Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website ( og må ikke videregives til tredjepart.

Transkript

1 Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website ( og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen

2 64Koranen blev videnskabens redning

3 XAVIER ROSSI/GAMMA/ALL OVER Koranen lægger stor vægt på viden og på brugen af naturen. Denne udgave fra tallet har tilhørt Marokkos konger. I dag forbinder mange i Vesten den arabiske verden med religiøs fundamentalisme. Men da middelalderens mørke lå over Europa, var Arabien en oase for videnskaben. Den nye religion, islam, opmuntrede de troende til at studere Allahs værk og videnskaben bygger stadig på deres resultater. 65

4 Lægerne grundlægger hospitalsvæsenet Arabernes apotek rådede over et utal af lægeurter, som de lærte om fra grækerne. Arabiske læger var langt forud for de europæiske. De blev uddannet på store universitetshospitaler, hvoraf det største havde 1000 senge. Her tilser en arabisk læge en patient. Kirurgerne fjernede svulster, rettede næser og lavede tandbroer af guldtråd med instrumenter som disse. DAVIDS SAMLING & SCIENCE MUSEUM/SSPL Engang i 1100-tallet blev den arabiske læge Thabit kaldt til en kristen barons lejr, hvor han blev bedt om at behandle en ridder med en byld på benet. Ifølge Thabits egen beretning gav han ridderen et omslag, men netop da patienten var begyndt at føle sig bedre tilpas, dukkede en fransk læge op. Han skubbede Thabit til side og spurgte ridderen: Hvad vil du helst: leve med ét ben eller dø med to?. Så svingede han en tung økse, men benet gik ikke af i første hug. Resolut huggede lægen en gang til, så knoglemarven sprøjtede til alle sider. Ridderen døde øjeblikkeligt, og den arabiske læge forlod hovedrystende lejren med sine egne ord: Så meget klogere på de kristnes medicinske kundskaber. Historien er karakteristisk for forholdet mellem europæere og arabere i middelalderen. De to kulturer var stærkt mistroiske over for hinanden, for begge mente, at de repræsenterede den sande tro. Det anstrengte forhold gav i Europa anledning til myter om araberne som hensynsløse mordere, mens araberne anså europæerne for primitive vilde. Selv om begge parters fremstillinger var stærkt overdrevne, var det arabiske billede af europæerne dog det, der lå tættest på sandheden. På det tidspunkt, da lægen Thabit besøgte den kristne lejr, var den arabiske verden midt i en imponerende kulturel opblomstring, ikke mindst som følge af den nye tro islam, der bredte sig i Mellemøsten, Nordafrika og helt op i Europa. I denne guldalder, der varede fra ca. 900 til 1300 e.kr., var den arabiske civilisation langt mere avanceret end den europæiske, og araberne satte dagsordenen inden for alle videnskaber. I middelalderens Europa blev videnskaben holdt i et jerngreb af den kristne kirke, der bestemt ikke så velvilligt på studier af skaberværket. Tværtimod blev 66 Af Lars Due Arnov Illustreret Videnskab nr. 2/2004

5 Tours Toledo Córdoba Granada Fez Damaskus Jerusalem Kairo Baghdad MIKKEL JUUL JENSEN Islam bliver et verdensrige I takt med at flere og flere lod sig omvende til islam, fik araberne kontakt med nye kulturer. Arabisk videnskab byggede videre på lærdom fra bl.a. Persien og Indien. Medina Mekka Det arabiske rige omkring 750 e.kr. det fx anset for kætteri at gøre anatomiske studier på lig. Imens gjorde arabiske læger, astronomer og matematikere en stribe videnskabelige landvindinger. Og selv om det sjældent anerkendes i dag, er den såkaldt vestlige videnskab i høj grad præget af tankegang og metoder, der i sin tid blev udviklet af arabiske lærde. Kultur var stærkere end våben Da arabisk videnskab for alvor begyndte at blomstre i 900-tallet, udgjorde den arabiske verden og islam allerede et verdensrige. Profeten Muhammeds død i 632 e.kr. blev begyndelsen på en regulær erobringsbølge omkring Den Arabiske Halvø, og på under hundrede år indtog araberne et område, der strakte sig fra Indusfloden i øst til Nordspanien i vest. Arabernes fantastiske succes skyldtes ikke primært deres krigskunst. De havde kraftigere våben i deres religion og kultur. I forhold til andre religioner og kulturer i Middelhavsområdet fremstod islam og de arabiske samfund som langt mindre undertrykkende over for befolkningen. Og i modsætning til middelalderens be- Illustreret Videnskab nr. 2/2004 ANCIENT ART & ARCHITECTURE COLLECTION LTD. rygtede kristne inkvisition fór de muslimske herskere ikke frem med bål og brand over for anderledes tænkende de var tværtimod meget tolerante. Da den arabiske hærfører Tariq i året 711 satte sin hær over Gibraltarstrædet til Spanien, blev de blodtørstige soldater således nærmest skuffede. De arabiske For araberne var vand et billede på paradis her et bassin ved paladset Alhambra i den spanske by Granada. krigere mødte forbavsende ringe modstand og blev enkelte steder ligefrem tiljublet som befriere. Det arabiske verdensrige, der på denne måde blev konsolideret i 700-tallet, førte til øget handel og velstand, og efterhånden voksede de arabiske bysamfund sig store og samlede kolossale rigdomme inden for murene. En af perlerne i det arabiske rige var Córdoba i Sydspanien, som i sine velmagtsdage, omkring 950 e.kr., skal have haft mere end indbyggere. Ifølge samtidige beskrivelser havde byen 600 moskeer, utallige offentlige badeanstalter, og flere biblioteker, bl.a. kaliffens private med mere end bøger. Alle byens gader og torve var brolagte og oplyst om natten. Til sammenligning henlå store vesteuropæiske byer som Paris og London i mørke om natten indtil først i tallet, da der blev opstillet gaslamper. Videnskab gav kaliffer prestige Den store rigdom og de blomstrende byer blev betydningsfulde elementer i udviklingen af den arabiske videnskab. For velhavende købmænd, prinser og kaliffer 67

6 Matematikerne indfører titalssystemet I en håndbog om talsystemer beskrev matematikeren al-khwarizmi bl.a. titalssystemet med det nye tegn, nullet. DET KONGELIGE BIBLIOTEK BRIDGEMAN ART LIBRARY Titalssystemet var praktisk for Arabiens købmænd, der var med til at udbrede de nye tal til Europa på deres handelstogter. Revolution fører til ny lærdom Muhammeds religiøse tanker bliver starten på en politisk udvikling, der giver videnskaben mulighed for at blomstre. 800-tallet Araberne oversætter græske videnskabelige værker og bevarer dem derved for eftertiden. Matematikeren og astronomen al-khwarizmi udgiver en håndbog om talsystemer. Den viser anvendelsen af et tegn for ingenting nul. 900-tallet Lægen ar-razi diagnosticerer og behandler kopper. Han er desuden den første, der bruger alkohol som desinfektionsmiddel. Kirurgen al-zahrawi beskriver og behandler blæresten. Han opfinder desuden en lang række kirurgiske instrumenter AKG-IMAGES 622 e.kr. Muhammed fordrives fra sin hjemby, Mekka. Men profeten, der her ses omgivet af sin familie, vender nederlaget til et sejrstogt gennem den arabiske verden. Året markerer begyndelsen på islamisk tidsregning. 632 e.kr. Profeten dør, og kalifatet bliver grundlagt som religiøs og politisk institution. Det islamiske rige får hovedstad i Medina, og kaliffen fungerer som øverste politiske og religiøse leder i profetens sted. 661 e.kr. Et nyt dynasti, umayyaderne, kommer til magten og udvider det islamiske rige langt ud over Den Arabiske Halvø. Det nye styre flytter hovedstaden til Damaskus. 711 e.kr. Arabiske tropper krydser Gibraltarstrædet anført af berbergeneralen Tariq og erobrer på få år det meste af Spanien. I 733 bliver muslimerne dog slået af den frankiske konge Karl Martel i slaget ved byen Tours i Midtfrankrig. 750 e.kr. Abbasiderne, der hævder at nedstamme fra profetens onkel, sikrer sig kontrol over kalifatet og flytter hovedstaden til Baghdad. Fra starten af 800-tallet får lokale herskere den reelle magt, men de anerkender stadig formelt kaliffens overhøjhed.

7 var der nemlig stor prestige i at have samlet et lille hof af videnskabsmænd og filosoffer omkring sig. Under den arabiske guldalder gik der nærmest sport i at have så mange videnskabsmænd som muligt, og derfor strømmede lærde til byer som Baghdad, Kairo og Córdoba. Byerne blev videnskabsmetropoler, hvor store tænkere diskuterede på bibliotekerne og i deres velgøreres dagligstuer. I 800-tallet grundlagde kaliffen al- Ma muns det berømte Visdommens Hus i Baghdad som et akademi for videnskab og forskning. Her oversatte belæste arabere de næsten glemte videnskabelige værker fra antikkens Grækenland og bevarede dem derved for eftertiden. Det monotone oversættelsesarbejde fik afgørende betydning for opblomstringen af arabisk videnskab, for den byggede i høj grad videre på græsk tankegods. Men mindst lige så vigtig som oversættelserne, byerne og velstanden var den progressive udlægning af Koranen, mutazilismen, der vandt frem i løbet af 800-tallet. Mutazilisterne havde stor tillid til menneskets muligheder og den menneskelige fornuft, og frem for alt lagde de vægt på Koranens begejstring for viden. Koranen opfordrer faktisk de troende til at vise nysgerrighed og betoner det hensigtsmæssige i at studere naturens mekanismer. Under den arabiske guldalder AKG-IMAGES Araberne udtrykte hele deres viden om geometri i arkitekturen som her i loftet på katedralen i Córdoba. blev videnskab og rationalitet derfor ikke betragtet som det sorteste kætteri, men tværtimod anset for et middel til at forstå verdens, og derigennem Allahs, storhed. Selv om araberne anså islam for en videreudvikling og perfektion af både jødedommen og kristendommen, var de generelt tolerante over for andre trosretninger. Det frie videnskabelige miljø tillod således dygtige kristne og jøder at arbejde med videnskab ved de arabiske hoffer. Og selv om videnskabsfolkene kom fra vidt forskellige lande, kunne de kommunikere og udveksle resultater på et fælles arbejdssprog. Arabisk var nemlig datidens verdens- og videnskabssprog, som engelsk er det i dag. På denne måde blev alverdens viden og de største tænkere koncentreret i den arabiske verden med forbløffende resultater til følge. Daglig bøn krævede astronomi Inden for matematikken skete det første gennembrud allerede i starten af 800- tallet, hvor matematikeren al-khwarizmi udgav en lille håndbog om talsystemer. Bogen blev en revolution, fordi den viste, hvordan et tegn for ingenting, nul, kunne anvendes i et talsystem, der var alle andre overlegent. Talsystemet, som vi i dag kender som arabertallene eller positionstalsystemet, var en revolution, fordi det kunne udtrykke alle tænkelige tal, samtidig med at det var langt enklere at bruge. Mens europæiske købmænd stadig kæmpede med de upraktiske romertal og regnebræt, kunne deres arabiske kolleger nu gøre regnskab med et pennestrøg. Talsystemet var dog ikke al-khwarizmis opfindelse. Det havde været kendt i lang tid i Indien, men al-khwarizmi videreudviklede det og gjorde det frem for alt kendt i den arabiske verden. På den måde var hans arbejde typisk for araberne, der blandede og forbedrede ideer fra Persien, Indien, Kina og det antikke Grækenland. Udviklingen af matematikken var også af stor betydning for astronomien, som de muslimske lærde var stærkt 1000-tallet 1100-tallet 1200-tallet Lægen Ibn Sina udgiver værket Medicinens Canon, som er lægernes bibel indtil 1700-tallet. Matematikeren al-haytham beskriver synet og andre optiske fænomener matematisk. Astronomen al-biruni indser det mulige i, at Jorden bevæger sig rundt om Solen. Farmaceuten al-ghafiqi udgiver et afgørende værk om medicinske stoffer og planteudtræk. Geografen og opdageren al-idrisi kortlægger store dele af Europa, bl.a. Danmark, Norge og Sverige, og inddeler Jorden i syv klimazoner. Den persiske astronom Kamal ad-din forklarer, hvordan regnbuer opstår. Den egyptiske læge Ibn al-nafis opdager lungekredsløbet. Hans elev, Ibn al-quff beskriver kapillarnettet 400 år før det kan ses i et mikroskop e.kr. En efterkommer af umayyadekalifferne lader sig hylde til kalif i Spanien med sæde i Córdoba. Det spanske kalifat får stor betydning for udbredelsen af islamisk lærdom til det kristne Europa. AKG-IMAGES 1099 e.kr. Under det første korstog erobrer kristne styrker Jerusalem og plyndrer straks byen. Knap hundrede år senere, i 1187, fordriver sultan Saladin de kristne fra byen igen e.kr. Kristne styrker indtager Córdoba under den kristne generobring af Spanien. Granada falder dog først i 1492 som den sidste muslimske bastion e.kr. Mongoler erobrer og hærger Baghdad. Den sidste abbasidekalif bliver dræbt, og dermed går kalifatet til grunde som politisk institution. En række senere herskere smykker sig dog også med titlen.

8 Astronomerne sætter planeterne på plads Stjernebilledet Store Bjørn fra et arabisk værk om stjernerne. De arabiske astronomer var stærkt optaget af astrologi og horoskoper. Araberne oprettede flere store observatorier som dette i Tyrkiet. De studerede himlen systematisk og anfægtede det græske verdensbillede med Jorden som centrum. Astrolabiet målte Solens og stjernernes højde over horisonten og angav derved retningen mod Mekka og tiden for de daglige bønner. optagede af. For at kunne adlyde Koranens bud om at bede fem gange om dagen med ansigtet vendt mod Mekka var det nødvendigt at kende himmellegemernes positioner, så de troende kunne finde retningen mod den hellige by overalt i riget. Den religiøse motivation førte med tiden til store opdagelser inden for astronomien. For eksempel blev Jordens omkreds og længden af en breddegrad udregnet af arabiske astronomer. Men først og fremmest satte araberne astronomien i system. De nøjedes ikke med at gøre tilfældige observationer, men studerede himlen systematisk. Til det formål byggede de en række imponerende observatorier, som blev et forbillede for senere astronomer. Araberne var også de første, der anfægtede den antikke egyptiske astronom Ptolemæus geocentriske verdensbillede, hvor Solen og stjernerne drejer rundt om Jorden. Araberne kunne ikke få Ptolemæus beregninger til at passe, og derfor videreudviklede de hans model. Og selv om det var den polske astronom Kopernikus, der endegyldigt satte Solen i centrum af Solsystemet i 1530, var arabernes astronomiske beregninger stærkt medvirkende til det. Faktisk er der så stor overensstemmelse mellem Kopernikus tidlige værker og de arabiske, at nogle historikere mener, at Kopernikus uden tvivl må have kendt til dem. Læger syede med kattetarme Den største arabiske videnskab var dog lægevidenskaben, hvor araberne var langt foran europæerne gennem hele middelalderen. Allerede i år 1000 e.kr. kunne arabiske læger amputere lemmer og sy sårene sammen med kattetarme. De kunne også fx sætte brækkede næser på plads, og senere i 1000-tallet opfandt den arabiske øjenkirurg al-mawsili en teknik til behandling af grå stær. Teknik- 70 Illustreret Videnskab nr. 2/2004

9 ken, der bl.a. var baseret på sugning af skadeligt væv og materie gennem små hule nåle, blev først genopdaget af den franske læge Blanchet i Gennem undersøgelser og eksperimenter skaffede de sig indblik i den menneskelige krop, lærte at skelne mellem sygdomme og at behandle dem. I 1000-tallet var lægen ar-razi fx den første til at diagnosticere og behandle kopper. Og i 1200-tallet opdagede den egyptiske læge Ibn al-nafis lungekredsløbet, mens en af hans elever, Ibn al-quff, beskrev kapillarnettet. Arabiske læger grundlagde slet og ret den moderne lægevidenskab. Den mest berømte af de islamiske læger var perseren Ibn Sina, der i tallet samlede al medicinsk viden fra grækerne, inderne og araberne suppleret med sine egne observationer. Hans værk Medicinens Canon er uden sammenligning historiens vigtigste lægevidenskabelige publikation og var helt frem til omkring år 1700 fast pensum på alle store europæiske universiteter. Visse steder i den arabiske verden, bl.a. i Pakistan, bliver den stadig brugt i undervisningen. Også det moderne hospitalsvæsen har arabiske rødder. Omkring år 1100 havde Adudi-hospitalet i Baghdad allerede vundet stor berømmelse. Det fungerede som et moderne universitetshospital med 24 ansatte læger og undervisere. Det havde mægtige auditorier og et stort velassorteret bibliotek. Kvikke unge hoveder rejste gerne flere hundrede kilometer gennem fjendtlige ørkenlandskaber for at studere der. Adudi-hospitalet fik med tiden stor indflydelse, og nye store hospitaler skød op som paddehatte overalt i den arabiske verden. Det største af dem alle var Kairos, hvor der var behandling for stort set alle sygdomme og cirka 1000 sengepladser omtrent det samme som på nutidens Rigshospital i København. Selv om de arabiske opfindelser og videnskabelige landvindinger var mange, er det, der har fået størst betydning for eftertiden, dog opfindelsen af selve den videnskabelige metode. Araberne udførte systematiske forsøg, klassificerede objekter og brugte streng logisk argumentation, ganske som vi kender det i dag. Og alle Illustreret Videnskab nr. 2/2004 resultater blev omhyggeligt registreret på papir, som araberne havde fået kendskab til allerede i 700-tallet. De arabiske tanker og ideer kom især til Europa gennem Spanien under den kristne generobring af landet i 1200-tallet Allerede midt i 1100-tallet satte Toledos ærkebiskop Don Raimundo en gruppe sprogkyndige munke til at oversætte arabiske værker til latin, og under Castiliens kong Alfonso d. 10. ( ) tog oversættelserne for alvor fart. Religionen kvalte videnskaben Mens kristne skrivere sad og oversatte fra arabisk til latin, var guldalderen allerede ved at falme i den islamiske verden. I slutningen af 1200-tallet og i de følgende århundreder gik det støt tilbage for den arabiske civilisation. Forskerne ved ikke, præcis hvad der gik galt. Mange har peget på, at det var islamisk dogmatisme, der satte en stopper for guldalderens frie tanke. Koranens budskaber, som engang havde været drivkraft for videbegær og forskning, blev nu tolket på en anderledes restriktiv måde, og videnskaben blev fortrængt af religiøse påbud. Eksempelvis tordnede den arabiske imam al-ghazali AKG-IMAGES allerede i 1100-tallet mod matematikken, som han kaldte en kraft vendt mod islam og et rusmiddel, der svækkede troen. Andre forskere har hæftet sig ved ufred og dårlig økonomi. Blodtørstige mongolske rytterskarer hærgede den østlige del af riget, og i 1258 indtraf katastrofen, da metropolen Baghdad blev plyndret og raseret. Samtidig kvalte krige, skatter og statsmonopoler handelslivet. Som den arabiske historiker Ibn Khaldun udtrykte det i 1300-tallet, fordufter tilskyndelsen til kulturel aktivitet, når skatten stiger og fortjenesterne udebliver. Men samtidig med at det islamiske rige gik under, åbnede der sig en helt ny verden af viden for europæerne. Oversættelsen af de arabiske tekster blev begyndelsen på renæssancen, hvor Europa genopdagede antikkens lærdom. Men nok så vigtigt var det, at den arabiske videnskab udfordrede den kristne kirkes verdensbillede. De nye tanker var med til at frigøre videnskaben fra troen en proces, som var en forudsætning for den moderne videnskabs opblomstring i 1700-tallet. Selv om den arabiske guldalder ebbede ud for 700 år siden, har den sat sig varige spor helt frem til i dag. De uendelige søjlerækker i den store hal i moskeen i Córdoba, der er et hovedværk i islamisk arkitektur, viser de troende vejen mod Mekka. 71