Årsberetning 2013/2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årsberetning 2013/2014"

Transkript

1 Årsberetning 2013/2014

2 Indhold Hvilke indtægter har Øjenforeningen? Hvilke udgifter har Øjenforeningen? Beretning fra Hovedbestyrelsens formand 2013/2014 Øjenforeningens uddeling af forskningslegater 2013 Øjenforeningen takker for forskningsstøtten i

3 Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål: Forebyggelse af øjensygdomme ved forskning, information og rettidig behandling 3

4 Hvilke indtægter har Øjenforeningen? Indtægterne kan henføres til følgende hovedgrupper: Arv Gaver fra fonde og private Kontingenter Offentlige tilskud Finansielle indtægter Testamentariske gaver udgjorde 22% af Øjenforeningens indtægter i 2013 svarende til 2,4 mio. kr. Dette er en tilbagegang på 3,1 mio. kr. sammenlignet med 2012 et forhold som foreningen ikke har indflydelse på. Arveindtægterne viser betydelige udsving set over en årrække og er følgelig meget vanskelige at budgettere. Den offentlige støtte i form af Tips- og lottomidler samt tilskud fra Biblioteksstyrelsen udgør 8% af indtægterne, som går til foreningens oplysningsindsats ved udgivelse af bladet VÆRN OM SYNET, informationsbrochurer og udbygning af hjemmesiden. Tips- og lottomidlerne er reduceret med næsten 0,8 mio. kr. i 2013 efter en fordelingsnøgle i Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som Øjenforeningen ingen indflydelse har på. Støttebeløb fra fonde og private gaver udgjorde 16% af indtægterne i 2013 svarende til 1,7 mio. kr. eller en stigning på 0,6 mio. kr. Kontingentindtægterne udgjorde 10% af de samlede indtægter og har stabiliseret sig på ca. 1,1 mio. kr. årligt. I betragtning af, at Øjenforeningen har over medlemmer, er kontingentindtægterne relativt 4

5 lave, hvilket kan henføres til et årskontingent for enkelt-medlemmer på beskedne 150 kr. og for par 225 kr. Dette beskedne niveau skyldes hensynet til en gennemsnitlig medlemsalder på 74 år, som taler for stor prisfølsomhed. De finansielle indtægter udgør 44% af de samlede indtægter svarende til 4,8 mio. kr., hvoraf 2/3 er kursreguleringer. Sammenlignet med 2012 er de finansielle poster øget med 1,0 mio. kr. Resultatet før finansielle poster er et underskud på 4,4 mio. kr., men de finansielle indtægter sikrer, at årsresultatet bliver et plus på 0,4 mio. kr. Indtægter ,0 mio. kr. 10% Kontingenter 44% Finansielle 22% Arv 8% Offentlige 16% Fonde 5

6 Hvilke udgifter har Øjenforeningen? Øjenforeningens udgifter fordeler sig på følgende hovedposter: Forskning Oplysnings- og informationsvirksomhed Administrationsomkostninger 92% af Øjenforeningens udgifter er formålsbestemte og omfatter forskningsstøtte og oplysningsaktiviteter på i alt 9,8 mio. kr. Øjenforeningen har modtaget betydelige arvemidler med det formål at støtte forskningen til forebyggelse og bekæmpelse af øjensygdom. Økonomien har i en årrække begrænset Øjenforeningens forskningsstøtte til ca. 3 mio. kr. årligt, men økonomien tillader nu at hæve forskningsstøtten, og den er i 2013 hævet til 5,7 mio. kr. Konsekvensen heraf er, at antallet af støttede projekter er øget markant. Administrationsomkostningerne er holdt i ro gennem flere år og udgjorde i % af totalomkostningerne. 6

7 Det økonomiske resultat i 2013 på 0,4 mio. kr. anses for tilfredsstillende, når det fremkommer efter, at foreningen i forhold til 2012 har øget udgifterne til forskning og oplysning med 0,5 mio. kr. i overensstemmelse med Øjenforeningens formål. Udgifter ,6 mio. kr. 38% Oplysning 8% Administration 54% Forskning 7

8 Beretning fra Hovedbestyrelsens formand 2013/2014 Carsten Edmund Overlæge, dr.med. Formand for Øjenforeningen Forskningsstøtte Over halvdelen af Øjenforeningens omkostninger anvendes som støtte til forskning i øjensygdomme svarende til 5,7 mio. kr. i Støtten uddeles som legater til forskningsprojekter, som Øjenforeningens Fagkyndige Komité på 12 synssagkyndige har vurderet som støtteegnede blandt de indkomne legatansøgninger. Antallet af ansøgninger i 2013 udgjorde 40, hvoraf 27 fik et forskningslegat. 8

9 Forskningsstøtte (1.000 kr.) Annoncering Annonceringen har primært taget sigte mod at øge tilgangen af testamentariske gaver. Dette foregår via Ældre Sagen, som med sit oplag på ca dækker Øjenforeningens målgruppe med ca. 50%. Øjenforeningen anvender desuden bladet Sundhed, som distribueres gratis via apoteker. Med et oplag på x om året, er dækningen øget yderligere. I en enkelt udgave af Ældre Sagen har Øjenforeningen haft mulighed for at indføje et indstik om øjensygdomme, hvorved kendskabet til disse forhåbentlig er øget en del. 9

10 10

11 Brochurer Øjenforeningen uddeler et meget stort antal informationsbrochurer om de forskellige øjensygdomme samt synsfunktionen, idet der især foregår et stort aftræk via brochure-stativer placeret i øjenafdelingerne på hospitalerne samt hos de praktiserende øjenlæger. I 2013 er udgivet to nye brochurer Irriteret øje samt Øjenskader, hvorved Øjenforeningen er oppe på at have udgivet 17 brochurer om øjensygdomme og synsfunktion. En opdatering af brochuren Cancer i øjenregionen er iværksat, men arbejdet hermed har taget længere tid end forventet, så der stilles en forsigtig forventning om, at brochuren kan udgives inden udgangen af Næste nye brochure i rækken vil være om hornhindesygdomme, som sandsynligvis vil udkomme i begyndelsen af De samlede udgifter til genoptryk og nyoptryk af brochurer udgjorde kr. i

12 Bladet VÆRN OM SYNET Bladet udkommer 4 gange årligt i et oplag på ca med omkring læsere ifølge Gallup. Bladets grafiske design moderniseres løbende, medens den redaktionelle linje har fokus på at informere om øjensygdomme og deres behandling. Redaktionen tilstræber popularisering bl.a. med tilføjelse af patienthistorier men informationsudviklingen og behandling af øjensygdom stiller i tiltagende grad krav til forfatternes pædagogiske evner. Omkostningerne ved bladets produktion er holdt helt i ro gennem de seneste år, og de samlede udgifter inkl. porto udgjorde kr. i Hjemmesiden Hjemmesiden blev i 2012 totalt omarbejdet og moderniseret og fremstår herefter som en klar grafisk forbedring med hensyn til stil, anvendelse, søgning og læsning, ligesom den er blevet lettere at opdatere løbende. 12

13 13

14 Effekten af dette målt som antal af besøgende i de første fire måneder i 2013 sammenlignet med de tilsvarende første 4 måneder i 2014 er en øgning på 3% og øgning i antal sider læst på 11%. Det sidste tal udtrykker øget interesse, men besøgsantallet på kun +3% er lidt skuffende. I den forbindelse skal det dog erindres, at ca. 25% af de ældre over 75 år ikke er fortrolige med internettet ifølge Ældre Sagen. Men i takt med den gradvise tilkomst af nye generationer i medlemskredsen vil hjemmesidens betydning som informationsværktøj naturligvis stige. Lokalafdelinger En væsentlig oplysningsvirksomhed udføres af de 12 lokalafdelinger, som er fungerende. Dette har ført til et betydeligt antal oplysningsmøder med deltagelse af øjenlæger og optikere samt andre synskyndige. Disse aktiviteter har udgjort kr. i Aktivitetsniveauet i de forskellige lokalafdelinger er dog stærkt varierende. Medlemstallet Medlemstallet har siden 2002 vist en ganske pæn stigning, svarende til ca. 46%, således at medlemstallet ved udgangen af 2013 udgjorde 8.315, svarende til en nettostigning på 90 medlemmer for året 2013, som er resultatet af en tilgang på 729 og en afgang på er det hidtil højeste medlemstal siden foreningens start i

15 Hjemmesidetrafik pr. md

16 Halvårsmøde november 2013 Mødet var inddelt i to, hvor første del omfattede drøftelse af den midlertidige ordning for årstilskud til lokalafdelingerne og dettes anvendelse. Anden del fokuserede på synscentralerne og deres virke i lokalafdelingernes opland. Første del af halvårsmødet førte til enighed om, at det nuværende tilskud fra hovedforeningen til lokalafdelingerne har en passende størrelse. Der var i overvejende grad stemning for, at tilskuddet alene skal benyttes til informationsaktiviteter om øjensygdomme og synsfunktion. Der var generel tilslutning til, at møder i Øjenforeningens regi skal være åbne for medlemmerne. Såfremt lokalafdelingerne finder det belejligt, er det OK at benytte foredragsholdere fra en anden region, men foredragsholdere fra den lokale øjenregion bør prioriteres også for at skabe gode relationer til den pågældende øjenafdeling og de lokale praktiserende øjenlæger. Anden del af halvårsmødet omfattede lokalafdelingernes redegørelse for den lokale servicering af svagsynede, som udgår fra synscentraler. Det var den generelle opfattelse, at de svagsynedes behov for synshjælpemidler i tilstrækkelig grad dækkes af synscentralerne. Det var den overvejende opfattelse, at sagsbehandlingstiden er blevet forlænget, eftersom kommunerne er indskudt som et ekstra led. Der blev udtrykt en vis bekymring for uddannelsen af synskonsulenter, idet rekrutteringen af nye på et fagligt forsvarligt niveau blev anset for diskutabel. 16

17 Halvårsmøde november 2014 Som en konsekvens af halvårsmødet i 2013 blev det besluttet, at Øjenforeningen burde påtage sig at fremme synscentralernes serviceringsgrad med uddannelsen af synskonsulenter som hovedemne i Annoncer 17

18 Karin Wadt Delila Hodzic- Hadzibegovic Cecilia Rönnbäck Mette Bertelsen Espen Nielsen Farah Arif Ann- Helene Cathrine Jeppesen Larsen Mette Susanne Bagger Krag Line Pedersen Øjenforeningens uddeling af forskningslegater

19 Jens Anibal Juul Oliver Niels Klefter Jacob Wågström Troels Brynskov Mark Jensen Alberti Javad Harari Søren Solborg Bjerrum Carsten Faber Nina Buus Sørensen Malin Lundberg Ann Sofia Skou Hansen Peter Skov Jensen Anders Tolstrup Øjenforeningen uddelte forskningslegater for 5,7 mio. kr. i forbindelse med repræsentantskabsmødet i juni 2014 fordelt på 27 projekter. Læs mere 19

20 Nina Buus Sørensen, reservelæge, Glostrup Hospital, modtog et legat på kr. (heraf kr. fra Bagenkop Nielsens Øjen-Fond) til udvikling af eksperimentelle modeller for nethindeskader samt undersøgelse af neuroprospektive stoffers effekt på funktionen af den skadede nethinde. Nethindeskader ved nethindeløsning behandles i dag kirurgisk, men trods vellykket kirurgi ender en del patienter med et væsentligt synstab. Det er derfor projektets formål at påvise, hvorvidt behandlingen med neuroprospektive stoffer kan beskytte nethindens nervecellelag mod akut skade og derved hindre synstab. Mark Jensen Alberti, stud.med., Glostrup Hospital, modtog kr. til undersøgelse af lejringens betydning ved operation for maculahul i øjets nethinde. Sygdommen er invaliderende for synet, men kan behandles effektivt ved glaslegemeoperation. Dette indebærer imidlertid, at patienterne postoperativt instrueres i at ligge med ansigtet nedad i op til 14 dage, mens andre patienter vurderes til blot i 3 dage at undgå, at ansigtet peger opad. Sammenhængen mellem lejringstid og operationsresultater er imidlertid uafklaret. Den aktuelle undersøgelse baserer sig på et af projektgruppen udviklet sensorapparat, som via mobiltelefon kan gengive, hvorvidt hovedet peger op eller ned og dermed verificere, om patienten følger den anbefalede lejringsprotokol og betydningen heraf for operationsresultatet. 20

21 74 patienter opereret for maculahul på Glostrup Hospital vil blive inviteret til at deltage i undersøgelsen fordelt på en face down gruppe og en non-face down gruppe. Farah Arif, reservelæge, Glostrup Hospital, modtog et legat på kr. (heraf kr. fra Bagenkop Nielsens Øjen-Fond) til at opnå en mere sikker diagnostik af stressøje (central serøs chorioretinopati = CSC), en relativ hyppig øjensygdom hos midaldrende. Det har hidtil vist sig vanskeligt at skelne stressøje fra andre nethindesygdomme, hvorfor der er behov for en skarpere definition af stressøje. Det aktuelle projekt vil omfatte 634 patienter med stressøje fra Glostrup Hospital for derved at kortlægge forekomsten af tidlige tegn på stressøje og statistisk verificere, hvorvidt de udvikler sig til egentlig stressøje. Dette forventes at kunne give basis for behandling af stressøje tidligere og bedre. Jakob Wågström, læge, Glostrup Hospital, modtog et legat på kr. til at undersøge, hvorfor forskellige nethindesygdomme, der fører til en afbrydelse af kontakten mellem synscellelaget og det tilstødende lag af pigmentceller i nogle tilfælde medfører definitiv ødelæggelse af synscellerne, mens de i andre tilfælde går ned i aktivitet, men fortsat lever. 21

22 Ved stressøje medfører afbrydelsen mellem synscellelaget og RPE-laget alene nedsat aktivitet. Studiet baserer sig på den teori, at synscellerne skrumper og bliver inaktive, men uden at dø. Denne teori vil blive efterprøvet ved hjælp af ny teknologi, der vil give ny viden om nethindens fundamentale funktion og åbne mulighed for udvikling af behandlinger af øjensygdomme, som vi i dag står magtesløse overfor, som f.eks. retinitis pigmentosa. Delila Hodzic-Hadzibegovic, læge, Glostrup Hospital, modtog et legat på kr. til undersøgelse af forklaringen på, at kun halvdelen af patienter med diabetisk øjensygdom opnår en synsforbedring efter injektion i øjet med en medicin, der blokerer for dannelsen af vækstfaktorer, som fremkalder nye blodårer, der lækker i nethindens gule plet, hvorved synsevnen forringes betragteligt.behandlingen kvantificeres ved måling af nethindetykkelsen. Dette sker ved apparatur, som baserer sig på matematiske programmer, der er under mistanke for ikke at tage højde for forskellige determinanter. Studiet vil søge at afdække, om dette er tilfældet. 22

23 Jens Anibal Juul, stud.med., Glostrup Hospital, modtog et legat på kr. til en undersøgelse, der forbedrer kendskabet til, hvorledes nethindens funktion og gennemblødning kan påvirkes af kortvarig iltmangel ved afklemning af blodtilførslen til et ben eller en arm. Det er påvist, at anlæggelsen af forbigående iltmangel fører til frisættelse af stamceller til blodbanen, hvorfra der kan udvikles nye celler til beklædning af blodårernes inderside. Undersøgelse af adaptationsmekanismen er relevant for forståelsen af diabetisk øjensygdom og udviklingen af nye behandlingsprincipper. Rebecca Broe, ph.d.-studerende modtog kr. til langtidsopfølgende undersøgelse af unge med type 1 diabetes med fokus på tidlig diagnostik af øjenkomplikationer ved brug af retinale karanalyser. 23

24 Line Pedersen, ph.d.-stud., Aarhus Universitetshospital, modtog et legat på kr. til at undersøge, hvorvidt en regulering i diameteren af nethindens blodårer under iltmangel kan overføres til patientbehandling. Forstyrrelser i synsnervens og nethindens blodgennemstrømning og heraf følgende ændringer i ilttilførslen er et fællestræk for alle de hyppigste årsager til blindhed i den vestlige verden. For at kunne udvikle ny behandling til disse sygdomme er det nødvendigt at få et nøjere kendskab til, hvordan skaderne opstår ved forstyrrelser i blodgennemstrømningen og efterfølgende iltmangel. Peter Skov Jensen, ph.d.-stud., Aarhus Universitetshospital, fik et legat på kr. til undersøgelse af diameterreguleringen for retinale kapillærer med henblik på udvikling af ny medicinsk behandling af blodåresygdom i nethinden. Susanne Krag, overlæge, ph.d., Aarhus Universitetshospital, fik et legat på kr. til at undersøge risikoen for, at børn behandlet med binyrebark-hormon vil blive udsat for trykstigning i øjet og dermed risiko for at udvikle glaukom. 24

25 Carsten Faber, reservelæge, ph.d. Panum Instituttet fik et legat på kr heraf kr. fra Helene og Viggo Bruuns Fond til undersøgelse af interaktion mellem systemisk inflammation og komplement aktivering af retinale pigmentepitelceller mhp. forståelse af tidlige forandringer ved AMD alderspletter på nethinden. Malin Lundberg Rasmussen, læge, ph.d.-studerende, Odense Universitetshospital, modtog et legat på kr. fra 15. Juni Fonden til at forbedre eksisterende metoder til opsporing af potentielt synstruende diabetisk øjensygdom. Opsporingen foregår i dag ved fundusfotografering. Projektet vil søge at fastlægge, hvorvidt nyere metoder til undersøgelse af karvinkler og tortuositet muligvis kan benyttes til påvisning af prækliniske tegn ved type 1 diabetes. Det vil i denne sammenhæng blive undersøgt, hvorvidt et vidvinklet funduskamera, som giver et udsnit af nethinden på 200 grader mod vanlig 45 grader, vil forbedre mulighederne for tidligere påvisning af diabetisk retinopati. 25

26 Troels Brynskov, reservelæge, ph.d.-studerende, Roskilde Sygehus, blev støttet med kr. heraf kr. fra Bagenkop Nielsens Øjen- Fond til undersøgelse af, hvorvidt gastric bypass fedmeoperation ved type 2 diabetes øger risikoen for diabetisk øjensygdom. Ved operationen bliver mavesækken gjort mindre, og man foretager en omlægning af tyndtarmen, som hos diabetikere betyder, at blodsukkeret normaliseres ganske pludseligt. Hvorvidt denne ændring fører til en paradoksal øget risiko for nethindesygdom er uvist. Ebbe Toftgaard Poulsen, post.doc., Aarhus Universitet, modtog kr. til projekt med det formål at identificere og karakterisere de proteiner, som er involveret i hornhindedystrofier, som er arveligt betingede kronisk fremadskridende uklarheder i hornhinden, der involverer begge øjne, forårsaget af aflejringer i epitel, stroma eller endotel. Ved Fuchs endoteldystrofi opstår hævninger af hornhinden, kraftig synsnedsættelse og svære smerter pga. bristede epitelblærer. Projektet vil i første fase søge at kortlægge, hvilke proteiner, der er op- eller nedreguleret i væv fra patienter med Fuchs dystrofi. 26

27 Javad Nouri Hajari, klinisk assistent, Glostrup Hospital, modtog et legat på kr. til undersøgelse af, hvilke faktorer der spiller en rolle for synsstyrken efter operation for nethindeløsning. Nethindeløsning skønnes at ramme ca. 600 danskere årligt. Sygdommens udviklingshastighed er ukendt, men ubehandlet vil nethindeløsning før eller siden føre til tab af al brugbart syn på det ramte øje. Ved rettidig operation kan nethinden bringes på plads i langt de fleste tilfælde, hvorved der kan sikres et brugbart syn. Optimal patientbehandling og ressourceudnyttelse kræver viden om, hvilken udviklingstakt, sygdommen er forbundet med. Denne viden er stort set fraværende, ligesom succesraten ved akutte operationer kontra operationer udført i normal arbejdstid er ukendt. Studiet vil forsøge at afdække disse forhold til forbedring af succesrate og opnåelse af højere patienttilfredshed. Anders Tolstrup Christiansen, reservelæge, Glostrup Hospital, blev støttet med kr. heraf kr. fra Helene og Viggo Bruuns Fond til undersøgelse af et nyt nervebeskyttende præparat, som har vist overbevisende effekt i retinale kulturer. Projektet vil derfor søge at påvise, at det pågældende medicinske præparat, Neuropeptid Y, kan føre til ny behandling med væsentlig bedring af synet hos patienter med nethindeløsning. 27

28 Cecilia Rönnbäck, læge, ph.d.-studerende, Glostrup Hospital, modtog et legat på kr. til undersøgelse af synsnervesvind hos patienter med Kjers og Lebers synsnervesygdomme. Studiet forventes at føre til en bedre diagnostik og rådgivning af de to sygdomme og til forståelse af nye aspekter af sygdomsmekanismerne, hvilket i sidste ende kan føre til udvikling af behandling af Kjers og Lebers sygdom, som synes at være influeret af miljømæssige eller genetiske faktorer, som ikke hidtil har kunnet identificeres. Ane Sophie Olsen, læge, klinisk assistent, Glostrup Hospital, fik et legat på kr. til et ph.d.-projekt til undersøgelse af et internetbaseret computerprograms muligheder som screeningsredskab for Grøn stær (glaukom). Projektet har til formål at påvise, hvorvidt et gratis system til synsfeltundersøgelse kan være med til at opdage bl.a. Grøn stær på et tidligere tidspunkt end hidtil. Systemet har været tilgængeligt online siden 2002, men har ikke været underkastet systematisk undersøgelse. Legatmodtageren har på basis af et pilotprojekt udarbejdet en automatisk fortolkningsalgoritme for systemet, som vil blive afprøvet via to parallelle screeningsstudier med 1000 deltagere i hver arm i aldersgruppen år. Det ene studie vil foregå via optikerbutikker, mens det andet vil foregå ved analyse af en oftalmolog (ansøger). Ved sammenligning af de to undersøgelser, vil det blive vurderet, om det internetbaserede synsfeltundersøgelsessystem kan anbefales til praktisk brug i en større sammenhæng. 28

29 Ann Sofia Skou Thomsen, introduktionslæge, Glostrup Hospital, modtog et legat på kr. heraf kr. fra Betsy, Dagny og Caja Bojesens Mindefond til et ph.d.-studie med det formål at foretage en objektiv evaluering af en kirurgisk simulator til træning af kataraktøjenoperationer ved at vurdere sammenhænge mellem simulatoren og virkelighedens operationer for at påvise, om træningen er realistisk. Der er ikke tidligere blevet udført et prospektivt studie, der undersøger sammenhængen mellem simulatortræningsresultater og den efterfølgende kirurgiske præstation ved virkelige operationer. Der er heller ikke tidligere set på patient-relaterede effektmål i denne sammenhæng. Studiet vil omfatte 120 ukomplicerede kataraktoperationer fra omkring 20 forskellige kirurger med forskelligt erfaringsgrundlag, idet videoerne heraf anonymiseres og randomiseres før blindvurdering af 2 erfarne katarakt-kirurger. Efterfølgende vil der ske en sammenligning af videobedømmelsen med de post-operative resultater for at verificere, om det, som ser rigtigt ud på videooptagelsen, er i overensstemmelse med det resultat, som måles på patienterne. 29

30 Søren Solborg Bjerrum, læge, Glostrup Hospital, fik et legat på kr. Projektet har til formål at undersøge omfanget af komplikationer efter Grå stær-operationer med hensyn til fremkaldelse af nethindeløsning og aggressiv betændelse (endoftalmit). Undersøgelsen vil blive baseret på landspatientregistret for perioden , hvor over operationer for grå stær er registreret. Flertallet af grå stær-operationer i 2011 blev udført af private øjenklinikker. Undersøgelsen vil evaluere, hvorvidt der er forskel i forekomsten af komplikationer mellem det offentlige og det private regi. Mette Bertelsen, læge, ph.d.-studerende, Kennedy Centret, modtog kr. Projektet vil fokusere på den arvelige nethindesygdom retinitis pigmentosa (RP). RP har hidtil ikke kunnet behandles, men lovende behandlingsforsøg er på vej. Deltagelse i disse behandlingsforsøg kræver en detaljeret og individualiseret karakterisering af sygdommen med hensyn til typeinddeling og genetiske årsager. Projektet vil derfor for det første omfatte et genetisk, epidemiologisk studie med opdatering af RP-registret og dernæst et epidemiologisk studie, hvor dødelighed, anden sygdom og socioøkonomiske forhold undersøges for RPpatienter. Dette projekt vil være afgørende for de ca RP-patienter i DK og deres muligheder for at få behandling. 30

31 Karin Wadt, speciallæge, Klinisk Genetisk Afdeling, RH, modtog legat på kr. til studie af familier med arvelig disposition for modermærkekræft i øjet med det formål at identificere gener, som leder til sygdommen. Det aktuelle studie har til formål at bestemme, hvilke gener der bliver udtrykt i tumorvæv fra patienter, hvor der er familiær forekomst af modermærkekræft. Denne profil vil blive sammenlignet med tidligere undersøgte tumorer fra patienter, hvor der ikke er arvelig disposition til modermærkekræft. På denne måde vil der være mulighed for at se, om der er specifikke molekylærgenetiske profiler hos patienter, som har arvelig disposition til modermærkekræft i øjet, således at højrisikopersoner kan findes og tilbydes regelmæssige øjen- og hudundersøgelser. Helene Jeppesen, læge, øjenafdelingen, RH, modtog et legat på kr. til undersøgelse af en stærkt synstruende øjensygdom, som angriber hornhinden som komplikation hos knoglemarvstransplanterede patienter (cancer). Studiet vil omfatte en registrering af patienter, som er knoglemarvstransplanteret i perioden Opgaven er at påvise en mulig sammenhæng mellem stamcellekilde og Graft-Versus- Host -sygdom (GVHD) i øjnene. Endvidere vil det ved et studie blive undersøgt, om et specielt øjendråbeserum vil kunne forhindre udviklingen af alvorlig øjen-gvhd, som fører til synstab. 31

32 Endelig vil det blive undersøgt, om patienter, som har modtaget knoglemarvs-transplantation, har en ændret cytokin-profil i deres tårer i forbindelse med udviklingen af GVDH. Mette Bagger, klinisk forskningsassistent, øjenafdelingen, RH, modtog kr. med det formål at kunne sammenligne genetiske profiler af modermærke cancer i øjenregionen med metastasevæv fra leveren med henblik på selektion af patienter til adjuverende kemoterapi. Modermærkekræft i øjets årehinde er den hyppigste øjencancer i DK med ca. 50 nye tilfælde om året. Stort set alle primære tumorer kan fjernes i dag med enten stråling eller kirurgi. Alligevel dør omkring 50% af patienterne fortsat af levermetastaser helt op til 15 år efter den primære diagnose. Forklaringen kan være, at latente micrometastaser i leveren allerede er opstået på diagnosetidspunktet, men først udvikles til klinisk verificerbare metastaser flere år senere. Histologiske undersøgelser har tidligere vist stor heterogenitet i opbygningen af modermærkekræfttumorer. Tumorceller med evnen til at sprede sig kan derfor allerede være til stede i primærtumoren, men det er også muligt, at metastaserne er genetisk forskellige fra primærtumoren. Dette studie vil derfor karakterisere heterogeniteten i primærtumoren og sammenligne den genetiske profil af primærtumoren med metastasevæv fra leveren. En forbedret forståelse af de cellulære forandringer kan lede til udvikling af fremtidige målrettede kemoterapeutika. 32

33 Ann-Cathrine Larsen, læge, ph.d.-studerende, Øjenpatologisk Sektion, KU, modtog kr. heraf kr. fra Betzy, Dagny og Caja Bojesens Mindefond til at gennemføre sit ph.d. studie af modermærkekræft i øjet i form af conjunctivale maligne melanomer (CMM), som potentielt kan lede til tumorrelateret dødsrisiko på op til 40% over en 10-årig periode. Tidligere er udført et stort studie af CMM, som dækkede årene Det aktuelle studie vil være en fortsættelse heraf til og med Det vil give mulighed for en undersøgelsesgruppe på over 100 patienter, som vil gøre det muligt at undersøge og klassificere tumorrisikoen for deres genoptræden, risiko for metastasebaseret sygdom, overlevelse og måling af effekten ved den nuværende behandling, bl.a. under anvendelse af DNA-mutations-analyser såvel som microrna-analyser. 33

34 Øjenforeningen takker for forskningsstøtten i 2013 Øjenforeningens Fagkyndige Komité har valgt 27 forskningsprojekter til bekæmpelse af øjensygdomme blandt ansøgningerne i 2013 til at modtage en samlet forskningsstøtte på 5,7 mio. kr. Øjenforeningen kan kun opretholde dette støtteomfang takket være de gaver, som foreningen modtager til forskningsformål. For året 2013 takker Øjenforeningen derfor flg. gavegivere på det varmeste: Bagenkop Nielsens Øjen-Fond Betzy, Dagny og Caja Bojesens Mindefond 15. Juni Fonden Carl og Nicoline Larsens Fond Helene og Viggo Bruuns Fond Meyer Fonden Fabrikant Chas Otzen s Fond Scanlace-Fonden, Viborg Elfriede Laursen Inger-Lise Birk Nielsen Kirsten Plesner Annalisa Jensen Emilie og Peter Lunds Fond Gudrun Vittrup Nielsen Gudrun Kristine Nielsen Jens Ølgaard Karin Lorenzen Boet efter Minna E. Smith Valborg Nielsen Kate Edmund Inger Rubow Agnete Blessin Grosserer Osvald Christensens Mindefond Inge Lindhardtsen Anne Bente Langgaard 34

35 Kontingentoplysninger Der er flg. kontingentmuligheder for medlemskab af Øjenforeningen. Årsmedlemskab Enkeltmedlem kr. Par kr. Firma-medlem kr. Bankkonto: Øjenforeningens formål: Forebyggelse af øjensygdomme ved forskning, oplysning og rettidig behandling Brug vores hjemmeside: Der er mange nyttige oplysninger på Øjenforeningens hjemmeside, og der kan f.eks. sendes mail med spørgsmål om øjenproblemer, ligesom der er links til andre relevante hjemmesider. 35

36 Ny Kongensgade København V Telefon Fax Mail: Bankkonto Giro BORDING PRO

VÅD AMD alderspletter på nethinden

VÅD AMD alderspletter på nethinden VÅD AMD alderspletter på nethinden Indhold 3 3 4 5 5 8 10 10 Våd AMD truer læsesyn og kørekort inden for få uger Test dit syn regelmæssigt Symptomer på våd AMD Lægelig konstatering af våd AMD Behandling

Læs mere

Indhold. Tekst: Overlæge, dr.med. Carsten Edmund. 6. udgave september 2006

Indhold. Tekst: Overlæge, dr.med. Carsten Edmund. 6. udgave september 2006 Grå stær Indhold 3 3 4 4 5 5 5 6 8 9 10 11 Hvad betyder stær? Det normale øje Hvad er grå stær? Hvem får grå stær? Symptomer på grå stær Hvad skyldes grå stær? Hvornår skal man opereres? Operation for

Læs mere

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål:

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål: Grå stær Indhold 3 3 4 4 5 5 5 6 8 9 10 11 Hvad betyder stær? Det normale øje Hvad er grå stær? Hvem får grå stær? Symptomer på grå stær Hvad skyldes grå stær? Hvornår skal man opereres? Operation for

Læs mere

Øjenforeningens legatuddeling. af forskningslegater 2009

Øjenforeningens legatuddeling. af forskningslegater 2009 Legatmodtagerne siddende fra venstre: Julia Bech-Azeddine, Ann-Cathrine Larsen, Sarah Linéa von Holstein, Henrik Vorum, Gitte Juul Almind, Miriam Kolko. Øjenforeningens uddeling af forskningslegater 2009

Læs mere

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten 1 Linsens bagvæg er i tæt kontakt med glaslegemet, der udfylder det indre øje Glaslegemet Linsen Nyt fra forskningsfronten Søren Solborg Bjerrum Læge, ph.d.-stud. Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

Diabetisk øjensygdom

Diabetisk øjensygdom Diabetisk øjensygdom Indhold 3 4 5 6 6 6 7 7 8 9 10 11 12 14 14 14 14 14 Hvad er diabetes? Symptomer Undersøgelse hos øjenlægen Forebyggelse og behandling Hvad kan patienten selv gøre? Er der hjælp at

Læs mere

AMD. Alderspletter på nethinden

AMD. Alderspletter på nethinden AMD Alderspletter på nethinden Indhold 4 6 7 8 9 10 Hvad er AMD? Symptomer ved AMD Undersøgelse hos øjenlægen Forebyggelse og behandling af AMD Der er anden hjælp at hente Hvad skal jeg gøre, hvis mit

Læs mere

Årsberetning 2006/2007

Årsberetning 2006/2007 Årsberetning 2006/2007 Indhold 3 4 6 10 14 19 Hvilke indtægter har Øjenforeningen? Hvilke udgifter har Øjenforeningen? Præsidiets beretning om Øjenforeningens virksomhed i 2006/2007 Øjenforeningens 1.

Læs mere

Diabetisk øjensygdom

Diabetisk øjensygdom Diabetisk øjensygdom Indhold 3 4 5 6 6 6 Hvad er diabetes? Symptomer Undersøgelse hos øjenlægen Forebyggelse og behandling Hvad kan patienten selv gøre? Er der hjælp at hente? 7 7 8 8 9 11 12 Hvis du vil

Læs mere

Vi starter med et lettere traktement - drikkevarer til rimelige priser. Dernæst generalforsamling jf. vedtægterne

Vi starter med et lettere traktement - drikkevarer til rimelige priser. Dernæst generalforsamling jf. vedtægterne Amager Generalforsamling Onsdag den 22. april kl. 18.00 Postkassen Amager Landevej 71 2770 Kastrup Vi starter med et lettere traktement - drikkevarer til rimelige priser. Dernæst generalforsamling jf.

Læs mere

AMD. Vitaminer og mineraler mod. (Alderspletter på nethinden)

AMD. Vitaminer og mineraler mod. (Alderspletter på nethinden) AMD Vitaminer og mineraler mod (Alderspletter på nethinden) Indhold 3 5 6 6 7 Hvordan forløber AMD? Hvilken vitamin- og mineral-behandling har vist sig effektiv? Kan anden medicin indtages sammen med vitamin-

Læs mere

Vitaminer og mineraler mod AMD. (Alderspletter på nethinden)

Vitaminer og mineraler mod AMD. (Alderspletter på nethinden) Vitaminer og mineraler mod AMD (Alderspletter på nethinden) Indhold 3 5 6 6 Hvordan forløber AMD? Hvilken vitamin- og mineralbehandling har vist sig effektiv? Kan anden medicin indtages sammen med vitamin-

Læs mere

Nyt mini-teleskop kan opereres ind i øjet

Nyt mini-teleskop kan opereres ind i øjet Nyt mini-teleskop kan opereres ind i øjet og forbedre synet hos patienter med AMD Et nyt mini-teleskop kan nu indopereres i øjet som ved en grå stær operation og forstørre nethindebilledet på et område

Læs mere

Testamente. en tanke på eftertiden

Testamente. en tanke på eftertiden Testamente en tanke på eftertiden Indhold Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet, så blindhed undgås Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål: Forebyggelse af øjensygdomme ved

Læs mere

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål:

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål: Trafiksyn Indhold 3 3 5 7 7 9 11 12 14 16 17 18 Synet og trafiksikkerhed Synskrav og kørekort Kørekortes gyldighed Synskrav til kørekort Synsstyrken Test din synsstyrke Synsfeltet Dobbeltsyn Kontrast og

Læs mere

Nethinden, glaslegemesammenfald. Nyt fra forskningsfronten Kan succesraten for operation ved nethindeløsning forbedres?

Nethinden, glaslegemesammenfald. Nyt fra forskningsfronten Kan succesraten for operation ved nethindeløsning forbedres? Årehinde Retinalt pigmentepitel (RPE) Sanseceller (Neuroretina) Glaslegeme Nethinden består af neuroretina og det retinale pigmentepitel (RPE) 1 Nyt fra forskningsfronten Kan succesraten for operation

Læs mere

Årehindelækage (stressøje) Værd at vide om

Årehindelækage (stressøje) Værd at vide om (den gule plet) Af Sara Brandi Bloch læge Øjenafdelingen Glostrup Hospital FIGUR 1 Det retinale pigmentepitel Værd at vide om Af Michael Larsen professor, overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Glostrup Hospital

Læs mere

AMD. Alderspletter på nethinden

AMD. Alderspletter på nethinden Alderspletter på nethinden Indhold 4 6 7 8 9 10 10 12 14 14 17 18 Hvad er? Det normale øje Maculas tidlige aldersforandringer Symptomer ved Undersøgelse hos øjenlægen Udvikling af Tør Våd Forebyggelse

Læs mere

skuffer forventningerne

skuffer forventningerne Nyt fra forskningsfronten Storstilet forsøg på at nedbringe risikoen hos AMDpatienter for at få Erik Lohmann Sekretariatschef cand.merc. Våd AMD skuffer forventningerne 16 AMD-patienter med Tør AMD har

Læs mere

Grøn stær. (Glaukom)

Grøn stær. (Glaukom) Grøn stær (Glaukom) Indhold 3 4 6 7 9 9 10 12 13 16 16 17 20 Hvad er grøn stær (glaukom)? Symptomer Hvad gør øjenlægen? Hvordan behandles grøn stær? Hvis du vil vide mere... Øjentrykket Synsnerven Synsfeltet

Læs mere

Min beretning om. Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave

Min beretning om. Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave Patienthistorie Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave Har meget lidt syn på højre øje (ca. 10%), hvilket skyldes en medfødt synsfejl. Min mor, som i dag er 87

Læs mere

Øjenambulatoriet. Vejledning for patienter om operation for GRÅ STÆR

Øjenambulatoriet. Vejledning for patienter om operation for GRÅ STÆR Øjenambulatoriet Vejledning for patienter om operation for GRÅ STÆR Næstved Sygehus Øjenhuset, - afdeling grå stær19 - grå stær Sengeafdeling Hvad er grå stær? Hornhinde Regnbuehinde Syns nerven Den gule

Læs mere

Information om glaukom (grøn stær) Af overlæge Susanne Krag Øjenafdelingen

Information om glaukom (grøn stær) Af overlæge Susanne Krag Øjenafdelingen Information om glaukom (grøn stær) Af overlæge Susanne Krag Øjenafdelingen Hvad er glaukom? Glaukom (grøn stær) er en kronisk øjensygdom, som rammer cirka 2% af befolkningen, overvejende ældre. Sygdommen,

Læs mere

Grøn stær en snigende synstrussel!

Grøn stær en snigende synstrussel! Linsen Hornhinden Nethinden Figur 1 Nyt fra forskningsfronten Grøn stær en snigende synstrussel! Omkring 40.000 danskere er diagnosticerede og i behandling imidlertid er skønsmæssigt dobbelt så mange ramt

Læs mere

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Nyt fra forskningsfronten Måling af pupilreaktionen for farvet lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Kristina Herbst Læge, ph.d.-studerende Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

Hermed selskabets besvarelse af de stillede spørgsmål jvf. Sundhedstyrelsens brev af 3. maj 2011 (j.nr. 7-702-03-206/1/AAH)

Hermed selskabets besvarelse af de stillede spørgsmål jvf. Sundhedstyrelsens brev af 3. maj 2011 (j.nr. 7-702-03-206/1/AAH) Uddannelse og Autorisation Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Bestyrelse/Board: Århus, den 24. september 2011 Svar fra: Dansk Oftalmologisk Selskab Vedr.: Dimensionering af speciallægeuddannelsen

Læs mere

Grøn stær. (Glaukom)

Grøn stær. (Glaukom) Grøn stær (Glaukom) Indhold 3 4 6 7 9 9 10 12 13 16 16 17 20 Tekst: Hvad er (glaukom)? Symptomer Hvad gør øjenlægen? Hvordan behandles? Hvis du vil vide mere... Øjentrykket Synsnerven Synsfeltet To former

Læs mere

Henrik Holton. Optometrist Synscentralen i Vordingborg OPINION: Hjælp fra. Javel, men hvor dårligt skal synet være? VOS 3-2013

Henrik Holton. Optometrist Synscentralen i Vordingborg OPINION: Hjælp fra. Javel, men hvor dårligt skal synet være? VOS 3-2013 Henrik Holton Optometrist Synscentralen i Vordingborg OPINION: Hjælp fra Synscentralen Javel, men hvor dårligt skal synet være? 10 En undersøgelse fra Synscentralen i Vordingborg viser, at blandt ældre

Læs mere

guide øjensygdomme Sådan forebygger du Test dig selv 2sid0er 10 gode råd til at bevare et skarpt syn

guide øjensygdomme Sådan forebygger du Test dig selv 2sid0er 10 gode råd til at bevare et skarpt syn Foto: Iris guide Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2sid0er Sådan forebygger du øjensygdomme 10 gode råd til at bevare et skarpt syn Test dig selv De skjulte øjensygdomme INDHOLD I

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

Ældre og Synshandicap. Hyppige øjensygdomme, behandlings- og rådgivningsmuligheder

Ældre og Synshandicap. Hyppige øjensygdomme, behandlings- og rådgivningsmuligheder Ældre og Synshandicap. Hyppige øjensygdomme, behandlings- og rådgivningsmuligheder Der er mange former for aldersrelaterede funktionsnedsættelser. For synets vedkommende er der flere store folkesygdomme,

Læs mere

Specialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden for specialets

Specialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden for specialets 24. januar 2014 Specialevejledning for oftalmologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet. Dernæst

Læs mere

Specialevejledning for oftalmologi

Specialevejledning for oftalmologi Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Bilag 255 Offentligt Specialevejledning for oftalmologi Specialebeskrivelse Oftalmologi omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, palliation og rehabilitering

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

Hvad gør jeg, når jeg bliver svagsynet?

Hvad gør jeg, når jeg bliver svagsynet? af PETER LEBECH forstander SYNSCENTRaLEN, VORDINGBORG Hvad gør jeg, når jeg bliver svagsynet? Det er en dyb personlig krise helt eller delvist at miste synet uanset alder. Denne artikel kan måske hjælpe

Læs mere

Information om grøn stær

Information om grøn stær Information om grøn stær Glaukom Indholdsfortegnelse Hvad er glaukom? 1 Symptomer på glaukom 3 Årsag til glaukom 5 Øjentrykket 5 Forskellige former for glaukom 7 Kronisk åbenvinklet glaukom 7 Lukketvinklet

Læs mere

Bestyrelse: Formand: Jesper Hjortdal Aarhus Universitetshospital jesper.hjortdal@dadlnet.dk

Bestyrelse: Formand: Jesper Hjortdal Aarhus Universitetshospital jesper.hjortdal@dadlnet.dk Bestyrelse: Formand: Aarhus Universitetshospital jesper.hjortdal@dadlnet.dk Næstformand: Ditte Erngaard Næstved Sygehus der@regionsjaelland.dk Videnskabelig Sekretær: Anders Kruse Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Optik til. synshandicappede. CSU-Slagelse har hovedsæde i Slagelse og undervisningsafdelinger i Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Sorø og Ringsted.

Optik til. synshandicappede. CSU-Slagelse har hovedsæde i Slagelse og undervisningsafdelinger i Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Sorø og Ringsted. CSU-Slagelse har hovedsæde i Slagelse og undervisningsafdelinger i Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Sorø og Ringsted. Centret yder rådgivning, vejledning og undervisning til: Voksne med synsvanskeligheder

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Øjenhelsetjeneste til udviklingshæmmede oversigt og anbefalinger

Øjenhelsetjeneste til udviklingshæmmede oversigt og anbefalinger Øjenhelsetjeneste til udviklingshæmmede oversigt og anbefalinger Af Mette Warburg og Ruth Riise Videncenter for Synshandicap 1 Øjenhelsetjeneste til udviklingshæmmede oversigt og anbefalinger Af Mette

Læs mere

Sundt Samarbejde: Sådan sender vi pressemeddelelser ud

Sundt Samarbejde: Sådan sender vi pressemeddelelser ud Sundt Samarbejde: Sådan sender vi pressemeddelelser ud I Sundt Samarbejde er princippet co-branding. Det betyder, at både Aarhus Universitet og Region Midtjylland fremstår som tydelige afsendere. For at

Læs mere

Øjnene. i fokus. Se skarpt uden briller eller kontaktlinser. Danmark Tyskland Kina. Vi glæder os til at høre fra dig. 7027 4553 www.euroeyes.

Øjnene. i fokus. Se skarpt uden briller eller kontaktlinser. Danmark Tyskland Kina. Vi glæder os til at høre fra dig. 7027 4553 www.euroeyes. Aalborg Aarhus Herning Esbjerg København Øjnene i fokus Danmark Tyskland Kina Se skarpt uden briller eller kontaktlinser Vi glæder os til at høre fra dig 7027 4553 www.euroeyes.dk www.euroeyes.dk Velkommen

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Regelmæssig synsundersøgelse af mennesker med udviklingshæmning. Vejledning for kontaktpersoner

Regelmæssig synsundersøgelse af mennesker med udviklingshæmning. Vejledning for kontaktpersoner Regelmæssig synsundersøgelse af mennesker med udviklingshæmning Vejledning for kontaktpersoner Kolofon Titel: Regelmæssig synsundersøgelse af mennesker med udviklingshæmning. Vejledning for kontaktpersoner

Læs mere

STIL SKARPT PÅ ØJETS SUNDHED SYN OG SUNDHED

STIL SKARPT PÅ ØJETS SUNDHED SYN OG SUNDHED STIL SKARPT PÅ ØJETS SUNDHED SYN OG SUNDHED Ser du stadig godt nok? Synet er din vigtigste sans, da ca. 70 % af alle dine sanseindtryk kommer fra øjnene. Hos næsten alle mennesker udvikler synet sig livet

Læs mere

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION 1 for dit syn SNART ER DU FRI FOR DIN SYNSFEJL Du har bestilt tid til en øjenlaseroperation. Det betyder, at du snart får rettet din synsfejl. Det er vigtigt, at du

Læs mere

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk Gigt i kæben Gigt hos børn rammer ofte kæben Kæbeledspåvirkning hos børn med gigt Røntgenundersøgelser af børn med børnegigt har vist, at ca. 60 % får forandringer i kæbeleddet. fra leddet (foran øret)

Læs mere

Indhold. Forsideillustration: Vivi Barsted. Tekst: Carsten Edmund Overlæge, dr.med., lektor. Illustrationer: Mediafarm. Layout: Appetizer.

Indhold. Forsideillustration: Vivi Barsted. Tekst: Carsten Edmund Overlæge, dr.med., lektor. Illustrationer: Mediafarm. Layout: Appetizer. Indhold 4 6 8 9 11 12 14 16 Øjenkatar (slimhindekatar) Allergisk slimhindebetændelse Tårefilmen Rindende øjne Tørre øjne Fedtlagets stabilitet og produktion Betændelse i øjenlågskanter Tekst: Carsten Edmund

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2015

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2015 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2015 > Sæsonprogram for efterår 2015 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 22. september kl. 20.00: Tirsdag den 6. oktober kl. 20.00:

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Den Lægelige Videreuddannelse Region Syd Sekretariatet 13. april 2004 J.nr.2-03-00132-2003 EKJ Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Indledning Klinisk genetik

Læs mere

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG Årsrapporten 2011-12 Årsrapporten 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG er udarbejdet af overlæge

Læs mere

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte -et tiltag mhp. at optimere tidlig diagnostik og behandling af tuberkulose i socialt udsatte grupper i Københavnsområdet. Styregruppe: Tuberkulose

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Beskrivelse af klinisk. uddannelses sted. for sygeplejestuderende

Beskrivelse af klinisk. uddannelses sted. for sygeplejestuderende Beskrivelse af klinisk uddannelses sted for sygeplejestuderende på Øjenafdelingen Roskilde Sygehus December 2014 Indhold Præsentation af klinisk uddannelsessted... 3 Organisation og ledelsen i Øjenafdelingen...

Læs mere

Øjne og diabetes. En vejledning om øjenkomplikationer DIABETESFORENINGEN

Øjne og diabetes. En vejledning om øjenkomplikationer DIABETESFORENINGEN Øjne og diabetes En vejledning om øjenkomplikationer DIABETESFORENINGEN Øjne og diabetes Diabetesforeningen, 2004 1. oplag, april 2004 :: 8.000 stk. Udgivet af Diabetesforeningen Rytterkasernen 1, 5000

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Hvorfor bliver øjet rødt? Den hvide del af øjet dækkes af en tynd slimhinde (bindehinden), som fortsætter

Hvorfor bliver øjet rødt? Den hvide del af øjet dækkes af en tynd slimhinde (bindehinden), som fortsætter FIGUR 1 Øjets slimhinde (bindehinde) dækker det hvide i øjet og bagsiden af øjenlågene Rødt øje et alarmsignal, når øjet er udsat for en ydre påvirkning, eller en øjensygdom er i anmarch Af Jørgen Bruun-Jensen

Læs mere

Synscentralen Vordingborg

Synscentralen Vordingborg Synscentralen Vordingborg Januar 2014 Servicedeklaration: Synscentralen er et tilbud til alle blinde og svagsynede borgere i kommunerne Faxe, Guldborgsund, Lolland, Næstved og Vordingborg. Synscentralen

Læs mere

Vejledning til ansøgning om forskningsstøtte

Vejledning til ansøgning om forskningsstøtte Vejledning til ansøgning om forskningsstøtte Visioner Scleroseforeningens Forskningsudvalgs fordeling af midler muliggør opbygning, udvikling og opretholdelse af forskningsmiljøer og sklerosebehandling

Læs mere

Video som patientbeslutningsstøtte

Video som patientbeslutningsstøtte Video som patientbeslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten, og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Rapport over et studie gennemført i samarbejde mellem Ortopædkirurgisk Afdeling,,

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af modermærke. Hudforandring hudtumor

Patientvejledning. Fjernelse af modermærke. Hudforandring hudtumor Patientvejledning Fjernelse af modermærke Hudforandring hudtumor Modermærker eller hudforandringer er heldigvis oftest godartede, men hudkræft og modermærkekræft er stigende i Danmark, formentlig grundet

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Multilens 8-sid. DK 2002-05-21 16.41 Sida 1 VIL DU VIDE MERE OM. Maculadegeneration. [forandringer i den gule plet]

Multilens 8-sid. DK 2002-05-21 16.41 Sida 1 VIL DU VIDE MERE OM. Maculadegeneration. [forandringer i den gule plet] Multilens 8-sid. DK 2002-05-21 16.41 Sida 1 VIL DU VIDE MERE OM Maculadegeneration [forandringer i den gule plet] Multilens 8-sid. DK 2002-05-21 16.41 Sida 2 Hvad betyder macula og degeneration? Macula

Læs mere

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010 ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010 DPCG Styregruppe Magnus Bergenfeldt Carsten Palnæs Hansen Michael Bau Mortensen (Formand) Frank Viborg Mortensen Mogens Sall Niels

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Hvordan kommer vi videre?

Hvordan kommer vi videre? Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 340 Offentligt Hvordan kommer vi videre? For at føre sagen videre tilbyder Osteoporoseforeningen sammen med førende osteoporoseeksperter et

Læs mere

Den grundige udgave. Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området

Den grundige udgave. Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området 18. september 2013 Den grundige udgave Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området Forkortelser Serviceloven Lov om social service 100-bekendtgørelsen Bekendtgørelse 648 af

Læs mere

Hornhindetransplantation

Hornhindetransplantation Af Kim Nielsen Teknisk chef, cand.scient. ph.d. Den Danske Hornhindebank Øjenafdelingen, Århus Sygehus FIGUR 1 Syg hornhinde Flere års ventetid på hornhindetransplantation Af Jesper Hjortdal Medicinsk

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

Generalforsamlingsreferat

Generalforsamlingsreferat Generalforsamlingsreferat The Danish Society for Biomedical Engineering Affiliate to: International Federation for Medical and Biological Engineering (IFMBE) and European Alliance for Medical and Biological

Læs mere

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Der er ubegrænsede muligheder med vores høje kvalitetsinfrarød screeningssystem. Energetic Health

Læs mere

ta ud Epilepsi 2011 Tirsdag d. 31. maj kl. 9.00 17.45 Radisson Blu H.C. Andersen Hotel Claus Bergs Gade 7 Odense

ta ud Epilepsi 2011 Tirsdag d. 31. maj kl. 9.00 17.45 Radisson Blu H.C. Andersen Hotel Claus Bergs Gade 7 Odense ta ud og gem Epilepsi konferencen 2011 Tirsdag d. 31. maj kl. 9.00 17.45 Radisson Blu H.C. Andersen Hotel Claus Bergs Gade 7 Odense Dansk Epilepsiforening inviterer til Epilepsikonferencen 2011 Tirsdag

Læs mere

2: Niels er ikke tilstede, men Frans mener at der er overskud. (Efterfølgende har Niels oplyst at der er et pænt overskud).

2: Niels er ikke tilstede, men Frans mener at der er overskud. (Efterfølgende har Niels oplyst at der er et pænt overskud). Referat af bestyrelsesmøde den 1. april 2008 hos Ågot 1: Indkomne sager til Selskabet 2: Økonomi 3: Oprettelse af legat/rejsepenge 4: Næste årsmøde 5: Anbefalinger af udredning af recurrensparese 6: Tidligere

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Øjenskader Noget i øjet Fremmedlegemer ind i øjeæblet Stumpt traume mod øje Skader på øjenomgivelser. Forsideillustration: Vivi Barsted

Øjenskader Noget i øjet Fremmedlegemer ind i øjeæblet Stumpt traume mod øje Skader på øjenomgivelser. Forsideillustration: Vivi Barsted Øjenskader Indhold 4 4 9 11 20 Øjenskader Noget i øjet Fremmedlegemer ind i øjeæblet Stumpt traume mod øje Skader på øjenomgivelser Tekst: Carsten Edmund Overlæge, dr.med., lektor Forsideillustration:

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Operation med pandeløft. - information til patienter

Operation med pandeløft. - information til patienter Operation med pandeløft - information til patienter Pandeløft Ved et pandeløft løftes panden ved et kirurgisk indgreb. Afhængig af ønsket resultat kan operationen udføres på forskellige måder. Ønskes

Læs mere

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group Regionernes nationale databasedag 8. april 2015 Hvad kan databaserne og hvad skal databaserne? Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish

Læs mere

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation 2 Målgruppe Denne information er primært rettet til dig som patient

Læs mere

Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle?

Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle? Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle? Estrid Høgdall Regionernes Biobank Sekretariat Patologiafdelingen, Herlev Hospital Biobank har en rolle

Læs mere

Indkaldelse til repræsentantskabsmøde nr. 4 Der indkaldes til møde torsdag den 12. februar 2009, kl. 17.00 på Nørre Allé 32

Indkaldelse til repræsentantskabsmøde nr. 4 Der indkaldes til møde torsdag den 12. februar 2009, kl. 17.00 på Nørre Allé 32 Til Repræsentantskabet, kritiske revisorer, Vagtbureau og Medicinerladen, samt til opslag på FADLs kontor og www.fadl.dk. Århus, den 5. feb. 2009 Indkaldelse til repræsentantskabsmøde nr. 4 Der indkaldes

Læs mere

Information om Multipel Sclerose

Information om Multipel Sclerose Information om Multipel Sclerose - til den praktiserende læge Hvad er Multipel Sclerose Side 2 Sygdomsforløb ved Multipel Sclerose Side 3 Typiske symptomer ved Multipel Sclerose Side 4 Medicinske behandlingsmuligheder

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Apotekerforeningen og Hjerteforeningen samarbejder Lotte Fonnesbæk, sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Apotekerne har visioner Faglighed

Læs mere

Demensområdet kompetencer på basisniveau

Demensområdet kompetencer på basisniveau Demensområdet kompetencer på basisniveau 1. Læger Demens omtales flere steder i det medicinske curriculum: Under - Neuroanatomi (hjernens forhold generelt) - Patologisk anatomi (hjernefund ved demens)

Læs mere

Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse. Udredningen foregår på

Læs mere

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse.

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

10.28-10.37 www.plastikinstruksen.dk 1. reservelæge Pavia Lumholt På vegne af Afdeling for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling

10.28-10.37 www.plastikinstruksen.dk 1. reservelæge Pavia Lumholt På vegne af Afdeling for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling 10.10-12.00 Frie foredrag Chair: Peter A. Siemssen 10.10-10.19 En prospektivt konsekutiv sammenligning af to kendte regimer til behandling af delhudstransplantation på crus Marie von Sperling Reservelæge,

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

Revisionsfirma BENT MADSEN

Revisionsfirma BENT MADSEN Revisionsfirma BENT MADSEN Registrerede Revisorer FRR Registreret revisionsanpartsselskab Dansk Keratocunus Forening v/lone Bruun Dr. Priemes Vej 10. 1. tv. - 1854 Frederiksberg C Årsrapport 1. september

Læs mere

Anbefalinger vedrørende refraktionskirurgi

Anbefalinger vedrørende refraktionskirurgi Anbefalinger vedrørende refraktionskirurgi Dansk Oftalmologisk Selskab Dansk Oftalmologisk Selskab nedsatte 11. oktober 2007 et udvalg med følgende opgaver: 1. At beskrive afgrænsningen af refraktionskirurgi

Læs mere