Undervisnings- og uddannelsesevaluering ved Institut for Kommunikation og Kultur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undervisnings- og uddannelsesevaluering ved Institut for Kommunikation og Kultur"

Transkript

1 Undervisnings- og uddannelsesevaluering ved Institut for Kommunikation og Kultur Studienævnet ved Institut for Kommunikation og Kultur har besluttet følgende evalueringspolitik for alle BA-, KA- og EVU-uddannelser ved instituttet. Politikken følger fakultetets kravsspecifikationer og beskriver de initiativer, der skal tages i forbindelse med evalueringen af enkelte undervisningsforløb og hele uddannelser. Der opridses tillige mulige ikke-obligatoriske tiltag. Der er således grundlæggende tale om minimumsbestemmelser, idet det i regi af hvert enkelt uddannelsesnævn er muligt at indføre evalueringspraksisser, der supplerer de procedurer, der i beskrevet i nærværende politik. Den fælles evalueringspolitik blev implementeret i efterårssemestret 2012, og den er blevet evalueret og justeret af studienævnet i efteråret Senest er den igen blevet justeret efter drøftelser i studienævn og med prodekan for uddannelse ved indgangen til forårssemestret Det er studielederens ansvar, at alle undervisere er bekendt med de aftegnede evalueringsprocedurer og den enkeltes undervisers ansvar i forbindelse hermed. Det er ligeledes studielederens ansvar løbende at orientere institutlederen om evalueringens resultater og at inddrage institutlederen i opfølgning, der kræver den øverste personaleleders medvirken. BAGGRUND OG FORMÅL Institut for Kommunikation og Kultur har ansvar for en bred vifte af forskellige uddannelser med hvert deres indhold, faglighed, og historik. Denne faglige diversitet fordrer udviklingen af en evalueringspolitik, der pa e n gang respekterer forskellene og a bner mulighed for erfaringsudveksling, komparationer på tværs af fag og gensidig inspiration. Den fælles politik er anlagt på den præmis, at undervisningsevaluering og -udvikling bedst forega r i de respektive fagmiljøer. I det lys vil det ikke være hensigtsmæssigt at indføre fuldstændig identiske evalueringspraksisser pa alle instituttets uddannelser. Omvendt vil et fravær af fælles rammer og standarder heller ikke være produktivt, idet det vil blokere for gensidig inspiration og muligheden for at drage nytte af andres positive erfaringer. Evalueringspolitikkens formål er således at beskrive en procedure, der ba de sikrer mulighed for at udvikle lokale evalueringspraksisser og giver mulighed for at samle erfaringer pa tværs af fagmiljøer. Samtidig er det hensigten at designe en evalueringsmodel, hvor ansvaret for de enkelte dele af evalueringsprocedurerne er klart placeret og befinder sig pa det rette niveau i uddannelsesorganiseringen. Konkret indebærer dette, at nogle dele bør gennemføres og efterbehandles i uddannelsesnævnene, mens andre dele mest fordelagtigt hører til i studienævnet. 1

2 Ansvaret for de uddannelsesnævnsrelaterede fagnære dele af evalueringen ligger hos formændene for de respektive uddannelsesnævn, mens det påhviler studienævnsformanden at tilse, at de studienævnsrelaterede dele af evalueringen (såsom komparationer mellem uddannelser, initiativer mhp. gensidig inspiration og erfaringsudveksling) gennemføres. Evalueringsprocedurerne skal på denne baggrund medvirke til: 1. at kvalitetssikre og udvikle enkelte undervisnings- og vejledningsforløb med henblik pa at fremme de studerendes læringsudbytte og at sikre forskningsbaseringen af de enkelte undervisningsforløb 2. at kvalitetssikre og udvikle hele uddannelser med henblik pa at fremme de studerendes læringsudbytte og at sikre uddannelsernes forskningsbasering 3. at sikre muligheden for at kunne evaluere særlige uddannelsesmæssige initiativer og aktiviteter (eksempelvis rus-introduktion på kandidatniveau og rammesatte studieaktiviteter) mhp. at kunne videreudvikle eller afslutte dem 4. at sikre offentligheden adgang til information om resultaterne af evalueringerne Ud over de formelle, lovgivningsmæssige hensyn kan evalueringspolitikken siges at have en række afledte forma l, som ogsa skal tilgodeses i den konkrete evalueringspraksis herunder ikke mindst intentionen om, at selve evalueringen skal bidrage til at øge de studerendes bevidsthed om og evaluering af egen læring set i forhold til kursets læringsma l. Det er derfor vigtigt, at den konkrete udmøntning af instituttets evalueringspolitik gennemføres således, at den bidrager til at fremelske en reflekteret læring og en fortløbende refleksion over, hvilke former for viden, færdigheder og kompetencer, der fremmes gennem de forskelligartede læringsaktiviteter. INTERESSENTER Instituttets evalueringspolitik er udformet således, at den imødekommer behovene hos de meget forskellige interessenter, som har aktier i evalueringerne af vores kurser og uddannelser. Der tænkes i særdeleshed på følgende interessenter: 1. Studerende og kommende studerende, hvis interesse er, at undervisning og uddannelse tilrettelægges med størst muligt læringsudbytte 2. Undervisere, hvis intentioner er at udvikle undervisningen og uddannelser hensigtsmæssigt ba de kollektivt og individuelt 3. Ledelsen, der har til opgave at vurdere kvalitet og ressourcebehov i relation til overordnede strategiske og faglige ma l samt at sikre forskningsbaseringen af uddannelserne 4. Politikere og offentlighed, som skal kunne vurdere, om ressourcer og kvalitet hænger sammen 2

3 PROCEDURER Undervisningsevalueringen på Institut for Kommunikation og Kultur er opdelt i tre forskellige afsnit (undervisningsforløb, særlige indsatsomra der og hele uddannelser) med hver deres procedurer. Evalueringsprocedure 1, evaluering af enkelte undervisningsforløb Forma let med evalueringen er som nævnt at kvalitetssikre og -udvikle undervisningen samt ikke mindst at bidrage til en refleksiv læring hos de studerende. Begrebet kvalitetssikring lægger op til en summativ evaluering og rapportering, der redegør for, i hvilket omfang de ønskede resultater er opna et. Ma lsætningen om kvalitetssikring kalder derfor på en overskuelig rapporteringsform. Begrebet kvalitetsudvikling inviterer til en formativ evalueringspraksis, der har fokus pa udvikling og beslutninger i et fremadrettet perspektiv. Kvalitetsudvikling fordrer derfor, at der sættes fokus pa undervisningsprocessen og pa konkrete justeringer i et fremadrettet perspektiv (enten undervejs i selve forløbet eller næste gang, kurset skal udbydes), ligesom den som nævnt bør have et tydeligt læringsorienteret perspektiv. Evalueringsprocedurerne rettet mod de enkelte kurser er udarbejdet med henblik pa at tilgodese begge aspekter. Det daglige ansvar for at kvalitetssikre og udvikle enkelte undervisningsforløb er placeret hos afdelingslederne, der har til opgave at tilse, at følgende evalueringsprocedure følges: A. forventningsafstemning ved første undervisningsgang på alle forløb B. mundtlig og/eller skriftlig midtvejsevaluering på alle forløb C. skriftlig slutevaluering for alle eller udvalgte forløb, der som minimum rummer en besvarelse af de institutionsfastsatte spørgsmål. Denne del kan suppleres med en udvidet skriftlig og/eller mundtlig evaluering, der følges op med en afrapportering på alle eller udvalgte forløb efter uddannelsesnævnets eget valg Ad A. Forventningsafstemning. Alle undervisningsforløb indledes med en forventningsafstemning, hvor underviseren fremlægger, hvad de studerende kan forvente af det konkrete forløb, og hvilke forventninger der er til de studerendes deltagelse i undervisningen. Forma let hermed er dels at klarlægge, dels at diskutere præmisserne for forløbet og at lægge grundlaget for efterfølgende evalueringsaktiviteter. Følgende punkter bør derfor klarlægges: kursusbeskrivelsen faglige ma l og kompetencema l litteraturgrundlaget/pensum eksamensform og krav undervisningsformer og læringsaktiviteter 3

4 forventninger til studenterforberedelse og deltagelse studerendes forventninger til undervisningen og undervisningsformerne øvrige kursusrelevante forventninger. Ad B. mundtlig og/eller skriftlig midtvejsevaluering. I den mundtlige eller skriftlige midtvejsevaluering sættes der fokus på at undersøge, om der er forhold i det konkrete forløb, som med fordel kan justeres eller ændres i forhold til såvel underviserens/undervisernes som de studerendes bidrag til læringsprocessen. Spørgsma lene bør tage udgangspunkt i de temaer, der blev gennemga et ved den indledende forventningsafstemning. Følgende emner bør derfor berøres: I hvilket omfang har læringsaktiviteterne styrket de faglige mål og kompetencema lene? Er undervisnings- og læringsaktiviteterne hensigtsmæssige i forhold til at udvikle de kompetencer, som vil blive udprøvet ved eksamen? Hvorledes lever de studerendes engagement og deltagelse op til de forventninger, der blev udstukket ved forløbets indledning? Opleves læsepensum og det faglige niveau som passende? Midtvejsevalueringen er først og fremmest en kursusintern proces, som ikke nødvendigvis skal opsummeres skriftligt eller diskuteres i uddannelsesnævnet. Hver enkelt uddannelsesnævn bestemmer en lokal praksis vedr. rapportering og diskussion af midtvejsevalueringerne. Kravene om gennemførelse af midtvejsevaluering gælder kun forløb udbudt over 6 uger. Sommerskoleudbud og andre korte og intensive forløb skal således ikke foretage midtvejsevaluering. Ad C. afsluttende evaluering. Det er op til det enkelte uddannelsesnævn at afgøre, hvorvidt man ønsker at foretage slutevaluering af alle udbudte forløb, eller om man for at undgå evalueringstræthed hos de studerende foretrækker at udvælge et antal forløb. Vælger man at evaluere udvalgte forløb, skal følgende hensyn tages: 1. Der skal udarbejdes en cyklus-ordning, der sikrer at alle obligatoriske forløb evalueres mindst hvert 3. a r. 2. Der skal foretages evalueringer af mindst ét kursus pr. semester pr. uddannelse (BA, KA, EVU) 3. Der skal ligeledes foretages slutevaluering af alle sommerskoleudbud, samt af alle udbud der udbydes på tværs af to eller flere uddannelser, herunder HUM-fag og profilfag. 4. Af hensyn til adjunkters, ph.d.-studerendes, eksterne lektorers og undervisningsassistenters mulighed for at udvikle og dokumentere deres undervisningspraksis skal forløb, hvor de indga r i en stor del af undervisningen, altid evalueres. 5. Nyudviklede obligatoriske forløb skal altid evalueres. 4

5 Uddannelsesnævnene afgør selv, hvilke(n) metode(r) der anvendes. Dog skal det fælles elektroniske spørgeskema indgå i alle evalueringer, der gennemføres, og som minimum skal de tre fælles AU-spørgsmål stilles. Evalueringen skal munde ud i et skriftligt notat underskrevet af underviseren/underviserne og mindst én studerende. Notatet sendes til den pågældende afdelingsleder. Evalueringen skal som minimum forholde sig til følgende spørgsmål: 1. Har kurset levet op til kursusbeskrivelsen og til de faglige ma l? 2. Har kurset haft det fornødne faglige niveau? 3. Har litteraturgrundlaget/læsepensum været passende? 4. Hvilke læringsaktiviteter, vurderer de studerende som udbytterige/mindre udbytterige for deres læring? 5. Har der været sammenhæng mellem undervisningsform, læringsaktiviteter og eksamen? 6. Hvilke erfaringer kan underviseren/underviserne tage med sig i den videre udvikling af læringsaktiviteterne i det evaluerede forløb? 7. Har de studerendes forberedelse og deltagelse været passende? 8. Er der blevet fulgt op pa de aftaler, der blev indga et i forbindelse med midtvejsevalueringen? Pa baggrund af de indsamlede notater udarbejder afdelingslederen i samarbejde med uddannelsesnævnet en samlet evalueringsrapport for hver uddannelse (dvs. BA-, KA- og masteruddannelser samt selvstændige tilvalg). Rapporterne sendes til Studienævnet i god tid inden studienævnsmødet i hhv. januar og juni. Rapporterne skal anonymiseres og udarbejdes således, at de egner sig til offentliggørelse pa instituttets hjemmeside. De skal som minimum indeholde: 1. En redegørelse for, hvilke(n) evalueringsmetode(r) der er blevet anvendt. 2. En oversigt over, hvilke kurser der er evalueret, fordelt pa uddannelser og pa BA- og KA-niveau. 3. Beskrivelser af vellykkede forhold, der kan være inspiration for andre. 4. Anbefalinger til indsatsomra der og særlige tiltag, som evalueringerne har givet anledning til, inklusiv en redegørelse for, hvordan man påtænker at rette op på generelle kritisable forhold. Studieleder har ansvar for at udarbejde et samlet notat på basis af de rapporter, som afdelingsleder udarbejder. Studielederens notat offentliggøres på hjemmesiden i henholdsvis maj og september. Evalueringsprocedure 2: Evaluering af særlige indsatsomra der Studienævnet kan med jævne mellemrum vedtage at foretage en koordineret evalueringsinitiativ af særlige indsatsomra der fx indsatsområder, der er iværksat i to eller flere uddannelsesfagudvalg, eller indsatser, som er affødt af den 5

6 erfaringsudveksling og gensidige inspiration, der er foregået i SN. Eksempler på særlige indsatsområder er indførelse af nye undervisningsmetoder, herunder e- læringsinitiativer, rammesatte studieaktiviteter, værkstedsundervisning, RUSintroduktioner på både BA- og KA-niveau, mv. Da fremgangsma de afhænger af form og indhold på de gennemførte indsatsomra der, skal der i forbindelse med de konkrete evalueringer tages stilling til, hvilken procedure der bedst kan anvendes. Ansvaret for procedure ligger derfor hos studienævnsformanden, der skal fastlægge denne i samarbejde med studienævn og de involverede uddannelsesnævn. En procedurebeskrivelse skal indgå i de rapporter, der skal udarbejdes som opfølgning på de særlige evalueringsinitiativer. Evalueringsprocedure 3: Evaluering af hele uddannelser Mens den almindelige evaluering af enkelte undervisningsforløb kan bidrage til at kvalitetssikre og udvikle hvert enkelt forløb, er der ingen garanti for, at denne evalueringspraksis i sig selv kan bidrage til at indsamle viden om den horisontale sammenhæng mellem discipliner udbudt i samme semester, den vertikale sammenhæng pa tværs af semestre mellem enkelte undervisningsforløb og sammenhæng i hele uddannelser. For at sikre evalueringen af de nævnte sammenhænge er det besluttet at indføre et årshjul for kvalitetssikring og -udvikling af uddannelser på Arts. Ifølge dette årshjul følges der årligt op på kvaliteten af alle uddannelser. Udgangspunktet er etableringen af en datapakke, der indgår i fagmiljøernes drøftelser om uddannelseskvalitet ved en årlig status. Med henblik på at sikre et studenterperspektiv på de større helheder skal uddannelsesnævn inddrages i drøftelserne. Der udarbejdes kortfattede handlingsplaner som opfølgning på alle statusmøder. På baggrund af statusmøderne udtages et antal uddannelser til dialogmøder med fakultetets prodekan for uddannelse, hvor der vil blive sat fokus på varierende emnefelter alt efter, hvad datarapporterne og statussamtalerne har givet anledning til, fx frafald og gennemførelse, indløsning af læringsma l pa modulniveau, opfyldelse af kompetenceprofil, progressionsudfordringer samt strukturelle forhold i uddannelserne, undervisningsmetoder og sammenhæng med studievejledning. I det omfang det skønnes fordelagtigt, kan erfaringerne fra uddannelsesnævnets og studienævnets behandling af undervisningsevalueringerne indgå i drøftelserne. Dialogmøderne kan give anledning til at justere de respektive handlingsplaner. Derudover er der indført en femårig uddannelsesevaluering, der rummer samtlige uddannelser på Arts og sikrer, at alle uddannelser i løbet af en femårsperiode bliver gået efter i sømmene. Resultatet af de gennemførte uddannelsesevalueringer drøftes i studienævnet med henblik på at igangsætte eventuelle tværgående tiltag og i de respektive uddannelsesnævn med henblik på at følge op på de uddannelsesspecifikke problemstillinger, der kræver handling. Også 6

7 uddannelsesevalueringerne kan resultere i en justering af de respektive handlingsplaner. Vedtaget d Jody Pennington Studienævnsformand, Studienævn for Institut for Kommunikation og Kultur Ken Henriksen Studieleder, Institut for Kommunikation og Kultur Niels Lehmann Prodekan for Uddannelse, Arts, Aarhus Universitet 7

Undervisnings- og uddannelsesevaluering ved Institut for Kultur og Samfund

Undervisnings- og uddannelsesevaluering ved Institut for Kultur og Samfund Undervisnings- og uddannelsesevaluering ved Institut for Kultur og Samfund De to studienævn ved Institut for Kultur og Samfund har vedtaget følgende evalueringspolitik for alle bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Undervisnings- og uddannelsesevaluering ved Institut for Kultur og Samfund, ARTS

Undervisnings- og uddannelsesevaluering ved Institut for Kultur og Samfund, ARTS 1 Undervisnings- og uddannelsesevaluering ved Institut for Kultur og Samfund, ARTS De to studienævn ved Institut for Kultur og Samfund har vedtaget følgende evalueringspolitik for alle bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Undervisnings- og uddannelsesevaluering på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse

Undervisnings- og uddannelsesevaluering på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse Undervisnings- og uddannelsesevaluering på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse Denne politik udfolder Arts retningslinjer for evaluering og sigter dels mod evalueringen af undervisningen på de

Læs mere

Evalueringspolitikken implementeres fra september 2012, og den vil blive evalueret og evt. revideret ved studienævnsmødet i juni eller august 2013.

Evalueringspolitikken implementeres fra september 2012, og den vil blive evalueret og evt. revideret ved studienævnsmødet i juni eller august 2013. Undervisnings- og uddannelsesevaluering ved IÆK Studienævnet ved Institut for Æstetik og Kultur har besluttet følgende evalueringspolitik for alle BA og KA uddannelser ved instituttet. Papiret beskriver

Læs mere

Evalueringsplan for de juridiske kandidatuddannelser og eftervidereuddannelser på Københavns Universitet

Evalueringsplan for de juridiske kandidatuddannelser og eftervidereuddannelser på Københavns Universitet DET JURIDISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Evalueringsplan for de juridiske kandidatuddannelser og eftervidereuddannelser på Københavns Universitet 2015-16 Evalueringen på alle fakultetets uddannelser

Læs mere

Model for uddannelsesevaluering v. School of Business and Social

Model for uddannelsesevaluering v. School of Business and Social Model for uddannelsesevaluering v. School of Business and Social Sciences Indledning Nedenstående model tager udgangspunkt i den overordnede model for uddannelsesevaluering på Aarhus Universitet og baserer

Læs mere

D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T

D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET E V A L U E R I N G S R A P P O R T F O R B A C H E L O R - O G K A N D I D A T U D D A N N E L S E N I I N F O R

Læs mere

Nedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.

Nedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen. Retningslinje for uddannelsesevaluering, Health Indledning Uddannelsesevaluering med inddragelse af ekstern ekspert ved Health finder sted hvert 5. år og sker inden for rammerne af Aarhus Universitets

Læs mere

Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen på den odontologiske bachelor- og kandidatuddannelse

Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen på den odontologiske bachelor- og kandidatuddannelse D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T SAGSNOTAT 24 APRIL 2012 Vedr.: Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen

Læs mere

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og

Læs mere

Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser

Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser Samfundsøkonomiuddannelsen Fibigerstræde 2 Postboks 159 9100 Aalborg Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser 1. Baggrund Der redegøres i dette notat for de procedurer på Samfundsøkonomi-uddannelsen,

Læs mere

Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter

Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter 31. MARTS 2009 UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Fælles procedure for

Læs mere

Retningslinjer for undervisningsevaluering og offentliggørelse af undervisningsevalueringsrapporter

Retningslinjer for undervisningsevaluering og offentliggørelse af undervisningsevalueringsrapporter K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Retningslinjer for undervisningsevaluering og offentliggørelse af undervisningsevalueringsrapporter Københavns Universitet har fælles retningslinjer for undervisningsevaluering

Læs mere

Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering

Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet udgør det fælles værdigrundlag

Læs mere

Undervisningsevalueringsrapport for Foråret 2016 på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk

Undervisningsevalueringsrapport for Foråret 2016 på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Undervisningsevalueringsrapport for Foråret 2016 på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Fordeling af evalueringsresultater Indledningsvis angives, hvor mange af de evaluerede kurser, der placerer

Læs mere

Procedure til evaluering af vejledningsforløb på BA- og kandidatuddannelser på Aarhus BSS. Pilotprojekt 2016/17 Aarhus BSS, august 2016

Procedure til evaluering af vejledningsforløb på BA- og kandidatuddannelser på Aarhus BSS. Pilotprojekt 2016/17 Aarhus BSS, august 2016 Procedure til evaluering af vejledningsforløb på BA- og kandidatuddannelser på Aarhus BSS Pilotprojekt 2016/17 Aarhus BSS, august 2016 1 Indhold 2 Formål med evalueringsproceduren for vejledningsforløb

Læs mere

Rammer for kursusevaluering under Studienævnet for de Farmaceutiske Videnskaber.

Rammer for kursusevaluering under Studienævnet for de Farmaceutiske Videnskaber. Rammer for kursusevaluering under Studienævnet for de Farmaceutiske Videnskaber. Nærværende rammer beskriver evalueringsplaner og praktiske anliggender, der er aftalt mellem studienævn, Institut for Farmaci,

Læs mere

D E T I N F O R M A T I O N S V I D E N S K A B E L I G E A K A D E M I ( I V A )

D E T I N F O R M A T I O N S V I D E N S K A B E L I G E A K A D E M I ( I V A ) K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T D E T I N F O R M A T I O N S V I D E N S K A B E L I G E A K A D E M I ( I V A ) EVALUERINGSRAPPORT FOR BACHELOR- OG KANDIDATUDDANNELSEN I INFORMATIONSVIDENSKAB

Læs mere

Studienævnet for Engelsk, Germansk og Romansk

Studienævnet for Engelsk, Germansk og Romansk D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET M Ø D E R E F E R A T 20. MAJ 2014 Forum Studienævnet for Engelsk, Germansk og Romansk INSTITUT FOR ENGELSK, GERMANSK

Læs mere

Procedure til evaluering af vejledningsforløb på BA- og kandidatuddannelser på Aarhus BSS. Pilotprojekt 2016 Aarhus BSS, 27.

Procedure til evaluering af vejledningsforløb på BA- og kandidatuddannelser på Aarhus BSS. Pilotprojekt 2016 Aarhus BSS, 27. Procedure til evaluering af vejledningsforløb på BA- og kandidatuddannelser på Aarhus BSS Pilotprojekt 2016 Aarhus BSS, 27. april 2016 1 Indhold 2 Formål med evalueringsproceduren for vejledningsforløb

Læs mere

UCL s kvalitetssystem, kvalitet i studieaktivitet

UCL s kvalitetssystem, kvalitet i studieaktivitet UCL s kvalitetssystem, kvalitet i studieaktivitet Kvalitetskriterium 5.1 de studerendes vurdering af kvalitet i teoretiske studieaktiviteter Uddannelsens obligatoriske kvalitetsarbejde Opstiller en skriftlig

Læs mere

Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health

Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health Indledning Den årlige status på kvalitetsarbejdet på uddannelserne ved Health sker inden for rammerne af Aarhus Universitets

Læs mere

Plan for undervisningsevaluering på Det Tekniske Fakultet

Plan for undervisningsevaluering på Det Tekniske Fakultet Plan for undervisningsevaluering på Det Tekniske Fakultet Baggrund I henhold til indikator 6.3.2.3 i Delpolitik for Tilrettelæggelse og udvikling af uddannelse og undervisning skal der for fakultetets

Læs mere

Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014

Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014 Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014 Krav til evaluering af undervisning. For at sikre kvalitet i undervisningen på VIAs ordinære uddannelser og videreuddannelser

Læs mere

Procedure for evaluering på HD, Aarhus BSS. Aarhus BSS, oktober 2016

Procedure for evaluering på HD, Aarhus BSS. Aarhus BSS, oktober 2016 Procedure for evaluering på HD, Aarhus BSS Aarhus BSS, oktober 2016 v. 1.2 Oktober 2016 Indhold 1 Formål med evalueringsproceduren 3 2 Evaluering af kursusforløb og seminarforløb 3 3 Evalueringsspørgsmål

Læs mere

Procedure for dimittendundersøgelser

Procedure for dimittendundersøgelser Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Oktober 2014 Sagsnr.: 2014-412-00142 Procedure for dimittendundersøgelser Baggrund Procedure for dimittendundersøgelser er en del af Aalborg Universitets

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Fraværende med afbud: Michael Kristensen; Molte Emil Strange Andersen

AARHUS UNIVERSITET. Fraværende med afbud: Michael Kristensen; Molte Emil Strange Andersen Michael Kristensen Gerth Stølting Brodal Birgit Olesen Mads Faurschou Knudsen Steen Thorbjørnsen Henrik Birkedal David Bækby Houborg Jeppe Kjeldsen Jensen Thorbjørn Grønbæk Rasmus Lunding Henriksen Molte

Læs mere

Procedure til evaluering af kursusforløb pa BA- og kandidatuddannelse pa Aarhus BSS

Procedure til evaluering af kursusforløb pa BA- og kandidatuddannelse pa Aarhus BSS Procedure til evaluering af kursusforløb pa BA- og kandidatuddannelse pa Aarhus BSS Godkendt af fakultetsledelsen d. 8. oktober 2015 Indhold Formål med evalueringsproceduren 1 Dataindsamling 1 Databearbejdning

Læs mere

Formål: Kvalitetssikringssystemet ved NF skal gennem evaluering, i bred forstand, af undervisnings og uddannelsesudbud sikre at:

Formål: Kvalitetssikringssystemet ved NF skal gennem evaluering, i bred forstand, af undervisnings og uddannelsesudbud sikre at: KVALITETSSKRING OG KVALITETSUDVIKLING AF UNDERVISNING OG UDDANNELSE PÅ DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET, AARHUS UNIVERSITET Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af undervisning og uddannelse ved Det

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Struer Statsgymnasium Aug 15

Struer Statsgymnasium Aug 15 1. Skolens kvalitetssikringssystem. Formålet med kvalitetssikringssystemet er at bidrage til opfyldelsen af skolens målsætninger, og dermed også at dokumentere resultater og forbedre kvaliteten af skolens

Læs mere

Desuden deltog: Susanne Fjeldsted og Sarah Kjærgaard Pedersen (under behandling af pkt. 3).

Desuden deltog: Susanne Fjeldsted og Sarah Kjærgaard Pedersen (under behandling af pkt. 3). Referat af møde i masterstudienævn fredag den 4. december kl. 10.00-12.00 Til stede: Dennis Ramsdahl, Winni Johansen, Michael Nørager Fraværende: Torsten Kolind Desuden deltog: Susanne Fjeldsted og Sarah

Læs mere

Plan for evaluering af undervisningen

Plan for evaluering af undervisningen SYDDANSK UNIVERSITET Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet December 2007 Plan for evaluering af undervisningen Baggrund I henhold til element 3.3 i Delpolitik for Evaluering udøver Studienævnet det formelle

Læs mere

Fakultetet afrapporterer på kvalitetssikringsarbejdet til LT som her angivet: Afrapportering Hvornår Ansvarlig for afrapportering

Fakultetet afrapporterer på kvalitetssikringsarbejdet til LT som her angivet: Afrapportering Hvornår Ansvarlig for afrapportering Beskrivelse af monitorering af uddannelserne Fakultetet afrapporterer på kvalitetssikringsarbejdet til LT som her angivet: Afrapportering Hvornår Ansvarlig for afrapportering Årlig uddannelsesredegørelse

Læs mere

pædagogisk kompetenceudvikling af undervisere og kvalitetsudvikling af kurser og vejledning.

pædagogisk kompetenceudvikling af undervisere og kvalitetsudvikling af kurser og vejledning. DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Procedure for systematisk undervisningsevaluering og -opfølgning på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet - SCIENCE 15. JULI 2014 Denne

Læs mere

Procedurebeskrivelse. Evaluering af undervisning. VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus. VIA University College. Seneste opdatering:

Procedurebeskrivelse. Evaluering af undervisning. VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus. VIA University College. Seneste opdatering: Procedurebeskrivelse Evaluering af undervisning VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus Seneste opdatering: 11.12.14 Journalnr.: U0231-1-05-2-13 Ref.: TRHJ / LIFP Procedure for evaluering af undervisning Nærværende

Læs mere

Kvalitetsarbejde i undervisning og uddannelse Institut for Statskundskab (rev. nov 15)

Kvalitetsarbejde i undervisning og uddannelse Institut for Statskundskab (rev. nov 15) Kvalitetsarbejde i undervisning og uddannelse Institut for Statskundskab (rev. nov 15) Indhold: INDLEDNING 1 FORMELLE RAMMER 2 KERNEN I ARBEJDET MED KVALITET I UNDERVISNING OG UDDANNELSE 3 EVALUERING AF

Læs mere

Uddannelsesberetning

Uddannelsesberetning Uddannelsesberetning Formål og beskrivelse af anvendelse Formål Uddannelsesberetningen er et formaliseret værktøj til opfølgning på Syddansk Universitets kvalitetspolitik. Uddannelsesberetningen bidrager

Læs mere

Principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser v. Aarhus BSS: årlig status og uddannelsesevaluering

Principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser v. Aarhus BSS: årlig status og uddannelsesevaluering Notat Principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser v. Aarhus BSS: årlig status og uddannelsesevaluering Principper og rammerne for henholdsvis årlig status på kvalitetsarbejdet og uddannelsesevaluering

Læs mere

Rammebeskrivelse for evaluering af studieaktiviteter

Rammebeskrivelse for evaluering af studieaktiviteter Orientering til: Dokumentdato: 13. februar 2014 godkendt på styregruppemøde den 10. oktober 2014 Dokumentansvarlig: Senest revideret: Senest revideret af: Sagsnr.: KAM/LEL Rammebeskrivelse for evaluering

Læs mere

Retningslinjer for diplomingeniørpraktik

Retningslinjer for diplomingeniørpraktik Retningslinjer for diplomingeniørpraktik Alle diplomingeniørstuderende skal som et led i uddannelsen gennemføre et praktikophold af en varighed på 30 ECTS. Praktikken er placeret på den sidste del af 6.

Læs mere

Guide til undervisningsevaluering: gennemførelse, opfølgning og offentliggørelse

Guide til undervisningsevaluering: gennemførelse, opfølgning og offentliggørelse oktober 2016 Guide til undervisningsevaluering: gennemførelse, opfølgning og offentliggørelse Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU Der er ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet fælles retningslinjer

Læs mere

Opfølgning på identificerede problemer i studiemiljøet på ENG og TECH

Opfølgning på identificerede problemer i studiemiljøet på ENG og TECH Fakultetskontoret for ENGINEERING, SUND og TECH Dokument dato: Maj 2017 Dokumentansvarlig: Line Kousholt Caspersen Senest revideret: Senest revideret af: Sagsnr.: Opfølgning på identificerede problemer

Læs mere

Studienævnet for Engelsk, Germansk og Romansk

Studienævnet for Engelsk, Germansk og Romansk D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET M Ø D E R E F E R A T 9. APRIL 2014 Forum Studienævnet for Engelsk, Germansk og Romansk INSTITUT FOR ENGELSK, GERMANSK

Læs mere

AARHUS Gældende fra 2016 UNIVERSITET Godkendt af fakultetsledelsen 26. januar 2016

AARHUS Gældende fra 2016 UNIVERSITET Godkendt af fakultetsledelsen 26. januar 2016 Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health Indledning Den årlige status på kvalitetsarbejdet på uddannelserne ved Health sker inden for rammerne af Aarhus Universitets

Læs mere

Aftagerpaneler Arts. Notat AARHUS UNIVERSITET

Aftagerpaneler Arts. Notat AARHUS UNIVERSITET Akademisk Råd, Arts Notat Aftagerpaneler Arts Der skal nedsættes nye aftagerpaneler ved Arts sommeren 2012. Arts aftagerpaneler er forankret ved Arts enkelte studienævn, og der skal således nedsættes fire

Læs mere

Evaluering af undervisning på FARMA

Evaluering af undervisning på FARMA Didaktisk enhed 19/1 2010 Evaluering af undervisning på FARMA om formålene med evaluering og fremtidige procedurer for undervisningsevaluering, herunder offentliggørelse af evalueringsrapporter. Baggrund:

Læs mere

Procedure for Uddannelsesevalueringer

Procedure for Uddannelsesevalueringer D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Procedure for Uddannelsesevalueringer Procedureansvarlig sektion Formål Resume af proceduren Orientering

Læs mere

Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering

Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet udgør det fælles værdigrundlag

Læs mere

Opfølgning på identificerede problemer i studiemiljøet på SUND

Opfølgning på identificerede problemer i studiemiljøet på SUND Fakultetskontoret for ENGINEERING, SUND og TECH Dokument dato: Maj 2017 Dokumentansvarlig: Line Kousholt Caspersen Senest revideret: Senest revideret af: Sagsnr.: Opfølgning på identificerede problemer

Læs mere

Procedure for revision af studieordninger og kursusbeskrivelser større ændringer (stort årshjul) Procedureansvarlig sektion

Procedure for revision af studieordninger og kursusbeskrivelser større ændringer (stort årshjul) Procedureansvarlig sektion D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Procedure for revision af studieordninger og kursusbeskrivelser større ændringer (stort årshjul)

Læs mere

E V A L U E R I N G S R A P P O R T JANUAR 2014

E V A L U E R I N G S R A P P O R T JANUAR 2014 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET E V A L U E R I N G S R A P P O R T 2 0 1 2 13. JANUAR 2014 Vedr.: Sagsbehandler: Evaluering af undervisningen på bachelor- og kandidatuddannelsen i informationsvidenskab

Læs mere

M Ø D E R E F E R A T 8. APRIL 2015

M Ø D E R E F E R A T 8. APRIL 2015 I N S T I T U T F O R K U N S T - O G K U L T U R V I D E N S K A B K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET M Ø D E R E F E R A T 8. APRIL 2015 Forum Studienævnet for Kunst- og Kulturvidenskab Møde afholdt:

Læs mere

D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T

D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Procedure for systematisk undervisningsevaluering og -opfølgning på Det Natur- og Biovidenskabelige

Læs mere

Uddannelsesnævnsmøde på masteruddannelserne

Uddannelsesnævnsmøde på masteruddannelserne ARTS STUDIER, EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE Møde den 27. februar 2017 kl. 9.15-12.00 Lokale D118 Masteruddannelsernes uddannelsesnævn Deltagere: Lotte Hedegaard-Sørensen Frans Ørsted Andersen Jeanette Magne

Læs mere

Procedure for revision af kursusbeskrivelser mindre ændringer (lille årshjul)

Procedure for revision af kursusbeskrivelser mindre ændringer (lille årshjul) D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Procedure for revision af kursusbeskrivelser mindre ændringer (lille årshjul) Procedureansvarlig

Læs mere

TEK ha ndbog for evaluering af undervisningsaktiviteter

TEK ha ndbog for evaluering af undervisningsaktiviteter TEK ha ndbog for evaluering af undervisningsaktiviteter Det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet Alle undervisningsaktiviteter på Det Tekniske Fakultet (TEK) evalueres løbende. De primære formål bag

Læs mere

Udmøntningsnotat for bemanding af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets

Udmøntningsnotat for bemanding af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets Fakultetskontoret for Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Dokument dato: 20-06-2017 Dokumentansvarlig: Christine Hald Nielsen Sagsnr.: 2016-410-00036 Udmøntningsnotat

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

ueri ng Undervisningsevaluering Bachelor-, kandidat- og HD-uddannelserne

ueri ng Undervisningsevaluering Bachelor-, kandidat- og HD-uddannelserne eval asb ueri ng Bachelor-, kandidat- og HD-uddannelserne en er et vigtigt redskab i udviklingen af undervisningen i de enkelte fag, uddannelserne, studiemiljøet, medarbejderudvikling osv. en foregår

Læs mere

Studienævnsmøde den 27. juni Studienævnet Engerom. Forum. Møde afholdt: 27. juni Sted: Anne Kjølby. Referent:

Studienævnsmøde den 27. juni Studienævnet Engerom. Forum. Møde afholdt: 27. juni Sted: Anne Kjølby. Referent: I N S T I T U T F O R E N G E L S K, G E R M A N S K O G R O M A N S K K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Studienævnsmøde den 27. juni 2012 M Ø D E R E F E R A T 27. JUNI 2012 Forum Studienævnet

Læs mere

Undervisningsevaluering som redskab til kvalitetsudvikling af undervisningen

Undervisningsevaluering som redskab til kvalitetsudvikling af undervisningen Undervisningsevaluering som redskab til kvalitetsudvikling af undervisningen Af Hanne Leth Andersen og Louise Søndergaard, Aarhus Universitet. Hanne Leth Andersen, lektor, ph.d., centerleder ved Center

Læs mere

Strategiske mål og handlingsplan for Studienævnet for kommunikation og digitale medier. Version: 3

Strategiske mål og handlingsplan for Studienævnet for kommunikation og digitale medier. Version: 3 Strategiske mål og handlingsplan for Studienævnet for kommunikation og digitale medier Studienævn: Kommunikation og digitale medier Periode: 2015-2018 Dato: 25/01 2016. Version: 3 Nuværende situation:

Læs mere

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af: Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring

Læs mere

Psykiatrisk Afdeling, Middelfart Lokal evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen.

Psykiatrisk Afdeling, Middelfart Lokal evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Lokal evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. 1. Baggrund og ramme for etablering af lokal evalueringspraksis: CVSU - Fyn igangsatte i 2003 et tværfagligt evalueringsprojekt

Læs mere

Delpolitik for universitetspædagogik

Delpolitik for universitetspædagogik Godkendt i direktionen: 5. marts 2009 Senest opdateret: 25. marts 2011 Delpolitik for universitetspædagogik 1.0 Formål Formålet med denne delpolitik er at stimulere en professionalisering af uddannelsernes

Læs mere

Fysioterapeutuddannelsens Evalueringspraksis

Fysioterapeutuddannelsens Evalueringspraksis University College Lillebælt UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Fysioterapeutuddannelsens Evalueringspraksis Godkendt af Søren Pedersen, vicedirektør, 14.09.16 Justeret 10.09.16 Evalueringspraksis i Fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

TORS Studienævn: Evalueringsrapport for undervisningen på TORS, foråret 2013

TORS Studienævn: Evalueringsrapport for undervisningen på TORS, foråret 2013 TORS Studienævn: Evalueringsrapport E2013 Statistik: Antal kurser udbudt på ToRS i efteråret 2013: 171 Kurser evalueret: 114 Undervisere: 81 Besvarelser: 868 Studienævnets kommentarer: Evalueringer på

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING

KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING INDHOLD Kvalitetsudvikling og resultatvurdering... 1 Værdigrundlag og strategi for selvevaluering... 1 Kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling... 2 Evalueringsområder...

Læs mere

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM Oprettet: 140917 Senest rev.: 150123 af MeO og KP J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP Behandlet / godkendt af: 141112 Rektorat/Strategigruppe Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet. gældende fra 1. august 2013

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet. gældende fra 1. august 2013 Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet gældende fra 1. august 2013 Indhold Formål med kvalitetsarbejdet............................... 4 Vision for uddannelse og læring

Læs mere

b. indsamles og sendes til de kliniske undervisere fra de enkelte kliniske uddannelsessteder

b. indsamles og sendes til de kliniske undervisere fra de enkelte kliniske uddannelsessteder Studerendes evaluering i den kliniske undervisning 1. De studerendes evaluering af læringsmiljø i den kliniske undervisning Evalueringen foretages ved afslutning af klinisk undervisning på henholdsvis

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

De samlede kvantitative data, en kort kommentar til evalueringen samt eventuel handleplan offentliggøres på UCL hjemmesiden.

De samlede kvantitative data, en kort kommentar til evalueringen samt eventuel handleplan offentliggøres på UCL hjemmesiden. Studerendes evaluering i den kliniske undervisning 1. De studerendes evaluering af læringsmiljø i den kliniske undervisning Evalueringen foretages ved afslutning af klinisk undervisning på henholdsvis

Læs mere

Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Foråret 2014

Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Foråret 2014 Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Foråret 2014 1 Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Udkast til retningslinjer for undervisningsportfolio ved besættelse af videnskabelige stillinger på Københavns Universitet

Udkast til retningslinjer for undervisningsportfolio ved besættelse af videnskabelige stillinger på Københavns Universitet KØBENHAVNS UNIVERSITET SAGSNOTAT 21. JANUAR 2010 Vedr.: Sagsbehandler: Gitte Duemose Udkast til retningslinjer for undervisningsportfolio ved besættelse af videnskabelige stillinger på Københavns Universitet

Læs mere

Referat af 5. møde i Det Juridiske Fagstudienævn. Tid: 20. juni 2016, kl Sted: Juridisk Institut, bygning 1410, lokale 147

Referat af 5. møde i Det Juridiske Fagstudienævn. Tid: 20. juni 2016, kl Sted: Juridisk Institut, bygning 1410, lokale 147 Referat af 5. møde i Det Juridiske Fagstudienævn Tid: 20. juni 2016, kl. 13-15 Sted: Juridisk Institut, bygning 1410, lokale 147 Det Juridiske Fagstudienævn Til stede Professor Jørgen Albæk Jensen (studieleder

Læs mere

Rammer for lokal evalueringspraksis:

Rammer for lokal evalueringspraksis: Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg Rammer for lokal evalueringspraksis: Rammen for lokal evalueringspraksis for sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg er Det fæles kvalitetssystem for UCL : Professionshøjskolen

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET

POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af Herningsholm Erhvervsskoles kerneydelse og støttefunktioner KVALITETSPOLITIK VISION OG MISSION Herningsholm Erhvervsskole

Læs mere

Procedure til evaluering af kursusforløb pa bachelor- og kandidatuddannelser pa Aarhus BSS

Procedure til evaluering af kursusforløb pa bachelor- og kandidatuddannelser pa Aarhus BSS Procedure til evaluering af kursusforløb pa bachelor- og kandidatuddannelser pa Aarhus BSS Indhold Godkendt af fakultetsledelsen på Aarhus BSS 2. september 2016 1 Formål med evalueringsproceduren 2 2 Dataindsamling

Læs mere

Udkast til fælles retningslinjer for adjunktpædagogikum på Københavns Universitet

Udkast til fælles retningslinjer for adjunktpædagogikum på Københavns Universitet KØBENHAVNS UNIVERSITET SAGSNOTAT 21. JANUAR 2010 Vedr.: Udkast til fælles retningslinjer for adjunktpædagogikum på Københavns Universitet UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Sagsbehandler: Peder Andersen

Læs mere

Studienævnet ved Institut for Antropologi

Studienævnet ved Institut for Antropologi K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Til medlemmerne af studienævnet M Ø D E I N D K A L D E L S E 26. AUGUST 2016 Forum Studienævnet

Læs mere

Overbliks skema for Studienævn for Sundhed, teknologi og idræt (S-SN) & School of Medicine and Health (SMH)

Overbliks skema for Studienævn for Sundhed, teknologi og idræt (S-SN) & School of Medicine and Health (SMH) Overbliks skema for Studienævn for Sundhed, teknologi og idræt (SSN) & School of Medicine and Health (SMH) Dette dokument skal betragtes som et redskab til at skabe overblik og sikre, at arbejdet med kvalitetssikring

Læs mere

Evalueringsrapport for bachelor- og kandidatuddannelsen i It og Sundhed 2013/2014

Evalueringsrapport for bachelor- og kandidatuddannelsen i It og Sundhed 2013/2014 Evalueringsrapport for bachelor- og kandidatuddannelsen i It og Sundhed 2013/2014 Indledning Uddannelsen i It og Sundhed optog de første studerende i 2008 og i 2014 blev de første kandidater færdige. I

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Møde den: 23. oktober, 2013, kl Studienævn for Sygeplejevidenskab REFERAT

AARHUS UNIVERSITET. Møde den: 23. oktober, 2013, kl Studienævn for Sygeplejevidenskab REFERAT Møde den: 23. oktober, 2013, kl. 15.15-17.15 Studienævn for Sygeplejevidenskab REFERAT Lokaler: Aarhus: Værkstedet, Sygepleje Emdrup: 1. sal indgang B8 Deltagere: Studieleder Kirsten Frederiksen, lektor

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Studienævnsmøde den 22. maj Studienævnet Engerom. Forum. Møde afholdt: 22. maj Sted: Anne Kjølby. Referent:

Studienævnsmøde den 22. maj Studienævnet Engerom. Forum. Møde afholdt: 22. maj Sted: Anne Kjølby. Referent: I N S T I T U T F O R E N G E L S K, G E R M A N S K O G R O M A N S K K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Studienævnsmøde den 22. maj 2012 M Ø D E R E F E R A T 22. MAJ 2012 Forum Studienævnet Engerom

Læs mere

Evaluering af kandidat- og suppleringsuddannelserne, efteråret 2010

Evaluering af kandidat- og suppleringsuddannelserne, efteråret 2010 Evaluering af kandidat- og suppleringsuddannelserne, efteråret 2010 Som en del af kvalitetssikringen af uddannelserne ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, AU, foretages der efter hvert afsluttet

Læs mere

Kvalitetsarbejde. Social og sundhedsskolen Syd. Vedtaget

Kvalitetsarbejde. Social og sundhedsskolen Syd. Vedtaget Kvalitetsarbejde Social og sundhedsskolen Syd Vedtaget Marts 2010 Kvalitetsarbejde Baggrund I bekendtgørelse nr. 1518 af 31.12.2007 kap.2 er beskrevet de regler, som skoler der udbyder erhvervsuddannelse

Læs mere

Resultatlønskontrakt for rektor Mogens Hansen Rungsted Gymnasium 2011

Resultatlønskontrakt for rektor Mogens Hansen Rungsted Gymnasium 2011 Resultatlønskontrakt for rektor Mogens Hansen Rungsted Gymnasium 2011 Indstilling I henhold til Undervisningsministeriets brev af 10. juni 2010 (bilag 3.3.1) bemyndiges bestyrelsen til at indgå en resultatlønskontrakt

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Procedurebeskrivelse. Analyse af frafald. Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. VIA University College. Dato: Den 26. august 2014

Procedurebeskrivelse. Analyse af frafald. Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. VIA University College. Dato: Den 26. august 2014 Procedurebeskrivelse Analyse af frafald Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Dato: Den 26. august 2014 Journalnr.: U0231-1-05-4-14 Ref.: TRHJ og LIFP Procedure for analyse af frafald Nærværende procedurebeskrivelse

Læs mere

Vejledning til Lederudviklingssamtalen (LUS)

Vejledning til Lederudviklingssamtalen (LUS) Vejledning til Lederudviklingssamtalen (LUS) I denne vejledning er proceduren for LUS i UCL beskrevet. Vejledningen suppleres af en brugervejledning til systemet Medarbejderplan 1, samt et afsnit i IT-politikken

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester?

SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Navn: SIV Fransk kursus F2012 Dato: 2012-05-30 09:45:33 SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,

Læs mere

DIGITALISERING AF EVALUERING

DIGITALISERING AF EVALUERING DIGITALISERING AF EVALUERING Intern uddannelsesdag om educational-it Aarhus Universitet, 8. oktober 2015 DIGITALISERING AF UNDERVISNING PÅ BSS 1. Implementering af Blackboard i 2013 1. 1.200 undervisere,

Læs mere

Evaluering 1. sem. Psykologi - efterår 2013. Hvor mange timer om ugen har du gennemsnitligt brugt på dit studie på dette semester?

Evaluering 1. sem. Psykologi - efterår 2013. Hvor mange timer om ugen har du gennemsnitligt brugt på dit studie på dette semester? Evaluering 1. sem. Psykologi - efterår 2013 Hvor mange timer om ugen har du gennemsnitligt brugt på dit studie på dette semester? 1 2 (på det. - I undervisningen gennemgås pensum - Betydning for god undervisning

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere