Evalueringspolitikken implementeres fra september 2012, og den vil blive evalueret og evt. revideret ved studienævnsmødet i juni eller august 2013.

Transkript

1 Undervisnings- og uddannelsesevaluering ved IÆK Studienævnet ved Institut for Æstetik og Kultur har besluttet følgende evalueringspolitik for alle BA og KA uddannelser ved instituttet. Papiret beskriver de initiativer, der kan og skal tages i.f.m evalueringen af enkelte undervisningsforløb og hele uddannelser. Der er tale om et minimumspapir, idet det i regi af hver enkelt UFU er muligt at indføre evalueringspraksisser, der række ud over og supplerer de procedurer, der i beskrevet i nærværende papir. Evalueringspolitikken implementeres fra september 2012, og den vil blive evalueret og evt. revideret ved studienævnsmødet i juni eller august Det er studielederens og studienævnets ansvar at alle undervisere er bekendt med disse evalueringsprocedurer og den enkeltes undervisers ansvar i forbindelse hermed. Baggrund: IÆK er ansvarlig for en bred vifte af forskellige uddannelser med hver deres indhold, faglighed, og historik. Denne faglige diversitet fordrer udviklingen af en evalueringspolitik, der på én gang respekterer forskellene og åbner mulighed for erfaringsudveksling og gensidig inspiration. Formålet med dette notat er at beskrive en politik og en procedure, der både giver mulighed for at samle erfaringer på tværs af fagmiljøer og som sikrer mulighed for at udvikle lokale evalueringspraksisser. I det lys vil det ikke være hensigtsmæssigt at indføre fuldstændig identiske evalueringspraksisser på alle instituttets uddannelser. Samtidig vil fravær af fælles rammer og standarder heller ikke være produktivt, idet det vil blokere for gensidig inspiration og muligheden for at drage nytte af andres positive erfaringer. Samtidig er målet at designe en evalueringsmodel hvor ansvaret for de enkelte dele af evalueringsprocedurerne er placeret på rette niveau i studienævns-hierarkiet. Det vil konkret sige, at nogle dele bør gennemføres og efterbehandles på UFUniveau, mens andre dele mest fordelagtigt lader sig gennemføre i studienævnet. Formål: Evalueringsprocedurerne skal medvirke til:

2 1. At kvalitetssikre og udvikle enkelte undervisnings- og vejledningsforløb med henblik på at fremme de studerendes læringsudbytte og sikring af den forskningsbaserede uddannelse. 2. At kvalitetssikre og udvikle hele uddannelser med henblik på at fremme de studerendes læringsudbytte og sikring af den forskningsbaserede uddannelse. 3. At sikre muligheden for at kunne evaluere særlige uddannelsesmæssige initiativer og aktiviteter m.h.p at kunne videreudvikle eller afslutte dem (f.eks KA rus-intro, rammesatte studieaktiviteter) 4. At sikre offentligheden adgang til information om resultaterne af evalueringerne. Udover de formelle, lovgivningsmæssige hensyn kan evalueringspolitikken siges at have en række afledte formål, som også skal tilgodeses i den konkrete evalueringspraksis, herunder ikke mindst intentionen om at selve evalueringen skal bidrage til at øge de studerendes bevidsthed omkring og evaluering af egen læring set i forhold til kursets læringsmål. Det er derfor vigtigt, at den konkrete udmøntning af instituttets evalueringspolitik gennemføres på en sådan måde, at den bidrager til at fremelske en reflekteret læring og fortløbende refleksion over hvilke former for viden, færdigheder og kompetencer, der fremmes gennem de forskelligartede læringsaktiviteter. Interessenter: Der er altså en række meget forskellige interessenter, som har interesse i evalueringerne af vores kurser og uddannelser. Disse forskelligartede interesser skal tilgodeses af evalueringspolitikken, og vi skal være bevidste om, hvordan dette gøres. Interessenterne er: 1. Studerende og kommende studerende der har interesse i at undervisning og uddannelse tilrettelægges med størst muligt læringsudbytte. 2. Undervisere der har interesse i at udvikle undervisningen hensigtsmæssigt både som kollektiv og individuelt. 3. Ledelse der har interesse i at vurdere kvalitet og ressourcebehov i relation til overordnede strategiske og faglige mål 4. Politikere og offentlighed som skal vurdere om ressourcer og kvalitet hænger sammen.

3 Forslag om 3-delt evalueringsprocedure Evalueringsprocedure 1, evaluering af enkelte undervisningsforløb: Formålet med evalueringen er som nævnt at kvalitetssikre og udvikle undervisningen, samt ikke mindst at bidrage til en refleksiv læring hos de studerende. Begrebet kvalitetssikring lægger op til en summativ evaluering og rapportering, der redegør for, i hvilket omfang de ønskede resultater er opnået. Målsætningen om kvalitetssikring betinger derfor en overskuelig rapporteringsform. Begrebet kvalitetsudvikling inviterer til en formativ evalueringspraksis, der har fokus på udvikling og beslutninger i et fremadrettet perspektiv. Kvalitetsudvikling fordrer derfor et fokus på undervisningsprocessen og på konkrete justeringer i et fremadrettet perspektiv (enten undervejs i selve forløbet eller næste gang kurset skal udbydes), ligesom den som nævnt bør have et tydeligt læringsorienteret perspektiv. Denne evalueringsprocedure er udarbejdet med henblik på at tilgodese begge aspekter. Det daglige ansvar for at kvalitetssikre og udvikle enkelte undervisningsforløb placeres i uddannelsesfagudvalgene (UFU), hvor man forpligter sig på at gennemgå følgende evalueringsprocedure: A. Forventningsafstemning ved første undervisningsgang (alle forløb) B. Mundtlig midtvejsevaluering (alle forløb) C. Mundtlig og/eller skriftlig slutevaluering og afrapportering (alle forløb eller udvalgte forløb efter UFUens eget valg) Ad A. forventningsafstemning. Alle undervisningsforløb indledes med en forventningsafstemning, hvor underviseren fremlægger hvad de studerende kan forvente af det konkrete forløb og hvilke forventninger der er til de studerendes deltagelse i undervisningen. Formålet hermed er dels at klarlægge og diskutere præmisserne for forløbet og at lægge grundlaget for efterfølgende evalueringsaktiviteter. Følgende punkter bør derfor klarlægges: faglige mål og kompetencemål litteraturgrundlaget/pensum.

4 Eksamensform og krav Undervisningsformer og læringsaktiviteter. Forventninger til studenterforberedelse og deltagelse Studerendes forventninger til undervisningen og undervisningsformerne Diverse. Ad B. Mundtlig midtvejsevaluering. Fokus i den mundtlige midtvejsevaluering er at diskutere om der er forhold i det konkrete forløb, som med fordel kan justeres eller ændres i forhold til underviserens/undervisernes og de studerendes bidrag til læringsprocessen. Spørgsmålene bør tage udgangspunkt i de temaer, der blev gennemgået ved den indledende forventningsafstemning (se oven for). Følgende spørgsmål bør derfor berøres: I hvilket omfang har læringsaktiviteterne styrket de faglige mål/kompetencemål? Er undervisnings- og læringsaktiviteterne hensigtsmæssige i forhold til at udvikle de kompetencer, som vil blive udprøvet ved eksamen? Hvorledes lever de studerendes engagement og deltagelse op til de forventninger, der blev udstukket ved forløbets indledning? Opleves læsepensum og faglige niveau passende? Midtvejsevalueringen er først og fremmest en kursusintern proces, som ikke nødvendigvis skal opsummeres skriftligt eller diskuteres i UFUen. Det er dog op til hver enkelt UFU selv at indføre en lokal praksis vedr. rapportering og diskussion af midtvejsevalueringerne. Ad C. afsluttende evaluering Det er op til den enkelte UFU at afgøre hvorvidt man ønsker at foretage slutevaluering af alle udbudte forløb, eller om man foretrækker at udvælge et antal forløb. Vælger man at evaluere udvalgte forløb skal følgende hensyn tages: 1. Der skal udarbejdes en cyklus-ordning, der sikrer at alle obligatoriske forløb evalueres mindst hvert 3. år. 2. Af hensyn til junior-undervisernes (adjunkter, Ph.d.-studerende, eksterne lektorer og undervisningsassistenter) mulighed for at udvikle og dokumentere

5 deres undervisningspraksis skal forløb hvor de indgår i en stor del af undervisningen altid evalueres. 3. Nyudviklede obligatoriske forløb skal altid evalueres. 4. UFUen bør desuden sørge for at forløb på uddannelser, der står over for en snarlig akkreditering, bliver højt prioriteret. UFUen afgør selv hvilke(n) metode(r) der anvendes, herunder om der skal gøres brug af en mundtlig og/eller skriftlig evalueringsform. Evalueringen skal dog munde ud i et skriftligt notat, der sendes til uddannelseslederen og underskrevet af (en) underviser og en studerende. Evalueringen skal som minimum forholde sig til: 1. Har kurset levet op til kursusbeskrivelsen og til de faglige mål? 2. Det faglige niveau og mængden af læsepensum. 3. Hvilke typer af læringsaktiviteter de studerende vurderer som udbytterige/mindre udbytterige for deres læring 4. Hvilke erfaringer underviseren/ne kan tage med sig i den videre udvikling af læringsaktiviteterne i det evaluerede forløb. 5. De studerendes forberedelse og deltagelse 6. Opfølgning på midtvejsevalueringen. Er der blevet fulgt op på de aftaler der blev indgået i.f.m midtvejsevalueringen. 7. Endelig kan det være en god ide at følge op på, hvilke initiativer der er taget til at fremme de studerendes refleksion over egen læring, og udfaldet heraf. Notaterne sendes til nærmeste uddannelsesleder, der sender dem til uddannelseskonsulenten ved IÆK. På baggrund af de indsamlede notater udarbejder uddannelseskonsulenten i samarbejde med uddannelseslederen en samlet evalueringsrapport for hver uddannelse (BA, KA og selvstændige tilvalg). Rapporterne sendes til Studienævnet i god tid inden studienævnsmødet i hhv januar og juni. Rapporterne skal anonymiseres og i øvrigt udarbejdes på en sådan måde, at de egner sig til offentliggørelse på instituttets hjemmeside, og de skal indeholde: 1. Redegørelse for hvilken evalueringsmetode, der er blevet anvendt 2. Oversigt over hvilke kurser der er evalueret, fordelt på uddannelser og på BA og KA-niveau. 3. Anbefalinger til indsatsområder og særlige tiltag som evalueringerne har givet anledning til.

6 4. Beskrivelser af vellykkede forhold, der kan være inspiration for andre. 5. En redegørelse for evt. forløb, der skal rettes op på, hvis de skal udbydes igen. Evalueringsprocedure 2: Evaluerings af særlige indsatsområder. Studienævnet kan med jævne mellemrum vedtage at foretage en koordineret evalueringsinitiativ af særlige indsatsområder, der er iværksat i to eller flere uddannelsesfagudvalg. Dette kan f.eks. være i forbindelse med indførelsen af nye undervisningsmetoder, herunder e-learningsinitiativer, rammesatte studieaktiviteter, værkstedsundervisning, indførelsen af en særlig KA-RUS intro eller lign. I sådanne tilfælde kan der ofte være behov for en samlet og koordineret erfaringsopsamling. Da fremgangsmåde afhænger af form og indhold af de indsatsområder, der er indført, er det vanskeligt at formulere en generel politik for de evalueringsinitiativer, der skal tages. Det vil således være op til studienævnet og studielederen at vedtage metode og principper i hvert enkelt tilfælde. Evalueringsprocedure 3: Evaluering af hele uddannelser. Mens den almindelige evaluering af enkelte undervisningsforløb kan bidrage til at kvalitetssikre og udvikle hvert enkelt forløb, er der ingen garanti for at en sådan evalueringspraksis i sig selv kan bidrage til at indsamle erfaringer om hele uddannelser og om den horisontale (sammenhæng mellem discipliner udbudt i samme semester) og vertikale (sammenhæng på tværs af semestre) sammenhæng mellem enkelte undervisningsforløb. Studienævnet vil derfor en gang om året (juni måned) foretage en elektronisk baseret evaluering (digitalt spørgeskema) på årgangs- og uddannelsesniveau. Formålet med denne evaluering er at sikre og udvikle kvalitet i uddannelserne og den vil kunne dække læringsmål på modulniveau, kompetenceprofil, progression og strukturelle forhold i uddannelserne, undervisningsmetoder sammenhæng med studievejledning etc. For at sikre en fokuseret evaluering på uddannelsesniveau, og for at fremme et større evalueringsengagement (og imødegå evalueringstræthed ) blandt undervisere og studerende indføres en turnus mellem IÆKs uddannelser. Denne ordning skal sikre en cyklus, der muliggør at alle uddannelser evalueres hvert 3. år.

7 Turnusordningen udarbejdes under hensyn til uddannelsernes akkreditering. i Vi skal altså sikre, at vi kan tilvejebringe en frisk evaluering i.f.m akkrediteringen. Endelig kan nylige studieordningsrevisioner fordre en hurtig evalueringsindsats, der kan bryde med den vedtagne turnus. Da denne evaluering også skal kunne anvendes til at indsamle og udveksle erfaringer på tværs af uddannelser og UFUer vil der blive udarbejdet et fælles spørgeskema, men med mulighed for at hver enkelt UFU vil kunne udarbejde tilføjelser. Der nedsættes et særligt evalueringsteam under studienævnet, som vil få til opgave at udvikle spørgeskema og som efter at spørgeskemaerne er udfyldt vil generere data til hver af de UFU, der har fået en uddannelse evalueret. Resultatet af evalueringen diskuteres på Studienævnsmødet i august måned. Derudover har hver enkelt UFU mulighed for at diskutere resultatet af evalueringen med de studerende på et semesterstartsmøde i september. i Når denne evalueringsprocedure er blevet besluttet vil studienævnet snarest herefter tage stilling til en konkret turnusplan.