KVARTERPARK I NV-KVARTERET INDBUDT PROJEKTKONKURRENCE DOMMERKOMITEENS BETÆNKNING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KVARTERPARK I NV-KVARTERET INDBUDT PROJEKTKONKURRENCE DOMMERKOMITEENS BETÆNKNING"

Transkript

1 KVARTERPARK I NV-KVARTERET INDBUDT PROJEKTKONKURRENCE DOMMERKOMITEENS BETÆNKNING Projektkonkurrence udskrevet af Københavns Kommune, Kay Wilhelmsen Gruppen og Kvarterløft Nord-Vest

2 INDLEDNING I maj 2006 udskrev partnerskabet mellem Københavns Kommune, Kay Wilhelmsen Gruppen og Kvarterløft Nord-Vest en projektkonkurrence om forslag til udformning af København NV's nye store centrale park. Konkurrenceområdet består af tre delområder: Det centrale parkområde, Frederikssundsvejens Skoles idrætsarealer og Hulgårds Plads. I konkurrenceområdets opdeling lå en af opgavens store udfordringer, idet der var ønsket en helhedsløsning, som kan realiseres etapevis. Konkurrencen, der blev afholdt i henhold til EU-direktiv nr. 2004/18/EF (Udbudsdirektivet), blev den 11. maj 2006 bekendtgjort til Den Europæiske Unions Tidende, og følgende fem deltagerhold blev inviteret til at udarbejde forslag: Preben Skaarup Landskabsarkitekt MAA MDL PLR med Transform Arkitekter, kommunikationsbureauet Kernel A/S, billedkunstner Nis Rømer og Midtconsult A/S SLA med Lemming & Eriksson, idébureauet 2+1 og forfatter Jan Sonnergaard JDS v/ Julien De Smedt med Base Landskabsarkitekter, Carlberg & Christensen og Nikolaj Cederholm Schønherr Landskab med Rambøll Nyvig og billedkunstner Eva Koch Birk Nielsens Tegnestue med COWI A/S, belysningsrådgivere Hansen & Henneberg, procesrådgivere Forstadskonsulenterne og kunstnergruppen Parfyme Konkurrencematerialet blev udsendt til de konkurrerende den 21. juni 2006, og ved konkurrenceperiodens udløb den 28. september 2006 havde alle fem deltagerhold indleveret forslag. Alle forslag blev optaget til bedømmelse af dommerkomiteen. Dommerkomité Vicedirektør Jon Pape, Københavns Kommune, Vej & Park (formand) Landskabsarkitekt, projektleder Maria Miret, Vej & Park, Projektkontoret Teamchef Dan Mogensen, Københavns Kommune, Plan & Arkitektur Områdeløft Kontorchef Christian Sonne, Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltn. Projektleder Erik Gren, Kay Wilhelmsen Gruppen Styregruppeformand Jørgen Rose, Kvarterløft Nord-Vest Skoleleder Bjarke Huss, Frederikssundsvejens Skole Beboerrepræsentant Mads Dissing, HT-Gruppen Landskabsarkitekt MAA Bettina Lamm, idrætskyndig arkitektfagdommer Arkitekt MAA Merete Ahnfeldt-Mollerup, udpeget af AA Landskabsarkitekt MAA MDL Steen Bisgaard Jensen, udpeget af AA Rådgiver for dommerkomiteen Arkitekt MAA Sanne Maj Andersen, Kvarterløft Nord-Vest, Kvarterløftsekretariatet 2

3 Konkurrencens sekretær Arkitekt MAA Jesper Kock, AA's konkurrencesekretariat I dommerkomiteen medvirkede Dan Mogensen i stedet for specialkonsulent Kim Spiegelberg Larsen, Københavns Kommune, Det Centrale Kvarterløftsekretariat, mens Maria Miret medvirkede i stedet for sektionsleder Kristian Nabe-Nielsen, Vej & Park, Projektkontoret. Konkurrenceforslagene blev bedømt ud fra følgende kriterier, jf. konkurrenceprogrammet: "Forslagene vil blive vurderet på deres arkitektoniske, funktionelle og tekniske løsninger i forhold til konkurrenceprogrammets ønsker og krav. Der vil blive lagt stor vægt på sandsynligheden for at forslagene kan realiseres inden for den økonomiske ramme for projektet". Som baggrund for dommerkomiteens bedømmelse blev der foretaget en teknisk, funktionsmæssig og økonomisk undersøgelse af forslagene. Undersøgelsen blev udført af Vej & Park. Bedømmelsen blev påbegyndt den 9. oktober Dommerkomiteen afholdt i alt fire møder, og på det afsluttende betænkningsmøde den 10. november 2006 besluttede man i enighed at udpege forslag nr. 2/12400 som vinder af konkurrencen. København, den 10. november 2006 Sign. dommerkomiteen 3

4 OM KONKURRENCEN OG FORSLAGENE SOM HELHED Det er overordnet en vanskelig opgave, de fem tegnestuer har taget på sig. Konkurrenceprogrammets område er sammensat af tre helt forskellige arealer, der af historiske årsager er meget klart afgrænsede og så at sige vender ryggen til hinanden. Det gælder Hulgårds Plads, det såkaldte HUR-areal og Frederikssundsvejens Skoles idrætsareal. Det er målet, at disse tre områder skal bindes sammen til en helhed, men samtidig er der specifikke krav i programmet, der gør, at forslagsstillerne nødvendigvis må fastholde de tre områders særlige karakter. Samtidig skal deltagerne tage hensyn til en bebyggelse, der endnu ikke eksisterer, og opfylde et særdeles komplekst funktionelt program. Programmet omfatter et stort antal aktiviteter, herunder fornyelser som et samarbejde mellem kvartermiljøstation og bemandet legeplads, og en udvikling af skolens arealer til et mere ambitiøst aktivitetsområde, med både holdsport og frie udfoldelsesmuligheder. Opgavens centrale del er dog HUR-grunden, hvor tegnestuen Arkitema opfører en boligbebyggelse, hvis friareal til dels indgår i parken. I denne del af parken skal der både sikres mulighed for aktiviteter, en beskyttelse af boligernes privatsfære og adgang for redningskøretøjer. Endelig er det et stort ønske, at parken fremstår som noget særligt, et anlæg af høj kvalitet, der kan bidrage til at løfte kvarteret. Det kan således ikke undre, at ingen af de fem forslag til fulde har opfyldt programmets ønsker og krav, men hver især rummer værdifulde bud på dele af opgaven. Alle forslag er umiddelbart realisérbare. I konkurrenceprogrammet var der særligt lagt vægt på, at parken kan realiseres etapevis, at delområde 1 kan realiseres inden for den anviste sum (18,7 mio. kr. ekskl. moms), at de trafikale forhold er løst på en velfungerende og velintegreret måde, at projektet tilgodeser skolens idræts- og undervisningsbehov, at den bemandede legeplads er integreret i projektet og at kvartermiljøstationen er integreret heri, samt at der i forslaget er vist, hvordan grænsefladerne mellem de tre delområder er bearbejdet, således at parken fremstår som et hele, uanset hvor stor en del af projektet der er realiseret. Med udgangspunkt i disse forudsætninger har det haft stor betydning, hvilket forslag der bedst egnede sig til en videre bearbejdning i dialog med borgerne. Her har dommerkomiteen vurderet hovedgrebets robusthed over for en proces, forslagsstillernes økonomiske prioriteringer, som den kan aflæses i forslagets stofvirkninger og bærende elementer, og forslagsstillernes beskrevne ideer til næste fase (dialogfasen). Overordnede greb Ud af de fem forslag har fire lagt meget stor vægt på udformningen af stiforløbet gennem hele parken. Det er gjort forskelligt, men i alle tilfælde således at bevægelsen markeres meget tydeligt. Det femte forslag, 3/00162, har betonet bevægelsen mindre kraftigt i forhold til dannelsen af tre næsten klassiske parkrum, hvor den besøgende diskret passerer forbi. Også to andre forslag, 4/31188 og 5/14534, betoner og fremhæver forskellen mellem de tre områder, men altså her med et stærkt markeret belægningselement som modvægt. Endelig er der to forslag, der tværtimod søger at binde parken sammen til én organisk helhed, begge med utraditionelle, stærke virkemidler. Både forslag 1/64561 og forslag 2/12400 rummer forunderlige elementer i meget stor skala, der skal overvinde den rumlige adskillelse af de tre rum. I to af forslagene er især område 1 (HUR-grunden) meget præcist og følsomt bearbejdet, som et mere intimt opholdsområde i parken, og i disse forslag har man i det hele taget søgt at definere områderne præcist, både funktionelt og formmæssigt. De øvrige tre har lagt mere vægt på at udviske overgangene mellem de tre zoner, forslag 1/64561 søger endda at realisere hele projektet inden for det anviste beløb. 4

5 Det er dommerkomiteens opfattelse, at disse delvist overlappende tilgange alle har værdi. Man har dog alligevel valgt at prioritere den funktionelle åbenhed højst, ikke mindst af hensyn til solens bevægelser gennem dagen og året. De meget fastlåste funktionelle bindinger forekommer at kunne blive irritationsmomenter, især om eftermiddagene, når der er skygge over en del af de designerede 'lysthaver' i forslag 4/31188 og 5/ Dialog og udviklingsproces De fem forslag har meget forskellige tilgange til dialogprocessen. Nogle foreslår, at borgerne er konkret medskabende i udvalgte felter i området (1/64561, 3/00162), andre diskuterer mere, hvordan borgerinddragelsen kan få kvalitet (2/12400, 5/14534), og endelig giver forslag 4/31188 nogle konkrete elementer / legeredskaber, som parkens brugere kan flytte rundt med. Det er dommerkomiteens opfattelse, at rådgivere i borgerinddragelsesprocesser skal søge at forstå og oversætte brugernes behov til god form, og dermed er hverken den konkrete udlodning af mindre dele af forslaget eller tanken om færdigdesignede elementer interessante bud på denne opgave. Samtidig er det givet, at det vindende forslag i sit hovedgreb skal have en robusthed, der gør at det stadig står tydeligt og stærkt efter en proces, hvor mange stemmer har påvirket detaljerne. Derfor har dommerkomiteen valgt at nedprioritere projekter, hvor detaljerne forekommer at være den bærende kvalitet. Stoflighed Hvad er en bypark? Forslagene udtrykker helt forskellige opfattelser af de æstetisk-stoflige forventninger, man kan have til en urban park. Forslag 1/64561 og 4/31188 præsenterer begge et råt og 'ungdommeligt' udtryk, men i den stoflige bearbejdning er de vidt forskellige. I 1/64561 er den formmæssige bearbejdning holdt på et minimum, således at indtrykket er som af en filmudgave af et mellemrum i New York eller Los Angeles, med stærke lysvirkninger, store elementer og rå kanter. I 4/31188 er det stik modsat her er hver eneste hjørne bearbejdet formmæssigt, så man mere tænker på en europæisk gennemdesignet bypark fra Barcelona eller Rotterdam. Den overordnede stoflige virkning er her mere pladsagtig, men megen belægning og græs og træer er fremhævet på særlige skulpturelle plateauer. 3/00162 er den traditionelle bypark, med plæner, hække og rumdannende løvtræer. Mens forslag 2/12400 og 5/14534 bevidst arbejder med en plantemæssig mangfoldighed og forskellige stoflige oplevelser, nok inspireret af skolens ønske om at supplere arboretet og udvide mulighederne for natur-teknikundervisning i parken. Her er der imidlertid igen forskel på de ordnede forhold i forslag 5/14534 og den mere anarkistiske tilgang i forslag 2/12400, der nærmest er billedkunstnerisk i præsentationen. Identitet De fem forslag har forskellige bud på parkens og hele områdets identitet. Her skiller forslag 1/64561 sig ud med den idé, at parken skal kunne ses fra verdensrummet. I alle forslag er der klare henvisninger til de brugerinterviews, der indgår i konkurrenceprogrammet, og nogle har tydeligvis suppleret med yderligere besøg i Nordvest. Forslag vedlægger en video med interviews med tilfældige borgere på stedet. Men er opgaven at lave en park til det eksisterende Nordvest eller til det kommende? Det besvarer de fem forslag meget forskelligt, med netop 1/64561 som det mest statiske forslag, idet man stort set ikke bruger ressourcer på forbedringer af landskabet, og så modsat med 2/12400 som det mest visionære, der tillader sig at tænke en helt ny bymæssig identitet for området. Økonomi Dommerkomiteen har vurderet, at etape 1 for alle fem forslag kan realiseres inden for den økonomiske ramme på 18,7 mio. kr. ekskl. moms, således som det var fastsat i konkurrenceprogrammet. 5

6 Forslag nr. 2 / UDPEGET SOM VINDERFORSLAG SLA A/S Projektteam: Stig L. Anderssson, Thomas Kock, Signe Høyer Fredriksen, Salka Kusk, Michelle Nielsen Dharmaratne, Cecile Milsted Lind, Simone Maxi, Friedemann Rüter og Martin Søberg Ingeniørfirma Lemming & Eriksson Knud Bay og Lars Kofoed 2+1 Idébureau Mike Lippert og Rasmus Rune Nielsen Forfatter Jan Sonnergaard m 6

7 1001 TRÆ Nord-Vest kunne godt bruge lidt mere eventyr. Sådan indleder vinderne beskrivelsen af deres forslag til en landskabelig bearbejdning af kvarterparken. Hele parken møbleres med udgangspunkt i tre grundelementer i form af et righoldigt udbud af træer, høje lysmaster samt tre kegleformede bjergtoppe. Projektet har som sit hovedtema lys og farve, der tilvejebringes gennem et mangfoldigt udvalg af træsorter, plantet i et organisk forløb på langs gennem parkens forskellige rum. En asfalteret sti følger i en slynget bevægelse træstimen og forbinder Hulgårds Plads i den nordlige ende med Ørnevej mod syd. På Hulgårds Plads spredes asfalten ud i et felt og danner plads mod byens trafik. Parkens flade samles af et stort græsareal, der spændes ud mellem de forskellige bygningsvolumener. Store lysmaster er placeret i løs struktur parallelt med træer og sti. Lyset gør stien og parken tilgængelig i de mørke timer og vil iscenesætte træernes farver til en ny oplevelse. Som opholdspladser foreslår projektet stjerneformede betonfigurer i varierende størrelser strøet ud langs stiforbindelsen. De tre bjergformer er som genkendelige stedsmarkører placeret strategisk i hvert sit delområde. På Hulgårds Plads er det mindste bjerg på 8 meter integreret i den bemandede legeplads og tænkt som en form, som miljøstationen kan bygges ind i. På skolens idrætsareal ligger et bjerg på 11 meter, der kan indgå i den fysiske aktivitet og som opholdssted for udendørs undervisning. I parken langs Hulgårds Have og ned mod Ørnevej ligger det tredje og højeste bjerg på 15 meter, hvorfra der tilbydes udsigt over byens tage. 7

8 Projektets titel 1001 træer refererer til det mangfoldige og varierede plantevalg, som forslaget bidrager med. Mod Hulgårds Plads fortættes sammenstillingen af eksotiske og farverige træsorter og markerer sig ud imod det trafikale kryds. I bevægelsen gennem parken afløses beplantningen gradvist af mere hjemmehørende arter. Der foreslås 26 forskellige træsorter valgt ud fra deres farverige udtryksfuldhed i løv og blomst året rundt. Som mere eksotiske sorter nævnes japansk kirsebær, koreagran og blyantene, mens de mere traditionelt hjemmehørende arter inkluderer seljerøn, hvidtjørn og skovfyr. Forskellige funktioner er udlagt i cirkulære figurer placeret strategisk, men fleksibelt rundt om i parken. Arealer til beachvolley, petanque og streetbasket ligger på Hulgårds Plads, mellem skolen og boligområdet findes en ellesump, og på idrætspladsen er der optegnet multiareal på græsfladen og flader til løb og spring. Mod Hulgårds Haves boligbebyggelse er rummene mere stilfærdigt anlagt med plæne og enkelte træer. Projektet er et poetisk og oplevelsesrigt bud på landskabelig bearbejdning af parkområdet. De tematiske grundelementer giver sammenhængskræft til de tre ellers meget forskellige delområder, som parken består af. Samtidig udviser møbleringsprincippet en fleksibilitet, der formår at tilgodese de tre delområders særlige rumlige og funktionelle sammehæng. De landskabelige elementer adskiller og samler på en gang boligområde, park og skole. Projektet løser med træstimens forløb på overbevisende måde ønsket om både at sammenbinde de forskellige landskabsrum og samtidig at skabe en naturlig grænse mellem parken på den ene side og skolens grønne arealer på den anden. Overgangen er med enkelte midler både styrket og sprængt. Det slyngede forløb af træer og sti laver et slag ind i skolens idrætsområde, ligesom nogle af idrætsbanerne er lagt ud på Hulgårds Plads. 8

9 oktoberkirsebær japansk kirsebær tretorn gran lærk valnød ene thuja eg guldpil ildløn poppel asp pære, mirabel, paradisæble vildæble, blomme hassel lind birk fyr fuglekirsebær hvidtjørn røn De fire markante grundelementer: Lys, træer, bjerge og stiforløb, der møblerer og strukturerer kvarterparken, skaber et særegent sted, som har stemning og atmosfære. Træet, stjerner, mennesket skaber et helt eget univers. Sådan er poesi, når den er bedst. Vægten er lagt på stoflighed og variation, hvilket gør den rumlige organisering meget fleksibel. Det tilbyder på en gang et helt unikt sted og er samtidig utrolig enkelt i sin struktur. Det er i sammenstillingen af de forskellige karakterfulde elementer, at den rumlige variation opstår. Forslaget er fleksibelt, ikke mindst fordi det arbejder med et elastisk formsprog, der synes at stille sig åbent over for justeringer. Træerne udgør projektets centrale, sansemæssige og rumskabende element. Heri ligger hele projektets unikke og sted-skabende udtryk med en rig variation af farverige træer, der sammenstilles på forunderlig vis i et langstrakt forløb. De mange træer bringer naturen ind i Nord-Vest som en kontrast til områdets ellers urbane og fragmenterede karakter. For at tilgodese parkens særegne karakter fra første færd, vil det være en fordel at etablere området med en del store træer fra starten af. Træstrukturen får følgeskab af et slynget stiforløb i asfalt, der bevæger sig gennem parken med plads til både gående og cyklende. Landskabet vækker mindelser om en romantisk have med sit slyngede bevægelsesforløb, der skaber skift og overraskelser i den rumlige oplevelse. Man kan ikke overskue det hele på en gang, hvilket sandsynligvis vil få parken til at virke større end den er. Hulgårds Plads tilføjes et nyt lag af romantisk rumlighed over den geometrisk stramme 'krins'. 9

10 Terrænspringene løser forslaget gennem en udglatning af områdets niveauforskelle. Samtidig anvendes sammenhængende overflader i form af græs og asfalt, der let optager kotemæssige variationer. Idræt og bevægelse er en vigtig del af programmet, dels i kraft af skolens ønskede sportsarealer, dels som sted for den selvorganiserede idræt og den mere spontane bevægelsesudfoldelse. I forslaget har man placeret en del af sportsarealerne ud mod Hulgårds Plads. Programmet 'lægges ned over' parken på en måde, så de øvrige beboere inviteres til at bruge idrætsfaciliteterne, ligesom skolearealet får glæde af den landskabelige bearbejdning i form af bjerge træer og stiforløb. Ved etapedeling kan det dog give et problem for skolen, at deres idrætsbaner sløjfes, indtil en realisering af Hulgårds Plads med supplerende idrætsarealer er mulig. Sportsbaner er lagt sammen i multifunktionelle figurer, der integrerer flere aktivitetsmuligheder og således skaber åbenhed for fortolkning af anvendelse. Beachvolleyarealet og petanquebanen er forenet i en artikuleret cirkulær figur på Hulgårds Plads. På skolens idrætsplads er flere idrætsfunktioner indlagt i en samlet signatur på det åbne græsareal, der dog er for småt til ønsket om en 7-mands fodboldbane. Projektet formår at give form til idrættens rum og forankre dem i parkens landskabelige udtryk, så steder til ophold og bevægelse flettes sammen. Variationen kombinerer sted og idræt; det er sjovt at se på nogen, der gør noget, ligesom det inspirerer at være aktive, der hvor andre opholder sig. Streetbasket er tegnet som signatur mellem træerne på asfaltpladsen ud mod trafikken. Fladen er fri og tilgængelig for andre aktiviteter, når der ikke spilles bold, selvom det er tvivlsomt, hvorvidt det er realistisk med en boldplads uden indhegning. Pladsen ud mod trafikken udlægges som flade for leg og markeringer. Hjørnet af Hulgårdsvej og Frederikssundsvej er et af de mest trafikerede i København med pendlertrafik i høj fart, og det er ikke sandsynligt, at det yderste hjørne vil kunne skabe grundlag for spontan leg. Legepladsen på Hulgårds Plads er forankret omkring det mindste af de tre bjerge. Projektet har i dets streg reduceret legepladsen væsentligt, og den multibane der i dag er integreret i legepladsen, er her lagt ud på den offentlige plads, hvilket gør den mindre tilgængelig for børnene på den bemandede legeplads. Den bemandede legeplads er i det hele taget kun sporadisk beskrevet og lægger op til en yderligere bearbejdning. 10

11 Bjergene skaber en markant signatur som enorme landskabelige elementer i området. Med reference til ægyptiske pyramider er de tænkt som rumlige markører, der dukker op, når man bevæger sig igennem parken. De udgør et dragende element til både ophold og bevægelse. Et sted at gå hen noget at komme efter bakker kan man ikke lade være med at bevæge sig op på. Der rejses dog tvivl om, hvorvidt de op til 15 meter, som det højeste bjerg er sat til, er nødvendige for en rumlig, landskabelig effekt. Bjergenes skrænter opleves som meget stejle, hvilket gør dem svært tilgængelige og meget overfladesarte. En kraftig bearbejdning af bjergene bliver derfor helt nødvendig i den videre proces. Det er ønskeligt, at de reduceres i højden, at de gøres overfladerobuste, og ikke mindst at de bliver tilgængelige for ophold og leg. Dommerkomiteen fortolker også bjergene bredt som skulpturelle markører i landskabet, der kan få andre former og overflader end de beskrevne. Fra havekunsten hentes referenceeksempler som sneglehøje, landartskulpturer og trappeforløb. Der er potentiale for en stor videreudvikling i forslaget, hvilket dels giver en kæmpe udfordring, men også en mulighed for en reel borgerinddragelse. Projektgruppen beskriver en borgerinddragelsesproces med anvendelse af video og billede som dialogredskab, hvor også skolens elever inddrages. Der lægges vægt på fortolkningen af stemninger og inddragelse af nonverbal kommunikation frem for funktionaliteten. Projektet lægger op til videre bearbejdning ikke mindst i forhold til legeplads, bjerge og idrætsarealer. Men samtidig er det vigtigt at fastholde tonen i projektet igennem denne proces, så det særegne ved landskabet ikke går tabt. I en borgerinddragelsesproces kan forslag til bjergenes endelige udformning indgå. Hvis bjergene skal rumme bygninger som ungehus, miljøstation eller legepladsbygning, så skal de anlægges med bygningsmæssige grundlag helt fra starten af. En enig dommerkomité finder, at projektet på et konceptuelt niveau med sine på én gang enkle og samtidig meget stoflige virkemidler på overbevisende vis løser opgaven. Projektet udviser en stor forståelse for stedet. Det formår at modsvare områdets sammensatte karakter af meget forskellig artede rum og kontekst, samtidig med at parklandskabet i et markant greb skaber en stærk signatur for området. 11

12 Forslag nr. 1 / JDS Architects ApS v/ direktør Julien De Smedt Team: Nikoline Dyrup Carlsen, Tove Entin, Martin Berg, Andrew Vann og Magnús Freyr Gislason Moe & Brødsgaard v/ Alex Fraenkel Carlberg & Christensen Nikolaj Cederholm m 12

13 KVARTERPARK NV Forslagets hovedidé er etableringen af en række byggede elementer af forskellig karakter, der tilsammen danner ordene KVARTERPARK NV, samt et tårn hvorfra man kan betragte disse elementer. Dermed tilkendegiver forslagsstillerne, at de ser det som en hovedopgave i konkurrencen at vække opmærksomhed i forhold til de mange tusinde, der kører forbi Hulgårds Plads hver dag, og i det hele taget skabe et sted, der er opsigtsvækkende og usædvanligt. Samtidig retter forslaget sig i høj grad mod yngre brugere, der må tænkes at få et stærkt tilhørsforhold til det nye vartegn. Bogstavelementerne skal udformes i dialog med brugerne, og de er således kun overordnet beskrevet, men er altså til rådighed for en mangfoldighed af funktioner, fra nyttehaver til legepladser. Tårnet er stablet op af flere idrætsfunktioner og vil således være fyldt med liv det meste af dagen. Parken består i øvrigt af græsflader gennemskåret af grusstier, der forbinder bogstaverne. De eksisterende træer bibeholdes. 13

14 Dommerkomiteen vurderer, at ideen om et idrætstårn er stærk og spændende, ligesom tårnet i sin formgivning fremtræder karakterfuldt. Det erkendes, at forslaget er meget konsekvent i sin prioritering af tårnet, der tænkes at være hovedudgiften i budgettet, med 11 millioner kroner. Imidlertid er det dommerkomiteens opfattelse, at den skrabede udførelse af resten af projektet, der er en konsekvens af forslagsstillernes prioritering, vil virke afvisende og måske endda forstærke opfattelsen af Nordvest som et nedslidt og lidt trist område.

15 Selvom parken skal bibringe til at gøre kvarteret mere positivt synlig i omverdenen, anses det ikke for nødvendigt at skrive Kvarterpark NV, så det kan ses på Google Earth, som det beskrives i programmet. Tværtimod ønsker man i højere grad at prioritere livskvalitet for beboerne i området end reklameeffekt i forhold til de forbipasserende. Hertil kommer, at det betones stærkt i programmet, at parken skal være for alle, og forslagets entydige prioritering af ungdomskultur kan risikere at virke decideret afskrækkende på andre brugergrupper som småbørnsfamilier og ældre.

16 Forslag nr. 3 / Schønherr Landskab Rambøll Nyvig Billedkunstner Eva Koch m 16

17 KRINSEN, FÆLLEDEN OG BYHAVEN Projektet tager udgangspunkt i en analyse af konkurrenceområdets infrastruktur og byggede landskab. Konklusionen er, at Hulgårds Plads, som den ekstroverte, er gemt bort og Krinsen overset, mens det bagvedliggende parkområde lukker sig omkranset af de kommende boliger og skolen med sin åbne ryg mod Frederikssundsvej. Forløbet fra det trafikerede til det rolige og lukkede er projektets afsæt. Forslagsstillerne beskriver parkens formelle afsæt som bestående af et samlende og et åbent lag. Det samlende lag etableres fra start som et bevægelsesbånd, hvorfra naturoplevelsen, mødet med andre mennesker og den fysiske udfoldelse kan finde sted. Det åbne og mangfoldige lag kommer til udtryk i en strategi, hvor pladser / punkter på bevægelsesbåndet udvikles i fremtiden til at optage borgernes behov og ønsker. Projektets ambition er at "skabe rammerne for en proces, et udviklingsforløb, der aktiverer og inddrager områdets beboere, for i fællesskab at skabe en brugbar og smuk park". Med udgangspunkt i konkurrenceområdets forskellige kvaliteter underdeles det i tre karakteristiske parkområder Krinsen, Fælleden og Byhaven. Krinsen udgøres af de eksisterende lindetræer på Hulgårds Plads, som fremhæves ved at pladsens øvrige bevoksning fjernes og udtyndes samt ved samling af pladsens gulv til én græsflade. Den bemandede legeplads og miljøstationen lægges i den trafikalt bedst tilgængelige del af området. Hulgårds Plads særlige karakter ønskes forstærket, ved at Krinsens lind fremstår som én sammenhængende krone på en grøn flade. Fælledens græsflade forbinder skolens idrætsområder med Hulgårds Have. Fælleden indrettes til sportslige aktiviteter og større arrangementer som koncerter, markeder og forsamlinger. Arboretet udvides med nye træplantninger i fælledens kant. 17

18 Byhaven beskrives som parkens foyer mod de tilstødende boligkvarterer. Byhaven udformes som et småskaleret bakke- og dallandskab med store rumlige variationer. Træer og buske med spiselige frugter danner en frugthave. Byhaven beskrives som mulig baggrund for kommende haveforeninger, skolehaver eller lignende. Ungehuset / cafeen lægges som forudsat i forbindelse med en X-plads ud til Stærevej. Bevægelsesbåndet udstrækker og sammenbinder parken, og X-pladserne danner mindre rumligheder, som knyttes til ophold, aktiviteter og møder. Pladserne er det bærende i projektets borgerinddragelse og udvikles i samarbejde med de øvrige interessenter i området. Til de forskellige workshops tages der udgangspunkt i nogle idékataloger, som udfolder mulighederne i de karakteristiske områder Krinsen, Fælleden og Byhaven. Materialerne beskrives som langsigtede og holdbare. Bevægelsesbåndet udlægges af slotsgrus med en ubehandlet stålkant som afgrænsning. Der præciseres en række frugtsættende træer og buske til Byhaven, og buffersconen mod Hulgårds Have tilplantes med forskellige prydgræsser. Projektets styrke er dets strategi og enkle formsprog. Den klare sammenføjende struktur med græsfladen og grusbåndet er det overordnede og gennemgående motiv. De klassiske parktræk som græssletten, lindetræerne og grusfladerne er velkendte og typiske for boligområder i Nord-Vest. På denne måde er projektet godt fæstet i NV, men lever efter dommerkomiteens opfattelse ikke i tilstrækkelig grad op til programmets krav om variation og oplevelse. X-pladsernes placering virker fornuftig og velvalgt, mens intentionen om borgerinddragelse i denne forbindelse virker for afgrænset og restriktiv. Beskrivelsen af Hulgårds Plads særlige karakter er, som resten af projektet, enkel og klar i intentionerne. Rummet renses, så Krinsen igen kan sætte takten, og pladsens gulv forstærkes. Bearbejdningen af især gulvet samt den afklarede legeplads og miljøstation er overbevisende, mens de eksisterende linds tilstand mod Frederikssundsvej gør det vanskeligt at tro på en restaurering af trærækkerne. Miljøstationen og den bemandede legeplads lægges fornuftigt i den lettest tilgængelige del af pladsen. Fælleden som den store græsflade til sport og idræt, der sammenbinder skoleområdet med parken er velkendt og populær. Under bedømmelsen har det imidlertid været diskuteret, om terrænforholdene og arboretet i grænsen mellem de to områder udgør en hindring for oplevelsen af den ønskede rumlige sammenhæng. Byhavens bevægede terræn og intentionen i retning af en urban frugthave er både fin og poetisk, men desværre skuffer den ved at være for svagt illustreret, særligt da denne del udgør projektets 1. etape. 18

19 Dommerkomiteen har haft stor forståelse for projektets værdige og afmålte brug af effekter, men vurderer samtidig, at det er for forsigtigt til rigtigt at kunne tilbyde identitet og karakter til den kommende park. 19

20 Forslag nr. 4 / Preben Skaarup Landskabsarkitekt MAA MDL PLR Medarbejdere: Landskabsarkitekter Mogens Dueholm, Martina Wøldicke Rahkonen og Freja Løgager Kynde, arkitekt Tina Christensen og byplanlægger Mariane Vistisen Transform arkitektur + urbanisme Lars Bendrup. Medarbejder: Stud.arch. Tina Andersen Kernel IBH Ph.d., seniorkonsulent Rune Dalgaard Explora A/S Sociolog Henrik Dahl Midtconsult a/s Ingeniør Jens Lauritsen Billedkunstner Nis Rømer m 20

21 MOVING NORDVEST Projektet tager udgangspunkt i ønsket om at bevæge NV og satser bevidst på at realisere en forenklet udgave af hele konkurrenceområdet allerede i 1. etape. Det er urbaniteten, livet og bevægelsen, som ønskes udtrykt ved parkens ændrede indhold, både under projektering, men også senere af engagerede borgeres medvirken. Forslagets formelle strategi er at underdele det samlede område i tre mindre områder med hver deres klare identiteter. Argumentet herfor er at udnytte de eksisterende kvaliteter samt den ny parks uensartethed. Haven sammenlignes med en frodig og traditionel romantisk have med et bevæget terræn, snoede stier og stor oplevelsesrigdom. Det bevægede terræn skabes ved at vippe de kantede græsflader i forskellige retninger og lede stierne over dette knækkede forløb. Haven skal på samme tid opfylde ønsket om både stille væren og møde mellem forskellige tempoer. Af hensyn til de kommende boliger lægges den gennemgående trafik i parkens nordlige side. Ungehuset / cafeen lægges nedgravet ved hjørnet af Ørnevej og Uglevej. Huset indrettes med forplads mod gaden og terrasse orienteret mod parken. Fra bygningens skrånende græstag vil det angiveligt være muligt at nyde solnedgangen til de sidste stråler. Pladsen er Hulgårds Plads, der deles diagonalt med et lavt hegn mellem et belagt område og et bevokset område. Pladsens belagte del udformes med et ensartet gulv i den nordlige del, hvorpå et gridnet på 10 x 10 meter udgør et slags spillebræt for de kommende aktiviteter. Nettet fungerer som grundlag for indretning af pladsen og det specialdesignede inventarkatalog. Forslaget beskriver en holdning til brug af vand på pladsen, der inkluderer både brandhaner, render og forsinkelsesbassiner. Den bemandede legeplads lægges sammen mellem lindetræerne ud mod Hulgårdsvej, hvor også genbrugspladsen ligger i det sydvestlige hjørne. 21

FOLKETS PARK IDÉ: NATUREN BRYDER GENNEM ASFALTEN

FOLKETS PARK IDÉ: NATUREN BRYDER GENNEM ASFALTEN FOLKETS PARK Folkets Park har allerede en stærk historie: Fortællingen om Naturen som bryder gennem stenbroen. Vi bevarer og forstærker denne historie om at naturen gør sit indtog i byen. En vulkan symboliserer

Læs mere

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur. 08.04.2014 SØNDERGADE BAGGRUND for vurdering af park og mur NØRREGADE Politi Kousgaard Plads

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Med udgangspunkt i de tre forslag til Espergærdes fremtidige udvikling og tegnestuen PK3 s skitseforslag til Espergærde bypark har vi

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København 29.08.08 Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og

Læs mere

DEN GRØNNE FORBINDELSE I DEN GRØNNE RING DISPOSITIONSFORSLAG TIL NYT IDRÆTS - OG LÆRINGSANLÆG I ESBJERG 06.05.2014

DEN GRØNNE FORBINDELSE I DEN GRØNNE RING DISPOSITIONSFORSLAG TIL NYT IDRÆTS - OG LÆRINGSANLÆG I ESBJERG 06.05.2014 DEN GRØNNE FORBINDELSE I DEN GRØNNE RING DISPOSITIONSFORSLAG TIL NYT IDRÆTS - OG LÆRINGSANLÆG I ESBJERG 06.05.2014 DEN GRØNNE FORBINDELSE I DEN GRØNNE RING IDRÆTS - OG LÆRINGSANLÆG I ESBJERG 06.05.2014

Læs mere

Fredningsforslag Kbh. den 11. april 2011 Vitus Berings Park i Horsens

Fredningsforslag Kbh. den 11. april 2011 Vitus Berings Park i Horsens Fredningsforslag Kbh. den 11. april 2011 Vitus Berings Park i Horsens Identification: Region: Midtjylland Kommune: Horsens Kommune Adresse: Andreas Flensborgs gade, Kongensgade og Claus Cortsens gade Matr.nr.:

Læs mere

ARKITEKTURPRIS 2015 VINDER KONGEHØJSKOLEN

ARKITEKTURPRIS 2015 VINDER KONGEHØJSKOLEN KONGEHØJSKOLEN Skolebygning Transformering og nybyggeri Tøndervej 90 Arkitema Architects og MOE Skolen har gjort brug af en tidligere lagerbygning, der er indrettet som et rum til leg og bevægelse. Parallelt

Læs mere

Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart 11. SEPTEMBER 2014

Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart 11. SEPTEMBER 2014 Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart 11. SEPTEMBER 2014 Byudvikling gennem Klimatilpasning KlimaByen i Middelfart Danmarks Smukkeste Klimatilpasning gennemføres

Læs mere

RØDOVRE SYD. Åben idékonkurrence 2011

RØDOVRE SYD. Åben idékonkurrence 2011 RØDOVRE SYD Åben idékonkurrence 2011 12612 Taget og San Gimigano! Det horisontale og det vertikale Revitalisering fortætning urbane kvaliteter og landskabelige oplevelser en ny sammenfl ettet bystruktur!

Læs mere

P S Y K I A T R I S K E H A V E R Erfaringer fra Psykiatrisk Center Ballerup. maj 2014

P S Y K I A T R I S K E H A V E R Erfaringer fra Psykiatrisk Center Ballerup. maj 2014 P S Y K I A T R I S K E H A V E R Erfaringer fra Psykiatrisk Center Ballerup maj 2014 INDHOLD Formål 5 Intro - processen 6 Havens størrelse 8 Havens formsprog 10 Havens rammer 12 Bevægelse og flow i haven

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

Natur - H.C. Andersen Haven

Natur - H.C. Andersen Haven Natur - H.C. Andersen Haven Park med ådal og bymæssigt præg Eventyrhaven er på 2,8 ha (28.000 kvm) og hovedindtrykket af en stille og frodig park er bevaret fra parkens tidligste år. En stor kvalitet ved

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT

SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT Udarbejdet af Absolut Landskab i samarbejde med Mist+grassat. Projektet er udarbejdet i forbindelse med Turismepotentialeplaner i Søndervig og, Erhvervsmæssig

Læs mere

Det klassiske i det moderne

Det klassiske i det moderne Det klassiske i det moderne Nedenstående illustration viser entasis forslag til infi ll i Åbenrå 16. Husene i Åbenrå er klassisk udformede med facader opbygget i en fast rytme med pille-vindue-pille. Infi

Læs mere

FRØKÆRPARKEN 2030. en visionsplan for de grønne områder

FRØKÆRPARKEN 2030. en visionsplan for de grønne områder FRØKÆRPARKEN 2030 en visionsplan for de grønne områder FORORD/ INDHOLDSFORTEGNELSE Hvad er en vision? Et billede af en foretrukken fremtidig tilstand, en beskrivelse af hvordan noget vil se ud om et antal

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

Havedrømme og afstemning af forventninger

Havedrømme og afstemning af forventninger og afstemning af forventninger Haveidealer barokhaven, landmandshaven og den engelske landskabshave De historiske idealer ses ofte i byens offentlige parker. Til gengæld er mange af vores boligområder

Læs mere

Husumparken skitseprojekt. DGI Projekt- og landskabsværksted

Husumparken skitseprojekt. DGI Projekt- og landskabsværksted Husumparken skitseprojekt DGI Projekt- og landskabsværksted Indledning Husumparken er bydelens største åbne grønne areal. Som en del af Husum Kvarterplan er det besluttet at de rekreative muligheder skal

Læs mere

- Hvorfor nybyggeri? - Indledende undersøgelser - Skitseforslag - Landskabsbearbejdning - Facaderenovering - Forbedringer i den enkelte bolig -

- Hvorfor nybyggeri? - Indledende undersøgelser - Skitseforslag - Landskabsbearbejdning - Facaderenovering - Forbedringer i den enkelte bolig - LÆRKEPARKEN - Hvorfor nybyggeri? - Indledende undersøgelser - Skitseforslag - Landskabsbearbejdning - Facaderenovering - Forbedringer i den enkelte bolig - Spørgsmål Lærkeparken i dag ca. 11.000 m2 uudnyttet

Læs mere

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Side 2 Liselundvej salgsprospekt 2014 Enestående parkområde, hyggelige boliger og et væld af fritidstilbud lige om hjørnet. Det er Liselundvej.

Læs mere

Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark

Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark Notat vedrørende søområdet Side 1 Baggrund Grundejerforeningen Smidstup Strandpark ønsker at få set på deres lille søområde med nye øjne samt fokus på de rekreative

Læs mere

Carl Nielsen Hallen. Udearealer. september 2014. DGI Faciliteter & Lokaludvikling. DGI Faciliteter & Lokaludvikling

Carl Nielsen Hallen. Udearealer. september 2014. DGI Faciliteter & Lokaludvikling. DGI Faciliteter & Lokaludvikling Carl Nielsen Hallen Udearealer september 2014 - Projektværksted og tegnestue Bo Fisker Projektleder tegnestuen Bo.Fisker@dgi.dk Finn Refslund Arkitekt MAA Finn.Refslund@dgi.dk Netværk tegnestuen Christine

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 5.10.2015 at sende dette forslag om fælles gårdhave i Masnedøgadekarréen i høring.

Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 5.10.2015 at sende dette forslag om fælles gårdhave i Masnedøgadekarréen i høring. FORSLAG FÆLLES GÅRDhave Masnedøgadekarréen Masnedøgade 1-9, Jagtvej 207-209, Drejøgade 2-10 Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 5.10.2015 at sende dette forslag om fælles gårdhave i Masnedøgadekarréen

Læs mere

Lokalplan HL10 for et nyt boligområde i Hvissinge Øst. Glostrup Kommune OXBJERGVEJ SORTEVEJ SKOVSLETTEN SORTEVEJ R DOVRE MOTORRING 3 BYSTIEN

Lokalplan HL10 for et nyt boligområde i Hvissinge Øst. Glostrup Kommune OXBJERGVEJ SORTEVEJ SKOVSLETTEN SORTEVEJ R DOVRE MOTORRING 3 BYSTIEN Glostrup Kommune OXBJERGVEJ SORTEVEJ SKOVSLETTEN SORTEVEJ BYSTIEN MOTORRING 3 R DOVRE BIRKESKOVEN BYSTIEN FRALIGSVEJ PAUL BERGS ES VEJ MOTORRING 3 Lokalplan HL10 for et nyt boligområde i Hvissinge Øst

Læs mere

Placeringen afstemmes med funktionskrav til infrastrukturen. Diagrammet illustrere principiel forskydningen af jordmængder.

Placeringen afstemmes med funktionskrav til infrastrukturen. Diagrammet illustrere principiel forskydningen af jordmængder. HOVEDGREB Arkitektur og landskab 11 Da terrænets naturlige plateau er mindre end anlæggets areal er der behov for en tilpasning til terrænet. Placeringen afstemmes med funktionskrav til infrastrukturen.

Læs mere

VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014

VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014 VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014 Indledning I 2003 blev første etape af omlægningen af Varde Torv udført. Projektet er tegnet af kommunens landskabsarkitekt Charlotte Horn. GHB Landskabsarkitekter

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København København 2015 - Verdens Miljømetropol I 2015 er København med rette kendt som den af verdens hovedstæder, der har det bedste storbymiljø.

Læs mere

UDSIGTSPOSTER I SVANNINGE BJERGE

UDSIGTSPOSTER I SVANNINGE BJERGE UDSIGTSPOSTER I SVANNINGE BJERGE Åben konkurrence for arkitektstuderende 2013 1 INDBYDELSE, BAGGRUND OG MÅL Bikubenfonden indbyder til deltagelse i konkurrencen om udformning af en serie udsigtsposter

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

schønherr / stedet kommer først

schønherr / stedet kommer først schønherr / stedet kommer først program merværdi klimatilpasningsstempel? alle steder er forskellige alle steder har deres eget helt særlige karakteristika, nogen steder emmer af historie, stemning og

Læs mere

Stationstorv & Torvehal i Ry Skitseprojekt

Stationstorv & Torvehal i Ry Skitseprojekt Danø arkitektur September 2016 Stationstorv & Torvehal i Ry Skitseprojekt 23.09.2016 DANØ arkitektur & Danø arkitektur September 2016 Ry torv med Torvehal - ophold og aktivitet - mangfoldighed - følelse

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE FORSLAG. Østbanegadekarréen. Bilag 2 Østbanegade. Strandboulevarden 8-20, Classensgade 70-72 og Østbanegade 33-47.

FÆLLES GÅRDHAVE FORSLAG. Østbanegadekarréen. Bilag 2 Østbanegade. Strandboulevarden 8-20, Classensgade 70-72 og Østbanegade 33-47. Bilag 2 Østbanegade FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Østbanegadekarréen Strandboulevarden 8-20, Classensgade 70-72 og Østbanegade 33-47. Teknik- og Miljøudvalget vedtog den xx.xx.2015 at sende dette forslag om

Læs mere

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg Indledning Esbjerg Kommune ønsker at tilbyde ældre medborgere pleje i velfungerende plejefaciliteter, der yder respekt

Læs mere

HARALDSHUS 18-42, PRÆSENTATION AF GÅRDANLÆG FORSLAG

HARALDSHUS 18-42, PRÆSENTATION AF GÅRDANLÆG FORSLAG HARALDSHUS 18-42, PRÆSENTATION AF GÅRDANLÆG FORSLAG POPULUS landskabsarkitektur, CVR: 36463295 Langebrogade 6J, 4., 1411 København K, www.populus-co.dk SITUATIONSANALYSE OMRÅDE og EJENDOMME SITUATIONSANALYSE

Læs mere

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...

Læs mere

O R A N G E R I E T 32263

O R A N G E R I E T 32263 ORANGERIET DEL 1 1 Gl.Holtegaard har, udover sin symmetriske pragt, utrolige smukke elementer der tildeler den kontrollede have sin unikke karakter. Haven, har med sin historiske reference fra senbarokken,

Læs mere

VI DESIGNER LEVENDE RAMMER FOR MENNESKERS LIV

VI DESIGNER LEVENDE RAMMER FOR MENNESKERS LIV VI DESIGNER LEVENDE RAMMER FOR MENNESKERS LIV Hos Thing Brandt Landskab skaber vi æstetisk, funktionel og bæredygtig landskabsarkitektur, der danner grobund for værdifulde oplevelser. En øget fællesskabsfølelse

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

Studietur til Århus/Odder

Studietur til Århus/Odder Studietur til Århus/Odder Teknik- og miljøudvalget onsdag d. 1. oktober 2003 kl. 8.30 - ca. 16 Århus: Emiliedalen Sandbakken Søsterhøj Ny Moesgårdvej Holme Parkvej Odder: Stampmølleparken Søkrogen Emiliedalen

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010 ODENSE Forsker-og videnpark Maj 2010 Odense Forsker- og videnpark En bydel der summer af viden Over de næste 10-15 år skal området nord for Syddansk Universitet i Odense forvandles til en dynamisk forsker-

Læs mere

HAVEJE-ATELLIERNE 27681

HAVEJE-ATELLIERNE 27681 HAVEJE-ATELLIERNE 27681 BESKRIVELSE HAVEJE-ATELLIERNE INTENTION En spændende udviklings proces er i gang( ) Variation, kreativitet og liv på gaden. Et sted der er rart at være for dem der bor der, og tiltrækker

Læs mere

GAMLE HOLTEGAARD O R A N G E R I E T Projektkonkurrence

GAMLE HOLTEGAARD O R A N G E R I E T Projektkonkurrence GAMLE HOLTEGAARD O R A N G E R I E T Projektkonkurrence 6 GAMLE HOLTEGAARD O R A N G E R I E T Projektkonkurrence Lunden Pavillonen Orangeriet Historie og nutid Plassering Miljø og atmosfære Historiens

Læs mere

GRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen

GRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen GRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen Informationsmateriale til ekstraordinære afdelingsmøder november 2015 1 NAVNE OG BEGREBER MØDEDATOER HP4: HelhedsPlan del 4 også navnet på hele projektet med

Læs mere

Mulighedsstudie af omgivelserne ved Klostertorvet

Mulighedsstudie af omgivelserne ved Klostertorvet Mulighedsstudie af omgivelserne ved Klostertorvet Langs Klostergade Forhaverne Langs Vestergade Indhold Tre nedslag; Alle tre forslag bygger videre på eksisterende forhold og potentialer, som beskrevet

Læs mere

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

LUFTFOTO. SFO ens område består i dag primært af plæne og bakker med græs

LUFTFOTO. SFO ens område består i dag primært af plæne og bakker med græs LUFTFOTO SFO ens område består i dag primært af plæne og bakker med græs SITUATIONSPLAN Det opdaterede nye forslag til legepladsen SITUATIONSPLAN Det opdaterede nye forslag til legepladsen Gynge Slack-line

Læs mere

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse Nye tider Nye haller Invitation til deltagelse Invitation til deltagelse i Nye tider Nye haller... side 3 Nye tider stiller nye krav til nye idrætshaller... side 3 Hvordan gør vi?... side 4 Den overordnede

Læs mere

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 17.03.2011 boligbebyggelse på kjelding høj i struer 2 OVERORDNET DISPONERING Den udbudte, smukt placerede storparcel på Kjelding Høj er karakteriseret ved et fint kuperet

Læs mere

Vor Frue Kirkeplads. PROJEKTFORSLAG FEBRUAR 2012 Revision 22. MARTS 2012 LANDSKAB

Vor Frue Kirkeplads. PROJEKTFORSLAG FEBRUAR 2012 Revision 22. MARTS 2012 LANDSKAB Vor Frue Kirkeplads 28. PROJEKTFORSLAG FEBRUAR 2012 Revision 22. MARTS 2012 FOTOS AF EKSISTERENDE FORHOLD 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 2 4. 9. EKSISTERENDE FORHOLD 1:200 11. Vor Frue Stræde 3. 8.

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 til Furesø Kommuneplan 2009

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 til Furesø Kommuneplan 2009 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 til Furesø Kommuneplan 2009 To alternative forslag til kommuneplantillæg for boligbebyggelse på Solhøjgårds (Skolelandbrugets) jord Byrådet vil gerne give borgere og

Læs mere

Indledning. Arkitektonisk udtryk

Indledning. Arkitektonisk udtryk Uglegårdsskolen Uglehuset - Nyt indskolingshus PROJEKTFORSLAG Indledning Arkitektonisk udtryk Nærværende projektforslag for Uglehuset er en viderebearbejdning og detaljering af konkurrenceprojektet fra

Læs mere

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget

Læs mere

PROJEKTFORSLAG IDÉ OG KONCEPT

PROJEKTFORSLAG IDÉ OG KONCEPT PROJEKTFORSLAG IDÉ OG KONCEPT VESTBYENS SAMLINGSPUNKT Viborg Sport & Vandforum er den nye attraktor i Vestbyen, som skaber gode rammer for motion, bevægelse og fællesskab i bydelen på tværs af alder, køn

Læs mere

LABLAND ARKITEKTER DISPOSITIONSFORSLAG 23. APRIL 2015 EN NATURLIG FORBINDELSE DET GODE BOLIGLIV PROJEKTNR. 3B-18-2

LABLAND ARKITEKTER DISPOSITIONSFORSLAG 23. APRIL 2015 EN NATURLIG FORBINDELSE DET GODE BOLIGLIV PROJEKTNR. 3B-18-2 LABLAND ARKITEKTER DISPOSITIONSFORSLAG 23. APRIL 2015 EN NATURLIG FORBINDELSE DET GODE BOLIGLIV PROJEKTNR. 3B-18-2 EN NATURLIG FORBINDELSE Dispositionsforslag 23. april 2015 udarbejdet for Andelsboligforeningen

Læs mere

Mødesteder, bænke og trivsel

Mødesteder, bænke og trivsel Mødesteder, bænke og trivsel Brug erfaringerne fra arkitekters brugerundersøgelser, når du vil forbedre uderummet. Overgangen mellem huse og uderum kræver fx særlig opmærksomhed, hvis du vil skabe liv

Læs mere

Udvikling af området omkring Solvangcentret Beboerworkshop den 12. maj 2014

Udvikling af området omkring Solvangcentret Beboerworkshop den 12. maj 2014 Udvikling af området omkring Solvangcentret Beboerworkshop den 12. maj 2014 Indhold Baggrund Formål Deltagere Arbejdsområde Opgave Gruppe 1 Gruppe 2 Forslag fra beboer Rolf Unneland Opsamling 2 3 4 5 6

Læs mere

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013 ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

FREDERIKSSUNDSVEJ 129a+b, HØJENHALD 2-14 OG SVENSKELEJREN 9

FREDERIKSSUNDSVEJ 129a+b, HØJENHALD 2-14 OG SVENSKELEJREN 9 BILAG 4 BESLUTNING FÆLLES GÅRDHAVE Svenskelejrenkarréen FREDERIKSSUNDSVEJ 129a+b, HØJENHALD 2-14 OG SVENSKELEJREN 9 Borgerrepræsentationen har xx.xx.2015 godkendt Teknikog Miljøforvaltningens byfornyelsesbeslutning

Læs mere

FREMTIDENS LEGEPLADSER I KØGE KOMMUNE

FREMTIDENS LEGEPLADSER I KØGE KOMMUNE FREMTIDENS LEGEPLADSER I KØGE KOMMUNE UDARBEJDET AF TT+ LANDSKABSARKITEKTER ApS JUNI 2015 1 INTRODUKTION FREMTIDENS LEGEPLADSER I KØGE KOMMUNE Børn og unge anvender mere og mere tid i institution og skole,

Læs mere

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 ATRIUM ARKITEKTER ApS Sofie Brahes gade 1A 3000 Helsingør Telefon nr. +45 60 21 23 72 Mail info@atriumarkitekter.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Side 4 HELSINGØR Side

Læs mere

Byudvikling gennem Klimatilpasning

Byudvikling gennem Klimatilpasning Byudvikling gennem Klimatilpasning - det er temaet for Danmarks nye storstilede klimatilpasningsprojekt i Middelfart. Projekt KlimaByen i Middelfart Danmarks Smukkeste Klimatilpasning gennemføres som et

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Lilly Helveg Petersens Plads. Skitseforslag / December 2009 - Udarbejdet for Østerbro Lokaludvalg

Lilly Helveg Petersens Plads. Skitseforslag / December 2009 - Udarbejdet for Østerbro Lokaludvalg Lilly Helveg Petersens Plads Skitseforslag / December 2009 - Udarbejdet for Østerbro Lokaludvalg Esromgade 15 opg.1, rampen 2200 København N, DK IDE & KONCEPT Området i dag Lilly Helveg Petersens Plads

Læs mere

Tappernøje Street Activity Spot

Tappernøje Street Activity Spot Tappernøje Street Activity Spot Oplæg til projektforslag Nærværende oplæg for projektet med arbejdstitlen Tappernøje Street Activity Spot er udarbejdet af arkitekterne Søren Nordal Enevoldsen, SNE Architects,

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE Skaffervejkarreen Skaffervej 1-15, Rentemestervej 18-24, Frederiksborgvej og Bisiddervej 2-10.

FÆLLES GÅRDHAVE Skaffervejkarreen Skaffervej 1-15, Rentemestervej 18-24, Frederiksborgvej og Bisiddervej 2-10. Bilag 1 BESLUTNING FÆLLES GÅRDHAVE Skaffervejkarreen Skaffervej 1-15, Rentemestervej 18-24, Frederiksborgvej 46-52 og Bisiddervej 2-10. Teknik- og Miljøudvalget har XX. YY 20XX truffet byfornyelsesbeslutning

Læs mere

Byggeri og anlæg på Klitten. anbefalinger til bevaring og forbedring

Byggeri og anlæg på Klitten. anbefalinger til bevaring og forbedring Byggeri og anlæg på Klitten anbefalinger til bevaring og forbedring 1 Grundens indretning Områdets naturpræg bevares ved at vælge elementer med mindst mulig villapræg og ved at minimere belægningerne,

Læs mere

Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1

Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 TobaksBYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 Tobaksbyen//23. April 2015//skala arkitekter 2 Identitet, Tæthed & Variation Fremtidens Tobaksbyen er placeret i et dynamisk felt mellem villakvarterer, industri/erhverv

Læs mere

LINDEVANGSPARKEN VAND + 08.01.2014. Marianne Levinsen Landskab ApS NIRAS A/S

LINDEVANGSPARKEN VAND + 08.01.2014. Marianne Levinsen Landskab ApS NIRAS A/S LINDEVANGSPARKEN VAND + 08.01.2014 Marianne Levinsen Landskab ApS NIRAS A/S BYMÆSSIG SAMMENHÆNG OG REGNVAND Grøndalsparken Flintholm Sta on Flintholm Sta on VANDETS HOVEDAFSTRØMNING Dalgas Have FORENINGSLIV

Læs mere

Vandet er Kokkedals fremtid

Vandet er Kokkedals fremtid Vandet er Kokkedals fremtid Pressemeddelelse 22. august 2012 Borgerne i Kokkedal kan se frem til en ny stor og bæredygtig bydel langs Usserød Å. Men skal bydelen have kanallandskaber og et centrum omkranset

Læs mere

ESTER. Skitseforslag 02.09.2010

ESTER. Skitseforslag 02.09.2010 ESTER Skitseforslag 02.09.2010 BY Udarbejdet af og NORD arkitekter TRAFIKSANERING AF SVENDBORGVEJ I VESTER AABY Skitseforslag Udarbejdet af Vejdirektoratet og NORD Arkitekter 02.09.2010 Yderligere oplysninger:

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE Frederiksgårds Karréen Frederikssundsvej 36 A-B, 38, 40, 42.

FÆLLES GÅRDHAVE Frederiksgårds Karréen Frederikssundsvej 36 A-B, 38, 40, 42. BESLUTNING FÆLLES GÅRDHAVE Frederiksgårds Karréen Frederikssundsvej 36 A-B, 38, 40, 42. Borgerrepræsentationen har d xx. xx. 2014 truffet byfornyelsesbeslutning om indretning af en fælles gårdhave. Den

Læs mere

Grøn strategi i Næstved Kommune

Grøn strategi i Næstved Kommune Grøn strategi i Næstved Kommune 1 Indhold 1. Formål:... 3 2. Vision:... 4 2.1. Bevarelse:... 4 2.2. Strategisk planlægning.... 5 2.3. Variation, oplevelser og sundhed:... 5 2.4. Samarbejde og information...

Læs mere

Indsatsområder i prioriteret rækkefølge tidsmæssigt

Indsatsområder i prioriteret rækkefølge tidsmæssigt FREDENSBJERGPARKEN GENEREL PLEJE Klipning af pur mellem boligblokke. Beskæring af beplantninger frem til renovering eller udskiftning. Vedligeholdelse af nyplantninger efter 3 års etableringspleje. 11.

Læs mere

Den Grønne Firkant. Reetablering af: 19. april 2006

Den Grønne Firkant. Reetablering af: 19. april 2006 19. april 2006 Reetablering af: Den Grønne Firkant Det overordnede ønske for reetableringen af gården er at genskabe den helhed området tidligere repræsenterede, samtidig med at man bevarer eller genskaber

Læs mere

Notat. Referat fra møde den 20.9 2011 i skovrejsningsrådet for Greve Skov

Notat. Referat fra møde den 20.9 2011 i skovrejsningsrådet for Greve Skov Notat Referat fra møde den 20.9 2011 i skovrejsningsrådet for Greve Skov Østsjælland J.nr. NST-203-00004 Deltagere: BA Bjarke Abel, Greve Kommune HJ Heidi Evy Jørgensen, Greve Kommune PB Per Breddam, Danmarks

Læs mere

Hvor? Problem Hvad gør vi? Bestyrelsens beslutning Æbletræer på trekanten v. stien til skoven

Hvor? Problem Hvad gør vi? Bestyrelsens beslutning Æbletræer på trekanten v. stien til skoven Noter fra havevandring på Terrasserne 14. september 2015.09.15 Vi havde en rigtig fin vandring sammen med Allan. 10 12 medlemmer trodsede udsigten til regn og deltog nogle stødte til, andre faldt fra.

Læs mere

Borgerrepræsentationen har xx.xx.2015 godkendt Teknikog Miljøforvaltningens byfornyelsesbeslutning om indretning af en fælles gårdhave.

Borgerrepræsentationen har xx.xx.2015 godkendt Teknikog Miljøforvaltningens byfornyelsesbeslutning om indretning af en fælles gårdhave. BILAG 2 BESLUTNING FÆLLES GÅRDHAVE Alsgadekarréen ALSGADE 2-4, DANNEVIRKEGADE 1-13, NY CARLSBERGVEJ 27-29 OG ENGHAVEVEJ 56-64 Borgerrepræsentationen har xx.xx.2015 godkendt Teknikog Miljøforvaltningens

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Projektet skal, når det fuldt udbygget, henvende sig til alle aldersgrupper, både turister, sejlere og fastboende.

Projektet skal, når det fuldt udbygget, henvende sig til alle aldersgrupper, både turister, sejlere og fastboende. Notat Sag 12.014 - Rudkøbing Multibane 17.06.2013 Vedr. Tilrettet skitseprojekt Perler på en snor Arkitektur Udgangspunktet for projektet har været at lave et parkområde, som kan udbygges over tid. Et

Læs mere

NOTAT: Fjordkilen Vest og Bygaden 28 Området Fjordkilen Vest

NOTAT: Fjordkilen Vest og Bygaden 28 Området Fjordkilen Vest By, Kultur og Miljø Plan og Byggesag Plan og Udvikling Sagsnr. 245175 Brevid. 1802368 Ref. PHF Dir. tlf. 46 31 35 67 pernillehf@roskilde.dk 23. maj 2014 NOTAT: Fjordkilen Vest og Bygaden 28 Området Fjordkilen

Læs mere

Sommerhus i Kandestederne for fam. Mogens B Larsen

Sommerhus i Kandestederne for fam. Mogens B Larsen Sommerhus i Kandestederne for fam. Mogens B Larsen Dødningebakken 33, 9990 Skagen, Ejerlav Starholm, Matrikel 3n - Ejendom 178705 Februar 2011 1 Disponering og arkitektoniske ideer Huset har to udtryk

Læs mere

VISION FOR VESTERBRO METROSTATION

VISION FOR VESTERBRO METROSTATION M VISION FOR VESTERBRO METROSTATION ENGHAVE PLADS - INITIATIVET WWW.BEVARENGHAVEPLADS.DK Placeringen af Vesterbro metrostation Vi skal have mere metro i København. Der skal bygges en cityring, og det vil

Læs mere

Uderum for alle og til alle

Uderum for alle og til alle Uderum for alle og til alle Udearealer skal have forskellige rum Udearealerne skal (ligesom vi gør i vores boliger) indrettes i forskellige rum alt efter vores behov for ophold, aktivitet og opbevaring.

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015 Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst 24. marts 2015 Vision for bydelen Ønsket er at skabe en ny levende bydel i Tilst. En bydel med et mangfoldigt boligudbud og attraktive byrum. Den 8,7 ha. store

Læs mere

TRAPPEN. Skitseprojekt for byggefelt 1A4 Aalborg Godsbaneareal 26.02.2015

TRAPPEN. Skitseprojekt for byggefelt 1A4 Aalborg Godsbaneareal 26.02.2015 TRAPPEN Skitseprojekt for byggefelt 1A4 Aalborg Godsbaneareal 26.02.2015 ARKITEKT BYGHERRE Laplandsgade 4A, 2.sal 2300 København S Denmark TN Udvikling A/S Kong Christians Allé 43, 2. DK-9000 Aalborg

Læs mere

Odense Å ud i det blå

Odense Å ud i det blå Odense Å ud i det blå Myndighedsprojekt 4 projekter langs Odense Å 1. Ellesumpen 2. Munke Mose 3. De hemmelige haver 4. Kulturbotanisk Have De hemmelige haver 10. oktober 2015 Charlotte Skibsted Landskabsarkitekter

Læs mere

Blå-grøn plan, Falstervej Middelfart kommune. 2. november 2015

Blå-grøn plan, Falstervej Middelfart kommune. 2. november 2015 Blå-grøn plan, Falstervej Middelfart kommune 2. november 2015 Tid til fordybelse Sti, sø, busketter, ophold og leg Sport og aktiviteter Wadi, sti til gåture/hundeluftning og sportsudstyr Grøn kile Grøft,

Læs mere

TÅSINGE PLADS. En lokal grøn oase, hvor regnvand skaber rammer for leg, ophold og nye møder.

TÅSINGE PLADS. En lokal grøn oase, hvor regnvand skaber rammer for leg, ophold og nye møder. TÅSINGE PLADS En lokal grøn oase, hvor regnvand skaber rammer for leg, ophold og nye møder. TÅSINGE PLADS første byrum i KLIMAkvarter Borgerdrevet byfornyelse Københavns Kommunes første klimatilpassede

Læs mere

Naturplan Granhøjgaard marts 2012

Naturplan Granhøjgaard marts 2012 1 Naturplan Granhøjgaard marts 2012 Jørgen & Kirsten Andersen Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Rydning af

Læs mere

NATURKLAGENÆVNET. 12. december 2003 J.nr.: 03-131/700-0012 03-33/700-0064 SKR

NATURKLAGENÆVNET. 12. december 2003 J.nr.: 03-131/700-0012 03-33/700-0064 SKR NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 12. december 2003 J.nr.: 03-131/700-0012 03-33/700-0064 SKR

Læs mere

Lokalplanen er blevet til på anmodning fra den private ejer og efter en høring om ændring af Kommuneplanen.

Lokalplanen er blevet til på anmodning fra den private ejer og efter en høring om ændring af Kommuneplanen. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 27. oktober 2014 Lokalplan 981, Etageboliger ved Thorvaldsensgade - Forslag g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere