Historie, mad og natur Undervisningsmateriale til folkeskolen JAGT & VILDT I JÆGERSTENALDEREN
|
|
- Jacob Nielsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Historie, mad og natur Undervisningsmateriale til folkeskolen JAGT & VILDT I JÆGERSTENALDEREN
2 I de første mange tusinde år, der levede mennesker i Danmark, var succes på jagten en nødvendighed for at overleve. INDHOLD 2 Forord 4 Jægerstenalderen og Ertebøllekulturen 5 Redskaber 7 Byg en bue og pil 9 Jægerstenalderens dyr 13 Pels 15 Bålet 17 Stenaldermad 21 Stenalderquiz 22 Ordforklaring
3 FORORD Dette hæfte indeholder tekster og opgaver, der kan inspirere til en spændende undervisning i jagt og jægerstenalderen. Vi er i dag ikke længere afhængige af jagt, på samme måde som jægerstenalderfolket var det. I jægerstenalderen var succes på jagten altafgørende for at overleve en streng vinter. Skindet blev brugt til tøj, kødet fyldte menneskenes tomme maver, og knoglerne og gevirerne blev brugt til redskaber. Men selvom vi i dag kan købe vores tøj og mad i butikkerne, vælger en stor del af befolkningen stadig at tage ud i naturen for at gå på jagt. For den moderne jæger har det, ligesom for stenalderjægeren for mange tusinde år siden, en stor værdi at nedlægge sit eget vildt, at flå eller plukke det og gøre det klart, så det kan serveres som færdigt, sundt og lækkert mad for familie og venner. Desuden ved jægeren, at dyret har haft et godt liv, lige indtil det blev nedlagt af jægerens skud. Jægeren ved, hvordan kødet er behandlet hele vejen, fra det blev nedlagt, til det bliver serveret som et måltid. Vildt som spise var for stenalderjægeren en livsnødvendighed. I dag er det et supplement til husholdningen og en luksus. Det er sundt kød uden tilsætningsstoffer, og så er der under 3 % fedt i det. Bagest i hæftet finder du opgaver samt en ordliste. God fornøjelse! 2.
4
5 JÆGERSTENALDEREN OG ERTEBØLLEKULTUREN Den sidste istid, Weichsel-istiden, sluttede for ca år siden, og da isen trak sig tilbage fra Danmark, vandrede de store pattedyr herop. Først rensdyr og senere mange andre dyr som bjørn, rådyr og ulve. Efter dyrene kom de første mennesker, der bosatte sig i Danmark. Det var starten på den periode, vi i dag kalder jægerstenalderen. Jæger, fordi stammerne, der vandrede herop, levede af jagt på dyrene. Stenalder, fordi de brugte flintesten som knive, våbenspidser og andre redskaber. Jægerstenalderen varede i ca år fra omkring ca før vor tid (f.v.t.) Den del af jægerstenalderen, som vi ved mest om, er Ertebølleperioden. Den startede omkring år f.v.t. og sluttede ca f.v.t. Ertebølle er et sted, der ligger ved Limfjorden, hvor arkæologer har fundet en stor bunke skaller i en køkkenmødding. Arkæologerne ved, at det var jægere fra stenalderen, der spiste skaldyrene og smed affaldet i en stor dynge, der blev kaldt en køkkenmødding. For de jægere, der spiste skaldyrene i Ertebølle, var bålet både livsvigtigt og centrum for lejren. Kender du det, at man kan blive fuldstændigt opslugt og eftertænksom af at sidde og stirre ind i et bål? Måske har vi arvet vores fascination af bålet og ilden fra vores forfædre i jægerstenalderen? Det er de mænd, der skaffede kød hjem til lejren i jægerstenalderen, der er vores forfædre. På samme måde som med bålet, har vi en fascination af og instinkt for jagten helt tilbage fra dengang. Selvom vi ikke længere er afhængige af jagten for at overleve, er jagtinstinktet der stadig. JÆGERSTENALDER Ældre jægerstenalder: Ca f.v.t. Yngre jægerstenalder: Ca f.v.t. Ertebølleperioden: Ca f.v.t. 4.
6 LANGBUE Ertebøllejægerens bue var af langbuetypen og lavet af elmetræ. Den var omtrent lige så høj, som den jæger, der brugte den. Håndtaget var placeret midt på buen, hvor den var bredest. På hver side af håndtaget blev buen hugget smallere ud mod spidserne - buebenene. Man var meget omhyggelig med ikke at skære træets årringe over. For gjorde man det, ville buen blive svag på det sted, hvor årringene var blevet ødelagt. Som buestreng brugte jægerne i stenalderen dyrefibre, tarme eller plantefibre, der blev tørret, banket og flettet til en stærk snor. PILE Hver tidsperiode i jægerstenalderen havde sine egne særlige pilespidser. I Ertebølleperioden var det tværpilen, der blev brugt. Den hedder tværpil, fordi pilespidsen yderst havde en meget skarp æg, som sad på tværs af pileskaftet. Pilen med det kølleformede hoved blev brugt til jagt på fugle og mindre pelsdyr. Til faner på pilen brugte man svingfjer fra større fugle - f.eks. svane eller havørn. LYSTER Stenalderjægeren jagede også i vand. Her ses et billede af et spyd og en lyster, der blev brugt til at stange fiskene med.
7 KERNEØKSE Kerneøksen blev brugt i den ældste del af Ertebølleperioden. Den var mere simpel lavet end de yngre økser. Den blev hugget af små flinteblokke, hvor kun skallen blev slået af rundt om kernen altså midten af øksen. Det var en stenøkse, som virkede lidt grov i udseendet. HJORTETAKSØKSE En del af hjortens gevir blev anvendt som øksehoved. Hjortetaksøksen har mest været anvendt til at arbejde i træ. FLINTEFLÆKKE En flinteflække er et langt, smalt og meget skarpt stykke flint. Den kan betegnes som Ertebøllejægerens alt-muligt-værktøj. Den har haft mange forskellige anvendelsesmuligheder. Alt efter, hvordan flækken blev udformet, kunne den bruges som bor, skraber, stemmejern eller kniv. 6.
8 BYG EN BUE OG PIL OPGAVE: Lav en skydekonkurrence med de hjemmebyggede buer og pile. Hvem i klassen rammer bedst?
9 4 Der skal ikke meget til for at have det sjovt med at bygge din egen bue og pil. Forbered pinden til at sætte din snor på. 1 5 Find en gren fra hasselbusken, der er så lige som mulig og helst uden knaster. Grenen skal være næsten lige så lang, som du er høj. Pilen skal også være så lige som mulig. I den tyndeste ende gøres der klar til at sætte fjer på som faner Find midten af buen og bestem dig for, hvor håndtaget skal være. 7 Sæt enten fjerene på som på billedet eller flæk fjeren og lim den på med noget godt lim. Snit evt. lidt af grenen på undersiden, så den bøjer lige meget på begge sider af håndtaget. Snit evt. pilens hoved som en kølle. Hovedet af pilen skal være det tungeste, for at den flyver lige. 8.
10 JÆGERSTENALDERENS DYR I jægernes køkkenmøddinger har arkæologerne ud over skaller også fundet mange andre ting, der kan fortælle os om deres liv. For eksempel har man fundet mange knogler, der kan give os viden om jægerstenalderens dyr. Der er også fundet mange redskaber, som er lavet af knogler fra de dyr, som stenalderjægeren har nedlagt. Fra de samme fund ved man også, hvornår forskellige dyrearter indvandrede til Danmark, og hvornår de måske uddøde igen. Vi ved, at rensdyret i den tidlige stenalder var meget vigtigt for jægerstenalderfolket. Dengang var der ikke mange træer i Danmark, men langsomt ændrede naturen og dyrenes levesteder sig. Danmark blev dækket af en tæt urskov. Det betød, at der kom andre dyr til. Her kan du læse om de vigtigste dyr i jægerstenalderen. Måske har du mødt nogle af dem i naturen. RENSDYR Indvandret f.v.t. Uddød i DK f.v.t. Vægt kg Farve Sommer: brun m. lyst bryst og bug. Vinter: lys gråbrun. Skulderhøjde Op til 140 cm Rensdyret var det første større pattedyr, der indvandrede til Danmark, da isen trak sig tilbage. Rensdyret var et meget vigtigt byttedyr for de første jægere, som vandrede til Danmark efter rensdyrflokkene. Rensdyret kan sprede klovene usædvanligt meget og derved gøre trædefladen større, så det kan træde oven på sneen om vinteren og den sumpede tundra om sommeren. Rensdyr er sociale dyr og færdes i flokke på op til flere tusinde. Ældre hanner holder sig dog ofte for sig selv i mindre flokke. De opsøger først hunnerne i brunsten, hvor de udkæmper drabelige kampe, og den stærkeste han får lov at videregive sine gener. Både hannen (bukken) og hunnen (simleren) har gevir. Hannens gevir er størst. I dag lever rensdyret blandt andet i de nordlige dele af Skandinavien og Grønland.
11 ULV Indvandret f.v.t. og i 2013 Uddød i DK År 1813, er nu indvandret igen Vægt kg Farve Grå Skulderhøjde cm Ulven fulgte efter rensdyret og var blandt de allerførste indvandrere til Danmark, da isen trak sig tilbage i slutningen af sidste istid. Den sidste ulv, der med sikkerhed blev nedlagt i Danmark, blev skudt i 1813 ved Estvadgård syd for Skive. I 2013 indvandrede ulven igen til Danmark fra Tyskland. UROKSE Indvandret Uddød Vægt Farve Skulderhøjde f.v.t f.v.t Den sidste urokse blev skudt i Polen i 1627 Tyren over kg Sortbrun 140 og 185 cm Der er fundet en del redskaber, som er fremstillet af horn og knogler fra uroksen. Billedet oven for er af Heck-kvæg, som er fremavlet for at ligne den gamle urokse. RÅVILDT Indvandret Uddød i DK Vægt Farve Skulderhøjde f.v.t. Er her stadig Op til kg Rødbrun/brun cm I dag trives det rigtig godt i nyplantet skov og skovbryn. Og landmandens vinterafgrøder sørger for føde hele året rundt. Derfor er der meget mere råvildt i dag, end der var i stenalderen. 10.
12 JÆGERSTENALDERENS DYR VILDSVIN Indvandret f.v.t f.v.t Uddød i DK Ca år Vægt kg Farve Sort/brun Skulderhøjde cm Vildsvinet har spillet en stor rolle som byttedyr for menneskene - især i Jylland. Det gode kød er blevet spist. Ornens (hannens) store hjørnetænder har været brugt som knive, mens knoglerne har været brugt til mange forskellige formål. Vildsvinet er stamfar til de tamsvin, vi producerer i landbruget i dag. I slutningen af 1900-tallet er der igen begyndt at komme vildsvin i den sydlige del af Jylland. KRONVILDT Indvandret f.v.t. Uddød i DK Er her stadig Vægt Op til 200 kg Farve Rødbrun/brun Skulderhøjde 120 cm/150 cm Krondyret var et vigtigt byttedyr for Ertebøllejægeren, og stort set alt fra dyret blev brugt. Vi ved fra fund, at det har haft stor betydning i fremstillingen af redskaber, og at det ikke kun var geviret, som blev brugt, men også andre knogler. Kødet er selvfølgelig blevet spist. Senerne er blevet tørret, banket ud til trevler og spundet til stærke snore. Skindet blev brugt til tøj, soveskind og måske også telte. Geviret blev brugt til redskaber.
13 UD I NATUREN MED JÆGERSTENALDERFOLKETS ØJNE Det var altafgørende for jægerstenaldermanden, at han var en dygtig jæger. Når han var på jagt, var mange af hans sanser i brug. Han lyttede efter vildtet, han kiggede efter vildtet, han lugtede vildtet, og det var afgørende, at han var meget opmærksom. En af de ting, han skulle være god til, var at finde spor og genkende dem, for at vide, hvordan han skulle jage dyret. Spor kan være både ekskrementer, bidmærker på træerne, fejninger på træerne, lejer hvor dyret har siddet og selvfølgelig aftryk, der hvor dyret har gået. Det er sjovt at kende og finde spor, når man går en tur i naturen. Herunder ser du nogle af de fodaftryk stenaldermanden fulgte, når han var på jagt. HARE RÆV RÅDYR MUS EGERN MÅR AKTIVITET: SPORJAGT PÅ MARK ELLER I SKOV. Gå 2 og 2 en tur i naturen og kig efter spor fra dyr. Tag billeder med jeres telefoner eller tablets. Tilbage på skolen vælger I et spor, som I vil fortælle klassen om. Hvis I går stille, kan I måske få et billede af et rådyr eller et andet spændende vildt dyr. 12.
14 PELS Nogle dyr har Ertebøllejægerne jaget for at få fat i deres pels, som de kunne bruge til tøj. Det har for eksempel været medlemmer af mårfamilien. Især skovmår, odder og grævling har været vigtige for stenalderjægeren, men han har også skudt ræv og vildkat. SKOVMÅR Skovmåren er mellem 42 og 52 cm lang. Den vejer mellem 700 og 1800 gr. Den har en lang busket hale. Pelsen er brun, og den har en gullig plet på halsen. Den forekommer i dag i det østlige Jylland, sydlige Fyn og på Sjælland. GrÆVLING Grævlingen er mellem 60 og 90 cm lang. Den vejer mellem 9 og 17 kg. Hannen er størst. Den har en kort busket hale. Pelsen er gråsort, og den har et hvidt hoved med sorte streger ved øjnene. Grævlingen er almindelig i hele landet undtagen Bornholm. ODDER Odderen er mellem 50 og 95 cm lang. Den vejer op til 12 kg. Den har en lang hale med tæt pels. Ryggen er brunlig med grålig underside. Odderen træffes i dag over hele Jylland og i små områder på Fyn og Sjælland. RÆV Ræven er mellem 58 og 85 cm lang. Den vejer mellem 6 og 8 kg, dog kan hanræven veje over 10 kg. Den har en lang busket hale, som ender i en hvid halespids. Pelsen er rødlig på ryggen og grå under halsen og bugen. Ørespidser og ben er sorte. Ræven er almindelig i hele landet undtagen på Bornholm og nogle småøer.
15 PELS For at undgå, at skindet rådnede, skulle det garves, inden det kunne bruges til tøj eller et tæppe. Man brugte tis og fedt fra dyrets hjerne, som blev gnedet ind i skindet. For at gøre skindet blødt skulle det vrides, trækkes og tygges i. Når skindet skulle syes til tøj, brugte stenalderfolket nåle af ben og tråde af dyrets sener eller tarme. Knapper kunne laves enten af knogler eller geviret fra dyret. Dyret blev skindet med en flintekniv og indersiden af skindet blev skrabet rent for fedt, kød og blod. Efter flåning kan man spænde skindet op til videre forarbejdning. Det er vigtigt at skrabe alt kød, fedt og sener væk. UNDGÅ TIS OG TYG! I dag kan du heldigvis godt garve et skind uden at tisse på det først og tygge i det bagefter. Rens skindet for kød, fedt og sener og lad det ligge 14 dage i en balje med 15 liter vand, 500 g alun, og 500 g salt. Sørg for hele skindet er dækket af vand. Når du arbejder med alun skal du bruge handsker og passe på ikke at indånde støvet. Under tørring skal skindet være spændt ud. Derefter er det klart til at hænge til pynt på væggen i klasseværelset. For at blødgøre skindet skal du strække i det, før det er helt tørt. Slut af med at trække det over en træbjælke. Tag godt fat i begge sider af skindet og træk det frem og tilbage. Skindet er trukket nok, når skindsiden er helt hvid. 14.
16 BÅLET Bålet har uden tvivl været vigtig for jægerstenalderfolket. Det var her, man lavede en del af maden, og det var også her, man samledes om aftenen for at få varme og gode historier. Historier som kunne være underholdende, men også historier som man kunne lære noget af f.eks. klanens historie, gode opskrifter eller uhyggelige fænomener.
17 BÅL HAR TIL ALLE TIDER FASCINERET MENNESKER SOM EN VARMEKILDE TIL MADLAVNING, SOM VÆRN MOD KULDEN OG SOM CENTRUM FOR GRUPPEN. DET ER VIGTIGT MED ET GODT BÅL, SOM I KAN SID- DE RUNDT OM, NÅR HISTORIERNE SKAL LÆSES OP. OPGAVE: Skriv/fortæl en bålhistorie: Fortsæt denne historie eller find på din helt egen, som kan fortælles rundt om bålet: Mændene i vores stamme drog for mange dage siden afsted på jagt. Vi havde set en stor flok krondyr et stykke inde i landet, som mændene ville jage. Det er nu over en uge siden, og vores mad er ved at slippe op. Vi ved ikke, hvornår mændene kommer tilbage. Her til aften har vi lagt os for at sove, men jeg kan ikke sove, fordi jeg er sulten. Min bedste ven, som jeg sover ved siden af, er også sulten. Vi ligger og snakker om, at vi vil stå op i morgen tidlig og gå på jagt efter et af de rådyr, der holder til i nærheden af vores lejr. Vi byggede vores første jagtbuer og lavede pile for nogle dage siden. Vi er ved at være ret gode til at ramme. Solen er ved at stå op, det er en kold morgen... (Fortsæt historien ). SÅDAN LAVER DU ET GODT BÅL TIL BÅDE HYGGE OG MADLAVNING: Tørt brænde fra løvtræ - helst bøg, birk, ask eller eg. Brug ikke nåletræ, da det høje indhold af harpiks kan give små eksplosioner. Brændet flækkes i tynde stykker på 3-5 cm. Til selve optændingen bruges tørt birkebark, kvas fra gran og meget tynde tørre grene. Når der er gang i ilden, kan der gradvist lægges tykkere og tykkere kviste og grene på. 16.
18 STENALDERMAD Vi ved en del fra køkkenmøddingerne om, hvad Ertebøllefolkene spiste. Det afslører de mange knogler, skaller, muslinger, snegle og nødder, som findes i køkkenmøddingerne. Fund af såkaldte stegegruber, lerpotter og potteskår med fastbrændte madrester kan fortælle brudstykker af, hvordan maden blev til. Resten må vi gætte os til. Det er ikke nemt at lave en menu ud fra Ertebøllefolkets muligheder. Mange af de ting, vi kan finde og dyrker i naturen i dag, har ikke været tilgængelige dengang. F.eks. har der ikke været korn til mel og brød.
19 STENALDERGRØD Æbler Vand Salt Honning Hasselnødder Tørrede tranebær, tyttebær, kirsebær eller hindbær Æblerne skæres ud i små tern med skrællen på og koges med lidt vand til grød. Når æblerne er kogt tilsættes honning for at gøre grøden sød. Grøden serveres med hasselnødder og bær. SPYDSTEGT ANDEBRYST En pind til spyd Brystfilet fra f.eks. gråand Store champignon Æbler Honning Salt Gråandebrysterne skæres i tern og gnides i salt. Champignon renses og skylles. Æblerne skæres i både og vendes i honning. Derefter kommes der skiftevis gråandebryst, æbler og champignon på grillspyddet. Grillspyddet drejes forsigtigt rundt over gløderne fra bålet, til kødet er gennemstegt
20 Køllen krydres med hvad man har ved hånden og pakkes i store skyllede blade. Den snørede kølle er klar til at komme i gruben (hul i jorden).
21 GRUBESTEGT DYREKØLLE En kølle fra et rådyr eller krondyr Salt Krydderurter. Det kan være strandløg, mynte eller lignende Tørrede bær. Det kan være tranebær, tyttebær, kirsebær Store blade til indpakning, f.eks. skræppeblade (stanniol kan bruges som alternativ) 25 håndstore sten (undgå flint, da det eksploderer ved opvarmning) Den ½ m dybe grube (hul i jorden) fores med håndstore sten og der tændes et bål i bunden. Resten af stenene lægges i bålet, og varmes op i 2 timer, imens bålet fortsat passes. Inden dyrekøllen kommes i gruben, renses den for hinder og gnides med salt, krydderurter og de tørrede bær. Efterfølgende pakkes køllen godt ind. Efter 2 timer fjernes gløderne og de løse sten fra gruben og den indpakkede dyrekølle lægges i gruben, hvor den dækkes med de løse sten. Gruben dækkes yderligere med jord. Efter 1½ - 2 timer er rådyrstegen klar. Krondyr skal have op imod 3-4 timer. Skal det være et rigtigt stenaldermåltid, serveres stegen med nødder, bær og usødet æblegrød. En rådyrkølle er perfekt stegt, hvis kødet stadig er rosa i midten efter stegning
22 STENALDERQUIZ SÆT RING OM DET ELLER DE RIGTIGE SVAR SPØRGSMÅL 1 Hvor længe er det ca. siden, at de første mennesker indvandrede til Danmark? år år år 2 Hvilket materiale brugte man til knive, våbenspidser og andre redskaber i stenalderen? Flintesten Bronze Jern 3 Hvor længe varede jægerstenalderen? år år år 4 Hvilket redskab er ikke fra jægerstenalderen? Flinteflække Langbue Kornkværn 5 Hvilken pilespids er ikke fra jægerstenalderen? Køllehoved Sylespids Tværpilespids 6 Hvilket større pattedyr var det første, som indvandrede til Danmark? Kronvildt Ulv Rensdyr 7 Hvorfor skød stenalderjægeren ræv og grævling? Til mad Til pels For sjov 8 Hvilke dyr fra jægerstenalderen lever stadig i Danmark? Krondyr Rådyr Rensdyr 9 Hvor mange tå-aftryk ser du på spor fra ræv? Hvad brugte man i jægerstenalderen til at garve skind med? Tis Hjernemasse Bark 11 Hvilke ingredienser kunne indgå i et måltid i jægerstenalderen? Nødder Bær Mel 12 Hvad spiste man i jægerstenalderen? Kartofler Muslinger Rådyr 13 Hvad brugte man tarme fra dyret til i jægerstenalderen? Snor Handsker Strømper
23 ORDFORKLARING Æg på en pilespids: Flad skarp kant (æg på kniven er det, der skærer) Faner: Styrefjer bagerst på pilen Arkæolog: Person, der forsker i og ved en masse om vores forhistorie Urskov: Der, hvor Tarzan går hen for at se, hvad klokken er Ekskrementer: Lort fra dyr Fejninger (på træerne): Slidmærker/skrabe mærker fra opsats og/eller gevir Lejer: Aftryk efter, hvor dyret har hvilet/sovet Bugen på et dyr: Maven undersiden af dyret Alun: Metalsalt, som har været kendt siden oldtiden. Ud over garving brugte man det til at stoppe mindre blødninger, hvilket det stadig anvendes til i dag Dette hæfte er udarbejdet af Danmarks Jægerforbund i samarbejde med Børge Hinds Fondens Naturskole på Valdemars Slot Tekst: Claus L. Olesen & Franz Holmberg Tak til Sagnlandet Lejre for hjælp til hæftet Foto og Layout Jonas Nørregaard, m.fl. Udgivet med støtte fra 15. Juni fonden Modeller: Storm M. Nørregaard, Alma M. Nørregaard, Laurent Mazet - Sagnlandet Lejre
24 Danmarks Jægerforbunds naturvejledning tilbyder at komme ud på skoler og institutioner og give et indblik i jagtens verden. Klassen både ser, rører, lytter og smager. Danmarks Jægerforbund leverer en objektiv formidling af jagten, og så er det op til deltageren selv at danne sin egen mening på et bredt og velfunderet grundlag. Jægerforbundets naturvejledning er årligt i kontakt med over skoleelever i hele Danmark. Læs mere på
Stenalderen. Jægerstenalderen
Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden
Læs mereEMNEARK TIL JÆGERSTENALDEREN. LANGELANDS MUSEUM Jens Winthersvej 12, Rudkøbing
EMNEARK TIL JÆGERSTENALDEREN LANGELANDS MUSEUM Jens Winthersvej 12, Rudkøbing JÆGERSTENALDEREN De første mennesker, vi kender til, levede i Afrika for næsten 2 millioner år siden. De levede af jagt, og
Læs mereFlinte-flække. TIng. Stenalderen. Hvad blev den brugt til? Et vildt fund. Hvad er den lavet af?
Flinte-flække Vidste du... at flækker var stenalderfolkets alt-muligt-redskab? Flække Flækkeblok Tegning: Julie Lolk Flækkerne er lavet af flint. De hugges ud af en flintblok. Flinthuggeren brugte et mellemstykke
Læs mereJægerstenalder. Stenalderen. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film
Jægerstenalder Vidste du... at der levede ca. 1000 mennesker i Danmark i begyndelsen af jægerstenalderen? I dag er vi 5,5 millioner mennesker i Danmark. I jægerstenalderen levede mennesket af at jage,
Læs mereJægerstenalder FAKTA STENALDEREN. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi?
Jægerstenalder Vidste du... at der levede ca. 1000 mennesker i Danmark begyndelsen af jægerstenalderen? I dag er vi 5,5 millioner mennesker i Danmark. I jægerstenalderen levede mennesket af at jage, fiske
Læs mereJulefrokost Næsten som vi plejer
Julefrokost Næsten som vi plejer Jule sild: 8 løg, i skiver Pynt 3 tomater og 1 bd. persille Jule sild med karry salat Sildene skæres i passende størrelse og anrettes i små glasskåle, oven på ligges løgringe
Læs mereNIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg
DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte
Læs mereISTID OG DYRS TILPASNING
ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende
Læs mereVELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund
VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr
Læs mereÅr 1700 f.v.t. 500 f.v.t
År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze
Læs mereFJORDMAD. Hvad ved vi om jægerstenalderfolkets. drikke?
FJORDMAD Hvad ved vi om jægerstenalderfolkets mad og drikke? 1 FJORDMAD Materiale til undervisningsforløbet Fjordmad på Frederikssund Museum Udviklet af Lotte Lai Sørensen Hvordan kan vi egentlig vide,
Læs mereGabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist
1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da
Læs mereLidt om bål. Bålregler
Natur/teknik Lidt om bål Side 1 Lidt om bål Bål er varme. Bål er mad. Bål er lys og gløder. Lige fra urgamle tider har ilden været en vigtig del af menneskets liv. Det at kunne lave ild gav varme og magt.
Læs mereFlinte-flække TING STENALDEREN
Flinte-flække Vidste du... at flækker er lange, smalle stykker af flint, der er meget skarpe? Flækker er skarpe som knive. De kan bruges til mange forskellige ting. De er et par cm brede og kan være op
Læs merenaturhistorisk museum - århus
EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Fra istid til bøgetid Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit Fra istid til bøgetid Henrik Sell og Anne Rosendal, Naturhistorisk
Læs mereForslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse.
Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Ud med kunsten landart for børn (hele året) Fag: Billedkunst, dansk og natur/teknik
Læs mereGuide: Sådan tænder du et bål
Guide: Sådan tænder du et bål Af: Henrik Vang Christensen, indehaver af www.børninaturen.dk Hvad bruger du som tænd kilde til at få gang i bålet? Hvor lang tid går der, inden du kan lave snobrød? Hvad
Læs mereOPSKRIFTER FARSEREDE PORRER. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 41 MESTERSLAGTERENS
FARSEREDE PORRER 3-4 porrer 600 g hakket svinekød 1 æg 1½ spsk. mel 1 dl havregryn Ca. 1 dl vand 1 tsk. salt ¼ tsk. peber 50 g rasp Lidt olie Porrerne skylles og renses. Skæres i stave på ca. 7 cm længde,
Læs mereDAGPÅFUGLEØJE INSEKT. blade - og så spreder den sine vinger ud og skræmmer rovdyret med sine øjne.
DAGPÅFUGLEØJE Måske har du set en dagpåfugleøje før, den er nemlig ret nem at kende med sine flotte farver og de store cirkler på vingerne. Hvis der er fare på færde gnider den sine vinger mod hinanden,
Læs mereHusk at læse jeres opskrifter godt igennem inden start. Menuen for i aften er følgende
Velkommen til endnu en kokkeskole Velkommen til endnu en kokkeskole. I dag skal vi, som sidst, 3 retter igennem. Grupperne er de samme som sidst. Men der er rotation så vi rykker en ret frem fra sidst.
Læs mereEriks Mad og Musik 23. august 2008
Eriks Mad og Musik. august 008 Skaldyr Pil selv rejer - ½ kg hele rejer tskf groft salt dild citron mayonnaise surbrød (eller ristet brød) Bring rigeligt vand i kog og tilsæt salt og dild. Kogte krebs
Læs mereISTID OG DYRS TILPASNING
ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale På de følgende sider er en række opgaver, som omhandler dyrs tilpasning set i relation til det kolde klima som herskede under og mellem istiderne. Materialet
Læs mereTJEK DIN VIDEN! ELEFANT
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Afrika 1 Navn: Klasse: Dato: ELEFANT Indhold 1. Hvor kan du læse om snablen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange muskler er der i en snabel? 3. Hvad æder elefanter?
Læs mereANDRE MÅDER AT FÅ VARM MAD PÅ
ANDRE MÅDER AT FÅ VARM MAD PÅ BRÆNDEBESPARENDE KOMFUR Har i begrænsede mængder brænde eller ønsker I at få mest mulig energi ud af træet, så kan det anbefales at bruge et brændebesparende komfur. Det er
Læs mereTillykke med din nye kanin
Tillykke med din nye kanin Afkomsattest Født: Køn: Farve: Race: Opdrættet hos Opdrætters navn Højre øre Venstre øre Registreret Solgt d. Købers navn: Fuldmagt Garanti Far Farfar Farfars far Farfars mor
Læs mereNærbillede af den store sten. Da isen er smeltet væk har stenen ligget tilbage på jordoverfladen.
Dyrespor Dyrene der lever i skoven, laver også spor. Der findes for eksempel spor efter de mange rådyr, der lever i skoven. Prøv selv at finde ét næste gang du kommer til noget mudder. Istidens spor Denne
Læs mereIS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde?
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Grønland 1 Decimal-nummer : Navn: Klasse: Dato: Indhold IS-BJØRN 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad kan en stor han veje? 3. Hvad
Læs mereOpskrifter. Indbagt oksefars med salat. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 46. mesterslagterens
Indbagt oksefars med salat 500 g hakket oksekød 2 løg 500 g friske champignoner Salt og peber 200 g butterdej 4 spsk. rapsolie Salat 4 tomater 1 agurk 2 peberfrugt 1 hovedsalat 1 ds majs Skyl champignon
Læs mereJagt for børnehavebørn et eksempel på praksis
Jagt for børnehavebørn et eksempel på praksis Intro Før vi går i gang med selve jagten, har jeg en dialog med børnene bl.a. om følgende: Hvorfor går man på jagt? Hvilke dyr må man jage? o Kendskab til
Læs mereMellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10
adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne
Læs mereBananer med chokolade
Bananer med chokolade Bananer med chokolade (20 stk.) INGREDIENSER 10 bananer (½ banan pr. barn) 1 pakke mørk pålægschokolade FREMGANGSMÅDE Bananerne halveres og flækkes forsigtigt på langs. De skal kunne
Læs mereLotte Salling og Thomas Balle
Lotte Salling og Thomas Balle Kom, nu skal vi springe i tiden til livet for mange år siden, da aberne rejste sig op og langsomt fik menneskekrop. Dengang gik vi nøgne omkring og ejede slet ingenting. Kun
Læs mereAlaska september 2012
Alaska september 2012 Indianer slik (tørret og røget laks i strimler med skind på bagsiden) serveret med æble både og appelsinstykker møjsommeligt pillet af Joe. Man gnaver laksen af skindet, mens man
Læs mereSTENALDERMAD OG KLIMA
LEKTION 1E STENALDERMAD OG KLIMA DET SKAL I BRUGE {"Teksterne"=>" Har mennesket altid dyrket jorden?, Er stenalderkost overhovedet sundt og / eller Stenalderjægerne guffede gerne kulhydrater"} Adgang til
Læs mereJernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen.
Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Vi har fundet jernalderfolkenes grave og landsbyer. Vi har også fundet mange af deres ting og spor efter deres religion og deres krige.
Læs merePå sporet af de danske rovdyr
På sporet af de danske rovdyr Tekst: Verner Frandsen Foto: Verner Frandsen, Max Steinar m.fl. Grafisk design: Birgit Nordby Tryk: Stibo Complete Januar 2019. Alle rettigheder forbeholdes. SVANEMÆRKET Tryksag
Læs mereKendetegn for vildt Rovdyr
Kendetegn for vildt Rovdyr Rovdyr: Ulv, ræv, grævling, mårhund, vaskebjørn, skovmår, husmår, ilder, mink, lækat, odder, spættet sæl, gråsæl Ulve Fredet Ræv Sorte ører Normalt rødbrun Hvide aftegninger
Læs mere03 oktober 2019 Stegte Ål
03 oktober 2019 Stegte Ål Den, der tager ålen ved halen og kvinden på ordet, kan sige, at han ikke har haft hold på nogen af dem. Menu Hovedret Stegte ål m/flødestuvede kartofler Æblepeberrod Agurkesalat
Læs mereHumlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.
Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter
Læs mereDe kender til bål og brænde, de ved hvordan man skal opføre sig i nærheden af et bål og kender også basis til båloptænding.
Smutter: Bålmagere Formål Bålmager for grønsmutter fokuserer på kogebålet. Grønsmutterne skal lære at lave mad over et bål. Et godt kogebål er et bål med små flammer med meget varme. Der skal være mulighed
Læs mereOpskrifter. Risnudler med hakket oksekød og grøntsager. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 28. mesterslagterens
Risnudler med hakket oksekød og grøntsager 600 g hakket oksekød 150 g risnudler 2 fed hvidløg 1 rødløg 250 g kål fx spidskål eller hvidkål 150 g bønner 1 rød peberfrugt 1 frisk chili 4-6 spsk. sød chilisauce
Læs mereDEN SEJE. Niveau 2 Grønsmutter. Årstid Hele året. Forløbets varighed 3 trin + en eftermiddag/ aften BÅLMAGER
Niveau 2 Grønsmutter Årstid Hele året Forløbets varighed 3 trin + en eftermiddag/ aften Formål Bålmager niveau 2 fokuserer på kogebålet. Grønsmutterne skal lære at lave mad over et bål. Et godt kogebål
Læs mereOPSKRIFTER FORLOREN HARE MED VILDT SAUCE. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 48 MESTERSLAGTERENS. Sæt haren i ovnen, ved 225 C i ca. ½ time.
FORLOREN HARE MED VILDT SAUCE 1 stk. forloren hare 200 g ribsgele 1 l. sødmælk 100 g margarine 4 spsk. hvedemel 200 g Dana Blue Salt og peber Kulør Sæt haren i ovnen, ved 225 C i ca. ½ time. Sovs: Hæld
Læs mereMENU Grillet fisk Tre grove dips: Grillede majs Grillede grøntsager Saltbagte kartofler & løg Pandebrød Müslikager
MENU Grillet fisk Tre grove dips: Urtemayo, salsa verde og bønnepuré Grillede majs med urtemayo Grillede grøntsager med salsa verde bagte kartofler & løg Pandebrød med bønnepuré Müslikager med myntecreme
Læs mereSide 1. KIRSTEN AHLBURG. Nr. 7. Tora på jagt. SPECIAL-PÆDAGOGISK FORLAG.
Side 1 KIRSTEN AHLBURG Nr 7 Tora på jagt SPECIAL-PÆDAGOGISK FORLAG Side 2 Tora sidder i skoven Hun skærer med sin kniv Hun laver en bue Så laver hun fem pile De skal være spidse For Tora vil ud i skoven
Læs mereOpskrifterne indgår i Vikingeskibsmuseets event, Stormandens Fest, som afholdes den 8. og 9. august 2009.
Opskrifter fra vikingernes køkken Med særlig tilladelse fra Bi Skaarup. Opskrifterne indgår i Vikingeskibsmuseets event, Stormandens Fest, som afholdes den 8. og 9. august 2009.» Besøg Vikingeskibsmuseet:
Læs mereJernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film
Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Den sidste del af jernalderen kaldes vikingetid. For 2500 til 1000 år siden var der
Læs mereMadplan Juni 1. Madværkstedets. Bagte søde kartofler med helstegt citronkylling. Pizzabøf med pasta og græsk salat
Madværkstedets Juni 1 Pizzabøf med pasta og græsk salat Bagte søde kartofler med helstegt citronkylling Kokospande med appelsinmarinerede svinekoteletter Juni 1 Dag 1 Pizzabøf med pasta og græsk salat
Læs mereTip en 12 er. Find kukkelurekasserne, kig i kasserne og svar på spørgsmålene. Marker det rigtige svar i kasserne til højre på tipskuponen.
Tip en 12 er Find kukkelurekasserne, kig i kasserne og svar på spørgsmålene. Marker det rigtige svar i kasserne til højre på tipskuponen. Spørgsmål: 1 X 2 1 X 2 1 Hvor højt er træet i kasse 1? 20 m 30
Læs mereOpskrifter. Kødboller i rød karry. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 27. mesterslagterens
Kødboller i rød karry og kokosmælk 600 g hakket kalv og skinke 1-1½ tsk. salt ½ tsk. peber 2 æg 1 løg ½ hvedemel 1½ dl mælk fx letmælk 1 spsk. olie eller 15 g smør/margarine 1 tsk. rød karrypasta eller
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 HØNE. 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: 2. Hvad har høns øverst på hovedet?
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr på gården 2 Klasse: Decimal-nummer: 63.6 Dato: HØNE Indhold 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad har høns øverst på hovedet?
Læs mereVed kick-off på Fiskedysten på Gaarden den 25. februar Opskrifter til 4 kuverter. v/kok Jens-Peter Jørgensen
Ved kick-off på Fiskedysten på Gaarden den 25. februar 2017. Opskrifter til 4 kuverter. v/kok Jens-Peter Jørgensen Frisk stenbiderrogn på smørristet rugbrød, med Cremefraiche og rødløg. (8 stk. små startere)
Læs mereMadtilheleugen.dk Opskrifter 22/03/15 16.48
Madtilheleugen.dk Opskrifter 22/03/15 16.48 Uge 13 Mandag: Glaseret skinke med flødekartofler og karamelliserede løg 5 stk. kartofler 2 stk. løg 1 fed. hvidløg 1 stk. hønsebouillon terning 0,25 l fløde
Læs mereUrtefrikadeller på bål
Urtefrikadeller på bål 1 kg hakket oksekød (el. hakket kalv/flæsk) 3 æg 1,5 dl havregryn 3 løg 1,5 dl hakkede urter 1,5 spsk. groft salt friskkværnet peber Tag evt. handsker på og bland farsen godt med
Læs mereLærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver
Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave
Læs mereAppelsinmarineret andebryst
Appelsinmarineret andebryst Ingredienser, 4 port. ca. 150 g gulerødder ca. 300 g rødbeder ca. 200 g løg ca. 600 g andebrystfileter (ca. 2 stk.) 10 stk. Hele nelliker salt og peber Marinade: ca. 150 g appelsinsaft
Læs meremusefangst NATUREN PÅ KROGERUP
musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.
Læs mereMad fra Thailand. Mad fra Thailand. Torsdag d. 27 Januar 2011
Mad fra Thailand Rød Grøntsags karry 1 spsk olie 1 løg, hakket 1-2 spsk rød karrypasta 3,75 dl kokosmælk 2,5 dl vand 350g kartofler, i tern 200g blomkål, i buketter 6 kaffir lime blade 150g grønne bønner,
Læs mereMejeriprodukter og mere frugt
Mejeriprodukter og mere frugt Bilag Side 1 Morgenfrisk Frugtyoghurt (4 pers.) 8 dl yoghurt naturel af letmælk eller skummetmælk 200 g frugt, fx banan, melon, appelsin, æble, bær 25 g. mandler Vælg én eller
Læs mereProjekt Børn og udeliv. Emne: Hvad er natur, samt til hvad og hvordan kan man anvende naturen?
Projekt Børn og udeliv Emne: Hvad er natur, samt til hvad og hvordan kan man anvende naturen? Uge 40-41 2011 Vi har i de sidste 2 uger arbejdet med natur og naturfænomener. Krudtuglerne har valgt at lave
Læs mereMADKULTUR I FORTID OG NUTID På besøg hos hedebonden i 1800-tallet
MADKULTUR I FORTID OG NUTID På besøg hos hedebonden i 1800-tallet Hvor ved vi det fra? Folkemindesamleren Evald Tang Kristensen (1843-1929) rejste rundt og skrev viser og eventyr ned, som de gamle kunne
Læs mereMandag: Gratineret mash af kartofler og gulerødder med kødsovs med lakrids 4 personer
Go mad med Holm: Madplan for uge 18 Mandag: Gratineret mash af kartofler og gulerødder med kødsovs med lakrids 700 g kartofler, kogte 250 g gulerødder, kogte 100 g smør 900 g hakket oksekød 2 løg, finthakket
Læs mereANDEBRYST OG MORKLER. ufs.com. Ingredienser: 5 andebryster 100 g smør 1 hvidløg Timian kvist
ANDEBRYST OG MORKLER 67251858 5 andebryster 100 g smør 1 hvidløg Timian kvist Morkler med kyllingefars: 40 friske/tørret morkler 1 kyllingebryst 20 g salt 150 g fløde 100 g æggehvider Hakket morkler 2
Læs merePocherede Limfjordsøsters
5 personer Pocherede Limfjordsøsters af Jens Peter Skov, Sallingsund Færgekro 10 Limfjordsøsters medium størrelse 1 l. fiskefond ½ l. hvidvin ½ fennikel Finthakkede urter (gulerødder, porrer, selleri,
Læs mereBrændenældesuppe. Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred. Del 2: Forberedelse af øvrige ingredienser
Brændenældesuppe Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred De små blade i toppen af brændenælderne samles ind (se billeder af planten). Tag en frostpose på hånden, når bladene plukkes.
Læs mereFritatta med kartofler og bønner samt tomatsalat (4 personer)
Fritatta med kartofler og bønner samt tomatsalat (4 personer) 50 minutter Gryde Sigte Kartoffelskræller spatel Grydelåg Husk at vaske 200 g grønne bønner 1 tsk salt 250 kartofler 2 løg, ca. 150 g 4 tsk
Læs mereOpskrift og fremgangsmåde til 4 personer
Opskrift og fremgangsmåde til 4 personer Syltet gul vandel med mos af polaris, dild, brunet smør og citron, samt lbe-2. Saltet pighvar og østers Opskrift syltet gul vandel og mos af polaris, dild, brunet
Læs mereMorgenmad og mellemmåltid
Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat
Læs mereForret: Grillet lam med rosmarin, citron og hvidløg. ca. 1kg lamme culotte. 8 kviste rosmarin. 2 citroner. 6 spsk. oliven olie. 1 bakke ruccola.
Forret: Grillet lam med rosmarin, citron og hvidløg ca. 1kg lamme culotte 8 kviste rosmarin 2 citroner 6 spsk. oliven olie 1 bakke ruccola salt sort peber 1 citron og ½ dl olie til salat samt groft salt
Læs mereSteensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.
Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele
Læs mereÆBLET. historien om Adam og Eva.
Side 3 ÆBLET historien om Adam og Eva 1 Dag og nat 4 2 Adam og Eva 6 3 Træet 8 4 En dejlig tid 10 5 Røde æbler 12 6 Slangen 14 7 Pluk det 16 8 Nøgne 20 9 Hvor er I? 22 10 Det var ikke mig 24 11 Guds straf
Læs merePlakaten - introduktion
Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereJEG er din KARTOFFEL!
JEG er din KARTOFFEL! I dette hæfte kan du lære noget om mig. Skriv dit navn: Ha det sjovt! Jeg er din Kartoffel! side 2 af 14 Mit kartoffelliv: Fra knold til kartoffelplante til knold. Jeg bliver lagt
Læs mereLøgkompot til fisk. Opskriften er udviklet for Gyldensteen Gods af KOLD College
Løgkompot til fisk 3 stk. Kepaløg. 2 stk. Stjerne anis. ½ spsk. Karry. 25 gram. Cashewnødder. ½ dl. Hvid balsamico. 1 stor spsk. Honning. Salt og peber. Rapsolie. Pil og rens løgene. Skær fra top til bund
Læs mereÆNDREDE PLANER KAPITEL 2
KAPITEL 2 ÆNDREDE PLANER Åh nej, mor. Mirja lægger hovedet på skrå. Ikke i dag. Kan det ikke bare blive i morgen? Søde Mirja. Mor sukker og tørrer sig over panden. Heller ikke det får de dybe rynker til
Læs mereOPGAVE 1. Introduktion Velkommen til udstillingen Istidens Kæmper Tilbage til Istiden 2.
OPGAVE 1 Introduktion Velkommen til udstillingen Istidens Kæmper Tilbage til Istiden 2. Her møder du/i nogle af de store pattedyr fra sidste istid. Den istid kalder vi Weichsel-istiden. Den varede fra
Læs mereÆlt alle ingredienser sammen til en homogen dej. Lad dejen hvile under et viskestykke i 3 timer. Dejen kan derefter rulles ud og videreforarbejdes.
DEJ-GRUNDOPSKRIFTER Pie-dej 1,5 kg mel 15 g salt 250 g smør eller fedtstof 3/8 l vand Ælt alle ingredienser sammen til en homogen dej. Lad dejen hvile under et viskestykke i 3 timer. Dejen kan derefter
Læs mereAFRIKANSK OKSEFRØ PADDE
AFRIKANSK OKSEFRØ Vidste du at oksefrøen har fået sit navn efter sit brøl? Ja, den brøler som en okse når den føler sig truet. Hannen kan veje mere end 8 skolemælk! Nåh ja, udover at brøle når den føler
Læs merePAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan give eksempler på, hvordan produktion af mad påvirker kloden, uanset om det er økologisk eller konventionelt produceret. Du kan give eksempler på, hvordan man kan tage hensyn
Læs mereGRØNLANDSHAJ FISK. Den kan dykke virkelig langt ned under havets overflade faktisk helt ned på 2 kilometers dybde.
GRØNLANDSHAJ Grønlandshajen er det hvirveldyr, der kan blive ældst, faktisk regner man med, at den kan blive op mod 500 år gammel. Den kan blive over 5 meter lang og veje over 1.000 kg. Vidste du, at grønlandshajen
Læs mereSpor og ledetråde til Person 1:
Spor og ledetråde til Person 1: Dagen er kun lige startet, og hun er allerede kommet i ballade. Hun har smidt sin fars kæreste eje væk, nemlig hans dolk af bronze. Kan du hjælpe med at finde den? Hvad
Læs mereArkæologikasse. Hvad finder du i dette hæfte? Hvad er de forskellige fund? Hvad er flint? Hvad laver en arkæolog?
Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Arkæologikasse Hvad er flint? Hvorfor er der mørke pletter? Hvad finder du i dette hæfte? Hvad er de forskellige fund? Hvad laver en arkæolog? Hvad har man brugt
Læs mereDet skal du bruge. Lav selv: lysende julepynt. Materialer: Værktøj:
Lav selv: lysende julepynt Det skal du bruge Lav et juletræ af karton og få det til at lyse med en lysdiode, et batteri og lidt kobbertape. Følg denne trin-for-trin vejledning og lav lysende julepynt som
Læs mereer den måde, hvorpå vi meget dyrene, men jagt er og bliver naturpleje. Det, der er synd, snyde sigselv for en af det ikke mindst synd at
Alle opskrifter er til fire personer Mange synes, at det er synd at jage og skyde dyrene, men jagt er og bliver naturpleje. Det, der er synd, er den måde, hvorpå vi meget ofte behandler dyrene på deres
Læs mereKartoffelmad. Kartoffelmad. Det skal I bruge: 6 nye kartofler. Pynt til kartoffelmad Vælg 1-2 forskellige løgtyper og 1-2 forskelligt sprødt
Kartoffelmad Kartoffelmad 6 nye kartofler Pynt til kartoffelmad Vælg 1-2 forskellige løgtyper og 1-2 forskelligt sprødt Det kan I vælge imellem: Løg: Karse Forårsløg Alm. løg Purløg Sprødt: Hakkede hasselnødder
Læs mereOPSKRIFTER ITALIENSKE KØDBOLLER I FAD. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 38 MESTERSLAGTERENS
ITALIENSKE KØDBOLLER I FAD 600 g hakket kalv og flæsk 2 æg 2 løg 3 dl mælk 30 g hvedemel 1 dl rasp Friskkværnet peber Kartoffelsalat 800 g små kartofler 1 dl hakket bredbladet persille 1 tsk. citronsaft
Læs mereKrigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt
Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt brummende, på vej et andet sted hen. Luften smagte stadigvæk
Læs mereSkovnissen Kogle. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen
Skovnissen Kogle Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Udgiver: Skov- og Naturstyrelsen, Storstrøm Titel: Skovnissen Kogle Forfatter: Marie Roland Tarby Layouter: Mette Millner Hansen Fotos: Marie
Læs mereVask svampene og del dem i kvarte. Rist svampene og fennikel af på en pande med lidt olie.
Mandag Omelet med friske svampe, ost og fennikel 8 stk. æg 0,5 dl mælk 10 gram smør 100 gram reven parmesan eller cheddar ost 1 stk. fennikel, delt i halve og skåret super tyndt 200 gram svampe, som Karl
Læs merenaturhistorisk museum - århus
EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Skovens fødekæder Middel (4. - 6. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth
Læs mereFredagsnyt d. 24/11, Kære alle. Det er svært at få armene ned efter en uge som den, der lige er gået.
Fredagsnyt d. 24/11, 2017 Kære alle Det er svært at få armene ned efter en uge som den, der lige er gået. Alle elever, yngste, mellem og ældste, har arbejdet med emner, der har været spændende og anderledes
Læs mereINSPIRATIONSKATALOG MÆNDS MØDESTEDER I NATUREN
INSPIRATIONSKATALOG MÆNDS MØDESTEDER I NATUREN Indholdsliste Balanceleg med pinde... 2 Naturbanko... 2 Randerskegler... 3 Bålmester... 5 Gourmetudfordringen mad over bål... 8 Kaffe og kage mad over bål...
Læs mereHvor var kartoflen i renæssancen?
Hvor var kartoflen i renæssancen? I renæssancen blev der sjældent spist kartofler. Kartoflen kom først til Europa i renæssancen, efter at Columbus opdagede Amerika, men man spiste den ikke. Den blev betragtet
Læs mereCremet jordskokkesuppe med saltet torsk, trøffelolie og hjemmelavet grissini
Kokkeskole den 10. januar 2012 Cremet jordskokkesuppe med saltet torsk, trøffelolie og hjemmelavet grissini Jordskokkesuppe 600g jordskokker 2 stk skalotteløg 1 fed hvidløg 1 bagekartoffel 100g smør 1
Læs mereKære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard.
Kolofon Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Billeder: også Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Denne bog er skrevet i 2014. Forlag
Læs mereHokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk
Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke
Læs mereMadlavningsaften
Madlavningsaften 25.10.17 Grov madtærtebund - 1 stk. Tærtefyld - 1 tærte Bagte rødbeder og græskar med timian - 4 prs. Groft brød - 8 stk. Rullet dampet fiskefilet - 4 prs. Salat - 4 prs. Frugtspyd 30
Læs mereIntroduktion til færdighedsmærker Spejdere med færdighedsmærket bål kan følgende:
Bål Bål er en af de ting de allerfleste forbinder med at være spejder. Vi bruger bålet til madlavning og til hygge. Når vi laver mad på bål, er det en del af det at kunne klare sig uden de teknologiske
Læs mere