at han er oppe i fart, når han passerer dette. H. Stands stopuret når rytteren passerer dit stoppunkt og skriv i din dommerliste, hvor længe han har været standset eller, hvis du bruger digitalt ur, aflæs det præcise tidspunkt med sekunder, når rytteren passerer stoppunktet og skriv dette i dommerlisten. Det er kun kontrollen, teknisk delegeret eller overdommeren, der kan give dig tilladelse til at starte rytteren igen. 9

10 HEST DER SIDDER FAST I FORHINDRING Hvis en hest sidder fast i din forhindring, og ikke ved egen hjælp kan komme løs, skal du bede rytteren stige af hesten, og ekvipagen udgår. Du skal derefter prøve at bryde forhindringen ned, så hesten kan komme fri. Tilkald hjælp via radio eller mobiltelefon! HVIS DU MANGLER HJÆLP Allerede før start har du kontrolleret, at du har kontakt til kontrollen via den udleverede radio, og det er her, du beder om hjælp. Du kan få hjælp af dyrlæge, læge, hesteambulance, ambulance, reparationshold, officials. Når du har brug for hjælp, skal du kort og tydeligt beskrive situationen og bede om den hjælp, du skønner, er den rigtige. Du skal også fortælle om konkurrencen efter dit skøn skal stoppes, hvis f. eks. en rytter ligger, uden at kunne flyttes, hvor der skal rides, eller en forhindring skal genopbygges. Hvis du ikke har radio skal du bruge din mobiltelefon. Du vil i dette tilfælde få de numre, du skal bruge, udleveret under briefingen. Forsøg selv at udføre mindre reparationer på forhindringen, hvis det er muligt. Hvis du skønner, at en rytter er uklar eller omtumlet efter et fald, skal du tilkalde en læge, inden du lader ham forlade stedet. UDRUSTNING Du skal medbringe: Denne instruktion Stopur el. digitalt ur Evt. stol Skarp kniv Mobiltelefon Du får udleveret: Dommerlister Skriveredskaber Underlag Rødt flag Fløjte 10

11 FORHINDRINGER OG FEJL ENKELTFORHINDRINGER (rytteren har skiftet retning) Hvis tilridning (udbrydning) 20 strafpoint Hvis ingen tilridning 0 strafpoint TÆTLIGGENDE FORHINDRINGER MED SÆRSKILTE NUMRE Hvis ingen tilridning mod 17 0 strafpoint 11

12 KOMBINATIONER Volte i kombination 20 strafpoint Hvis ingen tilridning mod 9B alt1 0 strafpoint 12

13 INSTRUKS FOR STARTDOMMER Som startdommer har du ansvaret for, at rytterne bliver sendt af sted på præcist det i startlisten angivne starttidspunkt og på den korrekte måde. Det er rytternes eget ansvar, at være fremme ved startboksen i rette tid. Du skal tale højt og tydeligt når du kalder en rytter frem og tæller ned. Er det et internationalt stævne, skal du kalde frem og tælle ned på engelsk. Du har også ansvaret for, at der hersker en vis orden i startområdet, så rytteren kan ride ugenert rundt umiddelbart før start. Der bør altid være to startdommere. Du får udleveret: Startlister med planlagte starttider for de enkelte ryttere. Skriveunderlag. Radiostyrede ure, som angiver stævnetiden, og som er koordinerede med urene ved mål. Radio, så du altid har kontakt til kontrollen, TD eller overdommer. Medbring selv en mobiltelefon. PRAKSIS Vær ved startboksen i god tid, og gennemfør kontrolopkald med kontrollen el. TD. Medbring din bil, hvis det er muligt, ellers skal der være anden mulighed for at komme i læ og under tag. Startprocedure. Ekvipagens nr. og starttid fremgår af startlisten - f.eks. nr. 23 med start kl Startproceduren begynder 1 minut før det angivne tidspunkt (i dette tilfælde 08:59). 1. Nr. 23 et minut til start (råbes i retning af rytteren, hvis du har set ham) 2. Nr sekunder sekunder sekunder 5. 5, 4, 3, 2, 1, rid Hvis en rytter ikke er fremme ved start til tiden, gennemfører du proceduren, som om ekvipagen er til stede, med mindre du officielt har fået at vide, at den ikke kommer til start. Kommer rytteren til start umiddelbart efter (1 50 sek.) du har startet hende, skal du sige: Du er startet rid nu du skal ind igennem startboksen Kommer rytteren frem til start på et senere tidspunkt, kontakter du TD. Hvis en ekvipage er ude af startboksen før du har sagt rid er der tale om tyvstart og dette noteres på startlisten. Samtidig noteres den reelle starttid. Du kan under konkurrencen, fra kontrollen el. TD, få at vide, at du ikke må sende flere ryttere af sted. I så fald indstiller du startproceduren og afventer yderligere information. Det er kun kontrollen, TD el. overdommeren der kan bede dig genoptage startproceduren. Når startproceduren genoptages, aftales det med TD eller kontrollen, med hvilket interval rytterne skal sendes af sted. De nye starttider noteres altid tydeligt, og ved aflevering i sekretariatet gøres der opmærksom på de ændrede starttider. Det er tilladt en rytter, at ride ind og ud af startboksen inden sin start. Det er også tilladt, at en hjælper trækker hesten ind og evt. holder den indtil start. 13

14 INSTRUKS FOR MÅLDOMMER Tiden er en meget afgørende faktor i terrænspringningen under en militarykonkurrence. Det er derfor vigtigt, at tiden bliver taget, nedskrevet, videregivet og beregnet så omhyggeligt som muligt. Der bør altid være to måldommere. Ridetiden beregnes som forskellen mellem starttid og måltid (evt. fratrukket den tid en rytter har været standset). Til hjælp får måldommeren udleveret et elektronisk stempelur, som er koordineret med starterens radiostyrede ure, og lister til at notere måltiden på. PRAKSIS Når rytteren nærmer sig mål, aflæses rytterens nr. så tidligt som muligt. Når hestens bringe passerer mål, trykker du på den røde taste på uret, og uret noterer den aktuelle tid på en strimmel. Kør strimlen frem og noter rytterens nr. ud for den stemplede tid. Noter ligeledes måltiden på den udleverede liste. Ved nogle stævner vil du også blive bedt om at beregne ridetiden. Når du har beregnet ridetiden meddeles dette via radio til speakeren. Sørg for at måltider/ridetider bliver sendt til beregnersekretariatet umiddelbart efter den pågældende klasses afslutning. Du skal ikke tænke på om rytterne kommer i rækkefølge efter startlisten eller om de overhovedet kommer. Noter de der kommer! Juni

15 Dommerliste ved terrænspringning Den / 20 Dommer: Tlf.: Forhindring nr.: Klasse: Nr. Passeret fejlfri 1. refusering udbrydning el. volte 2. refusering udbrydning el. volte 3. refusering udbrydning el. volte Fald rytter Styrt hest Undlade forhindring, spring uden for afmærk - ning, fejl bane. TOTAL STRAF- POINT Anmærkninger / Godtgørelse af tid: X udgår udgår udgår udgår Hvis der er fejl skal du tegne situationen på bagsiden. VEND!

16 Bagside til foregående ark! 16

17 Fald / styrt rapport Rytter og Hest Information Stævne nr. Rytters navn Fødselsår FEI ID No./rytterlicens Rytters skader Hests navn Ingen Fødselsår Let (Forstuvning, skrammer, blå mærker) Hestepas Nr. Alvorlig (Indlæggelse på hospital nødvendig) Fatal Fortsatte hest og rytter? Ja Nej Omstændigheder (hvad skete der) Dato for uheldet Tidspunkt Stævnets navn Stævnetype CNC / P CCN / P CIC / P CCI / P Klasse Andet: * 2* Disciplin Udholdenhedsridt Springing Dressur Andet Var faldet i f.m. en forhindring? Ja Nej Uheldets art Styrt Rytters fald Faldt hest på, eller trådte på rytter Ja Nej Rotationsfald (slog hesten en saltomortale) Ja Nej Beskrivelse af uheldet (hvad skete der?) Beskrivelse af hestens skader Skadens omfang Ingen skade Let Alvorlig Fatal Ukendt Dyrlæge tilsyn? Ja Nej Forhindringsdommers navn Addresse / tlf. Nr. Forklaring: Det er vigtigt at dette skema udfyldes for hver fald / styrt og sendes til Adrienne Hofer, Hylkevej 46, Hylke, 8660 Skanderborg, mail@hylkeridecenter.dk umiddelbart efter stævnet. Informationer om uheld og skader vil blive samlet, analyseret og handlet på, så vi kan forbedre sikkerheden i vores sport. Skemaet skal udfyldes af TD i samarbejde med forhindringsdommeren.