Virksomhedsplan

Transkript

1 Virksomhedsplan

2 Indhold Forord... 3 Faktaoplysninger... 4 Samfundsmæssige forudsætninger... 4 Værdigrundlag... 5 Værdigrundlagets betydning for arbejdet med børnene Den pædagogiske målsætning... 7 Det pædagogiske arbejde Forældrebestyrelsen Forældresamarbejde Personalesamarbejdet Ledelse Økonomi Bilag

3 Forord Virksomhedsplanen er udarbejdet i et samarbejde mellem ledelse, medarbejdere og forældrebestyrelsen. o o o o Den er en konkretisering af hvordan institutionen omsætter de love og politikker, som er udmeldt af politikerne, dvs. den skal ses som en beskrivelse af, hvordan Tappernøje Børnehus fører Næstved Kommunes Børne- og Unge politik og Arbejds- og Strategigrundlag ud i praksis. Den kan bruges af ledelsen til at prioritere og styre efter i forbindelse med de forskellige tiltag, der er besluttet. Ligeledes kan den bruges af medarbejderne til at styre efter i forbindelse med indholdet i det pædagogiske arbejde eller samarbejdet. Virksomhedsplanen vil fremover danne afsæt for de tilsynsbesøg, som pædagogisk kontor står for. Virksomhedsplanen er gældende for to år, dog vil budget bilag og øvrige bilag udskiftes ved ændringer. Ord, som er fremhævet, er af særlig betydning for Tappernøje Børnehus. 3

4 Faktaoplysninger Tappernøje Børnehus er en integreret daginstitution, med børn i alderen 0-6 år. I er der normeret til gennemsnitlig 24 vuggestuebørn og 88 børnehavebørn, hvoraf de kan være op til 5 deltidspladser i vuggestuen og 10 deltidspladser i børnehaven. Børnene er inddelt i 7 grupper den største del af dagen, og der arbejdes aldersopdelt. Personalenormeringen er pr. 1.juli timer om ugen inkl. ledelse. Den samlede åbningstid er 51 timer ugentligt, fordelt på følgende daglig åbningstider: mandag til torsdag: fredag: deltidspladser: Adresse og telefonnumre er: Tappernøje Børnehus Svingkærvej Tappernøje Kontor: tappernoejeboernehus@naestved.dk Leder: Ella Pedersen Stedfortræder/afdelingsleder i børnehaven: Maria Strange Afdelingsleder i vuggestuen: Maria Egelund Bestyrelsesformand: Majbritt Petersen Samfundsmæssige forudsætninger Tappernøje Børnehus er en kommunal daginstitution i Næstved Kommune. Som sådan er det underlagt de områder, som er beskrevet i Dagtilbudslovens kapitel 2, 7-13, hvad angår indholdet i dagtilbuddet. Dvs. at dagtilbuddet skal opfattes som et lærings- og udviklingsmiljø for børn, der udarbejdes lære- og udviklingsplaner, der skal arbejdes særligt med børns sprog, herunder sprogvurderinger samt arbejde med børnemiljø. Børnehuset er ligeledes underlagt de politiske beslutninger, der træffes lokalt, herunder Næstved Kommunes Børne- og Unge politik samt Arbejds- og Strategigrundlaget for dagtilbudsområdet. 4

5 Værdigrundlag Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi i samarbejde med forældrene skabe et varmt, trygt og omsorgsfuldt miljø for børnene, hvor de kan trives og udvikle sig. De værdier, vi arbejder med i Tappernøje Børnehus, er fælles. De er formuleret i fællesskab, og alle er ansvarlige for, at de efterleves i dagligdagen. Værdierne er ikke bare ord på et stykke papir men hele stemningen i Tappernøje Børnehus. Livsglæde I Tappernøje Børnehus hjælper vi hinanden med at se muligheder frem for begrænsninger. Vi vil sammen skabe en legende hverdag, hvor den enkelte kan trives og udvikle sig i en atmosfære af glæde og positiv indstilling. Ansvarlighed Vi lærer børnene at passe på hinanden og sig selv og sige fra, når egne eller andres grænser overskrides. Vi lærer dem også at sige til og tage ansvar for egen færden samt tage vare på det, de omgiver sig med, så vores hus er et rart sted at være. Rummelighed og inklusion Vi hjælper børnene til at forstå, at mennesker er forskellige med individuelle forudsætninger og muligheder. Respekt, hensyntagen og tolerance er egenskaber vi vægter og vi viser, at det er vigtigt at være åben og nysgerrig. I mødet med andre ser vi hinandens forskelligheder som ressourcer. Vi prioriterer evnen til at kunne forstå andre mennesker. Gensidig forståelse er grundlaget for empati og evnen til at fungere i et fællesskab, hvor alle accepteres som dem, de er. Sundhed Fysisk udfoldelse, udeliv, kost og hygiejne indgår alle i en hverdag, hvor trivsel er i fokus. Kompetencer Når børnene lærer, både i leg og i voksenstøttede læringssituationer, får de færdigheder og erfaringer, der kan overføres til andre situationer. Disse kompetencer bygges der videre på igennem livet. Selvværd Selvværd er et udtryk for en indre harmoni, som er nødvendigt for alle mennesker. Selvværd er afgørende for at turde forsøge sig med nye udfordringer. Kun hvis barnet eller den voksne har selvværd og ved, at det er i orden at fejle, vil det være nysgerrigt og forskende. At se en værdi i sig selv altså selvværd gør at den enkelte kan fordybe sig og være nærværende i situationer med andre. 5

6 Anerkendelse og ressourceorientering Vi viser børnene at vi værdsætter og respekterer dem som de er, ved at omgås dem på en anerkendende måde og undgå undertrykkende tale og adfærd. Vi tager udgangspunkt i det, børnene kan, og i deres udviklingspotentialer. Forpligtende fællesskab For at vi alle føler os og fungerer som en del af fællesskabet i Tappernøje Børnehus, kræver det evnen og viljen til at samarbejde. Det gælder både børn og voksne, at vi skal lytte til hinanden og vise, at vi når langt ved at bruge hinandens stærke sider. Demokrati og dialog Børnehuset er et sted, hvor mange er sammen. Forståelsen af ansvarlighed, ligeværd og fællesskab udvikles gennem børnenes indflydelse på beslutninger, der er relevante for dem, og det at de lærer at gå på kompromis. De bliver set og hørt, og lærer derved også at se og høre andre. Værdigrundlagets betydning for arbejdet med børnene. De voksne i Tappernøje Børnehus skal først og fremmest skabe tryghed gennem omsorg og nærvær. De skal være tydelige i deres krav og grænser og være gode rollemodeller. Samtidig skal de være iagttagende og reflektere over det, de ser. De skal være opmærksomme på at se barnets initiativer og se ting fra barnets perspektiv dvs. hvad barnet vil, men også, hvad det har brug for. For at alle får mulighed for udvikling og læring, kræver det rummelige og fordomsfrie voksne, der lytter, støtter og anerkender den enkelte. De skal være aktive og indlevende og selv udvikle sig i processen. De skal vise respekt for, hvor det enkelte barn står i sin udvikling og i sin hverdagssituation udfordringerne skal afpasses det enkelte barns nærmeste udviklingszone (være i strækhøjde ). Ved at være nysgerrige, gribe spontant opståede situationer og være inspirerende og igangsættende, skal de motivere børnene til at gøre sig nye erfaringer (tilegne sig ny viden og kompetencer). I arbejdet med børnene skal de voksne tænke i Børnehusets målsætning og i læreplans temaerne. De skal være opmærksomme på at dele sig op efter kompetencer, og interesser i forhold til konkrete aktiviteter, og i øvrigt tilegne sig ny viden, og færdigheder. De skal tænke på at børnegrupperne kan deles op på hele området, både ude og inde, og at der er både strukturerede og ustrukturerede aktiviteter/lege. Der skal arbejdes meget aldersopdelt, så lege og aktiviteter bliver målrettet de forskellige alderstrin. De voksne skal også tænke i indretning, både ude og inde der skal indrettes så der skabes forskellige rum/kroge som giver mulighed for at børnene udfordres, fordyber sig, eller kan finde ro for sig selv. Det er vigtigt, at de voksne har fokus på at præsentere børnene for glæden og vigtigheden af at røre sig og bruge kroppen - nødvendigheden af frisk luft, motion og sund og nærende kost for at trives og udvikles, både psykisk og fysisk. 6

7 Den pædagogiske målsætning I Tappernøje Børnehus lægger vi vægt på at tilbyde en mangfoldighed af aktiviteter, både ude og inde, for at fremme børnenes læring og udvikling. Det er vores mål i Tappernøje Børnehus, at vores børn udvikler sig til selvstændige mennesker, som er nysgerrige på livet. Vi vil arbejde på, at børnene får udviklet deres fantasi og gør sig erfaringer, der opbygger deres selvtillid - så de tør sige til og fra, og trygt kan gå videre ud i livet og møde nye udfordringer. Vi vil hjælpe børnene med at udvikle deres sociale kompetencer, lære sociale spilleregler, så de får glæde af at være en del af fællesskabet, samt yde noget for fællesskabet. Det er vores mål at børnene udvikler evnen til at knytte venskaber, at kunne samarbejde og løse konflikter. Børnene skal have rig mulighed for at afprøve og udvikle deres motoriske kompetencer glæden ved at bruge kroppen skal understøttes, så vi får aktive og selvhjulpne børn. Den motoriske udvikling hænger i høj grad sammen med den sproglige udvikling vores børn skal lære at kommunikere med hinanden, både med ord og ved hjælp af kropssprog, tegn m.m. Kommunikation er nødvendig i alle former for samvær, både i den planlagte aktivitet og den spontane leg. Børnene skal stifte bekendtskab med forskellige kulturelle udtryksformer som sang, teater, billeder, samt have mulighed for at udvikle deres kreativitet. Vi ønsker at give børnene en forståelse af den danske kultur og traditioner, og også hjælpe dem til at forstå, at der skal være plads til menneskers forskelligheder, så som forskellige kulturelle baggrunde, madkultur, hudfarve m.m. Børnene skal opleve naturen som et spændende læringsrum, et sted der skal undersøges og udforskes. De skal få kendskab til forskellige planter og dyr, årstider og vejret, og opleve en glæde ved at være i naturen. De skal også lære at passe på naturen at den er noget, der skal værnes om. Hvad mener vi med disse ord? Når vi ønsker, at vores børn er selvstændige og er nysgerrige på livet, er det fordi, der venter dem en verden af nye indtryk og udfordringer. Der er mange måder at møde disse udfordringer på, og vi støtter gerne børnene i at finde deres egen måde, den der er rigtig for den enkelte. Nysgerrighed er nødvendig for at kunne blive et vidende menneske, derfor vil vi motivere børnene til at udforske deres verden. At bruge sin fantasi kan gøre det at opleve verdenen og møde udfordringer til en positiv proces, der fører nye og spændende erfaringer med sig. Det er på baggrund af disse erfaringer at børnene udvikler sig til de individer de er, med hver deres særpræg. Troen på at være noget værd og være elsket, i kraft af den de er, hver især, er nødvendig for udviklingen af en sund selvtillid - at få succeser, være god til noget, 7

8 men samtidig at kunne acceptere ikke altid at kunne, og trods dette have lysten til fortsat at prøve, er med til at danne et godt selvværd. I vuggestuen, børnehaven, skolen og igennem resten af livet er børnene en del af et fællesskab. Derfor er det nødvendigt at udvikle deres sociale kompetencer de skal kunne fungere sammen med andre, og for at kunne dette, skal der læres nogle spilleregler. Det er vigtigt at kunne give og få omsorg, at blive behandlet med respekt og lære at respektere andre. Der er mange aspekter af livet, hvor det at kunne samarbejde er en nødvendighed, og børnenes egen udvikling sker oftest i samspil med andre. Ved at indgå i sociale relationer lærer de både noget om sig selv og om andre. Alle har ret til at have en ven, og gerne flere. Oplevelsen af venskab giver varme og tryghed, en følelse af samhørighed. I samspil med andre lærer de også at kunne give og tage, at vente på hinanden, at lytte, hjælpe hinanden, trøste hinanden, dele med hinanden ting som vi alle selv har brug for at opleve, men som vi også skal lære at gøre over for andre. Det er en forudsætning for at kunne arbejde sammen, at de lærer til tider at gå på kompromis. Nogle gange vil dette ske i fred og fordragelighed, andre gange vil tingene gå i hårdknude, og børnene vil få brug for at lære at løse konflikter, gerne på en så konstruktiv måde, at de gode relationer forbliver intakte, og de fortsat kan få glæde af hinanden. Vores mål er at gøre Tappernøje Børnehus til et spændende sted at være, et sted hvor børnene får lyst til at være aktive og bruge kroppen, lære den at kende og blive glade for at bevæge sig. Der skal være mulighed for fysisk udfoldelse både i den spontane leg, som vi vægter meget højt, og i bevidst planlagte aktiviteter, som udfordrer i forhold til børnenes forskellige aldre og færdigheder. I legen afprøver børnene det, de allerede har lært, og de fortsætter med at afprøve sig selv i forhold til omgivelserne. De lader sig også inspirere af det, de andre kan og udfordrer dermed også hinanden. Hver gang der er noget nyt, der lykkes, betyder det succes, og motivation til at kunne møde nye udfordringer. Den motoriske udvikling omfatter også det, at blive mere og mere selvhjulpen. Det kan dreje sig om at lære at tage tøj og sko af og på, gå på toilettet, selv pakke maden ud, hælde vand op i koppen, være med til at rydde op alt sammen noget der ruster en til at klare sig ud i verdenen på længere sigt. Som en del af den motoriske udvikling ser vi også finmotorikken som noget, vi skal være med til at udvikle det kan være ved at deltage i praktiske gøremål i køkkenet, på legepladsen, og i at lære at tegne og klippe og male m.m. Det er også en del af bevidstheden om kroppen at kunne mærke, hvornår man er sulten, tørstig, våd, har det varmt eller fryser o.s.v. Det at lære om kroppen og kunne bruge den har også indvirkning på udviklingen af de andre kompetencer, som f.eks. den sproglige. For at kunne være en del af et socialt fællesskab og forstå sin omverden er den sproglige udvikling vigtig på mange områder. Sprog er ikke kun det talte og skrevne ord, men også kropssprog, mimik, tegn, billeder. Alle disse ting er dele af kommunikationen, og det er en af vores vigtigste opgaver at udvikle børnenes evne 8

9 til at kunne kommunikere. Det at kunne give udtryk for egne behov, ønsker og tanker og lytte til/aflæse og kunne forstå andres behov og ønsker er vigtigt. Sprog består af rytme, tegn, lyde osv. og børnene skal stifte bekendtskab med forskellige måder at udtrykke sig på. Vi skal arbejde for at børnene efterhånden får kendskab til forskellige nuancer i sproget, så deres mulighed for at udtrykke sig bliver mere og mere præcis. Kultur er mange ting. Det kan være årstidsbestemte traditioner som f.eks. jul, fastelavn, påske osv. Det kan være omgangstonen i huset, hvordan vi gør ved måltider, fejrer fødselsdage. Børnene skal få kendskab til og gerne værdsætte forskellige traditioner, og være med til at bære denne del af kulturen videre, både her i huset og uden for. Vi plejer kan i nogle tilfælde være værd at holde fast i. De skal præsenteres for de forskellige kulturelle udtryksformer som f.eks. teater, sang og musik, dans, billedkunst, både som tilskuere og som aktive medspillere. De skal have mulighed for at udvikle og bruge deres kreativitet at være kreativ giver mulighed for at skabe noget, at tænke i flere muligheder. I Børnehuset prioriterer vi det at være sammen med børnene i naturen meget højt. Vi vil være ude i al slags vejr og gennem nysgerrighed, tumlen rundt og leg får børnene en oplevelse af alle naturens fænomener og miljøer. Vi vil lære: - hvorfor bladene falder af træerne - hvor bladene bliver af - hvad sne er - hvilke dyr og planter vi kan finde i naturen omkring os. og meget mere. Vigtigst af alt skal vi lære hinanden, hvordan vi passer på jorden. Det pædagogiske arbejde. Arbejds- og strategigrundlag I Tappernøje Børnehus tager vi udgangspunkt i Næstveds Kommunes Arbejds- og Strategigrundlag, i udførelsen af den pædagogiske praksis. Derfor skal vi tilbyde aktiviteter der understøtter de værdier og mål, som forvaltningen har udmeldt. Læringssyn Børn, uanset udviklingstrin, lærer hele tiden. Alle situationer indeholder læring, både tilsigtet og utilsigtet igennem leg og erfaring påvirkes børn og får oplevelser, som lagres og huskes i større eller mindre grad. Læring foregår i høj grad i sociale sammenhænge men også når man er alene. Børn lærer ved at være aktive og nysgerrige, ved at følge andres eksempler, ved at eksperimentere, ved rutiner. Interesse og motivation er vigtige for læringen. Børn og voksne har forskellige mål og intentioner med læringen, og børn lærer aldrig helt det og kun det, som er den voksnes intention. 9

10 Pædagogiske læreplaner Fra august 2010 arbejder vi ud fra Næstved Kommunes overordnede lære- og udviklingsplaner. I er det overordnede emne for hele institutionen Udtryksformer. Vi vil arbejde i aldersopdelte grupper med forskellige underemner og aktiviteter en stor del af året. I to perioder vil alle i huset arbejde med samme underemne fra uge 38 til 45 med emnet æbler og fra uge 6 til 13 med fortællinger. De ansvarlige for hver gruppe udarbejder detailplaner og sikrer at alle læreplanstemaer og fokus er inddraget i løbet af året. Detailplanerne evalueres løbende for at give mulighed for evt. justering. Det kan være fornuftigt at afvige fra planen eller udvide den, afhængig af børnenes udbytte og interesse. Detailplanerne indeholder lærings- og erkendelsesmål for de relevante grupper, samt aktiviteter og metoder. De beskriver endvidere, hvordan der arbejdes med børn i udsatte positioner. Dokumentation og evaluering af arbejdet Der dokumenteres på forskellige niveauer: for børn, forældre, personale og forvaltningen. Vi er opmærksomme på, at ingen børn bliver stillet i et dårligt lys, når vi dokumenterer, både internt og eksternt. Dokumentation for børnene kan være udstilling af arbejder, billeder, historier. For forældrene sker dokumentationen både mundtligt, skriftligt (nyhedsbreve, tavler osv.) og ved billeder. For personalet er dokumentation et meget vigtigt arbejdsredskab, som giver mulighed for refleksion over praksis, vidensdeling og debat, og faglig udvikling. For forvaltningen sker dokumentationen både skriftligt og mundtligt virksomhedsplan og årsrapport, tilsyn m.m. Evaluering sker på forskellige niveauer, både i personalegruppen, i bestyrelsen og med forvaltning. Der evalueres både skriftligt og mundtligt, delvis i skemaform og delvis i form af referater fra møder. Arbejdet med børn i udsatte positioner For at vise at alle børn er værdifulde, skal vi behandle alle forskelligt. Det er de voksnes ansvar at synliggøre barnets ressourcer og kompetencer, både for barnet selv og de øvrige børn. Forældrene inddrages i det videre arbejde, både hjemme og i institutionen. Der afholdes de nødvendige møder, både med og uden eksterne samarbejdspartnere. De voksnes indstilling til børn i problemer, og måden de møder barnet på, er afgørende for om barnet vokser sig til at være en værdifuld del af fællesskabet eller ekskluderes og problemerne forstærkes. Vi skal anerkende, at ikke alle børn har ressourcer eller behov for at deltage i fællesskabet på lige fod med alle andre, men har andre behov der skal tilgodeses. Vi skal derfor være opmærksomme på, hvordan vi kan få afdækket muligheder og ressourcer, gerne i samarbejde med både forældre og eksterne samarbejdspartnere. 10

11 Anerkendende og ressourceorienteret pædagogik Vi har fokus på nærvær og samspil, og på hvordan vi omgås hinanden de voksne indbyrdes, voksen/barn relationer samt børns relationer til hinanden. I løbet af efteråret 2010 vil vi introducere Marte Meo, som er én af metoderne til at arbejde med udvikling af samspil og relationer. I Marte Meo arbejdes der med brug af videooptagelser af børn og personale og efterfølgende evaluering af disse, med fokus på det positive. Optagelserne er kun til internt brug, og altid med henblik på at udvikle medarbejdernes samspil med barnet/børnene. Derudover vil vi i de kommende år gøre os erfaringer med og udvikle på arbejdet med børnene i aldersopdelte grupper. Sprog og sprogvurderinger Alle børn bliver tilbudt en sprogvurdering inden de fylder 3 år og 4 måneder. Viser sprogvurderingen, at der er brug for en særlig indsats, indledes der et samarbejde mellem personale, forældre og en ekstern sprogkonsulent. Med baggrund i sprogvurderingen arbejdes der med forskelligt fokus i mindre grupper. Afhængig af, hvor et barn har evt. problemer, laves der et forløb, hvor der arbejdes målrettet på at styrke netop disse områder. Sprog er et gennemgående tema i alle læreplaner. I Tappernøje Børnehus arbejdes der på at skabe et miljø, hvor børnene bliver nysgerrige på sproget, gennem sang, bøger, fortællinger og meget andet. De voksne er bevidste om, hvilke bøger børnene bliver præsenteret for og hvordan. De to sprogansvarlige i børnehaven vil i 2010/11 forsøge sig med en bestemt metode til brug ved højtlæsning for de børn med største sprogvanskeligheder. Målet med denne metode er at give barnet en dybere forståelse af ordene, både ved gentagelse på forskellige måder, samt dialog og sansning. Børnemiljø Det sidste år har vi haft, og vil fortsat have, øget fokus i Tappernøje Børnehus på pædagogik og indretning på hvordan omgivelserne påvirker den måde børn færdes her, lærer og udvikler sig. Tværfagligt samarbejde Distrikt niveau: Vi har i Distrikt Øst et overordnet tværfagligt samarbejde, med to årlige møder med deltagelse af skoleledere, daginstitutionsledere, dagplejeledelse og psykolog. Formålet er at udvikle samarbejdet på tværs og vidensdele, f.eks. i forbindelse med brobygning. 11

12 Lokalt: I Brøderup/Tappernøje området er der et tværfagligt forum, der består af ledere fra institutionerne, dagplejen, skolen, talehørekonsulent, sundhedsplejerske, ergoterapeut, specialvejleder, psykolog og sagsbehandler. Møderne fungerer som fælles platform for drøftelser om sager, for refleksion om problematikker som kan rejses af den enkelte deltager. Vi har her mulighed for at sikre en koordineret indsats og skabe et helhedsbillede af en given sag, som kan være med til at gøre en evt. indsats bedre og hurtigere. I institutionen: Personalet i børnehuset har mulighed for at modtage supervision af psykologen om problematikker. Der er et samarbejde med specialvejledere, talehørekonsulent, psykolog, ergoterapeut, samt med Korskilde Skole og dagplejen i forbindelse med brobygning. Brobygning I Korskilde området er der et udbygget samarbejde omkring brobygning. Der er udarbejdet et sæt fælles værdier for brobygning, et for dagpleje/børnehave og et for børnehave/skole/førskolegruppe/sfo. Formålet med brobygning er at gøre overgang til institution eller skole så hensigtsmæssigt som muligt for både børn og forældre. Forældrebestyrelsen Forældrebestyrelsen består af 5 forældrerepræsentanter og 2 medarbejderrepræsentanter. Lederen deltager som sekretær, og førstesuppleanten for forældrene deltager i møderne. Hverken leder eller suppleant har stemmeret. Man vælges for en toårig periode. Da vi er en integreret institution, er det hensigtsmæssigt at der er valgt forældre og medarbejdere fra både vuggestue og børnehave. Valget finder sted ved et forældremøde i oktober kvartal og bestyrelsen konstituerer sig senest 14 dage efter valget. Bestyrelsen arbejder efter Næstved Kommunes styrelsesvedtægt for daginstitutioner. De fastlægger principper for børnehuset, godkender budget, deltager i ansættelse af personale m.m. Som medlem af bestyrelsen har man tavshedspligt, også når man ophører som medlem. Forældresamarbejde Samarbejdet mellem forældre og personale i Tappernøje Børnehus skal have sit fundament i gensidig tryghed, tillid, åbenhed og respekt. Den daglige kontakt skal derfor bygge på: Imødekommenhed, respekt for hinanden og hinandens viden om børnene og deres behov, gensidig orientering og kommunikation, plads og tid til konstruktiv kritik, klare udmeldinger og en dialog i en positiv ånd. 12

13 Inden barnets start i institutionen, mødes vi gerne med både forældre og barn i forbindelse med et besøg. Der udveksles information både til forældre og fra dem. Efter ca. 3 mdr. tilbydes en samtale, hvor der evalueres på opstarten, trivsel m.m. Når et barn flyttes fra vuggestue til børnehave tilbydes der også en samtale efter ca. 3 måneder. Forældresamtaler afholdes yderligere, hvis behovet opstår. Forældre kan, lige så vel som personalet, tage initiativ til en samtale. Når barnet når til sit sidste børnehaveår, vil der igen være en forældresamtale, gerne i november måned, hvor der tales om barnets trivsel, kompetencer m.m. med henblik på indskrivning i skolen. Der afholdes to arrangementer om året for forældre og børn og søskende, som forældrebestyrelsen er med til at planlægge og gennemføre. En fredag om foråret holdes der en arbejdsdag, hvor vi samles om eftermiddagen og får lavet en masse praktiske opgaver, mest ude, men også inde. Bagefter spiser vi sammen inden alle går glade og trætte hjem. Den sidste fredag i august afholdes børnehavens fødselsdag/sommerfest en eftermiddag/aften fyldt med lege og aktiviteter, som også afsluttes med spisning af mad, som hver familie har med til en fælles buffet. Derudover er der bl.a. juleklippedag og bedsteforældredag, og forældre kan til hver en tid være med i hverdagen, efter aftale med personalet. Personalesamarbejdet Værdigrundlag for personalesamarbejdet Personalet i Tappernøje Børnehus skal være omsorgsfulde og arbejde for at skabe tryghed i personalegruppen det indebærer blandt andet at være ærlige og åbne, være lyttende og opmærksomme i forhold til hinanden, at kommunikere tydeligt, at kunne give og modtage konstruktiv kritik og være gode rollemodeller. Loyalitet er afgørende for samarbejdet vi skal respektere indgåede aftaler og også have respekt for og udnytte hinandens forskelligheder. Vi skal være positive i vores tilgang til hinanden og arbejdet og være engagerede og fleksible vi skal kunne hjælpe hinanden i pressede situationer og på tværs af stuer, fløje og afdelinger. Der skal være en god omgangstone i huset, hvor der skal opleves humor og livsglæde i hverdagen. Diskussioner skal tages på det professionelle plan og nødvendige drøftelser af evt. interne problemer skal tages med rette vedkommende samt med ledelsen. Der skal være et højt niveau af ansvarlighed og faglig bevidsthed. Personalet skal bakke hinanden op i at tage nye udfordringer op, og reflektere over husets og egen kompetencer og muligheder for udvikling hvad kan vi og hvad vil vi lære? Målsætning for personalet I 2010 og 2011 skal der fortsat være fokus på pædagogik og indretning (børnemiljø). Der skal være fokus på anerkendelse og ressourcer, og som led i dette arbejde skal bruges Marte Meo som metode i perioder. 13

14 Personalet skal gøre sig erfaringer med at arbejde med aldersopdelte grupper, samt lære at arbejde med Næstved Kommunes overordnede lære- og udviklingsplaner, herunder undersøgelsesmetoder, dokumentation og evaluering. Arbejdsmiljø I foråret 2009 blev der foretaget en APV og Trivselsundersøgelse i alle institutioner i Næstved Kommune. Efterfølgende blev der udarbejdet en handleplan, som der følges op på løbende, både i sikkerhedsgruppen og på personalemøder. Der er blandt andet fokus på balancen mellem opgaver og ressourcer og på arbejdsstillinger. I Tappernøje Børnehus har der været foretaget en indeklimaundersøgelse, på foranledning af Teknisk Forvaltning og Afdeling for Risikostyring. Lyd og lys forhold forventes forbedret i løbet af MED struktur Da Tappernøje Børnehus har mange ansatte, har vi nedsat et MED-udvalg, bestående af lederen, de to afdelingsledere, tillidsrepræsentant for BUPL, tillidsrepræsentant for FOA og sikkerhedsrepræsentanten. Der afholdes møder efter behov, dog mindst 4 gange årligt. MUS Alle medarbejdere tilbydes en MUS samtale med lederen en gang om året. Der nedskrives indgåede aftaler og ønsker, og disse evalueres på i forbindelse med den næste MUS samtale. Kompetenceudvikling Alle fastansatte har ansvar for et af læreplanstemaerne eller fokusområder, sammen med en eller flere kollegaer. Når der kommer relevante kurser, er det de tema/fokus ansvarlige der bliver tilbudt at deltage, så de udvider deres kompetencer på det specifikke område for derefter at videregive viden til det øvrige personale. Flere af det uddannede personale har deltaget i studietur til Pistoia i Nord Italien. Hvis det er muligt (afhængig af økonomi og situationen i huset som helhed), er det hensigten at flere får tilbuddet i fremtiden. Der afholdes 2 pædagogiske udviklingsdage om året. I 2010 bliver 3 fastansat uddannet i livreddende førstehjælp, og der vil fremover blive uddannet 1 fra hver fløj, indtil alle har gennemført. Kurserne skal efterfølgende opdateres jævnligt. Der er opmærksomhed på temadage/kurser om emner, der er relevante i forhold til personalets behov på et givent tidspunkt, f.eks. børn med tidlig tilknytnings forstyrrelser, tegn-til-tale, adoptivbørn m.m. 14

15 Ledelse Ledelsen i Tappernøje Børnehus består af leder, afdelingsleder/stedfortræder i børnehaven og afdelingsleder i vuggestuen. Ledelsen ønsker at være synlig i det daglige arbejde. Ledelsen bestræber sig på at holde ledelsesmøde hver mandag eftermiddag. Tid, der er sat af til ledelse, prioriteres højt. Det er ledelsens opgave at være ansvarlig for den administrative og pædagogiske ledelse, samt børnehusets drift og økonomi, både i forhold til Næstved Kommune og bestyrelsen. Ledelsen skal synliggøre Næstved Kommunes samt egne mål og forventninger. Derudover er det ledelsens ansvar at skabe et godt miljø for børn, forældre og personale og sikre et hus i faglig udvikling. Dette skal ske i et positivt samarbejde, hvor åbenhed, ærlighed og dialog vægtes højt. Ledelsen skal have overblik over og tænke på huset som helhed, og arbejde for at Tappernøje Børnehus opleves som et samlet hus. Ledelsen skal inspirere og motivere medarbejderne og hinanden, samt medvirke til afstemning af krav og ressourcer. Det er ledelsens ansvar at se og udvikle de forskellige kompetencer hos medarbejderne. Lederen deltager i 2010 og 2011 i Næstved Lederakademis lederuddannelse og er derfor i perioder væk 2-3 dage ad gangen i forbindelse med undervisning, opgaveskrivning og eksamen. Det er målet at prioritere lederuddannelsen, samtidig med den daglige ledelse af institutionen. Det kræver planlægning og prioritering i perioden. Lederen deltager også i planlagte Distriktsledermøder, fællesledermøder og netværksmøder, samt i lederseminar og Virksomhedsforum en gang om året. Økonomi Der henvises til bilag 1. Budget 2010 [Der er udarbejdet et antal politikker og retningslinjer, som skal revideres inden de bliver tilføjet til virksomhedsplanen i løbet af efteråret 2010.] 15

16 Bilag 1. Budget 2010 Personale (løn, kursus, møder m.m.) ,00 Overført overskud fra ,00 Besparelse ,00 Udgifter til børn ,00 Administration ,00 Grund og bygninger ,00 Grønne områder og legeplads ,00 El, vand, gas, renovation ,00 Rengøring ,00 16