FÆRGEVEJ. skitseforslag - volumenstudier Mangor & Nagel Arkitekter

Transkript

1 FÆRGEVEJ skitseforslag - volumenstudier Mangor & Nagel Arkitekter

2 FÆRGEVEJ Grunden ved Færgevej i Frederikssund, ligger som en gemt perle midt i Frederikssund bydel. Her er der ru m til ro og fordybelse, hvor man kommer tæt på naturen og fjorden. Den smukke kuperede grund giver smukke kig ud over Roskilde fjord eller til den lille lund og sø østligt på grunden. Bebyggelsen ligger op til et trygt fællesskab blandt beboerne. Boligerne er moderne, bæredygtige og energivenlige og henvender sig dermed til et bredt segment. Bebyggelsen består af 30 boliger i 2 etager og et fælleshus i 1 plan svarende til en bebyggelsesprocent på 40%. Boliger ønskes i 2 plan med en max højde på 8.5 m. målt fra indgangskoten for hver bolig. Der skal ifølge kommuneplanen etableres 1,5 P-plads per bolig. Der etableres 30x1.5 p-plads = 45 p-pladser. Næsten alle boliger har 1 parkerng tilknyttet boligen, øvrige p-pladser er udlagt i zone ved vej. Adgang til bebyggelsen sker via vestligste vej på Borgervænget. Et hammerhoved ved fælleshus sikrer vendeplads til renovation-, post- og brandkøretøjer. Renovation tænkes som nedgravede molokker centralt placeret. Vejen udlægges som græsarmering og tilgængelighed sikres ved belagte spor langs vejkant, samt forbindende er. Man kan i projektet arbejde med forskellige grader af fællesskab, her foreslåes senior fællesskab. Fælleshuset ved søen med den fælles terrasse, vil danne ramme om mange hyggelige aftener for bebyggelsens beboere. Endvidere tænkes 2 badebroer ved vandet, den ene med slidske til isættelse af kajakker, den anden med terrasse plateau, til at nyde solnedgangen. Langs nordligt skel op til Færgevej foreslåes et aktivitetsbånd, her kunne man etablere, petánquebane, plads til leg, bænke og bede. Mangor & Nagel Arkitekter t r - Færgevej skitseforslag sefo

3 DIAGRAMMER STRUKTUR UDKIG TOPOGRAFI Bebyggelsesplanen er vinklet mod udsigt og lys og forskyder sig samtidig både i plan og snit, samt i kraft af det kuperede terræn. Dette skaber en varieret og spændende arkitektur, med nicher til ophold. Et sted hvor man føler sig tryg. Diagram ikke udtryk for bebyggelsesplan FÆLLESSKAB I kraft af det kuperede terræn og bebyggelsens forskydning i snit og plan, skabes mange muligheder for kig og sigtelinier. Der er attraktioner både til fjorden fra de nordligeste boliger, til søen og lunden ved de midterste boliger og de sydligste boliger kan måske også få kig til fjorden. UDERUM Bebyggelsen følger med forskydningen i plan koterne rundt om højen og lægger sig derefter på tværs af koterne faldende mod nordøst. BEPLANTNING Der er mulighed for fællesskab nede omkring søen og lunden. Denne placering er mere intim, privat og tryg en den alternative placering ved fjorden som er mere ekstrovert og tilbyder en smuk udsigt over fjorden. Adgangsarealet tænkes udført i græsarmering og fl yder derved sammen med det landskabelige. Søen reetableres. Fra højen og ned mod søen etableres en lysning, en grøn oase til ophold for beboerne. De forskellige uderum bindes sammen af mindre uderum spændt ud mellem bygningskroppene. Ved Fjorden fi ndes et stort spektakulært fælles område, med fuldt fjordkig. Parkering er så vidt muligt placeret ved de enkelte boliger I den nordlige del løber en med punkvise træer mod vandet. Højen pakkes ind i en ryg af beskyttende træer. Store solitære træer markerer og funkerer som sigtelinier i landskabet. Omkring søen etableres en lund. Der etableres ny sund bevoksning, som vil skabe lys og luft til bebyggelsen samt til nabobebyggelserne. 3

4 bede og bænk frugthave petan legeplads B C A fælleshus leg leg badebro B sø lysning fælles terrasse kajak slidse bådebro C A N situationsplan 1:1000 beplatning er vejledende 4

5 KOTER - principsnit 4.25 Principsnit Fald væk fra bolig principsnit AA 1: Principsnit tættest på skel Fald væk fra bolig principsnit 1:500 5

6 KOTER - principsnit principsnit BB 1:500 principsnit CC 1:500 6

7 principsnit - indblik principsnit taghave 1. salsplan altan stueplan terrasse forhave vej principsnit indblik nabobebyggelse skel 7

8 KOTER principper for terrænregulering STØTTEMURE For at kunne skabe tilgængelighed til boligers indgangsdør, genereres der grundet det kuperede terræn, en støttemur mod havesiden. Støttemure vil primært være mod fjorden og det første stykke op mod nordvest, samt langs adgangsvej fra Borgervænget. Støtte mure tænkes opført som L-profi ler som begrønnes med f.eks. efeu eller kampestens støttemure. Støttemure fungerer samtidig som en del af klimasikringen. fælleshus lund N diagram over støttemure REGULERING AF TERRÆN Ved at skubbe koter og dermed fl ade bakken ud, kan tilgængelighed sikres. Samt terrænet mod fjord løftes og får et mere naturligt fald fra boliger til vandet. Det endelig udlæg af boliger, samt omfang af støttemure og fl ytning af jord, vil blive en kombination mellem de 2 viste diagrammer. fælleshus lund N diagram over fl lytning af jord 8

9 græsarmering skydbart adgangsparti til taghave sø huse omkring sø begrønning kampestensmur L-profil støttemure begrønning på kant af taghaver fællesskabshaver rum mellem husene, kig til sø fælles akitviteter 9